DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 ;p-^ r i * -:-(. i/vfc, \ A Grau. ä r f ^ 1? ' ' \ ; t... / i' ' > ' >^1 # et >1, '^^,a! > j -,-^cn-1', i >. >, >. i } me llemslesvlgske %} &?- f.'l-j *. > ] } Sp»r«smaal i? \ W nt Vi { * -*' " ' f -* ** * : < / J ^ -^>..-H 1 Hg V "^ S Eg i aj 1 7' - /V'jc^^ jc-*^ <*w, - " xj" --i «' t ^ i >/.: f 'K^is''/.:("i C Æ 'ryus,\;>. fj V J r i s.cl) ( A ^ -? ~' r[ -^3 - ' 'Ao ;,M \, i!fc\y^v ^ v^5) 1 4*sa 1 ^ :, «-N-^ Ä' * ~ ^ S a A r> ~> * v W -^A); / r r/ >%«

4 k'at. DET KONGELIGE BIBLIOl EK DA 1.-2.S 40 II ir R K

5

6

7 ANDREAS GRAU. MELLEMSLESVIG MED ET KORT P. H. FERGO'S FORLAG K Ø B E N H A V N 19 18

8

9 ANDREAS GRAU: DET MELLEMSLESVIGSKE SPØRGSMAAL ET RETFÆRDIGHEDSKRAV P. H. FERGO'S FORLAG K Ø B E N H A V N 19 18

10 A Rosenbergs Bogtrykkeri. - City-Passagen.

11 Mellemslesvig er ikke aiene et geografisk, men ogsaa et politisk Begreb, og i Halvtreserne, da denne Betegnelse indførtes, lorstod man i den Forstand ved Mellemslesvig de blandede Distrikter i national Henseende. Man havde da med Hensyn til de sproglige Forhold lredelingen af Slesvig, nemlig det rent danske Nordslesvig, det blandede Mellemslesvig og det rent tyske Sydslesvig. Mellemslesvig svarede da nogenlunde til det geografiske Begreb, baade hvad Inddelingen og de virkelige nationale Forhold angik. Et geografisk Mellemslesvig maa naa fra nord for Flensborg i en Linje over til Tønder til Sli-Danevirke-Husum-Linjen. I vore Dage er det geografiske Mellemslesvig dog langt fra det samme som det politiske. De i national Henseende blandede Distrikter er skrumpede ind. Alene T^skhedens Fremtrængen over

12 hele Angel har gjort Spørgsmaalet ineget mindre, men ogsaa inde paa Højderyggen har Tyskheden og tysk Sprog siden 1864 gjort ikke ubetydelige Fremskridt. Vore sydligste nationale Udenværker er faldne i Løbet af de sidste 54 Aar, vel ikke uden Modstand, men der har aldrig staaet Gny af Kampen hernede, lige saa lidt som der var Kræfter og Evner til at rejse et organiseret dansk Forsvar her. Den Tilbagegang, som kendetegner de første 25 Aars Udvikling under Fremmedherredømmet, tog saa at sige Resterne af Danskheden her, saa der ingen Betingelser var for, at den sidste Menneskealders Fremgangsbølge kunde genrejse en dansk Slægt til Forsvar. Selv vore dristigste Drømme under de nationale Fremgangsaar før Krigen naaede aldrig til Angel, al Forbindelse i national Henseende mellem Angel og Nordslesvig var saa godt som afbrudt. Sproget var Tysk, og de spredte danske Stemmer ved Valgene, som i Firserne endnu kunde tælles i Hundreder, sank ned til ganske faa. Det er en Kendsgerning, at vi fra dansk Side nationalt set, og med god Grund, har opgivet Angel. Nu paa Grundlag af den Panikstemning, som skal herske der i vide Kredse, at søge rejst en Bevægelse for Danmark, vilde være baade haabløst og uforsvarligt.

13 5 Hvad vi endnu nationalt set regnede med i Mellemslesvig, var foruden Flensborg By Oversø og den sydlige Del af Hanved Sogn, og hvad der ligger nord for og langs med Banelinjen Flensborg Nibøl. Det drejer sig her foruden de nævnte Sogne og Flensborg By om Sognene Valsbøl, Medelby, Ladelund, Sønderlygum, Brarup, Karlum, Klægsbøl og den nordligste Del af Læk Sogn. Her ligger Øjeblikkets mellemsliesvigske Spørgsmaal. Naar man undtager Flensborg By og Oversø Sogn var Sproget i disse Egne i 1864 lige saa rent Dansk som i det egentlige Nordslesvig, og dette gælder saa godt som helt endnu med Undtagelse af Hanved, 'Valsbøl og Klægsbøl, hvor tysk Sprog i Aarenes Løb, særlig i de sidste Aartier, har været i stærk Fremgang. I de andre Egne er Tysk ogsaa under Fremrykning, men endnu kun i Begyndelsesstadiet. Det er der kun nogle større Gaardmandsfamilier, som har tysk Hjemmesprog. Sproget er paa Legepladserne endnu Dansk her. Flensborg var allerede i 1864 en overvejende tysktalende By, skønt 53 Procent af de afgivne Stemmer ved det første Valg til den nordtyske Rigsdag, i 1867, var danske. Der er dog i de sidste 54 Aar sket store Omvæltninger. Alene dette, at Flensborgs Indbyggerantal i Løbet af disse

14 Aar er næsten tredoblet, har medført store nationale Forskydninger. Det folkefattige Nordslesvig har umuligt kunnet sende et Overskud til Flensborg, som kunde opveje Tilvandringen syd fra. Selv om Flensborg under denne Udvikling i mangt og meget har bevaret Præget af at være en Grænseby, og Danskheden ved sit Initiativ har spillet en førende Rolle under Byens materielle Udvikling, er den dog i Aarenes Løb trængt stærkt tilbage. Nationalt Frafald har ogsaa sin Del af Skylden derfor. Det har intet Steds været større end i Flensborg og Omegn, intet Steds har den nationale Brænding heller været stærkere. Dertil kommer, at det tyske Omgangssprog, som ogsaa har været brugt af mange dansksindede i Flensborg, i høj Grad har lettet Overgangen. Det har ogsaa staaet som en væsentlig Hindring for Danskhedens Samfundsliv, og der skulde en særlig Skikkelse som Gustav Johannsens til for at bevare den politiske Danskhed i Flensborg i det Omfang, som den Gang var Tilfældet. Savnet af en paa Tysk skrevet dansksindet Avis har ogsaa været stærkt netop paa dette Omraade. Det var noget af det bitreste, Redaktør Jessen oplevede for Flensborgs Vedkommende, at det ikke var ham muligt at vedblive at udgive Flensburger Zeitung". Endnu i 1881 blev der dog

15 7 afgivet flere danske end tyske Stemmer i Flensborg By. Firserne og Halvfemserne blev en Tilbagegangstid for Flensborg Bys Danskhed, hvad Stemmerne ved Rigsdagsvalgene tydeligt nok vidner om. Dette kan kun forklares ved nationalt Frafald indenfor den yngre flensborgske Generation, som var vokset op efter Adskillelsen fra Danmark. Ved Valget i 1912 var det danske Stemmeantal i Flensborg gaaet ned paa kun knap en Fjerdedel af, hvad det var i 1867, nemlig fra 1836 til 456, mens det tyske Stemmeantal i det samme Tidsrum steg fra 1648 til 11,112, heri dog indbefattede 5691 socialistiske Stemmer, der dog maa bogføres som overvejende tyske og skrives paa Indvandringens Konto. Hvorledes Sprogforholdene er i Byen, lader sig vanskeligt fastslaa, da den officielle Statistik ikke giver noget paalideligt Billede deraf. Den opgiver de dansktalendes Antal i Byen til omtrent 4000, men man gaar dog næppe for højt ved at anslaa dem til det dobbelte, 8000, det vil sige knap en Ottendedel af de 67,000 Indbyggere, Byen har. Der maa for Tiden regnes med tre Faktorer blandt Danskheden i Flensborg, nemlig for det første med den politisk vaagne Danskhed. Før Krigen var her i Byen ikke blot den gamle Borger

16 forening, som var gaaet en Del tilbage, men blandt andre danske Foreninger ogsaa en Foredragsforening med over 1000 og en Ungdomsforening med 250 Medlemmer. Det er denne Danskhed, der har holdt Traditionerne højt gennem Aarene. Den anden Gruppe er de gamle indfødte Slægter i Flensborg, som havde svigtet før Krigen. Der er ingen Tvivl om, at der under en Afstemning kan ventes et betydeligt Antal Stemmer fra den Side. De slumrende danske Sympatier er vaagnede indenfor en Del af disse Slægter. Et ret stort dansk Element danner ogsaa de dansktalende Arbejdere og mindre Næringsdrivende, som før Krigen ved Rigsdagsvalgene gav den socialistiske Kandidat deres Stemmer, da det i Flensborg under de sidste Valg altid gjaldt om at faa den socialistiske Kandidat paa Omvalg, mens den danske Kandidat kun kunde betragtes som Tællekandidat. Der er ingen Tvivl om, at de fleste af disse Stemmer under en Afstemning vil falde til Fordel for en Genforening med Danmark. At der i Flensborg hos mange er sket eller er ved at ske en national Nyorientering, er der ingen Tvivl om. Dette gælder især for en Del af de gamle flensborgske Købmandsslægters Vedkommende. Anderledes end i Flensborg By ligger Forhol-

17 9 dene i de ovennævnte Landdistrikter i Mellemslesvig. Her maa der atter skelnes mellem to Distrikter, nemlig Hanved, Oversø og Valsbøl Sogne og de vest derfor liggende Sogne. I de første har tysk Sprog været stærkest i Fremgang, mens der paa den anden Side helt ind til vor Tid har været en bevidst og villende Danskhed der, selv om denne kun repræsenterer et lille Mindretal. Her fandtes der i de første Aar under Fremmedherredømmet store danske Flertal, men Flensborg By og Angels Nærhed har virket stærkt fortyskende her, hvor Sproget er ved at forsvinde, eller dog maa kæmpe en haard Kamp for at holde sig, naar lige den nordlige Del af Hanved Sogn undtages. Længere mod Vest, i Sognene Medelby, Ladelund, Sønderlygum, Brarup, Karlum, Klægsbøl og den nordlige Del af Læk Sogn tales der, som nævnt, endnu saa godt som udelukkende Dansk. Her fandtes der det første Tiaar under Fremmedherredømmet store danske Mindretal ved Valgene. Udvandringerne var ogsaa fra disse Egne ret store, og de gav Danskheden sit sidste Knæk for lange Tider. Det vil ikke sige, at der her skete et brat Sindelagsskifte. Forholdet var og blev det, at Flertallet blev nationalt set indifferent eller ligegyldigt, et Mindretal bevidst tysksindet og nationalt

18 10 set meget utaalsomt, mens kun ganske faa Slægter bevarede deres danske Sindelag. Dette kunde kun ske under store Ofre. Intet Steds, heller ikke i det egentlige Nordslesvig, har man et Begreb om, hvad der her krævedes af Sjælsstyrke og Mandsmod for at bekende sin Danskhed. Forfølgelser fra Naboers og Bysbørns Side var det almindelige. Her blev der ved de sidste Rigsdagsvalg ikke afgivet flere Stemmer, end man kunde tælle dem paa én Haands Fingre, og det var under disse Forhold ikke vanskeligt at kontrollere, hvem der havde afgivet disse Stemmer. Det eneste, der i de sidste Par Aar før Krigen kunde gøres for at støtte Danskheden her, var ved personlige Baand at knytte de faa herboende Danske nærmere til det danske Nordslesvig. Et nationalt Arbejde i Lighed med det, der udførtes længere mod Nord, var der ingen Forudsætninger for. At der ud over de enkelte kendte dansksindede Familier var en Del danske Sympatier, opdagede man hurtigt,-men lige saa hurtigt, at denne Danskhed var saa forskræmt, at den ikke vovede sig frem. Hermed er ikke nævnt alle de Egne eller Sogne, hvor der findes danske Sympatier, dansksindede og dansktalende Folk, men kun de Egne, hvorfra

19 11 der i de sidste 14 Dage er manifesteret og har lydt danske Røster. Naar det frisiske Omraade mod Vest undtages, danner de et ret afsluttet Omraade, og det vilde være forholdsvis let at sætte en Afstem ningsgrænse for dette Omraade. Den 17. November vedtog den nordslesvigske Vælgerforening saa godt som enstemmigt følgende Resolution angaaende Grænsespørgsmaalet: 1) Vi ønsker det nordslesvigske Spørgsmaal løst paa den Maade, at Nordslesvig opfattes som en Helhed, hvis Befolkning ved at stemme med Ja eller Nej tilkendegiver, at den vil genforenes med Danmark. 2) Nordslesvig er den Del af Hertugdømmet Slesvig, der ligger nord for en Linje, som gaar fra Sydpynten af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op langs Konsaadalen sønden om Frøslev saaledes, at Padborg bliver Grænsestation, og derpaa følger Skellet mellem Slogs Herred og Kær Herred, Skelbækken og til sidst Sønderaaen og Vidaaen til dens Bøjning mod Nord, hvorfra den gaar lige ud til Vesterhavet og siden ud om Nordpynten af Sild. 3) Stemmeret har alle over 20 Aar gamle Mænd og Kvinder, som a. er fødte og har hjemme i Nordslesvig, eller

20 12 b. har boet i Nordslesvig i mindst 10 Aar, eller c. er fødte i Nordslesvig, men udviste af de hidtilværende Magthavere. 4) Stemmeretten udøves skriftligt under Former, som sikrer enhver enkelts frie Viljesytring. De hidtilværende Myndigheder maa ikke øve Indflydelse paa Afstemningen. 5) Vi betragter det som en Selvfølge, at tilstødende Distrikter i Mellemslesvig, som rejser Kravet, har Ret til ved særskilt Afstemning at tilkendegive, om de ønsker at komme tilbage til Danmark. Denne Resolution har under de givne Forhold rejst Sporgsmaalet til de tilstødende Distrikter". Der kan ikke godt fra et dansk Standpunkt, naar man under de foreliggende Forhold ønskede at fastslaa det danske Nordslesvigs Grænse mod Syd, rejses nogen Indvending mod Resolutionen. Den nordslesvigske Vælgerforening kræver her som en Selvfølge, at ogsaa de tilstødende Distrikter, hvor de nationale Forhold er mere indviklede, ogsaa skal have Lov til en Folkeafstemning, naar de tilkendegiver Ønsket derom. Der er heller næppe nogen Tvivl om, at Affattelsen, naar man forstaar Punkt 5 i Resolutionen som et virkeligt Krav, og saaledes maa det forstaas, er den mest heldige Form for Mellemslesvigs Vedkommende. En stær

21 13 kere og mere alvorlig Appel til det om nu at tage sin Skæbne i sin Haand, kunde der ikke godt tænkes. Naar man ikke vilde voldføre Tyskheden her ved at slaa dem sammen med det nordlige Afstemningsomraade, skyldtes dette ogsaa forstaaelige Retfærdighedshensyn. Virkningerne af denne Resolution var stor. Man gik i de Dage i Flensborg og Mellemslesvig i en Stemning, der hurtigt udløstes i en Beslutsomhed med Hensyn til at handle, som man i alle Tilfælde i Landdistrikterne i Mellemslesvig ikke havde kendt før eller tænkt sig Muligheden af. Allerede Dagen efter, at Beretningen om Resolutionen var fremkommen i Bladene, kom der uafhængige af hinanden en Række Mænd fra disse Fgne og bad om Hjælp". Det var næsten alle Mænd med for selv Kendere af Forholdene der ukendte Navne, det var nye Mænd. Hvad vi havde ønsket gennem saa mange Aar, var nu ved at ske, nu foran det afgørende Øjeblik rejste der sig en Bevægelse i Mellemslesvig, der var saa vel hjemme der som vel tænkeligt. Mellemstesvigs sovende Danskhed begyndte at vaagne. Den 17. November vedtoges den ovennævnte Resolution i Aabenraa. Den 18. November om Eftermiddagen oprettedes paa et Møde i Flensborg Det

22 14 mellemslesvigske Udvalg". En Række Møder planlagdes den Dag og de følgende Dage, og der affattedes kort efter en Petition i Form af en Henvendelse til den danske Regering. Arbejdet kom som en Art Overrumpling for Tyskerne, der foreløbig stod baade raadvilde og passive. Stillingen var med Tysklands Sammenbrud bleven en ganske anden i Mellemslesvig. Det var ikke de hjemmetyske Storpatrioter, som førte Ordet mere, alle deres Spaadomme var glippede, og alt, hvad de havde støttet sig til i det tyske Rige, var ramlet sammen. Danskheden her aandede op som befriet efter to Menneskealdres Tryk. Det var ikke nogen Skam at være Dansk mere. Møderne i Mellemslesvig begyndte saa, endnu inden den tyske Modagitation rejste sig. Med Undtagelse af to Møder, et i Ellund og et i Jardelund, har alle de afholdte Møder været blandede, og i Reglen har de været Forhandlingsmøder. Der er talt baade Dansk og Tysk paa disse, idet som Regel en Del Tyskere paa de forreste Pladser har forlangt, at der skulde tales Tysk, og da det i første Række kom an paa at blive forstaaet, er der taget Hensyn til disse Krav, selv om det senere har vist sig, at flere af disse fy-

23 15 skere vel nok saa godt vilde have forstaaet det hjemlige danske Sprog. I flere Tilfælde var baade Præst og Degn mødt, og paa en enkelt Undtagelse nær har der været Embedsmænd, der har været Ordførere for Tyskerne. Der er vundet betydeligt Terræn i national Henseende under disse Møder, hvad ogsaa Petitionerne viser. Der hersker i disse Egne, hvor man som Regel kun læser tyske Smaablade som Lecker Anzeiger", Tondernsche Zeitung" eller Flensburger Nachrichten", en Uvidenhed og Uoplysthed med Hensyn til danske Forhold, som en udenforstaaende næppe er i Stand til at gøre sig noget Begreb om. Man lever her i Almindelighed endnu i Forestillingerne om Halvtresernes Danmark baade i national og økonomisk Henseende. Der trænges her til et Oplysningsarbejde, der maa øves med Kraft rent systematisk, inden der kan være Tale om et frit Valg. Disse Egne, der sproglig set tilhører os, hvor der nu rører sig en ny national Bevidsthed, hvor alt, hvad der er Dansk, rejser sig af sin Slummer og nationale Ladhed nu i det sidste afgørende Øjeblik, ligger som et aabent Spørgsmaal, og ingen véd, hvad de i det afgørende Øjeblik vil svare, naar de forhaabentlig snart spørges for sidste Gang. At opgive dem uden Kamp

24 16 vil vel næppe nogen Dansk kunne forsvare. Vi har ikke Ret til, vi har ikke Lov til nu at ofre" Landsmænd, naar der er blot den mindste Udsigt til at rive dem ud af deres nationale Slummer og Dorskhed. Ingen véd, hvad disse faa Tusinder vil kunne tilføre det nye Danmark. Med Flensborg vilde Danmark faa en overvejende tysktalende By, men vel at mærke, om det gaar, som vi ønsker, en By der frivilligt havde valgt sit Tilhørsforhold til Danmark. Dette vilde faa, hvad der er bevaret af det gamle Flensborg, som ogsaa var overvejende tysktalende men dansksindet, men Danmark vilde ogsaa med Flensborg faa de nationalt fremmede Elementer, som er indvandrede dertil i Aarenes Løb. At man ogsaa vilde komme til at tage en stærk tysk Opposition med, vilde det være uforsvarligt at lukke Øjnene for, lige saa sikkert som det er, at et dansk Flertal i Flensborg for Tyskheden der vilde være et uopretteligt politisk Nederlag. Flensborg vilde komme med god Vilje til Danmark, og saaledes maatte det modtages af det danske I'olk. Ogsaa for Liensborg By vilde det betyde en Genforening, og ikke blot dette at skifte Statsforhold. Her som i de nordslesvigske Byer vilde det danske Folk blive stillet paa en Prøve, idet det vilde

25 17 blive stillet over for dette at skulle yde andre den samme Ret, som de har krævet for de danske Sønderjyder. Der maa ses bort fra den Betænkelighed, man hyppigst møder, og som i og for sig er forstaaelig, nemlig at Tyskheden i Nordslesvig her vilde faa et kulturelt Centrum og Støttepunkt. Jeg haaber dog, at det danske Folk og dets Lovgivere kan se stort nok paa nationale Spørgsmaal til, at det i Fremtiden under alle Forhold ikke blot vil yde Tyskheden politisk Frihed, men at det ogsaa vil kunne forstaa, at der vedbliver at bestaa en Tyskhed i Nordslesvig, og saa drage Konsekvenserne deraf. Her bør hverken være Tale om al underkue eller opsuge Tyskheden, inden for det frie Danmark maa ogsaa de virkelig tyske Mindretal i tyske Skoler osv. have Lov til at pleje deres Tyskhed, som de ønsker det Et saadant Frisind har vi Lov til at vente, det vil hæve Danmarks Anseelse og Styrke uden at skade Danskheden i Sønderjylland. Den kan allerbedst plejes i F'rihed. Først da vil det frie Kappestræb komme, først da er Tiden inde, da det ikke er nogen Ulykke, som fører til nationale Kampe, naar der bor to Nationaliteter ved Siden af hinanden, men at dette kan blive til gensidig Berigelse. At hævde sin Na- 2

26 18 tionalitet paa andres Bekostning, er el Svaghedstegn. Sønderjylland er saa Dansk i Bund og Grund, at det, rent bortset fra Retfærdighedsgrunde, let vil kunne taale smaa tyske Kolonier uden at tage Skade deraf, og uden at det behøver at føre til skarpe nationale Rivninger. Dette er ogsaa den eneste Vej til Løsningen af det hjemmetyske Problem. Kun under fuldstændig Frihed og fuld Retfærdighed vil det med Aarene vise sig, hvad der er virkelig T^sk. Forholdene maa blive saaledes, at Spørgsmaalet Dansk eller Tysk ikke bliver et politisk, men et kulturelt Spørgsmaal, og kan Tyskheden i det lange Løb bedre tilfredsstille Hjemmetyskernes kulturelle Trang end vi, hører disse ogsaa hjemme blandt Tyskerne. Kommer Flensborg til Danmark, maa Tyskhedens Ret og Frihed sikres lige saa selvfølgelig som Danskhedens. Enhver Tanke om nationale Erobringer maa skrinlægges, og saa længe der er nationale Modsætninger, er det ogsaa umuligt for den herskende Del at gøre Erobringer. Det er jo kun hvad vor lange Udlændighedstid viser. Jeg er heller ikke i Tvivl om, at man fra dansk Side virkelig vil kunne yde Tyskheden i Flensborg fuld Retfærdighed. Kun med fuld Tillid til det danske Folks Retsind og Liberalisme og af Hen

27 19 syn til Flensborg Bys Danskhed kan man forsvare eventuelt at tage et saa stort tysk Element med ind under Danmark, som det der vil følge med Flensborg. Landdistrikterne i Mellemslesvig staar i national Henseende anderledes, idet Sproget her de fleste Steder er saa godt og uforfalsket Jysk som ønskes kan, det er en dansk Befolkning med Hensyn til Sprog og Levevis der her er Tale om. Hvad man her kommer til at staa over for af nationale Vanskeligheder vil have sin Rod i Hjemmetyskheden i disse Egne, og man vil her i højere Grad staa overfor Fordomme i national Henseende end almindelige nationale Vanskeligheder. Disse Fordomme kan og skal ikke udryddes med Voldsmagt, ved at man ingen Hensyn tager til dem. De kan kun fjernes gennem en Overgangstid ved at der tages det videst mulige Hensyn til dem. Først da er det ikke blot rimeligt, men ogsaa sandsynligt, at kommende Slægter vilde kunne frigøre sig for dem. Disse Fordomme bunder saa dybt, at de har Rod langt ind i danske Kredse. Her vilde der vistnok foreløbig blive stillet Krav om tysk Sprog i Skole, Kirke og i Retten ved Siden af det danske, og der bør saa ikke spørges efter Sproget som tales, men kun efter Befolkningens Ønsker.

28 20 Det danske Flertal som her er Forudsætningen for disse Egnes Genforening med Danmark, maa selvfølgelig efter to Menneskealdres Savn, Lidelse og \ anrøgt nyde godt af at komme under Danmark, men dette vil ogsaa let kunne ske uden at det skal være paa de tyske Mindretals Bekostning. Her maa ikke regnes efter Skemaer og Folketællingsstatistik, men i Overensstemmelse med Folkenes Ønsker. Der kunde selvfølgelig ogsaa være Tale om Afstemning i andre Egne i Mellemslesvig, naar der virkelig rejses Krav om det. og der har ogsaa lydt enkelte Høster til os andre Steder fra. Dette gælder fra en Række Sogne i det nordlige Angel, og der er af Befolkningen der et enkelt Sted ogsaa afholdt et Møde om Sagen. Ogsaa syd for de nævnte Egne har enkelte Mænd henvendt sig til det mellemslesvigske Udvalg, og der tales ogsaa Dansk længere mod Syd. Rent bortset fra praktiske Grunde, maa man dog huske paa, at en enkelt Mand, som kommer uden noget Mandat, kun maa betragtes som en Ener, og at han let betragter Stillingen i sin Landsby eller sit Sogn, saaledes som han ønsker den skulde være. Der er i et enkelt Tilfælde gjort Erfaringer i den Retning, men med Manifestationerne er Spørgsmaalet holdt aabent,

29 21 vort Maal har ikke været at sætte en bestemt Grænse for Mellemslesvig, men at rejse det mellemslesvigske Spørgsmaal. Den væsentligste Anke man stadig retter imod dette Arbejde, er, at det er haabløst, og af den Grund mener man saa, at det burde opgives. Haabløst er dette Arbejde ikke, og alle Tal fra Valgene eller Folketællingerne køres saa op imod det. Disse Tal siger intet mere om disse Egnes Danskhed, de er i Dag ikke tilnærsmelsesvis et Udtryk for den. Et Par Tal det er Gennemsnitstal fra Manifestationerne viser det I Ladelund blev der ved sidste Valg afgivet 5 danske Stemmer, en Petition har der faaet 71 Underskrifter foruden hvad der endnu kommer fra Venstre, hidtil den mest danske Del af Sognet, og i Medelby Sogn, hvor der sidst ikke var 10 danske Stemmer, har over 100 Mænd og Kvinder over 20 Aar hidtil underskrevet Petitionen. Der er ingen Tvivl om, at det vilde være det mageligste at lade hele dette Spørgsmaal hvile, naar man saa forstod at stoppe Ørene fra de Krav, som løftes fra danske Mænd her. Lige saa sikkert er det, at det for Fremtiden vilde være det mest magelige for os i national Henseende at undvære disse Egne. Vi tager jo hermed eventuelt natio

30 22 nåle Problemer med ind under det ny Danmark, som vil kunne blive vanskelige nok. Det kan ingen være blind for. Og dog er det mellemslesvigske Spørgsmaal Indsatsen værd nu og i Fremtiden. Nu da vor Skæbnetime slaar, gælder det ikke om at skabe os den mageligste, men den lykkeligste Fremtid. Og dette kan vi kun ved at skabe den mest mulige retfærdige Løsning af Spørgsmaalet. Vi staar her over for et levende Retskrav, baaret frem af Hundreder danske Mænd og Kvinder, som er vaagnede til national Bevidsthed. Det vilde være en blodig Uret, som sikkert vilde hævne sig, om vi nu ikke gør, hvad vi kan for at stille Mellemslesvig over for Valget nu, da Danmarks Sydgrænse skal fastsættes. Længe nok har vi nationalt set tvungne af Omstændighederne forsømt disse Egne, nu har vi Lejlighed til en sidste Gang at række dem en Broderhaand, hvem tør da nægte dem denne. Blev Grænsen uden folkeafstemning i Mellemslesvig sat der, hvor Vælgerforeningen har tænkt sig det egentlige danske Nordslesvigs Grænse, vilde vi ved vor Sydgrænse beholde et uløst nationalt Spørgsmaal, præget af en Bitterhed, som for enhver Dansk maatte kaste en mørk Skygge over Genforeningsdagen. Ordet Forræderi vilde lyde os i Møde fra disse Egne, og vi vilde

31 23 kun møde med politiske Argumenter, som hverken vilde kunne overbevise denne eller de kommende Slægter. Hvad der sker nu i Mellemslesvig er ikke noget Erobringstogt, det er et Forsøg paa at yde Retfærdighed, et Forsøg paa at skabe Mulighed for alt, hvad der ønsker at genforenes med Danmark, kan blive det. Det gælder her ikke om at vinde Land eller Folk, det er et Redningsarbejde, et Forsøg paa at redde vore sydligste Grænseposter. Om Grænsen herved ikjce bliver naturlig eller lige, inaa ingen større Rolle spille. Den ny Grænse vil i alle Tilfælde i den Henseende let kunne taale en Sammenligning med den Grænse, der nu forhaabentlig snart falder for altid. Der maa med den nye Grænse skabes Ret. Men der er ikke skabt Ret for alle Danske, saa længe Flensborg og Mellemslesvig ikke er spurgt. Hvad Udfaldet af Afstemningen bliver, ved endnu ingen. Tiden til at spørge derom er heller ikke inde endnu, Dagen vil vise det, og saa maa vi i alle Tilfælde bøje os for det som en faststaaende Kendsgerning, paa Grundlag af hvilken vi som Folk opgør vort nationale Bo og bygger vor Fremtid. Det er et dansk Samvittighedsarbejde, det drejer sig om her. Vi vil ikke rømme Mellemslesvig og Flensborg, vi

32 24 vil, om det skal være, kun lade os slaa ud deraf, stemme ud deraf. Ingen nulevende eller kommende Slægt skal kunne sige, at den lykkelige Slægt, som fik Lov til at opleve Genforeningen i den afgørende Stund svigtede en Del af vor Folkestamme, fordi den var saa lille og tilsyneladende svag.

33 mg

34 KORT OVER ak -X HØJE] fy) IN. Mø geltend«tønde) Jufk&l ( LindJij Ri suni. ij. G«nl. Arnrum Niblnm Nikolai K vyk f F ll Smshathg ' ffqbnburqrr Kortet er velvilligst stillet til Dis-eiC Den nederste sorte Linie viser, hvad Magister ClauseAs,

35 EMSLESVIG. ;j 'ff,em' Tun toft. 5 a Vit f [O^BORG vjbavtibi HA-ARENHAA - \ 1 v^> VCJ1 a) i sted K Jüans ^hirknnq.' V^r^s (G\iJr ni P ^hs<-rfia//cs/t> ILN D ',Mokker'j lkeu«jfsiiudsii.it 'inteb/*rjli^a)sf, iti-cd.vtni-j Mifljjikbrarui '. in^h/dlr 'tor KalMqrund OV» 1 Or umwfljhuä^tp (by ^ ; <v, ^S* == " s, \ Kværn' vrgaardaskvr (Gtu/dcM fvfostn tørøl&j >iver.stfcd ^7'Ædrmtui V k ~T ostknio Å^VtæAt Hr. Magister H. V. Clausen. som den yderste Grænse, Danmark bør modtage.

36

37

38 NY LÆREBOG I ENGELSK PRAKTISK ENGELSK I 100 TIMER AF I. C. CHRISTENSEN KGL. EDSV. TRANSLATØR Pris: i Kr. 50 Øre indbunden. * * * Bogen benyttes af: Teknologisk Institut, ved Industriforeningens Aftenkursus samt mange af vore første Sproglærere. FAAS I ALLE BOGLADER P. H. F E R G O' S F O R L A G A Ro*«nb«rg» Bogtrykkeri City P»g»n.

39

40 -"Kiev, Iffl s.s«' m V* AK '. *1?V>< 7 s V7 V- *...-J," ^ -r-. ^ <%'?i i> / *-^ C' ' v.-: \ ( r? - Ai-X sät, «*" j~-^z- y i. - - >< f, **».i i Wf^, C^; *^J-,;rv' ~? -' V^/ ; V-V ^ ^HV C r'->v'"-l i vi,ü'n *!> r* f-h < c *» O*.-J - V^t - jivå. :lr