Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen. oktober 1989 KAN MAN TALE OM OVERFØLSOMHED I FORBINDELSE MED HIST AMIN OG ANDRE BIOGENE AMINER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen. oktober 1989 KAN MAN TALE OM OVERFØLSOMHED I FORBINDELSE MED HIST AMIN OG ANDRE BIOGENE AMINER."

Transkript

1 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen oktober 1989 KAN MAN TALE OM OVERFØLSOMHED I FORBINDELSE MED HIST AMIN OG ANDRE BIOGENE AMINER. I arbejdet med at indsamle oplysninger om fødevarernes naturlige indhold af stoffer, der kan volde problemer i form af overfølsomhed, får vi mange oplysninger, der ikke umiddelbart kan præsenteres i tabelform. En af de stofgrupper, vi arbejder med, er de Biogene Aminer. Askar og Treptow definerer biogene aminer i deres bog "Biogene aminen in lebensmitteln" som lavmolekylære organiske baser af alifatiske, aromatiske og heterocycliske forbindelser, som dannes og metabeliseres af mennesker, dyr, planter og mikroorganismer, og som ikke er alkaloider. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der skyldes en toksisk effekt, og hvad der er overfølsomhed. Størstedelen af de rapporter og videnskabelig litteratur, der omhandler fødevarer og biogene aminer, handler om fødevarekvalitet og histaminforgiftning. I litteraturen har vi ikke fundet rapporter, der omhandler kliniske forsøg med biogene aminer og overfølsomhed, men der skal i det følgende redegøres for, hvorfor vi alligevel beskæftiger os med at indsamle oplysninger om levnedsmidlernes indhold af biogene aminer til Fødevare Allergi Data Banken. Histamin kender vi, som det stof der udløser den ægte allergiske reaktions symptomer, når stoffet frigives inde i organismen af bl.a. mastceller, efter vi har været i kontakt med allergenet. Histamin og en række af de andre biogene aminer er kraftigt fysiologisk virkende, der hvor de frigives inde i kroppen, eller hvis de injiceres. De regulerer bl.a. blodtrykket, den glatte muskulatur i kredsløbet og tarmene, frigivelse af saltsyre i maven og nerveimpulserne. N år stofferne indtages oralt omdannes de normalt effektivt, så deres virkning ikke kommer til udtryk i organismen. I sjældne tilfælde forekommer de i store mængder i maden, og kan give anledning til forgiftningssymptomer der minder om allergianfald. Spørgsmålet er om der findes særligt udsatte personer, der generes af langt mindre mængder. I litteraturen nævnes de biogene aminer oftest i forbindelse med histaminforgiftning, der også kaldes makrelforgiftning, fordi langt de fleste forgiftningstilfælde skyldes indtagelse af dårlig makrel, ofte røget makrel. Histamin dannes ved bakteriel decarboxylering af aminosyren histidin. D.v.s. at histamin dannes der, hvor der er frit histidin tilstede, hvor der er histidindecarboxylerende bakterier, og hvor disse bakterier har gode vækstbetingelser. Disse betingelser er i særlig grad opfyldt i proteinrige animalske produkter, der håndteres og opbevares på en hygiejnisk uheldig måde. Dette gælder særligt visse typer fisk som tun og makrel og kød og ost - specielt lagrede produkter som skinke, pølser og gamle oste. At dannelsen af histamin skyldes bakteriel decarboxylering af histidin illustreres af følgende tabel, der viser et forsøg hvor histidin- og histaminmængden er målt i normalt lagret sild og i sild lagret under aseptiske betingelser i toluol-chloroformdampe. Lagringstid hele sild, normalt lagret hele sild lagret i toluol-chloroform-dampe dage histictin histamin hi stidin histamin mg/100g mg/100g mg/100g mg/100g s side l

2 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen oktober 1989 Langt størstedelen af de biogene aminer i levnedsmidlerne er et resultat af nedbrydning, fordærv og forrådnelse, og skyldes som regel en dårlig hygiejne i produktions-, lager- eller distributionsfasen evt. en uheldig produktionsmetode. Det gælder således, at indholdet af biogene aminer er langt mindre i friske produkter end i lagrede produkter. Man vil i de fleste tilfælde kunne sige, at der slet ikke er noget problem, hvis man holder sig til friske fødevarer. Visse friske frugter og grøntsager indeholder dog små mængder af biogene aminer, nok til at de påstås at volde problemer for særligt følsomme personer. Askar og Treptow (l) omtaler ca. 30 forskellige biogene aminer. En del af disse er fysiologisk aktive og spiller en rolle for en række af organismens funktioner: Nuklein- og proteinsyntesen, nervesystemets funktion, tarmmotorikken, regulering af kropstemperaturen, søvnrytmen og blodtrykket. I levnedsmiddeldatabanken indsamles oplysninger om indholdet af biogene aminer i levnedsmidler, og her ud fra er sammensat en tabel, der viser hvor, man særligt fmder de biogene aminer og i hvikle mængder. Fødevaregrupper, der ikke er omtalt her, indeholder nonnalt ikke nævneværdige mængder af de biogene aminer. Endelig skal det bemærkes at tabellen er udarbejdet på baggrund af et stort datamateriale, og ikke er et udtryk for enkelte fødevarer, hvorfor den er ret grov. mg/100g histamin tyramon cadaver in phenyl- putrescin ethylamin putrescin A ip-60 fisk B A ost B A ip-124 kød B < < ip-139 < < < A vin, øl B < A = interval der dækker alle kendte værdier fra min. til max. B = interval der dækker almindeligt forekommende værdier. ip = ikke påvist. = = For få data. A sættes indtil videre lig B (A "" B). Tabe/tekst: Frisk fisk indeholder ikke problemskabende mængder af biogene aminer. Der er kun problemer med ikke frisk fisk, der har været behandlet og opbevaret forkert. Det er de fedeste fisk, der hovedsaglig volder problemer: Tun, makrel, sild, ansjoser, sardiner (ingen rapporter om ål), og kun når de ikke er friske. Det er således hovedsaglig røget og konserveret fisk, der volder problemer. I kød indeholder de friske varer kun ubetydelige mængder af biogene aminer. En del kødvarer som skinke og visse typer af pølser, spegepølse, salami og rohwurst, er imidlertid afhængig af lagring og modning, og det er hyppigst i disse kødvarer, man finder de store indhold af biogene aminer. Frisk ost som hytteost, flødeost og andre friske, oftest hvide oste indeholder næsten ingen biogene aminer, hvorimod de lagrede oste kan have høje niveauer. Jo ældre osten er, desto større er risikoen for at den indeholder store mængder af biogene aminer. Det gælder både de gule skæreoste og blå- og hvidskimmeloste. Vin, øl og andre forgærede varer som saurkraut, soyasauce (tamari), gærekstrakt og chokolade indeholder altid et vist niveau af biogene aminer. Vin, øl og chokolade indeholder relativt lidt, mens soyasauce og gærekstrakt kan indeholde meget store mængder, men der indtages jo sjældent store mængder af disse to varer. Frisk frugt og grønt indeholder med nogle få undtagelser kun ubetydelige mængder af biogene aminer. De største bidragydere vi kender til i Levnedsmiddelstyreisens Allergi Data Bank er spinat, aubergine, tomat, banan, hindbær, figen og valnød, der indeholder fra 1-10 mg/100 g af histamin, serotonin eller tyramin. side 2

3 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen oktober 1989 Det er især de biogene aminer histamin, tyramin og B-phenylethylamin, der giver generende symptomer. Høje niveauer af histamin i maden giver ofte anledning til histaminforgiftning. Symptomerne ligner allergi med rødmen af huden (særligt ansigtshuden), hovedpine, hjertebanken, ildebefindende, svimmelhed, blodtryksfald, abdominalkramper og diare. Tyramin virker blodtryksforøgende og virker stimulerende på den glatte muskulatur (1). Det har været observeret (men ikke klinisk testet) at en patient med ischæmisk hjertelidelse fik hjerteproblemer efter indtagelse af mad med et højt tyraminindhold (6). Et særligt problem inden for fødevarer med biogene aminer udgør behandlingen med visse typer af medicin, momoaminoxidase hæmmere (MAOI, mod så forskellige lidelser som depression, tuberkulose, hypertension og neoplasi). Patienter der får disse typer af medicin (som i Danmark kun bruges under streng lægekontrol) kan få store problemer med de vasoaktive aminer, specielt tyramin fordi medicinen hæmmer nedbrydningen af amineme. Patienterne er derfor langt mere udsat for hovedpine og blodtryksforøgelse som følge af aminer i maden, og sættes derfor altid på en særlig diæt, der undgår fødevarer, der indeholder disse aminer (8). Phenylethylamin kan i relativt beskeden mængde (5 mg) fremkalde hovedpine hos visse mennesker og nævnes derfor som en mulig udløsende faktor til migræne (5). De øvrige biogene aminer menes i modsætning til tidligere ikke at spille nogen rolle for migræneanfald. bart overføres til andre fødevarer eller til andre typer fisk. Der dannes fx langt lettere cadaverid i makrel end i sild og dette påvirker de andre biogene aminers symptomfrembringende potentiale (2). Vi har i kroppen mekanismer, der meget effektivt omdanner og altså afgifter biogene aminer specielt i lunger, lever og mave-tarm-kanalen. Histaminmethyltransferase, mono- og diaminoxidase er nogle af de enzymer, der medvirker hertil. Man ved, at de biogene aminer cadaverid og putrescin forøger virkningen af histamin, således at histamin er langt giftigere sammen med cadaverin end i ren form (7). Det skyldes, at tilstedeværelsen af de andre biogene aminer delvist blokerer de enzymer, der skal afgifte histamin. De biogene aminer tyramin, phenylethylamin, tryptamin og agmatin hæmmer histaminmethyltransferasen. Alkohol forøger også de biogene aminers virkning, og det er ikke usandsynligt at andre stoffer kan virke på samme måde. De biogene aminers uheldige virkninger er altså meget afhængig af hvilke stoffer, der iøvrigt omgiver dem, og det kan selvfølgelig variere betydeligt mellem de forskellige fødevarer. Det foreslås af og til, at en forringet metabolisme af de biogene aminer kan bevirke, at nogle mennesker er særligt følsomme over for denne stofgruppe, og derfor lettere end andre får gener af disse fødevarer, men dette bygger så vidt vides ikke på kliniske undersøgelser eller lignende. Det nærmeste man kommer på fødevareoverfølsomhed i forbindelse med de biogene aminer, er to danske endnu upublicerede meddelelser. Speciallæge N.K.Veien har i sit arbejde med hudsygdomme set, at en del personer med nikkelallergi får en opblussen af deres allergisymptomer efter indtagelse af levnedsmidler, som indeholder meget nikkel, mens andre får udbrud efter indtagelse af levnedsmidler, som indeholder vasoaktive aminer eller andre reaktive forbindelser, men ikke særlig meget nikkel som fx rødvin (3). Forsøg på Rigshospitalet med oral provokation med histamin i kapsler der ikke opløses, før efter de har passeret mavesækken, tyder på at oral indtagelse af histamin fremkalder allergisymptomer hos allergikere ved en lavere dosis En forgiftning som histaminforgiftning er noget, der principielt vil kunne ramme os alle, når blot vi får tilstrækkelig meget histamin, og man skulle tro, at det på baggrund af de mange undersøgelser var muligt at give nogle klare retningslinjer om toksisitets-grænseværdier. Det er det bare ikke. Det viser sig nemlig, at de biogene aminer giver meget forskellige reaktioner på organismen afhængig af hvilke andre stoffer de indtages sammen med. En given mængde histamin i vin giver ikke samme reaktion som den samme mængde histamin indtaget med fisk. Og der er ingen grund til at tro, at en given mængde histamin i en type fisk giver samme reaktion som den samme mængde histamin i en anden type fisk. Således har man i USA kun fået fastsat en officiel grænseværdi for histamins giftvirkning i tunfisk til 50 mg/100 g, og denne værdi kan ikke umiddelside 3

4 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen oktober 1989 end hos andre. Endvidere tyder forsøg med tannpermeabilitet af polyethylenglycol på, at histamin ikke forøger tarmpermeabiliteten (4). Disse to sidste meddelelser tyder på, at mennesker med en allergilidelse, hvad enten det er nikkelallergi, mælkeallergi eller en anden allergi, er særligt udsatte for at få overfølsomhedslignende symptomer af biogene aminer i maden. Litteraturhenvisninger: l) Askar, A.; Treptow, H., "Biogene Amine in Lebensmitteln". Verlag Eugen Ulmer ) Histamine Food Poisoning: Toxicology and Clinical Aspects. CRC Critical Reviews in Toxicology, Vol 17, no.2, p ) Veien, N.K., Personlig kommunikation ) Søndergaard, I., Personlig kommunikation ) Luthy, J.; Schlatter, C.; Zeitschrift fiir Lebensmittel-untersuchung und -Forschung 177, , ) Jacob, L.H.; Carren, D.B.; British Heart J 57, 2, , ) Bjeldanes, L.F.; Schultz, D.E.; Morris, M.M.; Fd Cosmet. Toxicol. 16, , ) McCabe, B.J.; Journal of The Arnerlean Dietetic Association 86, , l) og 2) er store, gode, samlede fremstillinger om de biogene aminer. side 4

5 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 BIOGENE AMINER I LEVNEDSMIDLER. Det naturlige indhold af biogene aminer i fødevarer. Askar og Treptow "Biogene aminen in lebensmitteln" fra 1986 giver en stor og samlet fremstilling af emnet. De biogene aminer opstår ved at en fri aminosyre decarboxyleres til den tilsvarende amin, almindeligvis ved bakteriel aktivitet. Her nævnes 12 biogene aminer og deres tilsvarende aminosyre hvorudfra de dannes: BIOGEN AMIN agmatin cadaverin cysteamin dopamin histamin noradrenalin B-phenylethy lamin putriscin serotonin taurin tryptamin tyramin AMINOSYRE arginin lysin cystein dihydroxyphenylalanin his ti din dihydroxyphenylserin phenylalanin o mithin 5-hydroxytryptophan cysteinsyre tryptophan tyrosin Som cofaktor ved denne decarboxylering virker sædvanligvis pyridoxalphosphat. Bakterierne Proteus morganii, Klebsiella pneumoniae, Oostrididium perlringens og Hafnia alvei har høj decarboxyleringsaktivitet, specielt er histidindecarboxylaseaktiviteten høj. De kraftigst histaminproducerende bakterier i tun og makrel er Proteus morganii, Hafnia alvei, Klebsielle pneumoni a, Oostridium perfringens, Enterobaeter aerogenes, Lactobacillus 30 a, Escherichia coli og Proteus mirabilis. I tunfisk ved 37 C, ph 6.5 er histidindecarboxyleringsaktiviteten maksimal, mens histaminopbygningen er meget høj mellem 24 og 30 C og relativ ringe under l5 C. Klebsiella pneumonia producerer histamin ved 4 C. I ost og kødvarer dominerer lactobacillus-arter og streptococcus-arter som histamin- og tyraminproducenter. I vin og saurkraut er Pediococcus cerevisiae skyld i histaminproduktion. Visse bakterielle decarboxylaser tåler pasteurisering, således at enzymet kan virke på substratet selv efter at mikroorganismen er dræbt. De biogene aminer selv er temmelig termostabile. Histamin bliver først ødelagt ved opvarmning til ll6 C i 90 minutter. Tilblivelsen af biogene aminer ved bakteriedecarboxylaseaktivitet er afhængig af: - forekomst af frie aminosyrer - forekomst af mikrober med en tilsvarende decarboxylaseaktivitet - gunstige vækstbetingelser for mikroorganismen. Det er derfor muligt at biogene aminer opstår i maden i alle produktionsleddene - udvinding, lagring, forarbejdning og tilberedning - i proteinrige og fermenterede fødevarer. Ved fordærvelse af fisk, kød og mælkeprodukter opsår der store mængder af biogene aminer. Det er et faktum, at der i den menneskelige tarmflora dannes biogene aminer, at disse optages i kredsløbet og kan genfindes i urinen. Det er påvist at tarmfloraen er den væsentligste kilde til de biogene aminer man ser i urinen. FOREKOMST AF AMINER I LEVNEDS MIDLER. Aminer i FISK. Jo mere uhygiejnisk fisk er behandlet, jo mere fordærvet de er, desto større bliver indholdet af aminer. Trimethylamin-indholdet i fisk er blevet brugt som friskhedskriterium, og det er foreslået at bruge histaminindholdet på lignende vis, da det forekommer i fordærvet fisk i store mængder. Trimethylamin (fma) dannes side l

6 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 ud fra trimethylaminoxid, der er en karakteristisk substans i fisk. Trimethylaminoxid har muligvis noget med fiskens osmoregulation at gøre. Kabliau muskelekstrakt indeholder i gennemsnit 3500 ppm trimethylaminoxid. De forskellige landes grænser for indholdet af TMA i handelsvarer varierer mellem ppm TMA-N. Velsmagende fiskeprodukter indeholder aldrig over lo-30 ppm TMA-N. Histamin forekommer i frisk fisk og andre havdyr i små mængder (mindre end l ppm), mens fiskeprodukter ligger væsentligt højere, specielt makrel, sild og tunfisk. Frisk fisk og røget fisk indeholder stort set ikke histamin (der er dog nogen uenighed hvad angår røget fisk). Sammenligner man indholdet af biogene aminer i frisk fisk, dybfrossen fisk og fiskekonserves, har fiskekonserves det højeste indhold afputrescin, histamin, tyramin og phenylethylamin. Friske fisk har det højeste indhold af cadavefin og dybfrossen fisk har det højeste indhold af spermin. Frisk fisk og dybfrossen fisk må i denne henseende foretrækkes frem for fiskekoncerves. Forskellige fiskeprodukter er undersøgt for putrescin, histamin, cadaverin, spermin, tyramin og phenylethylamin. Det drejer sig om sild-helkonserves, sild-marineret, makrel-helkonserves, makrel-dybfrossen, makrel-røget, tunfisk-helkonserves og ansjoserhelkonserves. Her er makrel dybfrossen at foretrække. Der fandtes høje niveauer af biogene aminer i røget makrel, tunfisk-helkonserves og ansjoser-helkonserves. Nogle prøver af marineret sild indeholdt over 500 ppm histamin og over 200 ppm cadaverin. At dannelsen af histamin skyldes bakteriel decarboxylering af histidin ses i tabel l, hvor histidin- og histaminmængden er målt i normalt lagret sild og i sild lagret under aspetiske betingelser i toluol-chloroform-dampe. Tabel 2 viser at temperaturen har stor betydning for dannelsen af histamin ved lagring, og at histamindannelsen foregår langt hurtigere i visse fiskearter end i andre. Ligeledes er det vist at histamin kun dannes hvis histidin forekommer som fri aminosyrer i fødevaren. I almindelighed vil man sige at l 00 mg histamin pr. 100 g fisk fører til forgiftning. Makrelforgiftning (Scombroid forgiftning) forårsages af fordervel fisk med et indhold af histamin i følgende mængder mg/loog twlflsk mg/loog twlflsk mg/loog stegemakrel 80 mg/loog marineret sild 120 mg/loog sardiner i kryddermarinade 240 mg/loog stegemakrelfilet i kryddermarinade tabel l Lagringstid hele sild, normalt lagret hele sild lagret i toluol-chloroform-dampe dage histictin histamin hi stidin mg/loog mg/100g mg/loog histamin mg/loog Der anvendes flere forskellige enheder i denne tekst - mg/loog: 10 ppm = l mg/100g omregning fra ppm til side 2

7 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 tabel 2 histamin-indholdet i fisk ved lagring (ppm). lagringstid i dage fiskeart ved 4 C ved 24 C o 7 14 o l 2 Spansk makrel Broget ørred alm. mulle 0.19 o.26 hvid reje kanal malle l l l. 80 A miner i MÆLK og OST. Der er ikke meget der tyder på, at man finder problematisk store mængder af de biogene arniner i mælk. Normalt er indholdet af biogene arniner i mælk ganske ubetydeligt, men efter to dages henstand ved stuetemperatur er der fundet histaminindhold på 2.8 ppm og tyraminindhold på 94 ppm. Anderledes aktuelt og velundersøgt er indholdet at biogene aminer i ost. Her fmder man især tyramin og histamin, men i nyere artikler er man også begyndt at undersøge indholdet phenylethylamin og cadaverin. Det er især anvendelsen af forskellige mikroorganismer i ostefremstillingen opmærksomheden skal rettes imod, da der er disse, der besidder decarboxylase aktiviteten. Sædvanligvis stiger ostenes aminindhold med deres alder, men er også her afhængig af mængden af frie, tilgængelige arninosyrer og ikke af mængden af mikroorganismer, som jo selvsagt er stort. Decarboxyleringsaktiviteten er ikke kun knyttet til de skadelige og uønskede mikrober, men fmdes også i ostens rnodningsfrernkaldere, fx i Streptococcus faecalis. Mængden af dannet tyranin kan ligefrem bruges som et udtryk for ostens rnodenhedstrin. Tyraminindholdet i en enkelt ostetype kan dog variere meget. Der er således i forskellige cheddaroste målt tyraminindhold på mellem 72 og 953 ppm, og er i enkelte tilfælde målt til så meget som 1500 ppm. Den anvendte målernetode spiller dog en væsentlig rolle for måleresultaternes størrelse. I Camembert, Stilton, Brie, Ernentaler og Gruyere oste er tyraminindholdet sædvanligvis højt (op til 516 ppm), hvorimod flødeoste indeholder ganske lidt, mindre end 0.2 ppm. Dett formodes, at tyramin bliver dannet af aerobe bakterier nær ostens overflade og ikke af lactobacillus kulturen, der anvendes ved ostefrernstillingen. Der meldes fra flere sider om enkelte osteprøver med et histaminindhold op til 2500 ppm. Yoghurt kan indeholde op til 2.1 ppm histamin. Aminer i KØD og KØDPRODUKTER. Der fmdes forholdsvis få arbejder der omhandler biogene arniner i kød sammenlignet med de mange arbejder der findes om fisk og ost. Først i de senere år er spørgsmålet blevet rigtig interessant, efter at indholdet af arniner er foreslået som en kødkvalitetspararneter. En sammenhæng mellem aninindhold, kimindhold og friskhed er kun konstateret for arnineme putrescin, spermidin og cadaverin. Cadavetin er foreslået som indikator ved kvalitetskontrol af oksekød. I hakket oksekød har man fundet de biogene arniner putrascin, cadaverin, spermidin, sperrnin, histamin og tyramin i mængder fra 0.03 til 120 ppm, alt efter hvor friskt kødet er. Indholdet af histamin i friskt kød overstiger normalt ikke 4 ppm. I lagrede produkter som pølser og skinke er indholdet af biogene aminer ofte væsentligt højere. Det højeste tyraminindhold i pølse er målt til1237 ppm. Kogte pølser indeholder mindre histamin (5-9 ppm) end rå pølser ( ppm). Den højeste er fundet i en dansk, røget salami (374 ppm tyrarnin). Biogene aminer i VIN. I vin forekommer iso-amylarnin og ethylamin som biprodukter af vinfremstillingen. Hertil side 3

8 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 kommer de biogene aminer histamin, tyramin, phenylethylamin, ethanolamin og putrescin. De fleste undersøgelser beskæftiger sig kun med at bestemme histamin i vinen. Selv om der er målt histaminmængder på op til 30 mg/l, er måleusikkerheden stor, og meget tyder på at 87% af de undersøgte vine indeholder mindre end 9 mg/l og 73% kun 3 mg/l. Noget tyder på at rødvin i gennemsnit har et lidt større histaminindhold end hvidvin med gennemsnit på mg/l henholdsvis mg/l. Histamin kan forårsage akut hovedpine, halsbrand og opkastning, symptomer som ellers tilskrives svovlindholdet Det er på forsøgsdyr vist at indtagelse af histamin sammen med alkohol udvikler en toksisk virkning, muligvis fordi denne blanding blokerer den enzymatiske proces der afgifter histaminet. Der er foreslået forskellige grænser for histaminindholdet i vin fra 2-5 mg/l. Vinens ph-værdi har tilsyneladende en sammenhæng med histaminindholdet ph=3.6 eller mindre giver 2.1 mg histamin/l, ph= giver 3.2 mg histamin/l og ph=3.8 eller større giver 5.7 mg histamin/l. Visse vintyper (chianti, muscat og fendant) indeholder en del tyramin, over l O mg/l. Vin kan p.g.a. sit høje indhold af tyramin og phenylethylamin forvolde hovedpine hos migrænepatienter. Amineri ØL. Dimethylamin er påvist i mængder fra pg/1. Ethylamin er påvist i mængder fra pg/1. Begge aminer spiller en stor rolle for øllets aroma. Blandt de ikke flygtige aminer er fundet tyramin og hordenin. Hordenin forekommer i de fleste øltyper i mængder fra 3-6 pg/ml (3-6 mg/l). Tyraminindholdet i canadisk øl er bestemt til 7-11 pg/ml og i amerikansk Øl til 2-4 pg/ml. I fransk øl er der fundet 0.12 pg histamin/ml. I humlekoncentrat har man fundet ppm histamin og i frisk humle ppm, og det menes at histaminet i Øl stammer fra humlen. Aminer i SAURKRAUT. I saurkraut har man fundet betydelige mængder af ethanolamin 2-7 ppm, putrescin 1-40 ppm, cadavetin 3-30 ppm, tyramin ppm og histamin ppm. Disse mængder kan ved indtagelse af over 200 gram saurkraut give anledning til stærk hovedpine. Histamin bliver her som i vin udelukkende produceret af pediococcus cerevisiae. For at opnå en aminfattig saurkraut bør man - ikke lade kålgæringen vare for længe - ikke lade gæringsprocessen forløbe til under ph=4.0 - foretage løbende ph kontrol. Aminer i FRUGT. Bananer indeholder mange forskellige aminer herunder serotonin, ppm. Den ydre skal indeholder ppm serotonin og den indre skal ppm. Banan indeholder ca. 8 ppm dopamin, men der er målt så meget som ppm i nogle bananer. Mængden af aminer ændre sig under modningen. Ananas. Serotononindholdet i ananaskonserves er i gennemsnit fundet til 65 ppm og i ananaslagen eller saften til ppm. Dopamin, noradrenalin og adrenalin er fundet i mængder fra 1-2 ppm. Noget tyder på at umodne ananas har et højere indhold af serotonin end modne. Avocado og blommer. Indtagelse af serotonin med føden (oral indtagelse) giver kun anledning til en svag blodtryksforhøjelse ved indtagelse af så meget som 60 mg, selv om serotonin intravenøst har en meget potent evne til at sammentrække blodkarrene. Avocado, røde og blårøde blommer indeholder en meget ringe mængde serotonin, men relativt høje mængder tyramin. Hindbær kan indeholde meget forskellige men ret høje mængder af tyramin, ppm, og hindbærmarmelade 8-38 ppm. Alle andre undersøgte frugter indeholder mindre end l ppm tyramin. Citrusfrugter. Senephrin, der er et derivat af tyramin, er fundet i alle citrusfrugter med undtagelse af grapefrugt i mængder fra mg/l. I grapefrugt er der fundet fra mg feruloylputrescin/1. Senephrin er fundet i appelsiner, mg/l, og feruloylputrescin, 4-8 mg/l. Disse stoffer har en vis farmakologisk betydning, og synephrin bliver brugt som kredsløbsmedicin. side 4

9 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 Tabel 3, Aminindhold i frugt (ppm frisk vægt). Banan Appelsin Avocado Æble Druer H ndb r øde blommer Bl røde blommer Ananas Blå blommer Methylamin + Ethylamin + + i-butylamin + + i-arnylamin + + Ethanolamin + Propanalamin + Putrescin + + Hexylamin o + Phenylethylamin + Tyramin o Tryptamin o 0.1 o o Serotonin 28 o 10 Histamin 2+ Noradrenalin 2 + o Adrenalin o Spermidin + Dopamin 8 o o o o o 1-2 o o o + = forekommer, o = forekommer ikke. Amineri GRØNTSAGER. Aminer i FRØ. Om aminer i forskellige grøntsager findes der kun meget lidt litteratur. Kartofler indeholder methyl-, dimethyl-, i-propyl-, i-butylamin, tryptamin og noradrenalin (1966). Spinat og kartoffel indeholder en ringe mængde tyramin og histamin er påvist i spinat. Tomater indeholder relativt store mængder af de biogene aminer tyramin, tryptamin, histamin og semtonon (1958 og 1959). Under modningen stiger tomaternes serotoninindhold til over det niveau der ses i bananer (altså formodentlig over 28 ppm). Kålrabi indeholder bemærkelsesværdigt meget tyramin (93 ppm). Bønnen vicia faba og især bælgene indeholder en del dihydroxyphe nylalanin, som kan omdannes til dopamin, noradrenalin og adrenalin. Bønnen indeholder også dopamin. Spermidin er påvist i tomat, artiskok og spinat. Smags- og lugtkomponenterne i rå soyabønner består hovedsaglig af amoniak, methyl- og dimethylamin, piperidin og cadaverin. Putrescin, spermidin og spermin er også påvist i soyabønner. Soyabønner indeholder mindst 29 ppm af disse polyaminer, med spermidin som den højst repræsenterede. Cadavefin forekommer også i ærter, specielt i bælgene, 6-7 ppm. I bygspirer er påvist hordenin med et koncentrationsmaksimum på 4. spiredag. Amineri TE. Methyl-, demethyl-, trimethyl-, ethyl-, n-propyl-, i-butyl, i-amylamin og ammoniak spiller en rolle for teens aroma. L-Theanin er en af de væsentligste aminosyrer i teblade. Ethylamin side 5

10 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 Tabel 4, biogene aminer i cerialiespirer, ppm. Spire Cadaver in Putrescin Spermidin S permin total Bygspirer 234 Risspirer 133 Havrespirer 71 Majsspirer 17 Hvedespirer 56 Sorghum-Hirse forekommer i te med ca. 6 JimoVg (ca. l mg/g ). Aminer i VALNØDDER. Valnødder indeholder ppm 5-hydroxytryptamin (serotonin). Valnød er den frugt, der er undersøgt for serotonin, der indeholder absolut mest af dette stof. Undersøgelser af jordnød, hasselnød, paranød, kokosnød og mandelkærner viser at serotonin ikke findes i disse Amineri GÆREKSTRAKT. Der er i gærekstragt målt indhold af histamin på ppm og af tyramin på ppm. De store svingninger forklares med forskelle i gærkultur og med autolyse. Kødekstrakt indeholder ppm tyramin. BIOGENE AMINERS BETYDNING. Friske råvarer uden bakteriel indvirkning og hygiejnisk ulastelige fødevarer indeholder med meget få undtagelser kun ubetydelige mængder af biogene aminer. Det udtrykkes endnu engang at de biogene aminer kan bruges som et kvalitetsmål i fisk og vin samt i mælke-, oste-, kød- og delikatessevarer og desuden i saurkraut. Sundhedsgrænsen for histamin i fisk er i flere lande sat til 200 ppm. Karmas (1981) et kvalitetsindex-mål "Biogenic Amine Index" : BAl = (histamin + putrescin + cadaverin)/(1 + spennin + spermidin). En BAl-værdi over ti betyder for det meste en kvalitetsforringelse af varen. Karmas mener at en histaminmåling alene, ikke er en god kvalitetsindikator. Ved fordærvelse stiger indholdet af histamin, putrescin og cadaverin, mensspermin-og spermidinindholdet falder. Biogene aminers toksikologi. Makrelforgiftning = Scombroid fiskeforgiftning er den bedst kendte forgiftning forårsaget af histamin, men histaminforgiftning kan ses i mange andre sammenhænge. Forgiftningens inkubationstid er normalt minutter og op til et par timer. Symptomerne er en almen rødmen af huden (særligt ansigtshuden), nældefeber med kløe, kvalme (der kan føre til opkastning), diarre, mavekrampe, hovedpine, svimmelhed og sanseforstyrrelser. Symptomerne kan ligne fødemiddelallergisymptomer. Antihistaminbehandling hjælper ofte på forgiftningstilstanden. Histamins toksicitet. Histamins giftighed hænger ikke kun sammen med den mængde man indtager, men også med en række andre faktorer. Skønt angivelserne af histamins giftighed i litteraturen svinger meget betydeligt, er det dog muligt at sætte visse tal på en differentieret giftighed af histamin. Forligelighedsgrænsen ligger ved ca. IO mg. side 6

11 Erling Saxholt, LST - Levnedsmiddelstyrelsen, februar 1989 l 00 mg kan føre til en mild forgiftning og 1000 mg kan medføre en svær forgifming. Ved en beskadigelse af mave-tannkanalen hvor indtaget histamin kan få en forøget indtrængen i kredsløbet, kan histamin selv i milligram- mængder være livsfarligt. Indtagelse af putrescin eller cadaverin sammen med histamin forstærker giftigheden af histamin. Histaminphosphat forstærker histamins giftvirkning. Alkohol forøger absorptionen af histamin og denned giftigheden (Man skal altså ikke skylle fordærvet fisk ned med spiritus). Giftigheden af histamin bliver nedsat af enzymerne diaminoxidase og N-methyltransferase, og da disse normalt virker afgiftende, vil stoffer der nedsætter deres virkning altså forøge histamins giftvirkning. raske forsøgspersoner forårsagedede hovedpine hos nogle få. Askar & treptow Tabel 36, Levnedsmidler der af 300 migrænepatienter angives at være grunden til deres migræne og hyppigheden heraf i procent. Levnedsmiddel % Chokolade 73 Mælkeprodukter (ost) 48 Frugter (citrus) 30 Alkoholiske drikke 25 Fødevarer stegt i fedt 18 Grøntsager (løg) 18 Te og kaffe 14 Kød (svinekød) 14 Havdyr 10 Aminer som årsag til migræne. Hippokrates advarede mod overdreven nydelse af ost, da dette kunne medføre ubehag, hedeture og hovedpine. I 1919 formodede Pognic en sammenhæng mellem chokoladespisning og migræne. 3 mg phenylethylamin givet oralt til hver af 36 migrænepatienter forårsagdede hovedsmærter hos halvdelen. 5 mg phenylethylamin i appelsinsaft givet til Migræneanfaldene følger sædvanligvis 0-6 timer efter indtagelsen, undertiden først 9-15 timer. Hos tyraminfølsomme migrænepatienter fmder man en forringet aminoxidaseaktivitet i tarmen. Ovenstående er et referat af Askar & Treptow "Biogene Amine in Lebensmitteln", og der er altså ikke taget stilling til de mange oplysninger i referatet. side 7

12

13 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinær- og Fødevaredirektoratet Danish Veterinary and Food Administration Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring Denne liste er ikke nødvendigvis komplet. Der kan altså findes levnedsmidler, der indeholder histamin, men som ikke er nævnt i denne liste. Listen er inddelt i varegrupper, og inden for hver varegruppe er levnedsmidlerne ordnet alfabetisk. Enhver langvarig diæt giver risiko for fejlernæring med fare for mangelsygdomme. En diæt, der udelukker bestemte levnedsmidler fra kosten, bør derfor kun følges under vejledning af en diætist eller læge. Ellers kan man risikere at spise en for ensidig kost, med fejlernæring til følge. Veterinær og Fødevaredirektoratet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg telefon: , fax: ;

14

15 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa 10. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. indhold variation antal kilde Varenavn mg/100 gram prøver MÆLKEPRODUKTER CREMEFRAICHE, ukendt 0.000? 1260 MÆLK, uspec ? 1260 SKUMMETMÆLKSPULVER YOGHURT, naturel 0.000? 1260 YOGHURT, naturel YOGHURT, naturel 0.00 l 1262 OST OST, BLÅ- OG HVIDSKIMMEL, OST, BRIE 0.02 ip OST, BRIE 0.92 spor OST, CAMEMBERT 0.000? 1260 OST, CAMEMBERT 3.3 spor OST, CAMEMBERT 2.5 l OST, CHEDDAR OST, CHEDDAR 0.02 ip OST, CHEDDAR, l OST, CHEDDAR, l 1252 OST, CHEDDAR, OST, CHEDDAR, ? 1258 OST, CHEDDAR, OST, DANABLU 13.7 < OST, DANABLU OST, DANBO, ip OST, DANBO, OST, DANBO, l 5061 OST, EMMENTALER 0.22 l 5061 OST, EMMENTALER 5.14 l 5061 OST, EMMENTALER l 5061 OST, EMMENTALER, < OST, FETA OST, FETA, dansk 0.6? OST, FLØDEOST, ip OST, GORGONZOLA 37.5 < OST, GORGONZOLA 17.5? 1229 OST, GOUDA OST, GOUDA OST, GOUDA OST, HAVARTI, OST, HAVARTI, 60+ l 5061 OST, HAVARTI, ukendt 0.69 l 5061 OST, HVIDSKIMMEL, uspec. l. O l side 2

16 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa 10. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. indhold variation antal kilde Varenavn mg/100 gram prøver OST, HYTTEOST, 20+ o ? 1260 OST, KVARG OST, MYCELLA, ? OST, PARMESAN, revet OST, ROQUEFORT 6.3 l OST, ROQUEFORT 5.6 < OST, ROQUEFORT 1.9 spor OST, ROQUEFORT l. l? 1260 OST, SMELTEOST 1.03 l 5061 OST, uspec > KORN OG STIVELSESPRODUKTER FULDKORNSHVEDEBRØD 0.00? 1260 GRAHAMSMEL, fuldkornshvedemel KLID 0.00? 1260 RISMEL GRØNTSAGER AGURK, rå 0.000? 1260 ASPARGES, uspec., rå 0.000? 1260 BROCCOLI, rå 0.000? 1260 BØNNER, grønne, rå o BØNNER, grønne, rå 0.0? 1248 CHAMPIGNON, uspec ? 1260 GRØNKÅL, rå 0.000? 1260 GULEROD, uspec., rå 0.000? 1260 GULEROD, uspec., rå 0.0? 1248 HVIDKÅL, rå 0.000? 1260 KÅL, uspec. 0.0? 1248 LØG, rå 0.000? 1260 MAJROE, rå 0.000? 1260 PEBERFRUGT, grøn, rå 0.000? 1260 PORRE, rå 0.0? 1248 RADISE, rå 0.0? 1248 RADISE, rå 0.000? 1260 RØDBEDE, rå 0.000? 1260 RØDKÅL, rå 0.000? 1260 SALAT, uspec ? 1260 SALAT, uspec. 0.0? 1248 SELLERI, ukendt 0.000? 1260 SOJAMEL 0.24? 1263 SPINAT, rå 40? 1258 SPINAT, rå 3.75? 1229 SPINAT, rå side 3

17 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa 10. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. indhold variation antal kilde Varenavn mg/100 gram prøver SPINAT, rå, dybfrost 6.0 l 1260 SQUASH, alle typer, rå 0.000? 1260 TOMA T, uspec., moden TOMA T, uspec., rå ? 1258 TOMAT, uspec., rå TOMA T, uspec., rå 2.2? 1229 ÆRTER, kik-, tørrede, rå 0.000? 1260 ÆRTER, uspec ? 1260 FRUGTER :..... ~ : ~.,.... :, :.... APPELSINJUICE, uspec. 0.14? 1250 AUBERGINE, rå AVOCADO, rå 0.000? 1260 BANAN, rå BANAN, rå 3.5? 1260 BANAN, rå 0.000? 1260 BLOMME, uspec ? 1260 BLÅBÆR, rå 0.000? 1260 DADDEL, ukendt 0.000? 1260 FIGEN, rå 0.000? 1260 GRAPEFRUGTJUICE, uspec. 0.00? 1260 GRAPEFRUGT, rå 0.000? 1260 JORDBÆR, rå 0.000? 1260 KIRSEBÆR, rå 0.000? 1260 NØD, jord, ristede 0.00? 1260 PÆRE, rå 0.000? 1260 ROSIN, ukendt 0.000? 1260 VINDRUE, rå 0.000? 1260 ÆBLE, uspec., råt 0.000? 1260 ÆBLE, uspec., råt KØDVARER :. :. :.... :... :.. :.... :...::... :. :. :.. BACON, uspec. 1.49? 1233 LAMMEKØD, rygstykke, råt 0.07? 1260 LEVER, kalv, stegt 0.07? 1260 OKSEKØD, mørbrad, afpudset, rå 0.34? 1260 OKSEKØD, uspec., middelfedt, råt 0.23 l 1227 PØLSE, ROHWURST PØLSE, SALAMI < PØLSE, SALAMI PØLSE, SALAMI, Genoa 0.12? 1260 PØLSE, SPEGEPØLSE 0.53 l 1227 PØLSE, WIENER lo 1232 SVINEKØD, flæsk, uspec. 0.45? 1233 side 4

18 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa 10. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. indhold variation antal kilde Varenavn mg/100 gram prøver SVINEKØD, kotelet, stegt 0.000? 1260 SVINEKØD, skinke, røget SVINEKØD, skinke, røget SVINEKØD, skinke, rå SVINEKØD, skinke, stegt 0.06? 1260 SVINEKØD, ukendt, råt l. l ? 1240 FISK OG HAVDYR :. :... : :.: :.... ;. : ANSJOS, marineret, konserves ANSJOS, marineret, konserves BRISLING (sardin), i olie, konserves BRISLING (sardin), i olie, konserves BRISLING (sardin), i olie, konserves BRISLING (sardin), i olie, konserves BRISLING (sardin), i tomat, konserves BRISLING (sardin), i tomat, konserves FISKEPASTA FOREL, dybfrost 0.00 < GEDDE, dybfrost < HELLEFL YNDER, røget 0.01 l 1227 KIPPERS, i olie, konserves 8 ip KULLER, stegt 0.000? 1260 LAKS, konserves MAKREL, dybfrost 0.00 l 1227 MAKREL, filet, naturel, konserves MAKREL, i olie, konserves MAKREL, i olie, konserves MAKREL, i tomat, konserves MAKREL, i tomat, konserves MAKREL, i tomat, konserves MAKREL, i tomat, konserves MAKREL, konserves 1.09 < MAKREL, konserves MAKREL, konserves i.p MAKREL, konserves MAKREL, konserves o MAKREL, røget MAKREL, røget MAKREL, røget MAKREL, røget o MAKREL, røget < MAKREL, røget MAKREL, røget i.p RØDSPÆTTE, dybfrost 0.2 l 1227 RØDSPÆTTE, rå < side 5

19 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa l O. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. indhold variation antal kilde Varenavn mg/100 gram prøver SARDIN, i olie, konserves 1.2 l 1245 SARDIN, i olie, konserves 11.4 i.p SARDIN, i olie, konserves SARDIN, konserves < SARDIN, konserves SARDIN, konserves 9.75 o Sll..D, i olie, konserves Sll..D, kryddersild Sll..D, marineret 0.000? 1260 Sll..D, marineret < Sll..D, røget Sll..D, røget TORSK, dybfrost < TORSK, filet, rå 0.00 < TUN, i olie, konserves TUN, konserves 26? 1258 TUN, konserves TUN, konserves TUN, konserves i.p TUN, konserves < TUN, konserves 9.86 o TUN, konserves 2.0? 1258 TUN, konserves FJERKRÆ HØNE, kød, uspec l 1227 LEVER, kylling, stegt ÆG ÆG, HELE, rå 0.000? 1260 FEDTSTOFFER OG FEDDTSTOFPRODUKTER JORDNØDDESMØR 0.000? 1260 SUKKER, HONNING OG SLIK CHOKOLADE 0.000? 1260 CHOKOLADE, mørk 1.0? 1250 side 6

20 Institut for Levnedsmiddelkemi og Ernæring, ESa 10. januar 1994 Indholdet af histamin i levnedsmidler. Varenavn indhold variation mg/100 gram antal prøver kilde DRIKKEY ARER '... -:... : COGNAC HVIDVIN, Bordeaux 0.02 o HVIDVIN, uspec o- 0.8 HVIDVIN, uspec HVIDVIN, uspec HVIDVIN, uspec HVIDVIN, uspec HVIDVIN, uspec HVIDVIN, uspec HVIDVIN, Østrig < KAFFE, drikkeklar ROM ROSEVIN RØDVIN RØDVIN RØDVIN RØDVIN 0.35 o RØDVIN 11 RØDVIN 0.00 o RØDVIN 0.2 RØDVIN RØDVIN, Østrig < SHERRY, uspec VIN, mousserende WHISKY 0.000? ? ? 1260? 1260? ? ? 1260 KRYDDERIER O.L GÆREKSTRAKT, Marmite GÆREKSTRAKT, Marmite 10.0? 1250 SOJA SAUCE 0.00? 1260 LEVNEDSMIDLER TIL SÆRLIG ERNÆRING MODERMÆLKSERSTATNING, tørmælksprodukt o Litteraturliste for histamin, tyramin og phenylethylamin er samlet under et og findes som et selvstændigt tillæg. side 7

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1 Side 1 0001 Abrikos, tørret 0000 Energi kj 1159 1244 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig g 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0014 A-vitamin RE 199 398 0001 Abrikos, tørret 0061 Jern, Fe mg 6.00

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

InnovaConsult. Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015. Når innovation og smag er en passion

InnovaConsult. Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015. Når innovation og smag er en passion InnovaConsult Der er penge i god smag - Whisky Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Der er penge i god smag; Whisky Hvornår er der penge i god smag Hvad sker der med smag når man fermenterer

Læs mere

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker BBBB i Aalborg Bragt eller afhentes ved Bedre Buffet, Bragt eller Bagdør Bagdør til køkkenet (BBBB ApS) (CVR-nr 26 67 58 55) Skydebanevej 50, dk-9000 Aalborg www.bbbb.dk Betagende Borde Bedre Buffet BB@BBBB.dk

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

DETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23.

DETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23. DETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23. oktober 2007 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 - Postboks 209 4000

Læs mere

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, + madbrød

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, + madbrød Frokostmenu A uge 48 Mandag Tapas Tirsdag Onsdag Suppe Torsdag Fredag Fredagssødt Appelsin glaseret hamburgerryg med bagte gulerødder Stuvet spinat, kål og kartofler tilsmagt med citron og krydderurter

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Syre/basetabel Tilføjet af Birgitte Harms søndag 02. november 2008 Sidst opdateret mandag 24. august 2009 For meget syre i kroppen kan give ubehagelige symptomer af flere slags. Gentagne infektioner, ledsmerter,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Tabel Fra Kalorier til skridt Skridtlængde 0,70 meter

Tabel Fra Kalorier til skridt Skridtlængde 0,70 meter Tabel Fra Kalorier til skridt Skridtlængde 0,70 meter Denne tabel gælder for personer med en Skridtlængde på 0.70 m = 0.0007 km. Kalorieforbrug (kcal) = antal skridt x skridtlængde (km) x vægt (kg) Antal

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 40 Mandag Tapas Ragout af skært oksekød i krydret sur/sød sauce med Thai grønt, citrongræs og ingefær Gurkemeje ris med krydderurter Italiensk skinke med melon og gode oliven Havesalat

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 26 Mandag Tirsdag Onsdag Koldskål Torsdag Fredag Fredagssødt Pestomarineret kylling bryst anrettet på sommergrønt vendt med vinaigrette (1 stk. pr. prs.) Pasta penne vendt med grov pesto,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, + madbrød

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt rugbrød, + madbrød Frokostmenu A uge 51 Mandag Tirsdag Onsdag Suppe Torsdag Tapas Fredag Dessert Let saltet kalkuncuvette med vin, tomat og urter Stegte kartofler, rodfrugter, porrer, squash og løg vendt i vores egen pesto

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Gode Råd til kost & eksempler på måltider Gode råd (l kost & eksempler på mål(der 2016 Gode Råd til kost & eksempler på måltider Udarbejdet af: Prof. Bachelor i ernæring & sundhed & personlig træner & Pia Skovhøj personlig træner Indhold: Hvad

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Lidt let til frokost og aften

Lidt let til frokost og aften Lidt let til frokost og aften Menu 1 Kyllingebrystsalat m/ persilledressing anrettet på salat melon og bønnesalat m/ røget laks lun kalveculotte små lune smørristede kartofler grillede grøntsager m/ krydderurtesmør

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Menukort. Holstebro/Herning

Menukort. Holstebro/Herning Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål

Læs mere

www.frokostplus.dk info@frokostplus.dk t. +45 72 44 11 16 Mandag

www.frokostplus.dk info@frokostplus.dk t. +45 72 44 11 16 Mandag ugemenu Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Varm suppe Fredags sødt Stegt skinke i oste creme med broccoli og bagte selleri Bagt kartoffelmos med nødder Salat med appelsin marinerede kyllingestykker og

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 39 Mandag Coq au vin Blanc Kylling med perleløg, svampe og hvidvin Små kartofler med oliven olie og krydderurter Broccoli salat med ristet bacon, syltede rødløg og ristede nødder Tynde

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium (g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Menuer Håndværker Foreningen. Forret

Menuer Håndværker Foreningen. Forret Menuer Håndværker Foreningen 3 serveringer Forret anrettet Hovedrets buffet Dessert anrettet Forret Lyn stegt tun tang salat og urter og soya reduction Koldrøget Vild laks med ramsløgs aiole og små salater

Læs mere

DETAILSLAGTER Fisk og vildt

DETAILSLAGTER Fisk og vildt DETAILSLAGTER Fisk og vildt Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 454 af 10. juni 2005 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 Postboks 209-4000 Roskilde

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement.

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement. Hos Risa? Egen forsamlingshus har i årtier dannet rammen om fester af alle slags for beboerne i lokalområdet. Vi har siden skiftet navn, men kvaliteten er stadig den du kender. Hos RIsa er det kun din

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt

Hver dag leveres frisk- og hjemmebagt frisk- frisk- + økolisk, Frokostmenu A uge 46 Mandag til brødet Øl marineret svinefilet Varmt kartoffelfad med tomater, kartoffelskiver krydderurter krydret tomat vinaigrette Skiver af Vegetarisk pate

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne

Patientvejledning. Oligosakkarider. Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne Patientvejledning Oligosakkarider Forslag til kost med begrænset indhold af kulhydraterne En stor del af den energi vi indtager dagligt, kommer fra kulhydrater. Kulhydrater er sukkerstoffer. Der findes

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Kostplan. Fisker Performance CVR:

Kostplan. Fisker Performance CVR: Kostplan Fisker Performance CVR: 34235295 Indholdsfortegnelse KOSTPLAN OVERSIGT... 3 MORGENMAD TALLERKEN... 4 ANYTIME TALLERKEN... 5 EFTER TRÆNING TALLERKEN... 6 FØDEVARETABELLER... 7 FØDEVARETABELLER...

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Madplan Varm mad m. smør selv Uge:

Madplan Varm mad m. smør selv Uge: Madplan Varm mad m. smør selv Uge:01 2016 Frikadeller (svin) Spidskålstzatziki, bagt Hønsekødpølse Purløg Makrel i tomat kødsovs Fuldkornspasta Kiwi Karry/kokossuppe Suppehorn Bolle (Kylling frikadeller)

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Æg fyldt m/ tun kapers creme Filoruller m/ feta persille

Æg fyldt m/ tun kapers creme Filoruller m/ feta persille Menu 1 Kyllingebrystsalat m/ persilledressing anrettet på salat melon og bønnesalat m/ røget laks lun kalveculotte små lune smørristede kartofler grillede grøntsager m/ krydderurtesmør grøn blandet salat

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 38 Mandag Soya og hvidløgs marineret svinefilet, stegt med solsikke crumble og krydderurter Cremede hvedekerner med fløde parmesan, porrer, squash og bagte peberfrugter Fransk landpostej

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

MAD UD AF HUSET. Lods-Kroen kan levere personalet til din fest. De kan sørge for anretning af maden, opdækning, servering, opvask, oprydning mv.

MAD UD AF HUSET. Lods-Kroen kan levere personalet til din fest. De kan sørge for anretning af maden, opdækning, servering, opvask, oprydning mv. MAD UD AF HUSET Min. 10 kuverter. Maden skal bestilles min. 5 hverdage inden afholdelse, smørrebrød dog undtaget, dette kan bestilles samme dag og der er intet minimum antal. Priserne er baseret på at

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Menukort. Uge &

Menukort. Uge & Menukort Uge 45 47 49 51 2016 & 1 3 5 7 9 11 13 15 17 2017 MANDAG Flæskesteg serveret med skysauce, gammeldags rødkål HOVEDRET 2 Lasagne af hakket oksekød HOVEDRET 3 (VEGETARRET) Champignonpaté og fuldkornsbrød

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere