Erhvervsakademi Aarhus. Att.: Rektor Christian Mathiasen Uddannelsesleder Lars Villemoes. Sendt pr.

Transkript

1 Erhvervsakademi Aarhus Att.: Rektor Christian Mathiasen Uddannelsesleder Lars Villemoes Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) Akkrediteringsrådet har den 7. september 2012 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) i. Udbuddet er akkrediteret positivt 1. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning 2. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådssekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 20. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. 2 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ved Erhvervsakademi Aarhus i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ved Erhvervsakademi Aarhus i 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

6 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Aarhus udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Erhvervsakademi Aarhus udbud af uddannelsen til jordbrugsteknolog i lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervet og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen og i den omfattende og systematiske dialog, som udbudsstedet har med praktikstederne og aftagerfeltet. Fx besøger undervisere hvert år to tredjedele af praktikvirksomhederne, og efter besøgene afrapporteres den indhentede viden om beskæftigelsesområdet efter et fast koncept, som sikrer, at resultaterne bliver anvendt systematisk til løbende at justere uddannelsen og undervisningen, så den fortsat er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen er veltilrettelagt og velgennemført. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) 4

7 Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

8 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Aarhus eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af erhvervsakademiets skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af jordbrugsteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

9 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug, BEK nr 712 af 06/07/2009. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Eva Lind Glerup, cand.agro. Udviklingskonsulent på Videncentret for Landbrug. Tidligere uddannelsesleder for landbrugsuddannelserne på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Omfattende undervisningserfaring inden for svineproduktion og biologiske fag med pædagogikum fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol. Endvidere erfaring med tilrettelæggelse af undervisningsforløb, udarbejdelse af undervisningsplaner, kursusog undervisningsmateriale samt eksamensopgaver på landbrugsuddannelserne. Paul Rye Kledal, cand.oecon.agro., ph.d. i agricultural economy, landbrugstekniker. Direktør i Institute of Global Food & Farming. Omfattende undervisningserfaring som forskningsassistent og senere adjunkt ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Vejleder for speciale- og ph.d.-studerende. Involveret i flere forskningsprojekter vedrørende udvikling af økologi i et internationalt perspektiv. Kim Tang, hortonom i have og landskab. Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere, underviser og censor på parkdiplomuddannelsen. Tidligere ansat i kommunalt regi som kommunegartner og tegnestueleder. Har deltaget i en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for anlægsgartneri. Anne Mette Skytte, jordbrugsteknologstuderende på Dalum Landbrugsskole og Erhvervsakademiet Lillebælt. Medlem af De Studerendes Råd samt studienævnet på Dalum Landbrugsskole. Studenterrepræsentant i Jordbrugsteknologer i Danmark i forbindelse med Netværk Studerende og uddannelses- og efteruddannelsesudvalget. Kim Ladekær, cand.agro. Udviklingsdirektør i LRØ, direktør for LBR Consult A/S og praktikleder for jordbrugsteknologpraktikanter ved LRØ. Tidligere udviklingschef i Centrovice og chefkonsulent i Jysk Landbrugsrådgivning. Ekstern vejleder og vært for specialer ved Dalum Landbrugsskole og Aarhus Universitet. Har derudover censorerfaring fra agrarøkonomuddannelsen og Food Architect-uddannelsen på IBC International Business College, Kolding. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Specialkonsulent Birgitte Thomsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: 7

10 Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra november 2011, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 8

11 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

12 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Erhvervsakademi Aarhus, Tretommervej Studiets struktur Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for jordbrugsområdet. Uddannelsen retter sig overordnet mod 3 områder a) landskab og anlæg, b) miljø og natur c) landbrug. Den uddannede skal kunne arbejde med problemstillinger i virksomheder, kommuner og stat inden for de ovennævnte 3 områder. Den uddannede skal kunne varetage opgaverne i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre. Uddannelsens fag og aktiviteter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS). Ved at anvende dette formaliserede ECTS-pointsystem er det muligt at meritere uddannelsen i forhold til videre studier i Danmark eller i udlandet. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk (120 ECTS-point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen består af en obligatorisk del, bundne studieretninger, valgfri del, praktik og afslutningsprojekt. 10

13 Obligatoriske uddannelseselementer (40 ECTS-point) Bundne studieretninger (40 ECTS-point point) Jordbrugsøkonomi og driftsledelse Bygninger og teknik Husdyrsproduktion Planteproduktion Landskab og anlæg Miljø og natur Valgfri uddannelseselementer (15 ECTS-point point) Praktik (15 ECTS-point point) Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point point) De centrale fagområder Obligatoriske uddannelseselementer Globalisering. Erhvervs- og virksomhedslære. Ledelse og kommunikation. Jordbrugets styringssystemer Bundne studieretninger: Jordbrugsøkonomi og Driftsledelse (studieretningen er fremover benævnt studieretning økonomi) Etablering og skat Makrobiologi og strategi Jordbrugsøkonomisk regnskab, budget og analyse Bygninger og teknik Grundlæggende jordbrugsteknik Anvendt jordbrugsmekanisering Anvendt jordbrugsbyggeri Husdyrproduktion (inden for husdyrproduktion findes der tre specialer svin, kvæg og hest fremover benævnt studieretning svin, kvæg og hest) Husdyrbiologi Husdyrproduktion og avl Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi Planteproduktion (inden for planteproduktion findes der to specialer planter landbrug og gartneri fremover benævnt studieretning planter og studieretning gartner) Planter og jord Plantedyrkning og plantekendskab Produktionsplanlægning og produktionsøkonomi Landskab og anlæg Projektering og anlæg af grønne områder og urbane miljøer Drift og pleje af grønne områder og urbane miljøer 11

14 Miljø og natur Natur, økologi og miljø Projektering og pleje Landskabs- og miljøforvaltning Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 233 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1. oktober oktober oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 45 Antal årsværk 19 De centrale praktiksteder Udbuddets studerende kommer i praktik i en meget bred gruppe af virksomheder. Praktikstederne varierer fra små virksomheder med 5 til 10 ansatte til virksomheder og kommunale arbejdspladser med flere hundrede ansatte. Det typiske praktiksted har mulighed for at tage 1-2 praktikanter. Praktikpladserne kan opdeles i tre overordnede grupper svarende til udbuddets tre overordnede områder: a) Landskab og anlæg Mindre anlægsgartnerfirmaer, bl.a. Gug Anlæg og Planteskole A/S i Aalborg, Buus Anlægsgartner A/S i Aarhus Store anlægsgartnerfirmaer/kommuners entreprenørafdelinger, bl.a. Aarhus Kommune, HedeDanmark, Nygaard Landskabsarkitekttegnestuer, bl.a. GBL i Kolding, Kolding Kommunes byplan-afdeling b) Miljø og natur Kommuners tekniske forvaltninger, især Aarhus, Randers, Silkeborg, Favrskov, men også fjernt beliggende kommuner på Sjælland og Bornholm. Landboforeninger Naturvejledere ved stat og kommuner c) Landbrug Landbrugets rådgivningscentre Salgsvirksomheder inden for jordbrug Rådgivning og sagsbehandling inden for kommunale og andre offentlige institutioner Undervisere på EUD-uddannelse inden for jordbrug 12

15 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 23 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 37 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug, baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

16 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, og at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der er kontakt med et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består af private og offentlige virksomheder inden for uddannelsens tre overordnede områder: landskab og anlæg, miljø og natur samt landbrug. Udbudsstedet varetager kontakt til aftagerfeltet på en række forskellige måder. Foruden uddannelsesudvalget, der holder to ordinære møder om året, er der nedsat et advisoryboard eller virksomhedskontaktudvalg for uddannelsen, hvis formål er at være bindeled mellem erhvervsakademiet og erhvervslivet. Udvalget har fire fagspecifikke underudvalg med deltagelse af repræsentanter for alle uddannelsens fagområder. Institutionen redegør desuden for flere løbende kontaktflader med erhvervslivet i forbindelse med undervisningen. I forbindelse med praktikken har institutionen en fast model for, hvordan underviserne skriftligt skal indsamle den viden, som skabes gennem besøg på praktikstederne. Alle undervisere skal som led i afrapporteringen komme med konkrete ideer til forbedring af uddannelsen, og denne viden samles hos studielederen og anvendes til at sikre undervisningsplanernes relevans for virksomhederne. I forbindelse med systematiske praktikevalueringer bliver virksomhederne desuden bedt om at vurdere dimittendernes faglighed, og der spørges også konkret til behovet for forskellige typer af kompetencer. Institutionen gennemfører årligt systematiske dimittendundersøgelser, som omfatter både landsdækkende undersøgelser og undersøgelser blandt udbudsstedets dimittender. Undersøgelserne afdækker bl.a., hvilke kompetencer der anvendes i jobbet. Hvert år i februar gennemføres opfølgende fokusgruppeinterviews med udvalgte dimittender fra hver studieretning. På udbudsstedet er der desuden nedsat en række faste fora, hvor dimittender inviteres til dialog, og der gennemføres faste faglige arrangementer. Der gennemføres også egentlige evalueringsmøder med dimittender, hvor man drøfter, hvilke områder i uddannelsen der bør styrkes. Ekspertpanelet vurderer, at ledelsen modtager relevant viden fra aftagerfeltet og dimittenderne og bruger den til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Institutionen redegør for, at man har en fast mødestruktur for uddannelseschefen og underviserne for at sikre både opfølgning på baggrund af nytilegnet viden og evaluering af semestre og forløb. Det drøftes også i virksomhedskontaktudvalget, hvordan uddannelsen bør tilpasses udviklingen, herunder lovgivningsmæssige ændringer som eksempelvis det nye EU-vandrammedirektiv, der p.t. er under implementering. I august følger uddannelseschefen og underviserne op med planlægning af im- 14

17 plementering af diverse opfølgningspunkter. Institutionen har fx fremlagt et skema, der sammenfatter problemstillinger påpeget af erhvervsliv og dimittender, og oplyser, at der aktuelt arbejdes med at implementere løsninger på disse punkter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag K2.1: Aftagerkontakt jordbrugsteknolog 2012 Bilag K2.2.a: Liste over foredragsholdere 2010 Bilag K2.2.b: Liste over foredragsholdere 2011 Bilag K2.3: Studieretningernes virksomhedskontakt Bilag K2.4: Samlet oversigt over input fra praktikbesøg Bilag K2.5: Beskæftigelsesrapport for dimittender Bilag K2.6: Mødestruktur Bilag K2.7: Organisering Bilag K2.8: Ambassadører JT09 Bilag K2.9: Evalueringsmøde med dimittender referat Bilag K2.12.a: Medlemmer af jordbrugsteknolog uddannelsesudvalg Bilag K2.12.b: Retningslinjer for lokalt uddannelsesudvalg Bilag K2.13.a: Referat fra uddannelsesudvalgsmøde 22/ Bilag K2.13.b: Referat fra uddannelsesudvalgsmøde 30/ Bilag K2.14.a: Kommissorium virksomhedskontaktudvalg Bilag K2.14.b: Referat af virksomhedskontaktudvalgs møde 17/ Bilag K2.14.c: Referat af virksomhedskontaktudvalgs møde 10/ Bilag K2.14.d: Oplæg til dagsorden for virksomhedskontaktudvalgs møde i uge 11 Bilag K8: Appendiks 1 Bilag K10.1: Vejledning til praktikvejleder Bilag K10.9: Spørgeskema praktikvirksomheder Bilag K12.1: Eksempel på program for studietur England 2011 Bilag K14.4: Kvalitetssystem for Erhvervsakademi Aarhus. 15

18 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter, som bidrager med viden om udbuddets beskæftigelsesområder. Som beskrevet under kriterium 2 bruger institutionen kontakten til praktikstederne meget aktivt og systematisk som kilde til viden om beskæftigelsesområdernes udviklingstendenser. Som led i undervisningen anvendes desuden hyppigt både gæsteforelæsere fra erhvervene og virksomhedsbesøg, ligesom arbejdsformen på uddannelsen typisk er casebaseret undervisning med udgangspunkt i konkrete virksomheder. Undervisere varetager desuden sideløbende voksen- og efteruddannelse af personer, der er beskæftiget i erhvervet. Disse forskellige kontaktflader til virksomhederne i forbindelse med undervisningen bidrager til, at underviserne holder sig opdateret med udviklingen i praksis, og sikrer samtidig, at undervisningsindholdet på jordbrugsteknologuddannelsen er praksisnært og opdateret i forhold til udviklingen på virksomhederne. Andre væsentlige kilder til undervisernes løbende opdatering er eksempelvis Videncenter for Landbrug, databasen LandbrugsInfo og Forskningscenter for Skov og Landskab, der samler og formidler både praksisviden og forskningsviden inden for fagområderne, fx i såkaldte videnblade. Undervisere er også gennem netværk regelmæssigt i direkte dialog med videncentrene. Uddannelsens advisoryboard eller virksomhedskontaktudvalg med fire faglige underudvalg er en anden væsentlig kilde til viden om beskæftigelsesområdernes udvikling. Underviserne deltager desuden i årlige netværksarrangementer med de andre udbydere af uddannelsen. På underviserkonferencerne deltager også aftagerrepræsentanter med det formål at udveksle viden med underviserne. Underviserne inddrager løbende viden fra erhvervet i undervisningen gennem arbejde med virksomhedscases og virksomhedsoplæg eller -besøg. Institutionen giver flere konkrete eksempler herpå, fx inddrages et nyt rådgivningsværktøj, Dynamisk strategi, i undervisningen i jordbrugsøkonomi og driftsledelse, og Risikostyringshjulet inddrages i undervisningen i jordbrugsøkonomi og driftsledelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag K2.5: Beskæftigelsesrapport for dimittender 16

19 Bilag K2.6: Mødestruktur Bilag K2.7: Organisering Bilag K2.14.a: Kommissorium virksomhedskontaktudvalg Bilag K2.14.b: Referat af virksomhedskontaktudvalgs møde 17/ Bilag K2.14.c: Referat af virksomhedskontaktudvalgs møde 10/ Bilag K3.2: Minikonferencer fællesarrangementer 2011 og 2010 Bilag K3.3 a: Kvægkongres og 28. februar 2012 Bilag K3.3 b: Økonomikonference Bilag K3.3 c: Program plantekongres 2011 Bilag K3.3 d: Agritechnia Bilag K3.4: Medlemsoversigt Business Club Århus Bilag K3.5 a: JIDs karrieredage d. 10. Bilag K3.5 b: JIDs karrieredage d. 11. Bilag K7.9: Bedriftsudvikling projektoplæg Bilag K8.1: Skema til udvikling og efteruddannelsesplan 2010 Bilag K8.6: Kompetenceudvikling indenfor svineproduktion Bilag K15.5.g: Arbejdstidsaftale kontaktlærere. 17

20 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Dette sker primært gennem deltagelse i temamøder og konferencer, som bl.a. arrangeres af landbrugets organisationer og rådgivningscentre. Herudover anvendes hyppigt relevante gæstelærere, og underviserne holder sig ajour gennem egen læsning, faglige netværk og kontakter. Institutionen redegør for en række konkrete kilder, som underviserne løbende anvender til at indhente viden om resultater af udviklingsarbejde. Bl.a. formidler Videncenter for Landbrug, databasen LandbrugsInfo og såkaldte videnblade udgivet af Forskningscenter for Skov og Landskab resultater fra forsøgs- og udviklingsprojekter, herunder viden om nye analysemetoder, arbejdsmetoder og løsningsmodeller. Undervisernes videnkilder og kontakter har overvejende uformel karakter. I forbindelse med at flere af underviserne har bidraget til lærebøger, har de eksempelvis samarbejdet med bl.a. personer fra Videncentret for Landbrug, der har været medforfatter, firmaer, der markedsfører ny teknologi, og KU-Life, der anvender lærebøgerne. Dette samarbejde og den faglige research, der er gennemført i forbindelse med arbejdet, udgør væsentlige kilder og kontaktflader til ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Institutionen redegør også for, at der er etableret netværk mellem undervisere og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, som også udbyder uddannelser inden for jordbrugsområdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag K4.1: Studieretningernes udviklingsbasering Bilag K4.2: FPM 2011 Brochure Bilag K4.3: FPM JU eksporterer knowhow til udlandet Bilag K4.4: Innovation camp program Ebeltoft 2011 Bilag K4.5: Program invitation til Africa Business Forum Bilag K12.3.a: Summer School Entrepreneurship in East Africa. 18

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra relevante forskningsfelter, som kan kvalificere det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Dette sker bl.a., ved at undervisere samarbejder med forskningsmiljøer i forskellige sammenhænge. Tre undervisere er eller har indtil for nylig været undervisere på forskningsinstitutioner, en anden underviser er tidligere forskningsassistent ved Danmarks JordbrugsForskning, en underviser er medlem af Biologisk Selskab, og to andre undervisere samarbejder med Aarhus Universitet om udbud af overbygningsuddannelsen, professionsbacheloruddannelse i jordbrugsvirksomhed. Flere af underviserne deltager desuden i en erfagruppe med Aarhus Universitet om jordbrugsuddannelsen. I undervisningen anvendes desuden jævnligt gæsteforelæsere fra universiteter. Især anvendes hyppigt gæsteforelæsere fra Dansk JordbrugsForskning. Institutionen redegør for en række konkrete kilder, som underviserne løbende anvender til at indhente relevant forskningsviden, herunder Videncenter for Landbrug, databasen LandbrugsInfo og såkaldte videnblade udgivet af Forskningscenter for Skov og Landskab. Underviserne deltager også jævnligt i relevante konferencer og temadage, hvor der formidles ny branchespecifik viden om både forsøg, udvikling og forskning. Inden for jordbrugsområdet arrangeres konferencer og temadage typisk af brancherne og forskningsverdenen i samarbejde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag K3.2: Minikonferencer fællesarrangementer 2011 og 2010 Bilag K5.1: Studieretningernes udvikling i relation til forskningsbasering Bilag K5.2: Rapport fra Forskning til Undervisning opdateret februar 2010 Bilag K5.3: Oversigt over EAAs internationale samarbejdspartnere (Erasmus partneroversigt) Bilag K5.4: Eksempel på anvendt forskningsviden på jordbrugsteknologuddannelsen Bilag K8.1: Skema til udvikling og efteruddannelsesplan 2010 Bilag K8.6: Kompetenceudvikling indenfor svineproduktion Bilag K9.12: Resume afsluttende eksamensprojekter. 19

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for jordbrugsteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer. Uddannelseselementerne består af seks studieretninger, hvoraf de studerende vælger én (40 ECTS-point), obligatoriske studieelementer (40 ECTS-point), valgfri uddannelseselementer (15 ECTS-point), praktik (15 ECTS-point) og det afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). I jordbrugsteknologuddannelsens bekendtgørelse er der for de seks studieretninger og for de obligatoriske studieelementer formuleret kerneområder, som i udbudsstedets studieordning er omsat til henholdsvis viden, færdigheder og kompetencer samt omfang i ECTS-point. Studieretningerne specialiserer de studerende inden for henholdsvis jordbrugsøkonomi og driftsledelse, bygninger og teknik, husdyrproduktion, planteproduktion, landskab og anlæg eller miljø og natur, og det fremgår af studieordningen for uddannelsen, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag K6.1: Studieordning for jordbrugsteknolog 2011 Bilag K6.2: Læringsmålene for jordbrugsteknologstudieretninger Bilag K6.3.1: Mål for viden økonomi og driftsledelse Bilag K6.3.2: Mål for viden byggeri og teknik Bilag K6.3.3: Mål for viden husdyrproduktion 20

23 Bilag K6.3.4: Bilag K6.3.5: Bilag K6.3.6: Bilag K6.4.1: Bilag K6.4.2: Bilag K6.4.3: Bilag K6.4.4: Bilag K6.4.5: Bilag K6.4.6: Bilag K6.5.1: Bilag K6.5.2: Bilag K6.5.3: Bilag K6.5.4: Bilag K6.5.5: Bilag K6.5.6: Mål for viden planteproduktion Mål for viden landskab og anlæg Mål for viden miljø og natur Mål for færdigheder økonomi og driftsledelse Mål for færdigheder byggeri og teknik Mål for færdigheder husdyrproduktion Mål for færdigheder planteproduktion Mål for færdigheder landskab og anlæg Mål for færdigheder miljø og natur Mål for kompetencer økonomi og driftsledelse Mål for kompetencer byggeri og teknik Mål for kompetencer husdyrproduktion Mål for kompetencer planteproduktion Mål for kompetencer landskab og anlæg Mål for kompetencer miljø og natur. 21

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for studieretningerne. Institutionen redegør for det faglige indhold i følgende fire fag: 1. fodring og sundhed i kvægproduktion (centralt studieretningsfag, husdyrproduktion, kvæg), 2. vandløb, søer og hav (centralt studieretningsfag, miljø og natur), 3. entreprisestyring (centralt studieretningsfag, landskab og anlæg) og 4. metode (fælles for alle studieretninger). Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør for det faglige indhold i fagene på tilfredsstillende vis og viser, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at de benyttede undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at de studerende når læringsmålene. Der indgår generelt mange projektopgaver i undervisningen, hvor der arbejdes med problemstillinger fra erhvervslivet eller med konkrete cases, men i alle fag anvendes en kombination af holdundervisning, øvelser, cases og projekter. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte, at de studerende kan realisere mål for læringsudbytte. Det gælder både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. På hvert semester er der tre såkaldte bundne forudsætninger, som betyder, at bestemte projekter eller opgaver skal være gennemført, for at den studerende betragtes som studieaktiv og kan indstilles til næste eksamen. Intentionen er at sikre at den studerende har opnået tilstrækkeligt udbytte i alle fag til at kunne fortsætte på uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag K6.1: Studieordning for jordbrugsteknolog 2011 Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Økonomi og driftsledelse Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Økonomi og driftsledelse Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Økonomi og driftsledelse Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Bygninger og teknik 22

25 Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Bygninger og teknik Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Bygninger og teknik Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, kvæg Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Husdyrproduktion, kvæg Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Husdyrproduktion, kvæg Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, svin Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, svin Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, svin Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, hest Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, hest Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Husdyrproduktion, hest Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Planteproduktion Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Planteproduktion, landbrug Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Planteproduktion, landbrug Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Planteproduktion, gartner Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Planteproduktion, gartner Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Landskab og anlæg Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Landskab og anlæg Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Landskab og anlæg Bilag K : Bilag til studieordning, 1. semester. Miljø og natur Bilag K : Bilag til studieordning, 2. semester. Miljø og natur Bilag K : Bilag til studieordning, 3. semester. Miljø og natur Bilag K7.1.7: Bilag til studieordning, 4. semester Bilag K7.2: Globalisering projektoplæg Bilag K7.3: Rammer udlandstur, jt11 Bilag K7.4: Afløsningsopgave for udlandsekskursion Bilag K7.5.1: Projekt 1b Markedsføring Bilag K7.5.2: Projekt 1c Analyse og dataindsamling Bilag K7.6: Skriv med omtanke Bilag K7.7: Projekt 2b Organisation og ledelse Bilag K7.8: Projekt 1a Metode Bilag K7.9: Bedriftsudvikling projektoplæg Bilag K7.10: Valgfag Bilag K7.11: Valgfagsrapport rådgivning Bilag K7.12.1: Læseplan Grundvand og drikkevand 2012 Bilag K7.12.2: Projekt 2a. Grundvand og drikkevand MN 2011 Bilag K Overflade- indvinding af drikkevand på Christiansø Bilag K7.12.4: Ekskursion til Østerby vandværk 2012 Bilag K7.12.5: Faktaark projekt 2a 2012 Grundvand og drikkevand Bilag K7.13.1: Undervisningsplan Affald og energi 2012 Bilag K7.13.2: Affald og energi 2012 miniprojekt Bilag K7.13.3: Faktaark røgrensning Bilag K Røgrensning på forbrændingsanlæg Power point Bilag K7.14: Pædagogiske platform for Erhvervsakademiet Bilag K7.15.1: Lektionsplan fodring og sundhed Bilag K7.15.2: Grovfoderanalyse Bilag K7.15.3: Biotin projekt Bilag K7.15.4: Opgave om Vitamin E Bilag K7.15.5: Evaluering af stivelseskilder Bilag K7.16.1: Fagoversigt Vandløb, søer og hav Bilag K7.16.2: Ekskursion Giber Å Bilag K7.17.1: Entreprisestyring Bilag K7.17.2: Økonomistyring 23

26 Bilag K7.17.3: Entreprisestyring, lektionsplan Bilag K7.17.4: Projekt Tilbud og styring Bilag K7.18.1: Lektionsplan metode 1 Bilag K7.18.2: Lektionsplan metode 2, dansk Bilag K7.18.3: Undervisningsplan videoproduktion Bilag K7.18.4: Undervisningsplan IT, 2011 kvu. 24

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til undervisernes kompetencer. Der er knyttet 42 faste undervisere til udbudsstedet. Heraf har 34 undervisere en kandidat- eller mastergrad, der er relevant i forhold til de fag, de underviser i. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.agro. eller cand.scient. i biologi. Hovedparten af underviserne har kendskab til uddannelsens beskæftigelsesområder gennem tidligere ansættelser i erhvervet som fx landskabsarkitekt, gartner, laborant, konsulent, avlsrådgiver, skovfogedassistent, naturvejleder og forskningsassistent. Ekspertpanelet vurderer, at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Allokeringen af underviserne i fagene på udbudsstedet vurderes også hensigtsmæssig. Ekspertpanelet vurderer desuden, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Hovedparten har afsluttet eller er ved at gennemføre en formel pædagogisk uddannelse. I forhold til faglig ajourføring med ny viden om centrale tendenser i erhvervet og ny forskningsviden vurderer ekspertpanelet som tidligere nævnt, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis (se under kriterium 3 og 5). De enkelte undervisere varetager den løbende kontakt til lokale virksomheder og holder sig desuden ajour med centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne og med ny forskningsviden primært gennem læsning af relevante forskningsartikler, tidsskrifter, fagblade og nyhedsbreve fra bl.a. branchens virksomheder og organisationer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag K2.2.a:Liste over foredragsholdere 2010 Bilag K2.2.b: Liste over foredragsholdere 2011 Bilag K2.3: Studieretningernes virksomhedskontakt Bilag K2.6: Mødestruktur Bilag K2.7: Organisering 25

28 Bilag K3.3.a: Kvægkongres og 28. februar 2012 Bilag K3.3.b: Økonomikonference Bilag K3.3.c: Program plantekongres 2011 Bilag K3.3.d: Agritechnia Bilag K8.1: Skema til udvikling og efteruddannelsesplan 2010 Bilag K8.2: Pædagogisk platform for Erhvervsakademi Aarhus Bilag K8.3: Pædagogisk uddannelse til undervisere revision 2010 Bilag K8.4: Kursusforløb i Cooperative Learning Bilag K8.5: Program for pædagogiske dage den aug Bilag K8.6: Kompetenceudvikling indenfor svineproduktion Bilag K8.7: Meddelelser uge 43 Bilag K8.8: Dagsorden til studieretningsmøde Bilag K8.9: Referat fra studieretningsmøde. 26

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken, som samlet udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point, er todelt. Første del (af to ugers varighed) er placeret i forlængelse af 2. semester, og anden del (af otte ugers varighed) er placeret i starten af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Institutionens sigte med det første, korte praktikophold er, at den studerende ved at bevare kontakt og sparring med praktikstedet kan inddrage praksiserfaring i undervisningen allerede på 3. semester. Samtidig er det muligt for den studerende at skabe sammenhæng mellem praktikken og det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i en problemstilling, som den studerende har arbejdet med under praktikken. Institutionens redegør for, at undervisningen mellem de to praktikophold er meget praksisnær for at forberede de studerende på det sidste, lange praktikophold. Efter første praktikophold udarbejder hver studerende en praktikavis med erfaringer, og disse inddrages i den efterfølgende undervisning. For at forberede de studerende på praktikken overværer de desuden, at ældre studerende afrapporterer deres praktikophold. Ekspertpanelet vurderer også, at institutionens vejledningsforløb om mere praktiske forhold i forbindelse med praktikken er tilfredsstillende. Forberedelserne starter på 1. semester, hvor de studerende introduceres til praktikkens rammer og krav. Institutionen har også udarbejdet en studiehåndbog til de studerende om praktikken. På 2. semester tilbydes kursus i fundraising for studerende, der ønsker praktik i udlandet. På 3. semester gennemføres jobsøgningskursus og træning i at skrive ansøgninger og gå til jobinterviews. Institutionens karrierecenter tilbyder også at læse ansøgninger igennem. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis orienterer praktikvirksomhederne om praktikkens læringsmål i skriftligt vejledningsmateriale. Forud for praktikken udarbejder den studerende i fællesskab med praktikstedet en individuel praktikaftale, som beskriver, hvilke opgaver den studerende skal beskæftige sig med. Det fremgik af interview med underviserne, at der 27