LOKALPLAN NR. 247 ERHVERV, PÅRUP ØST, PÅRUP

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 247 ERHVERV, PÅRUP ØST, PÅRUP Ikast Brande Kommune

2 Titel Erhverv, Pårup Øst, Pårup Lokalplan nr. 247 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen i samarbejde med Arkitekttegnestuen C. F. Møller Henvendelse Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf Fax E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Forsidebillede viser et luftfoto af den nordlige del af lokalplanområdet set fra vest. De to nordlige bebyggelser er fjernet. 2

3 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan?... 5 Lokalplanredegørelse Lokalplanens baggrund... 7 Lokalplanområdet... 8 Loaklplanens indhold... 8 Børn i byen...10 Forhold til anden planlægning...10 Miljøvurdering...12 Tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder...13 Servitutter...13 Offentliggørelsen af lokalplanen...13 Lokalplanens midlertidige virkninger...15 Lokalplanbestemmelser 1. Lokalplanens formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej og sti Parkering Tilslutnijng til fællesanlæg Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens ydre fremtræden Skiltning og reklamering Ubebyggede arealer Betingelse for ibrugtagen Ophævelse af lokalplan Retsvirkninger...24 Vedtagelsespåtegning...25 Kortbilag: Bilag 1. Matrikelkort Arealvendelse Illustrationsplan Plejeplan for løvtræsbælter Planlægning og miljø Støj fra erhverv

4 4 Lokalplan nr Ikast-Brande Kommune

5 ERHVERV, PÅRUP ØST, PÅRUP lokalplan nr. 247 Ikast-Brande Kommune Lokalplan nr. xxx Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den lægges på PlanDK2 under Miljøministeriet og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. En lokalplan forhindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen indeholder lokalplanens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. 5

6 6 Lokalplan nr Ikast-Brande Kommune

7 Lokalplanområdet 1:10000 Lokalplanredegørelse Baggrund og formål Lokalplanområdet ligger umiddelbart øst for Pårup, nord for motorvejen mellem Århus og Herning. Lokalplanens formål er at skabe et erhvervsområd, hvor der er mulighed for lokalisering af større og mindre arealkrævende og transporttunge virksomheder. Lokalplanen er tillige udarbejdet for at imødekomme ejerens ønske om byggeri tættere på motorvejen, end den tidligere lokalplan gav mulighed for. 7

8 Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger sydøst for Pårup by. Området er afgrænset af Vejlevej mod vest, den kommende motorvej Århus-Herning mod syd, Silkeborgvej mod nord og landbrugsarealer mod øst. Arealet, der er ca. 44,1 ha stort, er i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål. Området, der dyrkes landbrugsmæssigt, er nu ubebygget, da de bygninger, der lå inden for lokalplanområdet mod nord er nedrevet. Lokalplanens afgrænsning fremgår af kortbilag nr. 1. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder: Delområde 1 og delområde 2, jf. kortbilag 2. Erhvervsområdet skal anvendes til transporttunge erhverv, der har behov for en placering nær det overordnede vejnet. Den nordlige del af delområde 1 kan anvendes til erhvervsvirksomheder, der er noget belastende for omgivelserne. Det vil sige virksomheder inden for miljøklasse 2-5. Den sydlige del af delområde 1 kan anvendes til industrivirksomheder, der stiller visse afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav. Det vil sige virksomheder inden for miljøklasse 3-6. I tilknytning til den enkelte virksomhed kan der i begrænset omfang etableres detailsalg af egne produkter (dørsalg). Eventuelle dør-salgsbutikker må højst Den nordvestlige del af erhvervsområdet med Vejlevejbroen i baggrunden 8

9 Lokalplanområdet set fra sydøst. have en størrelse på 250 m 2. I forhold til områdets benyttelse fastlægger lokalplanen bestemmelser for bl.a. udstykning, vej- og parkeringsforhold, placering og ydre fremtræden af bebyggelse samt udformning af grønne områder. Lokalplanen åbner mulighed for, at bebyggelse inden for området kan opføres i en højde af maks. 36 m. Det betyder, at der ud over bestemmelserne i lokalplanen også i forbindelse med byggesagsbehandingen kan stilles krav i henhold til bygge- og brandlovgivningen til indbyrdes afstand mellem bygningerne både internt på den enkelte grund og i forhold til vej- og naboskel. Adgangen til lokalplanområdet sker fra Silkeborgvej. Der fastlægges et overordnet vejnet af 25 m brede veje inden for området. Derudover anlægges der 16 m brede stikveje ind i området, i det omfang, der bliver behov for det i forbindelse med udstykning af mindre grunde. Delområde 2 er medtaget i lokalplanen, fordi det var med i den gamle lokalplan og fordi den er adgangsvej til landbrugsarealerne mod sydøst. 9

10 På bilag 3 er vist en illustration, der i princippet viser det påtænkte byggeri, med en høj bygning mod syd og lagerbygning mod nord. Der er også vist et maksimalt motorvejsanlæg. Lokalplanen tager højde for, at motorvejen Vejle - Viborg (A13) kan etableres, men der er ikke taget beslutninger, hverken om at den skal etableres, hvor den skal ligge eller udformning af eventuelle tilslutningsanlæg. Børn i byen Børn i byen vil blive berørt af erhvervstrafikken, både fra ansatte og fra produktion, da børnene skal færdes på Ringkøbingvej. Men alt andet lige vil der blive mindre trafik, når motorvejen åbnes, sikkert i Forhold til anden planlægning Kommuneplanen I kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er lokalplanområdet udlagt til erhvervsformål. Placering af et erhvervsområde i trafikknudepunktet i Pårup lever op til kommuneplanens intentioner om at placere virksomheder med stort transportbehov, så der er gode forbindelser til områderne fra veje af regional betydning. Det planlagte tilslutningsanlæg 10

11 Der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Miljø Lokalplanområdet ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD må arealanvendelsen ikke overgå til mere grundvandstruende aktivitet. Desuden skal aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, fremmes. Trafikplanlægning Lokalplanområdet forsynes trafikalt med kørende trafik fra en ny kommunevej, der har adgang til Silkeborgvej. Lastbiltrafikken fra erhvervsområdet ledes fra Silkeborgvej ad Ringkøbingvej og videre ad Juuls Vej til Vejlevej og til motorvejen. Spildevand, herunder overfladevand Lokalplanområdet tilsluttes det kommunale spildevandssystem. Overfladevandet nedsives på egen grund. Varmeforsyning Lokalplanområdet varmeforsynes ved kollektiv varmeforsyning i form af naturgas ved Naturgas Midt/Nord. Der kan gives tilladelse til udnyttelse af procesvarme som opvarmningsform i den enkelte virksomhed. Elforsyning Lokalplanområdet tilsluttes EnergiMidt A/S. Vandforsyning Lokalplanområdet skal forsynes med vand fra I/S Bording Vandværk. Vandkrævende virksomheder bør forsynes fra et erhvervsvandværk, således at der kun aftages vand fra vandværket, hvor der er behov for vand af drikkevandskvalitet. Renovation Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ikast-Brande Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Jordforurening Der er ikke kendskab til at der findes jordforurening inden for lokalplanens område. Findes der forurening, skal Ikast-Brandes Teknik og Miljøafdeling underrettes. Opgravning og flytning af forurenet jord skal ligeledes anmeldes til kommunen. Jordballance Der vil skulle flyttes jord ifm. etableringen af infrastrukturen i lokalplansområdet. Der skal tilstræbes jordbalance i lokalplansområdet. 11

12 Grønne områder Grønne områder, beplantningsbælter og lignende skal etableres og vedligeholdes uden brug af sprøjtemidler, da lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Støj fra virksomheder I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder vil der blive stillet krav til, hvor meget virksomheden må bidrage med til støjniveauet i skel. I bilag 5 er der angivet et sammendrag af de støjbestemmelser, der gælder for erhvervsvirksomheder. Miljøvurdering Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der i. flg. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, udarbejdes en miljøvurdering, medmindre planen kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planerne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ikast-Brande Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslaget i 2008 og vi har vurderet, at den tidligere miljørapport skal suppleres med tegninger, der viser højt byggeri i landskabet og set fra motorvejen. Miljøvurdering indeholder dermed følgende parametre: Landskab og visuelle forhold Trafikforhold Sammenfatning På baggrund af muligheden for at etablere bebyggelse i op til 26 og 36 m højde, er det muligt at fastholde en god udnyttelse og samtidig sikre, at mindst 30 % af den enkelte ejendom skal henligge som grønne parklignende arealer med græs, spredte buske og træer. Desuden fastlægger planen, at erhvervsområdet skal struktureres af levende hegn og grønne kiler. Dette dominerende grønne element vil medvirke til, at landskabets konturer og sammenhæng fortsat kan opfattes tydeligt, og at bebyggelse fremstår som skulpturelle enkeltelementer i et sammenhængende landskab. De eventuelle trafikale gener, som trafikforøgelsen kan være årsag til, vil ikke være væsentlige og vil reduceres væsentligt ved motorvejens og tilslutningsanlæggets etablering. 12

13 Lokalplan nr Ikast-Brande Kommune Tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder a vejlevej mod syd Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Fortidsminder Lokalplanområdet er blevet undersøgt for fortidsminder ved at de øverste jordlag er blevet screenet, og en gravhøj er blevet udgravet. Brandforhold Inden for lokalplanområdet er der mulighed for at opføre bebyggelse i op til 36 m højde. Det betyder, at der kan blive stillet større krav fra bygningsog brandmyndigheden til indbyrdes afstand mellem bygninger og større afstand til vej- og naboskel, end det umiddelbart fremgår af lokalplanen. view fra motorvej mod øst view fra vejlevej mod nord Visualisering fra viste punkter Motortvejens byggelinier. Inden for motorvejens byggelinie må der i henhold til vejloven ikke uden vejbestyrelsens tilladelse etableres blandt andet faste anlæg, herunder befæstede arealer f.eks. til parkeringspladser og stier. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Offentliggørelse af lokalplanen Lokalplanforslaget er behandlet i Byrådet den 17. maj 2010 og offentliggjort i perioden den 26. maj 2010 til den 4 august

14 View fra Vejlevej mod syd volumenstudier volumenstudier View fra Vejlevej mod nord 14

15 View fra motorvejen mod vest volumenstudier volumenstudier View fra motorvejen mod øst 15

16 Tegning af det nye domicil set fra sydvest 16

17 Erhverv, Pårup Øst, Pårup Lokalplan nr. 247 Lokalplanbestemmelser I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse af fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er * at sikre et erhvervsområde, hvor en miljøzoning betyder, at området mod nord er miljøvenligt og må anvendes til virksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang forurener, * at fastlægge principper for områdets udstykning, * at fastlægge rammer for områdets beplantning og skiltning 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nre: Pårup by, Engesvang del af 1 fq og 1 fu, samt alle parceller, der efter den 1. marts 2010 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone. Afgrænsningen af lokalplanområdet er i forhold til forslagetjusteret ind efter de matrikulære grænser. 2.3 Lokalplanens område opdeles i delområderne 1 og 2, som vist på kortbilag 1. 17

18 3. Områdets anvendelse Delområde Området skal anvendes til transporttunge erhverv, der har behov for en placering nær det overordnede vejnet. 3.2 I det område, der ligger i en afstand af 200 m nærmest Vejlevej, må der kun opføres erhvervsvirksomheder, der med hensyn til støj, lugt, støv og rystelser ikke virker generende for det boligområde, der ligger vest for Vejlevej. 3.3 Følgende erhvervstyper kan etableres, når de overholder punkt 3.1, 3.2 og punkt 3.5: * Trykkerier * Tekniske anlæg * Transport * Engroshandel * Værksteder * Mindre industri * Større industri 3.4 Inden for området må der ikke etableres selvstændig detailhandel. Dog kan der i tilknytning til den enkelte virksomhed i begrænset omfang etableres detailsalg af egne produkter (dørsalg). Eventuelle dørsalgs butikker må højst have en størrelse på 250 m 2 pr. enhed, og der må højst indrettes m 2 dørsalgssteder for området som helhed. 3.5 Virksomheder skal kunne indpasses i miljøklasserne 2-5 fra skel mod Silkeborgvej og 300 m ind i området og mod skel fra Vejlevej og 200 m ind i området. På det øvrige areal kan virksomheder inden for miljøklasse 3-6 etableres Der må etableres tekniske anlæg (regnvandsbassin, transformerstationer, pumpestationer o.l.). Delområde 2 Området skal anvendes til landbrug og adgangsvej til landbrug. *1 De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag og kan ses i bilag 4. Virksomhederne skal overholde den til enhver tid gældende vejledning fra miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Se bilag 5. 18

19 4. Udstykning 4.1 I området fra skel mod Silkeborgvej og 300 m mod syd må grunde kun udstykkes med et areal på mindst 2500 m 2 og en facadelænge på mindst 30 m. På det øvrige erhvervsareal skal grundene være mindst 5000 m 2 store, og facadelængden skal være på mindst 50 m. 4.2 Undtaget herfra er transformere og lignende tekniske anlæg, der må udstykkes som sokkelgrunde. 4.3 Foranstående er ikke til hinder for gennemførelse af mindre skelreguleringer og arealoverførsler mellem de enkelte matrikulære enheder. 5. Vej og sti 5.1 Vejadgangene til området ses på kortbilag 2. Den vestlige vejadgang skal anvendes til hele erhvervsområdet. Den østlige vejadgang må kun anvendes til landbrug (markoverkørsel). 5.2 Adgangsvejen fra Silkeborgvej udlægges i en bredde af 25 meter. Der kan etableres stikveje fra adgangsvejene ind i området i det omfang, der bliver behov herfor, og de udlægges i en bredde af 16 m. Der må ikke være direkte adgang fra de enkelte grunde til Vejlevej og Silkeborgvej. 5.3 Det tillades, at der i tilknytning til den enkelte ejendom kan etableres 2 ind-/udkørsler. Den samlede bredde af ind- og udkørsler må ikke overstige 20 m til den enkelte ejendom. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan der dog efter ansøgning gives tilladelse til en samlet bredde på højst 25 meter. 5.4 Ved vejtilslutninger skal hjørnerne af de tilstødende ejendomme afskæres, og der skal sikres oversigtsarealer i henhold til vejlovens regler ved alle vejtilslutninger og overkørsler på mellem 175 m og 95 m x 2,5 m fra tilgrænsende kørebane-/stikanter. På oversigtsarealerne må der hverken varigt eller midlertidigt anbringes genstande eller forefindes beplantning af en større højde end 0,8 meter over vejmidte. * 2 2 Langs den kommende motorvej vil der blive tinglyst byggelinier med Vejdirektoratet som påtaleberettiget. Silkeborgvej ventes og at overgå til kommunal vej, når motorvejen åbnes. 19

20 5.5 Vejene belyses i henhold til Vejreglerne. Vejbelysningsarmaturer skal være ensartede i hele lokalplanområdet. 5.6 Der udlægges areal til en 3 m bred sti langs Silkeborgvej fra Vejlevej til adgangsvejen til erhvervsområdet. 6. Parkering 6.1 Parkering skal ske inden for den almindelige byggelinierne, vist på kortbilag m Erhvervsbyggeri 5 m Motorvejen 1: Parkeringsarealer og læssearealer må ikke placeres mellem bygningens facadelinie og motorvejen. Hvor parkeringspladser umiddelbart ville kunne ses fra motorvejen, skal der etableres afskærmning i form af jordregulering, mur, hegn eller beplantning. Udformning af disse arealer kan eksempelvis udføres som vist på skitsen og som aftalt med Vejdirektoratet. Mure, hegn og lignende til afskærmning skal harmonere med den øvrige bebyggelse i materialevalg og udformning. 6.3 Der udlægges areal til parkering til de enkelte virksomheders behov, svarende til 1 p-plads pr 100 m 2 lager, produktionshal og lignende og 1 p-plads pr 50 m 2 administration og lignende, herunder eventuelle forretningslokaler. Særlige forhold ved virksomhedens drift kan dog begrunde, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen gives udsættelse med anlæggelsen af et antal parkeringspladser. 6.4 Uanset bestemmelsene i 6.2 tillades der gæsteparkering med højst 10 pladser mellem bygningen og motorvejens byggelinie, såfremt bygningen har hovedindgang mod motorvejen. 7. Tilslutning til fællesanlæg 7.1 El-ledninger må alene udføres som jordkabler. 20

21 7.2 Der etableres belysning ved stier, veje og parkeringsarealer, og der skal gives plads til nødvendige transformerstationer til lokalplanområdets forsyning. 7.3 Ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet varmeforsynes ved kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. Der kan dog gives tilladelse til udnyttelse af procesvarme fra egen virksomhed eller til anvendelse af anden form for bio-brændsel som opvarmningsform i den enkelte virksomhed. 8. Bebyggelsens omfang og placering Delområde På kortbilag 2 er vist en byggelinie til højt byggeri og en almindelig byggelinie. Inden for byggefeltet til højt byggeri må ingen del af en bebyggelses ydervægge eller tagflade være hævet mere end 26 meter over terræn. På 20% af grundens areal må bebyggelses ydervægge eller tagflade dog være hævet op til 36 meter over terræn. 8.2 På de arealer, der ligger mellem byggelinjen mod motorvejen, Vejlevej og Silkeborgvej - benævnt almindelig byggelinie på kortbilag 2 - og byggelinien til højt byggeri, må bebyggelsens højde ikke overstige 12 m jfr. kortbilag Ingen del af en bygning må gives en større højde i forhold til naboskel end 3 m + 0,8 gange afstanden til naboskel. Ingen del af en bygning må gives en større højde i forhold til vejskel end 6 m + 0,8 gange afstanden til vejskel. 8.4 Der fastlægges følgende vejbyggelinier, hvor der mellem vejen og byggelinien ikke må bebygges eller etableres anlæg, heller ikke regnvandsbassiner og brandsøer: Vejlevej - 31,5 m fra vejmidte + højdetillæg Vejlevej - 50 m fra vejskel (udvidelseslinie) Silkeborgvej vejbyggelinie 25 meter fra vejmidte Interne adgangsveje 5 meter fra vejskel Eventuelle øvrige adgangsveje indenfor lokalplanområdet - 5 meter fra vejskel Motorvejen - Vejbyggelinie 50 meter fra vejmidte Motorvejstilkørsel - Vejbyggelinie 35 meter fra rampens kørebanekant nærmest motorvejen. Vejbyggelinierne har højdetillæg på 2 gange højdeforskellen mellem vejenes midterlinier og terræn plus et passagetillæg på 1 m. 21

22 8.5 I området mellem lokalplanens afgrænsning og vejbyggelinier - på Kortbilag 2 benævnt almindelig byggelinie - må der ikke etableres brandsøer og regnvandsbassiner. Brandsøer og regnvandsbassiner skal placeres inden for almindelig byggelinie, vist på kortbilag Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund må ikke overstige 50. Delområde Området må ikke bebygges. 9. Bebyggelsens udseende 9.1 Ydervægge skal være tegl, pudset eller vandskuret murværk. Indfarvede betonelementer kan dog også anvendes. Andre materialer som glas, aluminium eller lignende kan anvendes helt eller delvist som facademateriale, når der er en arkitektonisk begrundelse, og det kan indpasses i områdets helhed. 9.2 Bygningernes facade skal kunne opfattes som en arkitektonisk helhed. 9.3 Mure og hegn til afskærmning skal harmonere med den øvrige bebyggelse. 10. Skiltning og reklamering 10.1 Ud mod motorvejen, Vejlevej og Silkeborgvej må der alene opsættes ét skilt pr. facade/gavl i form af firmanavn og logo med inddirekte eller direkte belysning på bygningens facade. Skiltet skal tilpasses bygningens størrelse og karakter og indgå i en arkitektonisk helhed. Belysningen må ikke være til gene for bilister på de omkringliggende eksterne og interne veje Ved hver indkørsel til en ejendom må der opsættes ét skilt, (f.eks. pylon). Denne skiltning må ikke være synlig fra motorvejen. Hvis indkørslen er synlig fra motorvejen, skal skiltets størrelse reduceres til højst 5 x 2 m. Derudover må der ikke opsættes skilte, bortset fra orienteringsskilte Der må opstilles 2 grupper med max. 3 flagstænger pr. ejendom. Der kan opstilles max. 3 flagstænger på terræn mellem bygningen og motorvejens byggelinie. Flagstængerne skal placeres i 2 grupper med stor afstand mellem grupperne. *3 Neonbelysning tillades ikke. Skiltningen skal godkendes af kommunen. 22

23 11. Ubebyggede arealer Delområde Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse el.lign. gives et ordentligt udseende Der udlægges areal til udendørs ophold til ansatte på 10 % af etagearealet til kontorer eller lignende personaleintensive arealer. Opholdsarealerne skal være velindrettede, solbeskinnede og fri for generende støj Udendørs oplagring af materialer eller lignende eller udendørs udstilling skal afskærmes i form af hegn, beplantning, mure eller lignede, der skal udføres i materialer, der harmonerer med den øvrige bebyggelse og således at udstilling, oplag mv. ikke er synlig udenfor grunden. Desuden skal oplag, udstilling samt parkering og reklamering på lignende måde afskærmes mod motorvejen, så det ikke er synligt fra denne. Se eksempelvis skitse under Mindst 30 % af hver enkelt grund skal henligge som park med sø/regnvandsbassin, græs, spredte træer og buske eller lignende Hvor der etableres hegn mod vej og naboskel, må dette kun etableres som levende hegn Alle levende hegn må suppleres med trådhegn, der dog ikke må være højere end det levende hegn, når det har nået den ønskede højde Langs lokalplanområdets afgrænsning etableres grønne bælter på følgende måde: Mod Vejlevej udlægges areal til at etablere et 40 meter bredt grønt bælte, der skal fremstå som grønt område med allélignende beplantning i kanten eller grupper af træer. Mod motorvejen udlægges areal til at etablere et 15 meter bredt grønt bælte. Det grønne bælte langs motorvejen skal bestå af en lav bundbeplantning samt en allélignende træbeplantning eller grupper af træer og buske. Mod Silkeborgvej udlægges areal til at plante en allélignende beplantning eller beplantning af grupper af træer og buske. 12. Betingelse for ibrugtagning 12.1 Før ny bebyggelse tages i anvendelse, skal følgende forhold/anlæg være etableret: 23

24 a) Parkeringsarealer i overensstemmelse med 5 og 6 b) Beplantning i overensstemmelse med 11 c) I forhold til det udlagte opholdsareal, nævnt i 11.2 skal der kun anlægges opholdsareal i en størrelse, der tilpasses den enkelte virksomheds antal ansattte og gæster. d) Tilslutning til fællesanlæg i overensstemmelse med 7 e) Tilslutningsanlæg til Silkeborgvej 13. Ophævelse af lokalplan nr. 16.2, Ikast- Brande Kommune 13.1 Området er omfattet af lokalplan nr for et erhvervsområde øst for Pårup. Med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan nr. 247, Ikast- Brande Kommune, ophæves lokalplan nr i sin helhed. 14. Retsvirkninger 14.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til planloven (planlovens 18) I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Ikast-Brande Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens 19 og 20) 24

25 14.8 Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Vedtagelsespåtegning Lokalplanen er endelig vedtaget af Ikast-Brande Byråd den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den

26

27 Matrikelkort Kortbilag 1 1al 1bu 1bæ 1cv bt 1ca 1cr 1cz1dd 1cy 1dx 1ef h da 1dv 1ee dl 1du 1ed 1dm 7000g 1dg 1dr 1dz 1de 1ds 1fm 1dn 1dt 1eg 1bq 1g 1ek 1el 000e 1em 1en 1eo 1et 1eu 1eh 1ei 1ep 1eq 1er 1fu 1ev 1es 7000n 7000p 8b 1eø 8a 1fx 1a 1am Signaturforklaring Lokalplanafgrænsning delområde Mål 1: Meters

28

29 Arealanvendelse Kortbilag 2 Signaturforklaring Lokalplanafgrænsning Delområdeafgrænsning 1 Delområdenummer Vejadgang Stiadgang 31,5 m vejbyggelinie + højdetillæg Almindelig byggelinie Byggelinie for højt byggeri Enkeltstående_træer Grupper af træer og buske - beplantningsbælte Mål 1: Meters

30

31 Illustrationsplan Kote 97 Kote 96 Kote 98 Kote 95 Anlæg 1:10 N N Byggefelt DELOMRÅDEGRÆNSE for lav bebyggelse Byggefelt BYGGEFELT FOR for HØJ høj BEBYGGELSE bebyggelse Beplantning Y = X = Regnvandsbassin med græs og beplantning ILLUSTRATIONSPLAN 1 : 7500 Område med indtegnet kløverblad for en eventuel ny vejføring lang eksisterende rute 13 Illustration: Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Kortbilag 3

32

33 Planlægning og Miljø For at kunne få sammenhæng mellem Miljøbeskyttelseslovens krav og planlægningen for kommunens erhvervsområder deles erhvervsområder op i områder, med begrænsninger på, hvilke erhvervstyper, der kan etablere sig i områderne.til dette benyttes Miljøstyrelsens anbefalinger til opdeling af virksomhederne i klasser. Se Håndbog om Miljø og Planlægning. Disse klasser er generelle. Der kan ofte forekomme forhold der berettiger til, at en virksomhed kan komme i en anden klasse end de af Miljøstyrelsen anbefalede. I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Inden for denne klasse fallder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Til denne klasse hører f.eks asfaltfabrik, slagterier, større maskin- eller betonfabrik. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Klassen omfatter tunge virksomheder som f.eks. medicinal- og pesticideproduktion og kraftværker. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Denne gruppe rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Denne grupper rummer bl.a. produktionsvirksomheder/fabrikker, f.eks. maskinfabrikker, betonvarefabrikker, farve- og lakindustrivirksomheder. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Bilag 4

34

35 Støj fra erhverv Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er anført Søn- og helligdage i parentes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav Områder til industriog transportvirksomhed er, men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelser ne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- 70 db 60 db 70 db 60 db 70 db 60 db og transportvirksomhed er Områder til lettere 60 db 60 db 60 db erhverv Blandede bolig- og 55 db 45 db 40 (55) db erhvervsområder Centerområder 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder 50 db 45 db 40 (55) db og institutionsområder Boligområder for 45 db 40 db 35 (50) db åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m v ) Sommerhusområder, 40 db 35 db 35 (50) db offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grønne kiler mellem erhvervsområ-der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Bilag 5

36