Indholdsfortegnelse. Historie. Motivationshistorier. Aktiviteter. Frem. Tilbage. Hjem

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse. Historie Motivationshistorier Aktiviteter Frem Tilbage Hjem

3 Den lille drypstenstrold. Storyline-målgruppe 3-6 år. Skrevet af; Tina Redder

4 Den lille drypstenstrold. Der var engang, for mange år siden, en hule langt ude på landet. Den hule, blev kaldt for en drypstenshule. Drypstenshuler er store huler, der ligger langt nede i jorden og har lange gange, hvor man kan gå rundt og opleve en masse spændende ting.

5 I drypstenshulen boede en trold med sin familie. Den havde rigtig mange søskende og de levede godt dernede. Hvis man besøgte hulen og ikke vidste, at de var der, så kunne man heller ikke se dem. De hang nemlig alle sammen fra loftet i hulen, med hovedet nedad, så det eneste, man kunne se, var deres lange næser. Der hang de rigtig godt og det var kun når de skulle have noget at spise eller hvis de små drypstenstroldeunger ville lege, at de hoppede ned fra loftet.

6 Da var det, det en dag gik galt for vores lille drypstenstrold. Han var ude for at finde noget mad og for at lege med sine søskende da han fik øje på en trold, der ikke helt lignede ham selv. Han listede efter den lille trold, for at kigge nærmere på ham og han glemte alt om, hvor hans søskende var og hvor han boede.

7 Han syntes den anden lille trold så lidt sjov ud, for hans næse var ikke ret lang. Gad vide hvordan den boede? Så vores lille drypstenstrold listede hen til den anden trold og sagde, hej, hvor bor du og hvordan kan din mor og far finde dig, når du ikke har en lang næse? Den anden trold blev så bange, at han hoppede 3 meter op i luften og havnede på en gren i et træ. Nåh, sagde vores lille drypstenstrold, bor du i et træ? Må jeg komme op og besøge dig? Den anden trold tænkte sig lidt om, men til sidst sagde den Ja, det må du da gerne.

8 Så kravlede vores lille drypstenstrold op i træet til den anden trold og de legede hele dagen sammen. Vores drypstenstrold viste den anden trold, hvordan man kunne hænge i knæhaserne med hovedet nedad. Det var jo sådan, han altid hang i sin drypstenshule. Den anden trold viste, hvordan han kunne hoppe så højt, som han gjorde, da han blev forskrækket og de morede sig begge to, for nu havde de lært noget nyt.

9 Men da det begyndte, at blive mørkt og vores drypstenstrold ville hjem, kunne han ikke finde vej. Han blev så ked af det at hans lange næse begyndte at løbe og hans øjne blev fyldt med tårer, der løb ned af hans kinder. Hvad skulle han da gøre?

10 Men så viste den anden lille trold, hvad hans næse kunne. Den kunne nemlig lyse og så kunne den lugte, hvor han havde gået sidst. Så han tændte for sin næse, så den lyste hele skoven op og han kravlede foran vores drypstenstrold, mens han havde sin næse langt nede i skovbunden. Nu kunne han vise vores drypstenstrold den vej de begge var gået og pludselig stod de foran drypstenshulen, hvor vores lille drypstenstrolds mor og far stod og ventede på ham. De blev så glade for at se ham og spurgte om den anden lille trold ikke havde lyst til, at komme med ind og spise aftensmad.

11 Det ville den anden lille trold rigtig gerne og fra da af var de to trolde de bedste venner, selvom deres næser var helt forskellige.

12 Motivationshistorier og aktiviteter Medie Focus spørgsmål /Teori Motivation og aktivitet (1) Motivation og aktivitet (2) Drama Focus spørgsmål/teori Motivation og aktivitet (1) Motivation og aktivitet (2) Værksted Focus spørgsmål/teori Motivation og aktivitet (1) Motivation og aktivitet (2) Musik Focus spørgsmål/teori Motivation og aktivitet (1) Motivation og aktivitet (2) Natur Focus spørgsmål/teori. Motivation og aktivitet (1) Motivation og aktivitet (2)

13 Hvorfor er fantasi vigtig for barnets udvikling? Fantasi er rigtig vigtig for barnets udvikling, da det er med til at lære børnene at tilpasse sig, f.eks. som opdragelse, hvor barnet lærer vigtige grundregler, som f.eks. at børste tænder, dække bord, spise sammen osv. Der findes bøger, hvor disse grundregler bliver brugt. Her lever barnet sig ind i historien og bruger dermed sin fantasi til at gøre det virkeligt. Et eksempel er bogen om Karius og Baktus. Fantasien kan også bruges til at bearbejde angst eller sorg, som et spændende krydderi på tilværelsen og som kilde til livskvalitet. Fantasien er vigtig, for at barnet kan udvikle sin kreative side. Fantasi er nødvendig for al udvikling, for kreativ udfoldelse og evnen til at fantasere holder hele livet og kan endda udvikles livet igennem. Det er netop igennem fantasien, børn udvikler sig og lærer at begå sig i det samfund, de er født i.

14 Motivationshistorie og aktivitet i værksted 1) Nede i drypstenshulen hænger alle de søde drypstenstrolde og sover. Der er ingen der kan se dem og man skal være meget heldig, hvis man får dem at se, når de hopper ned for at spise eller lege. Selvom vi heller ikke har set en rigtig drypstenstrold, kunne det så ikke være rigtig sjovt, at prøve at lave en selv? Så kunne vi rigtig bruge vores fantasi og se hvordan vi tror de ser ud. Når man skal lave en drypstenstrold er det rigtig sjovt, at bruge trylledej. Så kan I jo spørge jeres forældre, om I må prøve, at lege med trylledej derhjemme og lave endnu flere drypstenstrolde. Kom, så finder vi tingene, vi skal bruge.

15 8 kopper mel 3 kopper fint salt 3 kopper varmt vand tilsat 2 spsk. Madolie Opskrift trylledej. Fremgangsmåde Mel og salt blandes grundigt. Derefter tilsættes vand og olie og dejen æltes godt igennem 5-10 minutter, til den bliver glat og smidig. Mængden af vand afhænger af melets og rummets fugtighed. Du må prøve dig frem. Du kan afgøre om dejen har en passende konsistens ved at trille en aflang pølse og holde den mellem to fingre. Holder pølsen formen, er konsistensen tilpas. Dejen skal herefter hvile en time. Når dejen hviler, skal den opbevares køligt en plasticpose, for ikke at tørre ud. Mens du arbejder med trylledejen, er det vigtigt, at den trylledej, du ikke arbejder med bliver i plasticposen, for ikke at tørre ud.

16 Vi former, bager og maler. Vi starter med at finde mel, salt olie og vand frem og blander det hele i en stor skål. Børnene får lov til selv at ælte dejen. De fleste kan lide det, men der er også nogle, der ikke er så vilde med det. De kigger på i stedet for. Mens dejen hviler former vi vores drypstenstrolde af stanniol og trådnet. Nu er vi klar til at rulle vores dej ud og forme vores drypstenstrold. Til at rulle dejen ud med, bruger vi en kagerulle. Det er ligesom, når vi bager småkager. Dejen skal være tynd, når den er rullet ud. Nu er vi klar til at forme vores dej rundt om den figur, vi har lavet.. Når vi har formet dejen rundt om vores figur, skal den bages (opskrift på bagning findes her.) Og til sidst skal vores figur males, så den kan blive rigtig fin i de farver, ( akrylfarve er godt at male på trylledej med,) vi synes passer til den.

17 Vi finder materialer. Mens trylledejen hviler en time finder vi materialer frem. Vi skal bruge stanniol til at forme krop og hoved på drypstenstrolden. Og vi skal bruge trådnet til at vikle udenom så det er noget, trylledejen kan hænge ved. Vi skal bruge en kagerulle til at rulle trylledejen ud med, så den ikke er for tyk, når vi skal forme drypstenstrolden. Og til sidst skal vi bruge maling (akrylfarve) så vores drypstenstrold kan blive rigtig fin. Hvis drypstenstrolden skal holde rigtig længe, er det en god ide, at lakere den først. Og til allersidst er det en rigtig god ide, at lægge aviser på bordet inden man maler.

18 Bagning. Når vi er færdige med at forme vores drypstenstrold, skal han bages. Vi starter med at sætte ham på en bageplade med bagepapir og stiller ham i ovnen på 50 grader i 1 time. Derefter sætter vi temperaturen op til 100 grader og bager ham videre i 1 time. Nu sætter vi temperaturen helt op til 125 grader og bager ham videre i 1 time mere. For at være sikker på, at han er bagt færdig, kan man forsigtigt banke på ham med knoerne på hånden (ligesom når man bager boller.) Hvis han lyder hul er han færdigbagt.

19 Måle op

20 Ælte trylledej

21 Bygge op

22 Forme

23 Male

24 Vores drypstenstrold er færdig.

25 Motivationshistorie og aktivitet i værksted 2) Den lille drypstenstrold bor i en drypstenshule, langt ude på landet, sammen med sine forældre og søskende. Når de sover om natten, hænger de med hovedet nedad, så man kun kan se deres næser. Er der nogen af jer, der har været i en drypstenshule? Skal vi ikke prøve at lave vores helt egen drypstenshule, som vi tror den ser ud, med troldenes næser. Vi kan lave en drypstenshule i papmache. Kom lad os finde materialer frem, vi kan bruge til at lave drypstenshulen med.

26 Materialer. 1) Melklister 2) Ståltrådsnet 3) Malertape 4) Balloner. 5) Pladesaks. 6) Skævbider. 7) Tang. 8) Aviser. 9) Papir, f.eks. Køkkenrulle. 10) Håndpiskeris. 11) Stor skål. Materialer og opskrift til papmache. Opskrift melklister. 1) 2 dl Mel 2) 3 dl kogende vand Fremgangsmåde. Hæld det kogende vand i en stor skål. Hæld melet i en si og sigt det i det varme vand, samtidig med, at du pisker det hele sammen med håndpiskeriset. Melklisteret skal være helt fri for klumper.

27 Opbygning. Vi klipper et stykke af trådrullen i den størrelse, vi skal bruge. Den lille tang er til at bøje stikkende kanter på trådnettet ind med.

28 Nu skal vi forme vores drypstenshule, som vi vil have den. Vi puster vores balloner op, men kun meget lidt, så der er et stykke uden luft yderst. Vi binder vores balloner på indeni hulen, ved at slå en knude med enden af ballonen omkring trådnettet. Til sidst sætter vi malertape udenpå vores hule. Opbygning.

29 Opbygning. Det er vigtigt, at den pædagogiske assistent hjælper og vejleder, da opbygningen af hulen er en lidt svær proces, for min målgruppe.

30 Opbygning/melklister. Nu har vi lavet skabelonen til vores drypstenshule. Så skal vi til det sjove med melklister og avis;) Når vi har vores melklister klar river vi stykker af vores avis og dypper i melklistret. Derefter fører vi de våde stykker udenpå vores skabelon til den er helt dækket med 1-2 lag avispapir. Husk at det skal tørre inden du vender skabelonen om og gentager processen indeni. Ellers vil avisen du har klistret på udenpå, løsne sig.

31 Opbygning/melklister

32 Male og dekorere. Nu skal vi male og dekorere vores drypstenshule, så den kommer til at ligne en rigtig drypstenshule. Materialer. Maling, Gouache Tempera Prima Color fra Pebeo, til at male vores drypstenshule med. Husk forklæde, da malingen ikke kan vaskes af. Savsmuld, Til at blande i vores maling, så den ligner jord. Grydesvamp, til at bruge til at påføre vores blanding af maling og savsmuld på vores drypstenshule. Pensel, ikke for stor, til at male vores drypstenstrolde med. Gaffel, til at bruge når vi blander farverne til den brune farve vi vil have.

33 Ittens Farvecirkel. For at få den helt rigtige brune farve, vi gerne vil have, skal vi bruge tre grundfarver. Vi bruger Ittens Farvecirkel. Johannes Ittens farvecirkel er en model der viser de rene farver og deres kontrastfarver. Ved hjælp af denne cirkel kan man blande sine farver. Grundfarverne gul, blå, rød er de farver, alle andre farver er dannet af. Blandes grundfarverne indbyrdes, får man de sekundære farver orange, grøn og violet. Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de øvrige nuancer Ifølge Ittens Farvelære får man altid brun, når man blander de tre primære farver, rød blå og gul. Start med at blande rød og gul til en varm orange farve. Dernæst tilsættes blå, lidt af gangen, til man finder den helt rigtige brune farve. Begynder farven at blive lilla, tilsættes lidt gul farve til den lilla farve Forsvinder.

34 Ittens Farvecirkel.

35 Hulen dekoreres Opskrift. Vi skal bruge. 1) Små sorte sten 2) Guldglimmer 3) Diamant glimmer 4) Lim lak 5) Grøn maling blandet af gul og blå 6) En svamp 7) Saks 8) Limpistol 9) Fjer Grunden til, at vi blander med lim lak er, at guld og diamant glimmer ikke flyver rundt og sætter sig alle vegne og de små sorte sten og sandet er meget nemmere, at hæfte på hulen. Vi laver en blanding af lim lak og guldglimmer, dernæst lim lak og diamant glimmer og til sidst lim lak og små sorte sten. Blandingerne med diamant-og guldglimmer pensles på indvendig i hulen. Blandingen med små sorte sten og blandingen med sand-og lim lak pensles i klatter udenpå hulen.

36

37 Hulen males/duppes og dekoreres.

38 Hulen dekoreres.

39 Dekorering.

40 Dekoration.

41 Øjne og næser males på.

42 Troldene er klar til nye eventyr.

43 Er det vigtigt, at børn lærer, at bruge de digitale medier? Mennesket har altid haft behov for, at udtrykke sig over for andre mennesker. Mennesket har brug for, at gøre noget sammen med andre mennesker, altså være social med andre mennesker. Dette er meget vigtigt, da samvær med andre mennesker er udviklende for både børn og voksne. Medier bruges direkte til kommunikation med andre mennesker som f.eks., tale mimik gestik ( kropsbevægelser) og med skrift. Direkte oversat betyder medie mellemled og stammer fra latin. I dag er det digitale medie kommet for at blive. Digital stammer fra det latinske ord digitus og betyder finger, der her har betydningen at tælle eller tal. Eksempler på digitale medier er, video, computer, mobiltelefoner og spillekonsoller. Både børn og voksne bruger digitale medier. Som voksen bl.a. når vi skal kommunikere mellem stat eller kommune med E-post. Som barn bl.a. ved at spille på spillekonsoller enten alene eller sammen med andre. Skabe historier eller selv lave spil som f.eks. vendespil. Det er derfor vigtigt, at vi som pædagogiske assistenter er medvirkende til, at børn, unge og voksne, lærer at bruge de digitale medier.

44 Motivationshistorie og aktivitet i medie 1) Synes I historien om den lille drypstenstrold var spændende? Hvordan tror I en drypstenstrold ser ud? Hvordan mon en lang næse ser ud? Er der nogen af jer, der har været i en drypstenshule? Hvordan ser en trold ud, der ikke har en lang næse. Hvor sover I om natten? Kunne det ikke være sjovt, at finde vores ipad frem og søge efter nogle billeder på internettet og selv tage nogle billeder? Bagefter kan vi lave et vendespil af billederne? Kom, lad os finde ipad en frem og lave et vendespil, vi kan spille sammen bagefter.

45 Opskrift til vendespil Vi skal bruge vores ipad til at søge efter billeder på internettet til vores vendespil. Vi søger på Google, hvor man kan finde rigtig mange billeder. Man skal skrive ordet på det billede, man gerne vil finde og søge i fanen billeder på Google. Vi sætter alle de billeder, vi vil bruge, ind i et Word dokument. Vi redigerer billederne, så de får den rigtige størrelse. Vi printer billederne ud. Husk at vi skal bruge to af hvert billede og en bagside til brikkerne i vendespillet. Vi skal bruge en saks til at klippe billederne ud og limstift, så vi kan lime en bagside på vores brikker. Vi bruger en lamineringsmaskine og lamineringsark, til at laminere billederne. Det er vigtigt, at den pædagogiske assistent hjælper, vejleder, står sammen med og ved siden af børnene, hele vejen igennem processen, da det er nyt for børnene i den aldersgruppe, jeg har valgt, at bruge digitale medier til, at lave et produkt.

46 Google.

47 Word dokument.

48 Printe og klippe.

49 Tilbage til motivationshistorie Regler vendespil Antal deltagere, 2-6. Alle kort lægges ud på bordet med bagsiden opad. Den første deltager vender to kort, er de forskellige, går turen til den næste deltager. Vender denne deltager 2 ens kort, er det et stik, der lægges ved den heldige deltager, som må vende to nye kort, før turen går videre. Når der ikke er flere kort, tæller deltagerne deres stik, og den der har flest stik, har vundet.

50 Motivationshistorie og aktivitet i medie 2) Nu har I set og hørt om den lille drypstenstrold og hans nye ven. Kunne det ikke bare være vildt spændende hvis vi tog i skoven og tog nogle billeder med vores ipad? Så kan vi måske få øje på, hvor vores lille drypstenstrold og hans nye ven legede. Måske kan vi se det træ, de hoppede op i. Billederne kan vi bruge til at lave en dækserviet af, så I kan se på dem hver dag, når I spiser.

51 Opskrift til dækservietter. Det skal vi bruge. IPad eller kamera. Billeder, vi selv har taget. Computer til at overføre billederne til. Printer, så vi kan printe billederne ud. Saks, til at klippe billederne ud med. Karton til at lime billederne på. Lamineringsark. Lamineringsmaskine.

52 Vi bruger de billeder, vi selv har taget, da vi var i skoven for at lede efter en drypstenshule.

53 Klip dine billeder ud.

54

55 Vi laminerer vores dækservietter.

56 Nu er vores dækservietter færdige og børnene har været med hele vejen igennem processen, hvor den pædagogiske assistent både har gået foran og stået ved siden af børnene.

57 Er musik og sang vigtigt for børns sociale udvikling? I dag er det praktisk- musiske område bl.a. musik og billedkunst der regnes for særlig vigtige for tilegnelsen og udfoldelsen af kreative udtryksformer. Musik berører vore følelser og kan også anvendes til lindring af smerte, stress og depression. Musikken bruges som middel til fællesskab. Det er derfor rigtig godt med et musikforløb, hvor børnene kan udvikle sig, lære og føle et fællesskab. Disse niveauer i deltagerstrategier, er meget vigtige at have med i sine forberedelser i et musikforløb. Her får hvert enkelt barn en god mulighed for at udvikle sig socialt igennem musikken og med hjælp og støtte fra den pædagogiske assistent. Passiv deltagelse, ( Sofus er bare med i rummet, men deltager ikke) (han fortæller dog livligt om forløbet bagefter, så selvom han ikke deltog, får han stadig noget ud af det.) Støttende deltager, (Skal holde en voksen i hånd, sidde på skød osv.) (får lidt mere ud af forløbet, da han får en tryg tilgang, ved den tætte kontakt med en voksen.)

58 Er musik og sang vigtigt for børns sociale udvikling? Imitation, (barnet gør det samme) (har ikke brug for de voksne mere, men det har brug for at blive bekræftet i det, det gør.) (Her er barnet meget deltagende, men skal hele tiden kigge efter, hvad de andre gør.) Identifikation, (barnet kan godt selv, kan det den voksne kan og måler sin succes i det, det kan.) Eleboration, her bygger man videre på forløbet. F.eks. (kender I en løve?) (Hvad siger løven?) Konklusion, man skal ikke sige, om noget af det barnet gør, er rigtigt eller forkert, men derimod støtte barnet i det, det gør og der hvor barnet er i sin udvikling. Musik er en stor og meget vigtig del i et barns sociale udvikling, så derfor er en af den pædagogiske assistents vigtigste opgaver, at introducere børnene for musikken i alle dens kundskaber.

59 Motivationshistorie og aktivitet i musik. (1) Nu har I hørt historien om den lille drypstenstrold. Ved I hvad han hedder? Han hedder Gabriel. Ved I hvad den anden trold hedder? Han hedder Samuel. Jeg har skrevet en lille sang om de to trolde, kunne I ikke tænke Jer, at høre den? Så kan jeg starte med at synge den for jer og bagefter kan vi synge den sammen. Det kunne være sjovt, at synge den for jeres forældre på torsdag, når vi har forældrekaffe. Kom lad os sætte os i en rundkreds og tromme på vores trommer, mens vi synger vores sang sammen.

60 Vi trommer til vores sang om drypstenstrolden. Den voksne kan vælge rytmen løve-løve eller gnu-gnu der vil passe til sangens rytme. Børnene følger med ved at tromme som de har lyst og kunnen.

61 Sang Melodi: Mariehønen Evigglad. 1) Drypstenstrolden Gabriel Gik tur med trolden Samuel De hoppede og dansede Og glemte alt om tid og sted. 2) De havde begge to en tud Men de så vidt forskellig ud Den ene den var lang som strå Den anden den var kort og grå. 3) Da drypstenstrolden skulle hjem Så ku han ikke finde frem Han græd, for klokken den var sen Hvordan fandt han dog hjem igen.

62 4) Men drypstenstroldens nye ven Han viste trolden hjem igen Hans næse kunne lyse op Som højt fra træets grønne top. 6) Så selvom begge troldes tud Så vidt og helt forskellig ud Så kunne intet skille dem De havde fundet sig en ven. 5) Og da de så var kommet frem Til drypstenstroldens fine hjem Så spiste de lidt aftensmad Og nu var alle trolde glad(e)

63 Motivationshistorie og aktivitet i musik. (2) I historien om vores lille drypstenstrold, finder han pludselig ud af, at klokken er mange og det er ved at blive mørkt. Han bliver bange og ked af det, for han kan ikke finde hjem. Men hans nye troldeven hjælper ham ved at lyse med sin næse og lugte hvilken vej, de har gået. Kom her alle børn. Jeg har lige fået en god ide. Skal vi ikke lege en leg, hvor vi gemmer os og leger, at vi er drypstenstrolden og hans ven, der skal finde hjem til drypstenstroldens hule? Jeg har lavet en sang, jeg kan synge for jer først og så kan I synge med, når I har hørt den. Vi skal bruge sangen i vores gemmeleg.

64 Sang-og gemmeleg. Dette skal vi bruge. Til vores sang-og gemmeleg, skal vi bruge et bord og et tæppe. Vi hjælper hinanden med, at lægge tæppet hen over bordet, så det bliver til en hule. Vi skal også bruge en lommelygte, der kan lyse, så vi kan finde vej hjem til drypstenshulen.

65 Sang-og gemmeleg. Sangen Melodi: Under tæppet, laver vi en hule. /:Under bordet Laver vi en hule Den er svær at finde Når det hele, det er mørkt:/ Omkvæd Lys og du skal finde Lys og du skal finde. Melodi afspilles ved 0;40 /:Kom med næsen Den kan nemlig lyse Når vi tænder for den Kan vi sagtens finde hjem:/ Omkvæd Lys og du skal finde Lys og du skal finde.

66 Sang-og gemmeleg. Aktiviteten Nu skal vi bruge sangen i vores gemmeleg. Vi har lagt tæppet hen over bordet, så der er en hule. Så er der et barn, der skal holde lommelygten. Først slukker vi lyset og ruller gardinerne for. Halvdelen af børnene inklusive barnet med lommelygten, lægger sig på gulvet, med hovedet gemt i hænderne. Tre-fire børn sætter sig ud i siden af lokalet og fire-fem af børnene gemmer sig. Nu må børnene der ligger på gulvet rejse sig og begynde, at lede efter de andre børn. Barnet med lommelygten går forrest, med de andre børn bagved. Han tænder for lommelygten og de leder med det lys den giver. De børn der sidder ude i siden af lokalet synger sangen sammen med den pædagogiske assistent, mens de andre leder. Når børnene nærmer sig et barn, der er skjult, synger de højere og højere (tampen brænder.) Hver gang et barn bliver fundet, skal det ind i hulen under bordet og sidde, indtil alle er fundet. Legen kan gentages, så alle prøver lommelygten.

67

68 Er legekulturen den samme som de seneste årtier? En undersøgelse af børns legekultur i dag viser, at den har ændret sig. Der er en tendens til, at man giver de elektroniske og digitale medier skylden for denne forandring. Det har den også, men forskning viser, at der er mange andre faktorer, der også spiller ind. F.eks. er der færre børn i familierne og samværet mellem børn på tværs af aldersgrupper er blevet mindre, så de ældre søskende gir ikke den kulturelle arv videre til de yngre søskende og hermed bliver kulturarven svagere. Børn går mere i skole i dag, så der er ikke så god tid til leg og fordybelse i fritiden. Medier og digitalt legetøj bruges mere og mere til leg og socialt samvær mellem børn. Her er legeværdien det centrale, nøjagtig som alt andet legetøj. Gennem barnets brug af medier i deres leg, får barnet flere færdigheder og kompetencer, der kan bruges senere i livet som f.eks. det sociale, sproglige og tekniske. Børn leger mere inde i dag end førhen, så de traditionelle udelege som f.eks. at hoppe i sjippetov, køre på rulleskøjter og klatre i træer er ikke så almindeligt som det var før i tiden. Så man kan konkludere, at legekulturen eksisterer som den altid har gjort, bare i andre kontekster, der passer ind i det samfund, vi har i dag.

69 Motivationshistorie og aktivitet i drama 1) Nu har vi hørt historien om vores lille drypstenstrold. Men kunne det ikke være spændende, at prøve at lege, at vi var trolde? Jeg har en sjov leg vi kan lege og når vi har leget den nogle gange, så er vi så gode til den, at vi kan vise den til Troldestuens børn, I ved dem på den anden side af gangen. Kom, så skal jeg fortælle jer om legen.

70 Troldeleg. Sminke til børn. Reb til haler. Instrumenter man selv vælger, f.eks. trommer eller rasle æg. Et lokale eller udendørs, hvor man kan sidde på gulvet eller på jorden. I denne leg bliver det ekstra spændende, hvis man leger den i en skov. Opskrift på rasle æg, man selv kan lave. Sæt af muslingeskaller, der hænger sammen. Små perler eller klokker eller hvad man selv synes kan rasle. Limpistol. Små øjne.

71 Opskrift til rasle æg. Man tager de to muslingeskaller, der hænger sammen og putter 3-4 små perler indeni. Herefter lukker man dem sammen og limer langs kanten med en limpistol. Det er vigtigt først at lime, når muslingeskallerne er lukket sammen, ellers risikerer man, at perlerne limer sig fast i limen indeni. Nu er rasle ægget klar til at blive pyntet udenpå. Her bruger man sin fantasi;)

72 Troldelegen. Vi starter med at finde noget børnesminke frem og maler os i ansigterne. Vi vælger selv, hvilken trold vi vil være. De der vil være drypstentroldens ven, kan male deres næse gul, så det ser ud til, at den lyser. Man kan også finde udklædningstøj og klæde sig ud. Rebene binder vi om livet, så de hænger med en lang del bagpå. Dette er troldens hale.

73 Troldelegen. Alle børnene sætter sig i rundkreds på gulvet eller hvis de er ude, på jorden. Mens børnene trommer eller rasler med deres rasle æg, tæller de højt til ti. Nu springer alle børnene op og råber jeg er en trold. Et af børnene bestemmer så, hvilken trold de er, f.eks. en grinetrold, og alle børnene løber rundt mellem hinanden, mens de griner, alt det de kan. Når den pædagogiske assistent trommer på sin tromme, løber alle børnene tilbage til deres pladser og sætter sig. Legen begynder forfra med at tælle til ti, mens de trommer/rasler med rasle æg. Og et andet barn vælger hvad troldene skal være. Legen fortsætter til alle har prøvet, at bestemme hvad de andre trolde skal være.

74

75 Motivationshistorie og aktivitet i drama (2) Nu har I hørt, hvordan de små drypstenstrolde hænger og sover med hovedet nedad inde i drypstenshulen. Vi har også hørt, at de engang imellem hopper ned for at spise eller lege. Men hvad mon de små drypstenstrolde leger, når de er udenfor deres drypstenshule? Kunne I tænke jer at høre om en af legene, de leger og bagefter selv prøve, at lege legen? Kom nu skal jeg fortælle jer om en sjov leg, de leger.

76 Tæppeleg med blade. Materialer Et stort tæppe eller en faldskærm til leg. En masse tørre blade. Et godt sted ude, hvor der er plads. Her vil skoven være et ideelt sted. Eller et sted hvor der er mange nedfaldne blade.

77 Tæppeleg med blade. Vi finder et stort tæppe eller en faldskærm, som vi lægger på jorden. Så finder vi en masse blade, helst tørre blade, da de er bedst at bruge i vores leg. Bladene lægger vi ovenpå tæppet/faldskærmen. Når vi synes, der er nok blade på, tager vi alle fat i tæppet, så vi har fat hele vejen rundt. Nu skal vi starte nede fra jorden og hurtigt løfte tæppet/faldskærmen højt op i luften, så bladene flyver. Vi bliver ved med at løfte tæppet/faldskærmen op og ned indtil alle bladene er blæst af. Når bladene er blæst af er legen forbi, men man kan også fortsætte legen, lige så mange gange man har lyst.

78 Er det vigtigt, at der er et mål for børn, med en tur i naturen? Det er vigtigt, at den pædagogiske assistent har et mål med turen i naturen, for på den måde, bedre at kunne formidle sin viden, begejstring og interesse til børnene, så de herigennem bliver inspireret og dermed får lyst til at opleve mere natur. Et mål kan være så enkelt, som at gå ned til søen for at se om der er ænder, der er sultne. Problemet her kan så være, at der ingen ænder er den dag eller at de er blevet fodret, så de ikke er sultne. Børnene bliver måske skuffede, da de havde forventet, at de skulle fodre de sultne ænder. Her kan børnene nemt miste interessen. Men man kan sætte sig det mål, at gå ud i naturen, bare for at opleve og sanse naturen og lade sig inspirere. Efter turen i naturen hvor man f.eks. finder dyr og planter kan man bagefter læse om det, man har fundet og måske tegne det. Så vil børnene meget bedre kunne bevare interessen for det, de har med hjem. Altså målet for en tur i naturen er vigtig, men man skal være sikker på, at man som pædagogisk assistent, kan leve op til det mål man har sat sig for børnene og forberede sig godt inden.

79 Motivationshistorie og aktivitet i natur (1) Nu har I hørt at vores lille drypstenstrold bor i en drypstenshule langt nede i jorden. Men mon der findes huler andre steder? Måske vi kan se det hvis vi tager en tur i skoven og kigger. Vi kan også bygge en selv, kunne det ikke være spændende? Kom, nu tager vi godt med tøj på, for det er lidt koldt i dag og så går vi ned i skoven og ser om vi kan finde en hule. Hvis vi ikke finder en hule, så prøver vi, at bygge en selv. Jeg har en ide til hvordan vi kan bygge en hule selv, så her er en opskrift.

80 Opskrift hule. Vi skal finde et sted i skoven hvor der er tre træer med ca. 1,5 m imellem. Så skal vi samle en masse lange grene sammen, der ligger i skovbunden. Vi skal bruge snor til at binde nogle af grenene sammen med træerne. Vi skal bruge en saks eller en kniv, til at klippe/ skære snoren over med. Vi skal bruge rigtig mange små kviste, som vi også samler sammen fra skovbunden. Vi skal have et par poser med, så vi kan samle små grene, kviste og blade til at tage med hjem. Det kan vi bruge til at bygge en lille hule, der ligner den vi bygger i skoven, i størrelsesforhold Til sidst skal vi bruge en masse blade, til at smide løst hen over hulen, når den er færdig. Det skal være de visne fra skovbunden. Vi skal ikke plukke dem fra træerne, så vi ødelægger naturen.

81 På vej ned i skoven går vi forbi en smuk Å der ligger lige inden vi går ind i skoven. Vi finder tre træer, vi kan bruge og begynder at samle lange grene i skovbunden.

82 Vi binder vores lange grene på og imellem de tre træer med den snor vi har med. Vi skal hjælpe hinanden med at holde grenen og binde snoren.

83

84 Nu er vores hule færdig. Foran ligger der en stor tyk gren man kan sidde på og vi snakker om, hvad den kan bruges til. Vi synes den skal bruges, så den pædagogiske assistent kan sidde og læse en historie for børnene, mens de sidder i hulen. Vi døber vores hule og kalder den for:

85 Vi bygger vores hule derhjemme. Næste dag efter vi byggede hulen i skoven, bygger vi en hule derhjemme. Vi skal bruge. De grene, kviste og blade, vi samlede i poser fra skoven. Ler til at sætte grene i, der skal forestille træer. Målebånd til at måle størrelsen på hulen. Den pædagogiske assistent regner størrelsesforholdet ud. En træplade, hvor vi bygger vores hule på. Snor til at binde grene sammen med.

86

87

88 Motivationshistorie og aktivitet i natur (2) Kan I huske, da vi gik på stien på vej ned til skoven? Da så vi en Å. Vi gik langs Åen ned til den store sø, der lå lige inden skoven, hvor vi byggede vores hule. Der var nogle af jer, der sagde, at det kunne være sjovt, at sejle med både i søen. Skal vi bygge en båd selv og bagefter tage en tur ned til søen og se om vi kan få vores både til at sejle? Kom, så skal jeg vise jer hvordan man kan lave sin egen båd.

89 Opskrift til båd af avis.

90 Sådan laver vi vores egen båd.

91 Flapperne skal overlappe fladt. Båden tager form.

92 Båden tager mere form.

93 Begynder det at ligne?

94

95 Vi søsætter vores båd og det er bare så sjovt.