Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 09/2019. Branchevejledning om FÆRDSEL PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPLADSEN

Transkript

1 i Bygge & Anlæg 09/2019 Branchevejledning om FÆRDSEL PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPLADSEN

2

3 Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Byggepladsveje Køreveje...5 Gangveje...7 Afskærmning for nedfaldende genstande Indendørs adgangsveje 9 Lodrette adgangsveje Trapper og trappetårne...9 Stiger...9 Adgangsveje til stilladser...10 Flugtveje...10 Elevatorer og byggehejs...12 Placering af kraner i fht byggepladsveje og personfrie områder Generelle forhold Adgang til pladsen Indhegning...13 Belysning Orden og ryddelighed...14 Skurby Ansvar og pligter Bygherrens ansvar...16 Tidsplaner Udbudsmateriale Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...18 Leverandørens ansvar og pligter...18 Entreprenørens/ arbejdsgiverens ansvar og pligter...18 Arbejdslederens ansvar og pligter...19 De ansattes ansvar og pligter Opstartsmøde 20 sikkerhedsrunderinger 21 tjekliste for byggepladsveje Færdsel på bygge- og anlægspladsen 3

4 Indledning INDLEDNING På byggepladser er det stadig en udfordring at indrette byggepladser med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje og af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed og sundhed. Byggepladsens adgangs- og transportveje skal planlægges og anlægges på en sådan måde, at den interne transport af materialer, maskiner og affald altid kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og normalt ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Det har fx en betydning, hvordan byggepladsens logistikforhold i øvrigt er planlagt. Vi har i denne vejledning forsøgt at samle de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at færdslen på byggepladsvejene kan foregå så sikkert som muligt. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med projektering, udbud, planlægning og udførelse, der har betydning for sikkerhedsarbejdet og byggepladsens adgangsveje. Samtidigt angiver vejledningen, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og tilhørende foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. I tillæg til denne branchevejledning er der udarbejdet en mere omfattende tjekliste end den, som er sidst i denne vejledning. Tjeklisten for byggepladsveje kan hentes på og er specielt målrettet bygherren, arbejdsmiljøkoordinatoren, de projekterende samt arbejdsgiverne. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den teknologiske udvikling. Denne branchevejledning er 2. udgave. Første udgave udkom i BFA opdaterer alle vejledninger. På ligger altid den sidst opdaterede vejledning. 4 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

5 Byggepladsveje BYGGEPLADSVEJE Køre- og gangveje skal være planlagt og opbygget, så de kan klare den trafik, der til enhver tid finder sted på dem. Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygninger, byggegruber og stilladser m.m. Byggepladsveje skal udføres på en sådan måde, at de kan fungere hele året rundt uanset hvornår på året de er anlagte. Adskil kørende og gående trafik. Aftal konkrete færdselsregler på byggepladser. Køreveje Vejene på byggepladsen skal være så brede og i så god stand, at al færdsel kan foregå sikkert. Anlæg fx asfaltveje i stedet for brug af køreplader. Der bør skiltes med en begrænset hastighed på pladsen (fx 15 km/h). Hold så vidt muligt køreveje ensrettede eller lav vendepladser, så tunge og lange køretøjer ikke bliver tvunget til at bakke. Hvor dette ikke kan undgås, udarbejdes der procedurer for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx være ved, at bakningen styres af en flagmand, eller ved brug af bakalarmer. Opret overgange for fodgængere på de områder, hvor gangvejene krydser kørervejene. Indret vejene, så der kan transporteres og anvendes tekniske hjælpemidler fx teleskoplæssere, trucks, kraner m.v. Tag hensyn til vejrliget - med nødvendig afvanding ved fald, dræning og stabil opbygning af køreveje og med en overflade, der giver mulighed for snerydning. Fjern jævnligt pløre på veje og i grøfter. Det skal være let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost skal adgangsvejene gruses. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede snedepoter bør stå klar inden vinter. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande køreveje, så spredning af støv hindres eller på anden måde støvbindes. El-kabler og ledninger skal være ophængt, nedgravet eller beskyttet på anden måde, hvis de krydser adgangs- og køreveje. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 5

6 Byggepladsveje Kørevejenes opbygning Ved opbygning og etablering af køreveje skal der tages hensyn til: at vejene kan holde til tung trafik, trafikmængde m.m., at gående færdsel kan foregå sikkert og uhindret, at der kan anvendes tekniske hjælpemidler, at vejene er dimensioneret i fht vejrlig. Det er en fordel at bruge de blivende veje og parkeringsarealer som byggepladsveje. Vejene kan fx være hævet over terræn og forsynet med grøfter, der effektivt leder vandet til en permanent kloak. Eksempel på opbygning af byggepladsvejene Ved et byggeri på Teknologisk institut anvendte man den nedenstående opbygning af byggepladsveje. De var så gode, at de senere endte som permanente boligveje. Byggepladsveje består af et bærelag inklusiv evt. topbelægning og bundsikring. Bærelag Bærelaget udføres af stabilt grus og gerne genbrugsmaterialer min 25 cm. Hvis der ikke udføres topbelægning af fx asfalt eller jernplader er det vigtigt at bærelaget komprimeres og efterlades med en jævn og tæt overflade (vej á la svensk lande vej). Er der problemer med styrken kan der evt. indbygges forstærkning fx med geo-net. Bundsikring Bundsikringslaget opbygges med min. 25 cm eller til fast bæredygtig grund. Bundsikringslaget kan udføres af fyldgrus og gerne med genbrugsmaterialer (beton), der komprimeres. Hvis der er problemer med opstigende grundfugt kan der evt. udlægges geo-tekstil enten under bundsikringen eller mellem bundsikringslaget og bærelaget. Bundsikringslaget skal også sikre, at der ikke sker en opfrysning af underbunden, og dermed forårsage skader og revnedannelser på byggepladsvejen efterfølgende. De midlertidige veje på byggepladsen skal også bygges op, så den tunge trafik kan komme frem uanset vejret. Vejene skal derfor afvandes eller drænes, så de ikke opblødes eller mudrer til. Afvandingen kan med fordel ske via grøft til faskiner med overløb til vandbassin. Hvis det er muligt, bør man undgå at lede regnvand og lignende vand til offentlig kloak for ikke at overbelaste eksisterende kloaknet med slam og lignende. Led i stedet vandet tilbage til naturen, hvis det er muligt. 6 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

7 Byggepladsveje Gangveje Gangvejene skal være hævet over det øvrige terræn eller på anden måde være bygget op, så de til enhver tid er farbare og fri for vand og pløre eller mudret til. Man skal specielt være opmærksom på gangveje, som krydser kørevejene, og dermed let risikerer at blive ødelagt eller mudret til i forbindelse med den motoriserede færdsel. Gangvejene indrettes, så det er muligt at anvende fladvogne, sækkevogne, trillebøre eller andre egnede tekniske hjælpemidler til at transportere materialer m.v. Ved organiserede gangveje der krydser kørevejene bør det markeres tydeligt for både de gående og de kørende, fx med skiltning. Gangvejes bredde Ved transport af materialer skal minimumsbredden på gangvejene være 80 cm, men det er ofte nødvendigt at anlægge dem bredere, så der på en forsvarlig måde kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler til vandret transport af byggematerialer, maskiner, affald m.v., da der ikke må ske personfærdsel på kørevejene. Trafikken skal ligeledes omlægges med alternative køreveje, mens der fx ophejses materialer eller monteres bygningsdele og -elementer med kran. Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan bredden indskrænkes til 60 cm. Fodtøj Mellem P-plads og skur skal man kunne færdes i almindeligt fodtøj. Mellem skur og arbejdssted skal man kunne færdes i relevant arbejdsfodtøj. Ved jordarbejder skal man kunne færdes på vejene i gummistøvler. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 7

8 Indendørs adgangsveje Afskærmning for nedfaldende genstande Både kørende og gående på pladsen og langs bygninger skal beskyttes mod nedfaldende genstande. Vær især opmærksom på at undgå kraning over færdelsområder. Sæt skærme, sikkerhedsnet eller anden overdækning op ved stilladser og bygninger, hvis folk færdes igennem indgange og langs med og mellem bygningerne. Hvis der ikke kan afskærmes eller afspærres forsvarligt, skal trafikken omlægges. Skærme skal rage mindst to meter ud og skal kunne bremse nedfaldende genstande, afhængig af hvad der arbejdes med. I stedet for skærme, kan der bruges sikkerhedsnet, hvis det består af finmasket net med maskestørrelse på højst to cm (ikke at forveksle med et støvnet). Tættere maskestørrelse kan være nødvendig, hvis der fx kan tabes gevindstænger, bolte, møtrikker m.v. Når der anvendes materialer og værktøj på tage eller andre høje steder, skal man sørge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden. Vær opmærksom på, at materialer, som ikke vejer så meget i forhold til deres størrelse, kan lande langt fra bygningen, når de falder ned. INDENDØRS ADGANGSVEJE Indendørs adgangsveje skal være forsvarlige at færdes på og derfor indgå i planlægningen af det færdige byggeri. Vær særlig opmærksom på, at indendørs adgangsveje: skal etableres uden huller og niveauspring, skal friholdes for materialer, affald og rod så færdsel kan ske forsvarligt, da det ikke er et arbejdssted, skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux, skal være afspærret, hvis der er risiko for fald eller anden særlig fare, samt afspærret, hvis adgangsvejene ikke er tilstrækkeligt belyst, skal døre være lette at åbne og lukke, og skal kunne passeres uden risiko. Vær i øvrigt særligt opmærksom på indendørs adgangsveje ved renoveringsarbejde, som kan kræve særlige foranstaltninger. Fx i forbindelse med støvende arbejde eller særligt farligt arbejde med asbest eller blyholdige materialer, samt hvis der skal tages særlige hensyn til beboere under arbejdet. 8 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

9 Lodrette adgangsveje LODRETTE ADGANGSVEJE Trapper og trappetårne Bygningers blivende trapper bør så tidligt som uligt indrettes, så de kan bruges som adgangsveje på pladsen. Der skal være rækværk både på trappeløbet og afsatser, inden de tages i brug. På reposer skal der monteres fuldt rækværk med hånd-, knæ-, og fodliste. På trappeløb vil fodlisten normalt kunne undværes. Opstil trappetårne, hvis det ikke kan lade sig gøre at bruge de blivende trapper. Fx til tagdækningsarbejde. Arbejdet med transport af byggematerialer, maskiner og affald må ikke planlægges, tilrettelægges eller udføres ved bæring på trapper, bortset fra håndværktøj og lignende lette byrder. Stiger Stiger er ikke velegnede som adgangsveje og anbefales derfor ikke brugt på byggepladser. Brug i stedet for faste trapper eller trappetårne. Hvis det er nødvendigt at bruge stiger, må det kun ske under følgende forhold: Der må kun transporteres lette materialer og let værktøj, der kan bæres i én hånd. Ved kortvarigt arbejde, hvor der ikke er andre muligheder. De beskæftigede skal bevæge sig op på de først monterede dæk-elementer på en given etagehøjde, og indtil der er monteret trappeelement på etagehøjden, eller at stilladstrappetårnet er forhøjet. Stigerne skal være gjort fast foroven og have en hensigtsmæssig hældning, så de står stabilt. Der skal være et håndtag eller håndfæste cirka 1 m over øverste niveau. Ansatte skal instrueres i at bruge stigen korrekt. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 9 i Bygge & Anlæg

10 Lodrette adgangsveje Adgangsveje til stilladser Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter i form af trappeløb eller trappetårn, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. Der skal være indvendig hegn på trappeløb. Dette kan enten udføres som et: indvendig (kort) gelænder monteret på trappeløbet. vandret gelænder, monteret på hovedstilladset. Separate opgangsfelter og trappetårne monteres med rækværk på repos - fodlisten kan undlades på det skrå trappeløb. Flugtveje På byggepladsen skal der være flugtveje, så alle på pladsen har mulighed for at komme i sikkerhed/ sikkert område, i tilfælde af en faresituation. Antal og placering af flugtvejene, afhænger af hvilke arbejdsopgaver der udføres på byggepladsen. Vurder dette i forbindelse med hver arbejdsopgave der skal udføres. Normalt skal der være flugtveje i mindst to retninger, herunder ved tagarbejde. Elevatorer må ikke være en flugtvej. Der er bl.a. krav om flugtveje ved følgende typer arbejde: Arbejde i udgravninger eller byggegruber herunder dybe udgravninger, hvor stiger ikke kan anvendes forsvarligt som flugtvej. Arbejde på tage. Ved rørlægning, kloak, vand, fjernvarme, gas m.v. Arbejde med nedrivning af bygningsdele. Opstilling af og arbejde på stillads. Arbejde i lukkede rum, brønde m.v. Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der skal være mulighed for på stedet at kunne tilkalde hjælp til fx nødsænkning. Arbejde i kanaler, rør og lignende. Arbejde i krybekældre, skunkrum og lignende. Ophold i skure, mandskabsvogne, container osv. Hvor arbejdsområderne kan blive oversvømmet. Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoffer og materialer. 10 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

11 Lodrette adgangsveje Ved bygge- og anlægsprojekter, hvor det må forventes, at der vil blive beskæftiget flere end 10 personer fra mindst to virksomheder samtidigt, skal flugtvejene være beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Her skal det også beskrives, hvem der skal etablere, vedligeholde og fjerne flugtvejene. På mindre pladser aftales det direkte mellem bygherren og entreprenøren. Se mere i afsnit om ansvar og pligter side Flugtveje og nødudgange skal være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse. Inden de ansatte starter på pladsen, er det den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde. Kræver denne vurdering ændringer, skal PSS revideres (på byggepladser med krav om PSS). Færdsel på bygge- og anlægspladsen 11

12 Lodrette adgangsveje Elevatorer og byggehejs Det anbefales så vidt muligt at etablere elevatorer til de steder, hvor der arbejdes i højden eller dybe udgravninger. Som minimum skal der etableres elevatorer til steder, hvor der foregår arbejde i mere end 2 måneder i en højde af mere end 25 m over terræn, eller mere end 25 m i dybden. Det anbefales, at der også ved lavere højder eller ved dybder opstilles elevatorer, der både kan transportere personer og materialer. En sikker og forsvarlig transport af byggematerialer, maskiner, affald m.m. sikres bedst ved at anvende en byggehejs. Nedgrav evt. byggehejsen i niveau med det omkringliggende areal, så transport af tunge materialer til og fra hejsen ikke skal foregå op ad en stejl rampe. Elevatorer og byggehejs skal sikres mod påkørsel. Placering af kraner i fht byggepladsveje og personfrie områder Det er forbudt at krane/ løfte laster hen over arbejdsområder, hvor der opholder sig personer. Området skal afspærres og kranføreren skal sikre sig at området holdes fri af personer. 12 Færdsel på bygge- og anlægspladsen i Bygge & Anlæg

13 Generelle forhold GENERELLE FORHOLD Adgang til pladsen Hæng en byggepladstegning/plan op ved indgangen til byggepladsen, der hjælper den nyankomne med at finde vej. På planen skal man kunne se, hvor der fx er påbud om at bære sikkerhedshjelm, hastighedsgrænser, ensrettet kørsel og lignende, der har betydning for sikkerheden. Byggepladstegningen/ planen skal løbende revideres i takt med at byggepladsen ændres. Det er bygherrens ansvar at sørge for, at planen er ophængt og ajourført. En god byggepladstegning/plan ved indgangen vil også med fordel kunne anvendes ved dirigering af rednings-køretøjer og lignende, der tilkaldes til byggepladsen. Til- og frakørsler bør adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold så vidt muligt den gående trafik fysisk adskilt fra den kørende. Bygherren skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kun personer og firmaer, der har relevant ærinde, får adgang til byggepladsen. Der kan med fordel indføres et adgangssystem med et ID-kort, som kan suppleres med en introduktion til byggepladsen med bygherrens forventninger til adfærd og herunder arbejdsmiljø. Indhegning Byggepladsen skal være afgrænset på en tydelig og klar måde - fx gennem indhegning. Aflås byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden. Alle bygninger bør være låst. Belysning Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux. Undgå slagskygger. Områder der ikke er tilstrækkeligt belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller anden særlig fare, skal være afspærret. Orienteringslys Groft arbejde Mere krævende arbejde Overdækket arbejdsplads Montagearbejde Præcisionsarbejde 25 lux 50 lux 100 lux 200 lux 300 lux 500 lux Bygherren skal sørge for, at orienteringsbelysningen er beskrevet i PSS. Både i denne og i udbudsmaterialet skal der stå, hvilken del af belysningen den enkelte entreprenør har ansvaret for. Ansvaret for at opstille den nødvendige orienteringsbelysning og vedligeholde denne skal fremgå af udbudsmaterialet. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 13

14 Generelle forhold Orden og ryddelighed Færdselsveje og -arealer skal holdes fri for materialer og genstande, der kan være til fare for færdslen. Placér kun materialer på de steder, som er udpeget til det, fx på velfunderede oplagspladser. Undgå at stable materialer, så de kan vælte ind over færdselsarealerne eller på anden måde være til fare. Rod på byggepladsen udgør en stor risiko for ulykker. På pladser, hvor der er krav om PSS skal det oplyses, hvordan der holdes orden på byggepladsen, hvornår og hvem der rydder op fx ved placering af materialer, affald eller lignende på fælles områderne. På pladser, hvor der ikke er krav om PSS, skal det aftales direkte mellem bygherre og entreprenører. BFA Bygge & Anlæg anbefaler, at man også i udbudsmaterialet angiver, hvilke sanktioner der er forbundet ved overtrædelser. Et eksempel på en sanktion kunne være, at man hyrer et særligt firma udefra til at gennemføre oprydningen - som betales af de eller den pågældende entreprenør. Det vil normalt kræve, at denne mulighed er anført i udbudsmaterialet. Gode råd om orden på byggepladsens adgangsveje: Hold huller til brønde og lignende forsvarligt overdækket eller afspærres. Sørg for hensigtsmæssig placering af containere. El-kabler og vandledninger skal være ophængt. Hvis de krydser adgangs- og køreveje, skal de ophænges, nedgraves eller beskyttes på anden måde, så man ikke kan falde over dem. Når der ryddes op, skal midlertidigt fjernede tildækninger, rækværker og andre sikkerhedsforanstaltninger genetableres. Indret pladsen, så materialer og lignende ikke ligger i vejen for kørende og gående trafik. 14 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

15 Generelle forhold Ved indendørs arbejde skal rengøres med støvsugning eller svaber. Gør i det hele taget rent på en sådan måde, at der ikke spredes støv og anden sundhedsskadelig forurening. Det er ikke tilladt at tørfeje (feje med almindelig kost, så støvet hvirvles op og spredes). På udvendige faste belægninger som asfalt, fliser, køreplader, beton eller lignende skal der anvendes feje/ sugemaskine så spredning af støv minimeres. Anbring affald og tom emballage på særligt indrettede pladser eller i containere og sørg for, at de jævnligt bliver tømt. Følg altid kommunens affaldsregulativ, når affaldet skal afskaffes Placer ikke affald og materialer, så pladsen er svær at rydde for sne, pløre og vand. Skurby Indret skurbyen, så parkering og oplag af materialer mellem skurene så vidt muligt undgås. Skurbyen skal have en god belysning, så man kan orientere sig sikkert. Tag hensyn til følgende, når skurbyen skal placeres: Der skal være en adgangsvej til en offentlig vej eller parkeringsplads. Man skal kunne komme til skurbyen fra en offentlig vej eller parkeringsplads uden at passere gennem et område, hvor man skal bære hjelm. Man skal kunne komme til skurene fra den offentlige vej i almindeligt fodtøj uanset vejret. Skurene skal placeres i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. Der skal være flugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene skal være mindst 2 m brede og må ikke være spærret af materialer eller andet. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 15 i Bygge & Anlæg

16 Ansvar og pligter ANSVAR OG PLIGTER Alle byggeriets aktører har pligter og ansvar, som skal opfyldes, for at bygge- og anlægsarbejder kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udover de pligter og ansvarsområder, som er nævnt i denne vejledning, henviser vi til som mere detaljeret forklarer, hvilke forpligtigelser man som aktør har. Bygherren har ansvaret for gennem sin planlægning og koordinering at sikre, at arbejdsgiverne kan planlægge og tilrettelægge deres arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den enkelte arbejdsgiver har altid ansvaret for sine egne ansatte og evt. vikarer mv. Desuden har de enkelte arbejdsgivere ansvar for at samarbejde om sikkerheden og sundheden på byggepladsen. Bygherrens ansvar Ved bygge- og anlægsprojekter, hvor det må forventes, at der vil blive beskæftiget flere end 10 personer fra mindst to virksomheder samtidigt, er der nogle særlige krav til bygherren. Disse krav er uddybet i de to følgende afsnit om bygherrens pligter. Krav til projekterendes og rådgivers ansvar og pligter er ligeledes uddybet. Bygherren skal således: Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med: Færdsels- og adgangsveje. Materialepladser. Affaldspladser. Arbejdsplatforme. Gangbroer. Stilladser. Skurby. Konkrete arbejdsområder, hvor flere virksomheder samtidig skal udføre arbejde. Udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggeriet, når der beskæftiges flere end 10 personer fra mindst 2 virksomheder samtidigt i byggeperioden. PSS skal bl.a. beskrive: hvordan man sikrer forsvarlig færdsel på adgangsvejene, fx ved krav til underlag, snerydning og grusning m.m. samt orienteringsbelysning. hvor der kan etableres færdsels- og adgangsveje, og hvem som er ansvarlig for vedligeholdelsen af disse. Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med at koordinere arbejdsmiljøet både i projekteringsfasen og i udførelsesfasen, Udpege arbejdsmiljøkoordinator(er) under såvel projektering (P) som udførelse (B). Sørge for, at arbejdsmiljøkoordinatoren (B) fører kontrol med, at det, der er aftalt vedrørende fællesområderne med arbejdsgiverne, og det der er besluttet på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. Anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Læs om arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver på 16 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

17 Ansvar og pligter Bygherren kan lade sine pligter udføre af den projekterendeeller fx total entreprenøren, hvis forudsætningerne er i orden. Bygherren har dog stadig ansvaret. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bygherren har ansvaret for, at arbejdsmiljøkoordinatoren sikrer, at der er de nødvendige beskrivelser vedrørende køre- og adgangsveje på terrænet uanset vejrlig fx afvanding og snerydning Kontakt evt. Videnstjenesten herom på Ansvaret for at iværksætte og vedligeholde samt føre effektivt tilsyn med byggepladsveje/adgangsveje kan overdrages til en eller flere entreprenører, hvis ikke bygherren selv har kapaciteten til at stå for dette. Det kræver en aftale mellem bygherre og entreprenører om, hvem der tager sig af de forskellige adgangsfaciliteter i fællesområderne. Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den nødvendige erfaring fra lignende arbejde samt det nødvendige mandskab og materiel. Tidsplaner Tidsplaner skal beskrives og indarbejdes i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener, samt tage højde for mulige ændringer af adgangsveje. Udbudsmateriale I udbudsmaterialet skal der beskrives, hvilke adgangsveje der forventes at blive nødvendige, for at byggepladsen kan fungere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal endvidere kontrollere, at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer tilfredsstillende, kontrollere aftaler om orden og renlighed på byggepladsen og overholdelse af aftaler om færdsels- og adgangsveje. Koordinatoren skal gribe ind over for fejlplacerede materialer og affald i fællesområderne. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 17

18 Ansvar og pligter Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvordan adgangs- og transportveje skal dimensioneres, så de kan klare den trafik- og vejrbelastning under byggeriet, der er forventelig. Blivende vej- og færdselsarealer bør projekteres og etableres så tidligt så muligt. Forbered fremføring af installationer, fx underføringer til kabler og vandledninger. Oplagspladser skal etableres og dimensioneres til opgaven, fx så der er mulighed for overdækning med halvtag eller lignende, når der etableres stationære værksteder på pladsen. Hvor den faktiske detailprojektering fx ved hovedentrepriser foretages af hovedentreprenøren, vil hovedentreprenøren være omfattet af samme regler som projekterendes og rådgiveres pligter. Den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med det konkrete projekt. Læs om den projekterendes opgaver på Leverandørens ansvar og pligter Leverandøren eller importøren af byggematerialer skal altid udarbejde og levere en leverandørbrugsanvisning på dansk, som mindst beskriver: byggematerialets vægt og løfteanvisninger, samt særlige beslag, særlige værktøjer og særlige transportmetoder m.m., hvor dette er påkrævet. Ligeledes skal leverandører eller importører udarbejde og levere en dansk leverandørbrugsanvisning sammen med maskiner, tekniske hjælpemidler samt kemiske stoffer. For adgangs- og transportveje betyder det, at: standerne til orienteringsbelysningen skal have en leverandørbrugsanvisning, leverandørerne af trappetårne skal medlevere en montagevejledning. Entreprenørens/ arbejdsgiverens ansvar og pligter Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den fornødne viden og erfaring fra lignende arbejder. Alle entreprenører på byggepladsen skal medvirke til, at byggepladsvejenes standard ikke unødigt forringes. De skal hver især være forpligtet til at arbejde på en måde, så byggepladsvejene m.m. ikke lider overlast. Fx, skal alle skader, der ligger ud over normalt slid, meldes til arbejdsmiljøkoordinatoren og den ansvarlige for byggepladsens veje. 18 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

19 Ansvar og pligter Den enkelte entreprenør: skal planlægge og tilrettelægge sit arbejde med fremføring af materialer til indbygningsstederne, inden arbejdet igangsættes og på et så tidligt tidspunkt, så adgangsvejene evt. kan ændres fx efter drøftelse på sikkerhedsmøde, hvis det er nødvendigt fx i forhold til at kunne anvende nødvendige egnede tekniske hjælpemidler. er ansvarlig for at sikre, at hans ansatte ikke placerer materialer, affald mv. på fælles adgangsveje, jf. PSS/byggepladstegning. skal sikre, at de ansatte er instrueret tilstrækkeligt til at vurdere om adgangsveje kan benyttes forsvarligt og handle, hvis de ikke er forsvarlige. Handlingerne bør også præciseres fx at de ansatte så ikke benytter adgangsvejene (altså ikke forlader skurområdet), men kontakter arbejdslederen/mesteren, så der kan blive gjort noget ved problemet, eller de kan flyttes til en anden byggeplads, indtil forholdene er i orden. Den enkelte entreprenør, der har påtaget sig at etablere, vedligeholde og fjerne fællesforanstaltninger i PSS, har desuden kontraktligt ansvar for, at dette arbejde udføres forsvarligt. Læs om entreprenørens/arbejdsgiverens opgaver på Eller kontakt Byggeriets Arbejdsmiljøbus: Arbejdslederens ansvar og pligter Arbejdsledere har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. For adgangs- og transportveje betyder det, at arbejdslederen fx skal: kontrollere om adgangs- og køreveje er i orden, inden arbejdet går i gang, og løbende under arbejdet, tage ansvar for befugtning af tørre veje, gribe ind over for de folk på byggepladsen, som ikke overholder givne regler. De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder bl.a., at de ansatte har pligt til at: meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. Fx hvis adgangsveje og lignende er i så dårlig stand, at de ikke umiddelbart kan udbedres. ikke at benytte uforsvarlige adgangsveje. Færdsel på bygge- og anlægspladsen 19

20 Opstartsmøde OPSTARTSMØDE På større byggepladser med mere end 1 virksomhed og 10 ansatte i arbejde på pladsen samtidig, er bygherre eller dennes koordinator forpligtiget til at afholde opstartsmøder med entreprenørerne på pladsen, inden de går i gang altså også når der kommer nye arbejdsgivere eller underentreprenører til undervejs. Opstartsmøder er vigtige, fordi det er her, at aftalerne fra PSS sammenholdes med entreprenørens valg af arbejdsmetoder for sammen at give et godt arbejdsmiljø. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: gennemgang af det kontraktlige grundlag tids- og procesplaner grænseflader/koordinering mellem aktørerne fælles sikkerhedsforanstaltninger og vinterforanstaltninger om der er særlige risici og hvordan de minimeres gennemgang og justering af plan for sikkerhed og sundhed retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler indretning af arbejdspladsen - adskillelse i zoner/områder hvem der deltager i sikkerhedsmøder hvem der deltager i sikkerhedsrunderinger hvem der underretter koordinator ved brug af underentreprenører Det er i alles interesse, at aftaler bliver ført til referat. SIKKERHEDSRUNDERINGER Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator skal føre kontrol med, at entreprenørerne overholder deres forpligtigelser i fællesområderne og følger beslutninger fra koordinerende sikkerhedsmøder. Det kan fx ske ved sikkerhedsrunderinger på pladsen. Sikkerhedsrunderinger kan også bruges til regelmæssigt at måle og kontrollere byggepladsens adgangsveje. Og sikre, at byggepladsens adgangsveje altid har en høj arbejdsmiljøstandard. BS-målinger og Mønsterarbejdsplads er gode redskaber i denne sammenhæng. Se mere herom på 20 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

21 Tjekliste for byggepladsveje TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE Tjekliste for byggepladsveje Ja/Nej Ansvarlig Adgang til pladsen Er der ophængt en oversigtsplan ved byggepladsens indgang? Er der opsat en oversigtsplan over skiltningen på pladsen: forbuds- og påbudsskilte (fx hjelmpåbud, hastighedsgrænser, ensretning mv.)? Er til- og frakøsel tydeligt markeret ved indgangen? Er byggepladsen afgrænset fx med hegn? Er der etableret adgangskontrol til pladsen? Skal der udstedes særlige adgangskort (ID-kort) til pladsen? Kan byggepladsen og skurby aflåses efter arbejdstid? Køreveje Er den kørende og gående trafik adskilt? Er kørevejende ensrettede? Er der procedurer for bestemte typer kørsel fx ved bakning af tunge køretøjer? Er kørevejene opbygget og stabile nok, så de kan klare den tunge trafikken på pladsen? Også uanset vejrliget? Er der lavet procedurer for renholdelse, vedligeholdelse og snerydning af byggepladsvejene? Er vejene opbygget med grøft/ fald, så de kan afvandes og ikke bløder op? Er kørevejene tilstrækkeligt brede? Er der plads nok til at bruge tekniske hjælpemidler? Er kørevejene opbygget, så sne og pløre let kan ryddes? Bruges de kommende boligveje og parkeringsarealer som byggepladsveje? Er den kørende trafik beskyttet mod nedfaldende genstande? Er der truffet aftaler om, hvem som har ansvaret for at opbygge og vedligeholde kørevejene? Færdsel i forbindelse med kranarbejde Er de områder, hvor der skal kranes/ løftes sikret som personfrit område? Færdsel på bygge- og anlægspladsen 21

22 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Ja/Nej Ansvarlig Gangveje Er gangveje planlagt og opbygget, så de kan klare den gående trafik? mulighed for brug af tekniske hjælpemidler transport af materialer Er der truffet aftaler om, hvem der opbygger og vedligeholder gangvejene? Også i forbindelse med vejrlig? Er den kørende og gående trafik adskilt? Er der anlagt korrekte gangveje mellem P-plads og skurby samt mellem skurby og arbejdssted? Er de udendørs gangveje dimensioneret til at være farbare uanset vejrliget (vand, pløre og sne)? Er de gående beskyttet mod nedfaldende genstande? Trapper og trappeopgange Kan de blivende trappeopgange bruges som gangveje? Er der sat korrekte rækværk på gangveje, hvor det kræves fx i trappeopgange? Er der lavet aftaler om, hvor stiger kan bruges som adgangsveje? Er eventuelle stiger fastmonteret korrekt og står på stabilt underlag? Hvem har ansvaret for etablering og opsyn med flugtveje og nødudgange? Er der etableret det nødvendige antal flugtveje og nødudgange i forhold til den konkrete arbejdsopgave? Er nødudgangenes retning og placering korrekt? Er flugtvejene og nødudgangene forsynet med tilstrækkelig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse? Elevator Er der opstillet elevator til de steder, hvor der arbejdes i højden? 22 Færdsel på bygge- og anlægspladsen

23 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Ja/Nej Ansvarlig Skurby Er skurbyen placeret i passende afstand fra parkeringsplads og arbejdet? Kan man komme til skurbyen fra offentlig vej: - uden at komme gennem områder, hvor der skal bæres hjelm? - i normalt fodtøj uanset vejret? Kan man komme til arbejdssted fra skurbyen i arbejdsfodtøj? Er skurbyen forsynet med god belysning, så man orienterer sig sikkert? Er skurbyen friholdt for oplag af materialer og parkering? Er skurbyen aflåst efter arbejdstid, og kan alle bygninger aflåses? Belysning generelt Er alle byggepladsveje forsynet med god belysning, så man kan færdes sikkert min. 25 lux? Er områder uden tilstrækkelig god belysning afspærret? Er ansvaret for byggepladsvejenes belysning fordelt og beskrevet i PSS? Orden og ryddelighed Hvem er ansvarlig for orden og ryddelighed på pladsen (byggepladsvejene)? Og er det noteret i PSS? Er der lavet oplagsplads for materialer og lignende? Er der indrettet en affaldsplads? Er huller, brønde og lignende overdækket? Er kabler ophængt eller nedgravet, så de ikke beskadiges eller udgør en snublerisiko? Færdsel på bygge- og anlægspladsen 23

24 i Bygge & Anlæg VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BFA Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer Se også: - love og bekendgørelser om arbejdsmiljø Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: kontakt@bfa-ba.dk ISBN: Varenummer: