Virksomhedsplan for Klippens SFO.

Transkript

1 Virksomhedsplan for Klippens SFO. 1. Indledning. Virksomhedsplanen for Klippens SFO er et arbejdsredskab for SFOens personale, som vi bestræber os på at efterleve. Det er en orientering og et dialogredskab til forældre, lærere, bestyrelse og andre interesserede. Vi har ladet os inspirere af BUPL`s (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) forslag til mål og indhold for SFOer ( OpenDocument). Det er dette forslag, som vi bruger, uddyber og indtænker i arbejdet med vores virksomhedsplan. En af vore vigtigste opgaver som personale er, at vi hele tiden forholder os til kvaliteten af vort arbejde, så vi til stadighed udvikler os. Virksomhedsplanen er et redskab til at sætte en standard for det, som vi gør, samt måle vores indsats. Det pædagogiske arbejdsfelt opfattes og opleves ofte som uhåndgribeligt, idet pædagogen er sit eget redskab. Skal man gøre dette felt mere konkret samt skabe et grundlag for at opkvalificere sin faglighed, er det centralt at få formuleret og arbejdet med pædagogiske tanker indenfor sit område i vores tilfælde SFO-profil og fritidspædagogik. Virksomhedsplanen er et redskab til at komme mere i dybden med disse tanker og gøre dem mere håndgribelige. I Klippens SFO er vores ambition at holde liv i den faglige dialog og udvikle vores pædagogiske praksis til gavn for de børn, som er der. Vi vil arbejde for at forvalte den del af deres fritid, som de bruger i SFOen, på bedste vis. Baggrund. 2.a. Præsentation af Klippen. Klippen, Den Kristne Friskole i Voel, er en selvejende institution oprettet 1. august 1977 af en kreds af forældre inden for folkekirken. Skolen drives efter de gældende bestemmelser om frie grundskoler. Skolen bygger sin virksomhed på Den Danske Folkekirkes evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter, samt den overbevisning at Bibelen er Guds ord. Klippen er en et-sporet skole fra 0. til 9. klasse med plads til 20 elever i hver klasse i indskolingsdelen. Fra 3. klasse 22 elever. Skolen ligger 10 km. øst for Silkeborg. 2.b. Skolens ledelse. Skolebestyrelsens rolle i SFOen vedrører SFOens økonomi og dens fysiske rammer. Desuden er bestyrelsen med ved ansættelse af SFOens pædagoger. Skolelederen er ansvarshavende ift. den pædagogiske linje som SFOen fører. Klippens SFO. 3.a. Rammer. På Klippen er der SFO for eleverne i klasse, og næsten alle elever er tilmeldt. SFOen har på skoledage åbent fra kl til 8.25, hvor skolen starter, og igen fra til Fra skoleåret 2011/12 er SFOen åben til man tors og til kl. 16 om fredagen. SFOen er i indskolingsbygningen, hvor der er fællesrum, køkken og multisal, og klasselokalerne bruges i det omfang, de er ledige. Vi råder over særdeles gode og udfordrende udendørsarealer, f.eks. ny legeplads med tarzanbane, mooncars, huler, hoppepude, bålhytte, udendørs bålsted, fodboldbane, skov, bæk, klatretræer og crosserbane. Eftermiddagen forløber typisk på følgende måde: til Vi spiser med børnene i klasserne og noterer hvornår børnene skal hjem.

2 12.30 til Udendørs leg til To voksenplanlagte aktiviteter som børnene kan deltage i, hvis de har lyst Frugttid og derefter legetid til SFOen lukker. 3.b. Tiden i SFO. SFO-tiden er børnenes fritid, og det er derfor vigtigt, at børnene selv kan få lov til at bestemme, hvad de bruger deres tid på der. De voksenstyrede aktiviteter skal ses som et tilbud til børnene, og det respekteres fuldt ud, hvis børnene i stedet for at deltage i disse prioriterer at lege eller slappe af. De voksenstyrede aktiviteter, som foregår i SFOen, er aktiviteter, som pædagogerne har gjort sig nogle faglige tanker omkring. Det er centralt i Klippens SFO, at SFO-tiden ikke blot betragtes som pasning/opsyn, men som et sted hvor børn kan udvikle deres almene kundskaber, deres kreativitet og sociale kompetencer. 3.c. Indhold. Vi lader os inspirere af mange ting, bl.a. årstider, højtider og naturen. Her er nogle ex. på aktiviteter der ofte er på programmet: Bål og udeliv Tegne/male på og med forskellige materialer Køre crosser Rollespilsværksted Perlesyning Broderi Køkken Musik,dans og sang Tur til bækken Holdsport/fælleslege/sanglege Højtlæsning Fedtsten Smykkeværksted Sløjd 3.d. Klub 3. Der er Klub 3 for børn i 3. klasse, som er tilmeldt SFO. Klub 3 afholdes en gang ugentlig fra kl , og afsluttes med en overnatning. Formålet med Klub 3 er socialt samvær for de ældste SFO-børn, samt mulighed for at lave aktiviteter som særligt retter sig mod denne aldersgruppe. Den aktuelle klasse er selv med til at lave programmet ud fra deres interesser, ønsker og behov. 3.e. Børnemøder. Tre gange årligt afholdes der børnemøder, for de børn der er tilmeldt SFO, for at tale om børnenes trivsel i SFOen, og om de har forslag til ændringer/forbedringer. Dette for at skabe et forum hvor hele SFOen samlet kan drøfte et emne, hvor fællesskabsfølelsen kan styrkes, og hvor de demokratiske holdninger kan udvikles. Personalet står for at lave dagsorden til møderne, og børnene kan komme med forslag til den enten i ugen op til et møde eller ved mødets start. Personalet leder møderne. 3.f. Årshjul.

3 August: Sept.: Okt. Nov Dec Jan Feb Vinterferie Marts April Maj Juni Intro for 0. klasse Børnemøde Forældrekaffe Efterårsferie SFOen har åben Produktionsuge med bolcheværksted i SFOen. Julemarked Helsdags-SFO mandag efter julemarkedet. Juleforældrekaffe Juleferie Børnemøde Fastelavnfest med forældre SFOen har åben Skolefest Børnemøde Forældrekaffe Klub 3 overnatning Besøg af børnehaver med kommende skolebørn. SFOen følger Silkeborg Kommunes lukkedage. Intern og ekstern samarbejde. 4.a. Samarbejdet med skoledelen. Samarbejdet mellem undervisningsdel og SFO skal skabe en kvalificeret helhed i børnenes hverdag. Der skal være et åbent og aktivt samarbejde mellem pædagoger og lærere, som skal bygge på de to faggruppers forskellige kompetencer og ligeværdige erfaringer omkring børnegruppen og det enkelte barn. Til hver klasse er der tilknyttet en kontaktpædagog, som varetager forældresamarbejdet. Samarbejdet med indskolingslærerne foregår til forældremøder og forældresamtaler, produktionsuge, emneuge, temadage, skolefester, samt i den daglige kontakt vi har med hinanden, som har karakter af et overlap, hvor informationer om nogle få forhold videregives. Desuden er der et udvidet samarbejde med lærerne ift børn med særlige behov, og ved kontakt med eksterne samarbejdspartnere såsom skolepsykolog, tale/høre pædagog m.fl. Tre til fire gange årligt afholdes der husmøde for pædagoger og lærere fra indskolingsdelen. 4.b. Samarbejdet med forældrene. Et godt og åbent forældresamarbejde er en forudsætning for, at barnet trives i SFOen. Derfor vil vi meget gerne, at forældrene kontakter os vedr. både små og store spørgsmål, hvis der er noget, de undrer sig over eller ønsker at få uddybet. Vi retter ligeledes henvendelse til forældrene, hvis vi har behov for at drøfte eller uddybe noget for dem. Hvis børnene kører med bus eller selv går hjem, kan kommunikationen foregå telefonisk. Vi vil gerne appellere til vore forældre om at komme til os hurtigst muligt, hvis der er opstået en misforståelse eller andet, så tillidsforholdet mellem forældre og personale bevares. Som pædagoger har vi ansvaret for en stor gruppe børn, og vi skal tage ansvar for både det enkelte barn og hele gruppens sociale udvikling. Vi forventer derfor, at I forstår og accepterer, at alle børn er en del af fællesskabet, at ingen har en særstatus, men at alle er lige betydningsfulde. Alle børn kan komme ud for konflikter og afvisninger, men vi er uddannet til at give den fornødne hjælp i disse situationer, og vi ser konflikter som en udviklingsmulighed for børnene. Vi planlægger to forældresamtaler årligt. Planlægningen og samtaleforløbet sker i samarbejde med lærerne. Ligeledes deltager SFOen i de to forældremøder der er hvert skoleår.

4 Vi afholder en særlig SFO-forældredag fire gange hvert skoleår, når der er forældrekaffe, men forældre er velkomne til at være med i SFOen, i den udstrækning de har lyst, også udover disse dage. Hvert år afholder SFOen fastelavnsfest, hvor forældre og yngre søskende inviteres til at deltage. Tilsynet med SFOen påhviler forældrene, ligesom det gør i skoledelen. 4.c. Samarbejdet med børnehaverne. SFOen inviterer de kommende børnehaveklassebørn på besøg i løbet af juni måned. Sammen med personale fra deres børnehaver kan de komme og være med i SFOen en eftermiddag. Dagens program indrettes efter, at børnehavebørn kan deltage. 4.d. Samarbejde med øvrige. Det kan være tale/høre pædagoger, skolepsykologer, AKT vejledere (Adfærd, Kommunikation, Trivsel) eller sagsbehandlere. Forældrene informeres, inden samarbejde med disse instanser indledes. 4.e. Personalesamarbejdet i SFOen. I personalesamarbejdet i SFOen vægter vi det fælles ansvar, overfor de mål, rammer og visioner vi har sat os. Vi skal respektere og bruge hinandens forskelligheder og kompetencer, og udnytte den faglighed og de ressourcer vi samlet har. Vi har et fælles ansvar for, at vi alle trives i vort arbejde, hvilket også er en forudsætning for børnenes trivsel. Vi prioriterer derfor et åbent og ærligt personalesamarbejde, hvor der er plads til både at vise stærke og svage sider. Det er vort mål, at vi kan møde hinanden med omsorg og opbakning, og at Klippens SFO må være et sted med arbejdsglæde, humor og varme. 5. Tanker om børn og læring. 5.a. Børnesyn. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej K.E. Løgstrup, Den etiske fordring. Mennesker, både børn og voksne, udvikler sig gennem relationer til andre, og vi skal være bevidste om, at tage ansvar for hvad vi gør, da det har en betydning. Børn har krav på den samme respekt og ligeværdighed som voksne, dog med det in mente at det til enhver tid er den voksne, der har ansvaret for både kvaliteten og kvantiteten af relationen. I vort pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i begrebet anerkendelse som en kerne i samværet. Det betyder, at vi ønsker at forholde os til det, som børnene siger og gør. Anerkendelse er for os ensbetydende med at tage børnene og deres oplevelser alvorligt. Vi mener, at børn gør deres bedste ud fra de forudsætninger de har, og at der derfor er en meningsgivende intention bag alle barnets handlinger. Det betyder, at vi må forholde os åbne, undersøgende og nysgerrige, også over for det vi ikke forstår, og forsøge at finde intentionen bag det, barnet gør, inden vi dømmer eller konkluderer. Børn skaber altså hver især deres egen version af virkeligheden, hvorfor der findes flere udlægninger og opfattelser af enhver handling og situation. Vi må som pædagoger forholde os naturligt undersøgende overfor disse mekanismer, og have respekt for det enkelte barns opfattelse af en given situation. Dette er især vigtigt at holde sig for øje, når det drejer sig om konflikthåndtering.

5 Der skal ydes en særlig indsats, for at en konflikt ikke ender med en taber og en vinder. Pædagogen må da hjælpe børnene til at sætte ord på hver deres forståelse af situationen og ad den vej hjælpe børnene frem til en fælles forståelse, løsning eller aftale. Det er vigtigt, at børnene møder nærværende og engagerede voksne i SFOen. Voksne som vil dem, og som er gode til at skifte mellem børne- og voksenperspektiv på en sådan måde, at der opleves glæde og udvikling hos begge parter. 5.b. Læringssyn. Et varieret og lærerigt fritidsliv er et lige så vigtigt grundlag for barnets fremtid som en god skolegang og en god opdragelse i hjemmet. Nyere pædagogisk forskning viser, at børns dannelse og læring i høj grad sker som en proces i sociale kontekster, altså blandt kammeraterne. Læring er derfor ikke blot begrænset til skoledelen, men SFOen er også en ramme herfor. I SFOen ønsker vi at fremme børnenes livsduelighed, altså hjælpe dem til at udvikle deres sociale og følelsesmæssige kompetencer såvel som deres hverdagskompetencer. Læring er dermed en del af SFO-virksomheden, men den skal ses tæt sammen med børnenes dannelse og udvikling i et helhedsorienteret lærings- og menneskesyn. Læringsprocessen i fritidspædagogikken skal anerkendes, men ikke overdrives, i forhold til børnenes ret til fritid, ved at pædagogerne bliver for styrende i planlægning og udførelse af aktiviteter for at nå et bestemt mål med børnene. Børnene skal have lov til at dyrke deres egne interesser ud fra den overbevisning, at der også er læring deri. Vygotsky udviklede teorien om den nærmeste udviklingzone. Han skelner mellem det aktuelle udviklingsniveau; det man kan alene, og den nærmest følgende udviklingszone; det man kan med støtte. Denne sidstnævnte zone angiver det, man er lige ved at kunne, og det er her udfordringerne til barnet bør ligge, da det de kan med støtte i dag, kan de selv i morgen. I SFOen vil vi gerne være med til at lære barnet at lære, og vise barnet at læring er en livslang og spændende proces. 5.c. Konkrete eksempler på lærings/udviklingsområder i SFOen. - Have socialt acceptable/gode omgangsformer - Være en god kammerat/vise hjælpsomhed/ærlighed - Have omsorg for hinanden og tage hensyn - Sætte grænser for sig selv fysisk og psykisk - Kunne indgå i leg og være inkluderende i sin leg - Udvikle gode samarbejdsevner - Udvikle hverdagskompetencer: rydde op, vaske hænder, god toilet- og køkkenhygiejne mv. - Få kendskab til udeliv: Fornuftig omgang med ild, dolke, økser, vand (bækken og søen). - Have respekt for naturen: dyr, træer, planter. - Overvinde egne grænser. - Drenge og pigers ligeværdighed og ligestilling. - Skabe balance mellem barnets egen lyst og fællesskabets krav, samt udvikle demokratiske holdninger. - Føle medansvar - Fordybelse - Kunne hvile/slappe af og hygge sig. - Tro på sig selv, gå-på-mod, nysgerrighed, livsmod. - Sætte ord på egne tanker, følelser, synspunkter og handlinger. - Bruge og udvikle fin- og grovmotorikken ude og inde gennem leg og planlagte aktiviteter. - Kunne grine sammen og have det sjovt med hinanden. 6. Målsætning for Klippens SFO.

6 6.a. Mål for det pædagogiske arbejde. Det er vort mål, at børnene føler sig set, læst og forstået på en omsorgsfuld og respektfuld måde i SFOen. Vi vil gerne bidrage til, at børnene får en barndom, hvor de trives og føler sig værdsat. Omsorg, tryghed og afpasset udfordring skal være nøglebegreber. Vi vil gerne skabe udfoldelsesmuligheder for børnenes dyrkelse af interesser og venskaber, udfordre børnenes nysgerrighed samt støtte dem i udviklingen af deres alsidige personlige kompetencer. Det er vort mål, at vi som pædagoger kan være tydelige voksne i børnenes verden. De skal opleve os som autentiske voksne, der har overensstemmelse mellem vores ord og handlinger. Vi skal være nærværende i vort samvær med børnene og involvere os og interessere os for børnenes liv. Vi skal skabe et inkluderende fællesskab, hvor man anerkender og respekterer hinanden, og hvor børnene kan blomstre og være dem, de er. Det er et mål, at vi kan skabe en tryg ramme for gode samtaler. At de vil møde lydhøre voksne, som de kan have tillid til, og som også tør vise, hvad de selv står for. SFOen skal være med til at udvikle en sund og kritisk holdning hos børnene. Der skal være et tæt samarbejde med skoledelen for på den måde at få så mange vinkler på det enkelte barn som muligt, således at det pædagogiske arbejde får den bedste kvalitet. Samarbejdet skal ligeledes skabe kontinuitet i barnets liv samt variation. 6.b. SFOens vision. Vi vil gerne arbejde for, at dannelse og uddannelse bliver opfattet som ligeværdige komponenter i samarbejdet mellem SFO, skole og forældre. Vi vil gerne skabe et rart og udviklende fritidsmiljø for børnene i en mindre struktureret dagligdag, end den der møder dem i undervisningsregi. Fritiden er et rum, hvor følelsesmæssige, etiske og sociale kvalifikationer har gode vækstbetingelser. Disse styrkes særligt igennem de processer børnene indgår i, som ikke er underlagt krav om resultat og struktur i tid og rum. Et sådant frirum eksisterer bl.a. i SFO-regi, og vi ønsker at være nærværende og støttende voksne i den udviklingsproces, som børnene her står i. SFOen skal have øje for børnenes udvikling, læring og dannelse, og pædagogerne skal tage ansvaret for at sikre børnene en meningsfuld fritid i SFO-tiden med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. En væsentlig opgave i SFOen er at være med til at udvikle identitet, selvstændighed og gå-på-mod. Egenskaber som også er værdifulde for barnet i mødet med de udfordringer, som skoledelen giver i undervisningen. SFOen skal være en tryg ramme i børnenes hverdag, hvilket betyder, at der skal være fokus på samværet i børnegruppen, for det er i gruppen børnene socialiseres og udvikles; bliver menneske blandt mennesker. Børnenes sociale og kommunikative kompetencer skal tilgodeses og støttes. SFOen skal være et sted, hvor børnene trives og befinder sig godt, og hvor der er fokus på børnenes mulighed for udfoldelse, leg og sjov, samt deres tilegnelse af hverdagskompetencer. 7. Afslutning. Denne virksomhedsplan forefindes på skolens hjemmeside. Den udleveres til forældre sammen med øvrigt infomateriale om skolen. Udarbejdet maj Redigeret januar 2011.