4. D-vitamin indtag og status side Fisk indtag og anbefaling side Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 7. Fiber indtag og anbefaling side 5 8. Vedligeholdelse af godt helbred.side 6 9. Levemiddelalder og sundhedsudgifter side Fakta om hjertekarsygdomme..side Fakta om diabetes..side Fakta om osteoporose..side Fakta om overvægt...side Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud.side Afsluttende bemærkning...side 13 1

2 1. Resumé Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer med det metaboliske syndrom, også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen af ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begreberne dækker over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, der kan fremme sundheden eller reducere risikoen for at udvikle sygdomme. Eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er bl.a. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og mejeriprodukter med probiotika. Kosttilskud har til formål, at supplere den normale kost og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Samfundet står over for en række massive udfordringer med det metaboliske syndrom, som koster milliarder af kroner hvert år. Dertil kommer, at livskvaliteten forringes væsentligt hos de mennesker, der hvert år rammes af sygdomme. Regeringen har sat sig en klar målsætning om, at danskerne i gennemsnit skal leve 3 år længere. Hvis det mål skal nås, kræver det en bred og målrettet indsats, blandt andet i forhold til at forbedre kosten i befolkningen. Der er behov for nye løsninger og muligheder. Det metaboliske syndrom påvirkes i høj grad af usund levevis. Kosten er en af flere faktorer, som har en vigtig plads i en forebyggende indsats. Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. I denne pjece findes fakta om sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud, herunder markedet og vækstpotentialet. Ligeledes findes tal for hjertekarsygdomme, diabetes, fedme og osteoporose samt tal for middelalderlevetid og sundhedsudgifter. Kostindtag og kostanbefalinger fra Danskernes kostvaner er kort berørt for D-vitamin, fisk, frugt og grønt samt fiber. Fakta om lovgivning på området er ligeledes inkluderet. Marts

3 2. Fakta om sundhedsfremmende fødevarer Hvad er sundhedsfremmende fødevarer? Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begge begreber bygger over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. Et eksempel på sundhedsfremmende fødevarer, fra før begrebet var opfundet, er skummetmælk. Det er mælk, hvor næsten alt fedt er fjernet, men hovedparten af mælkens vigtige indholdsstoffer som kalk, vitaminer, mineraler og protein er bevaret. Nyere eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er f.eks. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og syrnede mælkeprodukter med probiotika. Hvad skal vi med sundhedsfremmende fødevarer? De senere års forskning tyder på, at mange stoffer i kosten kan forebygge sygdom. Mange mennesker er blevet klar over, at kosten som helhed spiller en stor rolle for sundheden og levealderen. De fleste mennesker spiser for meget fedt og for lidt fiber, og det er en af årsagerne til de såkaldte velfærdssygdomme. Filosofien bag sundhedsfremmende fødevarer er, at gavnlige stoffer tilsættes en fødevare, eller uønskede stoffer som f.eks. fedt fjernes. Hvis man ikke kan lide fisk, kan man f.eks. få fiskeolierne indbagt i et brød. Eller hvis man ikke drikker mælk, kan man få kalkbehovet dækket ved at drikke eller spise en anden fødevarer, tilsat kalcium. I sundhedsfremmende fødevarer udnyttes den ernæringsfaglige viden vi har i dag. Tilsætning af gavnlige ingredienser forbedrer fødevaren i en sundere og ernæringsrigtig retning f.eks. ved at tilsætte fibre, D- vitamin eller fiskeolie. For og imod sundhedsfremmende fødevarer En sund og varieret kost er tilstrækkeligt og opfylder kroppens behov for vitaminer og mineraler. Det kan derfor diskuteres, om vi har behov for kosttilskud og specielt udviklede produkter, som sundhedsfremmende fødevarer. Nogle eksperter mener, at mad ikke er medicin, og at sund og varieret kost stadig er tilstrækkeligt samt det bedste og mest gennemprøvede råd til befolkningen. Andre eksperter mener, at det kan være positivt med nye produkter med gavnlige egenskaber. Særligt i lyset af det metaboliske syndrom, som mange danskere lider af. Fedme, hjertekarsygdomme, diabetes og osteoporose er alle sygdomme, som belaster samfundet økonomisk, og som forringer livskvaliteten hos de ramte personer. Samtidig er det sygdomme, som kan påvirkes væsentligt ved sund levevis og heriblandt sund kost. Det metaboliske syndrom er således oftest en effekt af dårlig og forkert kost og livsstil. Nogle ingredienser, vitaminer og mineraler, har særlige positive effekter på de nævnte sygdomme, og vil appellere til nogle mennesker i et forsøg på at leve og spise sundere. Derfor kan sundhedsfremmende fødevarer spille en rolle i kosten og have indflydelse på folkesundheden. Kilde: Funktionelle Fødevarer, Fødevarestyrelsen. Markedet Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer 3

4 med det metaboliske syndrom også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen er ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Markedet for sundhedsfremmende fødevarer (i mia. USD) Europa 7 8,8 10,7 USA 19,7 28,6 36,6 Hertil kommer et betydeligt markedspotentiale i Asien. Tal for det asiatiske marked viser, at markedet for sundhedsfremmende fødevarer i 2002 var på 27,2 mia. USD, i ,6 mia. USD og forventes at vokse til 48 mia. USD i Samlet er det rimeligt at antage, at verdensmarkedet for sundhedsfremmende fødevarer derfor i 2008 har været mindst 74 mia. USD, og at det forventes at vokse til mindst 95,3 USD i Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Værdien af dette marked på globalt plan forventes at være 42 mia. USD i Kilde: Business Insights 2008 & Konkrete sundhedsfremmende ingredienser i Danmark Sundhedsfremmende ingredienser og fødevarer er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark og der har været en del skepsis overfor konceptet. De mest kendte ingredienser på markedet i Danmark, som har en sundhedsfremmende virkning, er probiotika, fiskeolie, fibre, beta-glucaner, fedterstattere og plantesteroler. Derudover er det velkendt, at hvert enkelt vitamin og mineral har en livsvigtig funktion for kroppen og kan således være gavnlig i større mængder i visse fødevarer. F.eks. er salt beriget med jod og margarine er beriget med A-, D- og E-vitamin. Ligeledes diskuteres i øjeblikket en eventuel berigelse med D-vitamin. 3. Kosttilskud Hvad er kosttilskud? Kosttilskud har til formål at supplere den normale kost. Kosttilskud er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Kosttilskud er som ordet antyder et tilskud til kosten og skal således udelukkende opfattes som supplement til den ellers daglige sunde og varierede kost. Nogle mennesker har et øget behov for vitaminer og mineraler lige så vel som nogle mennesker ikke spiser tilstrækkeligt sundt og varieret. Således kan kosttilskud være en væsentlig kilde til at dække behovet for vigtige vitaminer og mineraler. Dertil kommer at visse grupper i befolkningen har god gavn af kosttilskud, afhængig af kostvaner og livsstil i øvrigt. Indtag af kosttilskud Der er stor tradition for at spise kosttilskud i Danmark og Skandinavien sammenlignet med resten af Europa, primært ved at spise multivitamin piller. Nye data fra 2009 viser, at 51 % mænd og 68 % kvinder spiser kosttilskud i Danmark. 4

5 De mest spiste vitaminer er vitamin C, D og E. Salget af kosttilskud og naturlægemidler steg med 4,0 % i 2009 og D-vitamin viste største stigning i En rapport fra A.C. Nielsen viser, at 80 % af de mennesker som spiser kosttilskud, spiser et tilskud hver dag. Når der spørges til hensigten med at spise kosttilskud, nævnes at forebygge sygdom, at variere kosten, at øge immunforsvaret eller pga. rådgivning fra lægen, som primære grunde til at spise et kosttilskud. Disse tal bekræfter, at mange mennesker i Danmark har fokus på egen sundhed. Kilde: EJCN, november 2009 og rapport fra A.C. Nielsen. Markedet Tal fra Nutraceutisk Industri viser en samlet omsætning af kosttilskud og naturlægemidler på 2,1 mia.kr. og en eksport på 1,4 mia.kr. Nutraceutisk Industri dækker ca. 80 % af omsætningen af kosttilskud og naturlægemidler i Danmark. Kilde: Nutraceutisk Industri D-vitamin indtag i forhold til anbefalinger Danskernes Kostvaner 2008 viser at danskere spiser utilstrækkelige mængder af D-vitamin. Det gennemsnitlige indtag er 2,5 μg D-vitamin for voksne, hvorimod den anbefalede mængde er 7,5 μg. Der er således behov for et højere indtag af vitamin D. Fisk er en væsentlig kilde til D-vitamin. D-vitamin status i kroppen påvirkes udover kosten også af sollys. Vitaminet syntetiseres i huden, når den udsættes for sollysets ultraviolette bestråling. En stor del af den danske befolkning får dækket dele af behovet via solen. Da solen ikke skinner mange timer over vinteren er der stadig et behov for at danskerne generelt spiser større mængder D-vitamin for at komme op på det anbefalede niveau. 5. Fisk indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales at spise g fisk om ugen, hvilket svarer til at spise fisk 1-2 gange om ugen og bruge fiskepålæg jævnligt. Dette svarer til ca g pr. dag. Danskernes Kostvaner 2008 viser at gennemsnitsindtaget ligger på 16 g om dagen for voksne, hvilket svarer til en fiskefilet om ugen. Indtaget er således mindre end halvdelen af det anbefalede. Det lave indtag af fisk er en medvirkende årsag til befolkningens utilstrækkelige indtag af vitamin D. 6. Frugt og grønt indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales, at voksne dagligt spiser 600 g frugt og grøntsager. Danskernes Kostvaner 2008 viser at kvinder spiser mere end mænd, men i gennemsnit spiser danske voksne kun ca. 160 g grøntsager og 290 g frugt om dagen. 7. Fibre indtag i forhold til anbefalinger Ifølge Danskernes Kostvaner er indtaget af fibre ca. 21 g/dag for voksne. Derfor indtager langt de fleste voksne for lidt kostfibre bedømt ud fra det anbefalede indtag på g/dag. 5

6 8. Vedligeholdelse af godt helbred Ifølge en undersøgelse af TrygFonden og Mandag Morgen, om danskernes holdninger til forebyggelse og sundhedsfremme, er danskerne bekymrede for egen sundhed. Ifølge samme undersøgelse mener godt 80 % af de adspurgte, at det fortrinsvis er den enkeltes ansvar at leve sundt. Godt 70 % mener dog samtidig, at det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer og skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kan ændre vaner. Kilde: Danskernes måltidsvaner fra Food DTU. I 2006 aftalte ca danskere mellem år en forebyggende konsultation med deres læge. I 2009 var tallet næsten fordoblet. Kilde: Artikel fra Berlingske Tidende, februar Levemiddelalder og sundhedsudgifter Regeringen har som målsætning at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år. Den uafhængige analyseinstitution DREAM udarbejder årligt prognoser for udviklingen i middellevetiden i de kommende årtier. DREAM skønner i sin seneste befolkningsprognose fra 2008, at middellevetiden løftes med 1,8 år fra 2008 til Således kræver regerings målsætning om at øge levemiddelalderen med 3 år fokuseret indsats og handlingskompetence. Figur 3.1a på næste side viser middellevetid for OECD landene. Her ses, at den gennemsnitlige levealder for danskere er lavere end den gennemsnitlige levealder for andre europæere. 6

7 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Figur 3.2 på næste side viser offentlige udgifter til sundhed som andel af BNP og her ses, at Danmark er placeret i toppen af de udvalgte OECD lande. Det forekommer således, at indsatsen i sundhedsvæsenet målt ved ressourceforbruget på sundhedsområdet ikke umiddelbart kan forklare Danmarks placering på middellevetiden. 7

8 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Fakta om hjertekarsygdomme Prævalens Omkring danskere lever med en hjertesygdom. I en kommune med indbyggere er der ca. 17 % borgere med hjertesygdom. Mellem og danskere har hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Åreforsnævring, som også kaldes åreforkalkning påvirkes i høj grad af kolesterol i blodet, som igen påvirkes af den kost vi spiser. Det er især fedtstofferne som har en afgørende rolle, hvor mættet fedt (animalsk fedt) øger kolesterol og umættet fedt (vegetabilsk fedt) sænker kolesterol. Danskerne spiser generelt for meget mættet fedt, hvilket er uheldigt i forbindelse med udviklingen af hjertekarsygdomme. En undersøgelse fra USA, for nylig refereret i American Journal of Clinical Nutrition, fandt ingen sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og risikoen for at dø af en blodprop eller andre hjertekarsygdomme. Forskerne bag undersøgelsen pegede i højere grad på indtaget af simple kulhydrater, som risikofaktor for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme. Der er dog enighed om, at mættet fedt har en negativ effekt på kolesterol, og skal derfor indtages i moderate mængder. 8

9 Fibre og andre kostkomponenter kan også påvirke kolesterol i nogen grad og derfor spiller den individuelle kost en vigtig rolle, dels for mennesker med en hjertekarsygdom, men også som forebyggende faktor til at udvikle en hjertekarsygdom. Dødelighed for hjertekarsygdomme Mere end hver 4. dansker dør af en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er ikke længere den hyppigste dødsårsag blandt danskerne, nu dør flere af kræft end af hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom Kræftsygdom Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Dødelighed af hjertekarsygdom er faldet med 11 % fra 2005 til Bedre diagnosticering og behandling samt bedre medicinering er hovedårsagen til det store fald. Ændret livsstil er også en vigtig årsag til bedre overlevelse, og her er det også væsentligt, at færre danskere ryger. Omtrent lige mange mænd og kvinder dør af hjertekarsygdom, samlet set. Behandling af hjertekar-patienter på hospital Flere end danskere indlægges hvert år for hjertekarsygdom i Danmark. Derudover har hjertekarpatienter kontakt med hospitalernes ambulatorier og skadestuer i alt gange på et år Hjertekarsygdom koster De seneste opgørelser viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdomme, koster næsten 5 mia. kr. om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin og blodfortyndende medicin på 2,3 mia. kr. Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen og AJCN, Fakta om diabetes Prævalens 4 % af den danske befolkning er diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til ca danskere. Den gennemsnitlige årlige stigning for det totale antal diabetestilfælde fra 1997 til 2007 er 6,9 %. I 1999 havde ca (17 %) af befolkningen forstadier til Type 2-diabetes. Et estimat er, at personer i Danmark i 2008 havde forstadier til diabetes % af de personer med forstadier til Type-2 diabetes udvikler Type 2-diabetes inden for 3,5 år. 9

10 Type 1-diabetes og Type 2-diabetes Type-1 diabetes er en kronisk sygdom og bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Det vides ikke, hvad der udløser Type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges. Kun 5-10 % af det totale antal personer med diabetes er Type-1 diabetes, svarende til ca danskere. Type-2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i høj grad af usund livsstil. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges ved hjælp af kosten. For de mennesker som allerede har udviklet diabetes, er kosten ligeledes en vigtig faktor for at mindske symptomerne. Type 2-diabetes udgør ca. 80 % det totale antal personer med diabetes, svarende til ca danskere. Derudover formodes, at yderligere danskere har uopdaget Type 2-diabetes. Dødelighed Hver anden time dør en dansker af diabetes. I 2007 døde med diagnosticeret diabetes. Overdødelighed med diagnosticeret diabetes var i %. Dette svarer til, at diagnosticerede diabetikere dør årligt af diabetes. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. Kilde: Diabetes i tal, Diabetesforeningen. 12. Fakta om osteoporose Prævalens Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en både overset og underbehandlet sygdom. Hver tredje kvinde og hver femte mand i Danmark udvikler osteoporose. Ifølge WHO lider ca danskere over 50 år af osteoporose. Forekomsten af knoglebrud er stærkt afhængig af køn og alder og stiger markant efter års alderen. Antallet af danskere over 60 år vil stige med 50 % over de næste 25 år. Ved en uændret indsats på osteoporoseområdet, vil det betyde en stigning på 85 % i antallet af hoftebrud. Genetiske faktorer har stor betydning for den individuelle knoglemasse, hvorimod usund livsstil har stor betydning for det aldersbetingede knogletab. Et lavt indtag af kalcium og vitamin D øger risikoen for et knoglebrud. Mindre end halvdelen af den voksne danske befolkning opfylder de nordiske anbefalinger for kalcium indtag og endnu flere får utilstrækkelige mængder vitamin D. Kosten og indtag af vitaminer og mineraler er således vigtige faktorer i forebyggelse af osteoporose. Kilde: Osteoporoseforeningen og Vejledning til Udredning og Behandling af Osteoporose, Dansk Knoglemedicinsk Selskab

11 13. Fakta om overvægt Prævalens 40 % af de danske mænd er overvægtige (BMI 25) og hver 8. mand er svært overvægtig (BMI 30). 26 % af kvinderne er overvægtige og hver 9. kvinde er svært overvægtig. Hvert 9. barn blandt årige er overvægtigt. 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med 75 % siden Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI 35). Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen. Sundhedsstyrelsen. Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport. 14. Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud Der er i de seneste år kommet en samling af EU forordninger, der udstikker rammerne for udvikling og markedsføring af sundhedsfremmende fødevarer. Det drejer sig om anprisningsforordningen 1924/2006, berigelsesforordningen 1925/2006 og Novel Food forordningen 258/97. Disse forordninger skaber i fællesskab rammer om den videnskabelige dokumentation for ernæringsmæssig og fysiologisk effekt, grænseværdier for tilsætning af ernæringsmæssigt aktive stoffer og for sikkerhedsvurdering af nye fødevarer og ingredienser på markedet. Anprisningsforordningen 1924/2006 Grundlaget i anprisningsforordningen er at regulere, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger, der må skrives på fødevarer. Den angiver også, hvilke fødevarer, der i sig selv anses for at være tilstrækkelig sundhedsfremmende til at måtte bære en anprisning. Den overordnede hensigt med anprisningsforordningen er at sikre troværdighed af information til forbrugere, at sætte fælles rammer for hele industrien i EU, og at fremme udvikling af sundere produkter. 11

12 I forordningens bilag vil det fremgå, hvordan en anprisning skal formuleres og under hvilke betingelser, den kan anvendes. En liste over ernæringsanprisninger, der omfatter anprisninger som mindre fedt eller højt fiberindhold, er allerede vedtaget. For sundhedsanprisningers vedkommende skal alle forslag og ansøgningers videnskabelige grundlag vurderes først, før den endelige liste over sundhedsanprisninger vil fremgå af lovgivningen. Næringsprofilen er en central del af anprisningsforordningen. I næringsprofilen fastsættes der kriterier for, hvor meget mættet fedt, sukker og natrium, der må være i de fødevarer, der vil kunne anvende en anprisning. Forordningen trådte i kraft i 2006, men da centrale dele af rammerne stadig er under udarbejdelse, forventes det ikke, at forordningen fuldt ud får anvendelse før primo Berigelsesforordningen 1925/2006 Nogle sundhedsfremmende fødevarer skabes gennem berigelse. Det vil sige, den sundhedsfremmende virkning er øget gennem tilsætning af bioaktive ingredienser. Det drejer sig typisk om tilsætning af vitaminer og mineraler, men det kan i realiteten også være ved tilsætning af andre typer af stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt. Berigelsesforordningen sætter rammerne for, hvilke bioaktive stoffer, der må tilsættes fødevarer, under hvilke omstændigheder og i hvilke mængder. Således er det f.eks. ikke lovligt at berige ferske fødevarer. For andre fødevarer vil der både være en øvre og en nedre grænse for berigelsen. Berigelsesforordningen skal ses i sammenhæng med anprisningsforordningen. Således er det tankegangen, at der ikke er interesse for at berige fødevarer, hvis berigelsen ikke kan anprises og kommunikeres til forbrugerne. Forordningen har foreløbigt koncentreret sig om vitaminer og mineraler, hvor der stadig arbejdes med at fastlægge de øvre grænser for tilsætninger. De øvre grænser bliver fastlagt ud fra en vurdering af, hvor stort indtaget er i den normale kost af det pågældende sporstof og hvor meget rum, der bliver for at berige fødevarer, uden at der er befolkningsgrupper i EU, der risikerer et for højt indtag. Berigelsesforordningen er trådt i kraft i juni 2007, men den forventes først at have de centrale dele færdige primo Novel Food forordningen 258/97 Novel food forordningen fastsætter en tidsmæssig grænse for, hvornår fødevarer eller fødevareingredienser skal betragtes som nye i det europæiske fællesskab. Det er således fastlagt, at en fødevare eller en ingrediens er ny, hvis den ikke er set før maj 1997 i Europa. Det udløser en særlig sikkerhedsvurdering af fødevaren og ingrediensen, før den må markedsføres. Det er defineret nærmere, hvilke kategorier af ændringer, som kan udløse en Novel food godkendelse før markedsføring. Det omfatter bl.a. anvendelsen af en ikke gængs fremstillingsproces, som har medført betydelige ændringer i levnedsmidlernes eller levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. Dermed vil Novel Food forordningen bevirker, at markant nye sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser sikkerhedsvurderes, før de kan markedsføres i det indre marked. Novel Food forordningen er netop nu under revision, således at det bl.a. vil blive mere klart, hvilken beskyttelse, der er af nyudviklede ingredienser. 12

13 15. Afsluttende bemærkning Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig er vi danskere i høj grad plaget af det metaboliske syndrom, som kan forkorte vores liv og forringe vores livskvalitet. Regeringen har en målsætning om at danskerne skal leve i gennemsnit 3 år længere. Hvis det skal lykkes, skal der handling til. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. 13

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00923/Dep. sagsnr. 8957 Den 5. oktober 2011 FVM 934 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Producenter af kosttilskud og naturlægemidler

Producenter af kosttilskud og naturlægemidler Producenter af kosttilskud og naturlægemidler Ordet Nutraceuticals er en sammentrækning af ordene Nutrition (ernæring) og Pharmaceuticals (medicin). Det er en fælles betegnelse for produkter, hvis aktive

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-01536/Dep. sagsnr. 15256 Den 20. april 2012 FVM 026 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Guide: Bliv vegetar og lev længere Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10121/2014 Rev. 1 (POOL/E4/2014/10121/10121R1- EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om henholdsvis godkendelse og afvisning

Læs mere

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Godkendelsesprocedurer for nye bioaktive stoffer. Birgit Bønsager Landbrug & Fødevarer Den 17. juni 2015

Godkendelsesprocedurer for nye bioaktive stoffer. Birgit Bønsager Landbrug & Fødevarer Den 17. juni 2015 Godkendelsesprocedurer for nye bioaktive stoffer Birgit Bønsager Landbrug & Fødevarer Den 17. juni 2015 Indhold Hvilke regler findes på området Hvad er novel food Godkendelsesproces for novel food Lidt

Læs mere

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere