Kantinens mange ansigter - Et antropologisk forskningsprojekt om kantinens position og potentiale

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I PROJEKTBESKRIVELSE 12. NOVEMBER 2015 ANTROPOLOGISK ANALYSE ØSTER FARIMAGSGADE 5 Kantinens mange ansigter - Et antropologisk forskningsprojekt om kantinens position og potentiale LOK KØBENHAVN K. DIR nikolas.fuad.mortensen@anthro.ku.dk Hvad man kan lære om menneskers sociale relationer med udgangspunkt i deres forhold til mad, kan man med kantinen som omdrejningspunkt også lære om organisationen.

2 Indledning SIDE 2 AF 10 Kantinens mange ansigter er et projektsamarbejde mellem virksomheden Kokkenes Køkken og enheden Antropologisk Analyse ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Antropologisk Analyse Formålet med Antropologisk Analyses arbejde er at formidle ny viden fra omverdenen ind på universitetet til studerende og forskere, samt formidling af forskningens tilgange, spørgsmål og metoder den anden vej. Størstedelen af projekterne er relaterede til antropologiske temaer inden for forretning og organisation. I disse samarbejder opstår muligheder og perspektiver som ingen af parterne på forhånd kunne kende. Nærværende undersøgelse forestås primært af antropolog og videnskabelig rådgiver Nikolas Fuad Mortensen i samarbejde med viceinstitutleder på Institut for Antropologi og leder af Antropologisk Analyse Steffen Jöhncke. Antropologisk Analyse vil i perioden fra november 2015 til april 2016 udføre en antropologisk undersøgelse af kantinens betydning for, og påvirkning af medarbejderne, samt dens position i organisationen. Med dette udgangspunkt søger vi at forstå kantinens fremtidige potentiale. Undersøgelsen vil have form af uddybende undersøgelser i tre virksomheder og supplerende dataindsamling i yderligere ca. syv virksomheder. Vægten vil ligge på den kvalitative etnografiske og eksplorative tilgang med inddragelse af kvantitativ dataindsamling i mindre omfang. Undersøgelsen har til formål at levere indsigter, som ikke bare er relevante i forhold til de undersøgte virksomheder, men for den generelle forståelse af kantinens position, betydning og potentiale. En sådan ny viden vil indeholde en præcisering af kantinens værdi, og danne grundlag for at overvejelser om, hvordan kantinen kan styrke den samlede organisation. Kantinens mange ansigter Selvom spisning grundlæggende er udtryk for behovet for ernæring, er menneskets tilgang til mad domineret af den sociale og kulturelle kontekst den indgår i. Den mad vi spiser og de rum vi indtager den i, er typisk forskellige afhængigt af, om vi er sammen med familie, venner, kolleger eller forretningsforbindelser (Kahma et al. 2004). Frokostpausen forløber vidt forskelligt alt efter, hvor i verden man

3 befinder sig. I Danmark varer frokosten lige under 30 minutter (ibid.), mens den i Spanien ofte varer flere timer (Pina e Cunha, Cabral- Cardoso & Clegg 2008) og kan inkludere middagslur og samvær med familien. Frokostens indhold og forløb er også forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. I nogle firmaer er det eksempelvis ilde set at tale om arbejde under frokosten, hvor det i andre er en kærkommen mulighed for et frokostmøde med en kollega fra en anden afdeling. Nogle steder spiser man frokost med chefen, mens man andre steder opretholder de hierarkier, som også gør sig gældende udenfor frokosten (Altman & Baruch 2010). SIDE 3 AF 10 På de arbejdspladser, som inddrages i denne undersøgelse, leverer kantinen flere services, eksempelvis morgenmad, frokost, kaffe, kage, mødepakker, frugt og hel- eller halvfabrikeret take-away. Nogle steder omfatter kantinedriften også varetagelse af kantinens fysiske rammer og udstyr. Med sådanne omfattende services er kantinen ikke bare en del af medarbejderens dag på arbejdet, men præger til en vis grad også livet uden for arbejdspladsen. Undersøgelser viser ganske vist, at medarbejdere ofte har et rutinepræget forhold til deres kantine (ibid.), men den har dog en central position i forholdet mellem medarbejdere og ledelse. Kantinen er et rum gennem hvilket organisationens omsorg kan komme til udtryk, relation til omverdenen vises og identitet kan skabes. Kantinen kan også være et rum for både formelle og uformelle aktiviteter, hvor samarbejder indledes og projekter afsluttes. Projektbeskrivelsen Nedenfor vil Undersøgelsens sigte blive præsenteret. Dette afsnit følges af Mad, spisning og organisationer, hvor betydningsfuld litteratur introduceres. Med dette grundlag vil der i afsnittet En antropologisk tilgang til kantinen som socialt foretagende blive opstillet en række arbejdshypoteser. Til sidst vil afsnittet Antropologisk metode beskrive, hvordan dataindsamlingen foregår, samt hvad det indebærer at deltage som virksomhed. Undersøgelsens sigte Undersøgelsens sigte er at forstå kantinens position i organisationen og det strategiske potentiale den indeholder. Det leder frem til følgende overordnede spørgsmål: Hvordan indgår kantinen som del af den samlede organisation ud fra ledelses- og medarbejderperspektiver i et antal danske virksomheder?

4 SIDE 4 AF 10 For at forstå den position, som kantinen og de dertilhørende services har i de undersøgte virksomheder, er det vigtig at få indblik i den organisatoriske kontekst. Derfor vil virksomhedernes ledelser blive inddraget med henblik på deres overvejelser om HR, CSR og økonomi i forhold til kantinen. Kantinedriftsenhedens ledelse udgør også en del af undersøgelsen, da vi antager, at kantinedriften er et udtryk for mere eller mindre bevidste overvejelser hos virksomhedens ledelse. Medarbejdere møder således deres virksomhed og ledelse gennem kantinen. Det vil sige, at undersøgelsen på ét niveau vil se på ledelsens hensigter og bevæggrunde for kantinens tilbud og fremtræden. På et andet niveau vil det blive undersøgt, hvordan kantinen formidler, fortolker og påvirker gennem sine forskellige services. På et tredje niveau vil det blive undersøgt, hvilken oplevelse, hvilken betydning og hvilken indflydelse på forholdet til arbejdspladsen, kantinen og de relaterede services har på brugerne. Vi antager, at brugerne af kantinen for så vidt udgør organisationen og alt efter virksomhed repræsenterer medarbejdere fra flere niveauer af virksomheden. Mad, spisning og organisationer Mad og spisning er et klassisk sociologisk og antropologisk interessefelt. Det går tilbage til Garrick Mallerys Manners and meals fra 1888 og Georg Simmels artikel The Sociology of the Meal fra Banebrydende værker omfatter bl.a. Claude Lévi-Strauss The Raw and the Cooked (1970), hvor madens rejse fra rå til tilberedt vurderes forskelligt i forhold til menneskers kulturelle præferencer. Mary Douglas Deciphering a Meal (1972) er et andet betydningsfuldt arbejde. Her afkoder hun gennem maden blandt andet forskellige grader af hierarki og social inklusion og eksklusion. Pierre Bourdieus Dinstinction A social Critique of the Judgement of Taste (1984) er et andet vigtigt værk, hvor omdrejningspunktet er smag inden for eksempelvis mad og mode. Smagen er et produkt af det sociale felt, den indgår i, samt af den sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund de mennesker, der udgør feltet har. Indsigterne fra de nævnte studier er værdifulde i forhold til at forstå maden og kantinens position i organisationen. Maden er i en organisatorisk og institutionel kontekst i nogen grad udforsket og beskrevet. Af eksempler kan nævnes Marlene Morrisons artikel Sharing food at home and school: perspectives on commensality (1996), hvor hun analyserer sammenhængen og mødet mellem

5 hjemmet, skolen og samfundet i form af engelske skolebørns frokost, som her består af henholdsvis gratis madpakker fra kommunen, forældreproducerede madpakker og kantinemad. Et andet nævneværdigt studie er af Anne Allison, der i artiklen Japanese Mothers and Obentos: The Lunch-box as Ideological State Apparatus (1991), viser og argumenterer for, hvordan japanske børnehavebørn og særligt deres mødre positionerer sig og bliver vurderet på baggrund tilberedelsen af deres børns madpakke. Søren Schmidt, i Måltider i daginstitutioner for børn (2003), har behandlet måltider i en lignende kontekst og han nævner at måltidet afspejler sociale relationer blandt børnene og blandt børn og voksne. Schmidt skriver Et godt måltid både ernæringsmæssigt og socialt er et ophold i dagens aktiviteter, som giver kræfter og energi. Et dårligt måltid gør livet tungere og mere besværligt. (ibid.: 219). SIDE 5 AF 10 Den eksisterende forskning af forholdet mellem virksomhedsorganisationer og mad er sparsom. Her kan dog nævnes Altman og Baruchs The organizational lunch (2009), der gennemgår og analyserer, hvordan frokostpausen er forbundet til identitetsskabelse hos både medarbejdere og firma og kan spille en rolle for HRmanagement og change management. En anden artikel er Manna from heaven: The exuberance of food as a topic for research in management and organization af Miguel Pina e Cunha, Carlos Cabral-Cardoso og Stewart Clegg (2008). Her diskuterer forfatterne mulige tilgange til organisationen via mad og hvad dette kan indebære af indsigter i eksempelvis organisatoriske hierarkier og udveksling af informationer på tværs af organisationen. Med fokus på kantinen kan man altså opnå indsigter i organisationen, forholdet mellem organisation og medarbejdere, samt det omkringliggende samfund. Gennem kantinens services kan organisationen skabe og vise sin identitet ved eksempelvis at demonstrere social bevidsthed, eller ansvar for miljøet og for medarbejdernes sundhed. Kantinen kan også være med til at facilitere fusioner af afdelinger og enheder, ligesom den aktivt kan indgå i virksomhedens anerkendelse og belønning af gode resultater. Den kan også være det uformelle rum, hvor man på tværs af afdelinger og hierarki mødes og udveksler erfaringer, eller diskuterer hvordan man skal tilgå eksisterende problematikker og fremtidige udfordringer.

6 En antropologisk tilgang til kantinen som socialt foretagende SIDE 6 AF 10 Virksomhedens primære formål er ofte bundet op på, at skabe det bedste grundlag for afkast til investorerne eller at opfylde politisk definerede mål. Kantinen kan som del af organisationen være med til at nå disse mål, da den er del af forholdet til medarbejderne og til omverdenen. En organisation har altså en formel karakter i form af et eller flere formål og den præsenterer ofte sig selv ved brug af eksempelvis diagrammer med kommando- og kommunikationsveje, som er udtryk for en logisk og rationel tilgang (ibid). Den uformelle del af organisationen er imidlertid lige så vigtig, da det er herigennem organisations formål forstås i det daglige - hvem, der får tingene til at ske, hvordan budskaber kommunikeres og hvad, der forstås som logisk - elementer som er til stadig forhandling blandt de involverede parter (Van Maanen, Manning & Miller i:schwartzman 1993). En undersøgelse af organisationen med dens formelle og uformelle dele kan bringe os nærmere en forståelse af organisationen i sin helhed, samt hvordan sammenhængen er indadtil og udadtil. Eksempelvis er medarbejderne en del af produktionsapparatet, og relationen mellem virksomheden og medarbejderne er derfor relevant. Kantinen afspejler også virksomhedens sociale ansvarstagen, og er derfor med til at positionere virksomheden udadtil. Aktiviteterne omkring og i kantinen ligger ofte i krydsfeltet mellem det formelle og uformelle, både i forhold til i hvilken grad ledelsen bevidst har taget stilling til hvad, der forventes af kantinen samt hvordan kantinen potentiale reelt bruges organisatorisk. Vi arbejder med følgende hypoteser: - Med udgangspunkt i kantinen kan man få en forståelse af sammenhængen mellem, hvordan organisationen viser omsorg og loyalitet overfor sine medarbejdere, samt hvordan dette igen afspejler sig i medarbejdernes relation til organisationen - Med udgangspunkt i en forståelse af kantinen i organisationen kan de involverede aktører forholde sig til corporate social responsibility-problematikker, eksempelvis vedrørende madens oprindelse, indflydelse på medarbejderne, tilberedning, madspild med mere

7 - Med afsæt i kantinen positionerer organisationen sig mod både sine medarbejdere og mod omverdenen SIDE 7 AF 10 - Kantinen danner ofte ramme om uformelle udvekslinger af informationer på tværs af organisationen (ligesom rygerummet gjorde det og kaffemaskinen nogle steder gør det) Ved at anerkende den potentielle økonomiske betydning af kantinen, har man et udbygget grundlag for en strategisk tilgang til organiseringen af virksomheden. Antropologisk metode Denne undersøgelse har en eksplorativ tilgang til kantinens position og betydning, hvilket vil sige at man i løbet af undersøgelsen vil følge de ledetråde, som viser sig at have betydning. Det er således vigtigt med jævne mellemrum at gøre status, overveje og drøfte parterne mellem, i hvilken retning undersøgelsen med fordel kan tage. Dataindsamlingen vil først og fremmest være af kvalitativ karakter med vægt på deltagerobservation og interviews. Der vil eventuelt blive suppleret med en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondentgruppe, omfang, indhold og formål fastsættes i lyset af de indsigter det kvalitative materiale indikerer. Spørgeskemaundersøgelsen kan med fordel bruges til at opnå svar på kvantitative spørgsmål (fx omfanget og udbredelsen af et bestemt synpunkt eller erfaring). Da undersøgelsen har til formål at kaste lys over kantinen i sin kontekst (organisationen) og indflydelse på medarbejderne, vil en antropolog fra Antropologisk Analyse udføre deltagerobservationen hos den enkelte virksomhed. Her vil ikke kun frokosten og kantinen, men også arbejdsdagen i sin helheld, blive fulgt. Det vil sige, at antropologen i en periode på tre til fire uger vil møde ind på arbejdspladsen sammen med de ansatte, og i den udstrækning hans kompetencer tillader det, deltage i dagens arbejde, kaffepauser, møder, kantinebesøg, rekreative aktiviteter osv. I løbet af feltarbejdet vil antropologen så vidt muligt deltage på tværs af organisationen, så forskellige medarbejdergrupper og afdelingers adfærd bliver afspejlet i dataindsamlingen. Sideløbende med deltagerobservationen vil antropologen udføre et antal interviews med kantinens ledelse, virksomhedens ledelse samt medarbejdergruppen. Disse interviews vil have en varighed af ca. en time. Til dele af dataindsamlingen vil en eller to af Antropologisk Analyses studentermedhjælpere assistere.

8 Ud over de virksomheder, der er genstand for den intensive del af undersøgelsen, vil Antropologisk Analyse foretage supplerende undersøgelse i ca. syv virksomheder. Her vil der blive udført tre til fem interviews med udvalgte personer fra medarbejder- og ledelsesgruppen. SIDE 8 AF 10 De indsamlede data består hovedsageligt af skrevne noter og optagede interviews. Samtidig kan grafisk materiale i form af fotos, tegninger, websites og hvad der ellers vurderes relevant også indgå. Antropologen og Antropologisk Analyse har tavshedspligt i forhold til firma- og personfølsomme oplysninger og informanternes identiteter anonymiseres og sløres, medmindre andet eksplicit aftales. Alt efter ønskerne fra den enkelte virksomhed, kan denne i sin helhed blive anonymiseret. De opnåede og foreløbige indsigter fremlægges af Antropologisk Analyse i løbende dialog med Kokkenes Køkken. I den forbindelse drøftes endvidere, hvordan formidlingen tilbage til de involverede virksomheder kan foregå. Undersøgelsen afsluttes med en rapport, hvor de endelige konklusioner omhandlende kantinens nuværende position og strategiske potentiale fremlægges.

9 Litteratur SIDE 9 AF 10 Allison, Anne 1991 Japanese Mothers and Obentos: The Lunch-box as Ideological State Apparatus. Anthropological Quarterly. Vol 64 (4). George Washington University Institute for Ethnographic Research Altman, Yochanan og Yehuda Baruch 2010 The organizational lunch. Culture and Organization. Vol 16(2): Routledge Bourdieu, Pierre 1984 Distinction A Social Critique of the Judgement of Taste. Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts Douglas, Mary 1972 Deciphering a Meal. Dædalus, the Journal of the American Academy of Arts and Sciences. Vol 101(1):61-81 Lévi-Strauss, Claude 1970 [1964] The Raw and the Cooked. Penguin Books London, New York, Ringwood, Toronto, Auckland. Mallery, Garrick 1888 Manners and Meals. The American Anthropologist. Vol 1(3): Washington D.C. Morrison, Marlene 1996 Sharing food at home and at school: perspectives on commensality. The Sociological Review, Oxford Kahma, Nina; Johanna Mäkelä; Mari Niva og Thomas Bøker Lund 2004 Associations between meal complexity and social context in four Nordic countries. Anthropology of Food: tilgået 4. november 2015 Pina e Cunha, Miguel; Carlos Cabral-Cardoso & Stewart Clegg 2008 Manna from heaven: The exuberance of food as a topic for research in management and organization. Human Relations. Vol 61(7): Sage Publications Los Angeles, London, New Delhi, Singapore Van Maanen, John; Peter K. Manning & Marc L. Miller

10 1993 Introduction i: Ethnography in Organizations. Ed. John Van Maanen, Peter K. Manning, Marc L. Miller. Sage Publications, Newbury Park SIDE 10 AF 10 Schmidt, Søren 2003 Måltider i daginstitutioner for børn i:mad mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. Red. Lotte Holm. Munksgaard Danmark, København Simmel, Georg 1997 [1910] The Sociology of the Meal i Simmel On Culture: Selected Writings. Ed. Af David Frisby og Mike Featherstone. Sage Publications London, Thousand Oaks, New Delhi