Fremstilling af 0,5 g salt

Transkript

1 Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

2 Formål: Vi skal fremstille 0,5 g salt ved en fældningsreaktion. Så skal vi også øve os på molbegrebet, opskrive og afstemme reaktionsskemaer, og øve os i at arbejde med nøjagtighed. Teori: For fuld opfyldelse af målene produceres der dels 0,5 g AgI og 0,5 g af et andet tungtopløseligt salt, som i denne her sammenhæng har vi valgt saltet AgNO 3 og BaCl 2. Apparatur: - AgNO 3 (sølvnitrat) - KI (kaliumiod) - BaCl 2 (bariumchlorid) Reagensglas Kolbe Filterpapir Tragt To kopper Fremgangsmåden: Dag 1. Før forsøget, havde vi afstemt reaktionsskemaet for både sølvnitrat + kaliumiod og for sølvnitrat + bariumchlorid, og det foregik i klasselokalet. Da vi havde afstemt reaktionsskemaerne, kunne vi aflæse hvor meget, vi skulle bruge af hvert stof til at udføre forsøget. Dag 2 (i kemilaboratoriet). Vi afmålte helt præcist hvor meget vi skulle bruge af hvert stof. Vi var ekstra forsigtige med bariumchlorid, så derfor blev Hans-Jesper nødt til at veje det op for os. Da det så blev vejet, blandede vi saltene sammen, og så opløste vi det i en kop med demineraliseret vand. Derefter vejede vi filterpapiret som senere hen skulle bruges i vores beregninger. Så folede vi filterpapiret ned i en tragt, som vi så satte ned i en kolbe, og det skulle bruges til at saltet nemlig skulle ligge på filterpapiret. Så hældte vi stille og roligt saltene ned i en kolbe, så lod vi det stå til næste gang. 2

3 Dag 3. Der tog vi ned til kemilaboratoriet, for at veje og aflæse det salt der blev dannet. Da vi så havde vejet og aflæst vægten, noterede vi det ned og skrev det i vores resultater. Til sidst rensede vi vores materialer, og gjorder rent efter os. Fremgangsmåde billeder: Her til højre, kan man se de materialer vi brugte til at udføre forsøget. På billedet er der vist en flaske med demineraliseret vand, to kopper, en kolbe og en tragt hvori der er et filterpapir, hvor det endelige salt ligger i. Meningen med hvordan forsøget skulle udføres på dette tidspunkt, var at saltet skulle ligge på filterpapiret når man hældte det ned med demineraliseret vand. Tragten var der, fordi vandet skulle sive ned i kolben, i stedet for at det blev siddende på filterpapir. (Rami s Iphone) På det andet billede, kan man se hvordan saltet har lagt sig på filterpapiret. Meningen var ikke at saltet skulle ligge sig oppe i toppen af filterpapiret, men nærmest nede i bunden. Det udgjorde ikke det største problem at saltet ikke lå helt præcist hvor det skulle ligge, men et større problem var at der måske kom lidt for meget vand i tragten, som kunne have indflydelse på vores resultat. 3

4 Resultater og behandling: Resultater af vores valgte salt: Stofformel: 2AgNO 3 + BaCl 2 2AgCl + Ba(No 3 ) 2 Her kan vi se at 2 mol AgNO 3 reagere med 1 mol BaCl 2 og danner 2 mol AgCl. For at finde ud af hvor mange gram vi skal bruge af de forskellige salte. Så skal man blot gange mol med molmassen, og dermed får man gram, f.eks. for BaCl 2 (0,0017*208,227 = 0,353g). Hvis man så vil tjekke om at alt er beregnet rigtigt, så kan man kontrollere på den måde at summen af AgNO 3 og BaCl 2 er lig med summen af AgCl og Ba(No 3 ) 2. Der skal produceres 0,5 g af C Molmasse (g/mol) Mol af ønskede stof A AgNO 3 B BaCl 2 C AgCl D Ba(NO 3 ) 2 169, , , ,333. 0,0034. molforhold a/c = 1 b/c = 0,5 1 0,5 Mol 0,0034 0,0017 0,0034 0,0017 g af saltene 0,577 0,353 0,5 0,444 - Saltet fik farven lyseblå. - Da vi havde aflæst vægten af saltet den tredje dag, fik vi resultatet 1,325g, og det er inkluderet filterpapiret. Filterpapiret havde vi vejet forinden, og fik det til 0,96 g. så hvis vi trækker de to vægte fra hinanden, får vi at saltet i alt vejer 1,325 0,96 0,365g 4

5 Resultater af det obligatoriske salt: AgNO 3 + KI AgI (S) + KNO 3 Her er det så lidt anderledes med mol. Nemlig at vi har 1 mol AgNO 3 som reagerer med 1 mol KI og danner 1 mol AgI (S). Vi udførte den samme proces som vi gjorde i forrige reaktionsskema, og kom frem til hvor meget vi skulle bruge af hvert stof. Der skal produceres 0,5 g af C Molmasse (g/mol) Mol af ønskede stof A AgNO 3 B KI C AgI D KNO 3 169,86 165,99 234,8 101,09. 0,0021. molforhold a/c = 1 b/c = Mol 0,0021 0,0021 0,0021 0,0021 g af saltene 0,357 0,348 0,5 0,212 - Saltet fik farven gul. - Vi kom frem til at saltet vejede 1,320g og det inkluderer filterpapiret. Filterpapiret havde vi vejet og aflæst og fandt ud af at det vejede 0,97 g. Det er lidt mere end det forrige filterpapir, og det kan have noget at gøre med hvordan det blev vejet, altså omgivelserne kunne spille en rolle. Men så trak vi filterpapirsvægten fra vores beregning, og kom frem til at saltet vejede 1,320 0,97 0,35g 5

6 R og S sætninger R sætninger S sætninger Betydning AgNO 3 R 34 S 26 og S 45 Ætsningsfare - Skyld stoffet hurtig, hvis det kommer i øjnene. - Lægebehandling er nødvendig, hvis der sker en ulykke. KI R 21 og R 36 S 1 og S 20 - Farlig ved hudkontakt. - Irriterer øjnene. - Opbevares under lås. - Der må ikke spises eller drikkes under brugen. KNO 3 R 36 og R 68 S 1, S 2, S 39 og S 49 - Irriterer øjnene. - Mulighed for varig skade for helbred - Opbevares under lås. - Opbevares utilgængeligt for børn. - Brug beskyttelsesbriller. - Må kun opbevares i den originale emballage. AgI R 22 S 1, S 20 og S 49 - Farlig ved indtagelse. - Opbevares under lås. - Der må ikke spises eller drikkes under brugen. - Må kun opbevares i original emballage. 6

7 Konklusion: Vi kom frem til at de to tungtopløselig salte var i stand til at reagere med hinanden under denne fremgangsmåde. Vi kom også frem til hvor meget de to salte vejede i vægt (mol og gram), som vi kunne aflæse ud fra vores skema efter vi havde lavet nogle få beregninger. Vi fik af vide at bariumchlorid var et giftigt stof hvis det blev indtaget, så derfor måtte vi ikke selv veje det, men i stedet var det Hans-Jesper der gjorde det for os. Forsøget gik fin nok, og der var ikke de største problemer med at få det udført, men vi havde en del problem, eftersom vi havde fået forskellige ting af vide angående forsøget. Så stødte vi også på et lille problem undervejs, hvor at vi kom til at blande saltene sammen al for hurtigt, og derfor blev der spildt en smule, men alt sammen står i fejlkilder. Fejlkilder: Vi havde en del fejlkilder undervejs i forsøget, og det kunne så være grovefejl som da vi f.eks. var kommet til at spilde en lille bitte smule af vores salt, da det skulle blandes, og dermed fik vi ikke de helt korrekte resultater angående vægten. Det var så en blanding af bariumchlorid og sølvnitrat der blev spildt på dette tidspunkt. Vi havde også andre fejlkilder, som f.eks. havde vi tilsat for meget demineraliseret vand som gjorde at saltet ikke satte sig på filterpapiret, men nærmere sivede ned i kolben, som den ikke skulle gøre (se billedet nederst på siden), og der var også noget af saltet som kom på tragten. De to salte vi blandede sammen skulle også have den samme vægt når de havde reageret med hinanden, men i vores tilfælde gjorde de ikke, fordi da vi skulle filtrere det mistede vi noget af saltet. Så kunne vi også have systematisk fejl, som da vi skulle veje filterpapiret, så fik vi to forskellige vægte, og det kan have noget med at omgivelserne spillede en rolle. Billedet viser hvordan vi var kommet til at hælde for meget demineraliseret vand ned i kolben, som ikke var meningen. 7