4. D-vitamin indtag og status side Fisk indtag og anbefaling side Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 7. Fiber indtag og anbefaling side 5 8. Vedligeholdelse af godt helbred.side 6 9. Levemiddelalder og sundhedsudgifter side Fakta om hjertekarsygdomme..side Fakta om diabetes..side Fakta om osteoporose..side Fakta om overvægt...side Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud.side Afsluttende bemærkning...side 13 1

2 1. Resumé Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer med det metaboliske syndrom, også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen af ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begreberne dækker over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, der kan fremme sundheden eller reducere risikoen for at udvikle sygdomme. Eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er bl.a. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og mejeriprodukter med probiotika. Kosttilskud har til formål, at supplere den normale kost og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Samfundet står over for en række massive udfordringer med det metaboliske syndrom, som koster milliarder af kroner hvert år. Dertil kommer, at livskvaliteten forringes væsentligt hos de mennesker, der hvert år rammes af sygdomme. Regeringen har sat sig en klar målsætning om, at danskerne i gennemsnit skal leve 3 år længere. Hvis det mål skal nås, kræver det en bred og målrettet indsats, blandt andet i forhold til at forbedre kosten i befolkningen. Der er behov for nye løsninger og muligheder. Det metaboliske syndrom påvirkes i høj grad af usund levevis. Kosten er en af flere faktorer, som har en vigtig plads i en forebyggende indsats. Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. I denne pjece findes fakta om sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud, herunder markedet og vækstpotentialet. Ligeledes findes tal for hjertekarsygdomme, diabetes, fedme og osteoporose samt tal for middelalderlevetid og sundhedsudgifter. Kostindtag og kostanbefalinger fra Danskernes kostvaner er kort berørt for D-vitamin, fisk, frugt og grønt samt fiber. Fakta om lovgivning på området er ligeledes inkluderet. Marts

3 2. Fakta om sundhedsfremmende fødevarer Hvad er sundhedsfremmende fødevarer? Sundhedsfremmende fødevarer er et synonymt ord for funktionelle fødevarer. Begge begreber bygger over mad, der er specielt udviklet til at have bestemte positive virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. Et eksempel på sundhedsfremmende fødevarer, fra før begrebet var opfundet, er skummetmælk. Det er mælk, hvor næsten alt fedt er fjernet, men hovedparten af mælkens vigtige indholdsstoffer som kalk, vitaminer, mineraler og protein er bevaret. Nyere eksempler på sundhedsfremmende fødevarer er f.eks. frugtdrik med kalcium, margarine med plantestoler, brød med fiskeolie og syrnede mælkeprodukter med probiotika. Hvad skal vi med sundhedsfremmende fødevarer? De senere års forskning tyder på, at mange stoffer i kosten kan forebygge sygdom. Mange mennesker er blevet klar over, at kosten som helhed spiller en stor rolle for sundheden og levealderen. De fleste mennesker spiser for meget fedt og for lidt fiber, og det er en af årsagerne til de såkaldte velfærdssygdomme. Filosofien bag sundhedsfremmende fødevarer er, at gavnlige stoffer tilsættes en fødevare, eller uønskede stoffer som f.eks. fedt fjernes. Hvis man ikke kan lide fisk, kan man f.eks. få fiskeolierne indbagt i et brød. Eller hvis man ikke drikker mælk, kan man få kalkbehovet dækket ved at drikke eller spise en anden fødevarer, tilsat kalcium. I sundhedsfremmende fødevarer udnyttes den ernæringsfaglige viden vi har i dag. Tilsætning af gavnlige ingredienser forbedrer fødevaren i en sundere og ernæringsrigtig retning f.eks. ved at tilsætte fibre, D- vitamin eller fiskeolie. For og imod sundhedsfremmende fødevarer En sund og varieret kost er tilstrækkeligt og opfylder kroppens behov for vitaminer og mineraler. Det kan derfor diskuteres, om vi har behov for kosttilskud og specielt udviklede produkter, som sundhedsfremmende fødevarer. Nogle eksperter mener, at mad ikke er medicin, og at sund og varieret kost stadig er tilstrækkeligt samt det bedste og mest gennemprøvede råd til befolkningen. Andre eksperter mener, at det kan være positivt med nye produkter med gavnlige egenskaber. Særligt i lyset af det metaboliske syndrom, som mange danskere lider af. Fedme, hjertekarsygdomme, diabetes og osteoporose er alle sygdomme, som belaster samfundet økonomisk, og som forringer livskvaliteten hos de ramte personer. Samtidig er det sygdomme, som kan påvirkes væsentligt ved sund levevis og heriblandt sund kost. Det metaboliske syndrom er således oftest en effekt af dårlig og forkert kost og livsstil. Nogle ingredienser, vitaminer og mineraler, har særlige positive effekter på de nævnte sygdomme, og vil appellere til nogle mennesker i et forsøg på at leve og spise sundere. Derfor kan sundhedsfremmende fødevarer spille en rolle i kosten og have indflydelse på folkesundheden. Kilde: Funktionelle Fødevarer, Fødevarestyrelsen. Markedet Markedet for sundhedsfremmende fødevarer er vokset betydeligt gennem de senere år og det er en tendens, der forventes at fortsætte. Markedet er drevet af en stigende interesse for sundhed både i den vestlige verden og i Asien. Sundhed er en global trend, der blandt andet følger af de stigende problemer 3

4 med det metaboliske syndrom også kaldet livsstilssygdomme. Hertil kommer, at andelen er ældre mennesker vokser, hvilket vil have betydning for efterspørgslen på sundhedsfremmende fødevarer. Markedet for sundhedsfremmende fødevarer (i mia. USD) Europa 7 8,8 10,7 USA 19,7 28,6 36,6 Hertil kommer et betydeligt markedspotentiale i Asien. Tal for det asiatiske marked viser, at markedet for sundhedsfremmende fødevarer i 2002 var på 27,2 mia. USD, i ,6 mia. USD og forventes at vokse til 48 mia. USD i Samlet er det rimeligt at antage, at verdensmarkedet for sundhedsfremmende fødevarer derfor i 2008 har været mindst 74 mia. USD, og at det forventes at vokse til mindst 95,3 USD i Med det voksende globale marked for sundhedsfremmende fødevarer herunder kosttilskud, følger også et voksende marked for fødevareingredienser. Værdien af dette marked på globalt plan forventes at være 42 mia. USD i Kilde: Business Insights 2008 & Konkrete sundhedsfremmende ingredienser i Danmark Sundhedsfremmende ingredienser og fødevarer er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark og der har været en del skepsis overfor konceptet. De mest kendte ingredienser på markedet i Danmark, som har en sundhedsfremmende virkning, er probiotika, fiskeolie, fibre, beta-glucaner, fedterstattere og plantesteroler. Derudover er det velkendt, at hvert enkelt vitamin og mineral har en livsvigtig funktion for kroppen og kan således være gavnlig i større mængder i visse fødevarer. F.eks. er salt beriget med jod og margarine er beriget med A-, D- og E-vitamin. Ligeledes diskuteres i øjeblikket en eventuel berigelse med D-vitamin. 3. Kosttilskud Hvad er kosttilskud? Kosttilskud har til formål at supplere den normale kost. Kosttilskud er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning og de markedsføres i dosisform. Kosttilskud er som ordet antyder et tilskud til kosten og skal således udelukkende opfattes som supplement til den ellers daglige sunde og varierede kost. Nogle mennesker har et øget behov for vitaminer og mineraler lige så vel som nogle mennesker ikke spiser tilstrækkeligt sundt og varieret. Således kan kosttilskud være en væsentlig kilde til at dække behovet for vigtige vitaminer og mineraler. Dertil kommer at visse grupper i befolkningen har god gavn af kosttilskud, afhængig af kostvaner og livsstil i øvrigt. Indtag af kosttilskud Der er stor tradition for at spise kosttilskud i Danmark og Skandinavien sammenlignet med resten af Europa, primært ved at spise multivitamin piller. Nye data fra 2009 viser, at 51 % mænd og 68 % kvinder spiser kosttilskud i Danmark. 4

5 De mest spiste vitaminer er vitamin C, D og E. Salget af kosttilskud og naturlægemidler steg med 4,0 % i 2009 og D-vitamin viste største stigning i En rapport fra A.C. Nielsen viser, at 80 % af de mennesker som spiser kosttilskud, spiser et tilskud hver dag. Når der spørges til hensigten med at spise kosttilskud, nævnes at forebygge sygdom, at variere kosten, at øge immunforsvaret eller pga. rådgivning fra lægen, som primære grunde til at spise et kosttilskud. Disse tal bekræfter, at mange mennesker i Danmark har fokus på egen sundhed. Kilde: EJCN, november 2009 og rapport fra A.C. Nielsen. Markedet Tal fra Nutraceutisk Industri viser en samlet omsætning af kosttilskud og naturlægemidler på 2,1 mia.kr. og en eksport på 1,4 mia.kr. Nutraceutisk Industri dækker ca. 80 % af omsætningen af kosttilskud og naturlægemidler i Danmark. Kilde: Nutraceutisk Industri D-vitamin indtag i forhold til anbefalinger Danskernes Kostvaner 2008 viser at danskere spiser utilstrækkelige mængder af D-vitamin. Det gennemsnitlige indtag er 2,5 μg D-vitamin for voksne, hvorimod den anbefalede mængde er 7,5 μg. Der er således behov for et højere indtag af vitamin D. Fisk er en væsentlig kilde til D-vitamin. D-vitamin status i kroppen påvirkes udover kosten også af sollys. Vitaminet syntetiseres i huden, når den udsættes for sollysets ultraviolette bestråling. En stor del af den danske befolkning får dækket dele af behovet via solen. Da solen ikke skinner mange timer over vinteren er der stadig et behov for at danskerne generelt spiser større mængder D-vitamin for at komme op på det anbefalede niveau. 5. Fisk indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales at spise g fisk om ugen, hvilket svarer til at spise fisk 1-2 gange om ugen og bruge fiskepålæg jævnligt. Dette svarer til ca g pr. dag. Danskernes Kostvaner 2008 viser at gennemsnitsindtaget ligger på 16 g om dagen for voksne, hvilket svarer til en fiskefilet om ugen. Indtaget er således mindre end halvdelen af det anbefalede. Det lave indtag af fisk er en medvirkende årsag til befolkningens utilstrækkelige indtag af vitamin D. 6. Frugt og grønt indtag i forhold til anbefalinger Det anbefales, at voksne dagligt spiser 600 g frugt og grøntsager. Danskernes Kostvaner 2008 viser at kvinder spiser mere end mænd, men i gennemsnit spiser danske voksne kun ca. 160 g grøntsager og 290 g frugt om dagen. 7. Fibre indtag i forhold til anbefalinger Ifølge Danskernes Kostvaner er indtaget af fibre ca. 21 g/dag for voksne. Derfor indtager langt de fleste voksne for lidt kostfibre bedømt ud fra det anbefalede indtag på g/dag. 5

6 8. Vedligeholdelse af godt helbred Ifølge en undersøgelse af TrygFonden og Mandag Morgen, om danskernes holdninger til forebyggelse og sundhedsfremme, er danskerne bekymrede for egen sundhed. Ifølge samme undersøgelse mener godt 80 % af de adspurgte, at det fortrinsvis er den enkeltes ansvar at leve sundt. Godt 70 % mener dog samtidig, at det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer og skabe de bedst mulige betingelser for, at den enkelte kan ændre vaner. Kilde: Danskernes måltidsvaner fra Food DTU. I 2006 aftalte ca danskere mellem år en forebyggende konsultation med deres læge. I 2009 var tallet næsten fordoblet. Kilde: Artikel fra Berlingske Tidende, februar Levemiddelalder og sundhedsudgifter Regeringen har som målsætning at forlænge danskernes middellevetid med 3 år over de næste 10 år. Den uafhængige analyseinstitution DREAM udarbejder årligt prognoser for udviklingen i middellevetiden i de kommende årtier. DREAM skønner i sin seneste befolkningsprognose fra 2008, at middellevetiden løftes med 1,8 år fra 2008 til Således kræver regerings målsætning om at øge levemiddelalderen med 3 år fokuseret indsats og handlingskompetence. Figur 3.1a på næste side viser middellevetid for OECD landene. Her ses, at den gennemsnitlige levealder for danskere er lavere end den gennemsnitlige levealder for andre europæere. 6

7 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Figur 3.2 på næste side viser offentlige udgifter til sundhed som andel af BNP og her ses, at Danmark er placeret i toppen af de udvalgte OECD lande. Det forekommer således, at indsatsen i sundhedsvæsenet målt ved ressourceforbruget på sundhedsområdet ikke umiddelbart kan forklare Danmarks placering på middellevetiden. 7

8 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport Fakta om hjertekarsygdomme Prævalens Omkring danskere lever med en hjertesygdom. I en kommune med indbyggere er der ca. 17 % borgere med hjertesygdom. Mellem og danskere har hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Åreforsnævring, som også kaldes åreforkalkning påvirkes i høj grad af kolesterol i blodet, som igen påvirkes af den kost vi spiser. Det er især fedtstofferne som har en afgørende rolle, hvor mættet fedt (animalsk fedt) øger kolesterol og umættet fedt (vegetabilsk fedt) sænker kolesterol. Danskerne spiser generelt for meget mættet fedt, hvilket er uheldigt i forbindelse med udviklingen af hjertekarsygdomme. En undersøgelse fra USA, for nylig refereret i American Journal of Clinical Nutrition, fandt ingen sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og risikoen for at dø af en blodprop eller andre hjertekarsygdomme. Forskerne bag undersøgelsen pegede i højere grad på indtaget af simple kulhydrater, som risikofaktor for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme. Der er dog enighed om, at mættet fedt har en negativ effekt på kolesterol, og skal derfor indtages i moderate mængder. 8

9 Fibre og andre kostkomponenter kan også påvirke kolesterol i nogen grad og derfor spiller den individuelle kost en vigtig rolle, dels for mennesker med en hjertekarsygdom, men også som forebyggende faktor til at udvikle en hjertekarsygdom. Dødelighed for hjertekarsygdomme Mere end hver 4. dansker dør af en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er ikke længere den hyppigste dødsårsag blandt danskerne, nu dør flere af kræft end af hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom Kræftsygdom Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Antal døde i Dødelighed af hjertekarsygdom er faldet med 11 % fra 2005 til Bedre diagnosticering og behandling samt bedre medicinering er hovedårsagen til det store fald. Ændret livsstil er også en vigtig årsag til bedre overlevelse, og her er det også væsentligt, at færre danskere ryger. Omtrent lige mange mænd og kvinder dør af hjertekarsygdom, samlet set. Behandling af hjertekar-patienter på hospital Flere end danskere indlægges hvert år for hjertekarsygdom i Danmark. Derudover har hjertekarpatienter kontakt med hospitalernes ambulatorier og skadestuer i alt gange på et år Hjertekarsygdom koster De seneste opgørelser viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdomme, koster næsten 5 mia. kr. om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin og blodfortyndende medicin på 2,3 mia. kr. Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen og AJCN, Fakta om diabetes Prævalens 4 % af den danske befolkning er diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til ca danskere. Den gennemsnitlige årlige stigning for det totale antal diabetestilfælde fra 1997 til 2007 er 6,9 %. I 1999 havde ca (17 %) af befolkningen forstadier til Type 2-diabetes. Et estimat er, at personer i Danmark i 2008 havde forstadier til diabetes % af de personer med forstadier til Type-2 diabetes udvikler Type 2-diabetes inden for 3,5 år. 9

10 Type 1-diabetes og Type 2-diabetes Type-1 diabetes er en kronisk sygdom og bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Det vides ikke, hvad der udløser Type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges. Kun 5-10 % af det totale antal personer med diabetes er Type-1 diabetes, svarende til ca danskere. Type-2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i høj grad af usund livsstil. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges ved hjælp af kosten. For de mennesker som allerede har udviklet diabetes, er kosten ligeledes en vigtig faktor for at mindske symptomerne. Type 2-diabetes udgør ca. 80 % det totale antal personer med diabetes, svarende til ca danskere. Derudover formodes, at yderligere danskere har uopdaget Type 2-diabetes. Dødelighed Hver anden time dør en dansker af diabetes. I 2007 døde med diagnosticeret diabetes. Overdødelighed med diagnosticeret diabetes var i %. Dette svarer til, at diagnosticerede diabetikere dør årligt af diabetes. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. Kilde: Diabetes i tal, Diabetesforeningen. 12. Fakta om osteoporose Prævalens Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en både overset og underbehandlet sygdom. Hver tredje kvinde og hver femte mand i Danmark udvikler osteoporose. Ifølge WHO lider ca danskere over 50 år af osteoporose. Forekomsten af knoglebrud er stærkt afhængig af køn og alder og stiger markant efter års alderen. Antallet af danskere over 60 år vil stige med 50 % over de næste 25 år. Ved en uændret indsats på osteoporoseområdet, vil det betyde en stigning på 85 % i antallet af hoftebrud. Genetiske faktorer har stor betydning for den individuelle knoglemasse, hvorimod usund livsstil har stor betydning for det aldersbetingede knogletab. Et lavt indtag af kalcium og vitamin D øger risikoen for et knoglebrud. Mindre end halvdelen af den voksne danske befolkning opfylder de nordiske anbefalinger for kalcium indtag og endnu flere får utilstrækkelige mængder vitamin D. Kosten og indtag af vitaminer og mineraler er således vigtige faktorer i forebyggelse af osteoporose. Kilde: Osteoporoseforeningen og Vejledning til Udredning og Behandling af Osteoporose, Dansk Knoglemedicinsk Selskab

11 13. Fakta om overvægt Prævalens 40 % af de danske mænd er overvægtige (BMI 25) og hver 8. mand er svært overvægtig (BMI 30). 26 % af kvinderne er overvægtige og hver 9. kvinde er svært overvægtig. Hvert 9. barn blandt årige er overvægtigt. 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med 75 % siden Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI 35). Kilde: Fakta om Hjerteforeningen og hjertekarsygdom i Danmark, Hjerteforeningen. Sundhedsstyrelsen. Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport. 14. Lovgivning om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud Der er i de seneste år kommet en samling af EU forordninger, der udstikker rammerne for udvikling og markedsføring af sundhedsfremmende fødevarer. Det drejer sig om anprisningsforordningen 1924/2006, berigelsesforordningen 1925/2006 og Novel Food forordningen 258/97. Disse forordninger skaber i fællesskab rammer om den videnskabelige dokumentation for ernæringsmæssig og fysiologisk effekt, grænseværdier for tilsætning af ernæringsmæssigt aktive stoffer og for sikkerhedsvurdering af nye fødevarer og ingredienser på markedet. Anprisningsforordningen 1924/2006 Grundlaget i anprisningsforordningen er at regulere, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger, der må skrives på fødevarer. Den angiver også, hvilke fødevarer, der i sig selv anses for at være tilstrækkelig sundhedsfremmende til at måtte bære en anprisning. Den overordnede hensigt med anprisningsforordningen er at sikre troværdighed af information til forbrugere, at sætte fælles rammer for hele industrien i EU, og at fremme udvikling af sundere produkter. 11

12 I forordningens bilag vil det fremgå, hvordan en anprisning skal formuleres og under hvilke betingelser, den kan anvendes. En liste over ernæringsanprisninger, der omfatter anprisninger som mindre fedt eller højt fiberindhold, er allerede vedtaget. For sundhedsanprisningers vedkommende skal alle forslag og ansøgningers videnskabelige grundlag vurderes først, før den endelige liste over sundhedsanprisninger vil fremgå af lovgivningen. Næringsprofilen er en central del af anprisningsforordningen. I næringsprofilen fastsættes der kriterier for, hvor meget mættet fedt, sukker og natrium, der må være i de fødevarer, der vil kunne anvende en anprisning. Forordningen trådte i kraft i 2006, men da centrale dele af rammerne stadig er under udarbejdelse, forventes det ikke, at forordningen fuldt ud får anvendelse før primo Berigelsesforordningen 1925/2006 Nogle sundhedsfremmende fødevarer skabes gennem berigelse. Det vil sige, den sundhedsfremmende virkning er øget gennem tilsætning af bioaktive ingredienser. Det drejer sig typisk om tilsætning af vitaminer og mineraler, men det kan i realiteten også være ved tilsætning af andre typer af stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk effekt. Berigelsesforordningen sætter rammerne for, hvilke bioaktive stoffer, der må tilsættes fødevarer, under hvilke omstændigheder og i hvilke mængder. Således er det f.eks. ikke lovligt at berige ferske fødevarer. For andre fødevarer vil der både være en øvre og en nedre grænse for berigelsen. Berigelsesforordningen skal ses i sammenhæng med anprisningsforordningen. Således er det tankegangen, at der ikke er interesse for at berige fødevarer, hvis berigelsen ikke kan anprises og kommunikeres til forbrugerne. Forordningen har foreløbigt koncentreret sig om vitaminer og mineraler, hvor der stadig arbejdes med at fastlægge de øvre grænser for tilsætninger. De øvre grænser bliver fastlagt ud fra en vurdering af, hvor stort indtaget er i den normale kost af det pågældende sporstof og hvor meget rum, der bliver for at berige fødevarer, uden at der er befolkningsgrupper i EU, der risikerer et for højt indtag. Berigelsesforordningen er trådt i kraft i juni 2007, men den forventes først at have de centrale dele færdige primo Novel Food forordningen 258/97 Novel food forordningen fastsætter en tidsmæssig grænse for, hvornår fødevarer eller fødevareingredienser skal betragtes som nye i det europæiske fællesskab. Det er således fastlagt, at en fødevare eller en ingrediens er ny, hvis den ikke er set før maj 1997 i Europa. Det udløser en særlig sikkerhedsvurdering af fødevaren og ingrediensen, før den må markedsføres. Det er defineret nærmere, hvilke kategorier af ændringer, som kan udløse en Novel food godkendelse før markedsføring. Det omfatter bl.a. anvendelsen af en ikke gængs fremstillingsproces, som har medført betydelige ændringer i levnedsmidlernes eller levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer. Dermed vil Novel Food forordningen bevirker, at markant nye sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser sikkerhedsvurderes, før de kan markedsføres i det indre marked. Novel Food forordningen er netop nu under revision, således at det bl.a. vil blive mere klart, hvilken beskyttelse, der er af nyudviklede ingredienser. 12

13 15. Afsluttende bemærkning Danskerne opfylder ikke anbefalingerne med hensyn til at spise tilstrækkelige mængder frugt og grøntsager, fisk og fiber. Det resulterer i lave mængder D-vitamin og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig er vi danskere i høj grad plaget af det metaboliske syndrom, som kan forkorte vores liv og forringe vores livskvalitet. Regeringen har en målsætning om at danskerne skal leve i gennemsnit 3 år længere. Hvis det skal lykkes, skal der handling til. I DI Fødevarer mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt. Det er naturligvis vigtigt, at leve og spise sundt og varieret. For nogle mennesker er det ikke så nemt eller nok. Derfor tror vi på, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan medvirke til at løfte sundhedsstandarden. Vi tror på, at sådanne produkter vil appellere til visse forbrugere og indgå som et middel til at forbedre disse menneskers kost. Ligeledes mener vi, at sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen. Vi har i Danmark kompetencer på et højt internationalt niveau indenfor både ernæring og for produktion af fødevareingredienser. Det bør vi udnytte. Sundhedsfremmende fødevarer og kosttilskud rummer store muligheder for at kombinere sundhedsfremme på den ene side og erhvervsdrevet vækst på den anden. Denne synergi bør have en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden i forhold til forebyggelse og vækst. 13