Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DC Webarkiv Kopi af: Peter Lange : ugle i Danmark : årsrapport over observationer Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Aktuelt ugle i Danmark Årsrapport over observationer Redigeret af PETER LANGE (With a summary in English: The Danish ird Report ) Meddelelse nr fra Rapportgruppen Vignetter af Mathias H. Glavind. Dette er den. årsrapport fra Rapportgruppen, hvori en række udvalgte fuglearters og underarters forekomst i Danmark præsenteres. Denne gang omtales i alt arter/racer, samt yderligere rovfuglearter i tabeller over trækket på en række velbesøgte træksteder. En række arter, som normalt ville optræde i årsrapporten, er grundigt behandlet i midtvejsrapporten fra DOs Arbejdsgruppe for Truede og jældne Ynglefugle (DATY se Grell et al. ), og udelades derfor af denne årsrapport. Rapportgruppen er opmærksom på det upraktiske i denne opdeling, som betyder at læseren for at danne sig det fulde overblik over Dansk Orn. oren. Tidsskr. 99 (): - de mere fåtallige fugles forekomst i landet skal slå op mindst to forskellige steder. Opdelingen skyldes bl.a. mangel på arbejdskraft i Rapportgruppen samt det faktum, at ikke alle data, der indsamles af DATYs artskoordinatorer, indtastes i DObasen og dermed gøres tilgængelig for Rapportgruppen. Rapportgruppens vigtigste kilde er DObasen. or findes ikke mindre end poster i DObasen, indtastet af observatører, hvilket i sig selv er et unikt grundmateriale til belysning af fuglenes forekomst i Danmark. DObasen anvendes nu af det overvejende flertal af aktive fugle-

3 kiggere i næsten alle regioner, hvilket har betydet, at mængden af supplerende oplysninger, som Rapportgruppen har været i stand til at finde via andre kilder (lokale hjemmesider o.lign.), efterhånden er ret lille. Desværre kniber det stadig i flere områder med at få foretaget en lokal bearbejdning af det store kildemateriale, således har kun ud af i alt rapportområder udgivet lokalrapporter for. Dette har medført et stort ekstra arbejde for Rapportgruppen, idet vi for halvdelen af rapportområderne har måttet udføre den kvalitetssikring af data, som normalt foretages af de lokale rapportgrupper. ra Rapportgruppen skal der her lyde en opfordring til DOs lokalafdelinger om at prioritere arbejdet med at få udgivet lokalrapporter. Disse er fortsat det eneste sted, hvor man kan skabe overblik over de mange tusinde observationer i DObasen, og de giver uden tvivl inspiration til mange feltornitologer. Rapportgruppen opfordrer alle aktive feltornitologer til at bidrage til indsamlingen af data ved at indsende deres observationer via DObasen. På hjemmesiden kan man finde vejledning og direkte indtaste sine iagttagelser. Har man mange iagttagelser, bør man anvende dofbaseprogrammet, som er et webinterface til hvori data kan indtastes og bearbejdes. om minimum opfordrer vi til, at alle fund af arterne på Rapportgruppens liste (se nedenfor) indtastes. Rapportgruppen opfordrer de lokale rapportgrupper til at indtaste de data, de modtager på anden vis, i DObasen. ugleåret blev rekordår for Islom, orthalset Lappedykker (ynglepar), ølvhejre, kestork, Indisk Gås, ramgås (ynglepar), Havørn, Engsnarre, Trane (ynglepar), torkjove, orthovedet Måge, Middelhavssølvmåge, jergpiber og Hvidbrynet Løvsanger. orekomsten af yderligere mindst arter var klart over middel, og for flere af arterne tæt på rekord. Det formodes, at den flittige brug af DObasen, og dermed den stærkt øgede mængde af tilgængelige observationer, er en af årsagerne til fremgangen. Men der findes også arter på listen, hvis bestande reelt er i fremgang, f.eks. kestork, ramgås og Havørn, ligesom de fleste invasive arter findes på listen over arter i fremgang. Det gælder f.eks. ort vane, Indisk Gås og Nilgås, og desværre kunne vi i konstatere, at den Amerikanske karveand igen optrådte talrigt i landet. lere havfugle havde store forekomster i, det gælder bl.a. lommerne, Alm. kråpe og torkjove. landt de arter, der blev registreret i antal langt under middel i, skal nævnes Odinshane, Mellemkjove, Vendehals og Rødstrubet Piber. Lille Kjove, Hvidvinget Måge, Gråmåge og Karmindompap havde deciderede bundår. Ifølge DObasen blev der i alt registreret arter og underarter af fugle i Danmark i. Af disse var der 9 på Us liste (se Klein et al. ), og andre var arter, der regnes som undsluppet fra fangenskab og ude af stand til at etablere fritlevende bestande i Danmark. Arter fra disse to grupper omtales ikke i årsrapporten. Vejret var gennemgående varmt, solrigt og ret tørt. Middeltemperaturen var over middel i de fleste af årets måneder ( Artslisten Rapportgruppens artsliste revideres jævnligt under hensyntagen til forhold som arternes hyppighed i landet, omfanget af det indsamlede materiale, samt gruppens disponible arbejdskraft. Listen over arter, der behandles i denne årsrapport, er i forhold til den seneste årsrapport (Lange ) forlænget med en række rylearter, hvis status er ukendt eller hvor bestanden formodes at være i tilbagegang; ligeledes tilføjet er den invasive art ort vane. Endvidere er ynglefund af angsvane tilføjet pga. artens nyindvandring som ynglende i landet. Arter, der tages af U-listen (se Klein et al. ), optages automatisk på rapportgruppens liste. or gælder det Hvidvinget Terne, og yderligere justeringer fremgår af det følgende afsnit. or en række rovfuglearter omtales kun trækket på de vigtigste træklokaliteter: Hvepsevåge, purvehøg, Duehøg, Musvåge, jeldvåge, Rød Glente, lå Kærhøg, Hedehøg, iskeørn, Dværgfalk. De arter, som DOs arbejdsgruppe for truede og sjældne ynglefugle (DATY) overvåger, figurerer fortsat på rapportgruppens artsliste. I en del tilfælde har vi valgt at lade disse arter udgå af årsrapporten, og for yngleforekomster af de øvrige DATY-arter henvises til Grell et al. (). Det skal dog understreges, at arterne fortsat optræder på Rapportgruppens liste, og alle fund af de pågældende arter bør indsendes til rapportgrupperne. Del skal også nævnes, at der på listen findes arter, for hvilke alle fund bedes indberettet til Rapportgruppen, men hvor man kun med års mellemrum kan forvente at finde en bearbejdning i årsrapporten. Disse arter er mærket med * i listen herunder.

4 Rapportgruppens liste over arter og underarter, for hvilke rapportgrupperne indsamler alle fund, er som følger. ogstavkodernes betydning er: D DATY-art, sommerforekomster, T træk på vigtigste lokaliteter, Y yngleforekomster. Islom, Hvidnæbbet Lom, Nordisk Lappedykker (D), orthalset Lappedykker, Mallemuk (D,Y), ule*, odfarvet kråpe, Almindelig kråpe, Lille tormsvale, tor tormsvale, Rørdrum*, ilkehejre, ølvhejre, ort tork (D) Hvid tork (D), kestork (D), alle flamingoer, ort vane, Pibesvane*, angsvane (D,Y), Tundrasædgås, Grønlandsk lisgås, Dværggås, Indisk Gås, negås, Canadagås (Y), ramgås (D,Y), Lysbuget Knortegås, Rødhalset Gås, Nilgås, Rustand, Pibeand (D,Y), Amerikansk Krikand, Knarand*, Atlingand*, Rødhovedet And (D), jergand (,Y), Kongeederfugl, tellersand, Hvinand (Y), tor kallesluger (D,,Y), Amerikansk karveand, Hvepsevåge (T), ort Glente, Rød Glente (D), Havørn (D), Rørhøg (T), lå Kærhøg (D,T,Y), Hedehøg (D), Duehøg (T), purvehøg (T), Musvåge (T), jeldvåge (T), Kongeørn (D), iskeørn (D,T,Y), Tårnfalk (T), Aftenfalk, Dværgfalk, Lærkefalk (D), Vandrefalk (D), Urfugl (D), Vagtel (D), Plettet Rørvagtel (D), Engsnarre (D), Trane (D,Y), Lille Præstekrave, Hvidbrystet Præstekrave (D), Pomeransfugl, Hjejle (D,Y), Islandsk Ryle, Dværgryle, Temmincksryle, Krumnæbbet Ryle, ortgrå Ryle, Kærløber, Tredækker, Islandsk tor Kobbersneppe, tor Kobbersneppe (Y)*, Tinksmed (D,Y), valeklire (D,Y), Mudderklire (Y), tenvender (D,Y), Odinshane, Thorshane, Mellemkjove, Lille Kjove, torkjove, tormmåge (Y)*, orthovedet Måge (D), Dværgmåge (D,Y), abinemåge, Middelhavsmåge, teppemåge, Hvidvinget Måge, Gråmåge, Ride (Y), andterne (D), Rovterne, plitterne (Y)*, Dværgterne (D), ortterne (D,Y), Hvidvinget Terne, Lomvie (Y), Alk (Y), Tejst (Y), Lunde, Turteldue (D), lørugle (D), tor Hornugle (D), Kirkeugle (D), Mosehornugle (D,Y), Perleugle (D), Natravn, Isfugl, iæder (D), Hærfugl, Vendehals (D), ortspætte*, Lille lagspætte (D), Toplærke (D), torpiber, Markpiber (D), Rødstrubet Piber, jergpiber, kærpiber (Y), Gulhovedet Gul Vipstjert, ortrygget Hvid Vipstjert, Vandstær (D,Y), Nordlig låhals, ydlig låhals (D), ortstrubet ynkefugl (D), Ringdrossel (,Y), Vindrossel (,Y), lodsanger, avisanger (D), Drosselrørsanger (D), Høgesanger (D), Lundsanger, uglekongesanger, 9 Hvidbrynet Løvsanger, ibirisk Gransanger, Rødtoppet uglekonge (D), Lille luesnapper, Hvidhalset luesnapper, kægmejse, yrremejse (D), Korttået Træløber (kun,,, L, M og ), Pungmejse, Pirol (D), tor Tornskade (D,Y), Nøddekrige (D), Kvækerfinke (,Y), Gulirisk (D), jergirisk (,Y), Hvidsisken, Hvidvinget Korsnæb, tor Korsnæb, Karmindompap, Laplandsværling*, Hortulan (,Y). orfattere og bearbejdere Rapportens forfattere og bearbejdere er: Carsten Andersen (finker-værlinger), Per. aden (lærker-pibere), Keld akken (gæs), René Christensen (måger, terner, alkefugle), Jannik Hansen (duerskrigefugle, ryler), Ole Jensen (Nøddekrige), Peter Lange (flamingoer, ænder, hønsefugle, Trane, kjover, drosler, sangere, indledende afsnit), Rasmus øgeskov Larsen (hejrer, Odinshane, Thorshane, mejser, Pirol, tor Tornskade), Leif Novrup (Vendehals), Hans Pinstrup (storke og kestork, rovfugle, ugler, vipstjerter), Allan Kjær Villesen (lommer-havfugle), Egon Østergaard (præstekraver, Pomeransfugl). Materiale Rapportgruppen har udarbejdet årsrapporter siden 9. ra og med 9 er rapporterne udarbejdet efter stort set samme retningslinjer, og hovedsageligt baseret på samme kilder, som nærværende rapport. Grundlaget for rapporten er fortrinsvis DOs lokalrapporter samt fuglestationsvirksomheden og de rutinemæssige trækobservationer ved en række træksteder. Der er udgivet flg. lokalrapporter for : ugle og Dyr i Nordjylland, Ringkøbing Amt årsrapport (andeviften /), ugle i Århus Amt, Årsrapport yn (Havrevimpen /), og ugle i ornholms Amt. Rådata eller manuskriptudkast til lokalrapporterne er modtaget fra Rørvig uglestation v. Knud Erik trange og fra Christiansø eltstation v. Peter Lyngs. Endvidere er der søgt data på og materialet fra Vejle Amt, Ribe Amt og ønderjyllands Amt samt det meste af jælland er udelukkende hentet herfra, bortset fra en eftersøgning i rubrikken iden sidst i ugle i elten. Materialet fra torstrøms Amt (Lolland-alster) og Ribe Amt er hentet fra lokalafdelingernes hjemmesider samt fra dofbasen. Det skal her præciseres, at det ikke er muligt for årsrapportens medarbejdere at gennemgå de mange hjemmesider på internettet, hvor der of-

5 fentliggøres aktuelle observationer. Oplysninger herfra er for det meste kun medtaget i det omfang, de lokale rapportgrupper har indsamlet dem, eller hvor observatøren også har indsendt sine iagttagelser direkte til den lokale rapportgruppe eller har brugt DObasen. Det er overladt til årsrapportens skribenter selv at afgøre, om de vil eftersøge observationer af deres arter på andre hjemmesider end uglestationsvirksomhed og rutinemæssige trækobser vationer på en række lokaliteter har bidraget med et stort materiale, i de fleste tilfælde via de lokale rapporter: kagen (kagen lokalgruppe) (), Vejlerne (Økologisk eltstation, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)) (), Tipperne (DMU) (), låvand (låvand uglestation (DO)) (), ydlangeland (Keldsnor ug- lestation v. DO yn), Rørvig uglestation, Kongelunden (Kongelundens uglestation v. Preben erg), Gedser uglestation (L) og Christiansø eltstation v. Peter Lyngs. Endelig er supplerende materiale indkommet fra torkegruppen (DO), ugle i elten, samt DOs lokalblade. Det skal påpeges at regionsforkortelserne (eksempelvis () for Nordjylland) i artsgennemgangen ikke skal opfattes som henvisninger til lokalrapporter, men kun som geografiske oplysninger. Tak til Kaj Kampp for hjælp under udarbejdelsen af rapporten. Tak til Timme Nyegaard for hjælp med udfærdigelsen af kort. En stor tak til de mange, der har indsendt deres oplysninger til lokalrapporter og via m.m., samt til observatørerne på fuglestationer o.lign. Uden dem var denne rapport ikke blevet til. Regionsinddelingen anvendt i denne artikel. Geographical regions of Denmark used in this report.

6 Artsgennemgang Islom Gavia immer Årets total blev på fugle fordelt på lokaliteter. Det er den suverænt største årstotal hidtil, klart større end den næststørste fra 999 (). Gennemsnittet for 99- er. Nordjylland (primært kagen) havde % af fuglene og oplevede mere end en fordobling i forhold til de hidtil største forekomster her. jælland havde den næststørste årstotal nogensinde. Aldersfordelingen var 9 ad., imm. og ubestemte. I første halvår blev der set fugle, hvoraf de første var / Hvide ande (), -/ Agger Tange (), og / podsbjerg () og Korshage (). Ved kagen sås hele fugle i perioden /-/; bedste dage var /, /, /, / og /. Gilleleje () havde to fugle, / og /. Ved Kronborg/Helsingør () sås /-/ fugle. Desuden / Anholt Nordstrand (), 9/ tavsøre på Helgenæs (), / Tontofte Nakke () og /-/ Korshage (). Andet halvårs fugle var 9/9 eddet (), 9/9 K Ulvshale Nordstrand (LM), /9 Knudshoved ærgehavn (), samt fugle i perioden /-9/ langs Jyllands vestkyst fra Hirtshals () i nord til låvands Huk () i syd, flest / K Lild trand (). Desuden tre ved ornæs (), / K og / ad., og som årets sidste / Nors ø () og -/ Nordstrand (). Regional fordeling af Islom og Hvidnæbbet Lom. Regional distribution of Great Northern Diver and White-billed Diver. Islom Hvidnæbbet Lom 9 Islom. Great Northern Diver. LM

7 Hvidnæbbet Lom Gavia adamsii Der blev set fugle. Det er den tredjestørste årstotal hidtil, kun overgået af 99 () og 99 (); gennemsnittet for 99- er. I første halvår registreredes fugle: / K Rågeleje (), / K altuna-randkløve kår (), / Nørresand (), / K Husby Klit (), / K podsbjerg (), / ad. Hammerodde (), / K Dueodde (), samt i perioden /-/ fugle ( ad. og K) ved kagen (). I andet halvår blev der set fugle: / ad. Vejlby Klit (), / ad. Korshage (), / imm. Issehoved (), / ad. Lyngvig yr (), / ad. Grenen () og / imm. Gilbjerg Hoved (). Nordisk Lappedykker Podiceps auritus Renset for oplagte gengangere blev der noteret fugle i, lidt over normalen. or 9- er gennemsnittet. Mest markant var et stort antal fugle i ønderjylland, for andet år i træk, men også Lolland-alster-Møn lå over gennemsnittet. I første halvår sås fugle; største forekomster var / Kraneled (LM), / Lund jord () og / Tryggelev Nor (). ra yngletiden et fund af hvad der kunne være lokale ynglefugle: /-/ mange iagttagelser af op til fugle ( ad. og K) Lønnerup jord (). I andet halvår sås fugle, hvoraf den første var / Holtemmen (); de største forekomster var / Nors ø (), / Øster Hedekrog () og / Lakolk trand (). orthalset Lappedykker Podiceps nigricollis (yngleforekomster) Landsbestanden vurderedes til max. ynglepar,, hvilket er den største registrerede bestand hidtil. or andet år i træk var der fremgang, dog var antallet af sikre ynglepar med konstateret ynglesucces eller redebygning lavere end i. Gennemsnittet for årene 9- har været 9 par. I Århus Amt var der en tilbagegang på ca % i forhold til, idet de foregående års fremgang i øhøjlandet ikke kunne fastholdes der blev kun registreret - ynglepar (alle i Julsø) mod -9 i og i. Den eneste store ynglelokalitet i amtet var den naturgenoprettede Årslev Engsø med - par; i denne første ynglesæson virkede søen som en magnet på arten og tiltrak bl.a. alle ynglefuglene fra rabrand ø. I Ringkøbing Amt var der en fremgang på % i forhold til ; dette skyldtes kjern Enge, der i områdets tredje sæson gik frem til - par og havde en pæn ungeproduktion (op til 9 K optalt). Ved Vest tadil jord var der næsten status quo i forhold til, - par og fortsat næsten ingen unger. I Nordjylland var der en fremgang på hele % efter år med tilbagegang; det skyldes alene fremgang i Vejlerne, 9 par mod - par i, idet der for tiden ikke findes andre større ynglelokaliteter i regionen. I ydøstjylland har to nyoprettede søer tiltrukket arten, Ejsbøl ø () med - par (hvoraf par sås med tilsammen unger) og Ødis ø () med - par (mindst unger set). På øerne var der samlet set status quo i forhold til. I Nielstrup ø () var der med - par tale om nogen tilbagegang, og der savnes oplysninger om ynglesucces. Arten synes nu at være veletableret i undet, åborg () ( par for andet år i træk, og unger). Desuden var der på jælland en række små ynglelokaliteter, og ved Maribosøerne (LM) tydede observationer på - par. Regional fordeling af Nordisk Lappedykker. Regional distribution of Horned Grebe. LM - LM - maks. Regional fordeling af orthalset Lappedykker (ynglepar). Regional distribution of breeding pairs of lack-necked Grebe

8 odfarvet kråpe Puffinus griseus Der blev set fugle, så efter den meget store forekomst i kom vi tilbage til det samme lave niveau som i Gennemsnittet for 9 er. Noget usædvanligt blev flest fugle set ved Nordsjællands kyst, men det samme var dog tilfældet også i 999. Der en enkelt vinteriagttagelse i første halvår, / Gilbjerg Hoved () typisk for årstiden en iagttagelse inde i Kattegat. Herefter sås arten ikke før /, Nørre Lyngvig (). I perioden /-/ sås i alt, flest / Nørre Lyngvig (). I september sås kun, heraf 9 i perioden 9/9-/9. Årets forekomster kulminerede // med fugle, heraf / 9 Korshage () (en række observationer langs Nordsjællands kyst gælder formodentlig samme fugle, bl.a. Kikhavn () og Gilbjerg Hoved ()). Desuden / Lild trand () og formodentlig samme Hamborg (). Årets sidste var / Gilbjerg Hoved (). Almindelig kråpe Puffinus puffinus Årets total blev på fugle, det fjerdehøjeste antal siden 9 og noget over gennemsnittet på for 9-. orekomsterne var ligesom i koncentreret til Nordvestjylland, men ellers bemærkedes især de usædvanlig mange fugle ved Nordsjællands kyst, hvor der normalt bliver set omkring fugle om året. Årets første fugle var 9/ Nørre Lyngvig (), hvilket er relativt sent. I perioden 9// noteredes fugle, med / Lild trand () og Ejstrup trand () som de største tal. / kunne fugle ses ved lokaliteter på Nordsjællands kyst fra Gilbjerg Hoved () til Korshage (). I juli sås kun enkelte fugle. orekomsterne toppede /-/ med fugle flest / Roshage (), / Ørhage () og Korshage (). I september sås kun fugle, og i oktober, heraf årets sidste / Lild trand (). Almindelig kråpe 9-. Manx hearwater, 9-. Lille tormsvale Hydrobates pelagicus Der blev set fugle, det største antal i år: / Gilbjerg Hoved (), /9 Gilbjerg Hoved (), /9 Horns Rev (), /9 Grenen () og / Nordsøen ud for Vadehavet (). tor tormsvale Oceanodroma leucorhoa Der blev set 9 fugle, hvilket er et middelstort antal. Gennemsnittet for 9- er noget højere () i kraft af de meget store forekomster i 9, 99 og 99. Noget usædvanligt sås flest fugle i Nordjylland, idet antallet normalt stiger ned langs vestkysten mod låvands Huk. Årets første fugle sås /, Ørhage () og Nørre Lyngvig (). Herefter sås ingen før sidste halvdel af september, hvor der i perioden -/9 observeredes fugle mellem kagen og låvands Huk, med /9 låvands Huk () og /9 Roshage () som de største forekomster. Kun en enkelt fugl nåede jælland i denne periode. Herefter var der igen en pause frem til 9-/, hvor der sås 9 fugle, flest / Nørre Lyngvig () og / låvands Huk (). Ved Nørre Lyngvig blev en af fuglene ædt af en torkjove, og en an- Regional fordeling af odfarvet kråpe (), Almindelig kråpe () og tor tormsvale (). Regional distribution of ooty hearwater (), Manx hearwater () and Leach s torm-petrel (). ) ) ) 9 LM 9

9 den sås trække over heden m inde over land. Den / sås fugle ved Margrethekog (), den ene ved Vidåslusen og den anden inde over søen. Årets sidste sene fugle var 9/ Ørhage () og / Kikhavn (). ilkehejre Egretta garzetta Det er ved at blive normalt med mere end hvide hejrer pr år (ilkehejre og ølvhejre tilsammen). I sås i gennemsnit ilkehejrer og ølvhejrer pr år, sammenlignet med henholdsvis og i I sås 9- ilkehejrer, mens der i rekordåret var set 9- eller endnu flere. De fleste fugle blev set i det østlige Danmark, således - på yn og - på sjælland: / Husby trand (), /-/ Lakolk trand () hvoraf den ene blev på lokaliteten til /, / kjern Enge, -/ altholm () (blev / set Klydesøen ()), / Grenen, kagen (), -/ irtalsstrand, Odense jord (), // Holløse redning (), / Karlsmosen, Egeskov (), 9/ Ove ø (), / Vejlerne (), / Vejlen, Tåsinge (), / + / + / naremose ø (), / Ølundgård Inddæmning (), -/ øtø Nor (LM), / Lidsø-Tjørnebjerg (LM), /-/ Vestamager (), -/ Enehøje (LM), / + / Klydesøen (), /-9/9 elsø () og -/ Klydesøen. fleste fugle sås kun en enkelt dag, men tre var stationære i nogle måneder i henholdsvis Vejlerne (), Værnengene () og ladet (LM). undene i første halvår var / Udkæret (), -/ naremose ø (), / aksfjed Inddæmning (LM), -/ Nørrestrand (), / Dalby ugt (), / Koster (LM), 9/ Grenen, kagen (), / Krasmose (), / Nyord (LM), 9/ øtø Nor (LM), // ladet, / Tipperne () (også set // Værneengene ()), / øtø Nor, / Hanstedreservatet (), /-/ Vejlerne og 9/ Vest tadil jord (). I andet halvår / naremose ø og Henninge Nor (), / øholt (LM), /9 Korskro () og / Ulvedybet (). ølvhejre 99-. Great White Egret 99-. ilkehejre 99-. Little Egret 99-. ølvhejre Egretta alba Årets - ølvhejrer var spredt godt ud over landet. To fund på ornholm var henholdsvis øens andet og tredje nogensinde, men flest fugle blev set på tre andre øer, Lolland, alster og Møn. De ort tork Ciconia nigra Med en forekomst på ca forskellige fugle var året klart bedre end ( eks.) og på samme niveau som ( eks.). I første halvår sås ca fugle, - på jælland og i det nordlige Jylland. Den første var / NØ kagen (). Andet halvår bød på ca fugle; der sås ingen i juli, men allerede i de første augustdage sås : / K indtrækkende Voerså (), / K Lille Vildmose (), / K V Ebeltoft ærgehavn () og / K på trækforsøg akkebjerg () uden tvivl den samme flok. Det blev indledningen til et efterår med mange iagttagelser. I området omkring kjern Ås udløb () sås -/ op til fugle, og i dagene derefter sås ved flere lejligheder - fugle i området; én blev frem til /9. I Kvottrup Mose () vest for Århus sås K i dagene 9-/. Årets sidste fund var /9 V alten Langsø ().

10 Regional fordeling af ort tork i. Regional distribution af lack tork LM + Regional fordeling af Hvid tork i. De samme storke kan optræde i flere amter. En stor del af de mange storke i Østdanmark ( og LM) må utvivlsomt have været svenske projektstorke. Regional distribution of White tork Hvid tork Ciconia ciconia I årets første måneder sås ca storke: / +/ orre Mose (LM), 9/ + / + 9/ Ål (), / Højene (), 9/ + / Venslev Huse/ Jægerspris Kommune () og / rønderslev (). De østdanske fugle formodes at stamme fra den svenske bestand, mens oprindelsen af de jyske fugle er ukendt. De første "normale" storke var / Tøndermarsken (), / Høm Østermose () og / + 9/ Ribe (). I løbet af året sås i alt ca. Der sås enkelte store flokke: -/ Djursland (), / Kolindsund (), -/ 9 Møn (LM) og /-/ jand/ onnet (). Årets sidste var / Vilslev Enge () og /9 Tøndermarsken () samt nogle sene (svenske) fugle på jælland: /9 V altholm (), / Hellebæk (), / Høje-Tåstrup Kommune () og / Hove Ådal (). Af territoriale storke noteredes blot et par i Ribe () samt to enlige fugle i Rudbøl () og Vegger () (Grell et al. ). kestork Platalea leucorodia Det samlede antal kestorke i Danmark i var mindst 9, hvilket er en markant fremgang i forhold til tidligere år. Årets første var -9/ ad. Værnengene (), / ygholm Vejle () og / Værnengene (). Også i resten af forårsperioden sås arten primært i det vestlige Jylland omkring kjern Enge () og på Værnengene (), men også i Vadehavet ved Lakolk på Rømø (), ved Kammerslusen () og på Mandø () samt i Limfjordsregionen, især ygholm Vejle () og Ulvedybet (). Kun enkelte fugle gæstede andre regioner: / Hartsø (), / Helnæs Made (), 9/ Keldsnor () og / Mariager jord (). Efter endt ynglesæson blev der set store antal på de traditionelle lokaliteter, i + LM + + ygholm Vejle () op til (/), og på kjern Enge/Værnengene () op til (/). Eneste større flok uden for dette område var / + / Margrethekog (). Årets sidste var /9 ygholm Vejle () og /9 Ulvshale (LM). Årets ynglebestand talte par på lokaliteter (Grell et al. ). Europæisk lamingo Phoenicopterus ruber roseus En flamingo der dukkede op -/ i Årslev Engsø () og herefter -/ i Ulvedybet () bar ingen ringe, men rygtet vil vide at den var flygtet fra en ZOO i Vestjylland. Om det er samme fugl der senere dukkede op 9-/ i Vadehavet udfor Vr. Vedsted () er uvist, i givet fald har den været usædvanlig dygtig til at gemme sig i den mellemliggende periode! Et fund af en flamingo uden raceangivelse / Emmerlev Klev () kan vel også være ovennævnte fugl? ort vane Cygnus atratus Undslupne fangenskabsfugle ses efterhånden over hele Danmark med undtagelse af ornholm. De optræder hele året med undtagelse af hårde isvintre, hvor de trækker væk. I Vadehavet ses de sammen med Knopsvaner på fældepladserne. Med i alt 9 fugle i kan man roligt konstatere, at antallet af ort vaner vokser. Derfor kan det heller ikke overraske, at arten har forsøgt at yngle i, på Egholm ved ågø (). Herudover blev arten set mellem / (Eskilsø ()) og 9/ (neum Engsø ()) i første halvår, og mellem /9 ( Kongeå-slusen ()) og / ( Legind Vejle ()) i andet halvår. Hertil kommer oversomrende fugle, incl. årets største flok (/ orland Roborghus (), hvoraf de vel var identiske med fuglene ved Kongeå-slusen /9).

11 angsvane Cygnus cygnus (yngle- og sommerforekomster) Af den store vinterbestand på - undlader flere og flere fugle at trække bort og forbliver i stedet i Danmark i sommerhalvåret. I gjaldt det fugle, overvejende enlige, men fire steder var der flere fugle, og et enkelt par i Nordjylland ynglede og fik - unger på vingerne det samme par, som også havde ynglesucces i. I Estland, Letland, Østtyskland og ydsverige (kåne) er der nu faste ynglebestande. Tundrasædgås Anser fabalis rossicus remgangen af observerede Tundrasædgæs fortsatte ikke i, derimod faldt antallet fra i til kun. Det er hovedsagelig på ornholm, gæssene har svigtet. Underarten blev set i alle amter med undtagelse af Århus og Vejle. Der blev kun set fire flokke med over fugle. Årets første fund var / Keldsnor (), og det sidste forårsfund / ygholm Vejle (). orårets største flok var / Rødby jord (LM). ørste efterårsfund var /9 Aflandshage (), og efterårets største fund var 9/ 9 øtø Nor (LM). Grønlandsk lisgås Anser albifrons flavirostris Der bleb kun set én Grønlandsk lisgås i 9/ ygholm Vejle () mod en rekord på i. uglen var sandsynligvis den samme, der er set i området de to foregående vintre. Dværggås Anser erythropus I sås Dværggæs i Danmark, en fremgang på % i forhold til, så det ser ud til, at Projekt jällgås har fået succes med udsætningerne i Nordsverige og inland. Langt størsteparten af de fugle sås i landets østlige del, fra Jylland foreligger kun observationer af fugle i ønderjylland. orårets første fund var / Gunderslevsholms marker (), det sidste / Korshage (). Efterårets første fund var / Ertholmene (), og det sidste / Røgbølle ø (LM). Årets største observationer, / Nyord (LM) og / Korshage (), gælder formodentlig en og samme flok. Indisk Gås Anser indicus Der foreligger observationer af ca forskellige fugle af denne undslupne fangenskabsfugl. To store flokke blev iagttaget med få dages mellemrum, / kallingen () og / Juvre Enge, Rømø (). andsynligvis er der tale om samme flok, muligvis undsluppet fra en fuglepark i Nordtyskland, hvor der findes over fugleparker. Andre flokke på over to fugle var / neum Engsø (), / Vest tadil jord () og 9/ Lejodde (). Arten bør rimeligvis betragtes som standfugl, da den ses året rundt. negås Anser caerulenscens Der var i alt fund. En stor del af dem vedrører givetvis undslupne fangenskabsfugle, og med særlig stor sandsynlighed gælder det 9 fund af blågæs. ormentlig omfatter fundene - forskellige fugle. Arten blev observeret i alle årets måneder med undtagelse af januar. orårets første fund var Regional fordeling af gæs,. Regional distribution of Tundra ean Goose (), Greenland White-fronted Goose (), Lesser White-fronted Goose (), ar-headed Goose (), Egyptian Goose (), and Red-breasted Goose (). LM. Tundrasædgås. Grønlandsk lisgås. Dværggås. Indisk Gås 9. negås. Nilgås 9. Rødhalset Gås

12 / Vest tadil jord (), det sidste / Østerild (). Efterårets første observation /9 Vullum ø (), den sidste 9/ Ny rederikskog (). Den største flok var /9 Hovsør Røn (), og formentlig samme flok sås ved pørring ø () 9/9-/. /9 neum Engsø (), det sidste / Tissø (). 9 Canadagås ranta canadensis (yngleforekomster) Denne Nordamerikanske gås har bredt sig til Danmark fra nabolandene (verige, Tyskland), hvor den er indført og har vildtlevende bestande. Mindst ét par ynglede med held i Danmark i, idet der foreligger en observation fra Vestsjællands Amt () af et par med to dununger. I samme amt er der desuden set K-fugle, så der kan have været endnu et par. Der blev set mange oversomrende fugle, ligeligt fordelt over hele landet. Desværre blev der også set flere Canadagås Grågås hybrider. Hybrider ses også i Nordtyskland. ramgås ranta leucopsis Ud over ynglebestanden på altholm () var årets total observationer af oversomrende fugle. Langt de fleste observationer gjaldt enlige fugle, kun omfattede flere; der var ingen ynglefund uden for altholm. På altholm, hvor ramgåsen har ynglet siden 99, var der ynglepar (mod i ). Nilgås Alopochen aegyptiacus Rekorden på 9 fugle i med blev ikke nået i, men der sås dog inklusive ynglepar. Trods kov- og Naturstyrelsens forsøg på at holde arten ude af den danske fauna, ser den altså ud til at holde stand. Årets første fund var / Haderslev Havn (), det sidste i foråret / Årslev Engsø (). Ynglefundene var / ad. + pull. rokholm ø (), / ad. + pull. Røllum Mose (), /9 ad. + pull. kjern Enge (), /9 ad. + K Arupvejle () og / ad. + juv. Lønborggård Dige (). om det kan ses af datoerne yngler Nilgåsen meget sent. Oversomrende fugle sås overalt i landet, i alt. Årets største flok ud over ynglefuglene var 9/ Årslev Engsø (). Efterårets første fund var Nilgås, antal fugle pr år 99-. ør da, i årene 999, er der set mindst fugle. Rødhalset Gås ranta ruficollis Dar var i observationer af i alt fugle ( i ). Den første dukkede op /, Jedsted Enge (). Den næste var / blandt ramgæs Margrethekog () fuglen blev i området frem til /. De øvrige var / Dige ved Damsø (), /9 Præstø jord (LM), / Margrethekog (), / Hejrede ø (LM), / Tipperne (), og / Hillerup Enge (). uglen ved Hejrede ø opholdt sig i en blandet flok af Grågæs og ramgæs og blev i området til den sås som årets sidste /, Maribo søerne (LM). Rustand Tadorna ferruginea Der var fund fra alle årets måneder, og fra alle rapportområder undtagen, og. orekomsten var på størrelse med de senere års. De mest bemærkelsesværdige observationer var et ynglefund i form af en hun med juv. / ved Enehøje (LM), samt nogle flokke i Vadehavet: /, / og 9/, alle Ho ugt (). Der er ikke oplyst noget om køns- eller aldersfordeling af sidstnævnte. Det formodes at fuglene har deres oprindelse i den hollandske bestand; i den hollandske del af Vadehavet observeres der regelmæssigt flokke på flere hundrede fugle (www. dutchbirding.nl). Regional fordeling af Rustand i. Regional distribution of Ruddy helduck. LM

13 lere steder er der observeret hybrider mellem Rustand og Gravand: Vejlerne () (op til ), samt Agger Tange () og kjern Enge () (resterne af sidste års kuld?). I Vejlerne blev der / set en hun med hybrid-ællinger. Det vides ikke om disse hybrider er fertile. Pibeand Anas penelope (yngleforekomster) Under ynglefugletællinger i Vejlerne () blev der i fundet to ynglepar, begge i Vesløs Vejle. Vejlerne er formentlig det eneste sted i landet, hvor arten yngler regelmæssigt (Grell et al. ). På DObasen er der rapporteret ynglepar i både redsmaj () og Hovvig (), men ingen af disse er suppleret med oplysninger, der dokumenterer fundene. Da begge tillige er forholdsvis tidlige fund fra april og maj, hvor der endnu opholder sig en del trækgæster i landet, og nogle af disse optræder i par, har vi valgt her at se bort fra de pågældende oplysninger. Amerikansk Krikand Anas crecca carolinensis Langt hovedparten af fundene af denne underart gøres i det tidlige forår og frem til juni. Herefter skifter ænderne til eclipsedragt og bliver meget svære at bestemme. Årets omkring fugle er lidt i underkanten af gennemsnittet for de senere års forekomst. ørste fund var / kjern Enge (). På samme lokalitet sås -/ og 9/, som her er anset for at være en anden end marts-fuglen. Hertil / neum sluse (), -/ Klydesøen (), / i par Tipperne () samt -9/ Årslev Engsø (). Det var første fund af arten i Århus Amt. Alle fundene drejer sig om hanner, da hunner ikke kan adskilles fra Krikand i felten. Rødhovedet And Netta rufina Denne art blev i udelukkende iagttaget på øerne. Årets første var en han i Rødbyhavn (L) / og en han i Nakskov (L) / som kan være én og samme fugl. ra foråret og sommeren er der rapporteret fugle i perioden 9/-/. Der var tre ynglepar, et med unger i redmosen på Langeland () og to i Maribosøerne med hhv. og unger sidstnævnte ifølge DATY. Eneste fund i efteråret var /9-9/ op til to hanner og én K Maribosøerne (L). jergand Aythya marila (yngleforekomster) Der var sommerfund i både,,, LM og, men intet tydede på at arten ynglede nogen af stederne. Kongeederfugl omateria spectabilis Med omkring fugle blev forekomsten af Kongeederfugl noget over gennemsnittet på for 99-. I alt fugle sås i perioden /-/, heraf langs Nordsjællands kyst mellem Kronborg og Røsnæs. Efterårets fugle sås i tidsrummet /-/. tellersand Polysticta stelleri Årets i alt fund var / K Odden ærgehavn (), /-/ K Nivå ugt (), /-/ K Kongelundsstranden (), samt 9/ ad. trk. ornæs () og samme dag K trk. eddet, akse (). undet fra er godkendt af U og er kun det andet fund i amtet, idet en række tidligere fund fra ornæs ikke længere anerkendes. Den langtidsstationære fugl ved Nivå er rapporteret både som han og hun, men den overvejende majoritet af observatører skriver hun. Med i gennemsnit kun - fugle årligt siden 99 er tellersanden en af de mest fåtallige af de arter, der behandles i årsrapporten. I verige er arten mere talrig, med i alt fugle i, og i gode år rapporteres der langt over. Hovedparten ses langs Østersøkysten fra Uppland til kåne samt omkring Gotland og Öland (trid ). Regional fordeling af Rødhovedet And i. Regional distribution of Red-crested Pochard. 9 LM - 9- Regional fordeling af Kongeederfugl () og Amerikansk karveand () i. Regional distribution of King Eider () and Ruddy Duck (). ) ) LM

14 Amerikansk karveand Oxyura jamaicensis I alt fund i var en foruroligende fremgang for denne invasive art; i var der ikke en eneste. undene stammer fra det meste af landet. Kønsfordelingen var, samt uden angivelse af køn. Mindst to af fuglene blev skudt på foranledning af kov- og Naturstyrelsen. ort Glente Milvus migrans I løbet af året blev der iagttaget -9 orte Glenter, nogenlunde som i (), men klart flere end i (). Gennemsnittet for 99- er. Årets første var / Vestamager (), hvilket er tidligt. De næste var 9/ Vinderød () og / kagen (), hvilket er mere normalt. Det skønnes, at der har været - forskellige fugle ved kagen () i perioden /-/. I alt omfattede forekomsten i første halvår mindst fugle, hvoraf hovedparten sås i Jylland. I andet halvår sås 9 individer, flest på jælland. De fleste fugle sås enkeltvis, men der var dog flere fund af mere end ét eks.: / kagen (), / Hammeren (), / kagen (), / kagen (), / Helberskov, Als Odde (), 9/ kagen () og / kansebakken (). Årets sidste var /9 indtrækkende tevns Klint (), /9 V Hellerup () og / V ønderskoven, Als (). ort Glente 99-. lack Kite 99-. Regional fordeling af ort Glente i. Regional distribution of lack Kite. - 9 LM -9

15 Rovfugletrækket. Oversigt for udvalgte lokaliteter. Oversigten medtager kun fugle, som er noteret trækkende, altså ikke rastende fugle eller fugle på trækforsøg. Aktivitetsniveauet på trækstederne har traditionen tro været meget højt såvel forår som efterår, og som følge deraf er materialet, som er indtastet i DObasen, meget omfattende. Det er næppe muligt at udpege Danmarks bedste rovfuglelokalitet, men tevns (tevns Klint, Mandehoved og Højerup) må kandidere til en sådan titel ud over alle ørnene sattes rekord for Danmark med i alt 9 indtrækkende Røde Glenter, heraf d. /9. Vedr. lokaliteternes geografiske placering henvises der til kortet i årsrapporten (Lange ). pring and autumn migration of raptors at selected watchpoints. orår kagen Gjerrild Hellebæk podsbjerg Gilbjerg Korshage Kongelunden Hammeren Rød Glente 9 Havørn Hvepsevåge ort Glente Lammegrib Rørhøg lå Kærhøg 9 teppehøg Hedehøg Duehøg purvehøg 9 Musvåge? 99 jeldvåge 9 9 iskeørn 9 Tårnfalk 9 9 Aftenfalk Dværgfalk 9 Lærkefalk Vandrefalk Kongeørn Efterår Rosenvold låvands Huk Hvepsevåge ort Glente Rød Glente Havørn Rørhøg lå Kærhøg teppehøg Hedehøg Duehøg purvehøg Musvåge jeldvåge Lille krigeørn tor krigeørn teppeørn Kongeørn iskeørn langeørn Tårnfalk Aftenfalk Dværgfalk Lærkefalk Vandrefalk ydlangeland Gedser tevns Kongelunden Hellebæk Dueodde 9 9

16 Havørn Haliaeetus albicilla DO-basen indeholder et overvældende antal observationer () fra af Havørn, som er en af de fugle, alle husker at notere, når de ser den. Tallet vidner om artens fremgang her i landet og i vore nabolande. Det samlede antal Havørne i Danmark i løbet af året skønnes at have været mindst, næsten en fordobling af antallet for, og trods usikkerheden vedr. gengangere er der uden tvivl tale om den største forekomst af Havørn i Danmark i nyere tid. På anø () sås fugle i januar. Den / blev den hidtil største havørnedag i Danmark, alene på jælland sås mindst fugle med blandt andet følgende flotte observationer: øndersø, Gavnø, Enø, ølager strandeng, Lynæs havn, strandenge ved rederiksværk og Nordskovs-engene. Der var nærmest tale om skånske tilstande. Af øvrige pæne antal i Østdanmark skal nævnes / Kalhave (LM) + Marienborg (LM), / Gavnø () + Enø (), / Karrebæk m.m. (), / Gavnø (), / Karrebæk m.m. (), / Gavnø (). Ved kagen () sås hyppigt Havørn i perioden /-9/, og selv om antallet af fugle er svært at opgøre, forekommer omkring forskellige individer sandsynligt. Andet halvår bød på næsten lige så mange fugle som første halvår. Også her stod Østdanmark for de størstedelen. På tevns () sås således indtrækkende fugle i perioden /-/, heraf /, samt en efternøler /. Periodens største tal var / Nyord (LM), 9/ + / rændegårdssø (), / Røgbølle ø (LM) og / Maribosøerne (LM). Årets ynglebestand talte par, hvoraf fik unger på vingerne (Grell et al. ). Havørn 99-. White-tailed Eagle 99-. Hedehøg Circus pygargus Ankomsten fandt sted en uges tid tidligere end sædvanligt, idet årets første iagttagelser var / K+ olbjerg (), / øgård Mose (), / NØ Rørvig () og / N Lakolk, Rømø (). I løbet af året iagttoges mindst fugle, lidt færre end i, men på niveau med. De største forekomster var fra yngleområderne: / Gl. rederikskog () og 9/ Magisterkog (). Årets sidste var /9 /K Ribe Holme (), /9 låvands Huk (), /9 K Avnø/vinø ugt (LM) og / K Kalvslund () (fund, der på DObasen er angivet med datoerne hhv. / og /, er ikke medtaget her, da forveksling med lå Kærhøg næppe helt kan udelukkes). Den danske ynglebestand blev halveret i forhold til og var den laveste i DATYs historie (Grell et al. ). Regional fordeling af Havørn i. Regional distribution of White-tailed Eagle. +. halvår. halvår LM Regional fordeling af Hedehøg i. Regional distribution of Montagu s Harrier LM 9

17 Kongeørn Aquila chrysaetos I løbet af årets iagttoges - kongeørne, heraf knap halvdelen i det nordlige Jylland. Årets første var / K+ Tystrup-avelse øerne (), den sidste / K+ Klægbanken (). Årets store begivenhed var, at ørneparret i Høstemark kov () fik en unge på vingerne, hvorimod parret i Tofte kov () ikke ynglede (Grell et al. ), og efter / er kun den ene fugl fra dette par set. I løbet af året sås også nogle fremmede Kongeørne i Lille Vildmose (), idet der i alt blev konstateret mindst forskellige fugle. Ved kagen () sås hvad der antagelig var forskellige fugle i perioden /-9/. I april holdt en yngre fugl til ved Maribo-søerne (LM), og en anden stationær fugl (K+) sås i Midtjylland omkring Nørlund Plantage (,) i perioden /-/9 det er efterhånden en årligt tilbagevendende begivenhed, at en Kongeørn opholder sig i dette store plantage- og hedeområde. -/ sås indtrækkende K-fugle ved Højerup på tevns (). Lærkefalk alco subbuteo I løbet af sås mindst Lærkefalke, hvilket er på niveau med forekomsten i, men langt under forekomsterne i topår som 999, og, der alle gav over Lærkefalke. De første i var / Ulvshale (LM), / Ø Hesbjerg (), / Ø Gilbjerg Hoved (), / Ø Korshage (), / R Gjerrild Nordstrand () og / NØ Pælebakke Klit (). kagen () angiver ca 9 fugle i perioden /-/ med 9/ og / som de største dage. Langs den Nordsjællandske kyst foregik et jævnt træk ult. april pri. juni uden egentligt store trækdage; maksimum var / Ø Gilbjerg Hoved () og / Ø Gilbjerg Hoved (). De ornholmske moser havde en del rastende Lærkefalke i maj; således bl.a. / astemose () + vinemose() og / astemose () + vinemose (). Ynglebestanden talte sikre og mulige par (Grell et al. ). Efterårstrækket var udpræget et østdansk anliggende. Det forløb spredt fra pri. au- Regional fordeling af Kongeørn i. Regional distribution of Golden Eagle. + - Aftenfalk alco vespertinus Det blev et meget gennemsnitligt år med ca fugle. Årets første var / Værnengene (), / Rørvig () og / K Ø Hovvig (). Der foreligger ingen oplysninger om større forekomster. kagen () rapporterede om ca fugle, ca i løbet af foråret, i juni og om efteråret. Årets sidste var /9 Højerup, tevns (), K+ V Ishøj trand (), /9 + / ad. Kolindsund () og / K+ trandkær/ Molslaboratoriet (). 9 LM + gust til pri. oktober, uden specielt store dage på de enkelte lokaliteter. De største forekomster var /9 Hovvig () og /9 Ølene (). De sidste var / Grønhoved (), / Hesselholm (), / V Rønne () og / V ønderskoven (). En observation fra 9/ er, som observatøren selv anfører, så mystisk, at den er forelagt U. Regional fordeling af Aftenfalk i. Regional distribution of Red-footed alcon. 9 9 LM 9 Regional fordeling af Lærkefalk i. Regional distribution of Hobby.. halvår. halvår + LM

18 Vandrefalk alco peregrinus Grundlaget for denne opgørelse er et rekordstort materiale på indtastninger i DO-basen. På årsplan drejer det sig om mindst fugle, men det nøjagtige antal af forskellige individer kan ikke angives, da mange rastende fugle utvivlsomt senere er set på de traditionelle træklokaliteter. Ved kagen () sås ca 9 fugle (ca trækkende og på rast eller trækforsøg) i perioden /-9/, med følgende store dage: 9/ trækkende, / mindst trækkende + på trækforsøg (rekord for kagen) og / 9 trækkende. Ved Gjerrild () sås trækkende + rastende /-/, med / samt / og / som de største dage. ra de nordsjællandske træklokaliteter foreligger oplysninger om mindst trækkende og rastende i perioden /-/, herunder bl.a. følgende:/ Korshage (), / Korshage (), / Korshage (), / Korshage (), / Korshage (), / podsbjerg (), / Kronborg () og / Rørvig (). På anø () rastede op til fugle i årets første måneder. I Vejlerne () sås som sædvanlig mange rastende fugle. I første halvår var der sandsynligvis mindst forskellige individer, og i andet halvår ophold mindst - fugle sig i området i kortere eller længere tid; de største forekomster var /9 9 og /. En del fugle opholdt sig i Vadehavet mellem kallingen og Rømø; her var den største forekomst / Hønen, anø (). Efterårstrækket var som normalt et sjællandsk anliggende, med mange trækkende og rastende fugle overalt. ra tevns () foreligger oplysninger om indtrækkende i perioden /-/, med / og /9 som største dagscifre. Parret på Møns Klint fik tre unger på vingerne (Grell et al. ). Vagtel Coturnix coturnix K. redsøe har i Grell et al. () opgjort det totale antal Vagtler i til (sum af maksimale antal hanner pr lokalitet eller område), og de regionsvise totaler afviger kun ganske lidt fra rapportgruppernes og DObasens data. Hovedparten af fuglene optrådte i Nord- og ønderjylland samt i Århus Amt. De tidligste fugle registreredes / i Nordjylland og i Ringkøbing og yns amter. und i april forekommer langt fra årligt. En Vagtel på Christiansø / var Ertholmenes 9. fund. Årets seneste fund gjordes /. Dertil kommer to fund fra november, der bør forelægges U. Plettet Rørvagtel Porzana porzana Med et samlet antal på omkring spillende fugle svarer rapportgruppernes materiale stort set til DATYs mindst spillende hanner på 9 lokaliteter (Grell et al. ). Vejlerne er klart den vigtigste lokalitet, i alt kortlagte territorier. Yderdatoerne for forekomsten var / (Vejlerne) og / (Grønnestrand, ). orekomsten lå lidt under rekorden fra (mindst spillende). Engsnarre Crex crex blev rekordår for Engsnarren i Danmark (Grell et al. ). Yderdatoerne var / (Ishøj trand, ) og / (yn), plus en lidt sen efternøler på Christiansø /9. Trane Grus grus (yngleforekomster og større trækdage) Den danske ynglebestand af Trane er i fremgang, og årets rekordcifre lød på - par (Grell et al. ). orårets største trækdag var /, hvor der bl.a. trak over Møn, over det indre København og over Kongelunden (). Her- Regional fordeling af Vandrefalk i. Regional distribution of Peregrine alcon.. halvår. halvår LM > - > LM 9 min 9 min Regional fordeling af Rørvagtel () og Vagtel () i. Regional distribution of åptted Crale () and Quail ().. halvår. halvår min

19 til kommer en række observationer spredt over det meste af jælland, og desuden småflokke så langt vestpå som amsø og Vejle. Efterårets store trækdag var /, hvor der trak 9 over Ertholmene, hvilket er rekord for øgruppen. amme dag trak der også flere tusinde over ornholm, mens der ikke registreredes træk af betydning andre steder i landet denne dag. I alt trak Traner over Ertholmene i løbet af efteråret. Pomeransfugl Charadrius morinellus om det plejer, forløb forårstrækket med de største antal på to vestjyske lokaliteter, kjern Enge () og Vest tadil jord (). De første fugle blev set / på kjern Enge, og / dukkede op ved Vest tadil jord. Maksimum på de to lokaliteter blev ved kjern og omkring Vest tadil jord. Øvrige iagttagelser fra foråret er / ilsø (), 9/ rastende Grenen, kagen (), 9/ (sammen med Hjejler) Gerå (), / Juvre, Rømø (), / ilsø (), / Thorup og Klim jordholme (), / ørig Enge (), / Revlbuske, Lønnerup jord (), / ørig Enge, / Thorup jordholme, / Højer Vade (), / Revlbuske, Lønnerup jord, / ørig Enge, / kagen Kommune (), / Grenen, kagen, / Kandestederne (), / Juvre, Rømø () og / Råbjerg Enge (). ra efteråret er der kun få iagttagelser af enkelte fugle: 9/ Grenen, kagen, / trk. tevns Klint (), /9 K rastende Arup Kirke (), /9 trk. Kikhavn (), /9 K rastende Tipperne (), /9 K trk. Grenå (), / K øndervig () og / K Tranum Klitplantage (). Hvidbrystet Præstekrave Charadrius alexandrinus Iflg. Grell et al. () blev der optalt par, alle i Vadehavet: par på Rømø (), par på anø (), et par i Margrethekog () og to par på forlandet ved Vidåslusen (). Den samlede bestand blev anslået til - par, hvilket er færre end året før, og ynglesuccesen vurderes at have været ringe pga. dårligt vejr. Efter ynglesæsonen sås dog / rastende fugle på Rømø. Øvrige iagttagelser uden for Vadehavet: /, / og 9/ Grenen, kagen (), / Nordmandshage (), / øjden Nor (), 9/ Løkken Vrå Kommune (), / Vestamager () og /9 Ølsemagle Revle (). Lille Præstekrave Charadrius dubius Antallet af registrerede ynglepar varierer fra år til år, bl.a. som følge af forskelle i intensiteten af eftersøgningen. Arten er knyttet til arealer uden vegetation, ofte grusgrave eller nyetablerede søer, f.eks. efter naturgenopretning. De i alt - par i er væsentlig flere end de to forudgående år. tigningen i skyldes især naturgenopretningen på kjern Enge, mens det forøgede antal på yn er resultatet af et kvalificeret skøn på baggrund af årets iagttagelser. Tallene afspejler ikke landbestandens størrelse. Dværgryle Calidris minuta Denne art er igen optaget i årsrapporten, da bestandene tilsyneladende har været faldende gennem 99erne (troud et al. ). I er rapporteret i alt ca 9 Dværgryler, fordelt på alle landets regioner; var forårsobservationer. Årets første og største observation var / Hestholm, kjerne Enge (). orårstrækket sluttede med / Margrethekog (). Efterårtrækket indledtes med / Årslev Engsø () og afsluttedes med / Alleshave ugt (). Temmincksryle Calidris temminckii Denne art er igen optaget i årsrapporten, da bestandens status er usikker den seneste oversigt over Vesteuropas og Afrikas vadefuglepopulationer (troud et al. ) undlod således at angive nogen bestandsudvikling, fordi der ikke fandtes et grundlag herfor. Årets total for Temmincksryle var, fordelt med 9 i første halvår og i andet halvår. Dette er væsentligt over normalen for 99erne (ca. fugle årligt) og næsten på højde med Regional fordeling af Lille Præstekrave - (ynglepar). Regional distribution of Little Ringed Plover (breeding pairs) ?? LM I alt - - -

20 rekordåret 99, det seneste år, arten var med i årsrapporten. orårets første var / Køge ydstrand (), og forårstrækket endte med / Tissø (). tørste forekomst var / Hestholmsøen i kjern Enge-området (). Efteråret indledtes med / Ølsemagle Revle () og endte med /9 Glombak, Vejlerne (). årstrækket indledtes med 9/ Ølsemagle Revle (). Årets sidste var 9/9 orreby Mose (). ortgrå Ryle Calidris maritima I indrapporteredes i alt ortgrå Ryler, hvilket er ganske pænt sammenlignet med tidligere år. Verdensbestanden anses for at være stabil (troud et al. ). Da arten sædvanligvis opholder sig på områder, der kun i mindre grad besøges af ornitologer, er det vanskeligt at give et fornuftigt overblik over bestanden ud fra indrapporteringerne i DObasen. Ringmærkningscenteret på Zoologisk Museum leder et projekt, der søger at belyse størrelsen og oprindelsen af den danske vinterbestand. Projektet støttes af Dansk Ornitologisk orening. tørste fund i var /-9/ Grenå Havn (). orårets sidste ortgrå Ryle var / altholm, mens efterårstrækket startede med / Christiansø (). En sjælden sommerobservation var / Lild trand () og senere samme dag Ørhage (). Islandsk tor Kobbersneppe Limosa limosa islandica I blev der kun set halvt så mange Islandsk tor Kobbersneppe som i, især fordi der i Nordjylland kun blev set mod et rekordstort antal på 9 i. Til gengæld var årets fund spredt ud over flere landsdele, idet indberetninger om underarten kun mangler fra Vejle, Lolland, alster, Møn og ornholm. I foråret blev 9 fugle set, hvoraf optrådte på ygholm Vejle () mellem / og / havde, og andre blev set / i Lakolk ydsøer (). Efterårstrækket begyndte med / ad. Margrethekog (), / K ygholm Vejle () og / K kjern Enge (). tørstedelen af efterårets fugle sås på kjern Enge, bl.a. de store observationer /9 K, / 9 K, og / 9. Andre steder var der to fund af tre fugle: /9 K Agger y () og / Tipperne (). Øst for Lillebælt noteredes det. og. fund for yn (/9 K Østerø ø, Knudshoved; / øjden Nor), samt derudover / orreby Mose (), årets næstsidste fund. idste fugl i var / K Kogleakssøen (). Kærløber Limicola falcinellus I alt Kærløbere blev indrapporteret i, hovedparten fra efteråret. Gennemsnittet for 9- er 9, men de senere år har tallet ligget omkring de 9. Der er en vis usikkerhed om hvad status er for de europæiske Kærløbere, men de norske, svenske og russiske bestande synes stabile, mens man i inland angiver en tilbagegang på % fra 9 frem til 99erne (troud et al. ). Årets første Kærløber var / Vidåslusen, Højer (). Årets største flok var / Højer Vade (). Den sidste Kærløber i første halvår var / Lakolk ydsøer, Rømø (), mens efter- Tredækker Gallinago media Året blev et helt almindeligt Tredækker-år, idet totalen på ligger meget nær gennemsnittet for de sidste år; desuden sås størstedelen som vanligt i det vestlige Danmark i efteråret. Der var fem forårsfund: / elbjerg Vejle (), / Tipperne (), / Vesløs/Arup Vejle (), / Værnengene og 9/ Kongelundsstranden (). uglene i Vesløs/Arup Vejle og Værnengene blev hørt spille. Efterårets fund var / Råbjerg tene (), -/ Årslev Engsø (), /9 ølling ø (), /9 Grønningen, anø (), /9 Gjølvej, Ulvedybet (), /9 neum Engsø (), /9 Kongelundsengene (), /9 Regional fordeling af Dværgryle (), Temmincksryle (), ortgrå Ryle () og Kærløber (). Regional distribution of Little tint (), Temminck s tint (), Purple andpiper () and road-billed andpiper (). ) ) ) ) LM 9