EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre og indførelse af uretfærdige hindringer for den frie bevægelighed for polske sygeplejersker og jordemødre i forslag til direktiv 2002/0061 Vedlagt fremsendes ovennævnte andragende til medlemmerne. Sekretariatet CM\ doc PE v01-00

2 INDGIVELSE AF ET ANDRAGENDE Efternavn: BRZEZINSKA Fornavn: MARIA Nationalitet: POLSK Erhverv: SYGEPLEJERSKE Postadresse Gade: UL SPOKOJNA 17 Postnummer: By: KATOWICE Land: POLEN Evt. adresse Hvis De henvender Dem på vegne af en organisation, sammenslutning, interessegruppe, fagforening el.lign., bedes De oplyse dennes navn Navn: Giver De Deres samtykke til, at andragendet behandles offentligt, hvis Udvalget for Andragender erklærer det som værende i overensstemmelse med kravene for behandling? Ja Kortfattet redegørelse for andragendets emne: Forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre og indførelse af uretfærdige hindringer for den frie bevægelighed for polske sygeplejersker og jordemødre i forslag til direktiv 2002/0061 PE v /8 CM\ doc

3 Andragendets tekst: ANDRAGENDE TIL EUROPA-PARLAMENTET Formålet med dette andragende er at påvise, at Kommissionen planlægger at indføre en lovgivning i form af direktiv 2002/0061 (COD), der indeholder bestemmelser, som er i strid med EU-traktaten, nemlig: Forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre og indførelse af uretfærdige hindringer for den frie bevægelighed for polske sygeplejersker og jordemødre i forslag til direktiv 2002/0061 a) Direktivet indeholder betingelser, der forskelsbehandler polske sygeplejersker og jordemødre sammenlignet med statsborgere i andre medlemsstater, nye som gamle. b) Direktivet indeholder betingelser, der skaber alvorlige hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed, særlig for polske sygeplejersker og jordemødre, mens målet med direktivet og EU-traktaten netop er at fjerne sådanne hindringer; især fordi sådanne betingelser ikke finder anvendelse på statsborgere i andre medlemsstater. c) Fjernelse af hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed og forbud mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet er grundlæggende principper i EU-traktaten d) Målet med dette andragende er at anmode Europa-Parlamentet om at undersøge de påstande, der fremsættes i andragendet, og fjerne de artikler, der er tale om, og som er angivet nedenfor, fra direktivet, før det godkendes endeligt. e) Endelig godkendelse af direktivet er, så vidt andrageren har forstået, nært forestående, og Udvalget for Andragender anmodes derfor om at handle hurtigt. DETALJEREDE INDSIGELSER Erhvervede rettigheder Det har længe været et accepteret princip, at sygeplejersker og jordemødre og andet lægefagligt personale omfattet af sektordirektiver, som ikke har fuldført en uddannelse, der er i overensstemmelse med direktivets krav, under tidligere uddannelsesprogrammer, skulle have ret til en automatisk anerkendelse af deres kvalifikationer, når de kunne påvise, at de efter afslutningen af deres uddannelse havde erhvervet erfaringer, der kompenserede for eventuelle mangler i deres oprindelige uddannelse. I alle professioner og i alle de gamle medlemsstater var den accepterede erfaring tre år inden for de seneste fem år, der går forud for oprindelseslandets udstedelse af et certifikat. Den samme betingelse finder anvendelse på ni af tiltrædelseslandene og på alle de gamle medlemsstater, men der gælder særlige bestemmelser for polske sygeplejersker og jordemødre i henhold til artikel 4b og 5b i de relevante sektordirektiver som ændret ved tiltrædelsestraktaten. Disse særlige bestemmelser, der kun vedrører polske sygeplejersker og jordemødre, skal efter planen indgå i det nye direktiv som CM\ doc 3/8 PE v01-00

4 artikel 31, stk. 2, og artikel 39, stk. 3. De særlige betingelser i artikel 31, stk. 2, litra b), og artikel 39, stk. 3, litra b), finder anvendelse på polske sygeplejersker og jordemødre, der har fuldført en diplomuddannelse, og bestemmer, at de erhvervede rettigheder kun gælder de personer, der har fem års erfaring inden for de seneste syv år. Disse rettigheder begrænses yderligere ved, at de kun gælder de personer, der har fuldført en postsekundær uddannelse. Der er absolut ikke nogen begrundelse for at anvende strengere krav til erfaring for polske sygeplejersker og jordemødre end dem, der gælder for de øvrige nye og gamle medlemsstater. Det kan nemt påvises i en undersøgelse eller om nødvendigt ved en domstol, at polske sygeplejerskers og jordemødres uddannelsesstandard under de tidligere systemer svarede til eller var højere end i de øvrige tiltrædelseslande og historisk set også var højere end i mange af de gamle medlemsstater. Denne betingelse er en klar forskelsbehandling af polske statsborgere. Den anden betingelse, der gælder for polske sygeplejersker og jordemødre, nemlig kravet om en postsekundær uddannelse, er endnu mere diskriminerende, og hvis den anvendes strengt, vil det have en ødelæggende virkning på de pågældende sygeplejerskers og jordemødres rettigheder. I realiteten har over 70 % af de polske sygeplejersker og jordemødre (ca ) fuldført uddannelsesprogrammer, der var kombineret med højere sekundær undervisning, og som muligvis ikke vil blive betragtet som postsekundære kurser, selv om dette udtryk ikke er defineret i lovgivningen. Faktisk var disse kurser i overensstemmelse med de eksisterende direktiver, hvori det blot bestemmes, at programmet skulle "omfatte 10 års almen uddannelse". Kravet om en postsekundær uddannelse er imidlertid ikke en betingelse i sektordirektiverne om den almene sygeplejerskeuddannelse for andre sygeplejersker eller jordemødre eller for andre medlemsstater, og det er helt uacceptabelt, at en sådan betingelse kun skal gælde for polske sygeplejersker og jordemødre. Desuden er det et velkendt faktum, at andre tiltrædelseslande havde lignende eller endog kortere uddannelsesprogrammer, og alligevel gælder der ikke nogen særlige betingelser for disse lande. Indførelsen af disse begrænsninger af de polske sygeplejerskers og jordemødres erhvervede rettigheder er en klar forskelsbehandling begrundet i nationalitet og skaber alvorlige hindringer for højt kvalificeret personales frie bevægelighed, og begge dele er ulovligt i henhold til EU-traktaten. Efteruddannelse Med artikel 31, stk. 3, og artikel 39, stk. 4, i det nye direktiv indføres for første gang i EU udtrykket "efteruddannelsesprogrammer" med henblik på at ajourføre de polske sygeplejerskers og jordemødres kvalifikationer. Dette kan være nyttigt i et begrænset antal tilfælde, men det er ikke hensigtsmæssigt, at dette krav skal være underlagt en godkendelse fra EU, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, at det kun skal gælde for polske sygeplejersker og jordemødre. Sådanne efteruddannelsesprogrammer har eksisteret i mange år og i mange forskellige lande, og det er sandsynligt, at nogle af tiltrædelseslandene vil følge denne tradition. Medlemsstaternes kompetente myndigheder har udarbejdet og gennemført disse. Dette er PE v /8 CM\ doc

5 helt klart tilladt i henhold til de eksisterende sektordirektiver, og der er absolut ingen begrundelse for at medtage en særlig bestemmelse i det nye direktiv, der kun gælder for polske sygeplejersker og jordemødre. Hvis medlemsstaterne på grundlag af deres indgående kendskab til deres tidligere uddannelsesprogrammer er overbevist om, at efteruddannelse er nødvendig, har og bør de have ret til at indføre sådanne programmer, som de finder nødvendigt for at opnå overensstemmelse med direktivets minimumsstandarder. Når Kommissionen fastsætter specifikke standarder udelukkende for polske sygeplejersker og jordemødre, er det en klar forskelsbehandling begrundet i nationalitet, og det skaber en ny hindring for deres ret til fri bevægelighed. RESUMÉ Jeg bestrider en meget højtstående stilling inden for det polske sygeplejevæsen, men jeg indgiver dette andragende som privatperson, så jeg frit kan give udtryk for mine synspunkter uden de begrænsninger, som en officiel status ville medføre. Jeg kan imidlertid supplere dette andragende med alle officielle dokumenter og andre beviser, der måtte være nødvendige. I min egenskab af sygeplejerske har jeg erfaring med de ovenfor beskrevne uddannelsesprogrammer. Jeg ved af erfaring, at polske sygeplejersker og jordemødre er højt kvalificerede fagfolk, som bør hilses velkommen i de øvrige medlemsstater. At de skal betegnes som uuddannede og ukvalificerede tredjerangs borgere i Europa på grund af Kommissionens embedsmænds og vores egen regerings inkompetence, uprofessionelle holdning og simple mangel på interesse, er en skændsel, som ikke bør finde sted. Som ny borger i Europa beder jeg Parlamentet om som dets valgte repræsentanter at yde den ønskede støtte og vise, at de værdier, der kommer til udtryk i traktaten, har en reel betydning og ikke blot er tomme ord. Med venlig hilsen Maria Brzezinska, RN, MSN Sygeplejerske CM\ doc 5/8 PE v01-00

6 Bruxelles, den 11. februar 2005 Kommissionens meddelelse om andragende nr. 776/2004 indgivet af Maria BRZEZINSKA Om: Den påståede forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Andrageren, en polsk sygeplejerske, mener, at nogle af bestemmelserne i Rådets fælles holdning til forslaget til direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2002/0061 (COD)) er i strid med EU-traktaten, og at de indebærer en forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre. Kommissionen er ikke enig i de synspunkter, som andrageren har givet udtryk for, af følgende årsager: Anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer hos sygeplejersker inden for den almene sundheds- og sygepleje er omfattet af direktiv 77/452/EØF 1 og 77/453/EF 2. I henhold til direktiv 77/452/EØF anerkendes de eksamensbeviser, der anses for at opfylde de minimumsuddannelseskrav, der er fastsat i artikel 1 i direktiv 77/453/EØF. De relevante direktiver for jordemodererhvervet er direktiv 80/154/EØF 3 og 80/155/EØF 4. Disse direktiver har til formål at lette den frie bevægelighed for fagfolk, samtidig med at beskyttelse af folkesundheden sikres. Disse direktiver er blevet ændret ved tiltrædelsestraktaten for at indrømme automatisk anerkendelse af polske eksamensbeviser, der i henhold til konklusionerne på faglige evalueringer og tekniske møder med de polske myndigheder opfylder minimumsuddannelseskravene i direktiv 77/453/EØF og direktiv 80/155/EØF. 1 Rådets direktiv 77/452/EØF af 27. juni 1977 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje samt om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 176 af , s. 1-7) 2 Rådets direktiv 77/453/EØF af 27. juni 1977 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje (EFT L 176 af , s. 8-10) 3 Rådets direktiv af 21. januar 1980 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for jordemødre og om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 93 af , s. 28). 4 Rådets direktiv 80/155/EØF af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder (EFT L 33 af , s. 8-12) PE v /8 CM\ doc

7 Endvidere er der for eksamensbeviser udstedt inden tiltrædelsen, og som ikke opfylder minimumskravene i de relevante direktiver (bachelor og postsekundær), indført bestemmelser om erhvervede rettigheder i direktiv 77/452/EØF og direktiv 80/154/EØF ved tiltrædelsestraktaten. Tilsvarende indrømmes der automatisk anerkendelse, hvis eksamensbeviset ledsages af et certifikat, der attesterer de seneste erhvervserfaringer. Der kræves mindst tre års erfaring inden for de seneste fem år efter en bacheloruddannelse, og i henhold til tiltrædelsestraktaten kræves der mindst fem års erfaring inden for de seneste syv år efter en postsekundær uddannelse. Begrundelsen herfor er, at det fremgår af ovennævnte konklusioner på faglige evalueringer og efterfølgende tekniske møder med de polske myndigheder, at denne postsekundære uddannelse ligger væsentligt under minimumskravene i de relevante direktiver. Disse bestemmelser er medtaget i Rådets fælles holdning til forslag til direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer (artikel 33, stk. 2, og artikel 43, stk. 3). Det samme krav om fem års erhvervserfaring inden for de seneste syv år gælder for estiske dyrlæger og vil blive anvendt på tilsvarende situationer i kandidatlandene. Derfor finder der ikke nogen forskelsbehandling af polske sygeplejersker og jordemødre sted. Tiltrædelsestraktaten, som Polen har godkendt, og som blev ratificeret ved en folkeafstemning, indeholder ikke bestemmelser om automatisk anerkendelse af beviser for sekundær uddannelse. Årsagen hertil er, at det fremgik af de faglige evalueringer og de tekniske møder, at den pågældende uddannelse (sekundær uddannelse) ligger langt under minimumskravene i de relevante direktiver og snarere ville svare til "sygehjælpere". For at forbedre situationen for de polske sygeplejersker og jordemødre/sygehjælpere med en sekundær uddannelse blev der indført overgangsbestemmelser i Rådets fælles holdning til forslaget til direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der nu går ind i andenbehandlingen (artikel 33, stk. 3, og artikel 43, stk. 4). Disse bestemmelser, som de polske myndigheder selv bad om, giver polske sygeplejersker og jordemødre med en sekundær uddannelse mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser udformet i den polske lovgivning, som har til formål at bringe uddannelsen op på minimumskravene i de relevante direktiver, så de kan drage fordel af en automatisk anerkendelse. Under alle omstændigheder kan det nye direktiv ikke afvige fra tiltrædelsestraktaten ved at indrømme automatisk anerkendelse af eksamensbeviser, der ikke opfylder minimumsuddannelseskravene, og der ligger ikke nogen form for forskelsbehandling i denne bestemmelse. Endelig skal det påpeges, at dette efteruddannelsesprogram ikke er obligatorisk. Sygeplejersker og jordemødre med en sekundær uddannelse, som ikke ønsker at supplere deres uddannelse ved at følge dette program, kan stadig rejse til andre lande inden for det generelle system (i øjeblikket direktiv 92/51/EØF 1 artikel i forslaget til direktiv, når det er vedtaget) som sygehjælpere eller i henhold til artikel 43 i EF-traktaten, som den fortolkes af EF-Domstolen (retspraksis i sagen Vlassopoulou mod Dreessen 2 ), som 1 Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209 af , s ). 2 Sag C-340/89, dom af , Vlassopoulou mod Ministerium für Justiz, Bundes- u. CM\ doc 7/8 PE v01-00

8 sygeplejersker eller jordemødre. Afslutningsvis indeholder Rådets fælles holdning ingen forskelsbehandling af nogen kategori af polske sygeplejersker og jordemødre, og den udgør ikke en hindring for deres ret til fri bevægelighed. Europaangelegenheiten Baden-Württemberg (Samling af afgørelser 1991, s. I-2357) Sag C-31/00, dom af , Dreessen (Samling af afgørelser 2002, s. I-663) PE v /8 CM\ doc