4. D-vitamin indtag og status side Fisk indtag og anbefaling side Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 7. Fiber indtag og anbefaling side 5 8. Vedligeholdelse af godt helbred.side 6 9. Levemiddelalder og sundhedsudgifter side Fakta om hjertekarsygdomme..side Fakta om diabetes..side Fakta om osteoporose..side Fakta om overvægt...side Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud.side Afsluttende bemærkning...side 13 1

2 1. Resumé Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer med det metaboliske syndrom, også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen af ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begreberne dækker over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, der kan fremme sundheden eller reducere risikoen for at udvikle sygdomme. Eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er bl.a. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og mejeriprodukter med probiotika. Kosttilskud har til formål, at supplere den normale kost og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Samfundet står over for en række massive udfordringer med det metaboliske syndrom, som koster milliarder af kroner hvert år. Dertil kommer, at livskvaliteten forringes væsentligt hos de mennesker, der hvert år rammes af sygdomme. Regeringen har sat sig en klar målsætning om, at danskerne i gennemsnit skal leve 3 år længere. Hvis det mål skal nås, kræver det en bred og målrettet indsats, blandt andet i forhold til at forbedre kosten i befolkningen. Der er behov for nye løsninger og muligheder. Det metaboliske syndrom påvirkes i høj grad af usund levevis. Kosten er en af flere faktorer, som har en vigtig plads i en forebyggende indsats. Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. I denne pjece findes fakta om sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud, herunder markedet og vækstpotentialet. Ligeledes findes tal for hjertekarsygdomme, diabetes, fedme og osteoporose samt tal for middelalderlevetid og sundhedsudgifter. Kostindtag og kostanbefalinger fra Danskernes kostvaner er kort berørt for D-vitamin, fisk, frugt og grønt samt fiber. Fakta om lovgivning på området er ligeledes inkluderet. Marts

3 2. Fakta om sundhedsfremmende fødevarer Hvad er sundhedsfremmende fødevarer? Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begge begreber bygger over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. Et eksempel på sundhedsfremmende fødevarer, fra før begrebet var opfundet, er skummetmælk. Det er mælk, hvor næsten alt fedt er fjernet, men hovedparten af mælkens vigtige indholdsstoffer som kalk, vitaminer, mineraler og protein er bevaret. Nyere eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er f.eks. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og syrnede mælkeprodukter med probiotika. Hvad skal vi med sundhedsfremmende fødevarer? De senere års forskning tyder på, at mange stoffer i kosten kan forebygge sygdom. Mange mennesker er blevet klar over, at kosten som helhed spiller en stor rolle for sundheden og levealderen. De fleste mennesker spiser for meget fedt og for lidt fiber, og det er en af årsagerne til de såkaldte velfærdssygdomme. Filosofien bag sundhedsfremmende fødevarer er, at gavnlige stoffer tilsættes en fødevare, eller uønskede stoffer som f.eks. fedt fjernes. Hvis man ikke kan lide fisk, kan man f.eks. få fiskeolierne indbagt i et brød. Eller hvis man ikke drikker mælk, kan man få kalkbehovet dækket ved at drikke eller spise en anden fødevarer, tilsat kalcium. I sundhedsfremmende fødevarer udnyttes den ernæringsfaglige viden vi har i dag. Tilsætning af gavnlige ingredienser forbedrer fødevaren i en sundere og ernæringsrigtig retning f.eks. ved at tilsætte fibre, D- vitamin eller fiskeolie. For og imod sundhedsfremmende fødevarer En sund og varieret kost er tilstrækkeligt og opfylder kroppens behov for vitaminer og mineraler. Det kan derfor diskuteres, om vi har behov for kosttilskud og specielt udviklede produkter, som sundhedsfremmende fødevarer. Nogle eksperter mener, at mad ikke er medicin, og at sund og varieret kost stadig er tilstrækkeligt samt det bedste og mest gennemprøvede råd til befolkningen. Andre eksperter mener, at det kan være positivt med nye produkter med gavnlige egenskaber. Særligt i lyset af det metaboliske syndrom, som mange danskere lider af. Fedme, hjertekarsygdomme, diabetes og osteoporose er alle sygdomme, som belaster samfundet økonomisk, og som forringer livskvaliteten hos de ramte personer. Samtidig er det sygdomme, som kan påvirkes væsentligt ved sund levevis og heriblandt sund kost. Det metaboliske syndrom er således oftest en effekt af dårlig og forkert kost og livsstil. Nogle ingredienser, vitaminer og mineraler, har særlige positive effekter på de nævnte sygdomme, og vil appellere til nogle mennesker i et forsøg på at leve og spise sundere. Derfor kan sundhedsfremmende fødevarer spille en rolle i kosten og have indflydelse på folkesundheden. Kilde: Funktionelle Fødevarer, Fødevarestyrelsen. Markedet Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer 3

4 med det metaboliske syndrom også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen er ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Markedet for sundhedsfremmende fødevarer (i mia. USD) Europa 7 8,8 10,7 USA 19,7 28,6 36,6 Hertil kommer et betydeligt markedspotentiale i Asien. Tal for det asiatiske marked viser, at markedet for sundhedsfremmende fødevarer i 2002 var på 27,2 mia. USD, i ,6 mia. USD og forventes at vokse til 48 mia. USD i Samlet er det rimeligt at antage, at verdensmarkedet for sundhedsfremmende fødevarer derfor i 2008 har været mindst 74 mia. USD, og at det forventes at vokse til mindst 95,3 USD i Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Værdien af dette marked på globalt plan forventes at være 42 mia. USD i Kilde: Business Insights 2008 & Konkrete sundhedsfremmende ingredienser i Danmark Sundhedsfremmende ingredienser og fødevarer er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark og der har været en del skepsis overfor konceptet. De mest kendte ingredienser på markedet i Danmark, som har en sundhedsfremmende virkning, er probiotika, fiskeolie, fibre, beta-glucaner, fedterstattere og plantesteroler. Derudover er det velkendt, at hvert enkelt vitamin og mineral har en livsvigtig funktion for kroppen og kan således være gavnlig i større mængder i visse fødevarer. F.eks. er salt beriget med jod og margarine er beriget med A-, D- og E-vitamin. Ligeledes diskuteres i øjeblikket en eventuel berigelse med D-vitamin. 3. Kosttilskud Hvad er kosttilskud? Kosttilskud har til formål at supplere den normale kost. Kosttilskud er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Kosttilskud er som ordet antyder et tilskud til kosten og skal således udelukkende opfattes som supplement til den ellers daglige sunde og varierede kost. Nogle mennesker har et øget behov for vitaminer og mineraler lige så vel som nogle mennesker ikke spiser tilstrækkeligt sundt og varieret. Således kan kosttilskud være en væsentlig kilde til at dække behovet for vigtige vitaminer og mineraler. Dertil kommer at visse grupper i befolkningen har god gavn af kosttilskud, afhængig af kostvaner og livsstil i øvrigt. Indtag af kosttilskud Der er stor tradition for at spise kosttilskud i Danmark og Skandinavien sammenlignet med resten af Europa, primært ved at spise multivitamin piller. Nye data fra 2009 viser, at 51 % mænd og 68 % kvinder spiser kosttilskud i Danmark. 4

5 De mest spiste vitaminer er vitamin C, D og E. Salget af kosttilskud og naturlægemidler steg med 4,0 % i 2009 og D-vitamin viste største stigning i En rapport fra A.C. Nielsen viser, at 80 % af de mennesker som spiser kosttilskud, spiser et tilskud hver dag. Når der spørges til hensigten med at spise kosttilskud, nævnes at forebygge sygdom, at variere kosten, at øge immunforsvaret eller pga. rådgivning fra lægen, som primære grunde til at spise et kosttilskud. Disse tal bekræfter, at mange mennesker i Danmark har fokus på egen sundhed. Kilde: EJCN, november 2009 og rapport fra A.C. Nielsen. Markedet Tal fra Nutraceutisk Industri viser en samlet omsætning af kosttilskud og naturlægemidler på 2,1 mia.kr. og en eksport på 1,4 mia.kr. Nutraceutisk Industri dækker ca. 80 % af omsætningen af kosttilskud og naturlægemidler i Danmark. Kilde: Nutraceutisk Industri D-vitamin indtag i forhold til anbefalinger Danskernes Kostvaner 2008 viser at danskere spiser utilstrækkelige mængder af D-vitamin. Det gennemsnitlige indtag er 2,5 μg D-vitamin for voksne, hvorimod den anbefalede mængde er 7,5 μg. Der er således behov for et højere indtag af vitamin D. Fisk er en væsentlig kilde til D-vitamin. D-vitamin status i kroppen påvirkes udover kosten også af sollys. Vitaminet syntetiseres i huden, når den udsættes for sollysets ultraviolette bestråling. En stor del af den danske befolkning får dækket dele af behovet via solen. Da solen ikke skinner mange timer over vinteren er der stadig et behov for at danskerne generelt spiser større mængder D-vitamin for at komme op på det anbefalede niveau. 5. Fisk indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales at spise g fisk om ugen, hvilket svarer til at spise fisk 1-2 gange om ugen og bruge fiskepålæg jævnligt. Dette svarer til ca g pr. dag. Danskernes Kostvaner 2008 viser at gennemsnitsindtaget ligger på 16 g om dagen for voksne, hvilket svarer til en fiskefilet om ugen. Indtaget er således mindre end halvdelen af det anbefalede. Det lave indtag af fisk er en medvirkende årsag til befolkningens utilstrækkelige indtag af vitamin D. 6. Frugt og grønt indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales, at voksne dagligt spiser 600 g frugt og grøntsager. Danskernes Kostvaner 2008 viser at kvinder spiser mere end mænd, men i gennemsnit spiser danske voksne kun ca. 160 g grøntsager og 290 g frugt om dagen. 7. Fibre indtag i forhold til anbefalinger Ifølge Danskernes Kostvaner er indtaget af fibre ca. 21 g/dag for voksne. Derfor indtager langt de fleste voksne for lidt kostfibre bedømt ud fra det anbefalede indtag på g/dag. 5

6 8. Vedligeholdelse af godt helbred Ifølge en undersøgelse af TrygFonden og Mandag Morgen, om danskernes holdninger til forebyggelse og sundhedsfremme, er danskerne bekymrede for egen sundhed. Ifølge samme undersøgelse mener godt 80 % af de adspurgte, at det fortrinsvis er den enkeltes ansvar at leve sundt. Godt 70 % mener dog samtidig, at det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer og skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kan ændre vaner. Kilde: Danskernes måltidsvaner fra Food DTU. I 2006 aftalte ca danskere mellem år en forebyggende konsultation med deres læge. I 2009 var tallet næsten fordoblet. Kilde: Artikel fra Berlingske Tidende, februar Levemiddelalder og sundhedsudgifter Regeringen har som målsætning at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år. Den uafhængige analyseinstitution DREAM udarbejder årligt prognoser for udviklingen i middellevetiden i de kommende årtier. DREAM skønner i sin seneste befolkningsprognose fra 2008, at middellevetiden løftes med 1,8 år fra 2008 til Således kræver regerings målsætning om at øge levemiddelalderen med 3 år fokuseret indsats og handlingskompetence. Figur 3.1a på næste side viser middellevetid for OECD landene. Her ses, at den gennemsnitlige levealder for danskere er lavere end den gennemsnitlige levealder for andre europæere. 6

7 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Figur 3.2 på næste side viser offentlige udgifter til sundhed som andel af BNP og her ses, at Danmark er placeret i toppen af de udvalgte OECD lande. Det forekommer således, at indsatsen i sundhedsvæsenet målt ved ressourceforbruget på sundhedsområdet ikke umiddelbart kan forklare Danmarks placering på middellevetiden. 7

8 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Fakta om hjertekarsygdomme Prævalens Omkring danskere lever med en hjertesygdom. I en kommune med indbyggere er der ca. 17 % borgere med hjertesygdom. Mellem og danskere har hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Åreforsnævring, som også kaldes åreforkalkning påvirkes i høj grad af kolesterol i blodet, som igen påvirkes af den kost vi spiser. Det er især fedtstofferne som har en afgørende rolle, hvor mættet fedt (animalsk fedt) øger kolesterol og umættet fedt (vegetabilsk fedt) sænker kolesterol. Danskerne spiser generelt for meget mættet fedt, hvilket er uheldigt i forbindelse med udviklingen af hjertekarsygdomme. En undersøgelse fra USA, for nylig refereret i American Journal of Clinical Nutrition, fandt ingen sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og risikoen for at dø af en blodprop eller andre hjertekarsygdomme. Forskerne bag undersøgelsen pegede i højere grad på indtaget af simple kulhydrater, som risikofaktor for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme. Der er dog enighed om, at mættet fedt har en negativ effekt på kolesterol, og skal derfor indtages i moderate mængder. 8

9 Fibre og andre kostkomponenter kan også påvirke kolesterol i nogen grad og derfor spiller den individuelle kost en vigtig rolle, dels for mennesker med en hjertekarsygdom, men også som forebyggende faktor til at udvikle en hjertekarsygdom. Dødelighed for hjertekarsygdomme Mere end hver 4. dansker dør af en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er ikke længere den hyppigste dødsårsag blandt danskerne, nu dør flere af kræft end af hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom Kræftsygdom Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Dødelighed af hjertekarsygdom er faldet med 11 % fra 2005 til Bedre diagnosticering og behandling samt bedre medicinering er hovedårsagen til det store fald. Ændret livsstil er også en vigtig årsag til bedre overlevelse, og her er det også væsentligt, at færre danskere ryger. Omtrent lige mange mænd og kvinder dør af hjertekarsygdom, samlet set. Behandling af hjertekar-patienter på hospital Flere end danskere indlægges hvert år for hjertekarsygdom i Danmark. Derudover har hjertekarpatienter kontakt med hospitalernes ambulatorier og skadestuer i alt gange på et år Hjertekarsygdom koster De seneste opgørelser viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdomme, koster næsten 5 mia. kr. om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin og blodfortyndende medicin på 2,3 mia. kr. Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen og AJCN, Fakta om diabetes Prævalens 4 % af den danske befolkning er diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til ca danskere. Den gennemsnitlige årlige stigning for det totale antal diabetestilfælde fra 1997 til 2007 er 6,9 %. I 1999 havde ca (17 %) af befolkningen forstadier til Type 2-diabetes. Et estimat er, at personer i Danmark i 2008 havde forstadier til diabetes % af de personer med forstadier til Type-2 diabetes udvikler Type 2-diabetes inden for 3,5 år. 9

10 Type 1-diabetes og Type 2-diabetes Type-1 diabetes er en kronisk sygdom og bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Det vides ikke, hvad der udløser Type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges. Kun 5-10 % af det totale antal personer med diabetes er Type-1 diabetes, svarende til ca danskere. Type-2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i høj grad af usund livsstil. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges ved hjælp af kosten. For de mennesker som allerede har udviklet diabetes, er kosten ligeledes en vigtig faktor for at mindske symptomerne. Type 2-diabetes udgør ca. 80 % det totale antal personer med diabetes, svarende til ca danskere. Derudover formodes, at yderligere danskere har uopdaget Type 2-diabetes. Dødelighed Hver anden time dør en dansker af diabetes. I 2007 døde med diagnosticeret diabetes. Overdødelighed med diagnosticeret diabetes var i %. Dette svarer til, at diagnosticerede diabetikere dør årligt af diabetes. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. Kilde: Diabetes i tal, Diabetesforeningen. 12. Fakta om osteoporose Prævalens Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en både overset og underbehandlet sygdom. Hver tredje kvinde og hver femte mand i Danmark udvikler osteoporose. Ifølge WHO lider ca danskere over 50 år af osteoporose. Forekomsten af knoglebrud er stærkt afhængig af køn og alder og stiger markant efter års alderen. Antallet af danskere over 60 år vil stige med 50 % over de næste 25 år. Ved en uændret indsats på osteoporoseområdet, vil det betyde en stigning på 85 % i antallet af hoftebrud. Genetiske faktorer har stor betydning for den individuelle knoglemasse, hvorimod usund livsstil har stor betydning for det aldersbetingede knogletab. Et lavt indtag af kalcium og vitamin D øger risikoen for et knoglebrud. Mindre end halvdelen af den voksne danske befolkning opfylder de nordiske anbefalinger for kalcium indtag og endnu flere får utilstrækkelige mængder vitamin D. Kosten og indtag af vitaminer og mineraler er således vigtige faktorer i forebyggelse af osteoporose. Kilde: Osteoporoseforeningen og Vejledning til Udredning og Behandling af Osteoporose, Dansk Knoglemedicinsk Selskab

11 13. Fakta om overvægt Prævalens 40 % af de danske mænd er overvægtige (BMI 25) og hver 8. mand er svært overvægtig (BMI 30). 26 % af kvinderne er overvægtige og hver 9. kvinde er svært overvægtig. Hvert 9. barn blandt årige er overvægtigt. 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med 75 % siden Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI 35). Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen. Sundhedsstyrelsen. Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport. 14. Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud Der er i de seneste år kommet en samling af EU forordninger, der udstikker rammerne for udvikling og markedsføring af sundhedsfremmende fødevarer. Det drejer sig om anprisningsforordningen 1924/2006, berigelsesforordningen 1925/2006 og Novel Food forordningen 258/97. Disse forordninger skaber i fællesskab rammer om den videnskabelige dokumentation for ernæringsmæssig og fysiologisk effekt, grænseværdier for tilsætning af ernæringsmæssigt aktive stoffer og for sikkerhedsvurdering af nye fødevarer og ingredienser på markedet. Anprisningsforordningen 1924/2006 Grundlaget i anprisningsforordningen er at regulere, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger, der må skrives på fødevarer. Den angiver også, hvilke fødevarer, der i sig selv anses for at være tilstrækkelig sundhedsfremmende til at måtte bære en anprisning. Den overordnede hensigt med anprisningsforordningen er at sikre troværdighed af information til forbrugere, at sætte fælles rammer for hele industrien i EU, og at fremme udvikling af sundere produkter. 11

12 I forordningens bilag vil det fremgå, hvordan en anprisning skal formuleres og under hvilke betingelser, den kan anvendes. En liste over ernæringsanprisninger, der omfatter anprisninger som mindre fedt eller højt fiberindhold, er allerede vedtaget. For sundhedsanprisningers vedkommende skal alle forslag og ansøgningers videnskabelige grundlag vurderes først, før den endelige liste over sundhedsanprisninger vil fremgå af lovgivningen. Næringsprofilen er en central del af anprisningsforordningen. I næringsprofilen fastsættes der kriterier for, hvor meget mættet fedt, sukker og natrium, der må være i de fødevarer, der vil kunne anvende en anprisning. Forordningen trådte i kraft i 2006, men da centrale dele af rammerne stadig er under udarbejdelse, forventes det ikke, at forordningen fuldt ud får anvendelse før primo Berigelsesforordningen 1925/2006 Nogle sundhedsfremmende fødevarer skabes gennem berigelse. Det vil sige, den sundhedsfremmende virkning er øget gennem tilsætning af bioaktive ingredienser. Det drejer sig typisk om tilsætning af vitaminer og mineraler, men det kan i realiteten også være ved tilsætning af andre typer af stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt. Berigelsesforordningen sætter rammerne for, hvilke bioaktive stoffer, der må tilsættes fødevarer, under hvilke omstændigheder og i hvilke mængder. Således er det f.eks. ikke lovligt at berige ferske fødevarer. For andre fødevarer vil der både være en øvre og en nedre grænse for berigelsen. Berigelsesforordningen skal ses i sammenhæng med anprisningsforordningen. Således er det tankegangen, at der ikke er interesse for at berige fødevarer, hvis berigelsen ikke kan anprises og kommunikeres til forbrugerne. Forordningen har foreløbigt koncentreret sig om vitaminer og mineraler, hvor der stadig arbejdes med at fastlægge de øvre grænser for tilsætninger. De øvre grænser bliver fastlagt ud fra en vurdering af, hvor stort indtaget er i den normale kost af det pågældende sporstof og hvor meget rum, der bliver for at berige fødevarer, uden at der er befolkningsgrupper i EU, der risikerer et for højt indtag. Berigelsesforordningen er trådt i kraft i juni 2007, men den forventes først at have de centrale dele færdige primo Novel Food forordningen 258/97 Novel food forordningen fastsætter en tidsmæssig grænse for, hvornår fødevarer eller fødevareingredienser skal betragtes som nye i det europæiske fællesskab. Det er således fastlagt, at en fødevare eller en ingrediens er ny, hvis den ikke er set før maj 1997 i Europa. Det udløser en særlig sikkerhedsvurdering af fødevaren og ingrediensen, før den må markedsføres. Det er defineret nærmere, hvilke kategorier af ændringer, som kan udløse en Novel food godkendelse før markedsføring. Det omfatter bl.a. anvendelsen af en ikke gængs fremstillingsproces, som har medført betydelige ændringer i levnedsmidlernes eller levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. Dermed vil Novel Food forordningen bevirker, at markant nye sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser sikkerhedsvurderes, før de kan markedsføres i det indre marked. Novel Food forordningen er netop nu under revision, således at det bl.a. vil blive mere klart, hvilken beskyttelse, der er af nyudviklede ingredienser. 12

13 15. Afsluttende bemærkning Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig er vi danskere i høj grad plaget af det metaboliske syndrom, som kan forkorte vores liv og forringe vores livskvalitet. Regeringen har en målsætning om at danskerne skal leve i gennemsnit 3 år længere. Hvis det skal lykkes, skal der handling til. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. 13

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

NOTATER FRA FØDEVARESTYRELSENS KONTAKTGRUPPE OG DIALOGFORUM FOR ANPRISNINGER, MED KOMMENTARER TIL GRØN TE PROBLEMATIKKEN

NOTATER FRA FØDEVARESTYRELSENS KONTAKTGRUPPE OG DIALOGFORUM FOR ANPRISNINGER, MED KOMMENTARER TIL GRØN TE PROBLEMATIKKEN NOTATER FRA FØDEVARESTYRELSENS KONTAKTGRUPPE OG DIALOGFORUM FOR ANPRISNINGER, MED KOMMENTARER TIL GRØN TE PROBLEMATIKKEN Møde d. 25. nov. 2014 i Fødevarestyrelsens kontaktgruppe og i Dialogforum for anprisninger.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere