Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold Sammenfatning Københavnernes sundhedsadfærd... 7 Rygning... 7 Risikabel alkoholadfærd... 8 Kost... 9 Fysisk inaktivitet Antal borgere med udvalgte kroniske sygdomme Sundhedsudgifter til borgere med udvalgte kroniske sygdomme Forbrug af kommunale ydelser, regionale ydelser og overførselsindkomster Kommunale merudgifter til kommunale serviceydelser Kommunale merudgifter til medfinansiering af regionale ydelser Kommunale merudgifter til overførselsindkomster Ulighed i forbrug af kommunale serviceydelser

2 2. Sammenfatning 57 % af borgerne i Københavns Kommune har mindst én kronisk sygdom. 25 % - eller mere end københavnere - har to eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen af kronisk sygdom er i høj grad relateret til sundhedsadfærd, og sundhedsadfærd er igen relateret til borgernes sociale og økonomiske forhold. Det betyder, at sundheden og forekomsten af kronisk sygdom er skævt fordelt ud over byen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sammen med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed gennemført en undersøgelse af sundhedsudgifterne til københavnere med kronisk sygdom 1. Undersøgelsen viser, at: Borgere med én eller flere kroniske sygdomme har en gennemsnitlig kommunal merudgift på kr. om året. Den gennemsnitlige kommunale merudgift er fordelt på Kommunale sundheds- og omsorgsydelser ( kr.) Medfinansiering af regionale sundhedsydelser (2.600 kr.) Overførselsindkomster (8.400 kr.) De største kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom er kommunale ydelser til hjemmehjælp, plejehjem, 1 Undersøgelsen dækker de fire kronisk sygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), Diabetes, Hjertekarsygdom og Kræft dagtilbud mv. Således bor hver 10. borger med kronisk sygdom i dag på plejehjem, i plejebolig eller midlertidig bolig. Undersøgelsen finder, at der er borgere med en af de fire udvalgte kroniske sygdomme, og med en gennemsnitlig kommunal merudgift på kr. pr. borger om året, viser undersøgelsen, at: Den samlede kommunale merudgift til borgere med kronisk sygdom er på 1,1 mia. kr. om året i Københavns Kommune. Sammenfattende afspejler den ulighed i sundhed som kendetegner København også ned i de konkrete udgifter, der er forbundet med kronisk sygdom. Eksempelvis er andelen af borgere, der modtager kommunale ydelser dobbelt så stor blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse. 72 % af borgere med kronisk sygdom og en kort uddannelse modtager kommunale ydelser, mens det kun gør sig gældende for 36 % af de øvrige borgere med kort uddannelse. Antallet af danskere med en kronisk sygdom forventes fortsat at stige i de kommende år. En hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og tilrettelæggelse af indsatsen for kroniske sygdomme vil lette det stigende ressourcepres. Det er nødvendigt med et forøget fokus på den forebyggende indsats for at forhale sygdommen og bevare funktionsevne og høj livskvalitet hos den enkelte borger med kronisk sygdom det er både til gavn for den enkelte og til gavn for samfundsøkonomien. 3 4

3 3. Baggrund Antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende og det forventes, at tallet fortsat vil stige i de kommende år. Stigningen skyldes dels at befolkningssammensætningen ændres, så der bliver flere ældre borgere, og samtidig er der flere der overlever længere med kronisk sygdom. 57 % af borgerne i Københavns Kommune har mindst én kronisk sygdom. 25 % - eller mere end københavnere - har to eller flere kroniske sygdomme 2. Kroniske sygdomme er for de fleste ikke umiddelbart livstruende, men kan betyde begrænsninger i hverdagen i form af fx funktionstab, nedsat livskvalitet og social isolation. Med kommunalreformen har kommunerne fået ansvaret for den patientrettede forebyggelse, hvor kronikerområdet i dag udgør en stor udfordring. Den kommunale indsats i forhold til borgere med kronisk sygdom leveres dels som rehabilitering i sundhedshusene og dels som ydelser i relation til sygepleje og hjemmepleje. Håndteringen af kronisk sygdom er en driftsopgave, der reguleres i sundhedsaftalerne. Figur 1. Andel borgere, som har mindst tre kroniske sygdomme, i kommunerne i Region Hovedstaden Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, der bruger flest ressourcer i sundhedsvæsenet. En hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og tilrettelæggelse af indsatsen for kroniske sygdomme vil lette det stigende ressourcepres og det vil samtidig forbedre livskvaliteten hos de borgere, der lever med en kronisk sygdom. Det er nødvendigt med et forøget fokus på den forebyggende indsats både for at forhale sygdommen og bevare funktionsevne og høj livskvalitet hos den enkelte borger med kronisk sygdom, og for at forebygge udviklingen af kronisk sygdom hos fremtidens ældre det er både til gavn for den enkelte og til gavn for samfundsøkonomien. Kilde: Sundhedsprofil fra Sundhedsprofil

4 4. Københavnernes sundhedsadfærd Figur 2. Andel borgere, som ryger dagligt, i de enkelte bydele Mange af de kroniske sygdomme hænger sammen med borgerens sundhedsadfærd og den usunde livsstil er mest udbredt i de lavere socialgrupper. Det er vigtigt at have kendskab til borgernes sundhedsadfærd - både for at fremme borgernes sundhed og for at forebygge kroniske sygdomme. Neden for præsenteres udvalgte resultater omkring københavnernes sundhedsadfærd baseret på Sundhedsprofil Rygning Rygning er den risikofaktor, der er skyld i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige sygdomme som skyldes rygning. 21 % af borgerne i Københavns Kommune ryger dagligt det svarer til personer. Der er flere mænd end kvinder, som ryger dagligt, og andelen af dagligrygere er størst blandt de midaldrende. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere med en kortere uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Andelen af borgere, som ryger dagligt, varierer mellem kommunes bydele. Den største andel findes i bydelen Bispebjerg, hvor 25 % ryger dagligt, mens den laveste andel ses i bydelen Brønshøj- Husum, Inder by og Østerbro, hvor 18 % ryger dagligt. Kilde: Sundhedsprofil 2010 Risikabel alkoholadfærd Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, forgiftninger samt forhøjet blodtryk. 32 % af borgerne i Københavns Kommune har en risikabel alkoholadfærd det svarer til personer. Der er væsentligt flere mænd end kvinder med risikabel alkoholadfærd, og det er mest udbredt blandt de årige og de midaldrende borgere. Endvidere er risikabel alkoholadfærd mest udbredt blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Forekomsten af risikabel alkoholadfærd varierer mellem de enkelte bydele, fra 24 % af borgerne i Brønshøj-Husum til 42 % i Indre by. 7 8

5 Figur 3. Andel borgere med risikabel alkoholadfærd i de enkelte bydele Andelen af borgere med meget usunde kostvaner varierer fra 6 % i Indre by og Østerbro til 12 % i Bispebjerg. Figur 4. andel borgere, som har meget usunde kostvaner i de enkelte bydele Kilde: Sundhedsprofil 2010 Kost Usunde kostvaner kan påvirke udviklingen af kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme og kræft i fordøjelsessystemet. Usunde kostvaner kan endvidere medføre øget risiko for overvægt og dermed øget risiko for blandt andet forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. 9 % af borgerne i Københavns Kommune har meget usunde kostvaner det svarer til, at borgere har et meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk og et højt indtag af fedt og især mættet fedt. Andel af borgere med meget usunde kostvaner er dobbelt så høj blandt mænd sammenlignet med kvinder, og meget usunde kostvaner er hyppigst blandt de ældre borgere. Endvidere er der næsten fem gange flere borgere med en kortere uddannelse, som har meget usunde kostvaner sammenlignet med borgere med land videregående uddannelse. Kilde: Sundhedsprofil 2010 Fysisk inaktivitet Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom, muskelskeletsygdom, visse former for kræft og psykisk sygdom. 26 % af borgerne i Københavns Kommune er ikke fysisk aktive 30 minutter om dagen i fritiden det svarer til personer. Andelen af fysisk inaktive stiger markant med alderen og falder med stigende uddannelsesniveau. Andelen af fysisk inaktive borgere varierer fra 33 % i Brønshøj-Husum til 23 % i Indre by. De københavnske bydele har dog overordnet set en relativ lav 9 10

6 andel borgere, som ikke er fysisk aktive 30 minutter om dagen i fritiden i forhold til de øvrige kommuner i regionen. 88 % af borgerne i Københavns Kommune cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted. Alle bydele har generelt en høj andel af borgere, som cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted sammenlignet med andre kommuner i regionen. 27 % af borgerne i Københavns Kommune har mere end fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen i fritiden det svarer til personer. Andelen er lavest blandt de årige, hvorefter den stiger markant med alderen. Andelen er mindst blandt borgere med lang videregående uddannelse og tre gange større blandt borgere med en kortere uddannelse. Andel af borgere med mere end fire timers stillesiddende aktiviteter dagligt i fritiden varierer fra 22 % i Indre by til 32 % i Bispebjerg. Figur 5. Andel borgere, som er stillesiddende mere end fire timer om dagen i fritiden 5. Antal borgere med udvalgte kroniske sygdomme Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden gennemført en undersøgelse af sundhedsudgifterne til kronisk syge borgere i Københavns Kommune 3. I undersøgelsen er der fokus på fire kroniske sygdomme: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Borgere uden de fire udvalgte sygdomme udgør sammenligningsgrundlaget. Denne gruppe borgere består af borger uden kroniske sygdomme og borgere med andre kroniske sygdomme end de fire udvalgte. I undersøgelsen indgår personer, som var 18 år eller derover og bosat i Københavns Kommune den 1. januar personer, 11 %, havde én eller flere af de fire kroniske sygdomme, mens personer, 89 %, ikke havde nogen af de fire kroniske sygdomme. Forekomsten af de enkelte sygdomme fremgår af figur 6. I figuren er hver sygdom repræsenteret ved en cirkel - borgere med mere end en kronisk sygdom ligger i de felter, hvor de enkelte cirkler overlapper hinanden. Som det fremgår af figuren har borgere diabetes, borgere har KOL, borgere har hjertekarsygdomme og borgere har kræft. Kilde: Sundhedsprofil Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11 12

7 7.547 borgere har mere end en af de fire kroniske sygdomme borgere har både diabetes og hjertekarsygdom (felterne markeret med skrå streger), mens borgere har både KOL og hjertekarsygdom (felter markeret med lodrette streger). Figur 6. Forekomsten af fire kroniske sygdomme blandt borgere i Københavns Kommune. Diabetes KOL Sundhedsudgifter til borgere med udvalgte kroniske sygdomme Stort set alle borgere bruger sundhedsydelser. Undersøgelsen opgør borgernes samlede forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser, regionale sundhedsydelser, overførselsindkomster og borgernes egenbetaling til medicin i løbet af et år. Ved siden af borgernes samlede forbrug opgøres de merudgifter, der er relateret til det at have en af de fire kroniske sygdomme. Merudgifter opgøres, som de udgifter, der ligger ud over de basisudgifter, som alene er relateret til borgernes køn og alder. Basisudgifterne er beregnet ud fra de udgifter, som gruppen af borgere uden de fire kroniske sygdomme og med samme køns- og alderssammensætning trækker i systemet. Diabetes + Hjerte KOL + Hjerte Kræft Hjertekarsygdom De borgere med mere end en af de fire sygdomme er i figuren placeret i de fælles-felter, hvor de enkelte cirkler overlapper tallet fremgår ikke direkte af figuren. En borger med kronisk sygdom har i gennemsnit et kommunalt forbrug på kr. om året. Den kommunale merudgift er kr. pr. borger pr. år. De kommunale serviceydelser, der indgår i undersøgelsen, er hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem, midlertidige døgnpladser, botilbud og dagtilbud, genoptræning, hjælpemidler, boligstøtte og tillæg. De regionale ydelser indgår i form af sygehusaktivitet, sygesikringsydelser og medicin. Der ud over indgår overførselsindkomster i form af midlertidige ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelser samt permanente ydelser som førtidspension, fleksydelser og skånejob

8 Der er stor variation mellem de forskellige sygdomsgrupper. Borgere med kræft har det laveste gennemsnitlige forbrug og den laveste kommunale merudgift. For borgere med flere kroniske sygdomme er de gennemsnitlige kommunale udgifter over kr. pr. person pr. år og den kommunale merudgift er ca kr. pr. person pr. år. Figur 7. Kommunal merudgift til borgere med udvalgte kroniske sygdomme, pr. borger med kronisk sygdom pr. år KOL diabetes hjertekar kræft KOL og hjerte diabetes og hjerte Alle kroniske Note: borgere har to eller flere diagnoser og indgår dermed i mere end en sygdomsgruppe. Der er i alt borgere med en af de fire udvalgte kroniske sygdomme, og hver borger med kronisk sygdom har en gennemsnitlig kommunal merudgift på kr. om året. Det betyder, at: De samlede kommunale merudgifter til borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom og kræft er på 1,1 mia. kr. om året. Merudgiften udgør knap 1/3 af de samlede kommunale udgifter. Forbrug af kommunale ydelser, regionale ydelser og overførselsindkomster 62 % af alle borgere med kronisk sygdom modtager kommunale serviceydelser, mens det kun er 20 % af de øvrige borgere uden kronisk sygdom. Over 80 % af borgerne med både hjertekarsygdom og KOL og hjertekarsygdom og diabetes modtager kommunale serviceydelser. Stort set alle borgere med kronisk sygdom og 90 % af de øvrige borgere modtager regionale ydelser i løbet af et år. De gennemsnitlige kommunale merudgifter på kr. om året pr. borger med kronisk sygdom er fordelt på kr. (58 %) for kommunale serviceydelser som fx hjemmehjælp, boligydelser og hjælpemidler, kr. (10 %) for medfinansiering af regionale sundhedsydelser som fx sygehusbehandling, besøg hos praktiserende læge og medicintilskud og kr. (32 %) for overførselsindkomster. Overordnet set udgør merudgifter til de kommunale serviceydelser langt den største andel af den samlede merudgift, mens medfinansiering af regionale ydelser udgør den mindste del. Blandt borgere med flere kroniske sygdomme er de kommunale merudgifter til kommunale ydelser mere end dobbelt så høje som gennemsnitlig pr. kroniker samlet set, og udgør næsten 70 % af den samlede merudgift. Modsat har borgere med kræft en relativ lille kommunal merudgift til kommunale serviceydelser, 37 %, mens de i stedet har en relativ høj andel af kommunal merudgift til overførselsindkomster, 40 % og medfinansiering af regionale ydelser, 22 %

9 Figur 8. Kommunal merudgift pr. borger med kronisk sygdom pr. år fordelt på udgiftstyper De største kommunale merudgifter til borgere med kronisk sygdom er til hjemmehjælp og plejehjem og dagtilbud mv., og de udgør samlet set godt 3/4-dele af de kommunale merudgifter til kommunale ydelser. 32% Kommunale serviceydelser Medfinansiering af regionale ydelser Overførselsindkom ster Selv om boligstøtte er den type ydelse, der modtages hyppigst i alle sygdomsgrupper, er den kun forbundet med en relativ lille merudgift på kr. pr. person, svarende til 13 % af de kommunale merudgifter. Den kommunale merudgift til hjælpemidler er på kr. pr. person. 10% 58% Note: Kommunal merudgift på kr. fordelt på forskellige udgiftstyper Kommunale merudgifter til kommunale serviceydelser Boligstøtte er den kommunale ydelse, der gives hyppigst til borgere med kronisk sygdom. 37 % af borgerne med kronisk sygdom modtager boligstøtte, mens 13 % af de øvrige borgere modtager boligstøtte. Hver fjerde borger med kronisk sygdom modtager hjemmehjælp og forbruger hjælpemidler, mens det blandt øvrige borgere kun er 3 %. Figur 9. Kommunal merudgift til kommunale serviceydelser pr. borger med kronisk sygdom pr. år 13% 22% 2% 6% 1% 23% 33% Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Plejehjem, midlertidig bolig og dagcenter Dag- og botilbud og aktivering (SOF) Boligstøtte Tillæg Hjælpemidler Genoptræning Note: Kommunal merudgift til kommunale ydelser på kr. fordelt på forskellige typer af kommunale serviceydelser Hver 10. borger med kronisk sygdom bor på plejehjem, i plejebolig eller midlertidig bolig

10 Kommunale merudgifter til medfinansiering af regionale ydelser Næsten alle borgere med kronisk sygdom modtager regionale sundhedsydelser i løbet af et år. Kommunale merudgifter forbundet med indlæggelser og ambulant aktivitet udgør mere end 75 % af de samlede kommunale merudgifter til medfinansiering af regionale ydelser. Figur 10. Kommunal merudgift til medfinansiering af regionale ydelser pr. borger med kronisk sygdom pr. år 4% 4% 12% Sygehusindlæggel ser Ambulant aktivitet Genoptræning på sygehus Sygesikring Medicin Kommunale merudgifter til overførselsindkomster 23 % af borgere med kronisk sygdom modtager overførselsindkomst. Andelen, der modtager permanente ydelser, er langt større end andelen, der modtager midlertidige ydelser. Blandt øvrige borgere uden de kroniske sygdomme modtager 15 % overførselsindkomster, som er ligeligt fordelt på sygedagpenge, kontanthjælp og permanente ydelser. Kommunale merudgifter til overførsler er størst blandt borgere med KOL og borgere med diabetes. For alle grupper er den højeste merudgift forbundet med de permanente ydelser. Figur 11. Kommunale merudgifter til overførselsindkomster pr. borger med kronisk sygdom pr. år 19% Sygedagpenge kontanthjælp 19% 61% 9% 3% Andre midlertidige ydelser Førtidspension, fleksydelse mm. 69% Note: Kommunal merudgift til medfinansiering af regionale ydelser på kr. fordelt på forskellige typer af regionale ydelser Note: Kommunal merudgift til overførselsindkomster på kr. fordelt på forskellige typer af overførselsindkomster 19 20

11 Ulighed i forbrug af kommunale serviceydelser Andelen af borgere, der modtager kommunale serviceydelser, er generelt højere blandt borgere med kronisk sygdom i forhold til øvrige borgere uden kronisk sygdom. Med hensyn til uddannelsesniveau er andelen af borgere, der modtager kommunale serviceydelser, dobbelt så høj blandt borgere med kort uddannelse sammenlignet med borgere med lang uddannelse. 72 % af kronikerne med kort uddannelse modtager kommunale serviceydelser, mens det kun 36 % af øvrige borgere med kort uddannelse. På samme vis er den kommunale merudgift til kronisk sygdom markant højere hos borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med mellemlang eller lang uddannelse. For borgere med kronisk sygdom og lang uddannelse er der ingen merudgift relateret til kronisk sygdom. Figur 12. Kommunal merudgift til kommunale serviceydelser til borgere med kronisk sygdom fordelt på uddannelsesniveau, pr. borger med kronisk sygdom pr. år Lang Uddannelse Mellemlang Uddannelse Kort Uddannelse Total omkostning Andelen af kronisk syge borgere, der modtager kommunale serviceydelser, stiger med alderen. Figur 13. Kommunal merudgift til kommunale serviceydelser til borgere med kronisk sygdom fordelt på køn og alder, pr. borger med kronisk sygdom pr. år 85+ år år år år Kvinde Mand Total omkostning Over 90 % af alle borgere på 85 år og derover modtager kommunale ydelser. Hos de årige modtager 71 % af borgere med kroniske sygdomme kommunale ydelser, mens det er 54 % af borgere uden kronisk sygdom. De år er den gruppe af borgere med kronisk sygdom, som har den højeste merudgift. Borgere med ikke-vestlig baggrund har lavere merudgifter til kommunale serviceydelser i forhold til borgere fra Danmark og andre vestlige lande selv om andelen, der modtager kommunale ydelser, ligger på niveau med borgere fra Danmark. Figur 14. Kommunal merudgift til kommunale serviceydelser til borgere med kronisk sygdom fordelt på etnicitet, pr. borger med kronisk sygdom pr. år Øvrige lande Vestligt land Danmark Total omkostning

12 Andelen af borgere med kronisk sygdom, der modtager kommunale serviceydelser, er relativ høj i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave, 71 %, Nørrebro, 68 %, og Valby, 66 %, mens andelen kun er på 47 % i Indre by. Borgere med kronisk sygdom på Nørrebro har en markant højere kommunal merudgift i forhold til de øvrige bydele men en del af forklaringen på den højere merudgift er, at der en betydelig større plejehjemskapacitet på Nørrebro i forhold til de øvrige bydele. Modsat har borgere med kronisk sygdom i Amager Øst og Vanløse markant lavere merudgift, og hos borgere med kronisk sygdom i Indre By er der ingen merudgift. Figur 15. Kommunal merudgift til kommunale ydelser til borgere med kronisk sygdom fordelt på bydele, pr. borger med kronisk sygdom pr. år Amager Vest Amager Øst Vesterbro/Kgs Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Nørrebro Østerbro Indre By Total omkostning