Frederikssund Klubberne. Formandsberetning ved Rikke Fink

Transkript

1 Frederikssund Klubberne Formandsberetning ved Rikke Fink

2 Klubberne skal være et fleksibelt frirum Formandsberetning ved Rikke Fink, formand for bestyrelsen, Frederikssund Klubberne Det har været et lidt sejt år med mange store emner, vi skulle tage stilling til. For nøjagtig et år siden indgik regeringen med støtte fra Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om en skolereform, som bl.a. indebærer, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med flere timer og nye undervisningsformer. Det får stor betydning for klubberne, da hele organiseringen af skolen skal tænkes om. Skolereformen har fyldt enormt meget lige siden. Vi har prøvet at forstå, hvad den kommer til at betyde for os, men det er svært, når der stadig er så lidt konkret på bordet. Men reformen træder i kraft lige om et øjeblik, når børnene starter i skole efter sommerferien. For klubbernes vedkommende ved vi mere, når den nye arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til organisering af fritidsdelen, kommer med sit udspil til skoledagens organisering her i Frederikssund. Der er flere muligheder. Men det vil jeg vende tilbage til. De ældste klubbørn Da vi startede arbejdet i den nye bestyrelse for et år siden, var vi meget optagede af, hvordan vi skulle få de store børn til at blive i klubben. Hvad skulle vi tilbyde, for at gøre klubberne endnu mere attraktive, og hvad havde personalet af ideer? En del børn skifter til overskolen efter 6.klasse og får nye kammerater, nye lærere og nye omgivelser. Alting er stort og ukendt, og her kan klubben være den røde tråd, der sikrer, at de har et sted, hvor der er trygt at være, fordi der er børn og voksne, man kender, og som man kan snakke med om stort og småt. Det lykkedes os at få lavet en rigtig flot folder, Klubtilbuddet til de ældste børn, der er henvendt til jer som forældre og beskriver, hvad jeres børn får ud af at gå i klub. Der er kommet mange spændende input ude fra klubberne. For eksempel har det været en stor succes, at mange af vores klubber har indrettet en lounge, hvor de store børn kan være sig selv, hænge ud og hygge sig sammen, og hvor de har stor medbestemmelse. De store er jo glade for at mødes med deres kammerater, også dem, der ikke går på deres skole, og det kan de i klubben, hvor de kan være sammen, uden at der stilles krav om noget bestemt, de skal. I den flotte virksomhedsplan, som vi udarbejdede i efteråret, kan man bl.a. læse om klubbernes indsats over for de store børn og om de gode og gennemtænkte pædagogiske intentioner, der ligger bag klubbernes arbejde med børnene. I den forbindelse har vi i bestyrelsen talt om, hvor vigtigt det er for de store børn, at vi bevarer populære aktiviteter som fx børnefestivalen Vilde vulkaner, hvor over 300 børn deltager fra alle klubber i kommunen, og muligheden for at tage på forskellige store og små ture. Som medlem af forældrenævnet i Klub Toppen i Slangerup ved jeg, at man økonomisk er nødt til at prioritere i forhold til, hvad der er vigtigt, og at vi jo ikke kan det hele på samme måde som før. Politikker for sundhed, bevægelse, trivsel og medier Noget andet, vi har arbejdet meget med i årets løb, er udarbejdelse og implementering af vores trivsels-, sundheds-, bevægelses- og mediepolitikker. Børns brug af medier udgør en stor del af deres liv i klubben, og vi har opstillet nogle 2/5

3 generelle rammer for deres mediebrug. At vi fx ikke accepterer medier, der fremviser eller opfordrer til porno, racisme, vold og anden uetisk adfærd, og at medier skal bruges med respekt for hinanden og sig selv. Brugen af medier skal til enhver tid kunne henholdes til vores trivselspolitik, som bygger på nogle grundværdier om det gode børneliv. Det handler om, at vi i Frederikssund Klubberne tilstræber at give børn og unge mulighed for gode og nære relationer i kendte og trygge rammer, hvor de kan smage på livet og opleve at have indflydelse. I kan læse mere om det i trivselspolitikken, der ligger som en pdf fil på vores hjemmeside. Vi har også lavet en sundheds- og bevægelsespolitik. Børns sundhed og mulighed for at bevæge sig er noget, vi prioriterer højt. Vi har vedtaget, at klubbørn hver dag skal have tilbud om mindst én voksenstyret aktivitet, hvor de kan røre sig, og at der skal arrangeres forskellige aktiviteter på tværs af klubberne, der lægger op til mere bevægelse i hverdagen. Også den sunde kost er noget, vi lægger vægt på. Hver dag skal klubberne servere et sundt og nærende eftermiddagsmåltid, og vi har vedtaget et forbud mod energidrikke som fx Burn, X-Ray og Cult og er i det hele taget opmærksomme på børns indtagelse af koffeinholdige drikke, også når det gælder koffeinholdig kaffe. Koffein kan give hjertebanken og søvnløshed og gøre børn irritable og nervøse. Derfor opfordrer vi også jer forældre til at holde øje med jeres børns brug af koffeinholdige drikkevarer. Klubmedarbejderrne i skolen Tilbage til skolereformen. Klubpersonalet skal indgå i det, der kaldes den "understøttende undervisning". Planen er, så vidt jeg er orienteret, at klubmedarbejderne kun skal have de ældste klasser, dvs. eleverne i udskolingen, mens sfo-pædagogerne tager børnene de første år, dvs. i klubalderen fra klasse. Som forældre synes vi, at det er helt galt, hvis ikke klubmedarbejderne skal være med i skolen i hele klubalderen. Det ville give en helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag. Men positivt set må vi sige, at når klubmedarbejderne indgår i forhold til de store skolebørn, giver det mulighed for at fastholde dem i klubregi. Vi tror, det kan blive en lang skoledag, især for de børn, som ikke synes, det er så fedt at gå i skole, og som måske ikke er så boglige stærke eller har andre udfordringer i forbindelse med en skoledag. De børn har brug for det frirum, som klubben kan tilbyde. I klubben har man mulighed for at lave det, man er god til, og man får ros og anerkendelse frem for skældud, selvom man ikke er så skrap til at regne eller stave. Måske er man en ørn til at spille computerspil og gå på stylter! Det kan også være børn, der er gode socialt, eller som netop har brug for nye venskaber, på tværs af skolerne. Det giver mange fordele, når klubberne kan samarbejde om ture og arrangementer, og pointen ved at lave arrangementer på tværs er bl.a., at børnene lærer hinanden godt at kende på tværs af lokalområderne. Børn, der går i klub, får jævnligt tilbud om at komme med ud på ture det kan være til Kronborg i Helsingør, til mini triathlon, eller løbehjulsture til spændende skaterbaner i København. Som noget nyt blev der sidste år arrangeret en fælles fest for alle klubbørnene fra 6. og 7.klasse nede i Valhalla, hvor en kendt sanger optrådte. Det var en stor succes, og der kom rigtig mange af de større børn. I år holdes festen i Elværket, og det er et initiativ, som vi vil forsøge at holde fast i, på trods af skolereformen, og hvad den medfører. I den forbindelse vil jeg gerne tage hatten af for klubbernes personale og rose dem for, at de holder skansen og tror på, at Det skal nok gå! 3/5

4 Positivt samarbejde med skolen Vi lagde i 2013 ud med at igangsætte 22 udviklingsarbejder med temaerne klubudvikling og samarbejde med skolen. Fx har de i Klub Højen fremlagt et projekt omkring morgenmad og trivsel. Evalueringen viser, at børnene oplevede en bedre stemning i klasserne, efter at de havde lavet morgenmad til hinanden og lavet teambuilding, hvor der var fokus på trivsel. Forløbet blev planlagt af pædagoger og lærere i fællesskab, og alle oplevede, at der kom mere ro på i klassen, og at børnene følte sig mere trygge. Men evalueringen viste også, at den slags projekter skal vedligeholdes, hvis effekten skal vare ved. Mange af de initiativer, som Frederikssund Klubberne har taget det sidste par år, er beskrevet i en rapport, som er udarbejdet i samarbejde med CUR og ligger klar fra tryk, men som endnu ikke er blevet sendt ud. Vi håber, den kan komme ud i en eller anden form, så vi kan udbrede vores erfaringer med de mange gode projekter og initiativer, der kendetegner klubberne i Frederikssund. Det tværgående pædagogiske arbejde Vi kunne godt tænke os, at der, ligesom ved overgangen fra sfo til klub, blev sikret nogle formaliserede overgange fra klub til ungdomsskole, men det afhænger af, hvordan skolen bliver organiseret i fremtiden. Vi havde håbet, at der blev truffet en beslutning om klubbernes fremtidige organisering i foråret, så vi vidste, hvad vi havde at holde os til. Men der blev truffet en IKKE-beslutning om, at organiseringen af fritidsområdet, herunder vores klubfællesskab, ikke kan fortsætte som hidtil. I februar udarbejdede Frederikssund Klubbernes Medudvalg og bestyrelsen et høringssvar, hvor vi anbefalede en organisering af fritidsklubberne, som vi kalder Fritidscentermodellen under Dagtilbudsloven. Vi mener, det ville sikre en sammenhæng i hele fritidsområdet og styrke det koordinerende tværgående børneog ungdomspædagogiske arbejde, som vi synes er så vigtigt. Det ville give nogle gode og trygge overgange i vores børns fritidsliv og sikre, at de fastholder relationen til kendte voksne i klubben på et afgørende tidspunkt i deres børne- og ungdomsliv. Og så ville det betyde, at vi kunne fortsætte vores gode forældresamarbejde. Men det hele er meget usikkert lige nu. Sidste år kunne vi melde om stigende forældretilfredshed, og der er stadig stor tilfredshed med klubtilbuddene i Frederikssund. Den nye Forældretilfredshedsundersøgelse viser fx, at 91 % af forældrene er meget tilfredse/tilfredse med introduktionen til klubberne, at 94 % oplever, at børnene får en tryg start, og 93% er meget tilfredse/tilfredse med deres børns trivsel i klubben. Det kan vi da kun være tilfredse med! Kvalitet og fleksibilitet Videndeling på tværs af klubberne giver indsigt i, hvad der tiltrækker og fastholder børnene og de unge i klubberne. Samarbejdet giver også mulighed for, at medarbejderne kan udnytte hinandens forskellige kompetencer til fælles bedste: Man behøver ikke at have en computernørd i hver klub, når man bare kan gøre brug af hinanden! Og det er vi gode til i Frederikssund Klubberne! 4/5

5 Vi kan også glæde os over, at klubmedarbejderne er blevet godt klædt på til skolereformen gennem den akutpakke for kompetenceudvikling i relation til folkeskolereformen, som Frederikssund Klubberne har lavet i samarbejde med Ungdomsringen. Gennem oplæg og praktiske øvelser har de fået konkret viden og ideer i baglommen til, hvordan de som klubmedarbejdere kan bidrage til en mere varieret skoledag med fokus på trivsel. Alle uuddannede medarbejdere har i øvrigt fået tilbudt et 8-ugers AMU-kursus, hvilket betyder, at alle nu får en form for uddannelse i Frederikssund Klubberne. Det sikrer den pædagogiske kvalitet. Endelig har alle medarbejdere fået et 1½ dags kursus i konflikthåndtering ud fra en anerkendende tilgang. Vi hørte, det var supergodt, og ærgrede os over, at vi som bestyrelse ikke også var med! Nu skal posen rystes For mig som forældre gør det ikke så meget, at der ikke er et krystalklart facit i sigte. Til gengæld er det vigtigt, at der bliver gjort nogle grundige overvejelser om, hvordan vi sikrer det bedst mulige klubtilbud. Her vil jeg gerne slå et slag for fleksibiliteten. Hvis man kan se nye tendenser og nye behov hos vore børn og unge, må man ryste posen og ændre de eksisterende tilbud, så de er tilpasset de lokale behov. Der er jo forskel, alt efter om vi befinder os i midtbyen eller ude på landet. Måske skal der fx holdes åbent fredag aften eller søndag eftermiddag, hvor de store børn, der sidder og keder sig foran skærmen, kan komme hen og hygge sig i fællesskab med deres kammerater, inden de skal hjem til aftensmaden. Eller komme med på en fælles udflugt i nærområdet. Det lyder, som om at klubberne er villige til at lave forsøgsordninger og eksperimentere, hvis ikke de bliver sat skakmat af usikkerheden omkring fremtiden. Udfordringen bliver at bevare klubberne som et fleksibelt frirum, der imødekommer behovene hos vores børn og unge. Behov, som jo er i evig forandring. Tak for ordet Rikke Fink, formand for bestyrelsen, Frederikssund Klubberne 5/5