Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Transkript

1 Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af borgere over 65 år. Herudover er uddannelsesniveauet ligeledes lavt. Disse demografiske forskelle kan således være medvirkende til at forklare nogle forskelle i sygdoms og livsstilsbilledet i hhv. Frederikssund Kommune og Region H, men det ændrer ikke på de sundhedsmæssige udfordringer vi står overfor i kommunen og som vi bliver nødt til at forhold os til. Alt data er taget fra den Frederikssundsspecifikke Sundhedsprofil udarbejdet af Region H. Rusmidler Tobak Tobak er den enkeltstående faktor, som har størst betydning for vores helbred, sygelighed samt død i negativ forstand og som derfor koster samfundet enormt mange ressourcer. Til trods for en positiv udvikling i andelen af rygere er der således fortsat god grund til at understøtte den igangværende udvikling. Der er siden 2007 sket et markant fald i andelen af daglig-rygere - dog er der stadig 21 % som er daglig-rygere. Det er særligt i aldersgrupperne fra år samt år, hvor en stor andel af borgerne ryger (se Tabel 2.1). Alkohol Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en række sygdomme og for skader og ulykker. Hertil kommer de store sociale konsekvenser et stort alkoholforbrug kan have for den enkelte såvel som for familien omkring vedkommende, der har et stort alkoholforbrug. Alkohol er således ikke alene et sundhedsmæssigt anliggende, men i høj grad også et socialt anliggende. Der findes flere former for uhensigtsmæssig alkoholadfærd. Det som betegnes som risikabel alkoholadfærd kendetegner personer som udviser mindst én af følgende typer adfærd: 1) Drikker ugentlig over anbefalingerne på max. 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. 2) Drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen 3) Udviser tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C klassifikation) 25 % af borgerne i undersøgelsen har en risikabel alkoholadfærd særligt blandt mændene. Ligeledes ses at nogle aldersgrupper har en mere uhensigtsmæssig adfærd mht. alkohol end andre. Måske ikke så overraskende ses det, at aldersgruppen har en særlig stor andel med risikabel adfærd. Men ligeledes har en stor andel af de 45-79årige også en risikabel alkoholadfærd (se Tabel 2.1).

2 Overvægt Overvægt er et stigende problem i Danmark og ligeledes i Frederikssund Kommune. I Frederikssund Kommune er overvægt et massivt problem. Hele 49 % af borgerne har et BMI over 25. Særlig udtalt er problemet for mændene. Ligeledes ses overvægt i meget stor stil i aldersgrupperne fra 35 år til 79 år. Dog er overvægt generelt et massivt problem blandt begge køn i alle aldersgrupper. Overvægt hænger tæt sammen med usunde kostvaner og for lidt fysisk aktivitet. Kost 12 % i Frederikssund Kommune har meget usunde kostvaner - særlig problematisk ser det ud til at være blandt mænd, hvor hele 16 % har meget usunde kostvaner. I gruppen af 16-24årige er problemet ligeledes meget udtalt med knap en femtedel med meget usunde

3 kostvaner (se nedenstående tabel). Fysisk inaktivitet En stor andel af borgerne får ikke de anbefalede 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Hele 35 % må betragtes som inaktive med størst andel blandt kvinderne. Ikke så overraskende er særligt aldersgruppen over 80 inaktive i meget høj grad. Men generelt ligger andelen af inaktive meget højt i alle aldersgrupper fra 25 år og opefter (se nedenstående tabel). For borgere med stillesiddende aktivitet i fritiden i mere end 4 timer, er der en tydelig social gradient på uddannelsesniveau: Ligeledes ses en massiv overrepræsentation af borgere i Frederikssund Kommune som anvender inaktive transportformer til og fra arbejde/uddannelse. Hele 43 % er inaktive i deres transportform, mens dette tal kun er 24 % for Region H som helhed. Frederikssund Kommune er en yderkommune i Region H og det kan derfor antages, at den inaktive transportform har rod i et pendleraspekt. Det er midlertidigt ikke alene et pendlerfænomen, idet også en meget stor andel af borgere med 0-4km og 5-9km ligeledes benytter inaktive transportformer. Dog har borgere med over 10km til arbejde/uddannelse den største andel, der benytter inaktiv transport.

4 Kroniske sygdomme Forekomst Kroniske sygdomme har mange former - både i selve deres specifikke sygdom og i deres belastning af den enkeltes helbred. Kronisk sygdom spænder således fra milde allergiformer til meget invaliderende fysiske og psykiske sygdomme. I Frederikssund Kommune lever hele 61 % med en kronisk sygdom. Tilsvarende er dette tal 57 % for Region H. Netop her er det dog væsentlig at medtænke, at Frederikssund Kommunes alderssammensætning er forskellig fra Region H, hvilket kan være en forklarende faktor på hvorfor det kroniske sygdomsbillede adskiller sig herfra. Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd Hvis man kigger på de specifikke sygdomsgrupper, ses meget ofte et mønster i, at en større andel har en usund adfærd end blandt borgere generelt. Meget alvorligt ser sundhedsadfærden ud for borgere med KOL og psykiske lidelser, som har en meget uhensigtsmæssig adfærd på alle KRAM faktorerne. Borgere med hjertekarsygdomme, diabetes og forbigående psykiske sygdomme har en meget høj andel af fysisk inaktive, mens mange diabetikere og kræft patienter har en risikabel alkoholadfærd. Ligeledes ses at andelen af rygere også er meget høj blandt patienter med hjertekarsygdom. Som det fremgår af tabellen er datamaterialet ikke altid tilstrækkeligt til at kunne belyse adfærden på de enkelte diagnoser. I tabellen herunder ses de mest markante problematikker fordelt på diagnoser af kroniske sygdomme sammenlignet med Frederikssund Kommune som helhed (se nedenstående tabel).

5