7. klasse: Dialogmøder med lærere, forældre og elever. 3 x 3 timers kollektiv vejledning med fokus på elevernes personlige- og sociale kompetencer.

Transkript

1 Bilagsmateriale til punktet: Status på Den kommunale Ungeindsats Dette bilagsmateriale indeholder udvalgte aktuelle nøgletal, korte indsatsbeskrivelser og begrebsafklaringer, som understøtter fremlæggelsen af dagsordenspunktet status på Den kommunale Ungeindsats. Målgruppen for den kommunale ungeindsats kan overordnet opgøres som følger: Alle unge i grundskolen fra klasse, herunder også specialskoler Alle unge i alderen år, som har afsluttet eller forladt grundskolen og ikke er i gang med en uddannelse. Alle unge i alderen år, som modtager uddannelseshjælp Uddannelsesvejledningen i grundskolen Center for unge, uddannelse og job vejleder alle elever i klasse om uddannelse og job. Uddannelsesvejledningen sker kollektivt eller individuelt. Vejledningsopgaverne i grundskolen fordeler sig som følger: 7. klasse: Dialogmøder med lærere, forældre og elever. 3 x 3 timers kollektiv vejledning med fokus på elevernes personlige- og sociale kompetencer. 8. klasse: Vejleder deltager på forældremøde med information om brobygningsforløb, uddannelsesparathedsvurdering og adgangskrav til ungdomsuddannelserne. 2 x 1,5 timers kollektiv vejledning med fokus på uddannelsessystemet, introduktionskurser, studievalgsportfolio og uddannelsesparathed. Vejleder deltager i klassekonference vedr. uddannelsesparathedsvurdering. Eventuelt. kollektiv vejledning vedrørende erhvervspraktik Vejleder deltager i skole-/hjemsamtaler for ikke- uddannelsesparate elever. 9. klasse: Vejleder deltager på forældremøde med information om adgangskrav, tilmelding og optagelse til ungdomsuddannelserne, individuelle vejledningssamtaler med alle elever uanset om eleven er uddannelsesparat eller ej. 4 lektioner kollektiv vejledning med fokus på uddannelsessystemet, frivillig brobygning, studievalgsportfolio, uddannelsesparathed og tilmelding til ungdomsuddannelse, 10. klasse og andet. Vejleder deltager i klassekonference vedrørende uddannelsesparathedsvurdering. Eventuelt kollektiv vejledning vedr. erhvervspraktik. Vejleder deltager i skole-/hjemsamtaler for alle elever. 10. klasse: Vejleder deltager på forældremøde. 4 lektioner kollektiv vejledning med fokus på uddannelsessystemet, obligatorisk brobygning, studievalgsportfolio, uddannelsesparathed og tilmelding til ungdomsuddannelse og andet. Vejleder deltager i klassekonference vedrørende UPV. Evt. kollektiv vejledning vedr. erhvervspraktik.. Vejleder deltager i skole-/hjemsamtaler for alle elever. 1

2 Vurdering af uddannelsesparathed Elever i grundskolen skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover vurderes også elevens praksisfaglige forudsætninger. Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse og omfatter på dette klassetrin alle elever. Vurderingen gentages i 9. og 10. klasse for de elever, som søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse foretages i forhold til mindst én af følgende grupper af ungdomsuddannelser: 3-årige gymnasiale uddannelser, 2-årig HF og Erhvervsuddannelser Har eleven i 9. eller 10. klasse ønske om både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, foretages vurderingen til alle uddannelsesønsker. Den tidlige vurdering i 8. klasse skal give skolen og uddannelsesvejlederne bedre forudsætninger for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Disse elever får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal støtte dem i at blive parate til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved afslutningen af 9. eller 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages mindst to gange årligt i forlængelse af afgivelse af standpunktskarakterer i december og de afsluttende standpunktskarakterer i maj. De praksisfaglige forudsætninger Praktiske færdigheder og kreativitet. Arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang. Værkstedsfærdigheder. Færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed. Færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis. De sociale forudsætninger: Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv. De personlige forudsætninger: Vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed Motivation Ansvarlighed Mødestabilitet Valgparathed. Adgangskrav 2

3 Erhvervsuddannelser: For at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, skal eleven have mindst 4 i gennemsnit af alle afgivne standpunktskarakterer i 8. klasse. I 9. og 10. klasse opfylder eleven de faglige forudsætninger, hvis eleven har 02 i henholdsvis dansk og matematik i standpunktskaraktererne. 3-årige gymnasiale uddannelser: For at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, skal eleven have mindst 5 i gennemsnit af alle afgivne standpunktskarakterer. Det krav gælder i både 8., 9. og 10. klasse. 2-årig HF: For at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, skal eleven have mindst 4 i gennemsnit af alle afgivne standpunktskarakterer. Dette krav gælder både i 8., 9. og 10. klasse. Aktuel status og udviklingen i uddannelsesparathed Uddannelsesparathed for 8. klasse: o Målet er at andelen af uddannelsesparate skal stige til 85 % i o I juni 2018 var andelen af uddannelsesparate 70 % o I juni 2019 er den aktuelle andel af uddannelsesparate 76,8 % Uddannelsesparathed for 9. klasse: o Målet er at andelen skal stige til 95 % i o I juni 2018 var andelen af uddannelsesparate 82 % o I juni 2019 er andelen af uddannelsesparate 89,2 % Etablering af erhvervspraktik i 8. og 9. klasse CUUJ etablerer i samarbejde med skoler og ofte forældre obligatorisk erhvervspraktik for alle unge i enten 8. eller 9. klasse. Omfanget af dette er etablering af ca. 360 erhvervspraktik forløb om året. Derudover er CUUJ ansvarlige for etablering af særlige praktikforløb for unge i klasse, som har brug for noget andet end deltagelse i den normale undervisning. Søgning til ungdomsuddannelserne: Den nuværende nationale målsætning er, at mindst 25 % af de unge, som forlader grundskolen skal vælge en erhvervsuddannelse. Den nye uddannelsespolitiske målsætning sigter blandt andet mod, at mindst 30 % af en ungdomsårgang skal opnå en erhvervsuddannelse. I 2019 har 24,4 % af de unge, som forlader grundskolen, valgt en erhvervsuddannelse. De unges uddannelsesvalg fordeler sig i 2019 som følger: Viden Djurs 25,5 % Aarhus* 36,2 % Favrskov** 12,2 % Randers*** 17,9 % Øvrige 8,2 % I 2018 fordelte de unges uddannelsesvalg sig som følger: Viden Djurs 34,3 % Aarhus* 24,4 % Favrskov** 8,5 % Randers*** 21 % Øvrige 11,8 % *Primært Århus Tech 3

4 **Den jyske håndværkerskole ***Primært Tradium og Social- og sundhedsskolen Antal af unge mellem år, der ikke er i gang og/ eller modtager støtteforanstaltninger: 33 unge, opgjort juli 2019, er ikke i job eller uddannelse. 46 unge i alderen år modtager hjælp i form af en kontaktperson (serviceloven). Støtte til unge i alderen år, bevilget af familieafdelingen (opgjort juli 2019) 82 unge i alderen år med en støttekontaktperson efter serviceloven 20 unge på uddannelseshjælp (over 18 år) med bostøtte efter serviceloven 30 unge med 11 forløb (Tidlig indsats, der ikke forudsætter børnefaglig undersøgelse) i alderen år. 202 unge med 52 forløb i alderen år ( 52 forløb dækker over en række forskellige foranstaltninger, som familieafdelingen kan iværksætte). Heraf 49 på børnehandicapområdet. De 202 forløb fordeles på i alt 144 unikke cpr-numre. (Af de 202 forløb er 31 anbringelsesforløb. Heraf 3 på børnehandicapområdet) 6 unge med 58 forløb (Tvangsanbringelse) 33 unge med 76 forløb (Efterværn. Enten som videreført anbringelse eller kontaktperson. Eventuelt begge dele) i alderen år. Heraf 7 på børnehandicapområdet. De 33 forløb fordeles på i alt 29 unikke cpr-numre. Unge på uddannelseshjælp Unge i alderen år vil, hvis de ikke kan gå i gang med en SU-berettiget uddannelse eller har et konkret tilbud om arbejde, være berettiget til uddannelseshjælp. Søgningen til uddannelseshjælp er sædvanligvis sæsonafhængig, fx omkring sommerferieperioden, hvor flere unge typisk opsøger jobcentret. Målet for alle unge, som modtager uddannelseshjælp er først og fremmest uddannelse, men de seneste reformtiltag anerkender også, at for en del unge, så går vejen til en uddannelse også via et job. Derfor er omdrejningspunktet i mødet med de unge både uddannelse og job. Antal unge på uddannelseshjælp og målet for unge på uddannelseshjælp fremgår af nedenstående graf. For at nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp er der bl.a. taget følgende initiativer: Gennemgang af alle sager med henblik på at identificere unge, hvor der skal tages andre initiativer Gennemgang af sager for at visitere flest mulige antal unge fra uddannelseshjælp til FGU Etablering af 3 tværfaglige teams, som betjener en særlig afgrænset geografi. I de nye tværfaglige teams etablerer vi opgavefællesskaber, hvor vi kombinerer uddannelsesvejledning, myndighedssagsbehandling, jobkonsulentfunktion og mentorstøtte. Derudover etablering af et Specialteam, som i et tæt samarbejde med familie- og socialområdet betjener de mest sårbare unge. 4

5 260 Uddannelseshjælp jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Uddannelseshjælp Gennemsnit Faktuelt Etablering af tværfaglige teams Fra 1. august 2019 er der etableret nye opgavefællesskaber, som kommer til udtryk ved illustrerede teamstruktur. Hvert område betjenes af en række medarbejdere, som har de nødvendige kompetencer i forhold til uddannelsesvejledning, myndighedssagsbehandling, jobkonsulentfunktion og mentorfunktion. Med denne form for organisering kommer de unge, deres forældre og samarbejdspartnere til at opleve de samme gennemgående medarbejdere i et afgrænset lokalområde. Ambitionen er at sikre en bedre vidensdeling og koordinering især i forhold til de unge, som har særlige behov men også et ønske om at skabe en samarbejdsform og kultur, hvor der skal være tillid til, at medarbejderne i højere grad skal kunne finde de gode løsninger i et samarbejde med hinanden. I forhold til specialområdet er der i stedet lagt vægt på nødvendigheden af specialviden i forhold til de mest udsatte unge. Samtidig er denne måde at organisere sig på i fin overensstemmelse med den organisering, der for de samme unge er gældende i familie- og socialområdet. Således er Specialområdet nu kendetegnet ved, også på tværs af familie- og socialområdet at være betjent af de samme gennemgående medarbejdere, hvilket er en kæmpe fordel for alle. Område 1 Ebeltoft, Tirstrup, Feldballe Specialområde STU Rehabilitering Specialbistand Område 2 Pilotprojekt Kolind Ryomgård Nimtofte Område 3 Hornslet Mørke, Rønde Knebel 5