RETSUDVALGET FORUM OM SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL: EN DEBAT MED DE NATIONALE PARLAMENTER NOTATER 2. DECEMBER 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSUDVALGET FORUM OM SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL: EN DEBAT MED DE NATIONALE PARLAMENTER NOTATER 2. DECEMBER 2008"

Transkript

1 NOTATER Direktorat C Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender FORUM OM SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL: EN DEBAT MED DE NATIONALE PARLAMENTER 2. DECEMBER 2008 MØDE III KONTRAKTER OG CIVILRETLIGE RETSBRUD BAGGRUNDSNOTATER DV\ doc RETSUDVALGET PE

2 DV\ doc 3/36 PE

3 Generaldirektoratet for Interne Politikker Direktorat C Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender FORUM OM SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL: EN DEBAT MED DE NATIONALE PARLAMENTER 2. DECEMBER 2008 MØDE III KONTRAKTER OG CIVILRETLIGE RETSBRUD BAGGRUNDSNOTATER PE /36 DV\ doc

4 Disse briefingnotater er foranlediget af Europa-Parlamentets Retsudvalg. Disse briefingnotater er udgivet på følgende sprog: BG, CS,, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, NL, PL, PT, RO, SK, SL og SV Forfattere: Herbert Woopen, leder af Allianz European Affairs Office og leder af EU Liaison Dresdner Bank AG, Bruxelles; Philip Mead, praktiserende advokat, England og Wales, medlem af bestyrelsen for Pan European Organisation of Personal Injury Lawyers (PEOPIL), Birmingham Redaktionen afsluttet i november Eksemplarer kan bestilles på følgende adresse: Roberta Panizza Tlf.: Fax: Information om publikationer fra GD Ipol: Europa-Parlamentet, Bruxelles De synspunkter, der gives udtryk for i disse dokumenter, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. DV\ doc 5/36 PE

5 PE /36 DV\ doc

6 MØDE III KONTRAKTER OG CIVILRETLIGE RETSBRUD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fastsættelse af den kompetente domstol og af hvilken lov, der finder anvendelse ved kontraktforhold: forbrugeraftaler - Herbert Woopen, leder af Allianz European Affairs Office og leder af EU Liaison Dresdner Bank AG, Bruxelles 2. Fastsættelse af den kompetente domstol og af hvilken lov, der finder anvendelse ved civilretlige retsbrud: trafikuheld i udlandet Philip Mead, praktiserende advokat, England og Wales og medlem af bestyrelsen for Pan European Organisation of Personal Injury Lawyers (PEOPIL), Birmingham DV\ doc 7/36 PE

7 PE /36 DV\ doc

8 FASTSÆTTELSE AF DEN KOMPETENTE DOMSTOL OG AF HVILKEN LOV, DER FINDER ANVENDELSE VED KONTRAKTFORHOLD: FORBRUGERAFTALER DR. IUR. HERBERT WOOPEN LEDER AF ALLIANZ SE EUROPEAN AFFAIRS OFFICE OG LEDER AF EU LIAISON DRESDNER BANK AG, BRUXELLES DV\ doc 9/36 PE

9 Politik er fascinerende, men loven som sådan er det for manges vedkommende ikke. Ikke desto mindre er det, der set ud fra en advokats synspunkt bringer store samfund og økonomier fremad, klare `lovregler og solide institutioner, som sikrer, at disse regler bliver anvendt, og den pålidelighed og forudsigelighed, der følger heraf. Men selv om loven og det juridiske system set ud fra et teoretisk synspunkt har stor betydning, er det ikke en praktisk nødvendighed, og der er heller ikke tale om en obligatorisk rækkefølge i form af "først loven, derefter den økonomiske succes", tværtimod. Denne eneste gruppe af stater i verden, hvor det i nyere tid er set, at grundlæggende reformer af lovgivningen er gået forud for og har fremskyndet økonomisk vækst, er de nye EU-medlemsstater i Central- og Østeuropa - i andre lande er det ikke lovgivningen, der har været kilden til økonomisk udvikling, men den økonomiske udvikling, der har fostret det juridiske system 1. Dette er en nyttig observation, når det gælder den rette tilgang til Rom I, selv om det måske kan lyde lidt politisk ukorrekt i et Retsudvalg: Man skal ikke overvurdere lovens rolle med hensyn til at skabe vækst og velstand. På den anden side er det bestemt at foretrække at opfatte loven som en kilde til og som en befordrende faktor for socialt ansvarlig vækst og ikke som en hindring herfor 2. A) Fastsættelse af den kompetente domstol for forbrugeraftaler En veletableret regel i EU (artikel i Rådets forordning nr. 44/ Bruxelles I) sikrer, at forbrugere kun kan sagsøges i deres hjemland, og herfra kan de også anlægge sag mod modparten. Der kan være særlige tilfælde, hvor enekompetencen for domstolene i forbrugerens hjemland for sagsanlæg mod ham ikke er berettiget af den simple grund, at sagens usædvanlige omstændigheder ikke passer til den bagvedliggende begrundelse, at en forbruger ikke bør være tvunget til at forfølge eller forsvare sine rettigheder i et andet land end det, hvor han bor. I de tilfælde, hvor en forbruger bor i to lande, som de 15 millioner grænseoverskridende pendlere (mobile arbejdstagere, pensionister, som bor i andre lande end dem, de arbejdede i) i EU 3, kan det være begrundet at gøre en undtagelse fra den generelle regel, f.eks. hvis striden har en tæt forbindelse til den kontrakt, hvorunder en person arbejder i et andet land, f.eks. gruppeforsikringer, som betales af arbejdsgiveren eller af arbejdsgiveren og den ansatte i forening (uanset artikel 12 og artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 44/2001). EU kan være stolt af, at man aldrig har åbnet for en vej væk fra ordinære, officielle domstole, som man - højst overraskende set fra et europæisk perspektiv - har det i USA. Her kan kompetencen ved en simpel klausul i enhver forbrugeraftale overføres til en voldgift. Denne 1 Hans-Bernd Schäfer, Rechtsstaatlichkeit und Wachstum, Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), , p. 11 (konclusion 2). Forfatteren underviser i Hamburg i økonomisk analyse af jura og var formand for European Association for Law and Economics indtil Se Herbert Woopen, Banken und Versicherungen im Binnenmarkt will die EU ihren Bürgern die Märkte wirklich öffnen?, Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht (EuZW) 2007, 495, 496 (1.), 497 (5.) og 498 (IV. - V.). 3 Kommissionen, Et indre marked for borgerne, KOM(2007)60, s. 11. PE /36 DV\ doc

10 situation opfattes af mange i USA som uretfærdig og bidrager til at skabe et klima, hvor det føles rimeligt at løse konfliktsituationer med overdrevne modtræk som de amerikanske kollektive søgsmål. Det er imidlertid afgørende, at man løser mangler ved deres rod og ikke med overdrevne korrigerende foranstaltninger. Dette kan til gengæld også være den rette tilgang til de vanskeligheder, man oplever med at anvende udenlandsk lovgivning ved medlemslandenes domstole og i mæglingsmekanismer 4. Hvis det er vanskeligt for domstolene og mæglerne at anvende udenlandsk lovgivning, må løsningen være at skabe metoder og midler, som gør det lettere for dem, ikke at begrænse anvendelsen af udenlandsk lovgivning så meget som muligt. I en økonomi, som er afhængig af at bruge sin integration som en kilde til vækst, må opgaven være at sætte et tilstrækkeligt antal kompetente personer i stand til at klare disse udfordringer. Kun en sådan tilgang vil give de respektive organer den fornødne styrke til at håndtere globaliseringens udfordringer. Positive begyndelser er Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre ECC-NET med clearingcenter i Kehl i Tyskland 5, eller det specialiserede netværk FIN-NET 6 for finansielle tjenester eller det europæiske retlige netværk (EJN), som blev oprettet i 1998 og primært behandler straffesager. Det består også af kontaktpunkter på nationalt niveau, som udveksler praktisk og juridisk information for at lette det retlige samarbejde. I en betænkning, som Europa- Parlamentet vedtog med overvældende flertal den 2. september 2008, hilser man et initiativ fra 14 medlemsstater velkommen, som foreslår en styrkelse af det europæiske retlige netværk for at tilpasse det til det aktuelle retlige samarbejde i civilsager i EU under opretholdelse af dets struktur 7. Kommunikationssystemet mellem kontaktpunkterne skal styrkes gennem et mere sikkert telekommunikationsnetværk. Europa-Parlamentet anmoder med rette om en skriftlig rapport til Parlamentets medlemmer hvert andet år om netværkets aktiviteter, for det er vigtigt for EU's evne til at høste yderligere fordele af integrationen, at sådanne systemer viser gode resultater. B) Hvilken lov finder anvendelse på forbrugeraftaler? Der findes flere teoretiske måder, hvorpå der kan opnås en bedre og mere konsistent lovgivning for EU's borgere. Den ideelle løsning ville naturligvis være en fælles civil- og procesret for EU (Uniform Civil and Procedural Law of the EU (UCPLEU)), som alle borgere i EU anerkender som deres velkendte, velgennemprøvede og retfærdige hjemlige lov. Medlemsstaterne føler sig imidlertid endnu ikke overflødige, og forventningerne hos EU's borgere er stadig forskellige i visse tilfælde som følge af forskellige retlige traditioner i deres hjemlande. At stræbe efter en fælles civilret er en god model at have i baghovedet, da den virker inspirerende og kræver, at man behersker kunsten at forvalte forventninger. Dette gælder i dobbelt forstand. På den ene side skal nogle borgere vænne sig til visse idéer, som hidtil har været ukendte for dem, men som er velkendte for andre store dele af EU's befolkninger - en opgave, som kræver, at man tænker i 4 Kommissionens arbejdsdokument, Impact Assessment on the Framework Directive on Consumer Contractual Rights, udateret, s. 43 og en liste over ECC'er findes på DV\ doc 11/36 PE

11 generationer snarere end i årtier. På den anden side er forventningerne hos idealistiske fortalere for europæisk integration blevet mildnet i en sådan grad af mødet med virkeligheden, at de kan omdannes til egentlig lovgivning. Det må derfor ikke opfattes som et "kneb", når man har U-C- PLEU i baghovedet som en del af ens vision på lang sigt. Uforbederlige, ubøjelige optimister med en pragmatisk indstilling mener, at det allerede i dag er muligt at skabe begrænsede områder af anvendelig lovgivning, som er fælles for alle EUborgere. Og faktisk er en frivillig europæisk ordning (Optional Pan -European Regime Approach, OPERA - også kaldet "Blue Button") allerede en realitet inden for flere lovgivningsområder såsom EF-varemærket (forordning (EF) nr. 40/1994), selskabslovgivningen (Societas Europaea - forordning (EF) nr. 2157/2001) Societas Cooperativa Europaea - forordning (EF) nr. 1435/2003), småkravsproceduren (forordning (EF) nr.861/2007) eller den europæiske betalingspåkravsprocedure (forordning (EF) nr. 1896/2006) 8. Dette koncept, som jeg har støttet varmt, også i et dokument fra European Financial Services Roundtable (EFR) om forbrugerlån 9, er blevet angrebet fra mange sider og har kun fået halvhjertet støtte fra Kommissionen. Det er sket på trods af, at man burde finde større tiltro til en europæisk fremtid blandt dem, som er de første til at tale for en sand europæisk løsning ved enhver given lejlighed. Men teologien har mange facetter, og det eskatologiske aspekt ved en frivillig ordning, som ved sin faktiske tilstedeværelse her og der er et af de første synlige elementer i en fuldt udfoldet fælles civil- og procesret i EU (UCPLEU), er tilsyneladende ikke en nødvendig del af troen på europæisk integration. Ikke desto mindre vokser mængden af støtter i faglige kredse, som opmuntrer Europa-Parlamentet til at fortsætte ad dette spor og fremme forskningen i civilret ved at skabe et europæisk juridisk institut (European Law Institute (ELI)). 10 En sådan ordning kunne opfylde et dobbelt formål: på den ene side kunne den yde umiddelbar afhjælpning, hvor der er et praktisk behov, og fjerne presset fra områder, som ikke er egnede til harmonisering 11, og på den anden side ville den være et benchmark for en fremtidig reduktion af nationale afgivelser fra den ("en asymptote for konvergens"). Så længe der ikke er egentlig udsigt til de nævnte løsninger, må lovens praktikere klare sig med de konventionelle løsninger inden for spørgsmål om lovvalg, dvs. med regler om anvendelig (national) lovgivning, lovvalg og ændringer hertil. Disse regler blev præciseret og offentliggjort 8 Selv om jeg i mine to doktorafhandlinger har talt for at begynde med tilnærmelse af lovgivninger også efter retssager - hvor loven må bevise, om den opfylder sine løfter, idet gennemførelsen er "selve lovens essens" (Hans Kelsen), havde jeg ikke forventet, at det ville blive virkelighed så hurtigt (Herbert Woopen, Zwangsvollstreckung und Arrest in Forderungen nach französischem Recht unter besonderer Berücksichtigung der Vollstreckung in Bankkonten, Köln 1989, s. 3-4, 7 og 276; Herbert Woopen, L exécution forcée en droit allemande et la réforme des voies d exécution en France, Clermont-Ferrand 1992, s , ). 9 EFR, Consumer Protection Consumer Choice, Deepening EFR s concept on consumer protection in retail financial services, January 2006, s tilgængelig på 10 Stefan Leible, Europäisches Privatweg am Scheideweg, Neue Juristische Wochenschrift (NJW) 35/2008, s (2561). 11 F.eks. på det vigtige område at lette kapitaldækningen til fremtidige pensionsordninger, som er designet til mobile arbejdstagere som foreslået af EFR, Pan European Pensions Plans From Concept to Action, juni 2007, pdf. PE /36 DV\ doc

12 for blot et år siden i Rom I-forordningen, som træder i kraft den 19. december Det siger sig selv, at man ikke kan forvente, at regeringer og politikere, som netop efter en langvarig, meget vanskelig og smertefuld procedure er blevet enige om en fælles løsning, vil blive begejstrede for forslag om, hvad de kunne have gjort bedre, eller hvad der skal gøres bedre næste gang. Det er imidlertid erhvervslivets, forskernes og Parlamentets opgave at gøre dette - et Parlament, som er bevidst om sin pligt til at stræbe efter at opnå det bedst mulige for Europas befolkning og for Europas erhvervsliv, som tjener befolkningen i form af produkter, jobs og konkurrenceevne i verden. Europas position i verden bygger ikke på og afhænger ikke i så høj grad af de traditionelle vækstfaktorer som befolkningstilvækst og akkumulering af kapital eller naturressourcer, måske ikke engang tekniske fremskridt. Europas særlige kilde til vækst har faktisk vist sig at være åbningen af de europæiske markeder og udnyttelse af fordelene ved den europæiske integration 13. En tidligere cheføkonom for en stor tysk bank, som i dag allerede er integreret til en sand europæisk bankgigant, mener, at hele 50 % af Europas vækst skyldes effekterne af den europæiske grænseoverskridende integration 14. Europæerne har altså al mulig grund til at forbedre den måde, de gør grænseoverskridende forretninger på. Emnet for dette notat skal derfor ikke være et tilbageblik på, hvordan den nuværende Rom I- forordning er blevet til, eller hvilke faldgruber den har undgået, men udelukkende potentialet for forbedringer, uden at det dog skal opfattes som manglende taknemmelighed for det, som er blevet opnået. Jeg vil derfor indledningsvis understrege, at når det gælder spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal gælde for forbrugeraftaler, skal de ansvarlige institutioner roses for til sidst at have fundet den bedste løsning for alle berørte parter, selv om Kommissionens oprindelige forslag gik i den forkerte retning. Den nuværende løsning er den bedste set netop i det perspektiv, som jeg nævnte indledningsvis, nemlig at den letter den økonomiske vækst og ikke står i vejen for den 15. Dette vil blive mere klart i løbet af de følgende overvejelser, fordi den vedtagne løsning giver mulighed for større fleksibilitet, og fordi den er et bedre udgangspunkt for yderligere forbedringer. Det må også konstateres, at ingen vil opfatte den dépeçage, som følger af artikel 6 i Rom I- forordningen, som nogen særlig god situation. Kommissionens konsekvensanalyse af rammedirektivet om forbrugeraftaler understreger virksomhedernes retlige og andre efterlevelsesomkostninger for at sikre, at de respekter niveauet for forbrugerbeskyttelse i mållandet 16 : "Som følge af opsplitningen og Rom I skal en handlende, som ønsker at gennemføre et grænseoverskridende salg til en anden medlemsstat, afholde retlige og andre efterlevelsesomkostninger for at sikre, at niveauet af forbrugerbeskyttelse i destinationslandet respekteres. Disse omkostninger mindsker incitamentet for virksomhederne til at drive grænseoverskridende handel, navnlig til forbrugere i små medlemsstater. Sådanne omkostninger 12 En kort præsentation af indholdet findes i Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Internationale Vertragsgestaltung die neue EG-Verordnung für grenzüberschreitende Verträge (Rom I-VO), Betriebsberater (BB) 34/2008, s Martin Hüfner, Europa Die Macht von morgen, 2006, s. 98, 125f. 14 Martin Hüfner, s Se mere detaljeret Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Internationale Vertragsgestaltung die neue EG-Verordnung für grenzüberschreitende Verträge (Rom I-VO), Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, Kommissionens arbejdsdokument, udateret, s. 7. DV\ doc 13/36 PE

13 gives i sidste ende videre til forbrugerne i form af højere priser, eller - hvad der er værre - virksomhederne nægter at sælge grænseoverskridende. I begge tilfælde ligger forbrugerens vilkår under det optimale niveau." Der er derfor enighed om, at det er et godt formål i sig selv at mindske anvendelsesområdet for dépeçage. Der skal blot sørges for, at kvaliteten af den lovregulerede forbrugerbeskyttelse ikke forringes i sidste ende, samtidig med at det gøres så let som muligt at anvende reglerne. 1) Enkeltstående forbedringer af artikel 6 i Rom I-forordningen med udgangspunkt i det nuværende paradigme I denne ånd - at begrænse anvendelsen af dépeçage, hvor det er rimeligt - er der nogle idéer, som faktisk melder sig af sig selv, samt en indledende teknisk forenkling. a) Forenkling af artikel 6, stk. 1, i Rom I-forordningen samt artikel 15 i forordning 44/2001 Artikel 6 kræver, at den erhvervsdrivende a) udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, eller b) på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land. Det er svært at forestille sig en situation, hvor kravene i litra a) er opfyldt, uden at situationen samtidig opfylder kravene i litra b). Med mindre det modsatte bevises, omfatter litra b) fuldt ud litra a). Derfor kan litra a) ophæves, uden at det ændrer på resultatet. Dermed bliver formuleringen af stk. 1 noget mere spiselig, og den lyder så: Artikel 6, stk. 1: Med forbehold af artikel 5 og 7 er en aftale, som en fysisk person med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed ("forbrugeren"), indgår med en anden person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed ("den erhvervsdrivende"), underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at den erhvervsdrivende [... tekst udgår...] på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land, og aftalen er omfattet af sådan virksomhed." Indtil det modsatte er bevist, kan det ligeledes antages, at den samme forenkling er mulig i artikel 15 i Bruxelles I-forordningen: "Artikel 15, stk. 1, litra c) i alle andre tilfælde, når aftalen er indgået med en person, der [...] på en hvilken som helst måde retter erhvervsmæssig virksomhed mod den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, og aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed." b) Lovvalg i henhold til forbrugerens nationalitet Med god grund giver artikel 7 i Rom I-forordningen mulighed for, at lovvalg for livsforsikringsaftaler ikke kun kan være loven i enhver medlemsstat, hvor risikoen er beliggende PE /36 DV\ doc

14 på tidspunktet for aftalens indgåelse (artikel 7, stk. 3, litra a) eller loven i det land, hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted (artikel 7, stk. 3, litra b), men også loven i den medlemsstat, hvori forsikringstageren er statsborger (artikel 7, stk. 3, litra c). En forbrugers tilknytning til loven i det land, hvor han er statsborger, er sædvanligvis tæt nok til at betragte hans valg som tilstrækkeligt velinformeret. Der er principielt ingen grund til at antage, at en forbruger behøver at blive beskyttet af yderligere bestemmelser i det land, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, når han bestiller varer eller tjenester, som er baseret på lovgivningen i hans eget oprindelsesland. Der bør derfor føjes et par ord til artikel 6, stk. 2, i Rom I-forordningen: Artikel 6, stk. 2. Uanset stk. 1 kan parterne vælge den lov, der skal finde anvendelse på en aftale, der opfylder kravene i stk. 1, i overensstemmelse med artikel 3. Et sådant lovvalg må dog ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have fundet anvendelse efter stk. 1, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg, med mindre den valgte lov er loven i det land, hvor forbrugeren er statsborger. En forbruger, som flytter fra Tyskland til Belgien, kunne derfor fortsat benytte sin tyske bankkonto, også mens han er bosat i Belgien, eller endda åbne en ny konto i en anden tysk bank, uden at banken eller forbrugeren behøver at tjekke den belgiske lovgivnings krav om forbrugerbeskyttelse for bankkunder 17. En sådan tilføjelse ville derfor bidrage væsentligt til at fremme EU's bestræbelser for at øge brugen af SEPA-produkter så meget som muligt. Vi skal huske på, at der er 15 millioner grænseoverskridende mobile arbejdere og pensionister i EU. c) Udelukkelse af anvendelse af strengere forbrugerbeskyttelsesstandarder i tredjelandes lovgivning I modsætning til DIHK's anbefalinger gælder formuleringen i artikel 6 i Rom I-forordningen også i situationer, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted i et land uden for EU. Dette fører til det forvirrende resultat, at EU-lovgivningen beskytter kunder fra tredjelande uden for EU, f.eks. Rusland, i henhold til deres nationale standarder for forbrugerbeskyttelse. Man skulle tro, at grænsen for EU-lovgivningens opgave i tilfælde af en aftale under et tredjelands lovgivning (f.eks. russisk) gik ved beskyttelsen af EU borgere således, at en EU-forbruger ikke kan fratages den beskyttelse, som han ville have i henhold til de ufravigelige bestemmelser i dennes EU-hjemland. Den aktuelle formulering forlanger mere af EU's domstole, end hvad godt er. Det er udfordrende nok at udvide og forbedre det retlige samarbejde inden for EU i et i vidt omfang harmoniseret miljø bestående af 27 forskellige lovgivninger (27 + Skotland - Danmark). Det ville være hensigtsmæssigt at afhjælpe denne svaghed i den aktuelle formulering, og forslaget ser ud som følger 19 : 17 Samme eksempel anvendes af Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 (a), med en anden idé, nemlig at skabe en undtagelse i artikel 6, stk. 4 - forslaget her er mere elegant. 18 Kommissionen, Et indre marked for borgerne, KOM(2007)60, s Cf. Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 (b); det er mere overbevisende at indsætte ændringen i artikel 6, stk. 2, 2. pkt., som gjort her. DV\ doc 15/36 PE

15 Artikel 6, stk. 1: Med forbehold af artikel 5 og 7 er en aftale, som en fysisk person med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed ("forbrugeren"), indgår med en anden person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed ("den erhvervsdrivende"), underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at den erhvervsdrivende på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, heriblandt dette land, og at aftalen er indgået som led i denne erhvervsvirksomhed. Artikel 6, stk. 2. Uanset stk. 1 kan parterne vælge den lov, der skal finde anvendelse på en aftale, der opfylder kravene i stk. 1, i overensstemmelse med artikel 3. Et sådant lovvalg må dog ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til en medlemsstats lov, som ville have fundet anvendelse efter stk. 1, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg, med mindre den valgte lov er loven i det land, hvor forbrugeren er statsborger." d) Begrænsning af den omhu, der kræves af den erhvervsdrivende, til et rimeligt omfang (levering til et andet land) Hvis en forbruger med sædvanligt opholdssted i Polen herfra via internettet bestiller varer fra en tysk hjemmeside til levering på hans sekundære bopæl i Tyskland, vil den erhvervsdrivende i de fleste tilfælde ikke kunne se, at han også skal sørge for, at han ikke ved at anvende tysk lov berøver forbrugeren den beskyttelse, som tilkommer ham i henhold til bestemmelser i polsk lov, som ikke kan fraviges ved aftale. For tjenesteydelser findes der en undtagelse i artikel 6, stk. 4, litra a, i Rom I-forordningen, såfremt disse udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. Der er ingen overbevisende begrundelse for at behandle varer anderledes. Undtagelsen bør derfor udvides, eller der bør indføjes endnu en undtagelse for varer, såfremt disse skal leveres til et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted 20 : 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på: a) aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, såfremt varerne eller tjenesteydelserne udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted;" eller alternativt: 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på: aa) aftaler om levering af varer, såfremt varerne skal leveres til et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted; a) aftaler om levering af tjenesteydelser til forbrugere, såfremt disse udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted;" 20 Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 (c) formuleringen forbedret her. PE /36 DV\ doc

16 Der kan være andre tilfælde, hvor den erhvervsdrivende vildledes med hensyn til forbrugerens sædvanlige opholdssted, enten utilsigtet som følge af omstændighederne eller med forbrugerens fulde overlæg, idet han giver urigtige oplysninger om sit sædvanlige opholdssted. Det forekommer uretfærdigt at kræve, at den erhvervsdrivende under sådanne omstændigheder skal sørge for, at han ikke ved at anvende den valgte lov fratager forbrugeren den beskyttelse, som han ville have i henhold til bestemmelser i loven i hans sædvanlige opholdsland, som ikke kan fraviges ved aftale. Det ville heller ikke være rimeligt at pålægge den erhvervsdrivende en pligt til at sætte spørgsmålstegn ved og verificere de omstændigheder, som er åbenlyse for ham. Der bør derfor indføres en ny litra f) som følger 21 : 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse: (a) på aftaler... (b) på transportaftaler... (c) på aftaler... (d) på rettigheder og forpligtelser... (e) på aftaler... (f) hvis den erhvervsdrivende på grundlag af omstændighederne eller oplysninger fra forbrugeren havde grund til at antage, at varerne eller tjenesteydelserne ikke skulle leveres til et andet land." 2) Særlige forhold vedrørende forsikringsaftaler - artikel 7 i Rom I-forordningen Den nye artikel 7 i Rom I-forordningen er et stort fremskridt, ikke kun fordi den har bevaret muligheden for lovvalg, som eksisterede tidligere i de forskellige direktiver. Den har også medført en lille udvidelse og forenkling af valgmulighederne, idet det for "store risici" 22, ikke længere er nødvendigt at tjekke, om den medlemsstat, hvor den dækkede risiko ligger, er identisk med den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted 23. Vigtigere er det, at artikel 7 i Rom I-forordningen har erstattet lovvalgsbestemmelserne i sektordirektiverne og udgør en selvstændig bestemmelse for forsikring (artikel 23 i Rom I- forordningen). I betragtning 32, 2. pkt., står der eksplicit: "Derfor bør artikel 6 ikke finde anvendelse på [forsikringsaftaler]". Som en sådan selvstændig bestemmelse forlanger artikel 7 ikke længere - som de tidligere bestemmelser - at de obligatoriske bestemmelser om forbrugerbeskyttelse i forsikringstagerens land skal overholdes 24. Denne løsning, som afviger fra den overordnede idé i artikel 6, er velbegrundet, idet bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse på det meget strengt regulerede forsikringsmarked er blevet tilnærmet i tilstrækkelig grad i EU. I det omfang, de nuværende lovvalgsmuligheder omfatter forsikringsaftaler, er der derfor ikke længere noget behov for at behandle spidsfindighederne ved dépeçage. Artikel 7 indeholder derfor set ud fra et systematisk synspunkt en værdifuld indgang til de praktiske vanskeligheder med at anvende artikel 6 på markederne for andre varer og 21 Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 (d). 22 Art. 7, stk. 3, i Rom I-forordningen: en anden type forsikringsaftale end den i stk. 2 omhandlede, idet stk. 2 henviser til "store risici" som defineret i artikel 5, litra d), i Rådets første direktiv 73/239/EØF. 23 Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 / DV\ doc 17/36 PE

17 tjenesteydelser. Det viser, at det også vil være muligt for andre dele af det indre marked at forenkle de lovgivningsmæssige rammer yderligere, eventuelt ved at skabe en ny procedure som foreslået i afsnit 4 i dette notat. Ikke desto mindre vil behovene i praksis presse på for en yderligere udvidelse af det frie lovvalg for forsikringsaftaler, som i øjeblikket generelt er mere begrænset end det frie lovvalg for andre aftaler. Den overordnede tanke i artikel 7 er at give mulighed for at vælge enten loven i det land, hvor risikoen er beliggende, eller loven i det land, hvor forsikringstager har sit sædvanlige opholdssted. Dette dækker ikke en række praktiske behov, som uvægerligt vil vokse med den fortsatte integration af de europæiske markeder og den øgede mobilitet. Kunder ønsker f.eks., at deres indboforsikringer for hjemmet i deres sædvanlige opholdsland også skal omfatte indboet i deres feriebolig i et fremmed land. Artikel 7 giver ikke mulighed herfor, og på grund af artikel 7's egenskab af en selvstændig bestemmelse for forsikringsaftaler, kan bestemmelsen i artikel 6, stk. 4, litra a ikke anvendes, idet den ellers kunne fortolkes på en sådan måde, at aftalen om dækning for indboforsikring, som udelukkende skal præsteres til forbrugeren i det land, hvor hans feriebolig er beliggende, skal betragtes som en særskilt aftale i sig selv, som kan drage fordel af bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, litra a. Et andet praktisk eksempel er gruppeforsikringer for alle ansatte i en virksomhed tæt på en indre EU-grænse. Virksomheder tilbyder ofte særlige pensionsordninger til deres ansatte, og begrænsningen af lovvalget til det land, hvor risikoen er beliggende, eller hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted, eller hvori han er statsborger, udgør virkelig en alvorlig hindring for at medtage f.eks. franske ansatte, som bor i Frankrig, i sådanne gruppeforsikringsaftaler på en stor tysk fabrik i Rastatt tæt på den franske grænse. Der bør derfor være mulighed for at udvide lovvalgsmulighederne til sådanne tilfælde: "Art. 7, stk. 3, litra c) for så vidt angår livsforsikringsaftaler, loven i den medlemsstat, hvori forsikringstageren er statsborger, eller hvori han er ansat". Desuden kan særlige livsforsikringsaftaler, som endnu ikke er så udbredte i EU, muligvis kun være økonomisk interessante for en erhvervsdrivende, hvis der kan opnås stordriftsfordele ved at tilbyde dem i forskellige lande samtidig, f.eks. variable livrenter. Dette er i overensstemmelse med konklusionen i en undersøgelse, som Kommissionen havde bestilt, og ifølge hvilken den vigtigste hindring for grænseoverskridende fjernsalg skyldes, at det indtil videre ikke er muligt at udbyde et identisk produkt i hele EU, fordi forsikringsmarkedet er blevet udpeget som et udelukkende nationalt marked 25. Hvis dette skal ændres, vil det være en stor hjælp at kunne tilbyde et produkt, som bygger på samme lov, til forskellige lande uden at skulle tilpasse policerne til forbrugerens nationalitet eller sædvanlige opholdssted samt risikoens beliggenhed. 25 Cf. CIVIC Consulting-undersøgelse "Analysis of the Economic Impact of Directive 2002/65/EC concerning the distance marketing of consumer financial services on the conclusion of cross-border contracts for financial services between suppliers and consumers within the Internal Market Interim Report", 25. februar 2008, s. 37 og 57 (manglende harmonisering af national lovgivning og regulering i EU). PE /36 DV\ doc

18 3) En klausul om det indre marked? I betragtning af, at tilnærmelsen af de nationale lovgivninger ved hjælp af harmoniseringen i EU har stået på i flere årtier, kunne man tro, at forskellene i beskyttelsesstandarder kun ville være et spørgsmål om ekstra beskyttelse ud over det mindsteniveau, der er sikret i alle EU-lande, som har gennemført de pågældende EU-direktiver. Navnlig når den mindsteharmonisering, der var fremherskende tidligere, i stigende grad erstattes af en fuld harmonisering som i det nylige forslag til direktiv om forbrugeraftaler 26, bliver det ganske tvivlsomt at anvende tanken bag den nuværende artikel 6, stk. 2, andet punktum, i Rom I-forordningen. Den var forståelig i en tid, hvor mindsteniveauerne for forbrugerbeskyttelse i vidt omfang var forskellige, men det iboende rationale i denne bestemmelse blegner i stigende grad. Det er derfor en hensigtsmæssig tilgang at overveje, hvordan man kan begrænse anvendelsen af artikel 6 i Rom I-forordningen til de tilfælde, hvor der i sagens natur stadig er grund til at anvende den. Erhvervslivet har under forberedelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder 27 foreslået at indføre en klausul om det indre marked i teksten vedrørende de aspekter, som endnu ikke er fuldt ud harmoniseret 28. Der blev foreslået f.eks. følgende formulering: "Medlemsstaterne må hverken begrænse friheden til at levere tjenesteydelser eller den frie bevægelighed for varer af grunde, der kan henføres til de områder, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse." 29 I Kommissionens konsekvensvurdering af rammedirektivet om forbrugeraftaler blev det overvejet som en politisk option nr. 6 at indføre en sådan klausul om det indre marked, som dispenserer fra dépeçage 30. Det blev imidlertid forkastet, men argumenterne for det virker ikke særlig stærke, hvis ikke direkte forkerte. I henhold til konsekvensvurderingen ville en klausul om det indre marked "overføre problemet med juridisk usikkerhed til forbrugerne, hvilket ville have en negativ indflydelse på forbrugertilliden. Forbrugerne ville blive udsat for forskellige beskyttelsesniveauer, når de køber af udenlandske handlende. Denne mulighed ville skabe problemer for domstole og mæglere, som ville skulle anvende en udenlandsk lovgivning; det ville ikke forbedre lovgivningens kvalitet og ville ikke være i overensstemmelse med den model, der følges i Rom I-forordningen." 26 (dated ). 27 KOM(2008) Cf. også Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, Art. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked; en lignende formulering findes i artikel 3, stk. 2, i direktivet om elektronisk handel 2000/31/EF ( Medlemsstaterne må ikke af grunde, der henhører under det koordinerede område, begrænse adgangen til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat. ), selv om den eksplicit undsiges fra lovvalgsområdet i artikel 1, stk. 4, i samme direktiv ( Dette direktiv indfører ikke nye internationale privatretlige regler og berører ikke domstolenes kompetence ). 30 Se Kommissionens arbejdsdokument Impact Assessment on the Framework Directive on Consumer Contractual Rights, udateret, s DV\ doc 19/36 PE

19 Hvis man detailanalyserer bilaget til konsekvensvurderingen, ser det ud til, at flere direkte forkerte antagelser har spillet en dominerende rolle. Afsnittet lyder således: "Negativ indvirkning [på offentlig forvaltning/gennemførelsesudgifter]. Et af målene med Rom I er at gøre det lettere at føre sag på tværs af grænserne navnlig ved at sikre, at nationale domstole, som har jurisdiktion over B2C-aftaler i overensstemmelse med Bruxelles I-forordningen (dvs. domstole hvor forbrugeren opholder sig), vil anvende deres egen lovgivning, som de er fortrolige med. Hvis man indfører en klausul om det indre marked, som ændrer artikel 6 i Rom I, ville de handlende få mulighed for selv at vælge, hvilken lovgivning de vil anvende, hvilket ville skabe store komplikationer for retssystemet. Nationale domstole og gennemførelsesorganer vil ofte skulle anvende en fremmed lovgivning, som de ikke er fortrolige med. Det samme er tilfældet for mæglere. Dette vil også skabe betydelige retsomkostninger for forbrugerne, hvis det kommer til en retssag." 31 Formålet med Bruxelles I-forordningen er bestemt ikke at sikre, at domstolene anvender deres egen nationale lovgivning. Formålet er simpelt hen at sørge for, at der findes en domstol inden for en rimelig rækkevidde for forbrugeren. Det er bestemmelserne i Rom I-forordningen, der afgør, hvilket lands privatret, der skal anvendes. Og de har netop fået bekræftet, at de også kan tillade, at man vælger den erhvervsdrivendes lovgivning. Det kan derfor ikke være en plausibel indvending mod en klausul om det indre marked, at Rom I-forordningen anser det for rimeligt, at domstole bør være i stand til at anvende udenlandsk lovgivning. Klausulen om det indre marked ville heller ikke "ændre artikel 6 i Rom I" med en sådan virkning. Effekten af klausulen om det indre marked ville snarere være, at der ikke længere ville være behov for at sammenligne, om beskyttelsesstandarden i den udenlandske lovgivning er bedre eller ringere end den beskyttelse, som ville have været gældende, hvis den lov, der anvendtes på aftalen, havde været lovgivningen i det land, hvor domstolen er beliggende. Hensigten med klausulen om det indre marked er at sætte artikel 6 ud af kraft for det tilnærmede område, og den ville dermed gøre det lettere for domstolene at anvende den udenlandske lovgivning, fordi der ikke ville skulle tages hensyn til dépeçage for det tilnærmede område. En anden misforståelse i konsekvensvurderingens grundlag synes at være, at man forudsætter, at nationale fuldbyrdelsesorganer vil være tvunget til at anvende udenlandsk lovgivning. Fuldbyrdelseslovgivningen er som en del af procesretten tæt knyttet til national lov og kan ikke erstattes af et andet lands procesret. Endelig er der erklæringen i konsekvensvurderingen om, at den juridiske usikkerhed for forbrugerne ville have en negativ indflydelse på forbrugertilliden, fordi forbrugerne ville være udsat for forskellige niveauer for beskyttelse, når de køber af udenlandske handlende. Dette virker ikke overbevisende i forbindelse med option 6, underoption 2, hvor de essentielle elementer ville være fuldt harmoniseret på de tilnærmede områder, fordi fuld harmonisering ikke giver mulighed for afvigelser mellem medlemsstaterne. Med hensyn til option 6, underoption 1, hvor man antager, at der kun foreligger en minimal harmonisering, ville forskellene - som er mulige i dette tilfælde - kun vedrøre beskyttelsesniveauet over det minimumsbeskyttelsesniveau, 31 Se EU -Kommissionwns arbejdsdokument, Impact Assessment on the Framework Directive on Consumer Contractual Rights, udateret, s. 43 og 44; s. 52 og 54 i bilag 5 på Kommissionens hjemmeside pr. oktober PE /36 DV\ doc

20 som direktivet i forvejen giver, og de ville derfor ikke skade vigtige forventninger hos forbrugeren. Begrundelsen i konsekvensvurderingen må derfor betragtes som yderst mangelfuld. Som følge heraf bør forslaget om at indføre en klausul om det indre marked genovervejes grundigt. Hvis der er grunde til, at Kommissionen ikke bryder sig om idéen om en klausul om det indre marked, så må de findes andetsteds og kan muligvis ikke afvises så let som de grunde, der er nævnt her. Det medgives i dokumentet, at vurderingen af politisk option 6 ikke har været så grundig som for de øvrige politiske optioners vedkommende, af to forståelige grunde: a) Den offentlige høring om grønbogen viste, at der ville være stærk modstand mod denne option fra et stort flertal af medlemsstater og forbrugerorganisationer. b) Det ville også kræve en større politisk ændring kun få måneder efter, at medlovgiverne havde vedtaget Rom I-forordningen, som indeholder en revisionsklausul, der giver Kommissionen mulighed for at evaluere den praktiske anvendelse af forordningen. Så forståelige disse begrundelser er, så bør de ikke afholde medlovgiverne fra at tage konsekvensvurderingen af det aktuelle direktivforslag om forbrugeraftaler op igen. Det kan på den ene side være nyttigt at være opmærksom på, at erhvervslivet måske for hurtigt er nået til den konklusion, at man lige så godt kunne afskaffe artikel 6 helt, hvis man indførte en klausul om det indre marked. Denne idé viste sig at være overilet, fordi det nye direktivforslag kun dækker forbrugernes "grundlæggende" rettigheder. Dette betyder til gengæld, at for de tilnærmede områder af disse "grundlæggende rettigheder" gælder den argumentation fortsat, at der ikke længere ville være behov for at anvende artikel 6 i Rom I-forordningen. En anden indvending mod en klausul om det indre marked kan være, at dens juridiske karakter kan kritiseres for at være en mellemting mellem oprindelseslandets regler og gensidig anerkendelse. Mange mener, at oprindelseslandsprincippet, klausuler om det indre marked og princippet om gensidig anerkendelser er nogenlunde det samme eller i hvert fald så tæt på hinanden, at man ikke behøver skelne 33. Det er nok umagen værd at udvikle et lidt mere præcist syn på dette spørgsmål, da det kan bidrage til en bedre definition af de ønskede konsekvenser, f.eks.: Hvis man vælger gensidig anerkendelse for at fjerne begrænsningerne på varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed, som skyldes offentlig ret, kan det betyde, at det alene er lovvalgsreglerne, som afgør, om det er loven i den erhvervsdrivendes eller i forbrugerens land, der gælder, eller sågar begge, som i tilfælde af artikel 6, stk. 2, i Rom I-forordningen. Som en mellemting kan en klausul om det indre marked være enten ikkeeksisterende, fordi den mangler klar betydning, eller den kan være effektiv på begge niveauer, offentlig og privat ret - med 32 Mere differentieret holdning end ijochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1803 ( da det forventes, at der efter fuld harmonisering af alle vigtige bestemmelser om forbrugerbeskyttelse ikke længere vil eksistere relevante forskelle mellem medlemsstaternes beskyttelsesniveau" - denne antagelse er ikke længere mulig efter en mere grundig overvejelse af direktivets begrænsede anvendelsesområde). 33 Cf. Jochen Clausnitzer/Herbert Woopen, Betriebsberater (BB) 34/2008, s. 1798, 1802 fodnote 48 / 49 anvendelse af princippet om gensidig anerkeldelse på nationale bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale, og som derfor udgør en hindring for varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed. DV\ doc 21/36 PE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 22.2.2013 2011/0284(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Retsudvalget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Elektronisk handel og forsikring (Diskussionsoplæg til arbejdsgruppen)

Elektronisk handel og forsikring (Diskussionsoplæg til arbejdsgruppen) EUROPA-KOMMISSIONEN GD for Det Indre Marked FINANSIELLE INSTITUTIONER Forsikringsvæsen MARKT/2522/02 DA Rev. 1 Orig. EN Elektronisk handel og forsikring (Diskussionsoplæg til arbejdsgruppen) 1 I. BAGGRUND

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), L 77/36 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 14. 3. 98 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig}

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig} EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.10.2011 KOM(2011) 635 endelig 2011/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en fælles EU-købelov {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA 13.9.2011

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA 13.9.2011 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 13.9.2011 ARBEJDSDOKUMENT om Rapport om unionsborgerskab 2010 Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder Udvalget for Andragender

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender FORELØBIG 2004/0141(CNS) 8.11.2004 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 9. oktober 2014. Nr. 1104. Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold

Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Justitsministeriet kra@jm.dk jm@jm.dk Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Til brug for arbejdet i analysegruppen,

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og

20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 20050511 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF, 88/357/EØF og 90/232/EØF og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere