Det var godt, I kom!
|
|
- Silje Axelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det skyldes blandt andet, at det bliver meget nemmere at samarbejde omkring børnene, når forældrene kender hinanden og hinandens holdninger. Samtidig giver det tryggere børn med færre konflikter, at forældrene er enige og enslydende i deres udmeldinger og grænsesætning i forhold til børnene. Alligevel kan det være svært at mobilisere forældrene til at danne eller deltage i netværk. Hvordan kan det være, når der nu er så mange fordele? Vi kan opremse en række årsager til, at forældrene vælger ikke at deltage i møder vedrørende forældrenetværk, og at de dermed reelt ikke tager del i netværket. De samme årsager bliver endnu mere interessante, når vi udover at formulere dem kan vende dem til nyttig viden ud fra tanken: Hvad kunne få forældrene til at komme? 47
2 Hva rager det mig, vi har jo ingen problemer med vores barn.grad involveres. Jesper Schwartz & Mette Svejgaard er forebyggelseskonsulenter ved afdelingen for SSP & Forebyggelse i Esbjerg Kommune 48 Efter mere end 10 års arbejde med projekt Forældreback-up i det daværende Ribe Amt og senere Esbjerg Kommune har vi efterhånden en del erfaringer om årsager til og forklaringer på, at forældrene ikke deltager. Nogle af de vigtigste er: Manglende kendskab til de fordele, deltagelse i netværket giver Manglende viden om de forventninger, skolen har til hjemmet og omvendt i skole-/ hjemsamarbejdet Holdning om, at skolen er det sted, hvor barnet modtager undervisning og en vis grad af opdragelse, hvor betydningen af det sociale element undervurderes Manglende erkendelse af det forebyggende element (altså at forholde sig til proaktivt til områder, der før eller siden kan give problemer, f.eks. komme-hjem-tider, alkoholdebut m.v.) Hva rager det mig, vi har jo ingen problemer med vores barn -holdning Har ikke tid/overskud Har ældre børn, hvor det er gået ok uden forældrenetværk Vi bliver alligevel aldrig enige med XX eller XX Barnets omgangskreds er primært uden for klassen, så fælles holdninger omkring komme-hjem-tider o.l. virker ikke relevant i klassesammenhæng Det er altid os, der skal trække læsset Vi gider ikke komme, for der er altid nogen andre, der bliver væk Lærere skal være fødselshjælpere Når vi kender barriererne, er det naturligvis nemmere at arbejde med dem. Erfaringerne viser dog også, at der ikke findes ret mange nemme løsninger. Enkelte greb til at styrke forældresamarbejdet er konkrete og praktiske og kan forholdsvis let forsøges, men det er overvejende holdningsbearbejdning blandt både lærere og forældre, der skal til. Og holdningsbearbejdning tager tid og kræver en aktiv indsats. Endelig er der mange lærere, der har brug for uddannelse i, hvad det kræver af deres rolle, hvis de skal være fødselshjælpere på forældrenes netværksdannelse. Klasseteamet skal stå bag Når de voksne er tydelige, bliver børnene trygge. Men for at de voksne kan være tydelige, er det en forudsætning, at de selv føler sig trygge. Derfor er det vigtigt for såvel lærere som forældre, at netværksprocessen kommer godt fra start. En af de ting, der for alvor kan være med til at skabe støj på linjen, og dermed utryghed, er usikkerhed om forventninger til hinanden i skole-/hjemsamarbejdet. En lærer, som vil søsætte netværksarbejdet på den bedst mulige måde, er derfor nødt til at være fuldstændig klar i sine udmeldinger allerede fra 1. skoledag og gerne allerede i 0. Udgangspunktet skal tages i de debatter, der har været i det pædagogiske team omkring klassen/ den kommende klasse: Hvilke holdninger har vi til.?, hvor alle de relevante emner drøftes.
3 Mange lærere har brug for uddannelse i, hvad det kræver at være fødselshjælpere på forældrenes netværksdannelse.grad involveres. Stil forventninger til forældrene Det er flere forudsætninger, som er nødvendige for den gode netværksdannelse: Skolen må gøre det klart for forældrene, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem. For eksempel er det vigtigt, at børnene møder udhvilede, har fået morgenmad og er velforberedte Samtidig må lærerne ikke misbruge forældrene det vil sige, at antallet af arrangementer bør holdes på et minimum og fordeles jævnt hen over skoleåret, og der skal være noget at komme efter, når der indkaldes til arrangementer. Mange forældre har to, måske tre, børn og udtrættes hurtigt, hvis de oplever at de hele tiden skal rende til noget på skolen Det er vigtigt, at de forældrearrangementer, han eller hun indkalder til, har et reelt indhold, og ikke bare er Fagenes Fest. Årsplanen kan forældrene se på nettet. Naturligvis er forældrene interesserede i, at deres børn fagligt klarer sig godt, men i stedet for at give praktisk information om det rent faglige, så brug tiden fornuftigt på menings- og holdningsudveksling. På den måde sikrer læreren, at der skabes de rammer, som er forudsætningen for, at børnene kan lære noget En lærer bør være procesbestyrer på netværksdannelsen og intet andet. Det er forældrene, der skal udveksle holdninger, indgå aftaler og være bærere af netværket. Læreren kan bistå med praktiske opgaver, for eksempel referater og lignende, men skal ikke være styrende eller ene-ansvarlig for, at netværket fungerer Vær opmærksom på eventuel middelklasseholdning Det er godt, hvis man tør være i kaos i processen uden at gribe ind og måske blive løsningsorienteret. Det er vigtigt, at læreren bliver i processen, men ikke forstyrrer den Prøv at undgå at opleve det som farligt at stå overfor forældrene. Der kan komme angreb eller blive forlangt svar på diverse spørgsmål, som forældrene måske oplever som frustrerende. Her er det vigtigt, at læreren foretager en afvejning: Kan problemet klares her og nu, eller skal diskussionen lukkes/angrebet stoppes med en besked om, at læreren har hørt, hvad der er blevet sagt, og vil tage emnet med tilbage til det pædagogiske team for en afklaring, hvorefter forældrene vil få en tilbagemelding Det er vigtigt at være opmærksom på sin egen tilgang til tilværelsen, så processen og netværksarbejdet ikke farves af en middelklasseholdning til tilværelsen. Læreren skal være anerkendende i sin tilgang til samtlige forældre. Heraf følger naturligt, at læreren ikke er fordømmende eller taler ned til forældre i mødet med dem. Det er helt afgørende, at forældrene oplever det som ufarligt at komme, og at de ikke skal frygte at blive dunket oven i hovedet af den ene eller anden grund Endelig må man som lærer anerkende, at hvis forældrene ikke kommer til arrangementer/samtaler, må der være en grund, som bør afklares. Søg støtte hos erfarne For nogle lærere vil det være lettere at gå i gang med arbejdet end for andre. Fælles for alle lærere er, at ovenstående ikke er noget, de har lært på seminariet. Der undervises i hvert fald ikke endnu i dannelse af forældrenetværk, endsige skole-/hjemsamarbejde. Derfor er det nyt land for mange, men langt de fleste vil i deres kollegaflok på lærerværelset kunne finde støtte hos nogen, som har arbejdet med forældrenetværk i én eller anden form. I nogle klasser opstår forældrenetværkene næsten spontant og på forældrenes egen foranledning. Der kan også være gode erfaringer at hente for den lærer, som endnu ikke har arbejdet så meget med forældrenetværk. Kontakt foræl- 49
4 Antallet af arrangementer bør holdes på et minimum og fordeles jævnt hen over skoleåret. 50 drebestyrelsen i den pågældende klasse de vil helt sikkert gerne øse af deres erfaring. Hvad kan få forældre til at komme? Hvis læreren opfylder ovenstående punkter, øges chancerne for, at forældresamarbejdet kommer godt fra start. Men det er desværre ingen garanti for, at forældrene rent faktisk dukker op og bliver ved med at komme. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have styr på, hvilke konkrete knapper, der kan trykkes på. Når vi ser på erfaringerne, er der en række praktiske, konkrete elementer, der kan være medvirkende til, at flere forældre deltager i møderne og dermed forældrenetværket. Det drejer sig primært om at involvere børnene så følger forældrene med. Her er nogle nyttige redskaber og idéer: Børnene bør være med til forældrearrangementer. De kan for eksempel lave mad eller lignende, mens forældrene holder møde. Det øger sammenholdet blandt både børn og voksne. Man kan overveje, at eventuelle søskende også kan tages med så øges alle forældres mulighed for at deltage, da ingen skal spekulere på barnepige. På møderne kan man vise billeder/videoklip fra børnenes hverdag, eller børnene optræder med et lille nummer /fortæller om noget af det, de har lært hvis alle børnene skal på med ét eller andet, de kan, vil de fleste forældre gerne deltage. Hvis de ikke deltager, har læreren en rigtig god grund til at tage en alvorlig snak med dem. Ingen børn skal naturligvis opleve, at lige netop deres forældre ikke er der, når de skal vise/fortælle om noget. Man kan skabe faste, årlige traditioner: Et sommerarrangement (f.eks. familie-ol) og en sammenskudsjulefrokost med børn, uden alkohol!! Arrangementerne kan planlægges allerede i starten af skoleåret og placeres i en dobbelttime i løbet af december. Billige fisk og økogrise Man kan lave grupper eller lister blandt forældrene, f.eks. Hvem er gode til hvad -på gør-detselv-området, Hvem har en teenagedatter, der gerne vil passe mindre børn, Hvem kan skaffe billig fisk/øko-gris osv. så de også kontakter hinanden, uden at det har direkte sammenhæng med forældresamarbejdet. På den måde styrkes netværksdannelsen på kryds og tværs i flokken og forældrene har andre årsager end deres børn til at kontakte hinanden. Det kan være en god ide at opfordre til sociale arrangementer spredt ud over året, som det er ufarligt og uforpligtende at være med til, og som sikrer, at alle har mulighed også økonomisk for at deltage. Det behøver ikke altid være aktiviteter, som forældrene ud over tid skal finde penge til. Af aktiviteter, som alle kan være med til på lige fod kunne for eksempel nævnes: Vi gør cyklerne vinterklar, Vi samler penge ind til klassekassen hvor elever og forældre hjælpes ad med f.eks. at rydde op i garager, fjerne visne blade og andre praktiske gøremål hos hinanden, som så belønnes med et symbolsk beløb til klassekassen. Denne type af løse aktiviteter gør, at forældrene lærer hinanden at kende, og børnene oplever deres egne og andres forældre tale sammen og ser dem i andre situationer end der ellers lægges op til i skoleregi. Det giver samtidig eleverne mulighed for at opdage hinandens forældre som alternative voksne, som de kan bruge til fortrolige snakke om emner, de måske finder det svært at tale med mor eller far om. Specielt i teenageårene er den funktion vigtig. Klassekulturen smitter Det er vigtigt, at både lærer og forældre er realistiske i deres forventninger til, hvor mange forældre, der deltager og hvor lang tid, det kan tage, før netværkets fordele viser sig. Det vil være nærmest utopisk at forestille sig en klasse, hvor samtlige forældre deltager. Der vil al-
5 Alle kan være med til på lige fod at gøre cyklerne vinterklare. tid være nogle få, som af en eller anden grund er meget svære at få inddraget den lille gruppe, vi kalder Dem, der aldrig kommer. Som tidligere beskrevet skal man naturligvis forsøge at afklare årsagerne til, at de ikke kommer og motivere dem til at deltage, men det vil ikke altid lykkes. Til gengæld vil deres børn alligevel nyde godt af, at resten af klassens forældre arbejder sammen. De forældre, som deltager, sætter dagsordenen i klassen også overfor de forældre, som ikke deltager. Denne dagsorden eller kultur smitter af på børnenes samvær, fordi de indirekte præges af de signaler, forældrene sender. Erfaringerne viser, at de elever, hvis forældre ikke deltager, ikke marginaliseres fordi deres forældre ikke deltager. Tvært imod smittes de af de øvrige elever, og bliver også bærere af den fælles klassekultur. Derfor er forældrenetværk en styrke uanset, om man kan få alle med eller ej. 51
Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde
Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde Det moderne samfund og børnene Svagere fællesnormer Individualisering Medierne og de idoler der optræder dér Mindre familie mere institution Børn udskilt
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereKontaktforældrebrochure
Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereLæs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.
Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereBillund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk
Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige
Læs mereSSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018
Forældreaftaler/forældrenetværk 0. - 2. klasse / årgang Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP-konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimér
Læs mereSSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.
Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereKontaktforældre Ved Birkerød Skole Aktive forældre er en forudsætning for et godt samarbejde mellem skole og hjem
Kontaktforældre Ved Birkerød Skole Aktive forældre er en forudsætning for et godt samarbejde mellem skole og hjem Birkerød Skole Birkerød Parkvej 12 3460 Birkerød Tlf. 46 11 41 80 birkeroedskole@rudersdal.dk
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereDen Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle
Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle Forældre gør en forskel Sunde, stærke læringsfællesskaber for alle børn - skolen har brug for at alle voksne tager et
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereTrivsel på Vissenbjerg skole
2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereGiv dit barn en god skoletid! Trivsel og skole-hjem-samarbejde på Christianshavns Skole
Giv dit barn en god skoletid! Trivsel og skole-hjem-samarbejde på Christianshavns Skole Udgivet af Christianshavns Skoles skolebestyrelse August 2011 Indledning Man kunne fristes til at spørge om det virkelig
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereForældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus
Forældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus Kære forældreråd Børn er sociale i fællesskaber, hvis de voksne er det. Sammenhold omkring børnene giver sammenhold mellem børnene, og fællesskabet blandt
Læs mereDen Gode Klasse Herningvej Skole
Den Gode Klasse Herningvej Skole af Trivselsperson, Rikke Hartmann Fordi... De andre børn i klassen er dit barns betinger for at gå i en god klasse! Fællesskabet er vigtigt, hvis vi skal forebygge mobning
Læs mereSidste skoledag... - en god fælles oplevelse
Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereTYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige
Læs mereForventninger. Skåde Skole
Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereHvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet?
Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet? Hvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvordan kan du kommunikere med de andre forældre i klassen om mobningen?
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereInspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd
Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer
Læs mereTrivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereForældreback-up. Overvejelserne udmøntede sig i Forældre back-up en nøglepersongruppe.
Forældreback-up Esbjerg og Holstebro Kommuner har i flere år brugt forældreback-uppere som igangsætteren af dialogen blandt forældre. Erfaringerne er gode, og de to kommuner beskriver ordningen sådan:
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs merePrincipper for kontaktforældre-skolesamarbejdet
21.02.18/Skolebestyrelsen Principper for kontaktforældre-skolesamarbejdet Kontaktforældreguide Indhold Kontaktforældreguide... 2 Information og inspiration til kontaktforældre på Guldberg Skole.... 2 Kontaktforældre...
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePraktiske oplysninger:
VELKOMMEN TIL SKOVHUSET Skovhuset er Vrejlev-Hæstrup skoles fritidsordning. Det er et pædagogisk pasningstilbud til børn fra bh-klassen til og med 3. klasse. Man kan vælge fuldtidsplads eller morgenplads.
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereKlasserådets rolle på Ølgod Skole
Klasserådets rolle på Ølgod Skole Udarbejdet af skolebestyrelsen Klasserådet og klassens trivsel Hvis eleverne i dit barns klasse trives, så lærer de mere, fordi de ikke skal bruge energi på at spekulere
Læs mereKONTAKTFORÆLDRE KATALOG
KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereSådan samarbejder vi
Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereSorgpolitik. Omsorgsplan:... 1 Når en elev dør Ansvarsområder... 2 Klasselærerens opgaver... 2 Ledelsens opgaver... 3
Sorgpolitik Indhold Omsorgsplan:... 1 Når en elev dør... 2 Ansvarsområder... 2 Klasselærerens opgaver... 2 Ledelsens opgaver... 3 Når en elev mister mor, far eller søskende.... 4 Ansvarsområder... 4 Klasselærerens
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereHåndbog for Trivselsråd
Inspiration til: Håndbog for Trivselsråd Hvad er et Trivelsråd Et Trivselsråd er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer og afvikler sociale
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereOmSorgsPlan Trongårdsskolen
OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,
Læs mereSværdborg Friskole FORÆLDRERÅD. Side 1 af 9
Sværdborg Friskole FORÆLDRERÅD Side 1 af 9 Indledning Dette forældrerådsdokument indeholder en beskrivelse af forældrerådets arbejde, herunder en række oplysninger af hvad der forventes af forældrerådet.
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs merehvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.
Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se
Læs mereOm at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016
Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs merePå Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.
Marstal Skoles antimobbestrategi På Marstal Skole arbejder vi for: at alle børn trives i fællesskabet. at skabe forståelse og respekt for, at vi alle er forskellige. at alle har venner i klassen og på
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereHerstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mere