Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer"

Transkript

1 Januar 2012 Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer Af: Anna Worning, Ulrik Nielsen og Christoffer Petersen Roskilde Tekniske Gymnasium 2012

2 Indholdsfortegnelse Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer... 3 Projektbeskrivelse... 3 Projektet, arbejde, fremstilling, formidling, teori, viden... 4 Herunder kommer vores dokumentation for projektet og vores fremstilling og formidling. Vi har også redegjort for vores teori indenfor projektet og beskrevet, hvordan vi har formidlet vores viden Formidling af projektet... 4 Fedt processen:... 4 Protein processen:... 5 Teori... 5 Kort om proteiner... 5 Proteiner i forhold til vores projekt:... 5 Fedtmolekyler... 5 Protein giver energi og god søvn... 6 Forskel på biodiesel og bioethanol... 6 Praktiske arbejde... 7 Forsøg 1: Soxhlet fedt spaltning... 7 Materialer:... 7 Metode:... 7 Forsøg 2: Test af hydrolase... 8 Materialer:... 8 Metode:... 8 Forsøg 3: Protein nedbrydning... 8 Metode:... 8 Forsøg 4: Fremstilling af biodiesel... 8 Diskussion... 9 Konklusion... 9 Kilder Bilag Bilag Bilag

3 Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer Emnevalg: Fremstilling af projekt med ost som hovedprodukt. Gruppeaflevering: Christoffer Petersen, Ulrik Nielsen og Anna Worning 2011 Forord Undersøgelser har vist, at vi i Danmark gennemsnitlig smider omkring ton spiselige fødevare ud hvert år. Madens værdi er sat til at koste omkring 8,4 milliarder årligt. For den danske husholdning er prisen sat til at koste 16 milliarder. For en gennemsnitlig husholdning svarer det til ca. 20 % af madbudgettet. Ud af denne mad spild kommer ton fra mejeriprodukter. Derfor er formålet med vores projekt, at finde alternativer til, at lade mad gå til spilde. Vi ville vælge et multifunktionelt produkt, som vi ved der går meget til spilde af, og derved få størst udbytte af affaldsprodukterne; derfor valgte vi ost. Ost er et produkt med en masse fedt og proteiner, som kan bruge på mange andre måder, end skraldespandsmad. Vores hovedidé med dette projekt, var at vi ville udskille proteinerne og spalte fedtet fra osten, så det var brugbart til andre produkter. Ost er et produkt, som vi kunne få utrolig meget gavn af, hvis vi begyndte at tænke mere på de råvarer det består af. Hvis vi spaltede fedtet fra osten, ville vi kunne producere biodiesel, ved hjælp af methanol og nogle andre lettilgængelige råvarer. Projektbeskrivelse Vi fik hovedemnet: mikrobiologi og mikroorganismer. Derved skulle vi vælge et underemne at arbejde med. Ost er en kæmpe spildvare. Meget ost går til spilde, og det synes vi, at der skal gøres noget ved. Vi ville gerne vælge et projekt og derved udarbejde en multifunktionel metode. Vi valgte derfor at arbejde med ost. Ost har et stort vandindhold og indeholder kulhydrater, protein, salt og fedt. Vi valgte at arbejde med osten Gouda, fordi osten havde et fedtindhold på 30%. Det var vigtigt, at arbejde med en ost med en høj fedtprocent, da den første proces gik ud på, at spalte fedtet. Vi har arbejdet med ost, og derved fremstillet en multifunktionel måde at udnytte ostens funktioner på. Der var to formål med vores projekt. Først ville vi udskille proteinerne i osten og derved arbejde med proteinerne, så vi kunne se de forskellige aminosyrer. Det andet formål med projektet var at spalte fedtet i osten ved at bruge metoden soxhlet, derved kan fedtet bruges til fremstilling af biodiesel. Vores projekt kræver en masse tid, og da vi ikke har haft den tid, måtte vi begrænse og formindske vores projekt. Processen vil udvikle sig efterfølgende, da vores projekt først afsluttes til jul. Vi delte således projektet op i to faser. Først var det vigtigt for os at prøve at udskille proteiner. Derfor prøvede vi forsøget af på æggehvide først. Det fungerede, og man kunne tydeligt se, at proteinerne var udskilt. Da man skulle nedbryde proteinerne med protease, var vi nødt til at lave et ekstra-forsøg. Der findes forskellige kilder protease (fremstillet på: e-coli, svampe, halm spaltende). Dette ekstra-forsøg havde til formål, at finde den mest effektive kilde, som ville nedbryde proteinet hurtigst. 3

4 Projektet, arbejde, fremstilling, formidling, teori, viden Herunder kommer vores dokumentation for projektet og vores fremstilling og formidling. Vi har også redegjort for vores teori indenfor projektet og beskrevet, hvordan vi har formidlet vores viden. Formidling af projektet Vi har arbejdet med ost. Vi har formidlet vores viden ved at lave en flyer, PowerPoint med egne billeder, fremgangsmåde: beskrevet i steps, mundtlig præsentation, plancher og opstillet forsøgene praktisk. Det var vigtigt for os, at formidle vores viden på mange forskellige måde, da vi gerne ville ud til den bredeste målgruppe, og fange flest muliges interesse. Dette er et eksempel på vores flyer. Vi valgte denne kommunikationsform, da vi mener, at det er den form, der kommer ud til den bredeste målgruppe. Vores projekt henvender sig til en bred målgruppe, og vi valgte derfor at formidle vores projekt gennem en masse forskellige kommunikationsformer/metoder. Fedt processen: Formålet med denne fedtproces var, at vi ville spalte fedtet i osten. Derved ville vi bruge det spaltede fedt, til fremstilling af biodiesel. Først tørrede vi osten i et varmeskab. Derefter placerede vi den tørrede ost i et ekstraktionsapparat, og lod det stå i 24 timer. Efter det gjorde vi klar til at begynde processen med soxhlet metoden. Vi udskilte ostens fedt ved at bruge soxhlet metoden. Soxhlet metoden benyttes ofte til at ekstrahere fedtstof ud af en fedtholdig vare ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel, kaldet acetone. Billede af ost efter proces Sådan så vores ost ud, efter at den havde været igennem første fase af processen. Alt vandet i osten er fjernet. Her vejer vi osten efter processen. Det var vigtigt ikke at påvirke vægten på nogle måde, da vores forsøg så ikke ville give de korrekte resultater. Derfor måtte vi ikke røre glasset med vores hænder, vi skulle benytte handsker. 4

5 Protein processen: Indledning: Vi regner med at alle proteaserne, vil nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Formålet med denne proces var at udskille proteiner fra ost. Vi har valgt at lave forsøget med æggehvide først, da det er lettere, og da det ikke kræver ligeså lang arbejdstid. Vi ville udføre denne proces med hjælp fra protease opløsning. Hvis udseendet i glasset blev klart, ville det betyde at proteinerne var blevet udskilt. Vi regnede med, at alle proteaserne ville nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Dette er et tværfagligt projekt som er baseret på disse fag: dansk, teknologi, bioteknologi og IT. Vi har i faget IT, fremstillet et spil med mikroorganismer. Billede: Opstilling af protein forsøg med æggehvider Her er et oversigtsbillede over de materialer vi brugte til dette forsøg. Teori For at arbejde med dette projekt, var der vigtigt at have en hel del baggrundsviden. Man skulle bl.a. have viden inden for fedt, nedbrydelse, proteiner og kroppen. Det var også væsentligt, at have viden om fremstilling af biodiesel, da dette var hovedtanken med projektet. Her kan man læse om de faglige begreber, der er væsentlige for vores projekt Det er vigtigt, at have en bred baggrundsviden, så man 100 % kan sætte sig ind i sit projekt. Det er væsentligt, at vide noget om det man arbejder med, derved får man det største udbytte. Kort om proteiner Proteiner består af 20 aminosyrer, hvoraf de otte er essentielle. Det betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem og de skal derfor tilføres via kosten. De er vigtige for opbygningen af cellerne og er en bestanddel af hormoner og enzymer. De fleste af os får alt for lidt protein - og i stedet en alt for stor mængde sukker. Fedtet har vi lært, at vi skal passe på. Så i stedet fylder vi os med kulhydrater - desværre ofte i form af mad, der slet ikke giver nogen næring som fx. hvidt mel (i brød, pasta, pizza, burgerboller). Proteiner i forhold til vores projekt: Hvordan nedbryder vi protein? Protein hydrosis har muligheder for at danne ioner. Vand anvendes, for at få base eller syre. Derved vil der enten ankomme en positiv eller negativ ladning. Når disse ladninger rammer hinanden, sker der en reaktion. Proteinet bliver spaltet, og dette er en del af en kæmpe kæde. Tag f.eks. spagetti, hvis man knækker én så forekommer der 2 stykker. Dvs. at de deler aminosyrer. Dette sker eksempelvis i maven. Proteinet spaltes og derved dannes der stivelse. Et eksempel på dette, lad os f.eks. tage udgangspunkt i tøj: Med tid nedbryder tøj Først de lyse proteiner Fri aminosyrer Opløser i vand, ud i udløbet Hele tiden konkurrencer. Fedtmolekyler De almindeligste fedtstoffer er triacylglycerider, der består af glycerol (en alkohol), hvorpå der sidder tre fedtsyrer (i en esterbinding). 5

6 Fedtsyrerne opdeles i tre grupper: 1. Mættede fedtsyrer - fedtsyrer, som ikke indeholder dobbeltbindinger 2. Monoumættede fedtsyrer - indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed) 3. Polyumættede fedtsyrer - fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger Der findes også en lang række andre lipider, f.eks. cholesterol og phospholipider, der er vigtige byggestene for hormonsyntese og indgår i cellemembraner. Protein giver energi og god søvn Sukker tapper os for energi. Det har en afdæmpende virkning på hjernen og får den til at gå i dvale. Nej da, tænker du. Jeg spiser jo netop noget chokolade eller noget slik for at få energi! Ja, sådan er det i en ganske kort periode. Du får lige det kick, som du føler, du trænger til. Problemet med sukkeret er, at det efter at have givet dig det kick, begynder at have den modsatte effekt. Du bliver sløv og træt og har svært ved, at tænke klart. Sukker skaber en ubalance i kroppen og en høj sukkerindtagelse fører til svingende blodsukkerniveauer. Det medfører koncentrationsbesvær, træthed og øget indre stress. Sukker fremkalder således en kemisk stress i kroppen. Den indre rastløshed modvirker både hvile og en god søvn. Sukker sænker optagelsen af kalcium og magnesium, der er vigtige beroligende mineraler. Mangel på disse gør, at vi sover dårligere. Så sukker er bestemt ikke løsningen på manglende energi. Løsningen hedder protein. Det modvirker sukkerets dårligere egenskaber og hjælper dig derfor til at holde energiniveauet oppe og give dig en god nats søvn. Det giver ikke det kick lige efter indtagelsen, som du kender fra sukker. Men hvis du starter din dag med at spise morgenmad med et indhold af ca. 30%, så sikrer du dig, at du har energi sidst på eftermiddagen. Sørg for at alle dine måltider indeholder 20-30% protein. Forskel på biodiesel og bioethanol En del har svært ved at skelne mellem biodiesel og bioethanol. Hvad er forskellen? Hvad bruges det til? Hvordan produceres det? Hvad kræver det at fremstille biodiesel/bioethanol? Bioethanol bliver produceret af stivelse og sukkerprodukter som bl.a. korn, majs og sukkerrør, og kan iblandes almindelig benzin. I dag er der i al dansk benzin en iblanding på 5 % bioethanol. Biodiesel produceres af planteolier eller affaldsfedt, og kan iblandes almindelig dieselolie. I dag er der i al dansk diesel iblandet 7 % biodiesel. 6

7 Praktiske arbejde Herunder har vi beskrevet fremgangsmåderne til vores forsøg. Forsøg 1: Soxhlet fedt spaltning Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Materialer: Rundbundet kolbe, ekstraktionshætte, ost, acetone, fedt frit vat, elektrisk varmekappe, ekssikator, varmeskab, stinkskab, pimpsten. Metode: Skær osten ud i små bider. Varm den rundbundet kolbe, ekstraktionshætten og osten ved 130 grader i et varmeskab i 3 timer, tjek op på den hver 30 min. Afkøl osten og ekstraktionshætten i en ekssikkator. Anbring alle materialer i soxhlets-apparat, Hæld ca. 150 ml acetone på apparatet. Ekstraktionshætten samles i stinkskab og svaleren tilsluttes kølevand. Ekstraher i 5 timer. Når den er færdig, lad den køle lidt af, hvorefter der destilleres op i ekstraktionsrøret Kolben og hætten stilles til afdampning. Alt acetonen skal være afdampet, inde den stilles i ovnen Både kolbe og ekstraktionshætten tørres i varmeskab ved 130 grader i 2 timer, indtil vægten er konstant Afkøl dem i ekssikkator i ½ time og vejes. I dette forsøg har vi taget noget ost, og fået alt fedtet ekstraheret ud af, ved hjælp af acetone. Acetonen og fedtet ligger nede i den rundbundet kolbe, klar til at blive destilleret, så vi kun har fedtet tilbage. Fedtet skal vi så lave om til biodiesel. 7

8 Forsøg 2: Test af hydrolase Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Se billede (bilag 2) Materialer: Konisk kolbe, kogte æggehvider (erstatning af ost), protease, alcatase, savinase(pulver), vandbad, reagensglas. Metode: Kog æggene og lad dem køle af Skær æggeblommen væk, og skær æggehviden ud i små tern Tag en lille smule æggehvide, og put det i 4 forskellige reagensglas Put derefter 4 ml vand i hvert reagensglas, efterfulgt af 0,5ml savinase, protease og alcatase i 3 forskellige, og den sidste med kun vand, for at have noget at sammenligne med. Sæt de 4 reagensglas i en holder, og sæt dem i et vandbad, der konstant er 37 grader varmt. Tjek hyppigt op på det, og sammenlign processerne. Hypotese: Proteinerne fra æggehviderne i reagensglassene, ville blive opløst i samme hastighed, da det er det samme enzym i hvert glas, bare udledt på forskellige måder (svampe, E-coli og halm spaltning). Resultat: Nedbrydningen af proteinerne skete hurtigst med alcatasen, den næst hurtigste var proteasen og den langsomste var savinasen, dog havde den nedbrudt proteinerne, over en længere periode. Forsøg 3: Protein nedbrydning Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Materialer: Alcatase, 3 koniske kolber, kogte æg (erstatning af ost), vandbad. Metode: - Fjern æggeblommen væk, og skær æggehviden ud i små tern. - Del æggehviderne op i tre lige store dele og put dem ned i de koniske kolber. - Fyld samme mængde vand i de 3 kolber. - Hæld delvis 1 ml og 2 ml alcatase i to af kolberne og lad den sidste stå med bare vand. - Sæt kolberne ned i vandbadet og tjek progression hver time. Resultat: Vi fik nedbrudt næsten alle proteinerne i æggehviderne. Vi lod vores forsøg stå lidt længere, for at se om der stadig var noget alcatase i kolberne, til at nedbryde proteinerne. Vi havde det ene glas med kune vand i, man kunne se at nogle af æggehviderne var gået lidt i opløsning, da de havde stået et godt stykke tid. Den med 1 ml alcatase, havde nedbrudt en del æggehvider, og skabt en forfærdelig lugt. Den med 2 ml alcatase, havde nedbrudt næsten alle proteinerne, men der var stadig en smule tilbage, til at holde sammen på stoffet. Vi observerede at den med 2ml i, havde nedbrudt flere proteinerne, end den med 1ml i, selvom vi lod forsøget stå et godt stykke tid. Formålet med dette forsøg var, at nedbryde proteinerne i æggehviderne. Forsøg 4: Fremstilling af biodiesel Se bilag 1 8

9 Diskussion Vores projekt lægger op til diskussion. Ost kræver i forvejen en masse ressourcer og energi, når det fremstilles. Mon det i virkeligheden kan betale sig at bruge denne multifunktionelle metode? Vil man kunne få nok ud af det, i forhold til det som det kræver at fremstille osten? Vil det have nogle konsekvenser? Hvad kan man gøre for, at processerne bliver mere effektive? Det er en bred diskussion, og man kan finde både argumenter for og i mod metoderne. Det er derfor et projekt, der kan arbejdes videre med og som kan lægge op til en del problemstillinger og diskussioner. Vores soxhlet forsøg handlede om, at vi skulle udskille rent fedtstof. Vores plan var, at omdanne ost til biodiesel. Derfor havde den præcise mængde af fedtstof ikke den nogen betydning, for vores forsøg. For vores vedkommen ville vi undersøge, om vi kunne danne et flydende produkt, så vi kunne benytte den i fremgangsmetoden som vi havde fremstillet. I forhold til vores diskussion omkring samfundsmæssige perspektiver syntes vi, at det ville være en rigtigt god ide. Det synes vi, fordi biodiesel kan bruges direkte som brændsel i en diesel motor. Den eneste ulempe er, at det kræver en masse energi og acetone at lave processen. Så det store spørgsmål er, om det overhoved kan betale sig, at lave fremstille biodiesel på denne måde. Vi er i tvivl om, udnyttelsen af denne proces vil kunne betale sig i forhold til den mængde energi der bruges til at fremstille selve produktet. Konklusion Vi har gennemarbejdet flere forskellige forsøg. Vi er nået frem til at, der er flere alternativer til at reducere mad spildet. De metoder som vi har forsøgt os, kan bruges til at omdanne, noget af den spildte mad til noget mere brugbart. Udover dette kan vi fastslå, at vores forsøg er gået efter planen. 9

10 Kilder Billeder: vns&tbnid=n_lnfpf5blisrm:&imgrefurl=http://drpinna.com/amyloid-protein-a-cause-of-diabetes- 9103&docid=gnrH42P01UbyKM&imgurl=http://drpinna.com/wp-content/uploads/2010/09/amyloid-protein- loop.jpg&w=560&h=470&ei=vg3otpzrh- T74QS6hYEj&zoom=1&iact=hc&vpx=1363&vpy=982&dur=3616&hovh=205&hovw=244&tx=112&ty=84&sig= &page=1&tbnh=122&tbnw=145&start=0&ndsp=102&ved=1t:429,r:34,s:0 =imvnsb&tbnid=- JNa2co4bQcEdM:&imgrefurl=http://withfriendship.com/user/neeha/zwitterion.php&docid=pg4Sn0pYRuO5KM&imgu rl=http://withfriendship.com/images/h/35442/zwitterionpicture.jpg&w=514&h=344&ei=sq_otvq7hpp54qtck7av&zoom=1&iact=hc&vpx=181&vpy=254&dur=35996&ho vh=182&hovw=273&tx=25&ty=132&sig= &page=1&tbnh=133&tbnw=201&start=0&ndsp= 80&ved=1t:429,r:7,s:0 nid=vvc9a2uax4ujwm:&imgrefurl=http://www.uic.edu/classes/phys/phys461/phys450/anjum05/&docid=_bo6bq1 4c6YYYM&imgurl=http://www.uic.edu/classes/phys/phys461/phys450/ANJUM05/muscle_protein.jpg&w=538&h=35 1&ei=MxHOTobqKKbS4QTE1Jxm&zoom=1&iact=hc&vpx=573&vpy=148&dur=402&hovh=180&hovw=277&tx=1 43&ty=110&sig= &page=1&tbnh=129&tbnw=180&start=0&ndsp=109&ved=1t:429,r:3,s:0 Fakta og information: 10

11 Bilag 1 Fremstilling af biodiesel (ost) Man tager 1L olie og opvarmer det til mellem 40-55C. Det er for at fremskynde processen. Man kan blande ved lavere temperaturer, men det besværer processen. Temperaturen må aldrig komme over 60C i olien, da methanol (som olien skal blandes med) koger lige omkring den temperatur. Methanol er en meget flygtig og brandfarlig alkohol. 3 sprøjter af hhv. 1 ml, 2 ml og 10ml. Phenol Red er ph testeren der afgør, hvor meget NaOH (lud) der skal i methanolen. NaOH fungerer som en aggressiv katalysator, og opløser olien/fedtet og hjælper med at gøre transestificeringen komplet. Første skridt er, at afmåle 10 ml Isopropylalkohol. Put det i en kop. Afmål 1 ml af fedtstoffet. Put det op i samme kop og bland det, så det får en gullig farve. Tilsæt 4-5 dråber Phenol Red. Omrør. Blandingen er fortsat gullig. I 2 ml sprøjten suger man 2 ml af reagenten op. Derefter tilsætter 0,1 ml ad gangen til blandingen under omrøring. På sprøjten konstateres det, at der er tilsat 0,3 ml af reagent væsken. Helt ren og raffineret olie kræver 4,5g NaOH for at reagere. Vores titrering viste, at der skal bruges 0,3 ml reagent for at ph værdien bliver helt rigtig. Der afvejes præcis 4,8g NaOH. Er olien raffineret kan man nøjes med 200 ml methanol pr. liter olie, men er det friture man skal lave om, og er man usikker på evt. rester af rengøringsmiddel, salt, vand eller lign urenheder, bør methanolmængden hæves tilsvarende for at få processen til at forløbe problemfrit til ende. Alt over 230 ml/l er dog unødvendigt, så 220ml methanol pr. liter olie synes at være en fornuftig mellemting. 4,8g NaOH + 220ml methanol blandes. 1L 50C varm olie. Olien hældes op i en blande-dunk. Methanol-NaOH-blandingen tilsættes olien. Læg mærke til de to tydelige faser. Det er methanol-naoh øverst. Den hældes op i en beholder, hvor der kan aftappes fra bunden. En 1,5L flaske har måtte lade livet, og skruelåget fra en sportsdrik med et 'tut-låg' skal agere som ventil i bunden. Allerede efter en time kan man se, at glycerinen synker til bunds. Næste morgen er separationen komplet. Det er biodieslen øverst og glycerinen nederst. Glycerinen tappes af. Reminder: De 0,3 ml kan vi direkte omregne til 0,3g/L olie, og regne stykket bliver derfor: 4,5g NaOH (standard) +0,3g NaOH (titrering) = 4,8g NaOH/L olie. Nu skal biodieslen vaskes. Det gør man for at fjerne rester af sæbe og NaOH. Alm. postevand kan bruges, men hvis man har opsamling af regnvand i haven, er det en oplagt mulighed, at bruge det. Det skal selvfølgelig være rent - det siger ligesom sig selv. Under vaskeprocessen siver vandet ned igennem biodieslen stille og roligt. Vandet er helt mælkehvidt af sæberester. 11

12 Efter gennemløb af 4L vand til 1L biodiesel, er biodieslen rent, og vaskevandet helt klart (uill.) Her til venstre er biodieslen hældt tilbage på det rengjorte målebærge, for at vurdere udbyttet; 950ml biodiesel af 1L friture. Ved større mængder er udbyttet mere lig 1:1. Biodieslen er fri for sæbe, men stadig uklar/tåget af bitte små vandpartikler, som er opløst i biodieslen. Derfor skal den tørre. Efter 2 1/2 dag hvor biodieslen bare har stået lunt, er den resterende vandmængde enten sunket til bunds (man kan skimte to små vanddråber på bunden) eller det er fordampet. Biodieslen er nu blevet helt klar og gennemsigtig. Man kan man rigtig se, hvor klar og ren biodieslen er. Man kan kigge helt ned på bunden af målebægret. Der er ingen visuelle uklarheder i den. Biodieslen er nu klar til filtrering (min. 5µ), før den hældes på bilen. 12

13 Teknologi/bioteknologi Mikrobiologi og mirkoorganismer afleveres: 05/ Bilag 2 Her ses et par billeder fra ferniseringen. Vi lavede plancher og flyers til at understøtte vores mundtlige præsentation. Vi viste og dokumenterede for lærte metoder i forbindelse med vores computerspil. Vi havde også sat forsøget op og kolberne. Til højre i billedet indeholdte resultater og data fra hele forløbet. 13

14 Teknologi/bioteknologi Mikrobiologi og mirkoorganismer afleveres: 05/ Som sagt brugte vi plancher til at understøtte vores mundtlige præsentation. Her er et billede af en planche, den forestiller forsøget Æggehvide til protein. Den er illustreret med tegninger og tekst igennem nogle steps. Dette billede illustrerer mini-forsøget med hydrolase. Nedbrydningen af proteinerne skete hurtigst med alcatasen, den næst hurtigste var proteasen og den langsomste var savinasen, dog havde den nedbrudt proteinerne, over en længere periode. 14

15 afleveres: 05/ Mikrobiologi og mirkoorganismer Teknologi/bioteknologi Bilag 3 Vores projekt med ost - mikrobiologi V i fi k h o v e d e m n e t : m i k r o b i o l o g i o g mikroorganismer. Derved skulle vi vælge et underemne at arbejde med. Ost er en kæmpe spildvare. Meget ost går til spilde, og det synes vi, at der skal gøres noget ved. Vi ville gerne vælge et projekt og derved udarbejde en multifunktionel metode. Vi valgte derfor at arbejde med ost. Ost har et stort vandindhold og indeholder kulhydrater, protein, salt og fedt. Vi valgte at arbejde med osten Gouda, fordi osten havde en fedtprocent på 30 %. Det var vigtigt, at arbejde med en ost med en høj fedtprocent, da den første proces gik ud på, at spalte fedtet. Vi har arbejdet med ost, og derved fremstillet en multifunktionel måde at udnytte ostens funktioner på. Der var to formål med vores projekt. Først ville vi udskille proteinerne i osten og derved arbejde med proteinerne, så vi kunne se de forskellige aminosyrer. Det andet formål med projektet var at spalte fedtet i osten ved at bruge metoden soxhlet, derved kan fedtet bruges til fremstilling af biodiesel. Vores projekt kræver en masse tid, og da vi ikke har haft den tid, måtte vi begrænse og formindske vores projekt. Processen vil udvikle sig efterfølgende, da vores projekt først afsluttes til jul. Vi delte således projektet op i to faser. Først var det vigtigt for os at prøve at udskille proteiner. Derfor prøvede vi forsøget af på æggehvide først. Det fungerede, og man kunne tydeligt se, at proteinerne var udskilt. Da man skulle nedbryde proteinerne med protease, var vi nødt til at lave et ekstra-forsøg. Der findes forskellige kilder protease (fremstillet på: e-coli, svampe, halm spaltende). Dette ekstra-forsøg havde til formål, at finde den mest effektive kilde, som ville nedbryde proteinet hurtigst. Fedt processen: Først tørrede vi osten i et varmeskab. Derefter placerede vi den tørrede ost i et ekstraktionsapparat, og lod det stå i 24 timer. Efter det gjorde vi klar til at begynde processen med soxhlet metoden. Vi udskilte ostens fedt ved at bruge soxhlet metoden. Soxhlet metoden benyttes ofte til at ekstrahere fedtstof ud af en fedtholdig vare ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel, kaldet acetone. Protein processen: Formålet med denne proces var at udskille proteiner fra ost. Vi har valgt at lave forsøget med æggehvide først, da det er lettere, og da det ikke kræver ligeså lang arbejdstid. Vi ville udføre denne proces med hjælp fra protease opløsning. Hvis udseendet i glasset blev klart, ville det betyde at proteinerne var blevet udskilt. Vi regnede med, at alle proteaserne ville nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Dette er et tværfagligt projekt som er baseret på disse fag: dansk, teknologi, bioteknologi og IT. Vi har i faget IT, fremstillet et spil med mikroorganismer. Vores hovedforsøg står beskrevet i de vedlagte sider. Af: Ulrik Nielsen, Christoffer Petersen og Anna Worning, november 2011 Osteprojekt T t - OS ra projek ne f Vores teiner o r p killer edtet. alter f Vi uds og sp osten

16 16

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com)

Hobzons diæt. Indledning: Hvordan virker diæten? Copyright 2007 Hobzon (hobzon@gmail.com) Hobzons diæt Indledning: Idéen til denne diæt fik jeg, da jeg læste en bog om kemi i fødevarer, og hvad disse gør ved vores krop. Bogens sigte er ikke at angive en decideret diæt, men at pege på hvad de

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* med AA og DHA for optimal udvikling Reflux og gylp hos børn et hyppigt problem Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil* Indeholder praktiske råd Hvad er reflux? Reflux er det medicinske

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Eksamensprojekt for grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen

Eksamensprojekt for grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen Eksamensprojekt for grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen Kommunikation IT Miljø Eksamensprojekt Hygiejne og egenkontrol Sundhed og madkemi Eksamensprojektets omfang og indhold Eksamensprojektet

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere