Torsdag 16. oktober 2014 kl Fredag 17. oktober 2014 kl Blomstedt og Nielsens 5. Dirigent: Herbert Blomstedt DR SymfoniOrkestret PRO

Transkript

1 Torsdag 16. oktober 2014 kl Fredag 17. oktober 2014 kl Blomstedt og Nielsens 5. Dirigent: Herbert Blomstedt DR SymfoniOrkestret PRO

2 Torsdagskoncert Blomstedt & Nielsens 5. Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 16. okt. kl Fredag 17. okt. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 19. oktober kl Jean Sibelius ( ) Symfoni nr. 4, a-mol, op. 63 (1911) I. Tempo molto moderato, quasi adagio II. Allegro molto vivace III. Il tempo largo IV. Allegro Varighed: ca. 37 Pause ca Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 5, op. 50 (1922) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I. Tempo giusto. Adagio II. Allegro. Presto. Andante poco tranquillo. Allegro (Tempo I) Varighed: ca. 35 I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Blomstedt & Nielsens 5. Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Sibelius symfonier blev til ved hårde fødsler. Nr. 4 udspringer af en livskrise og er et af hans mest intense værker overhovedet. Jean Sibelius: Symfoni nr. 4 Af Jens Cornelius Ondt i halsen og vedvarende hæshed skræmte næsten livet af Sibelius. Symptomerne kunne være tegn på halskræft, ikke usandsynligt for en kæderygende alkoholiker som ham. Lægerne foreslog ham at rejse til en specialist i Berlin. Den udgift var helt uoverkommelig for Sibelius, der havde belånt sig til op over skorstenen og var langt bagud med de værker, han allerede havde fået honorar for. Rygtet gik i Finland, at nationalhelten Sibelius var døende. Han måtte reddes, og en forsikringsdirektør skred ind med den fulde betaling. I Berlin fik Sibelius fjernet en svulst. Al tobak og sprut skulle fremover lægges på hylden. I den efterfølgende tid var abstinenser på niveau med hans dødsangst, og hans dagbøger er fulde af linjer som Savner cigarerne! Han kom gennem livskrisen, da han tog på en rejse til Koli, et barsk og øde landskab i det østlige Finland. Sibelius hørte her vindens egen stemme, naturens grundtone, kort sagt Jordens bidrag til sfærernes musik. De nøgne naturomgivelser og dens sparsomme uendelige vidder afspejler sig i Symfoni nr sats er et studie i sort/hvid, angivet med minimale penselstrøg. Få instrumentgrupper spiller ad gangen. Soloblæsere efterlades ensomme med deres korte melodistumper, der kalder ud i intetheden. Musikken er reduceret benhårdt kun kernen interesserer Sibelius. Simple skalafigurer i dur og mol bliver presset af fremmedartede kirketonearter og den mystiske heltoneskala. I dybet rumler truende bastoner og pauker. Grundfjeldet giver lyd fra sig. Enkelte glimt lyser op undervejs, især i den korte 2. sats, men hver af de fire satser ender dumpt i mørket. Sibelius taler med en mystikers stemme, og hvad der egentlig foregår i symfonien, har optaget lyttere i 100 år. 3. sats er måske en svanesang for musikken selv? Der er et tema dernede et sted, men det får ikke lov til at komme ud. Det når kun lige

4 Blomstedt & Nielsens 5. Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 akkurat at blive synligt, før lyset slukkes igen. Som om intet var hændt, går 4. sats i gang med hurtige motiver. Er det mon alligevel en 'festlig finale'? Nej, også denne gang suges kraften ud, og et enligt klokkespil kaster kun spinkle lysstråler. Symfonien ender med sagte lyde fra fløjten, de sidste tegn på liv. Fløjten stiller det samme spørgsmål tre gange, men affærdiges koldt af oboen. Og så er det slut, på en tom og død molakkord. Har alt været forgæves? Med Sibelius 4. Symfoni er man i en barsk, nihilistisk verden, der er et kendetegn ved nordisk kunst. Sibelius brugte selv et citat af August Strindberg som karakteristik af symfonien: Det är synd om människorna. Meget nærmere kom han ikke en beskrivelse af denne gådefulde musik. Tydningen af den bevæger sig ofte i religiøse baner. Nogle ser afslutningen som en befriende overgivelse, andre som et budskab om, at alt håb er ude. Nervøse nik og forvirrede blikke blev sendt tavst afsted til komponisten og hans kone ved uropførelsen i Helsinki Mange gruede for nationalheltens tilstand. Var han en levende død eller kunne man få lov til at beholde hans forstand? I dag regnes Sibelius Symfoni nr. 4 som en af de vigtigste symfonier fra det 20. århundrede overhovedet og som et af de mest kompromisløse og originale værker af denne mesterlige komponist. Carl Nielsen: Symfoni nr. 5 I dansk musik er der ikke noget magen til Carl Nielsens 5. Symfoni. Den er original, uortodoks, skræmmende og opløftende. Måske Carl Nielsen bedste værk? Symfonien er skrevet i en verden, der lå i ruiner. Carl Nielsen arbejdede med musikken fra 1920 til 1922, hvor eksplosionerne fra 1. verdenskrig stadig rungede i ørerne. "Der er ikke én af os, der er den samme nu som før krigen," sagde Carl Nielsen til pressen. I samme periode havde han været gennem en opslidende separation med sin hustru. Verden var forandret, gamle løsninger var ubrugelige. Nu måtte man tænke nyt.

5 Blomstedt & Nielsens 5. Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 I sin 5. Symfoni dropper Carl Nielsen den klassiske tradition, der siger, at en symfoni skal have fire satser. I stedet er symfonien i to halvdele. I den første halvdel udspiller der sig en voldsom kamp mellem fred og krig. En strid mellem grundlæggende, kosmiske kræfter. Denne musik er lige så stor som det største, der er skrevet i vort århundrede, siger Simon Rattle, chefdirigent for Berliner Filharmonikerne, om Carl Nielsens Symfoni nr. 5. Musikken begynder som sart og uforstyrret naturidyl. Efterhånden viser der sig en slange i paradis. En march tramper gennem naturen. Det kulminerer i et ragnarok, hvor en tromme af al kraft prøver at ødelægge helheden. Anden del kan høres som et billede på løsningen af striden at mennesket kan svare igen under selv de mest håbløse forhold. Der er et mål forude og en tro på, at det er muligt at komme gennem kampen. De mørke kræfter er stærke, men på dem kan man ikke bygge videre. Derfor rejser symfoniens anden halvdel sig på ny grund. Også dette målrettede skridt fremad trues af ødelæggelse, men rejsen ender i et lysende skær. Symfoniens tro på det gode er så stærk, at man går som beruset fra koncertsalen efter en vellykket opførelse af Symfoni nr. 5. Da Carl Nielsen arbejdede på symfonien, havde han fået status som Danmarks nationalkomponist. Hans enkle sange som fx Jens Vejmand havde givet ham et stort publikum. I koncertsalen slap han andre kræfter løs, og her var han ikke ubetinget populær. Konservative lyttere var bange for, at han i fremskridtets navn ville ødelægge alt det skønne. Carl Nielsens gamle støtte, komponisten og dirigenten Victor Bendix, omtalte i et brev symfonien som denne urenlige løbegravsmusik, dette frække bedrag, denne knytnæve i ansigtet. Carl Nielsen sagde selv, at det var den hårdeste kritik, han overhovedet kunne få. Tre år senere havde indtrykkene bundfældet sig, og det var Symfoni nr. 5, man valgte at fejre Carl Nielsen med på hans 60-års fødselsdag i København. Symfonien fik på få år international opmærksomhed og blev spillet i Göteborg, Berlin, Stockholm, Paris, Oslo, Königsberg, Amsterdam, Leipzig og Frankfurt. Dens endelige gennembrud kom i 1962, da Leonard Bernstein indspillede symfonien med New York Filharmonikerne, en skelsættende plade.

6 Blomstedt & Nielsens 5. Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Herbert Blomstedt Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt er DR SymfoniOrkestrets æresdirigent. En musiker, hvis årlige besøg i DR Koncerthuset hører til sæsonens højdepunkter. Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm, inden han rejste udenlands og studerede direktion hos Igor Markevitj i Paris og hos Leonard Bernstein i USA. Svensk dirigent, født 1927 Fhv. chefdirigent for bl.a. San Francisco Symfonikerne, Dresdens Statskapel og Gewandhaus Orkestret i Leipzig Æresdirigent for DR Symfoni- Orkestret, som han var chefdirigent for i årene Har indspillet en lang række cd er, bl.a. alle symfonier af Carl Nielsen, Sibelius, Beethoven og Bruckner Fra 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for DR SymfoniOrkestret og hævede standarden til nye højder. Efter sin periode hos DR SymfoniOrkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres "Blomstedt-tid". Hans sidste chefstilling var hos Gewandhaus Orkestret i Leipzig, hvor han stoppede i Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret alle verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og de store amerikanske symfoniorkestre. I 2011 blev han i en opsigtsvækkende høj alder for første gang inviteret til at dirigere Wiener Filharmonikerne det var en stor succes, og orkestret arrangerede straks en turné med ham. I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt og haft stor succes med sine indspilninger af Nielsens seks symfonier. Det bør også nævnes, at den samlede udgivelse af Carl Nielsens breve blev skudt i gang, da Blomstedt skænkede hele sit honorar fra en koncert med DR SymfoniOrkestret til projektet. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen.

7 KOMMENDE KONCERTER Nikolaj Znaider, solist Znaider & Nielsens Violinkoncert Torsdag 23. og lørdag 25. oktober Ingrid Fliter, solist Fliter & Beethoven Torsdag 13. november Nicola Benedetti, solist Benedetti & Udstillingsbilleder Torsdag 20. og lørdag 22. november Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden