Bilag 4: Status på plejeboliger

Transkript

1 #split# Bilag 4: Status på plejeboliger Sekretariat for Sundhed og Velfærd Dato: Sags. nr.: P Sagsbeh.: LE Lokaltlf.: Ny Rådhusplads Telefon CVR raadhus@ dk sikkerpost@ dk skal i henhold til Lov om social service tilbyde borgere en plejebolig, når borgeren har et behov herfor. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen er forpligtet til at stille en plejebolig til rådighed senest 2 måneder efter, at Visitationen har vurderet, at borgeren har behov for en plejebolig. Plejeboliggarantien opfyldes, hvis kan henvise til en tom bolig, også selvom borgeren ikke ønsker den specifikke bolig 1. Nedenstående tabel viser det samlede antal plejeboliger når Asaa Friplejehjem og Vivaldi Friplejehjem indregnes. Vivaldi Friplejehjem forventes åbnet i Alm. pladser Særligt skærmede pladser Demenspladser Aflastningspladser Rehabili-terings-/aflastnings-pladser Ejerforhold Elmehøj Hellevadlund** Margrethelund Støberiet Rosengården Stengården Stenumgård Boligselskabet Østvendsyssel Boligforeningen PM ejer Boligselskabet Østvendsyssel ejer Boligforeningen PM 1 Almenboligloven 54a stk. 1 og stk. 2. Side 1/5 Åbningstider: man ons: 10:00 14:00, tors: 10:00 16:30, fre: 10:00 13:30

2 Valdemarsgade Kornumgaard* Asaa Friplejehjem Vivaldi Friplejehjem ejer Danske Diakonhjem 30 Danske Diakonhjem 44 Danske Diakonhjem I alt *Udover kommunens plejecentre er der indgået driftsoverenskomst med den selvejende institution Kornumgaard, hvor har visitationsretten til boligerne. ** Kontrakt uopsigelig indtil 1. januar 2031 Driftsaftaler og ejerforhold har mange konstruktioner omkring plejecentrene og plejecentrene drives under forskellig lovgivning. Hovedparten drives som plejeboliger efter Lov om almene boliger 5,2, mens Margrethelund drives som plejehjem efter Serviceloven 192. er ejer af nogle plejecentre, mens andre ejes af boligselskaber. Ejerforholdene fremgår af ovenstående tabel. I de tilfælde hvor ikke er ejer af plejecentrene eller har indgået driftsaftaler, vil der være en mindre fleksibilitet, såfremt der på et tidspunkt er behov for ændringer i plejeboligstrukturen i. Fagforvaltningen Sundhed og Velfærd varetager driften af hovedparten af plejecentrene, men har også indgået en driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem om Plejehjemmet Kornumgaard samt en samarbejdsaftale om Asaa Friplejehjem. Driftsoverenskomsten om Plejehjemmet Kornumgaard indebærer, at plejehjemmet skal drives efter samme overordnede rammer og vilkår som kommunens øvrige plejecentre bl.a. økonomisk og i forhold til evt. lukning af pladser, men med plads til at driften og plejen kan tilrettelægges efter Danske Diakonhjems værdigrundlag. Asaa Friplejehjem er etableret som et friplejehjem på baggrund af en kvotetildeling, som samtidig har fastlagt hvilke priser kommunen skal afregne for de enkelte pladser. har ingen indflydelse på antallet af pladser på Asaa Friplejehjem. Pladserne på Asaa Friplejehjem er dyrere end en tilsvarende kommunal plads. Derudover åbner Danske Diakonhjem Vivaldi Friplejehjem primo 2018, som ligeledes oprettes på baggrund af en kvotetildeling, som betyder, at kommunen ingen indflydelse har på antallet af pladser på plejehjemmet, men i modsætning til på Asaa Friplejehjem skal der på Vivaldi Friple- Side 2/5

3 jehjem afregnes til den samme takst, som det koster at drive et tilsvarende tilbud. Borgere der er visiteret til en plejebolig kan frit vælger, hvorvidt de ønsker en friplejehjemsplads eller en kommunalplads. Asaa Friplejehjem og Vivaldi friplejehjem har dog, i modsætning til de kommunale plejecentre, mulighed for at afvise borgere. Forsyningsforpligtelse Både s egne borgere og andre kommuners borgere kan visiteres til plejeboligerne i tabel 1, ligesom s egne borgere kan vælge plejebolig i en anden kommune. Det bemærkes, at friplejeboligerne indgår som en del af den samlede plejeboligkapacitet, der er i på trods af, kommunen ikke har indflydelse på denne del af plejeboligkapaciteten. har en forsyningsforpligtelse overfor egne borgere i friplejebolig i tilfælde af, at et friplejehjem nedlægges. Boligtyper På plejecentrene er der flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige boliger. Permanente boliger er boliger, hvor borgeren har folkeregisteradresse. Midlertidige boliger er boliger, hvor borgeren kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal hjem i egen bolig eller evt. flytte i permanent plejeboliger. Et stigende antal borgere har i behov for et ophold på en midlertidig plads. De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, vurderingsophold, venteophold på permanent plejebolig samt afklaring af værgemål. Tildelingskriterier, pladstyper og målgrupper Bevilling af plejebolig/plejehjemsplads sker efter ansøgning fra borger, eller andre med samtykke, til visitationen. Visitator vurderer borgerens behov for en plejebolig ud fra en konkret individuel vurdering. Typisk målgruppe til pladstyper på plejecentrene Almindelige pladser Borgere der har et betydeligt og varigt fysisk og /eller psykisk plejebehov. Side 3/5

4 Borgere der har et omfattende og ustabilt behov for pleje, omsorg og tilsyn hele døgnet. Borgere der ikke kan tage vare på sig selv på forsvarlig vis eller selv kan tilkalde hjælp. Borgere der ikke kan klare sig i nuværende bolig trods øget hjælp fra Frit valg eller pårørende. Borgere der ikke kan modtage den nødvendige hjælp i hjemmet pga. boligens fysiske tilstand. Demens pladser / Skærmede pladser Borgere som har en demensdiagnose eller svære symptomer på demens. Borgere som har svær mental svækkelse og/eller hjerneskade Borgere som har problemer med at indgå i sociale relationer Borgere som handler uhensigtsmæssigt i forhold til omgivelsernes normer og påvirkninger, fx udadreagerende eller dørsøgende, seksualiserende. Borgere som har behov for overskuelige rammer. Særlig skærmede pladser Borgere hvor de demenslignende symptomer er det grundlæggende. Borgere med ud ad reagerende og problemskabende adfærd Borgere som er under afklaring / udredning i forhold til demens. Borgere som har et helt særligt behov for skærmning mod udefrakommende forstyrrelser. Borgere som i udstrakt grad handler uhensigtsmæssigt i forhold til omgivelsernes normer og påvirkninger. Borgere som i udstrakt grad har problemer med at indgå i sociale relationer. Borgere som kun kan overskue én til én kontakt. Aflastningspladser Borgere som i en kortere periode har behov for øget pleje og omsorg, som ikke kan gives i tilstrækkeligt omfang i borgers eget hjem. Borgere som udskrives direkte fra sygehus og har behov for af- Side 4/5

5 klaring og stabilisering inden udskrivelse til egen bolig. Borgere fra eget hjem, hvor der er opstået en ændring i dagligdagen. Akut sygdom, som ikke kræver indlæggelse Ægtefælles indlæggelse, ved demente som ikke kan være alene. Sociale årsager Terminal syge som ikke kan være alene Demente borgere, hvor ægtefællen har behov for aflastning Som udgangspunkt skal borgerne efter et aflastningsophold kunne vende tilbage til egen bolig. Rehabiliteringspladser Borgere der vurderes at have rehabiliteringspotentiale. Det vil sige borgere, der gennem målrettet og tværfaglig indsats vil kunne opnå højere funktionsniveau end det aktuelle, og som mentalt og fysisk er i stand til at deltage aktivt i forløbet. Borgere der er udskrevet fra sygehus med eller uden genoptræningsplan (GOP), og som har behov for træningsophold for fremover, at kunne klare sig i eget hjem. Borgere med generelt fald i funktionsniveau, hvor borger er motiveret for træning og der ses potentiale. Borgere med kroniske sygdomme Borgere med erhvervet hjerneskade Side 5/5