KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
|
|
- Maja Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd, er der mange ligheder mellem Danmark og Sverige. I begge lande ligger sundhedsudgifterne på omkring kr. årligt per indbygger, hvilket svarer til gennemsnittet for OECD og EU-landene på omkring 10 procent af BNP (OECD). Men der er samtidig store forskelle mellem de to lande, hvad angår sundhedstilstand, behandling og levevis: Sverige er nummer fem og Danmark nummer 25 på listen over de 34 OECD-lande. I Danmark er levealderen to et halvt år kortere end i Sverige og dermed en af de laveste i Europa. Denne forskel gælder også Øresundsregionen, hvor levealderen i Skåne er godt 81 år, mens den i Region og Region er omkring 78 år. Dertil kommer forskellen mellem kønnenes levealder. Mænd lever på begge sider af Øresund fire-fem år kortere end kvinder, og forskellen i kønnenes levealder er størst på den danske side. I den danske del af Øresundsregionen kan mænd i København kun forvente at blive 74 år mod 77 år i Nordsjælland, hvor mænd har den højeste levealder. I Skåne finder man den laveste levealder for mænd i Perstorp (77 år) og i Malmö (78 år). Hvis man som mand vil sikre sig Middellevetid for en 0-årig født i perioden et længere liv, skal man bosætte sig i Båstad, hvor mænds levealder i gennemsnit når op på 82 år. I gennemsnit har en øresundsborger en levetid på 79 år med et spænd fra 77 i København og til 84 i Båstad. Region Skåne Generelt stiger gennemsnitslevealderen hurtigt i disse år. På bare fire år (fra 2006 til 2011) er gennemsnitslevealderen på begge sider af Øresund steget med 0,8 år - lidt hurtigere på den danske side og lidt hurtigere for for mændenes vedkommende. Øresundsregionen Mænd 76,5 79,1 75,9 75,6 79,1 76,9 Kvinder 80,8 83,2 80,5 80,2 83,3 81,3 I alt 78,7 81,2 78,2 77,9 81,2 79,1 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån
2 TENDENS ØRESUND Dødsårsager per indbyggere (2009) Region Skåne Øresundsregionen Mænd Cancer Hjerte-kar-sygdomme Selvmord Trafikulykker Ulykker i øvrigt Kvinder Cancer Hjerte-kar-sygdomme Selvmord Trafikulykker Ulykker i øvrigt Kilde: Danmarks Statistik og Socialstyrelsen Sverige Hyppigste dødsårsager Generelt er de to store dødsårsager på begge sider af sundet cancer og hjertekar-sygdomme. Danskernes kortere levetid hænger blandt andet sammen med en hyppigere forekomst af cancer tidligere i livet, mens svenskerne dør i en lidt senere alder og dermed oftere af hjertekar-sygdomme. Men hvis man for eksempel sammenligner aldersgruppen årige på de to sider af Øresund, er dødsrisikoen i forbindelse med cancer og hjerte-kar-sygdomme markant højere vest end øst for Øresund: Risikoen for at dø af cancer er procent højere, af lungecancer op til 50 procent højere og af hjerte-karsygdomme 20 procent højere. Trafikulykker er en lidt hyppigere dødsårsag på den sjællandske side af Øresund, mens selvmord og ulykker i øvrigt er lidt hyppigere på den skånske. Overvægt Blandt Øresundsregionens voksne befolkning er 13 procent svært overvægtige, særligt mange i Region og færrest i Region. Der er stort set lige mange svært overvægtige mænd og kvinder og flest i alderen år.
3 50 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED Svært overvægtige (BMI = 30 og derover) blandt den voksne befolkning i procent Region Skåne Øresundsregionen Mænd Kvinder I alt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år. Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Rygning Hver femte øresundsborger har et dagligt cigaretforbrug. Danskerne ryger mere end svenskerne og der er generelt flere mandlige rygere end kvindelige. Der er flest rygere i aldersgruppen år. 23 procent af borgerne i Region ryger til daglig, mens det kun gælder 15 procent af borgerne i Region Skåne. Men inden for regionerne er rygemønstret væsensforskelligt. På er der flest rygere i yderområderne, for eksempel Lolland og Odsherred og i vestegnskommuner som Brøndby, hvor over 25 procent ryger til daglig. Nord for København er der flere kommuner, eksempelvis Furesø, Allerød og Hørsholm, hvor det er under 15 procent, der ryger til daglig. I Skåne er der flest rygere (omkring 20 procent) i Åstorp og Östra Göinge, mens der er færrest i Lund og Lomma (under 10 procent). Danskerne indtager sjældent snus, mens 17 procent af de skånske mænd dagligt bruger snus. Kvinder bruger stort set ikke snus. Brug af sundhedsydelser Når man vil sammenligne sundhedssystemets ressourcer og brugen af sundhedsydelser i de to dele af Øresundsregionen, melder der sig en række forbehold, man skal være opmærksom på - eksempelvis påvirkes borgernes adfærd af, hvor tilgængelige sundhedsydelserne er, og i hvilket omfang de er gratis. Se også tekstboks. Lægekapaciteten er nogenlunde ens i de to dele af regionen, men der er lidt flere læger per indbygger øst for Øresund end vest for. I Region er der således 2,5 læger per indbyggere, mens
4 TENDENS ØRESUND Daglige rygere blandt den voksne befolkning, i procent Region Skåne Øresundsregionen Mænd Kvinder I alt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Antal læger og hospitalssenge per indbyggere (2010) Region Skåne Øresundsregionen Læger 3,2 3,1 3,2 2,5 3,4 3,1 Hospitalsenge 3,3 2,7 3,4 3,0 2,8 3,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Sveriges Kommuner og Landsting (Regionfakta) Antal læge- og tandlægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og sengedage (2010) Region Skåne Øresundsregionen Per indbygger Lægekonsultation 8,3 2,9 7,1 8,4 3,0 6,1 Tandlægekonsultation 0,7 0,4 0,6 0,7 0,3 0,5 Per indbygger Indlæggelser 231,6. 215,1 280,7 153,6 209,4 Sengedage 815,9. 757,9 936,1 911,6 842,2 Per indlæggelse Sengedage 3,5. 3,5 3,3 5,9 4,0 Kilde: Danmarks Statistik, Danske Regioner og Socialstyrelsen (SE) Øresundskomiteens beregninger Note: Sundhedskonsultationer omfatter de fleste sundhedsydelser, bortset fra over tandlægekonsultationer (se tekstboks)
5 52 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED der i Skåne er 3,4. Det omvendte er tilfældet med antallet af hospitalssenge: I Region er der 3,4 senge per indbyggere mod 2,8 i Region Skåne, hvilket dog er en anelse højere end på landsplan i Sverige. Indbyggerne i Øresundsregionen går i gennemsnit til lægen 6,1 om året. Bag dette tal gemmer der sig dog en markant forskel i frekvens, hvis man sammenligner de to landsdele af Øresundsregionen: Danskerne går mere end dobbelt så ofte til læge som svenskerne, omend sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed; se tekstboks. Sammenligningen lider under, at de svenske tal for lægekonsultationer ikke er så omfattende som de danske. Data for sundhedskonsultationer er derfor mere omfattende og sammenlignelige. Samlet er der årligt 7,3 sundhedskonsultationer per indbygger i Øresundsregionen og flest på den danske side. Tandlægebesøg er også en hyppigere foreteelse i den danske del end i den svenske, idet de danske øresundsborgere går dobbelt så ofte til tandlæge som skåningene. I begge lande betaler borgerne selv en væsentlig af deres tandlægeudgifter. Alt i alt er det væsentligt dyrere at pleje sine tænder i Danmark i forhold til Sverige. Se også tekstboks. Antallet af hospitalsindlæggelser er langt højere i Danmark end i Sverige. I Øresundsregionen tegner indbyggerne i Region sig for flest indlæggelser, idet der i 2010 var 287 indlæggelser per indbyggere mod blot 158 i Skåne. Til gengæld er indlæggelserne af kortere varighed i Region og Region end i Skåne: henholdsvis 4,4, 3,9 og 5,6 dage i gennemsnit. Målt i sengedage per indbygger er brugen af hospitaler lidt større vest end øst for Øresund.
6 TENDENS ØRESUND Om sundhedssystemerne Behandlingsressourcer, struktur og registrering er vidt forskellig i Danmark og Sverige. Derfor er der en række vanskeligheder og forbehold omkring sammenligninger på tværs af Øresund, både hvad angår antal læger og hospitalssenge, konsultationer og indlæggelser på hospital. Se også Nomesko: Begge landes sundhedssystemer er grundlæggende opbygget omkring samme velfærdsidealer og har mange ligheder, men i Danmark benyttes et system med privatpraktiserende læger og lægecentre, mens lægerne i Sverige som oftest er tilknyttet hospitaler og sundhedscentre. Næsten alle kontakter til det offentlige sundhedssystem i Danmark registreres som lægekontakter på grund af afregningssystemet. I Sverige registreres visse konsultationer derimod som kontakter med andet sundhedspersonale end læge, det gælder for eksempel sundhedspleje. Et bedre sammenligningsgrundlag er derfor sundhedskonsultationer, der inkluderer registrering af alle slags sundhedsydelser, inklusive psykiatrisk behandling (men eksklusive tandlægekonsultationer). I det danske sundhedsvæsen foretages megen behandling ambulant, og patienter bliver udskrevet meget hurtigt. Hospitalernes fordeling efter specialer har betydning for, hvor patienter bliver behandlet. En del patienter indlægges på et lokalt hospital, mens der foretages udredning, sendes derefter til et større hospital for at blive behandlet og til sidst tilbage til det lokale hospital. Det giver flere indlæggelser af relativt kort varighed. Dertil kommer, at hurtige udskrivninger i Danmark kan betyde lidt flere kortvarige genindlæggelser. I Sverige er der tendens til, at patienterne har lidt længere forløb på et og samme sygehus. I tal for Region indgår patienter fra det øvrige land indlagt på specialfunktioner på Rigshospitalet. Lægebehandling i Danmark er gratis, mens der i Sverige betales for lægekonsultation og hospitalsindlæggelse. Betalingen i Sverige fastsættes regionalt og er typisk på et par hundrede kroner. I både Danmark og Sverige betaler borgerne generelt for tandlægebehandling. I Danmark støttes almindelige behandlinger såsom tandeftersyn med et mindre tilskud, mens de dyre behandlinger ikke støttes; til gengæld har mange borgere en privat sundhedsforsikring, der i vist omfang reducerer udgifterne til tandlægebehandling. I Sverige får borgerne et mindre grundtilskud og desuden 50 procent eller mere i tilskud til dyre behandlinger. Dertil kommer, at tandlægebehandling generelt er billigere på den svenske side end den danske. På begge sider af Øresund foretages der løbende omfattende kortlægning af befolkningens sundhed og levevis ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. For en række parametre er data desværre ikke direkte sammenlignelige - det gælder eksempelvis alkoholvaner.
Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED
56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst
Læs mereKOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde
Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereSundhedsforholdene på Færøerne
1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26
Læs mereI Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mere3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereEvaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mere1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).
13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereMiddellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.
Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs merePLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl
PLO-kursus Sammenhængende - i overenskomstens sundhedsvæsen nye De praktiserende læger hvad med dem? forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl. 10.00 16.00 DSS seminar 2. marts
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mere