Friedrich Gulda ( ) Koncert for cello og blæsere (1980) I. Ouverture II. Idylle III. Cadenza IV. Menuett V. Finale alla marcia

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 19. maj kl Gran Partita DR SymfoniOrkestret Dirigent: Ivan Meylemans Solist: Andreas Brantelid, cello Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 19. april 2011 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Ivan Meylemans Solist: Andreas Brantelid, cello Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 20. maj kl. 16 (DR Klassisk) 22. maj kl. 9 (DR Klassisk) 22. maj kl. 13 (P2) Edgard Varèse ( ) Octandre, for syv blæsere og kontrabas (1923) Varighed: ca. 7 Friedrich Gulda ( ) Koncert for cello og blæsere (1980) I. Ouverture II. Idylle III. Cadenza IV. Menuett V. Finale alla marcia Varighed: ca. 31' Pause: ca Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Serenade nr.10 for blæsere B-dur, KV 361/370a, "Gran Partita" (1781) I. Largo. Molto allegro II. Menuetto III. Adagio IV. Menuetto: Allegretto V. Romance: Adagio VI. Tema con variazioni VII. Finale: Molto allegro Varighed: ca. 43 Producent: Gordon Alsing Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Det lille blæserstykke Octandre er et kirurgisk snit igennem alle musiktraditioner. Den gamle, fladtrådte verden skæres fra og kasseres uden tøven. I stedet starter den fransk-amerikanske komponist Edgard Varèse helt forfra. Octandre fra 1923 er tænkt som et nyt musikalsk dnamateriale, parat til brug for fremtiden. Edgard Varèse: Octandre for syv blæsere og kontrabas Af Jens Cornelius Varèses musik er vildt fremtidsbegejstret. Han havde en visionær tro på nye muligheder. Derfor var det helt naturligt, at han under 1. verdenskrig emigrerede fra det gamle Europa til USA, hvor han boede til sin død i Octandre er den franske betegnelse for en plante med otte støvdragere. Jeg eksperimenterer konstant, men eksperimenterne smider jeg i papirkurven. Kun de fuldendte værker bliver præsenteret for publikum, sagde Varèse samme år, han skrev Octandre. Den ekstreme perfektionisme førte til, at han kun skrev ganske få værker. Til gengæld er hans musik nærmest selvkonserverende, og gennem trekvart århundrede har nye generationer af komponister set op til Varèse som et modernistisk ideal. Octandre er et stærkt komprimeret værk på godt syv minutter. Det består af tre minisatser. Hver sats indledes solo af et forskelligt instrument: Obo, piccolofløjte og kontrabas. Med en uhyre koncentration bygger Varèse komplekse og meget dynamiske forløb op. De tre satser får vidt forskellig karakter og kan alligevel opfattes som tre forskellige syn på den samme genstand. Samtidig fungerer Octandres tre små satser som etuder, der overlegent viser, hvordan det er muligt at skrive musik på et helt nyt grundlag. Det ender med skingre fanfarer og et skrig et jubelskrig for fremtiden.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Friedrich Gulda: Koncert for cello og blæsere En af de største pianister siden 2. verdenskrig var Friedrich Gulda. En fantastisk virtuos og meget skarpttænkende musiker, der slog igennem i 1950 erne. At han i dag mest er et navn for feinschmeckere skyldes nok, at Gulda blev temmelig excentrisk med årene. Det begyndte fredeligt nok i 1970 erne, hvor han kastede sig over jazzmusik og holdt op med at optræde i kjole og hvidt. Efterhånden droppede han mere eller mindre ud af den klassiske pianistrolle. Der blev langt i mellem hans koncerter og pladeindspilninger, og i stedet komponerede han selv en række ukonventionelle værker. Højdepunktet blandt hans mange happenings var, da han i 1999 annoncerede sin egen død med efterfølgende genopstandelseskoncert, hvor han sprang op af en kiste på scenen. Gulda håbede, at han, når det blev alvor, kunne forlade denne verden på Mozarts fødselsdag. Det skete ad naturens gang i år 2000 på grund af et hjertestop netop den dato. Guldas cellokoncert er blevet et kultværk takket være klip på Youtube.com. Det er første gang, Cellokoncerten spilles i Danmark. Der er ikke noget, der illustrerer Guldas frygtløse tilgang til musikken som hans cellokoncert fra Et stort værk i fem satser, der bærer gængse klassiske satstitler. Men skinnet bedrager! Cellokoncertens Ouverture begynder lige på og hårdt med en omgang blues-rock. Det fortsætter uden overgang til tyrolermusik fra Guldas hjemstavn. Alpeklangene går igen i 2. sats, Idyl, hvor messingblæserne lyder som alpehorn, og guitaren som en cither. I centrum af værket har Gulda placeret en alvorlig sats for celloen alene. Det er en videreudvikling af den traditionelle solokadence, som bliver en tour de force af udtryk og tekniske udfordringer. Satsen bliver faktisk af og til opført som soloværk for sig selv. De to sidste satser er en menuet i spansk 1700-tals stil hvor guitaren denne gang fungerer som et cembalo og til sidst en forrygende bizar finale, hvor musikerne omdanner sig til marchorkester. Den slags pasticher trækker musikken i retning af det postmodernistiske, hvor der plukkes frit fra historiens store varelager. Meningen med hele denne musikalske collage er absolut ikke ironisk, fastslog Friedrich Gulda hans lyst til at chokere var ikke sådan til at spøge med.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Wolfgang Amadeus Mozart: Serenade nr.10, "Gran Partita" Det største i det mindste. Typisk Mozart! Hans Gran Partita er en serenade for blæsere, som inden for tilsyneladende enkle rammer folder den største musik ud. På papiret så det ud af ingenting. Begyndelsen så enkel, at det næsten var komisk. Bare en puls fagotter, bassethorn som en rusten harmonika. Og så, pludseligt højt oppe en obo. En enkelt tone, der hang deroppe lige så stille, indtil en klarinet tog over og afrundede frasen så frydefuldt. Det var musik, som jeg aldrig havde hørt det før. Fyldt med så megen længsel, så uopnåelig en længsel. Det var Guds egen stemme, jeg hørte. Sådan fortæller komponisten Salieri i en af de mest uforglemmelige scener fra Mozart-filmen Amadeus. Det var den langsomme tredjesats fra blæserserenaden Gran Partita, der blev Salieris første møde med Mozarts musik. Overraskelsen var desto større, fordi en serenade egentlig er ment som uforpligtende underholdningsmusik hvis det da ikke ligefrem er ren baggrundsmusik. I 1780 ernes Wien kunne man fodre svin med serenader. Og en serenade stillede ikke ret hårde krav til en komponist. Besætningen kunne være på ganske få instrumenter. Der behøvedes ikke mere end nogle få, korte satser. Banale temaer var helt ok. Og akademisk lærdom hørte simpelthen ikke hjemme i sådan et værk. Ofte skulle en serenade spilles udendørs, og så ville de finere nuancer alligevel blive taget af vinden eller overdøvet af alverdens lyde. Mozart skrev masser af serenader. Nogle af dem har titler som Divertimento, Notturno eller Partita, der er forskellige ord for stort set det samme. Gran Partita betyder altså bare 'stor serenade'. Gran Partita er fra Det er Mozarts største serenade, og den er stor på forskellige måder: Dels er der hele syv satser, og dels når varigheden op på knap tre kvarter. Og så er musikken skrevet for 13 instrumenter et helt lille orkester. Nøjedes man med 1., 3., 4. og 7. sats, ville man have en fremragende helhed. Nærmest en symfoni for blæsere. Men de fire satser supplerer Mozart med endnu mere fra samme gode skuffe. For meget af det gode kan være pragtfuldt, sagde den gamle Hollywoodsexbombe Mae West, og det gælder også her. I stedet for et fuldendt firesatset mesterværk skaber Mozart en himmelsk fest i syv satser.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Ivan Meylemans Der var engang en fremragende basunist, der ikke ville nøjes med at spille i verdens bedste symfoniorkester. Derfor studerede han til dirigent ved siden af. I dag er belgieren Ivan Meylemans ikke længere basunist, men chefdirigent for Brugge Kammerorkester. Ivan Meylemans var indtil for få år siden solobasunist i Amsterdams Concertgebouw Orkester, der er blevet kåret til verdens bedste symfoniorkester. Allerede for 10 år siden fik han sit gennembrud ved en række dirigentkonkurrencer, og i 2007 droppede han endeligt basunen for at hellige sig arbejdet som dirigent. De seneste år har Ivan Meylemans dirigeret bl.a. Rotterdam Filharmonikerne og Den nordvesttyske Radiofilharmoni, som han også har turneret med i Japan. Desuden har han gæstedirigeret en lang række europæiske orkestre i Rusland, Tyskland, Luxemborg, Ungarn og Kroatien. I aften optræder han for første gang med DR SymfoniOrkestret.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Andreas Brantelid Et af de største danske musiktalenter i flere årtier det er Andreas Brantelid. Og det er heldigvis ikke gået upåvirket hen. Han har fået et stort publikum i Danmark gennem sine tv-optrædener og mange koncerter rundt om i landet. I udlandet vil man gerne høre Andreas Brantelid så meget som muligt. Denne sæson har han ud over sit faste arbejde i New York optrådt i bl.a. New Zealand, England, Tyskland, Norge, Sverige og Belgien. Andreas Brantelid spiller på en Guarneri-cello bygget helt tilbage i Andreas Brantelid har spillet cello, siden han var tre år og optrådt som solist, siden han var 14. Efter at have fået undervisning af sin far, Ingemar Brantelid, der er cellist i Det Kgl. Kapel, studerede han hos Mats Rondin og hos Torleif Thedéen i Sverige. Senere har han fået undervisning af den svenske mestercellist Frans Helmerson. Det store gennembrud kom for nogle få år siden: I 2006 vandt han Eurovisionens konkurrence for unge solister, i 2007 den finske Paulo Konkurrence, og samme år blev han udnævnt til Årets DR Kunstner. I 2009 modtog han Kronprinsparrets store Kulturpris på en halv million kroner. Udenlandske koncertsale fylder mere og mere i Andreas Brantelids kalender. Den britiske radio BBC udvalgte ham i 2008 til en af deres New Generation Artists, et udvalg af unge elitemusikere fra hele verden. Året efter blev han udpeget til medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York. Dermed er han kommet i selskab med nogle af verdens allerbedste kammermusikere, der spiller et meget bredt repertoire.

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.