GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Opfølgning på implementeringsforslag. Plan for det psykosociale område. Implementeringsforslag. Handling og status

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Psykiatri- og Handicapafdelingen Opfølgning på implementeringsforslag. Plan for det psykosociale område. NOTAT Dato: 4. september 2012 Af: Freia Maria Dyveke Sandholm Implementeringsforslag Det takstfinansierede område sammenlægges med det skattefinansierede område under en leder i et center i løbet af 2010 Der skal udarbejdes en implementeringsplan for samlingen af det takst- og skattefinansierede område samt udpeges en leder for området. Der etableres et center som samlingspunkt for det psykosociale område, som besluttet som led i omlægningsstrategien for de skattefinansierede tilbud. I første omgang er der tale om samling af Kildehusets og Vadstruphus dagtilbud og støtte, ligesom centret skal tilbyde træningsforløb i grupper. Efter etablering af dette center skal det afklares, i hvilket omfang, der skal etableres lokale mødesteder rundt om i kommunen. I takt med, at flere i målgruppen vil bo i eget hjem med støtte, blandt andet som følge af et færre antal pladser på Nybrogård, vil der komme et ændret behov for lokale mødesteder og aktivitetstilbud. Det skal afklares, hvor bred målgruppen for det psykosociale område skal være i fremtiden, med henblik på at beslutte hvor tilbuddene til borgere med udviklings- eller opmærksomhedsfor- Handling og status Det Psykosociale Område er i dag samlet under overordnet ledelse af Jonny Holme-Petersen, der har kontor på Carlshuse. Samværs- og aktivitetshuset Carlshuse på Carl Blochs Allé 7, 2860 Søborg, har siden udgjort den faste base for Gladsaxe Kommunes støtte til borgere med begrænsninger indenfor det psykosociale område. Carlshuse udbyder pædagogisk støtte og træning både individuelt og i grupper, ligesom Kildehusets og Vadstruphus tidligere dagtilbud her er samlet under ét tag. Huset rummer også en cafe samt klubtilbud med kreative værksteder, motion og andre aktiviteter, med mulighed for at møde andre og danne netværk i uforpligtende rammer. Endelig tilbydes en særlig indsats for unge i Kildevældet, som også har til huse på Carl Blochs Allé. Der er ikke oprettet yderligere mødesteder, og der er ikke aktuelle planer om nye mødesteder. Forvaltningen vil løbende vurdere behovet for flere lokale mødesteder i takt med udviklingen på området. 1

2 styrrelser skal placeres. Visitering af støtteforløb beskrives 2010 Der skal arbejdes med en ændret visitationspraksis, hvor der visiteres til støtteforløb frem for enkeltydelser. Dette skal planlægges og udføres i et samarbejde mellem Handicaprådgivningen og udførerområdet. Projektet indgår som en del af arbejdet med kvalitetsstandarderne for 2011, der løber igennem 2010 og igangsættes herefter. Udvikling af funktionerne personlig vejviser og koordinerende sagsbehandler. Der nedsættes en arbejdsgruppe med opgaven at beskrive kompetenceprofiler for Den Personlige Vejviser og Den Koordinerende Sagsbehandler. Arbejdsgruppen består af brugerrepræsentanter samt deltagere fra Psykiatri- og Handicapafdelingens bestillerog udførerområder. Arbejdet med at implementere den personlige vejviser-funktion og den koordinerende sagsbehandlerfunk- Målgruppen for det psykosociale område blev afklaret i forbindelse med vedtagelsen af Plan 2020 handicapområdet for voksne (FSHU, , punkt 72). Her beskrives hvilke målgrupper der indgår i Plan 2020 for Handicapområdet som dermed afgrænser målgrupperne mellem det psykosociale og handicapområdet. Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, f.eks. ADHD, indgår i KL s kategorisering af psykosociale lidelser, og Gladsaxe Kommune har valgt at tage udgangspunkt i denne kategorisering. De første forsøg på en overgang fra enkeltydelser til sammenhængende støtteforløb ses beskrevet i kvalitetsstandarderne for Den ændrede visitationspraksis ses tydeligt i forbindelse med, at Social- og Sundhedsforvaltningen med kvalitetsstandarderne for 2012 indførte visitation efter Voksenudredningsmetoden (VUM). Denne metode indebærer, at der ikke tages udgangspunkt i diagnoser, men i borgerens konkrete situation, problemer og ønsker. Der visiteres ikke til ydelser, men til konkrete mål fx at borgeren selv skal blive i stand til tage bussen til Carlshuse, selv varetage egen hygiejne, selv kunne varetage rengøring af eget hjem el. lign. Borgerne visiteres altså til koordinerede støtteforløb med det formål at opnå konkrete mål. På det psykosociale område er blevet arbejdet intenst på opstart og etablering af nye tilbud som beskrevet i dagsordenpunktet til denne sag, hvilket har forhalet arbejdet med den Personlige Vejviser. Der er dog blevet arbejdet med indholdet af den Personlige Vejviser, der nu har fundet sin endelige form. Medarbejdere på udførerområdet samt brugere er blevet hørt undervejs i processen. Den Personlige Vejviser bliver en ydelse, der tilbydes borgere med komplekse problemstillinger og sager, der involverer flere 2

3 tion sættes i gang hurtigst muligt. afdelinger (fx psykiatri- og handicapafdelingen, rusmiddelcenter, jobcenter, ydelseskontoret og lign.). Ydelsen Personlig Vejviser vil indgå i Ydelseskatalog 2013, der fremlægges for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget sammen med kvalitetsstandarderne for Initiativer i forbindelse med og efter ombygningen af Nybrogård i Udbygning og udvikling af et krise- og refugietilbud i Nybrogårds hovedbygning. I arbejdet med at udvikle dette tilbud kan der bygges på erfaringer fra Nybrogårds nuværende akut- og aflastningstilbud samt på de erfaringer der gøres i forsøgene med akutte sociale tilbud i andre kommuner som led i Satspuljen for Funktionen som Koordinerende Sagsbehandler gennemgås nedenfor. Det ombyggede Nybrogård forventes færdigt medio Efter ombygningen vil Nybrogård huse 24 faste boliger samt 6 midlertidige refugie- og akutpladser. I forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet, vil en nærmere beskrivelse af refugie- og akutpladser blive udarbejdet. Refugie- og akutpladserne tænkes bl.a. ind i en kommende frikommuneansøgning om samarbejde med behandlingspsykiatrien det såkaldte half way tilbud (FSHU, , punkt 55 samt bilag 2). Beskrivelse af Koordinerende Sagsbehandler 2010 Som led i beskrivelsen af opgaverne for Den Koordinerende Sagsbehandler vil det være væsentligt at beskrive, hvordan der kan arbejdes med koordinerende sagsbehandlere fra de forskellige afdelinger. Samarbejdet og koordinationen mellem forskellige afdelinger indgår samtidig som et centralt punkt i den igangværende organisatoriske omstrukturering af Social- og Sundhedsforvaltningen. Social- og Sundhedsforvaltningen har til stadighed fokus på at sikre den tværfaglige indsats, herunder koordineret sagsbehandling, og der er derfor etableret forskellige samarbejdsfora på tværs af afdelingerne i Social- og Sundhedsforvaltningen. Der vil ikke blive etableret en egentlig funktion som Koordinerende Sagsbehandler; det forventes at alle sagsbehandlere arbejder koordinerende, og særligt komplekse sager kan tages op i det relevante samarbejdsforum. En særlig enhed i Social- og Sundhedsforvaltningen (Råd og Indsats, der hører under Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen) varetager flere koordinerende funktioner, blandt andet projekt 3

4 fremskudt sagsbehandling, som er rettet mod gruppen af borgere med psykosociale problemer. Fremskudt sagsbehandling indebærer, at sagsbehandleren fysisk tager ud og møder borgeren, der hvor vedkommende er i hjemmet, på væresteder, bo- eller dagtilbud eller gadeplan. Heri indgår også en opsøgende indsats. (FSHU, , punkt 61). Jobs til mennesker med psykosociale handicap Der er behov for, at Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcenteret igangsætter en særlig indsats i forhold til etablering af job til mennesker med psykosociale handicap (både til borgere med og uden pension). Væsentlige elementer er jobskabelse på offentlige og private arbejdspladser, matchning mellem arbejdsplads og medarbejder, mentorordninger, opfølgning mv. Nye initiativer skal ske i koordination med igangværende tiltag som eksempelvis projekt STYR, der også har et beskæftigelsesrettet fokus. En sagsbehandler fra handicaprådgivningen er fast én dag om ugen i Carlshuse, for dermed at give borgerne mulighed for, på en nem måde, at få rådgivning og vejledning. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Gladsaxe Kommune og Ballerup Psykiatrisk Center, der gør det muligt at afholde koordinerende møder i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af Gladsaxeborgere. Endelig har Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet en forløbsbeskrivelse for rehabiliterings- og recoveryindsatsen for borgere med sindslidelser, for at sikre sammenhæng i sagsbehandlingen. I forbindelse med etablering af Kildehusets beskæftigelsestilbud er der indgået et samarbejde med Jobcenteret, som i særlige tilfælde benytter Kildehuset til aktiveringstilbud. Jobcenteret har foreløbig haft tre borgere i aktivering i Kildehuset. Arbejdsmarkedsafdelingen har etableret forskellige tilbud målrettet borgere med psykosociale problemer. Som eksempel kan nævnes GLAS, der er et samarbejde mellem Jobcentret, Forebyggelsescentret og Genoptræningscenteret, og som har et beskæftigelsesmæssigt sigte. GLAS er henvendt til sygemeldte borgere, og i forløbet kan indgå både fysisk og psykoterapeutisk behand- 4

5 Samarbejde mellem det Psykosociale Område og Trænings- og Plejeafdelingen Der planlægges og udføres et pilotprojekt med Trænings- og Plejeafdelingen, hvor der tænkes visitation og samarbejde på tværs. Der skal ses på, hvordan ressourcerne anvendes så de hænger sammen og ikke overlapper hinanden, og hvordan medarbejderne på de to områder kan supplere og lære af hinanden. Projektet kunne foregå i Egegårdens distrikt, hvor der i dag i forvejen er et daghjem. Det bør også afklares, om der er behov for ældreboliger med personale, der er uddannet til at støtte mennesker med psykosociale handicap. Hvis ja, skal det afklares, hvorvidt sådanne skal høre under ældreområdet eller Psykiatri- og Handicapafdelingen, og om de evt. skal ligge på Nybrogård. Samarbejde mellem det Psykosociale Område og Rusmiddelcenteret Der skal etableres et samarbejde mellem Psykiatri- og Handicap- ling. Der er ikke taget udgangspunkt i et egentligt pilotprojekt, men der er taget initiativer til at fremme samarbejdet. Det kan nævnes, at der blevet etableret et tæt samarbejde mellem Carlshuse og Egekrogen, der er et dagtilbud til psykisk syge ældre i Egegårdens distrikt. Det betyder, at medarbejderne i Carlshuse støtter ældre borgere i at benytte dette særlige ældretilbud, i situationer hvor dette tilbud bedre dækker borgerens behov. Endvidere holder ledelsen af det Psykosociale område og leder af Gladsaxe Kommunes Hjemmepleje møder med henblik på at koordinere indsatsen for borgerne. Endelig er der udarbejdet en forløbsbeskrivelse for det koordinerende arbejde med borgere med sindslidelse. Som følge af konklusionerne af budgetnote 6 (budgetår 2012) vil Trænings- og Plejeafdelingen fremover overtage visitationen af alle borgere over 65 år. Behovet for ældreboliger med særlig støtte vil derfor blive afklaret og endeligt afgjort af Trænings- og Plejeafdelingen. Afklaring af dette behov vil blandt andet indgå i den ny budgetnote 6 (budgetår 2013), under forudsætning af, at denne vedtages. To beboere fra Nybrogård flyttede i forbindelse med igangsættelse af renoveringsarbejdet på ordinære plejehjem. Social- og Sundhedsforvaltningens erfaringer herfra er positive og vil indgå i arbejdet med fremtidig vurdering af behov for særlige ældretilbud. Gladsaxe Kommune indgår i et særligt screeningsprojekt, forestået af Socialstyrelsen, om udredning og behandling af psykiske 5

6 afdelingen med henblik videndeling, samarbejde og koordinering. Samarbejdet kan bl.a. have fokus på Rusmiddelcenterets udvikling af en praksis omkring screening af centerets brugere med henblik på identificering af psykosociale handicap. Forebyggelse af psykosociale handicap Det er vigtigt at have fokus på tidlig indsats overfor unge med psykosociale vanskeligheder. Der skal derfor igangsættes en undersøgelse i et samarbejde mellem Handicaprådgivningen (Social- og Sundhedsforvaltningen) og Børn og Særlig Støtte (Børneog Kulturforvaltningen) med henblik på at identificere indikatorer, der kan lægges til grund for en forebyggende strategi. 3-5 sager med unge debuterende i 20 erne gennemgås af Psykiatri- og Handicapafdelingen og Børne- og Kulturforvaltningen med henblik på mulige indikatorer. Projektet igangsættes Samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup, herunder Distriktspsykiatrien Gladsaxe Kommune inviterer Psykiatrisk Center Ballerup, herunder distriktspsykiatrien til at indgå i et samarbejdsprojekt med det formål at udvikle og forbedre samarbejdet. De første skridt tages i første halvår af lidelser hos borgere med misbrug af stoffer og alkohol (FSHU, , punkt 11). Som udgangspunkt screenes alle nye brugere af Rusmiddelcenteret for psykiske lidelser. Efter screening tilbydes unge mellem år med psykiske lidelser et særligt målrettet socialpædagogisk udviklingsforløb, herunder arbejde med struktur på hverdagen, fastholdelse i misbrugsbehandling samt påbegyndelse eller fastholdelse af uddannelse og beskæftigelse (FSHU, , punkt 40). Borgere over 24 år har mulighed for at benytte sig af Psykiatri- og Handicapafdelingens øvrige tilbud. Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen har en samarbejdsaftale, som skal sikre en koordineret overgang fra barn til voksen. Aftalen indebærer bl.a., at der afholdes tre møder mellem de relevante sagsbehandlere, borgeren selv, pårørende og evt. andre relevante aktører som fx UU-vejledere, i perioden fra barnet er 16,5-18 år, og skifter fra BKFs til SSFs regi. Der er endnu ikke taget initiativ til at lave en nærmere undersøgelse af indikatorer, der kan ligge til grund for en forebyggende strategi på området. Social- og Sundhedsforvaltningen vil snarest muligt drøfte igangsættelsen af undersøgelsen med Børne- og Kulturforvaltningen. Gladsaxe Kommune har et løbende samarbejde med både Psykiatrisk Center Ballerup og Distriktspsykiatrien. Samarbejdet med Distriktspsykiatrien er optimeret på baggrund af nedsættelse af et tværfagligt team med psykiatri, social og politi (PSP), hvor der kan udveksles oplysninger om borgere, der har behov for hjælp. 6

7 I øjeblikket arbejdes på en ansøgning om frikommuneforsøg på psykiatriområdet mellem behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og de praktiserende læger. Målet er at etablere et nyt fælles tilbud til borgere med psykiske lidelser, der ligger mellem egentlig indlæggelse/stationær behandling, og det at kunne bo i eget hjem. (FSHU, , punkt 55 samt bilag 2). 7