PRO. Schønwandt & Nielsens 3.

Transkript

1 Torsdag 24. september kl Schønwandt & Nielsens 3. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Gert Mortensen, slagtøj Dénise Beck, sopran og Palle Knudsen, baryton PRO

2 Torsdagskoncert Schønwandt & Nielsens 3. Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 24. sept kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Gert Mortensen, slagtøj Dénise Beck, sopran Palle Knudsen, baryton Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 27. september kl Jean Sibelius ( ) Karelia-suite, op. 11 (1893) I II III Intermezzo. Moderato Ballade. Tempo di menuetto (Sven Buller, engelskhorn) Alla marcia. Moderato Varighed: ca. 15 Per Nørgård (f. 1932) Slagtøjskoncert: Til en forandring ( ) I II III IV Gentaget torden: Billedet på chok Den tæmmende kraft af det små Den milde, den gennemtrængende Henimod fuldbyrdelsen: Ild over vand Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Varighed: ca. 26 Pause ca Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 3, op. 27 ( ) Sinfonia Espansiva I II III IV Allegro espansivo Andante pastorale Allegretto un poco Finale. Allegro Varighed: ca. 35 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhardt Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Karelen er den østlige del af Finland, et historisk område med stærke folketraditioner, som sørgeligt nok blev tabt til Sovjetunionen i 2. verdenskrig. Jean Sibelius: Karelia-suite Af Jens Cornelius I 1890 erne var situationen en anden. Finland fandtes endnu ikke som nation, men finnerne var grebet af håbet. Sibelius var stærkt medvirkende i denne bevægelse, og hans værker om finsk natur, historie og mytologi blev et kulturelt grundlag for vejen mod selvstændigheden. Sibelius blev i 1893 bedt om at skrive musik til en forestilling om Karelens historie. Den fandt sted ved et stort arrangement, hvor der også blev fremvist karelske folkedragter og brugskunst. Sibelius musik ledsagede en række ordløse tableauer med scener fra middelalderen til nutiden. Arrangementet var åbenlyst politisk, men det fangede zarens censur ikke. Kort efter valgte Sibelius at koncentrere sig om tre af satserne fra forestillingen, som han bearbejdede og opførte som en Karelia-suite (de øvrige satser blev glemt i 100 år og først spillet igen i 1990 erne). Sibelius og Carl Nielsen fylder begge 150 år i De kendte og respekterede hinanden, men havde i øvrigt ikke meget til fælles. Det begynder med eventyrstemning fra middelalderen. Oprindeligt beskrev denne sats hertug Narimont, der i 1300-tallet var den første hersker over Karelen. Som i al nationalromantik er formålet at trække bånd til forhistorien. Med hestegalop og hornsignaler viser musikken, at det finske folks forbindelse til Karelen går helt tilbage til riddertiden. I 2. sats er vi på kongeslottet i Viipuri (Viborg), Karelens hovedby. Året er 1446, og en trubadur synger et kvad for kongen. I Karelia-suiten spilles folkesangen af et engelskhorn, nationalromantikkens svar på middelalderens skalmeje. Strygerne akkompagnerer, som var de en kæmpeudgave af skjaldens harpe. Suiten slutter med endnu en flot march, denne gang hurtigere og lysere end 1. sats. Det sidste, fejende stræk hjemad. Snart er Karelen vort!

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 Per Nørgård: Slagtøjskoncert: Til en forandring I 1980 ene lukkede Per Nørgård op for nye kapitler i sit musikalske liv. Efter 1970 ernes undersøgelse af den universelle harmoni fulgte nu en fordybelse i kaos og uro. Til den brug er slagtøjet med dets virvar af muligheder, og både stemte og ustemte klange, et fantastisk medium. Gennembrudsværket blev det virtuose soloværk I Ching. Ud af det sprang slagtøjskoncerten Til en forandring, som er en orkesterversion af det samme musikalske materiale. Per Nørgård tager udgangspunkt i den kinesiske visdomsbog I Ching (Forvandlingernes bog), der i 64 gådefulde vers beskriver livets faser. Nørgård har udvalgt fire (nr. 51, 9, 57 og 64), som med hans egne ord rummer en udvikling fra det tilsyneladende udvejsløse til en (foreløbig) befrielse. Til en forandring er skrevet til aftenens solist, Gert Mortensen, der uropførte det i sats, Gentaget torden: Billedet på chok, kalder Nørgård en ond cirkel af klaustrofobisk lukkede kredsløb. Solist og orkester står helt uforenet og med en ekstrem ydelsesmæssig mis-balance. Mens solisten for længst har indarbejdet sit parti, må orkestrets korte prøvetid udelukke nogen jævnbyrdighed i præstationerne, forklarer Nørgård. Solistens komplicerede rytmer slår simpelthen gang på gang orkestret ud af takten, og hver musiker henvises til mere uforpligtende improvisationer, der ligner. 2. sats har Nørgård gjort til en kort orkestersats, holdt i pianissimo, der retter op på modsætningen mellem solist og orkester. Overskriften er Den tæmmende kraft af det små, som er vers nr. 9 i I Ching. Per Nørgård låner et element fra The Beatles sære båndcollage Revolution No. 9, og lader glidetonen fra de talte ord number nine dukke op i orkestrets instrumenter. 3. sats, Den milde, den gennemtrængende, er domineret af den lyriske poesi med blide klokkelignende klange og sarte melodier. Nu er en balance er ved at indfinde sig. Solisten spiller især på det afrikanske fingerklaver kalimba. Og endelig når musikken i den store 4. sats til et samspil, hvor parterne i deres grundlæggende forskellighed alligevel er jævnbyrdige. De forenes i grænseløs frodighed, der svarer til sidste vers i I Ching, Henimod fuldbyrdelsen: Ild over vand.

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Espansiva Symfoni nr. 3 fra 1911 blev Carl Nielsens gennembrud hos både publikum og kritikere. Før havde man bøjet sig for hans vilje og egensind, men man brød sig ikke altid om det, man hørte. Den unge Carl Nielsens musik var forskruet og fortænkt, mente mange. Især de to første symfonier lignede ikke noget, man kendte i dansk musik og det var ikke nødvendigvis positivt ment. Men den diskussion blev afgjort med den uimodståelige Symfoni nr. 3, som overgik de to foregående i enhver henseende. Førstesatsen er medrivende i en klasse for sig selv. En enkelt tone detonerer i smældende, uregelmæssige rytmer og skaber så megen energi, at symfonien nærmest folder sig ud ved egen kraft. Carl Nielsen skrev i alt seks symfonier i årene fra 1891 til Satsen er et højdepunkt fra Nielsens musik, hvor han overrumplende kaster os rundt i idéernes og sansernes verden. Så meget kan udspringe af så koncentreret et udgangspunkt! Carl Nielsen, som gerne søgte længe i ordbøger for at finde den rette glose, kaldte førstesatsen Allegro espansivo. Det fik ham til at betitle hele symfonien for Sinfonia espansiva. I andensatsen befinder man sig i en uberørt natur med paradisisk ro. Komponistens Idé med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet, Naturstemmer og Menneskets stærke Følelse derved, skrev Carl Nielsen. Her tilføjer han to sangstemmer til orkestret en mand og en kvinde. De blander sig i musikken uden ord og understreger den vegeterende karakter. Som stemmerne af Adam og Eva, de rene urmennesker. Modsætningen til denne ophøjede passivitet kommer i 3. sats, der er rastløs på grænsen til det angste og maniske. Modstanden overkommes, og man lander med begge ben på jorden i 4. sats, som er en hyldest til menneskets virke. Et uimodståeligt tema, et af Carl Nielsens allerbedste, skrider frem som en fællessang for fuldt symfoniorkester. Det er "en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfoldelse," sagde Carl Nielsen, der i Espansiva-symfonien træder frem som en sand solkonge af energi og fremtidstro.

6 Medvirkende DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Michael Schønwandt Michael Schønwandt har gennem sin karriere haft mange poster i det europæiske musikliv. Han er netop tiltrådt som chefdirigent ved Operaen i Montpellier. Inden da var han chefdirigent for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni og 1. gæstedirigent ved Statsoperaen i Stuttgart, og i 1990 erne var han chefdirigent for Berliner Sinfonie- Orchester/Konzerthausorchester. Fra 2000 til 2011 var Michael Schønwandt musikchef for Det Kgl. Teater og chefdirigent for Det Kgl. Kapel. Fra 1989 til 2000 var han 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret. Dansk dirigent, født 1953 på Frederiksberg Tidligere musikchef på Det Kgl. Teater og 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret Tiltræder denne måned som chefdirigent for Operaen i Montpellier Som gæstedirigent har han dirigeret så berømte orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne og Concertgebouw Orkestret, og han har dirigeret forestillinger på Wiener Statsoperaen, Covent Garden og Pariser Operaen. I 1987 var han den første skandinav, der blev indbudt til at dirigere ved Wagner-festspillene i Bayreuth. Michael Schønwandt har en meget omfattende cd-produktion, som er præget af hans kærlighed til dansk musik. Blandt andet har han indspillet alle symfonier af Carl Nielsen, Niels W. Gade og Weyse, og senest Carl Nielsens opera Maskarade. Slagtøj Gert Mortensen Slagstøjsspilleren Gert Mortensen, født i 1958, blev medlem af Det Kgl. Kapel som bare 19-årig i 1977 og spillede i orkestret indtil Siden har han været professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, gæsteundervist rundt om i verden og haft en karriere som slagstøjssolist. Gert Mortensen har gennem årene haft et tæt samarbejde med komponisten Per Nørgård. Sammen har de rejst til Indonesien, især Bali, for at studere den meget komplekse slagstøjsmusik der.

7 Medvirkende DR Koncerthuset 2015/16 7 Den balinesiske musiks instrumenter, rytmer og teknikker tog de med hjem, og det har siden smittet af på mange af Nørgårds værker. Det tætte samarbejde med Nørgård demonstreres af, at komponisten har ladet Gert Mortensen instrumentere og ligefrem medkomponere ud fra kendskabet til Nørgårds unikke musikunivers. Ved Hendes Majestæt Dronning Magrethe og Prins Henriks forestående statsbesøg i Indonesien, har Gert Mortensen naturligt nok valgt at fokusere på Per Nørgård. Aftenens slagtøjskoncert, Til en forandring, er skrevet til Gert Mortensen, som også har indspillet koncerten. Blandt de mange andre komponister, der har skrevet musik til Gert Mortensen, er Sven-David Sandström, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Poul Ruders. Gert Mortensens seneste indspilning er et spektakulært album med slagtøjsmusik af Axel Borup-Jørgensen. Endnu en triumf for Gert Mortensen, skrev det førende engelske musiktidsskrift Gramophone. Sopran Dénise Beck Sopranen Dénise Beck er født i København og uddannet i Wien og København. Hun debuterede på Wiens Volksoper i 2008, og siden 2010 har hun haft base i Berlin. Til vinter kan man høre hende synge rollen som Pamina i Mozarts Tryllefløjten på Oslo Operaen. På den nye indspilning af Carl Nielsens opera Maskarade, indspillet med Michael Schønwandt og DR SymfoniOrkestret, synger hun rollen som Leonora. Samme rolle synger hun ved en opførelse i Concertgebouw i Amsterdam til december. Dénise Beck modtog i 2011 P2 s Talentpris og blev i år valgt som den første modtager af Else Brems Legatet. Baryton Palle Knudsen Palle Knudsen er uddannet fra Det Kgl. Operaakademi i 1998 og blev i 1999 medlem af solistensemblet i Den Kgl. Opera i København. Han har blandt andet besiddet roller som Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla, Papageno i Mozarts Tryllefløjten og Marcello i Puccinis La Boheme, samt regelmæssige optrædener som koncertsanger og solist i blandt andet Orffs Carmina Burana og Händels Messias. I 1999 modtog Palle Knudsen Veuve Cliquot-prisen og var i 2002 nomineret til Gladsaxe Musikpris.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden