MAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes?

Transkript

1 MAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes? V. Lektor Jon Fuglsang, Ernæring og sundhedsuddannelsen Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab, Professionshøjskolen Metropol

2 Dehumanisering af ældre? Hvorfor er maden til ældre blevet en del af samfundsdebatten?

3 Hvor er ældremaden på vej hen?

4 Måltidspraksis i Danmark underforandring Fra nødvendighed til gastronomisk verdensklasse? Bæredygtighed, og sæson - giver kål, gulerødder og rødbeder status Overlevering af håndværksmæssige traditioner maden og madlavningen som identitetsskabende Æstetisering af maden, produktionen og måltidet Regionale forskelle forstærkes og adgangen til den rigtige mad er skævt fordelt Mad og måltider som konkurrenceparametre

5 Status og paradokser i dansk madkultur

6 Vi kan iagttage sundhedsfremme/forebyggelse som kompliceret

7 Eller som komplekst og hvad er forskellen?

8 Forebyggelse vs. sundhedsfremme

9

10 Nye måltidsråd Lær at lave mad og lær det fra dig Brug råvarer og køb ind med ansvar for mennesker, dyr og klode Spis sammen med andre og nyd samværet og måltidet (Spis sammen med andre eller nyd maden alene)

11 Håndværk og fagmanden i centrum. Krav om mad- og måltidsprofessionelle Når den professionelle er vært Fra service til værtsskab og husholdning Når den ældre er vært

12 Hvordan adskiller ældre sig fra andre målgrupper? Ændring i livssituation Ingen dannelsesopgave - mindre formbare Smagspræferencer er grundlagt, men ændres fortsat Ændring i appetit Underernæring som problemstilling Sociale behov omkring måltidet ændre sig, vender sig hurtigt til alenespisning Hjemmeboende ældre er den gruppe af borgere, der bruger mest tid og del af disponibel indkomst på mad, mens de bor hjemme.

13 Mad, identitet og hjemmelighed Maden som indlejrede praksisser Tillid til mad! Klassebegrebet er stadig relevant: Maden som nødvendighed eller distance til nødvendighed En national fødevareidentitet? Fremtidens ældre som mere mangfoldig gruppe, afspejler sig i sær i mad- og måltidsvaner

14 Måltidsstruktur og Rutinelængsel Mad og måltider som strukturskabende Mad og måltider er primitivitet men også ekstremt kultiveret Det fælles måltids genkomst? Måltidet som fællesskabsskabende, socialiserende og identitetsskabende Pas på ensomhedsdagsorden, tvungen fællesskaber bliver til overgreb.

15 Sundhedsprofesionelles holdning til måltidet Frirum måltidssituationen anses ofte som frirum Intimiderende at egen måltidspraksis med borgere Uklarhed om arbejdsdeling Manglende fokus på uddannelse

16 Hvordan forbedre vi kvaliteten af maden og værtsskab på ældreområdet? Flygtigt begreb, behov for ensretning? Smådriftsfordele? Professionel koordinering af husholdningen, måltider, hjemmelighed og værtsskab Hvordan ændrer vi kunstige måltidssitutaioner Er de offentlige husholdningers kvalitetsparametre under forandring?

17 Referencer Hausner, Helene (2009) Early predictors of human food preferences. Based on another SKOT work package. KU Fuglsang, J & Stamer, N. B, (2015) Madsociologi, Munksgaard, København DeVault, M. L. (1991). Feeding the family. The social organization of caring as gendered work. The University of Chicago Press. Douglas, M og Nicod, M (1974). Taking the biscuitt: the structure of British meals. i: New society 33: Fischler, C. (1988). Food, Self and Identity. in: Social Science Information 27: 275. SAGE Frisby, D. og Featherstone, M (red.) (1997): Simmel on Culture. SAGE Publications Bourdieu, P. (1984) Distinction. A social critique of the judgement of taste. Harvard UP Simmel, G. (1998[1910]). Måltidets sociologi. I Simmel, G.. Hvordan er samfundet muligt? København: Gyldendal, pp

18 Tak for taletiden Spørgsmål er velkommen