Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer"

Transkript

1 Januar 2012 Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer Af: Anna Worning, Ulrik Nielsen og Christoffer Petersen Roskilde Tekniske Gymnasium 2012

2 Indholdsfortegnelse Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer... 3 Projektbeskrivelse... 3 Projektet, arbejde, fremstilling, formidling, teori, viden... 4 Herunder kommer vores dokumentation for projektet og vores fremstilling og formidling. Vi har også redegjort for vores teori indenfor projektet og beskrevet, hvordan vi har formidlet vores viden Formidling af projektet... 4 Fedt processen:... 4 Protein processen:... 5 Teori... 5 Kort om proteiner... 5 Proteiner i forhold til vores projekt:... 5 Fedtmolekyler... 5 Protein giver energi og god søvn... 6 Forskel på biodiesel og bioethanol... 6 Praktiske arbejde... 7 Forsøg 1: Soxhlet fedt spaltning... 7 Materialer:... 7 Metode:... 7 Forsøg 2: Test af hydrolase... 8 Materialer:... 8 Metode:... 8 Forsøg 3: Protein nedbrydning... 8 Metode:... 8 Forsøg 4: Fremstilling af biodiesel... 8 Diskussion... 9 Konklusion... 9 Kilder Bilag Bilag Bilag

3 Tværfaglig rapport om mikrobiologi og mikroorganismer Emnevalg: Fremstilling af projekt med ost som hovedprodukt. Gruppeaflevering: Christoffer Petersen, Ulrik Nielsen og Anna Worning 2011 Forord Undersøgelser har vist, at vi i Danmark gennemsnitlig smider omkring ton spiselige fødevare ud hvert år. Madens værdi er sat til at koste omkring 8,4 milliarder årligt. For den danske husholdning er prisen sat til at koste 16 milliarder. For en gennemsnitlig husholdning svarer det til ca. 20 % af madbudgettet. Ud af denne mad spild kommer ton fra mejeriprodukter. Derfor er formålet med vores projekt, at finde alternativer til, at lade mad gå til spilde. Vi ville vælge et multifunktionelt produkt, som vi ved der går meget til spilde af, og derved få størst udbytte af affaldsprodukterne; derfor valgte vi ost. Ost er et produkt med en masse fedt og proteiner, som kan bruge på mange andre måder, end skraldespandsmad. Vores hovedidé med dette projekt, var at vi ville udskille proteinerne og spalte fedtet fra osten, så det var brugbart til andre produkter. Ost er et produkt, som vi kunne få utrolig meget gavn af, hvis vi begyndte at tænke mere på de råvarer det består af. Hvis vi spaltede fedtet fra osten, ville vi kunne producere biodiesel, ved hjælp af methanol og nogle andre lettilgængelige råvarer. Projektbeskrivelse Vi fik hovedemnet: mikrobiologi og mikroorganismer. Derved skulle vi vælge et underemne at arbejde med. Ost er en kæmpe spildvare. Meget ost går til spilde, og det synes vi, at der skal gøres noget ved. Vi ville gerne vælge et projekt og derved udarbejde en multifunktionel metode. Vi valgte derfor at arbejde med ost. Ost har et stort vandindhold og indeholder kulhydrater, protein, salt og fedt. Vi valgte at arbejde med osten Gouda, fordi osten havde et fedtindhold på 30%. Det var vigtigt, at arbejde med en ost med en høj fedtprocent, da den første proces gik ud på, at spalte fedtet. Vi har arbejdet med ost, og derved fremstillet en multifunktionel måde at udnytte ostens funktioner på. Der var to formål med vores projekt. Først ville vi udskille proteinerne i osten og derved arbejde med proteinerne, så vi kunne se de forskellige aminosyrer. Det andet formål med projektet var at spalte fedtet i osten ved at bruge metoden soxhlet, derved kan fedtet bruges til fremstilling af biodiesel. Vores projekt kræver en masse tid, og da vi ikke har haft den tid, måtte vi begrænse og formindske vores projekt. Processen vil udvikle sig efterfølgende, da vores projekt først afsluttes til jul. Vi delte således projektet op i to faser. Først var det vigtigt for os at prøve at udskille proteiner. Derfor prøvede vi forsøget af på æggehvide først. Det fungerede, og man kunne tydeligt se, at proteinerne var udskilt. Da man skulle nedbryde proteinerne med protease, var vi nødt til at lave et ekstra-forsøg. Der findes forskellige kilder protease (fremstillet på: e-coli, svampe, halm spaltende). Dette ekstra-forsøg havde til formål, at finde den mest effektive kilde, som ville nedbryde proteinet hurtigst. 3

4 Projektet, arbejde, fremstilling, formidling, teori, viden Herunder kommer vores dokumentation for projektet og vores fremstilling og formidling. Vi har også redegjort for vores teori indenfor projektet og beskrevet, hvordan vi har formidlet vores viden. Formidling af projektet Vi har arbejdet med ost. Vi har formidlet vores viden ved at lave en flyer, PowerPoint med egne billeder, fremgangsmåde: beskrevet i steps, mundtlig præsentation, plancher og opstillet forsøgene praktisk. Det var vigtigt for os, at formidle vores viden på mange forskellige måde, da vi gerne ville ud til den bredeste målgruppe, og fange flest muliges interesse. Dette er et eksempel på vores flyer. Vi valgte denne kommunikationsform, da vi mener, at det er den form, der kommer ud til den bredeste målgruppe. Vores projekt henvender sig til en bred målgruppe, og vi valgte derfor at formidle vores projekt gennem en masse forskellige kommunikationsformer/metoder. Fedt processen: Formålet med denne fedtproces var, at vi ville spalte fedtet i osten. Derved ville vi bruge det spaltede fedt, til fremstilling af biodiesel. Først tørrede vi osten i et varmeskab. Derefter placerede vi den tørrede ost i et ekstraktionsapparat, og lod det stå i 24 timer. Efter det gjorde vi klar til at begynde processen med soxhlet metoden. Vi udskilte ostens fedt ved at bruge soxhlet metoden. Soxhlet metoden benyttes ofte til at ekstrahere fedtstof ud af en fedtholdig vare ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel, kaldet acetone. Billede af ost efter proces Sådan så vores ost ud, efter at den havde været igennem første fase af processen. Alt vandet i osten er fjernet. Her vejer vi osten efter processen. Det var vigtigt ikke at påvirke vægten på nogle måde, da vores forsøg så ikke ville give de korrekte resultater. Derfor måtte vi ikke røre glasset med vores hænder, vi skulle benytte handsker. 4

5 Protein processen: Indledning: Vi regner med at alle proteaserne, vil nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Formålet med denne proces var at udskille proteiner fra ost. Vi har valgt at lave forsøget med æggehvide først, da det er lettere, og da det ikke kræver ligeså lang arbejdstid. Vi ville udføre denne proces med hjælp fra protease opløsning. Hvis udseendet i glasset blev klart, ville det betyde at proteinerne var blevet udskilt. Vi regnede med, at alle proteaserne ville nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Dette er et tværfagligt projekt som er baseret på disse fag: dansk, teknologi, bioteknologi og IT. Vi har i faget IT, fremstillet et spil med mikroorganismer. Billede: Opstilling af protein forsøg med æggehvider Her er et oversigtsbillede over de materialer vi brugte til dette forsøg. Teori For at arbejde med dette projekt, var der vigtigt at have en hel del baggrundsviden. Man skulle bl.a. have viden inden for fedt, nedbrydelse, proteiner og kroppen. Det var også væsentligt, at have viden om fremstilling af biodiesel, da dette var hovedtanken med projektet. Her kan man læse om de faglige begreber, der er væsentlige for vores projekt Det er vigtigt, at have en bred baggrundsviden, så man 100 % kan sætte sig ind i sit projekt. Det er væsentligt, at vide noget om det man arbejder med, derved får man det største udbytte. Kort om proteiner Proteiner består af 20 aminosyrer, hvoraf de otte er essentielle. Det betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem og de skal derfor tilføres via kosten. De er vigtige for opbygningen af cellerne og er en bestanddel af hormoner og enzymer. De fleste af os får alt for lidt protein - og i stedet en alt for stor mængde sukker. Fedtet har vi lært, at vi skal passe på. Så i stedet fylder vi os med kulhydrater - desværre ofte i form af mad, der slet ikke giver nogen næring som fx. hvidt mel (i brød, pasta, pizza, burgerboller). Proteiner i forhold til vores projekt: Hvordan nedbryder vi protein? Protein hydrosis har muligheder for at danne ioner. Vand anvendes, for at få base eller syre. Derved vil der enten ankomme en positiv eller negativ ladning. Når disse ladninger rammer hinanden, sker der en reaktion. Proteinet bliver spaltet, og dette er en del af en kæmpe kæde. Tag f.eks. spagetti, hvis man knækker én så forekommer der 2 stykker. Dvs. at de deler aminosyrer. Dette sker eksempelvis i maven. Proteinet spaltes og derved dannes der stivelse. Et eksempel på dette, lad os f.eks. tage udgangspunkt i tøj: Med tid nedbryder tøj Først de lyse proteiner Fri aminosyrer Opløser i vand, ud i udløbet Hele tiden konkurrencer. Fedtmolekyler De almindeligste fedtstoffer er triacylglycerider, der består af glycerol (en alkohol), hvorpå der sidder tre fedtsyrer (i en esterbinding). 5

6 Fedtsyrerne opdeles i tre grupper: 1. Mættede fedtsyrer - fedtsyrer, som ikke indeholder dobbeltbindinger 2. Monoumættede fedtsyrer - indeholder en enkelt dobbeltbinding (også umættethed) 3. Polyumættede fedtsyrer - fedtsyrer som indeholder to eller flere dobbeltbindinger Der findes også en lang række andre lipider, f.eks. cholesterol og phospholipider, der er vigtige byggestene for hormonsyntese og indgår i cellemembraner. Protein giver energi og god søvn Sukker tapper os for energi. Det har en afdæmpende virkning på hjernen og får den til at gå i dvale. Nej da, tænker du. Jeg spiser jo netop noget chokolade eller noget slik for at få energi! Ja, sådan er det i en ganske kort periode. Du får lige det kick, som du føler, du trænger til. Problemet med sukkeret er, at det efter at have givet dig det kick, begynder at have den modsatte effekt. Du bliver sløv og træt og har svært ved, at tænke klart. Sukker skaber en ubalance i kroppen og en høj sukkerindtagelse fører til svingende blodsukkerniveauer. Det medfører koncentrationsbesvær, træthed og øget indre stress. Sukker fremkalder således en kemisk stress i kroppen. Den indre rastløshed modvirker både hvile og en god søvn. Sukker sænker optagelsen af kalcium og magnesium, der er vigtige beroligende mineraler. Mangel på disse gør, at vi sover dårligere. Så sukker er bestemt ikke løsningen på manglende energi. Løsningen hedder protein. Det modvirker sukkerets dårligere egenskaber og hjælper dig derfor til at holde energiniveauet oppe og give dig en god nats søvn. Det giver ikke det kick lige efter indtagelsen, som du kender fra sukker. Men hvis du starter din dag med at spise morgenmad med et indhold af ca. 30%, så sikrer du dig, at du har energi sidst på eftermiddagen. Sørg for at alle dine måltider indeholder 20-30% protein. Forskel på biodiesel og bioethanol En del har svært ved at skelne mellem biodiesel og bioethanol. Hvad er forskellen? Hvad bruges det til? Hvordan produceres det? Hvad kræver det at fremstille biodiesel/bioethanol? Bioethanol bliver produceret af stivelse og sukkerprodukter som bl.a. korn, majs og sukkerrør, og kan iblandes almindelig benzin. I dag er der i al dansk benzin en iblanding på 5 % bioethanol. Biodiesel produceres af planteolier eller affaldsfedt, og kan iblandes almindelig dieselolie. I dag er der i al dansk diesel iblandet 7 % biodiesel. 6

7 Praktiske arbejde Herunder har vi beskrevet fremgangsmåderne til vores forsøg. Forsøg 1: Soxhlet fedt spaltning Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Materialer: Rundbundet kolbe, ekstraktionshætte, ost, acetone, fedt frit vat, elektrisk varmekappe, ekssikator, varmeskab, stinkskab, pimpsten. Metode: Skær osten ud i små bider. Varm den rundbundet kolbe, ekstraktionshætten og osten ved 130 grader i et varmeskab i 3 timer, tjek op på den hver 30 min. Afkøl osten og ekstraktionshætten i en ekssikkator. Anbring alle materialer i soxhlets-apparat, Hæld ca. 150 ml acetone på apparatet. Ekstraktionshætten samles i stinkskab og svaleren tilsluttes kølevand. Ekstraher i 5 timer. Når den er færdig, lad den køle lidt af, hvorefter der destilleres op i ekstraktionsrøret Kolben og hætten stilles til afdampning. Alt acetonen skal være afdampet, inde den stilles i ovnen Både kolbe og ekstraktionshætten tørres i varmeskab ved 130 grader i 2 timer, indtil vægten er konstant Afkøl dem i ekssikkator i ½ time og vejes. I dette forsøg har vi taget noget ost, og fået alt fedtet ekstraheret ud af, ved hjælp af acetone. Acetonen og fedtet ligger nede i den rundbundet kolbe, klar til at blive destilleret, så vi kun har fedtet tilbage. Fedtet skal vi så lave om til biodiesel. 7

8 Forsøg 2: Test af hydrolase Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Se billede (bilag 2) Materialer: Konisk kolbe, kogte æggehvider (erstatning af ost), protease, alcatase, savinase(pulver), vandbad, reagensglas. Metode: Kog æggene og lad dem køle af Skær æggeblommen væk, og skær æggehviden ud i små tern Tag en lille smule æggehvide, og put det i 4 forskellige reagensglas Put derefter 4 ml vand i hvert reagensglas, efterfulgt af 0,5ml savinase, protease og alcatase i 3 forskellige, og den sidste med kun vand, for at have noget at sammenligne med. Sæt de 4 reagensglas i en holder, og sæt dem i et vandbad, der konstant er 37 grader varmt. Tjek hyppigt op på det, og sammenlign processerne. Hypotese: Proteinerne fra æggehviderne i reagensglassene, ville blive opløst i samme hastighed, da det er det samme enzym i hvert glas, bare udledt på forskellige måder (svampe, E-coli og halm spaltning). Resultat: Nedbrydningen af proteinerne skete hurtigst med alcatasen, den næst hurtigste var proteasen og den langsomste var savinasen, dog havde den nedbrudt proteinerne, over en længere periode. Forsøg 3: Protein nedbrydning Herunder findes en liste over de brugte materialer, samt en metode/fremgangsmåde. Materialer: Alcatase, 3 koniske kolber, kogte æg (erstatning af ost), vandbad. Metode: - Fjern æggeblommen væk, og skær æggehviden ud i små tern. - Del æggehviderne op i tre lige store dele og put dem ned i de koniske kolber. - Fyld samme mængde vand i de 3 kolber. - Hæld delvis 1 ml og 2 ml alcatase i to af kolberne og lad den sidste stå med bare vand. - Sæt kolberne ned i vandbadet og tjek progression hver time. Resultat: Vi fik nedbrudt næsten alle proteinerne i æggehviderne. Vi lod vores forsøg stå lidt længere, for at se om der stadig var noget alcatase i kolberne, til at nedbryde proteinerne. Vi havde det ene glas med kune vand i, man kunne se at nogle af æggehviderne var gået lidt i opløsning, da de havde stået et godt stykke tid. Den med 1 ml alcatase, havde nedbrudt en del æggehvider, og skabt en forfærdelig lugt. Den med 2 ml alcatase, havde nedbrudt næsten alle proteinerne, men der var stadig en smule tilbage, til at holde sammen på stoffet. Vi observerede at den med 2ml i, havde nedbrudt flere proteinerne, end den med 1ml i, selvom vi lod forsøget stå et godt stykke tid. Formålet med dette forsøg var, at nedbryde proteinerne i æggehviderne. Forsøg 4: Fremstilling af biodiesel Se bilag 1 8

9 Diskussion Vores projekt lægger op til diskussion. Ost kræver i forvejen en masse ressourcer og energi, når det fremstilles. Mon det i virkeligheden kan betale sig at bruge denne multifunktionelle metode? Vil man kunne få nok ud af det, i forhold til det som det kræver at fremstille osten? Vil det have nogle konsekvenser? Hvad kan man gøre for, at processerne bliver mere effektive? Det er en bred diskussion, og man kan finde både argumenter for og i mod metoderne. Det er derfor et projekt, der kan arbejdes videre med og som kan lægge op til en del problemstillinger og diskussioner. Vores soxhlet forsøg handlede om, at vi skulle udskille rent fedtstof. Vores plan var, at omdanne ost til biodiesel. Derfor havde den præcise mængde af fedtstof ikke den nogen betydning, for vores forsøg. For vores vedkommen ville vi undersøge, om vi kunne danne et flydende produkt, så vi kunne benytte den i fremgangsmetoden som vi havde fremstillet. I forhold til vores diskussion omkring samfundsmæssige perspektiver syntes vi, at det ville være en rigtigt god ide. Det synes vi, fordi biodiesel kan bruges direkte som brændsel i en diesel motor. Den eneste ulempe er, at det kræver en masse energi og acetone at lave processen. Så det store spørgsmål er, om det overhoved kan betale sig, at lave fremstille biodiesel på denne måde. Vi er i tvivl om, udnyttelsen af denne proces vil kunne betale sig i forhold til den mængde energi der bruges til at fremstille selve produktet. Konklusion Vi har gennemarbejdet flere forskellige forsøg. Vi er nået frem til at, der er flere alternativer til at reducere mad spildet. De metoder som vi har forsøgt os, kan bruges til at omdanne, noget af den spildte mad til noget mere brugbart. Udover dette kan vi fastslå, at vores forsøg er gået efter planen. 9

10 Kilder Billeder: vns&tbnid=n_lnfpf5blisrm:&imgrefurl=http://drpinna.com/amyloid-protein-a-cause-of-diabetes- 9103&docid=gnrH42P01UbyKM&imgurl=http://drpinna.com/wp-content/uploads/2010/09/amyloid-protein- loop.jpg&w=560&h=470&ei=vg3otpzrh- T74QS6hYEj&zoom=1&iact=hc&vpx=1363&vpy=982&dur=3616&hovh=205&hovw=244&tx=112&ty=84&sig= &page=1&tbnh=122&tbnw=145&start=0&ndsp=102&ved=1t:429,r:34,s:0 =imvnsb&tbnid=- JNa2co4bQcEdM:&imgrefurl=http://withfriendship.com/user/neeha/zwitterion.php&docid=pg4Sn0pYRuO5KM&imgu rl=http://withfriendship.com/images/h/35442/zwitterionpicture.jpg&w=514&h=344&ei=sq_otvq7hpp54qtck7av&zoom=1&iact=hc&vpx=181&vpy=254&dur=35996&ho vh=182&hovw=273&tx=25&ty=132&sig= &page=1&tbnh=133&tbnw=201&start=0&ndsp= 80&ved=1t:429,r:7,s:0 nid=vvc9a2uax4ujwm:&imgrefurl=http://www.uic.edu/classes/phys/phys461/phys450/anjum05/&docid=_bo6bq1 4c6YYYM&imgurl=http://www.uic.edu/classes/phys/phys461/phys450/ANJUM05/muscle_protein.jpg&w=538&h=35 1&ei=MxHOTobqKKbS4QTE1Jxm&zoom=1&iact=hc&vpx=573&vpy=148&dur=402&hovh=180&hovw=277&tx=1 43&ty=110&sig= &page=1&tbnh=129&tbnw=180&start=0&ndsp=109&ved=1t:429,r:3,s:0 Fakta og information: 10

11 Bilag 1 Fremstilling af biodiesel (ost) Man tager 1L olie og opvarmer det til mellem 40-55C. Det er for at fremskynde processen. Man kan blande ved lavere temperaturer, men det besværer processen. Temperaturen må aldrig komme over 60C i olien, da methanol (som olien skal blandes med) koger lige omkring den temperatur. Methanol er en meget flygtig og brandfarlig alkohol. 3 sprøjter af hhv. 1 ml, 2 ml og 10ml. Phenol Red er ph testeren der afgør, hvor meget NaOH (lud) der skal i methanolen. NaOH fungerer som en aggressiv katalysator, og opløser olien/fedtet og hjælper med at gøre transestificeringen komplet. Første skridt er, at afmåle 10 ml Isopropylalkohol. Put det i en kop. Afmål 1 ml af fedtstoffet. Put det op i samme kop og bland det, så det får en gullig farve. Tilsæt 4-5 dråber Phenol Red. Omrør. Blandingen er fortsat gullig. I 2 ml sprøjten suger man 2 ml af reagenten op. Derefter tilsætter 0,1 ml ad gangen til blandingen under omrøring. På sprøjten konstateres det, at der er tilsat 0,3 ml af reagent væsken. Helt ren og raffineret olie kræver 4,5g NaOH for at reagere. Vores titrering viste, at der skal bruges 0,3 ml reagent for at ph værdien bliver helt rigtig. Der afvejes præcis 4,8g NaOH. Er olien raffineret kan man nøjes med 200 ml methanol pr. liter olie, men er det friture man skal lave om, og er man usikker på evt. rester af rengøringsmiddel, salt, vand eller lign urenheder, bør methanolmængden hæves tilsvarende for at få processen til at forløbe problemfrit til ende. Alt over 230 ml/l er dog unødvendigt, så 220ml methanol pr. liter olie synes at være en fornuftig mellemting. 4,8g NaOH + 220ml methanol blandes. 1L 50C varm olie. Olien hældes op i en blande-dunk. Methanol-NaOH-blandingen tilsættes olien. Læg mærke til de to tydelige faser. Det er methanol-naoh øverst. Den hældes op i en beholder, hvor der kan aftappes fra bunden. En 1,5L flaske har måtte lade livet, og skruelåget fra en sportsdrik med et 'tut-låg' skal agere som ventil i bunden. Allerede efter en time kan man se, at glycerinen synker til bunds. Næste morgen er separationen komplet. Det er biodieslen øverst og glycerinen nederst. Glycerinen tappes af. Reminder: De 0,3 ml kan vi direkte omregne til 0,3g/L olie, og regne stykket bliver derfor: 4,5g NaOH (standard) +0,3g NaOH (titrering) = 4,8g NaOH/L olie. Nu skal biodieslen vaskes. Det gør man for at fjerne rester af sæbe og NaOH. Alm. postevand kan bruges, men hvis man har opsamling af regnvand i haven, er det en oplagt mulighed, at bruge det. Det skal selvfølgelig være rent - det siger ligesom sig selv. Under vaskeprocessen siver vandet ned igennem biodieslen stille og roligt. Vandet er helt mælkehvidt af sæberester. 11

12 Efter gennemløb af 4L vand til 1L biodiesel, er biodieslen rent, og vaskevandet helt klart (uill.) Her til venstre er biodieslen hældt tilbage på det rengjorte målebærge, for at vurdere udbyttet; 950ml biodiesel af 1L friture. Ved større mængder er udbyttet mere lig 1:1. Biodieslen er fri for sæbe, men stadig uklar/tåget af bitte små vandpartikler, som er opløst i biodieslen. Derfor skal den tørre. Efter 2 1/2 dag hvor biodieslen bare har stået lunt, er den resterende vandmængde enten sunket til bunds (man kan skimte to små vanddråber på bunden) eller det er fordampet. Biodieslen er nu blevet helt klar og gennemsigtig. Man kan man rigtig se, hvor klar og ren biodieslen er. Man kan kigge helt ned på bunden af målebægret. Der er ingen visuelle uklarheder i den. Biodieslen er nu klar til filtrering (min. 5µ), før den hældes på bilen. 12

13 Teknologi/bioteknologi Mikrobiologi og mirkoorganismer afleveres: 05/ Bilag 2 Her ses et par billeder fra ferniseringen. Vi lavede plancher og flyers til at understøtte vores mundtlige præsentation. Vi viste og dokumenterede for lærte metoder i forbindelse med vores computerspil. Vi havde også sat forsøget op og kolberne. Til højre i billedet indeholdte resultater og data fra hele forløbet. 13

14 Teknologi/bioteknologi Mikrobiologi og mirkoorganismer afleveres: 05/ Som sagt brugte vi plancher til at understøtte vores mundtlige præsentation. Her er et billede af en planche, den forestiller forsøget Æggehvide til protein. Den er illustreret med tegninger og tekst igennem nogle steps. Dette billede illustrerer mini-forsøget med hydrolase. Nedbrydningen af proteinerne skete hurtigst med alcatasen, den næst hurtigste var proteasen og den langsomste var savinasen, dog havde den nedbrudt proteinerne, over en længere periode. 14

15 afleveres: 05/ Mikrobiologi og mirkoorganismer Teknologi/bioteknologi Bilag 3 Vores projekt med ost - mikrobiologi V i fi k h o v e d e m n e t : m i k r o b i o l o g i o g mikroorganismer. Derved skulle vi vælge et underemne at arbejde med. Ost er en kæmpe spildvare. Meget ost går til spilde, og det synes vi, at der skal gøres noget ved. Vi ville gerne vælge et projekt og derved udarbejde en multifunktionel metode. Vi valgte derfor at arbejde med ost. Ost har et stort vandindhold og indeholder kulhydrater, protein, salt og fedt. Vi valgte at arbejde med osten Gouda, fordi osten havde en fedtprocent på 30 %. Det var vigtigt, at arbejde med en ost med en høj fedtprocent, da den første proces gik ud på, at spalte fedtet. Vi har arbejdet med ost, og derved fremstillet en multifunktionel måde at udnytte ostens funktioner på. Der var to formål med vores projekt. Først ville vi udskille proteinerne i osten og derved arbejde med proteinerne, så vi kunne se de forskellige aminosyrer. Det andet formål med projektet var at spalte fedtet i osten ved at bruge metoden soxhlet, derved kan fedtet bruges til fremstilling af biodiesel. Vores projekt kræver en masse tid, og da vi ikke har haft den tid, måtte vi begrænse og formindske vores projekt. Processen vil udvikle sig efterfølgende, da vores projekt først afsluttes til jul. Vi delte således projektet op i to faser. Først var det vigtigt for os at prøve at udskille proteiner. Derfor prøvede vi forsøget af på æggehvide først. Det fungerede, og man kunne tydeligt se, at proteinerne var udskilt. Da man skulle nedbryde proteinerne med protease, var vi nødt til at lave et ekstra-forsøg. Der findes forskellige kilder protease (fremstillet på: e-coli, svampe, halm spaltende). Dette ekstra-forsøg havde til formål, at finde den mest effektive kilde, som ville nedbryde proteinet hurtigst. Fedt processen: Først tørrede vi osten i et varmeskab. Derefter placerede vi den tørrede ost i et ekstraktionsapparat, og lod det stå i 24 timer. Efter det gjorde vi klar til at begynde processen med soxhlet metoden. Vi udskilte ostens fedt ved at bruge soxhlet metoden. Soxhlet metoden benyttes ofte til at ekstrahere fedtstof ud af en fedtholdig vare ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel, kaldet acetone. Protein processen: Formålet med denne proces var at udskille proteiner fra ost. Vi har valgt at lave forsøget med æggehvide først, da det er lettere, og da det ikke kræver ligeså lang arbejdstid. Vi ville udføre denne proces med hjælp fra protease opløsning. Hvis udseendet i glasset blev klart, ville det betyde at proteinerne var blevet udskilt. Vi regnede med, at alle proteaserne ville nedbryde proteiner på samme tid, da det er den samme protease, bare fra forskellige kilder (Svamp, e-coli, halm spaltende). Dette er et tværfagligt projekt som er baseret på disse fag: dansk, teknologi, bioteknologi og IT. Vi har i faget IT, fremstillet et spil med mikroorganismer. Vores hovedforsøg står beskrevet i de vedlagte sider. Af: Ulrik Nielsen, Christoffer Petersen og Anna Worning, november 2011 Osteprojekt T t - OS ra projek ne f Vores teiner o r p killer edtet. alter f Vi uds og sp osten

16 16

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1 PRODUKTION AF MOZZARELLA SIDE 1 Om forløbet Forløbet er planlagt således, at det i vid udstrækning er elevernes egne iagttagelser, der danner grundlaget for den tilhørende teori. Forløbet kan laves på

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

INDEKS. Eksperimenter. Eksperiment 1 Super sæbebobler. Materiale inkluderet i sættet.

INDEKS. Eksperimenter. Eksperiment 1 Super sæbebobler. Materiale inkluderet i sættet. Exclusive to INDEKS Eksperimenter Eksperiment 1. Super sæbebobler Eksperiment 2. Bobler der ikke brister Eksperiment 3. Hvordan du fylder en ballon op uden at blæse Eksperiment 4. Syrer og baser Eksperiment

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse?

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Når man har små børn og dyr, er fordøjelsen noget af det første, der fokuseres på, hvis der opstår sygdom. Hvis lille Emil ikke har leveret i bleen

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L) Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt.

Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca. 10.000 tons bær og frugt. Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf. 6325 5562 bma@orskovfoods.com Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT

Proteinrige. opskrifter NEMT & SUNDT Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for.

NEMT & SUNDT. Opskrifterne anvender som udgangspunkt Bodylab Whey 80, men Bodylab Whey 95 kan uden problemer anvendes i stedet for. Proteinrige opskrifter Pulver og simple ingredienser er alt, hvad du skal bruge for at tilberede et nemt, sundt og protein- og næringsrigt måltid. Opskrifterne er så simple at alle kan være med. Fakta

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere