VANDFORSYNINGSPLAN I. Plan

Transkript

1 VANDFORSYNINGSPLAN 2005 I. Plan

2 Udgiver: Randers Kommune teknisk forvaltning Laksetorvet 8900 Randers Tlf Udgivelsesår: 2005 Titel: Vandforsyningsplan 2005, I. Plan ISBN: Redaktion: Sideantal: Udarbejdet af Krüger A/S for Randers Kommune bilag Oplag: Tryk: Kort: Randers Kommunes Trykkeri Copyright Kort & Matrikelstyrelsen

3 VANDFORSYNINGSPLAN 2005 I. Plan

4

5 1. Indledning Dataindsamling Teknisk beskrivelse af de enkelte anlæg Besigtigelser Beregning af vandværkernes forsyningskapacitet Vurdering af vandværkernes tilstand Vurdering af kvaliteten af det til forbrugerne leverede vand Eksisterende vandforsyninger Vandforsyningsanlæg i Randers kommune Kommunale vandværker Private almene vandværker Enkeltvandindvindingsanlæg for husholdninger, landbrug og sommerhuse Enkeltvandindvindingsanlæg for erhvervsvirksomheder mv Markvandings- og jordvarmeanlæg Levering af vand fra nabokommuner Levering af vand til nabokommuner Nedlagte private almene vandværker Nuværende vandforbrug Generelt Forbrugsopgørelse Energi Randers Vand Øvrige almene vandværker Enkeltvandindvindingsanlæg Enkeltvandindvindingsanlæg til erhverv Markvandings- og jordvarmeanlæg Antal forbrugere Totalt forbrug Husstandsenhedsforbrug Døgn- og timefaktorer Vandtab Vandbehovsprognose Generelt Forudsætninger Befolkningsprognose Enhedsforbrugets udvikling Landbrugets udvikling Fritids- og sommerhuse Erhvervsudvikling

6 5.2.6 Institutioner Hotel/camping Markvanding Prognose Amtets vandindvindingsplan Grundvandsforurening Generelt Fladebelastninger Punktkilder Vandressourcer Generelt Tidligere undersøgelser Hydrogeologiske forhold Den fremtidige vandforsyning i Randers kommune Generelt Planens forudsætninger Lovgivning Eksisterende vandforsyningsplan Amtets godkendelse af den eksisterende plan Amtets grundvandsplan Vandressourcer Forureningskilder Grundvandsbeskyttelse Fremtidig struktur Generelt Enkeltvandindvindinger Fremtidige forsyningsområder, vedligeholdelse og udbygning af almne vandforsyningsanlæg Kravopfyldelse Dronningborg vandværk Energi Randers Vand Kristrup forsyningsområde Strømmen forsyningsområde Fyrrebakkens forsyningsområde Gimming forsyningsområde Helsted forsyningsområde Kondrup forsyningsområde Råsted Centralvandværks forsyningsområde Sdr. Borup forsyningsområde Tebbestrup forsyningsområde Tånum forsyningsområde Vorup forsyningsområde

7 Bjergby forsyningsområde Bjergbyparken forsyningsområde Eriksborg forsyningsområde Trustrup forsyningsområde Ølst forsyningsområde Resume af fremtidig struktur Referencer

8 Appendix I Appendix II Appendix III Bestemmelse af et forsyningsanlægs forsyningsevne Drikkevandskriterier Diagramsignaturer Oversigt over tegningsnumre vedrørende forsyningsgrænsekort Vandforsyning RK tegn.nr. Version Dato Fyrrebakken og H.C. Andersensvej Vandværk Tånum Vandværk Sdr. Borup Vandværk Dronningborg Vandværk Eriksborg Vandværk Gimming Vandværk Helsted Vandværk Kondrup Vandværk Kristrup Vandværk Råsted Centralvandværk Strømmen Vandværk Tebbestrup Vandværk Vorup Vandværk Ølst Vandværk Trustrup Vandværk Bjergby Vandværk Oversigt over vandforsyningsboringer Bjergbyparkens Vandværk Energi Randers Vand A/S Nord/vest Energi Randers Vand A/S Nord/vest Energi Randers Vand A/S Nord/øst Energi Randers Vand A/S Syd/vest Energi Randers Vand A/S Syd/øst

9 1. Indledning Den nuværende vandforsyningsstruktur i Randers kommune omfatter et stort system drevet af Energi Randers Vand, et par store private fællesvandværker, et stort antal mindre private fællesvandværker samt et antal store og små industrivandværker og enkeltvandindvindingsanlæg til forsyning af virksomheder og institutioner. Randers Kommune udarbejdede sin første vandplan /1-9/. Forud for byrådets endelige godkendelse af planen den 13. maj 1991 havde den været fremlagt til offentlig høring i 3 måneder. Planen blev godkendt af Århus Amt ved skrivelse af 23. december 1993 med en række vilkår /25/. Et af disse vilkår var at planen skulle tages op til revision inden udgangen af Siden udarbejdelse af den første vandplan er antallet af private vandværker reduceret fra 24 til 18, og der er sket væsentlige udvidelser i den tidligere kommunale vandforsyning. Foranlediget af amtets vilkår om at planen skulle tages op til revision inden udgangen af 1998, har Randers Kommune ønsket at få foretaget en revision af vandplanen. Som grundlag for planens revision er der foretaget en fornyet besigtigelse af anlæggene og der er foretaget en analyse af nuværende og fremtidige vandbehov. Under udarbejdelse af vandplanen er der samtidig udarbejdet en delvandplan for den vestlige del af kommunen. Denne delvandplan er godkendt af Randers Byråd den 28. maj 2001, hvorefter den indgår som en integreret del af nærværende vandplan. Selv om delvandplanen er godkendt er den endnu ikke blevet offentliggjort. Der er derfor i forbindelse med færdiggørelsen af den samlede vandplan blevet lavet er række mindre opdateringer i delvandplanen. På dette grundlag er der under hensyntagen til amtets vandindvindingsplan, ressourcer og vandkvalitet udarbejdet en revideret vandplan for Randers kommune. 7

10 2. Dataindsamling 2.1 Teknisk beskrivelse af de enkelte anlæg Besigtigelser Som led i vandplanens revision er alle private fællesvandværker blevet besigtiget, med det formål at få samlet en opdateret oversigt over vandværkernes tilstand. Besigtigelserne af de største vandværker, er foretaget i efteråret 1999 og primo 2000 af det daværende Randers Kommunale Vandforsyning i samarbejde med Krüger, mens de mindre vandværker er besigtiget af det daværende Randers Kommunale Værker, i forbindelse med det faglige tilsyn. Da enkelte vandværker i perioden fra har lavet større ændringer på vandværket har Randers Kommune, teknisk forvaltning i efteråret 2004 foretaget en besigtigelse af disse vandværker Beregning af vandværkernes forsyningskapacitet Som led i planlægningen er foretaget en beregning af vandværkernes maksimale forsyningskapacitet. Forsyningskapaciteten er defineret som den mindste af følgende 3 behandlingskapaciteter: Råvandskapaciteten Behandlings- og reservoirkapaciteten Rentvandspumpekapaciteten Råvandskapaciteten er beregnet ud fra råvandspumpernes nominelle ydeevne ved 16 timers drift pr. døgn. Der er ikke taget hensyn til, at boringerne eventuelt ikke ved længere tids drift, vil være i stand til at yde samme vandmængde som pumperne. Behandlings- og reservoirkapaciteten er beregnet under forudsætning af, at forbrugsmønstret er som angivet i figur 1 og 2 i Appendix I. Beregningen fremgår i øvrigt af Appendix. Ved beregning af filterkapaciteten er anvendt en filterhastighed på 5 m/time for åbne sandfiltre. For lukkede trykfiltre er anvendt den timekapacitet, som normalt er angivet på filtrene, men i de tilfælde, hvor kapaciteten ikke er angivet, er anvendt en filterhastighed på 7 m/time. Disse hastigheder kan normalt let overskrides, såfremt filtrene skylles oftere, hvorfor de angivne behandlingskapaciteter er angivet konservativt. 8

11 Rentvandspumpekapaciteten er, i de tilfælde, hvor døgnfordelingen ikke er kendt, beregnet på grundlag af rentvandspumpernes nominelle ydeevne ved 10 timers drift pr. døgn, svarende til en max. timefaktor på 2,4. I forsyningsområder med kendt timefaktor er anvendt den aktuelle faktor. At et vandværk har for ringe forsyningskapacitet til at tilfredsstille områdets vandbehov efter de kriterier der er omtalt i Appendix I, betyder, at 4 på hinanden følgende maksimale døgnbehov, eller det maksimale timebehov ikke kan tilfredsstilles af anlæggets maksimale forsyningskapacitet. Der behøver altså ikke nødvendigvis være tale om en katastrofal situation for en vandforsyning med for lille forsyningskapacitet. Beregningerne indikerer dog i så tilfælde, at en snarlig forøgelse af vandforsyningens kapacitet vil være påkrævet. Det maksimale døgnforbrug er i de tilfælde, hvor der ikke foreligger målinger af dette forbrug, beregnet som værende 1,75 x middeldøgnforbruget Vurdering af vandværkernes tilstand På grundlag af observationerne under besigtigelserne er der givet en bedømmelse af værkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af den daværende Randers Kommunale Vandforsyning og Krüger efter følgende skala : Særdeles god God Middel Dårlig Meget dårlig Om skalaens enkelte trin kan bemærkes : Særdeles god : Anlæggets renholdelse, vedligeholdelse, indretning og alder opfylder til fulde de krav der må stilles til et vandværk med den aktuelle forsyningspligt. God : Anlæggets renholdelse, vedligeholdelse, indretning og alder opfylder kravene til en vandforsyning. Mindre forhold kunne dog med fordel ændres. Middel : Anlæggets renholdelse, vedligeholdelse, indretning og alder opfylder ikke i tilstrækkelig grad de krav der stilles til et vandværk med den aktuelle forsyningspligt. Ændringer og udbedringer bør udføres og kan afhjælpes ved en mindre restaurering og en intensiveret rengøring. 9

12 Dårlig : Anlæggets renholdelse, vedligeholdelse, indretning og alder har givet anledning til mange bemærkninger. Manglerne kan afhjælpes ved restaurering samt en intensiveret rengøring. Meget dårlig : Anlæggets renholdelse, vedligeholdelse, indretning og alder har givet anledning til kritik og bærer tydeligt præg af manglende vedligeholdelse og pasning. En afhjælpning af manglerne vil kræve en gennemgribende restaurering. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af beskrivelserne i rapporten Vandforsyningsplan 2005, II. Status Vurdering af kvaliteten af det til forbrugerne leverede vand Det daværende Randers Kommunale Værker har siden 1972 registreret samtlige vandanalyser fra kommunens fællesvandforsyningsanlæg i en manuel database. Denne database har været stillet til rådighed i forbindelse med vurdering af kvaliteten af råvand og det til forbrugerne leverede vand. På grundlag af de foreliggende historiske vandanalyser er der givet en vurdering af vandværkernes vandkvalitet. Som grundlag for bedømmelsen er anvendt de gældende drikkevandsgrænseværdier, men i den udstrækning, der er identificeret forhold, som afviger fra en normal vandkvalitet er dette bemærket. Med hensyn til den bakteriologiske vandkvalitet har det omfattende materiale i ovennævnte database gjort det muligt at foretage en differentieret vurdering, således at en enkelt analyse med utilfredsstillende forhold ikke nødvendigvis har ført til en dårlig bedømmelse, hvis analyserne generelt har vist tilfredsstillende forhold i tidens løb. Den kemiske kvalitet af det til forbrugerne leverede vand, er bedømt på grundlag af de gældende drikkevandskriterier, som angivet i Appendix II. Se i eventuelt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 10

13 3. Eksisterende vandforsyninger 3.1 Vandforsyningsanlæg i Randers kommune De i Randers kommune registrerede vandindvindingsanlæg omfatter de i afsnit nævnte anlæg. Vandforsyningsanlæg opdeles i følgende kategorier : 1. Kommunale vandværker 2. Private almene vandværker 3. Enkeltvandindvindingsanlæg for husholdninger, landbrug og sommerhuse 4. Enkeltvandindvindingsanlæg for erhvervsvirksomheder m.v. 5. Markvandings- og jordvarmeanlæg Kommunale vandværker Ved kommunale vandværker forstås i denne forbindelse vandværker, hvor vandforsyningsanlæggene ejes og drives af kommunen. I Randers kommune findes der ingen kommunale vandværker, idet Randers Kommunale Værker pr. 1. juli 2000 er privatiseret under navnet Energi Randers Vand (ERV). De anlæg der drives af Energi Randers Vand er derfor i planen kategoriseret som private almene vandforsyningsanlæg Private almene vandværker Ved private almene vandværker, forstås i denne forbindelse vandforsyningsanlæg, som ejes og drives af mere end 2 husstande i fællesskab. Denne kategori omfatter de i tabel 3.2 nævnte 19 vandværker. Beliggenheden er vist på figur 3.1. En nærmere beskrivelse af de enkelte vandværkers forsyningsanlæg findes i Vandforsyningsplan 2005, II. Status. 11

14 Nummer Anlæg Indvindingstilladelse Dato Mængde [m 3 /år] Vilstrup Vandværk, ERV Bunkedal Vandværk, ERV Østrup Skov Vandværk, ERV Oust Mølle Vandværk, ERV Bjergby vandværk Bjergbyparkens vandværk * Sdr. Borup vandværk Dronningborg vandværk Eriksborg vandværk Fyrrebakkens vandværk Gimming vandværk H.C. Andersensvej vandværk** Helsted vandværk Kondrup vandværk Kristrup vandværk Råsted Centralvandværk Strømmen vandværk Tebbestrup vandværk Trustrup vandværk Tånum vandværk Vorup vandværk Ølst Vandværk*** Noter: Anlægsnumre 20 er almene vandforsyninger med mere end 9 husstande Anlægsnumre 21 er almene vandforsyninger med 3-9 husstande * Bjergbyparkens Vandværk forsyner en haveforening ** Vandværket er er nedlagt, men indvindingstilladelsen er ikke tilbagekaldt. ***Ølst Vandværk køber vand ved Sdr. Borup Vandværk Tabel 3.2. Almene vandforsyninger Vandværkerne under Energi Randers Vand indgår i et integreret vandforsyningssystem, som varetager forsyning af en del af Randers by og en del af omegnen. Distributionssystemet omfatter bl.a. en række pumpestationer og et vandtårn. 12

15 13

16 3.1.3 Enkeltvandindvindingsanlæg for husholdninger, landbrug og sommerhuse Denne kategori omfatter boringer og brønde med forsyning til 1-3 husstande. Enkeltvandindvindingsanlæg med tilladelse efter 19 i vandforsyningsloven er vist i tabel 3.3. Vandindvindingstilladelse Nummer Navn Dato Mængde [m 3 /år] 5 Brusgårdsvej 66, Ølst Kildehusvej 20, Tebbestrup Hvalløsvej 69, Robdrup Karlsbergvej 95, Askildrup Drivvejen 23, Tånum Munkdrupvej 33, Munkdrup Robdrup Byvej 33, Robdrup Damkærvej 40, Ølst Lemvej Brusgårdsvej Tabel 3.3. Enkeltvandindvindingsanlæg for husholdninger, landbrug og sommerhuse med 19-indvindingstilladelse. Ud over de i tabel 3.3 nævnte anlæg er der yderligere 173 enkeltvandindvindingsanlæg i Randers kommune. Placeringen af anlæggene fremgår af figur

17 15

18 3.1.4 Enkeltvandindvindingsanlæg for erhvervsvirksomheder mv. Denne kategori omfatter vandforsyningsanlæg som udelukkende forsyner erhvervsvirksomheder og institutioner. Denne kategori omfatter de i tabel 3.4 og på figur 3.2 viste anlæg. Nummer Anlæg Vandindvindingstilladelse Dato Mængde [m 3 /år] Bryggeriet Thor A/S* Elselskabet ELRO Tulip Food Company Motorvej vest Rasteplads Maxit, Fibo-værket Carlsberg Bjælker A/S Kraftvarmeværket Brusgård Randers Grusgrav, Romalt Hovedkloakpumpest Viborgvej Civilforsvarskommandocentral Kloakpumpest. Fladbrovej Randers Midtpunkt Elsam A/S, Rud Kirkevej Rådhusstræde Noter: Anlægsnr. 43 : Markvanding + husholdning Anlægsnr. 80 : Anden erhvervsvirksomhed Anlægsnr. 81 : Levnedsmiddelindustri, mejerier, slagterier o. lign. Anlægsnr. 85 : Husdyrfarme, minkfarme, svinefarme, hønsefarme, anderier og lignende Anlægsnr. 90 : Andet enkeltanlæg Anlægsnr. 94 : Nødforsyningsanlæg Anlægsnumre med kun 2 cifre angiver anlæg som er tildelt vandindvindingstilladelse af kommunen ( 19-kendelser). * Bryggeriet er nedlagt, men indvindingstilladelsen er ikke tilbagekaldt. Tabel 3.4. Enkeltvandindvindingsanlæg som forsyner erhvervsvirksomheder og institutioner. 16

19 3.1.5 Markvandings- og jordvarmeanlæg Denne kategori omfatter anlæg som anvendes til vanding eller til jordvarmeanlæg. Kategorien omfatter de i tabel 3.5 og figur 3.2 viste anlæg. Nummer Navn Vandindvindingstilladelse Dato Mængde [m 3 /år] Fuglsangsvej Vilstrupvej 24, Vilstrup Rud Kirkevej 50, Trustrup Tinghøjvej 96, Råsted Mariagervej Mikkelstrupvej 4, Munkdrup Hobrovej Ølstvadbrovej 16, Ølst Himmelbovej Gl. Viborgvej 210, Tånum Fladbrovej Rud Kirkevej 85, Trustrup Haslundkærvej Ølstvadbrovej 64, Ølst Robdrupvej Borup Kirkevej 44, Helsted Noter: : Landbrugsafgrøder o. lign : Planteskoler og gartnerier 91 : Jordvarmeanlæg Anlægsnumre med kun 1-2 cifre angiver anlæg er tildelt vandindvindingstilladelse af kommunen ( 19-kendelser). Tabel 3.5. Markvandings- og jordvarmeanlæg 17

20 3.1.6 Levering af vand fra nabokommuner Enkelte områder i kommunen forsynes af almene vandværker beliggende i nabokommunerne Purhus (Nord for Tånum) og Nørhald (Nord for Gimming). Øster Bjerregrav Vandværk i Purhus kommune forsyner 10 ejendomme, bestående af 4 større landbrugsejendomme og 6 beboelsesejendomme, beliggende op ad kommunegrænsen. Mejlby Vandværk i Nørhald kommune forsyner 8 ejendomme, bestående af landbrugsejendomme og 3 husholdninger, beliggende i nærheden af kommunegrænsen Levering af vand til nabokommuner Der er ligeledes er en række nabokommuner der modtager vand fra vandværkerne i Randers kommune. I Nørhald kommune forsyner Energi Randers Vand Østrup By og et par ejendomme ved Nedrevej. Der udover forsynes en enkelt ejendom i Sønderhald og Langå kommune. Tebbestrup Vandværk forsyner 7 ejendomme i Langå kommune og Råsted Centralvandværk forsyner 15 ejendomme i Purhus kommune Nedlagte private almene vandværker Siden udarbejdelse af den eksisterende vandforsyningsplan er de i tabel 3.6 viste vandværker nedlagt. Vandværk Nedlagt Forsyning overtaget af Haslund 1992 Vilstrup Vandværk Stånum 1993 Vilstrup Vandværk Tebbestrupkær 1993 Strømmen Vandværk Råsted 1993 Råsted Centralvandværk Bjergby Nordre 1994 Randers Kommunale Værker Fladbrovejens 2000 Fyrrebakkens Vandværk Mosevængets 2000 Fyrrebakkens Vandværk Ølst 2001 Ølst forsyningsselskab H.C. Andersensvej 2005 Fyrrebakkens Vandværk Tabel 3.6. Vandværker der er lukket siden sidste vandforsyningsplan 18

21 4. Nuværende vandforbrug 4.1 Generelt Vandforbruget i Randers kommune er opgjort som en status for året Samtidig er der foretaget en analyse af forbrugets historiske udvikling, således at vandbehovsprognosen ikke alene baseres på tal fra et enkelt år, som måske kan være atypiske for nogle af anlæggene. Ved opgørelsen er vandforbruget så vidt muligt opdelt under følgende kategorier : Parcelhuse Etageboliger Landbrug uden dyrehold Landbrug med dyrehold Fritidshuse Gartnerier Erhverv Institutioner Hotel og camping I den udstrækning der ikke foreligger kategoriopdeling af vandforbruget hos de enkelte vandforsyninger er forbruget fordelt på grundlag af kendskabet til antallet af forbrugere under den enkelte kategori samt et forudsat ækvivalensenhedsforbrug for den enkelte kategori. For en nærmere beskrivelse af dette princip henvises til afsnit

22 20

23 4.2 Forbrugsopgørelse Energi Randers Vand Energi Randers Vand s forsyningsområde er underopdelt i 8 trykzoner som forsynes enten direkte fra et af selskabets vandværker, en pumpestation eller højdebeholdere, figur 3.3. Der har været installeret vandmålere på alle stikledninger siden Det samlede salg af vand i Energi Randers Vand s forsyningsområde er opgjort til m 3 i Forbrugsfordelingen fremgår af tabel 4.1. Forbrugets historiske udvikling fremgår af figur ,0 Oppumpede vandmængder [mio. m 3 /år] 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Energi Randers Vand Øvrige vandværker 0, Figur 4.2 Historisk vandforbrug i Energi Randers Vand s og øvrige almene vandværkers forsyningsområde (oppumpede mængder). Det fremgår, at vandforbruget i Energi Randers Vand s forsyningsområde, på trods af et større forsyningsområde, nu er mindre end i halvtredserne. Vandforbruget steg meget markant i perioden , hvorefter det igen er faldet markant over de seneste 25 år. Det faldende forbrug i perioden vurderes primært at være forårsaget af faldende vandsalg til industrivirksomheder efter den første oliekrise. Reduktionen efter 1991 vurderes at være forårsaget af generelt faldende forbrug hos alle forbrugertyper som følge af de stigende vandpriser efter indførelse af afløbsafgifter og senere statsafgift på ledningsført vand. 21

24 4.2.2 Øvrige almene vandværker Det samlede salg af vand i 2003 ved de øvrige 18 private vandværkers forsyningsområde er opgjort til m 3 incl. tab. Forbrugsfordelingen fremgår af tabel 4.2. Den historiske udvikling i forbruget fremgår af figur 4.2 og viser at forbruget er reduceret fra over 3 mio. m 3 /år i 1978 til nu næsten 1 mio. m 3 /år. Der ses et meget markant fald i 1993, sandsynligvis som følge af installation af vandmåler hos de forbrugere, der ikke allerede havde måler installeret. Udviklingen i vandforbruget hos de 4 største vandforsyninger efter Energi Randers Vand, figur 4.3, viser stort set en halvering af vandforbruget i perioden Oppumpede vandmængder [m3/år] Dronningborg Kristrup Strømmen Vorup Figur 4.3 Historisk vandforbrug på 4 større private fællesvandværker I alt 82% af forbruget hos de øvrige vandværker ligger hos de 4 største vandværker, Strømmen, Dronningborg, Kristrup og Vorup, medens 2% udpumpes fra de 6 mindste vandværker med en årlig udpumpning på under m 3 hver Enkeltvandindvindingsanlæg Det samlede vandforbrug fra enkeltvandindvindingsanlæg opgjort til ca m 3 /år. Antallet af anlæg som forsyner husholdninger og landbrugsejendomme, samt fritids- og sommerhuse er sat lig med det antal boliger i kommunen, 22

25 der ikke forsynes fra et alment vandværk. I 1990 var der således 282 og i 2003 ca. 180 enkeltvandindvindingsanlæg. Som husstandsenhedsforbrug er anvendt et gennemsnit af de beregnede enhedsforbrug for de almene vandværker, svarende til 95 m 3 /år. Det er skønnet, at ca. halvdelen af anlæggene også leverer til landbrugsdrift. Der er 17 anlæg med tilladelse efter 19 i vandforsyningsloven. Vandforbruget fra disse anlæg indberettes ikke Enkeltvandindvindingsanlæg til erhverv Enkeltvandindvindingsanlæggene til forsyning af erhvervsvirksomheder i Randers kommune omfatter 9 virksomheder, hvor Tulip International er den største forbruger. Vandforbruget fra disse anlæg er opgjort på grundlag af virksomhedernes indberetning til amt og kommune. Det samlede vandforbrug for 2003 er opgjort til m 3, hvilket er ca m 3 lavere end ved opgørelsen i 1999, tabel 4.2. Faldet skyldes hovedsageligt at Bryggeriet Thor lukkede i august Endvidere er forbruget ved Randers Grusgrav tilpasset det aktuelle forbrug Markvandings- og jordvarmeanlæg Markvandings- og jordvarmeanlæggene i Randers kommune omfatter 9 markvandingsanlæg, som forsyner gårde, gartnerier, Randers Golfklub samt 2 jordvarmeanlæg. Vandforbruget fra disse anlæg er opgjort på grundlag af indberetningerne til amt og kommune. Enkelte anlæg benytter ikke deres indvindingstilladelse og er derfor ikke medtaget i forbrugsopgørelsen. Det samlede vandforbrug for 2003 er opgjort til ca m Antal forbrugere Antallet af forbrugere under de enkelte kategorier er opgjort som vist i tabel 4.1. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte vandværker. Energi Randers Vand har en opgørelse af antallet af forbrugerstik til etageejendomme, men ikke af antallet af boliger bag disse stik. Antallet af boliger i etageejendomme er derfor beregnet som antallet af boliger i flerfamiliehuse i kommunen ( boliger) fratrukket registreringerne hos de øvrige vandforsyninger med forsyning til etageejendomme. På 23

26 dette grundlag er beregnet at de forbrugerstik til etageejendomme under Energi Randers Vand forsyner i alt boliger. Parcel Etage Landb. u dyr Landb m. dyr Fritidshuse Gartnerier Energi Randers Vand Bjergby Bjergbyparken 235 Dronningborg Eriksborg Fyrrebakken Gimming H.C.Andersensvej Helsted Kondrup Kristrup Råsted Centralvandværk Sdr. Borup Strømmen Tebbestrup Trustrup Tånum Vorup Ølst 41 I alt Andre erhv Instit Hotel m.v. I alt Tabel 4.1 Opgørelse af antal forbrugere under de enkelte forbrugskategorier i

27 Forsyningsområde Solgte mængder m 3 Tab Udpumpning Hushold- Landbrug Fritids- Erhverv Institu- Hotel / Vanding ninger huse tioner camping I alt m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Energi Randers Vand* Andre private almene Bjergby Bjergbyparken Dronningborg Eriksborg Fyrrebakken Gimming H.C. Andersensvej Helsted Kondrup Kristrup Råsted Centralvandværk Sdr. Borup Strømmen Tebbestrup Trustrup Tånum Vorup Ølst I alt Enkeltvandindv. hushold Enkeltvandindv. industri Bryggeriet Thor ELRO Tulip International Vest "Rasteplads" Maxit, Fiboværket Carlsberg Bjælker Kraftvarmeværket Randers Grusgrav I alt Markvand. og jordv. REVA Brusgård Prod. skole Garneriet Alperosen Fuglsangsvej Tinghøjvej Randers Golfklub Gartner Roed Råsted Planteskole Munkdrup Rud Kirkevej I alt I alt * Forbrugsdata ved Energi Randers Vand er fra 2002 Tabel 4.2 Kategori- og anlægsopdelt vandforbrugsopgørelse

28 4.2.7 Totalt forbrug Det totale vandforbrug i Randers kommunes i 2003 er opgjort til 4,3 mio. m 3, tabel 4.2. og 4.5. Til sammenligning blev forbruget i 1985 opgjort til 8,7 mio. m 3. Forbrugs- Kategori Forbrug 1985 (m 3 x 1.000) Fællesanlæg Enkeltanlæg ERV Andre Erhverv Vanding Hushold Husholdning Landbrug Fritidshuse Erhverv Institutioner Vanding m.v I alt Tabel 4.3 Resume af vandforbrugsopgørelse for I alt Forbrugs- Kategori Forbrug 1999 (m 3 x 1.000) Fællesanlæg Enkeltanlæg ERV Andre Erhverv Vanding Hushold Husholdning Landbrug Fritidshuse Erhverv Institutioner Vanding m.v I alt Tabel 4.4 Resume af vandforbrugsopgørelse for I alt Forbrugs- Kategori Forbrug 2003 (m 3 x 1.000) Fællesanlæg Enkeltanlæg ERV Andre Erhverv Vanding Hushold Husholdning Landbrug Fritidshuse Erhverv Institutioner Vanding m.v Tab I alt Tabel 4.5 Resume af vandforbrugsopgørelse for For yderligere detaljer henvises til tabel 4.2. I alt 26

29 Det fremgår af tabel , at den betydelige forbrugsreduktion, der er registreret i perioden siden 1985, er fremkommet ved betydelige vandbesparelser hos både vandværker og enkeltvandindvindingsanlæg til forsyning af erhvervsvirksomheder. Forbrugsreduktionen hos vandværkerne er mest markant for husholdnings- og erhvervsforbrug. Institutionsforbruget hos Energi Randers Vand ses at være faldet fra m 3 i 1999 til m 3 i 2003, men samtidig er erhvervsforbruget steget næsten tilsvarende. 4.3 Husstandsenhedsforbrug I forbindelse med forbrugsopgørelsen er foretaget en analyse af husholdningsenhedsforbrugets størrelse og udvikling hos de enkelte vandforsyninger. Beregning af husholdningsenhedsforbruget er foretaget med udgangspunkt i den registrerede årlige udpumpning fratrukket forbrug til erhvervsformål hos større enkeltforbrugere. Ækvivalenshusstandsenhedsforbruget er herefter beregnet ved at dividere antallet af ækvivalenshusstande i dette tal. Ved beregning af antallet af ækvivalenshusstande er følgende ækvivalensfaktorer anvendt: Parcelhuse 1 Etagebebyggelse 1 Landbrug uden husdyrhold 1 Landbrug med husdyrhold 3 Sommerhuse 0,25 Enhedsforbruget pr. ækvivalenshusstand, efter fradrag af storforbrugere er opgjort som vist i tabel Det fremgår af tabel 4.6 at de største vandforsyninger generelt har husstandsenhedsforbrug af samme størrelsesorden nemlig m 3 /år. Kun Vorup Vandværk afviger med et lidt højere forbrug. Tabel 4.7 viser, at vandværkerne med udpumpning i intervallet m 3 /år, generelt har husstandsforbrug der i mange tilfælde er dobbelt så høje, som hos de store vandværker dvs. ofte over 200 m 3 /år. En undtagelse er dog Fyrrebakken, der kun forsyner parcelhuse. De øvrige anlæg forsyner typisk landområder, og det indikerer at enten er antallet af landbrugsejendomme registreret forkert eller, at enhedsforbruget på en landejendom typisk er væsentlig højere end 3 gange et parcelhus, som forudsat i beregningerne. 27

30 Tabel 4.8 viser, at de små vandværker med udpumpninger under m 3 /år i flere tilfælde har et husstandsforbrug på over 300 m 3 /år Vandforsyning Energi Randers Strømmen Dronningborg Kristrup Vorup År Forbrug m 3 /år Antal ejendomme forsynet Ækviva- Solgt Erhvervs- Resterende Par- Etage Land- Ækviva- lensforbrug i alt forbrug forbrug cel Antal brug lens m 3 /år/husst Tabel 4.6 Beregning af husstandsækvivalensenhedsforbrug for største vandforsyninger

31 Vandforsyning Helsted Råsted Centralvandværk Tebbestrup Tånum Fyrrebakken Gimming Sdr. Borup År Forbrug m 3 /år Antal ejendomme forsynet Solgt Erhvervs- Resterende Par- Etage Land- Ækviva- i alt forbrug forbrug cel antal brug lens Ækviva- Lensforbrug m 3 /år/husst Tabel 4.7 Beregning af husstandsækvivalensenhedsforbrug for vandforsyninger med vandsalg m 3 /år perioden

32 Vandforsyning Kondrup Trustrup Bjergby H.C.Andersensvej Eriksborg Ølst År Forbrug m 3 /år Antal ejendomme forsynet Solgt Erhvervs- Resterende Par- Etage Land- Ækviva- i alt forbrug forbrug cel antal brug lens Ækviva- Lensforbrug m 3 /år/husst Tabel 4.8 Beregning af husstandsækvivalensenhedsforbrug for vandforsyninger med vandsalg under m 3 /år perioden Døgn- og timefaktorer Forbrugets fordeling over året og det enkelte døgn er dimensionsgivende for vandforsyningssystemet. Det største døgnforbrug er dimensionsgivende for indvindingsanlæg, vandbehandlingsanlæg og rentvandsbeholdere. Det største timeforbrug er dimensionsgivende for udpumpningskapaciteten og ledningsnettet. Det største døgnforbrug angives ved døgnfaktoren, som er forbruget i døgnet med den største udpumpning divideret med den gennemsnitlige døgnudpumpning. Det største timeforbrug angives ved timefaktoren, som er udpumpningen i timen med det største forbrug, divideret med det gennemsnit- 30

33 lige forbrug. Såfremt en vandforsyning kender disse faktorer for sit eget forsyningsområde er der således mulighed for at dimensionere systemet optimalt. I modsat fald må anvendes erfaringstal. Registrering af døgnfaktorer foretages kun hos Energi Randers Vand. På grundlag af optegnelserne i Vandforsyningsstatistikkerne /24/, er de registrerede max. døgnfaktorer i perioden beregnet som angivet i figur ,6 1,5 1,4 Døgnfaktor 1,3 1,2 1,1 1, Figur 4.4 Registrerede max. døgnfaktorer for Energi Randers Vand s forsyningsområde. Som det fremgår har max. døgnfaktoren, med undtagelse af 1982, ikke været over 1,4. 31

34 Vilstrup Vandværk Oust Mølle Vandværk 1,8 2,5 1,6 Timefaktor Ft 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Timefaktor Ft 2 1,5 1 0, Østrup Skov Vandværk Bunkedal Vandværk 3, Timefaktor Ft 2,5 2 1,5 1 Timefaktor Ft , Hornbæk Pumpestation Hobrovej Pumpestation 2,5 2,5 2 2 Timefaktor 1,5 1 Timefaktor 1,5 1 0,5 0, Figur 4.5 Registrerede timefaktorer for Energi Randers Vand s forsyningsområde (beregnet som et gennemsnit på grundlag af data fra perioden ). 4.5 Vandtab Der er foretaget en opgørelse af vandtabet fra de fællesvandforsyningerne i Randers kommune Hos de største vandforsyninger, tabel 4.9, ses meget lave tab på generelt under 5%. Vorup har dog et tab på 6 7%. På de mellemstore anlæg ses et noget mere varieret billede. Indenfor de sidste 3 år er således registreret tab på over 10% i Helsted, Råsted Centralvandværk, Tånum og Gimming. 32

35 På de mindre anlæg, tabel 4.11 mangler der data på nogle anlæg, men der ses at være tabsproblemer i Kondrup, H.C. Andersensvej, Ølst og Eriksborg. Generelt viser data for hele perioden dog at tabet på de fleste anlæg er nedbragt betydeligt i perioden. Vandforsyning År Oppumpet Udpumpet Solgt Tab m 3 m 3 m 3 m3 % , , , ,3 Energi Randers Vand , , , , , , , , ,3 Strømmen , , , , , , , , ,1 Dronningborg , , , , , , , , ,1 Kristrup , , , , , ,8 Vorup , , , , ,1 Tabel 4.9 Vandtab hos kommunens største vandforsyninger

36 Vandforsyning År Oppumpet m 3 Udpumpet m 3 Solgt Tab m 3 m 3 % Helsted Råsted Centralvandværk Tebbestrup Tånum Fyrrebakken Gimming Sdr. Borup , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Tabel 4.10 Vandtab hos vandforsyninger med udpumpning m 3 /år

37 Vandforsyning År Oppumpet m 3 Udpumpet m 3 Solgt Tab m 3 m 3 % Kondrup Trustrup Bjergby H.C.Andersensvej Ølst Eriksborg , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Tabel 4.11 Vandtab hos kommunens mindste vandforsyninger År med tab på 0, vurderes at være fejlbehæftede. 35

38 5. Vandbehovsprognose 5.1 Generelt Med henblik på vurdering af det vandbehov, som de eksisterende vandforsyningsanlæg skal dække i fremtiden, er der i det følgende udarbejdet en vandbehovsprognose for perioden De vigtigste faktorer der har betydning for vandforsyningsbehovets udvikling er : Befolkningstallets udvikling Ændringer i enhedsforbrugene Industriudviklingen Øvrige faktorer, som har indflydelse, er ændringer i vandbehovet samt ændringer i behov for vand til fritidsformål. De forhold der især er relevante for vurdering af forbrugets udvikling er gennemgået i det følgende. For nogle af de faktorer, som har indflydelse på vandforbrugets udvikling, er det muligt at opstille nogenlunde pålidelige prognoser. Det gælder især for befolkningstallets og enhedsforbrugets udvikling, hvorimod det er vanskeligt at opstille pålidelige prognoser for industriudviklingen, idet det fremtidige forbrug kan stige betydeligt, hvis stærkt vandforbrugende virksomheder flytter til kommunen. 5.2 Forudsætninger Befolkningsprognose De foreliggende historiske data vedrørende forsyningsområdernes sammensætning under de private fællesvandværker, omfatter i nogle tilfælde, kun en opgørelse af antallet af husstande. Det er derfor valgt at basere prognosen for disse forsyningsområder på fremskrivningen af husstandsenhedsforbruget. Omregning mellem befolkningstal og boligenheder foretages ved hjælp af det gennemsnitlige antal indbyggere pr. bolig. Folketallet i Randers kommune var pr. 1. januar 2003 på i alt personer fordelt på boliger, svarende til 2,03 person pr. husstand. 36

39 Antal personer Figur 5.1. Befolkningsudviklingen samt forventet udvikling /30/. Befolkningsudviklingen i Randers kommune, figur 5.1, er steget jævnt i perioden , men kommunens prognose viser et faldende befolkningstal fra Antal boliger Figur 5.2. Boligbyggeri Efter et fald i midt i halvfemserne ses nu igen et stigende boligbyggeri, figur

40 Ved vandbehovsprognosens udarbejdelse er det forudsat, at husstandsstørrelsen vil være uændret 2,05 personer pr. husstand Enhedsforbrugets udvikling Den historiske udvikling i personenhedsforbruget i Randers kommune er vist i figur m 3 /år Figur 5.3 Personenhedsforbrugets historiske og prognosticerede udvikling. Personenhedsforbruget er opgjort som det totale forbrug fratrukket storforbrugere og institutionsforbrug divideret med antallet af indbyggere i kommunen. Personenhedsforbruget er faldet stødt siden Der er i prognosen regnet med, at dette fald vil fortsætte, som vist i figur 5.3. Det fortsatte fald vurderes at ske, på grund af den teknologiske udvikling som medfører mere ressourcebesparende husholdningsmaskiner, vandprisens betydning og fordi den almindelige samfundsdebat i stadig stigende grad beskæftiger sig med vandressourcebesparelser Landbrugets udvikling Enhedsforbruget til landbrugsformål er afhængig af størrelsen af husdyrholdet og hygiejnen i landbrugsdriften. Der foreligger ikke data til vurdering af udviklingen i husdyrholdet, men ses der bort fra dette forhold, må det forventes at dette forbrug, i lighed med husholdningsforbruget, vil være faldende som følge af de samme forhold, der virker dæmpende på husholdningsforbruget. 38

41 De fremtidige enhedsforbrug til landbrugsformål er derfor beregnet som 2 x husholdningsenhedsforbruget for hver landbrugsejendom med dyrehold. Forbruget til landbrugsejendomme med dyrehold er forudsat svagt faldende i prognoseperioden i samme takt som husholdningsforbruget Fritids- og sommerhuse Det nuværende forbrug til fritids- og sommerhuse omfatter stort set kun 154 huse i Strømmen s forsyningsområde, 30 i Kristrup s og 235 kolonihaver i Bjergbyparken. Endvidere findes der 829 kolonihaver indenfor Energi Randers Vand s forsyningsområde. Der er dog ikke udarbejdet en særskilt opgørelse over disse. Kommunen har ikke planer om at udlægge nye arealer til kolonihaver. I prognosen er det forudsat, at vandbehovet vil være konstant i de eksisterende kolonihaver og fritidshuse Erhvervsudvikling Der er udlagt 9 nye erhvervsområder, med et samlet areal på 171,5 ha til erhvervsbyggeri, i Randers kommune. Derudover forekommer 4 eksisterende erhvervsområder med enkelte ledige arealer, med et samlet ledigt areal på 23,7 ha, se tabel 5.1, 5.2 og figur 5.5. I de nye udlagte erhvervsområder forventes der en kraftig vækst, og i erhvervsområderne med enkelte ledige arealer forventes en mindre vækst. Område nr. Områdenavn Areal [ha] Forsyningsopland E6 Toldbodgade 3,0 Dronningborg E38 Romalt 4,9 Energi Randers Vand E54 Viborgvej 26,7 Energi Randers Vand E55 Jomfruløkken 4,5 Energi Randers Vand E56 Jomfruløkken 3,0 Energi Randers Vand E59 Frederiksdalvej 27,0 Energi Randers Vand E60 Frederiksdalvej 17,4 Energi Randers Vand E61 Frederiksdalvej 42,0 Energi Randers Vand E65 Sdr. Borup syd 43,0 Energi Randers Vand Ialt 171,5 Tabel 5.1 Nye udlagte erhvervsområder 39

42 Område nr. Områdenavn Ledigt areal [ha] Forsyningsopland E15 Haraldsvej 7,4 Energi Randers Vand E25 Ørneborgvej 5,5 Energi Randers Vand E27 Sdr. Borup 9,2 Energi Randers Vand E40 Strømmen 1,6 Strømmen Ialt 23,7 Tabel 5.2 Ledige arealer i eksisterende erhvervsområder Det eksisterende forbrug til erhvervsformål omfatter primært et samlet vandforbrug på ca m 3 /år under Energi Randers Vand, ca m 3 /år fra enkeltvandindvindingsanlæg og ca m 3 /år under de øvrige private fællesvandværker. Forbruget til erhvervsformål udgør den største usikkerhed på den totale vandbehovsprognose, fordi der er tale om relativt få virksomheder med ret store forbrug. Forbrugets udvikling er derfor stærkt afhængig af de fremtidige markedsvilkår for netop disse virksomheder. For både forbruget til de mindre virksomheder, der forsynes fra vandværkerne, og for forbruget på virksomheder med eget indvindingsanlæg, vurderes det imidlertid, at vandafledningsafgiften fortsat vil have en dæmpende effekt. Forbruget i de nye udlagte erhvervsområder, er i prognosen sat til 10 m 3 /døgn/ha. Ved prognosens udarbejdelse er det endvidere forudsat, at halvdelen af erhvervsområderne vil være udbyggede i 2013 og alle områder vil være fuldt udbyggede i Stort set alle erhvervsområderne er beliggende i Energi Randers Vand s forsyningsområde. Kun 2 mindre områder er beliggende i henholdsvis Strømmen, Kristrup og Dronningborg vandværkers forsyningsområder. For de eksisterende erhvervsforbrug er der i prognosen regnet med et stort set konstant forbrug Institutioner Det samlede forbrug af vand til institutioner i Randers kommune er opgjort til ca m 3 i Det vurderes, at enhedsforbruget til institutioner, som følge af vandafledningsafgiften og anvendelse af maskiner med mindre vandforbrug, vil være svagt faldende, med i alt ca. 3% i hele prognoseperioden. 40

43 5.2.7 Hotel/camping Det samlede forbrug til hoteller, campingpladser o. lign. er opgjort til ca m 3 i Det vurderes, at forbruget vil være stort set uændret i prognoseperioden Markvanding Det totale forbrug til markvanding udgjorde ca m 3 i I perioden har forbruget gennemsnitlig været ca m 3 /år. Summen af alle indvindingstilladelser er ca m 3 /år. Det fremtidige forbrug er afhængig af, i hvilket omfang de eksisterende tilladelser udnyttes samt af antallet af nye anlæg. Der forventes ikke en stigende udnyttelse af kendelserne, men udnyttelsen vil naturligvis variere afhængig af nedbørsforholdene de enkelte år. Antallet af nye anlæg reguleres af amtet, og kan derfor kontrolleres. Det vurderes dog, at der må forventes at blive givet flere tilladelser. Det fremtidige forbrug til vandingsformål, for hver enkelt anlæg, er sat til forbruget i 2003, som var lidt over gennemsnitsforbruget. 5.3 Prognose De beregnede vandbehov for kommunen som helhed opdelt på forsyningsog forbrugskategorier er vist i tabel 5.3 og 5.4. Det fremgår heraf, at det totale behov i 2013 vil være 4,3 mill. m 3 og 4,3 mill. m 3 i Den største usikkerhed i prognosen ligger i de fremtidige industriforbrug. 41

44 42

45 Forsyningsområde Solgte mængder m 3 Tab Udpumpning Landbrug Erhverv Vanding I alt Husholdninger Fritidshuse Institutioner Hotel / camping Energi Randers Vand Andre almene Bjergby Dronningborg Eriksborg Fyrrebakken Gimming Helsted Kondrup Kristrup Råsted Centralvandværk Sdr. Borup Strømmen Tebbestrup Trustrup Tånum Vorup Ølst I alt Enkeltvandindv.husholdning Industri - enk. vandindv. Bryggeriet Thor ELRO Tulip International Vest "Rasteplads" Maxit, Fiboværket Carlsberg Bjælker Kraftvarmeværket Randers Grusgrav I alt Markvanding og jordvarme REVA Brusgård Garneriet Alperosen Fuglsangsvej Tinghøjvej Randers Golfklub Gartner Roed Råsted Planteskole Munkdrup Rud Kirkevej 50, Trustrup I alt I alt Tabel 5.3. Vandbehovsprognose 2013 (m 3 /år) 43

46 Forsyningsområde Husholdninger Landbrug Fritidshuse Solgte mængder m 3 Erhverv Institutioner Hotel / camping Vanding Tab Udpumpning I alt Energi Randers Vand Andre almene Bjergby Dronningborg Eriksborg Fyrrebakken Gimming Helsted Kondrup Kristrup Råsted Centralvandværk Sdr. Borup Strømmen Tebbestrup Trustrup Tånum Vorup Ølst I alt Enkeltvandindv. hushold Industri - enk. vandindv. Bryggeriet Thor 0 0 ELRO Tulip International Vest "Rasteplads" Optiroc, Fiboværket Carlsberg Bjælker Kraftvarmeværket Randers Grusgrav I alt Markvand. og jordv. REVA Brusgård Garneriet Alperosen Fuglsangsvej Tinghøjvej Randers Golfklub Gartner Roed Råsted Planteskole Munkdrup Rud Kirkevej I alt I alt Tabel 5.4 Vandbehovsprognose 2023 (m 3 /år) 44

47 6. Amtets vandindvindingsplan Kortlægning og planlægning af vandressourcernes udnyttelse påhviler iht. vandforsyningslovens kapitel 3, amterne. De nærmere detaljer i denne kortlægning og planlægning er beskrevet i Grundvandsplanen for Århus Amt, 2001 /28/. Planen indeholder en kommuneopdelt vandbehovsprognose til 2013, en overordnet beskrivelse af de geologiske forhold i amtet, målsætning for drikkevandet, udpegning af drikkevandsinteresser i amtet samt retningslinier for disses udnyttelse. I det følgende er foretaget en kort gennemgang af de elementer i amtets plan, som er særligt aktuelle ved udarbejdelse af en vandforsyningsplan for Randers kommune. I planens afsnit 3.2 om prognose for vandforbruget, er det skønnet at : enhedsforbruget pr. indbygger fortsat vil falde, men i en væsentlig lavere takt end set i de seneste år. Samt at der alt i alt bør regnes med et stort set uændret forbrug af vandværksvand i I planens afsnit 6 om Målsætning for drikkevandet er givet følgende retningslinier: Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med drikkevand af god kvalitet i tilstrækkelig mængde. Dette søges opnået ved: at beskytte grundvandet mod fremtidige forureninger at forbedre grundvandskvaliteten, hvor grundvandet er forurenet at strække grundvandsressourcen Anvendelse af grundvand til drikkevandsforsyning prioriteres højere end afstrømning til vandløb, søer og vådområder og højere end indvinding til markvanding og erhvervsformål. Det er endvidere amtsrådets mål, at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Drikkevandsforsyningen baseres på indvinding af grundvand, hvorfor det er altafgørende at sikre, at der fremover vedvarende gendannes grundvand i en mængde og kvalitet, der kan dække det fremtidige behov for drikkevand. De vigtigste midler hertil er at forebygge, at der sker ny forurening af grundvandet, at fjerne eksisterende forureninger og at reducere efterspørgslen efter rent vand til den mængde, der er nødvendig. Forebyggelse af fremtidig grundvandsforurening skal ske gennem en areal planlægning, der dels udpeger de områder, der skal danne grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning, dels sikrer, at grundvandstruende aktiviteter enten ikke placeres i disse områder, eller at de indrettes og udføres på en måde, så grundvandet ikke forurenes. 45

48 I regionplanen udpeges derfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Inden for disse områder gendannes grundvandet vedvarende i en mængde og kvalitet, der svarer til den nuværende drikkevandsforbrug i amtet plus en reserve. Områderne med særlige drikkevandsinteresser er således de områder, der har regional betydning for den fremtidige drikkevandsforsyning. Der skal derfor gøres en særlig indsats for at forebygge grundvandsforurening i disse områder. For at skabe det bedste grundlag for at beskytte grundvandet i områderne skal der i de kommende år gennemføres en detailkortlægning af grundvandsforekomsternes udbredelse og geologiske beskyttelse. Samtidig med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser udpeges også områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser forventes fortsat at foregå vandindvinding, men først og fremmest af lokal betydning. Det overlades derfor til kommunerne her at udpege de vandværker, der er væsentlige for den fremtidige lokale drikkevandsforsyning. Amtsrådet er indstillet på efterfølgende at udpege et antal mindre områder med særlige drikkevandsinteresser, for herigennem at sikre en række vandindvindinger, der er væsentlige for den fremtidige lokale drikkevandsforsyning. Områderne med begrænsede drikkevandsområder er de områder, hvori særligt grundvandstruende aktiviteter så vidt muligt skal placeres. Fjernelse af eksisterende forureninger vil først og fremmest kræve oprydning i fortidens synder (lossepladser og kemikalieaffaldsdepoter, gamle industrigrunde og olie og benzinanlæg m.v.) efter affaldsdepotlovgivningen. Oprydningen prioriteres således, at der først ryddes op i områder med særlige drikkevandsinteresser og dernæst i områder med drikkevandsinteresser. Det er regeringens mål, at der ryddes op i områderne med særlige drikkevandsinteresser i løbet af en 10 års periode. Herudover er det vigtigt, at forureningen fra andre eksisterende punktkilder så som utætte kloakledninger og industrianlæg m.v. stoppes. Også her bør indsatsen prioriteres, så kloaksanering og grundvandsrelateret miljøtilsyn prioriteres højest i områder med særlige drikkevandsinteresser. Et bidrag til at sikre, at der er rent grundvand nok til at tilfredsstille det fremtidige drikkevandsbehov, er at nedbringe efterspørgslen efter rent grundvand. Det kan gøres ved generelt at spare på vandet, herunder minimere spild fra eksempelvis utætte ledningsnet, og ved at differentiere anvendelsen af ressourcen, så vand af god kvalitet, forbeholdes til drikkevandsforsyning, mens vand af ringere kvalitet udnyttes til formål, f.eks. kølevand, der ikke kræver drikkevandskvalitet. Med det formål at strække grundvandressourcen satses på såvel vandbesparelser som differentiering af ressourceanvendelsen. Initiativer til at strække grundvandsressourcen gennemføres uanset, om indvindingen foretages i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i områder med drikkevandsinteresser. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål prioriteres højere end anden anvendelse af grundvandsressourcen, herunder højere end afstrømning til vandløb, søer, enge og moser. Men drikkevandsindvinding skal tilrettelægges og foregå, så der i videst muligt omfang tages hensyn til at opnå den naturtilstand, der ønskes i de enkelte vandløb, søer og vådområder. Hvis det er muligt, skal der endvidere tages hensyn til ønskerne om at indvinde grundvand til markvanding. Vandindvindingen til drikkevandsforsyning foregår i dag meget decentralt i amtet. Det tilstræbes så vidt muligt at bevare den decentrale vandindvindingsstruktur ved at udpege om- 46

49 råderne med særlige drikkevandsinteresser, så de er geografisk fordelt i amtet. Med udpegningen og beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser sikres væsentlige dele af den nuværende drikkevandsforsyning i og med, at indvindingen foregår inden for områderne. Med udpegningen sikres samtidig mulighed for, at drikkevandsforsyningen i de øvrige dele af amtet kan erstattes af en forsyning fra områderne med særlige drikkevandsinteresser, hvis det bliver nødvendigt, men der vil i så fald være tale om en mere centraliseret drikkevandsforsyning end i dag. Det overlades således til kommunerne at sikre den decentrale vandforsyning, idet det overlades til kommunerne at udpege de vandværker inden for områder med drikkevandsinteresser, hvorfra den fremtidige lokale drikkevandsforsyning skal foregå. I planens afsnit 4.6 om Drikkevandsinteresser i Århus Amt er nærmere specificeret, hvilke områder der er udlagt til drikkevandsinteresser. Områderne er defineret som følger: Områder med særlige drikkevandsinteresser er udpeget efter følgende kriterier: Grundvandskvaliteten er tilfredsstillende til drikkevandsformål, og så vidt muligt med en god naturlig beskyttelse Den naturlige grundvandsstrøm bevæger sig normalt ud af områderne. Dette sikrer, at forurening ikke bevæger sig ind i områderne. Områderne har en størrelse og geologisk opbygning, der under normale klimatiske forhold sikrer dannelsen af tilstrækkeligt grundvand til den ønskede indvinding, herunder reserver til fremtidige behov, og under hensyntagen til vandløb, søer, moser etc. i områderne. Områderne er fordelt i amtet og placeret i nærheden af, hvor vandet skal bruges, med henblik på at opretholde en så decentral vandforsyning som muligt. Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet, der kan udnyttes til drikkevandsformål, men som overvejende er af betydning for den lokale drikkevandsforsyning. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er dels områder, hvor der ikke kan indvindes grundvand af betydning, dels kystnære områder, og endelig områder, der må antages at være så stærkt belastet med forurening (f.eks. større byområder), at en grundsvandsbeskyttelse er umulig. Der vil dog ofte forekomme vandindvinding ved enkeltanlæg i disse områder. I Randers kommune er udlagt de på figur 6.1 viste drikkevandsinteresseområder. Århus Amts grundvandsplan er for tiden under revision som forslag til Grundvandsplan for Århus Amt

50 48

51 I planens afsnit 8 om retningslinier for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcerne er givet følgende retningslinier : 3.1 Drikkevandsinteresser Amtsrådet kan på baggrund af den kommunale vandforsynings-planlægning optage oplande til vandindvindinger, der er væsentlige for den fremtidige lokale drikkevandsforsyning, som områder med særlige drikkevandsinteresser. Stk. 2. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Aktiviteter, der kan forbedre grundvandskvaliteten eller kan øge beskyttelsen af grundvandet skal normalt fremmes. Placeringen af grundvandstruende aktiviteter skal undgås i områder med særlig drikkevandsinteresser, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering indenfor områderne. Stk. 3. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Stk. 4. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser vil forureningspåvirkning af grundvandet i visse tilfælde kunne tillades. Byvækst Når der udlægges arealer til byformål indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, er det vigtigt gennem lokalplanlægningen eller ved godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven at sikre, at kommende anlæg og aktiviteter indrettes og udføres på en måde, som mindsker risikoen for forureningsudslip til undergrunden. Virksomheder med nedsivningsrisiko Generelt gælder det, at virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet ikke forurenes. Regionplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at der foretages en konkret vurdering af forureningsrisikoen inden virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko evt. etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved virksomheder med nedsivningsrisiko forstås primært virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes væsentlige mængder af forurenende stoffer så som : Klorerede opløsningsmidler Ikke klorerede opløsningsmidler olieprodukter pesticider På virksomheder, der allerede er etableret og i drift i områder med særlige drikkevandsinteresser, bør tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven tilrettelægges, med henblik på specielt at tilse, at der ikke sker forurening af grundvandet. Tilsynsforpligtigelsen påhviler såvel kommune som amt afhængig af virksomhedstypen. Depotoprydning m.m. Regionplanen indeholder ikke bindende retningslinier om, hvor og hvordan forureninger fra affaldsdepoter og andre punktformige kilder skal fjernes. Men ved oprydning efter affaldsdepotlovgivningen (og den kommende jordforureningslov) prioriteres i overensstemmelse med miljøministeriets vejledning, hvorefter der i første 49

52 omgang fjernes grundvandstruende forureninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Nedsivning af spildevand Nedsivning af husspildevand fra spredt bebyggelse vil ofte kunne ske uden at komme i konflikt med vandindvindingsinteresser. Koncentreret nedsivning af spildevand i større mængder, eksempelvis fra større institutioner, fra mange tæt placerede enkeltanlæg eller fra fælles nedsivningsanlæg for større landsbysamfund, kan derimod være et væsentligt problem i forhold til muligheden for at indvinde vand til drikkevandsforsyning. I områder med særlige drikkevandsinteresser vil koncentreret spildevandsnedsivning i større mængder derfor normalt ikke blive tilladt. Råstofindvinding Ved indvinding af råstoffer er det vigtigt, at der træffes foranstaltninger for at undgå forurening af grundvandet, både i forbindelse med lokalisering af råstofgrave, selve indvindingen og efterbehandlingen. Retningslinien fastsætter endvidere, at der normalt ikke må deponeres fyldjord i råstofgrave, som ligger i områder med særlige drikkevands-interesser. Ligeledes er det i disse områder særligt vigtigt, at råstofgrave efterbehandles til en anvendelse, som ikke medfører grundvandsforurening, eksempelvis til naturområde eller skov. Landbrug Regionplanens retningslinier om grundvandsbeskyttelse har ingen direkte betydning for landbrugsdriften. Reguleringen heraf sker alene gennem generelle regler, eksempelvis om anvendelse af gødning og pesticider Vandindvinding til drikkevandsforsyning Det reneste grundvand skal normalt forbeholdes til formål, der kræver drikkevandskvalitet, og det skal tilstræbes at indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige. Stk. 2. Ved lokalisering af vandindvindinger til drikkevandsforsyninger skal der i muligt omfang tages hensyn til vandløbenes vandføring, vandstanden i søer, enge og moser, samt til behovet for vandindvinding til andre formål. Stk. 3. I tilrettelæggelsen af drikkevandsforsyningen skal kommunerne normalt sikre, at den enkelte forbruger overalt kan tilbydes drikkevand fra et alment vandværk med vandindvindingsopland inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et andet område, hvor grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Stk. 4. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes Vandindvinding til andet end drikkevandsforsyning Indvinding af overfladevand fra vandløb og søer kan normalt ikke tillades, ligesom eksisterende tilladelser til indvinding af overfladevand normalt ikke forlænges. Stk. 2. Indvinding af grundvand til formål, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet, skal tilstræbes at ske fra grundvandsforekomster, der er uegnede til drikkevandsforsyning. det skal samtidig tilstræbes at indvindingen af grundvand begrænses til den nødvendige mængde. Vand fra afværgeoppumpninger (sekundavand) kan efter konkret vurdering tillades anvendt til formål, der ikke forudsætter rent vand. Stk. 3. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at påvirkningen af vandløb, søer, enge og moser bliver mindst mulig. Stk. 4. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes. 50

53 7. Grundvandsforurening 7.1 Generelt Der er i det efterfølgende redegjort for de forhold, der i større eller mindre udstrækning kan få betydning for udnyttelse af grundvandsressourcerne i Randers kommune. Redegørelsen er delt op i fladebelastninger og punktkilder. For fladebelastningers vedkommende adskiller forholdene i Randers kommune sig ikke fra resten af Østjylland, men for punktkilderne er der tale om individuelle betragtninger. 7.2 Fladebelastninger Ved fladebelastninger forstås atmosfærisk deposition, næringsstoffer og pesticider fra landbrugsarealer og boligområder samt nedsivning fra spildevandsanlæg. Kvælstof / Nitrat Kvælstofdepositionen omfatter både ammoniak og kvælstofoxider. Ammoniak stammer fra landbrugets håndtering af flydende staldgødning. Kvælstofoxiderne hidrører fra kraftværker. Den gennemsnitlige deposition i Danmark vurderes at være ca. 20 kg kvælstof/ha/år. Næringsstoftilførslen fra landbrugsarealer medfører tilførsel af kvælstof i en gennemsnitsmængde på ca. 200 kg/ha/år. Kvælstoffladebelastningen har medført stigende nitratkoncentrationer ved mange danske vandværker, som indvinder fra korte boringer. I Randers kommune er der indenfor de sidste par år ikke konstateret nitratkoncentrationer over den højest tilladelige grænseværdi på 50 mg/l. Resultaterne fremgår af tabel og figur 7.1: 51

54 Vandværk Boring Dato Nitrat Vilstrup <0, <1,0 Bunkedal <1, <1, <0,50 Østrup Skov <1, <1, <0,50 Oust Mølle , , , , , , , , , ,0 Tabel 7.1 Nitratanalyser fra Energi Randers Vands anlæg (mg/l) Ved Oust Mølle Vandværk er det højeste indhold af nitrat målte ved kildepladsen nordligste boringer, her er der målt op til 24 mg/l. Ved de sydligste boringer har indholdet af nitrat flere gange været under 1 mg/l. Nitratindholdet har i de sidste 10 år været konstant. Vandværk Boring Dato Nitrat Bjergby 58.32b <0,50 Sdr. Borup , <0,50 Dronningborg <1, <1, <1, <0,50 H/S Bjergbyparken <1, Eriksborg Fyrrebakken <1,0 Gimming <1,0 H.C. Andersen ,9 Helsted ,66 Kondrup <1,0 Kristrup, Asser Rigs V <1, <0, <0,50 Note: - ikke analyseret Tabel 7.2 Nitratanalyser på øvrige private fælles vandværker (mg/l) 52

55 Kristrup, Gl. Claush <0, <1,0 Råsted Centralv , ,0 Strømmen <0, <0,50 Strømmen, Henriettel <0,50 Tebbestrup <1, <1,0 Trustrup <0,50 Tånum <1,0 Vorup, Saxofonvej <1,0 Vorup, Kertemindevej <1,0 Tabel 7.3 Nitratanalyser på øvrige private fælles vandværker (mg/l) De senest konstaterede koncentrationer i kommunen fremgår af figur 7.1. Fluorid Et forhøjet indhold af fluorid i drikkevandet kan give anledning til nedbrydning af skelettet samt misfarvning af tænderne. Der er derfor opstillet en drikkevandgrænseværdi på 1,5 mg/l. På vandværkerne i Randers kommune er der enkelte steder, især i kommunens sydlige del, konstateret forhøjede fluoridkoncentrationer, figur 7.2. Et enkelt sted ligger koncentrationen over den højst tilladelige grænseværdi på 1,5 mg/l, som følger : Trustrup Vandværk 2,5 mg/l Klorid Drikkevandsgrænseværdien for klorid er 300 mg/l, men indhold over mg/l indikerer kloridfølsomme forhold med deraf følgende risiko for stigende koncentrationer ved kraftigt pumpning. På vandværkerne i Randers kommune er der enkelte steder konstateret forhøjede koncentrationer af klorid, figur 7.3. Sulfat Sulfat i grundvand kan stamme fra nedbør, handelsgødning eller være dannet ved iltning af svovlkis og andre svovlforbindelser i f.eks. tørv, dynd, brunkul og kalk. På vandværkerne i Randers kommune er der enkelte steder konstateret svagt forhøjede koncentrationer af sulfat. Der er dog ikke konstateret koncentrationer over den højst tilladelige grænseværdi på 250 mg/l. De senest konstaterede sulfat-koncentrationer fremgår af figur

56 Pesticider Pesticidanvendelse på landbrugsområder, gartnerier, haver, sportsanlæg og parker vurderes at være en væsentlig trussel mod grundvandet. Det er et faktum, at der siden tresserne er sket en væsentlig forøgelse af landbrugets og gartneriernes anvendelse af pesticider. Der er i de seneste år udført analyse for pesticider i de fleste vandværkers boringer. Resultaterne fremgår af tabel og figur 7.5. Det totale indhold af pesticider i vandet må ikke være over 500 ng/l (nanogram/liter), mens koncentrationen af en enkelt parameter ikke må overstige 100 ng/l. Vandværk Boring Dato Koncentration Stof Vilstrup # * Bunkedal # Østrup Skov Oust Mølle BAM BAM Chlor-2-Methylphenol BAM Noter: - ikke detekteret # Boringen er lukket * Boringen er ikke analyseret for pesticider Tabel 7.4 Pesticidanalyser fra Energi Randers Vands anlæg (ng/l) 54

57 Vandværk Boring Dato Koncentration Stof Bjergby 58.32b Sdr. Borup # BAM BAM Dronningborg Eriksborg BAM Fyrrebakken Gimming 59.36b# BAM BAM H.C. Andersensvej Helsted BAM BAM BAM BAM BAM BAM BAM BAM Kondrup Kristrup Råsted Central BAM BAM BAM BAM BAM BAM BAM BAM BAM Strømmen * Tebbestrup Trustrup MCPP Noter: - ikke detekteret # Boringen er lukket * I en analyse for org.mikroforureninger i 2002 er der ikke fundet pesticider Tabel 7.5. Pesticidanalyser på øvrige private fællesvandværker (ng/l). 55

58 Vandværk Boring Dato Koncentration Stof Tånum # Vorup # Ølst # BAM Bjergbyparken påvist Piricarb Noter: - ikke detekteret # Boringen er lukket * I en analyse for org.mikroforureninger i 2002 er der ikke fundet pesticider Tabel 7.6. Pesticidanalyser på øvrige private fællesvandværker (ng/l). 56

59 57

60 58

61 59

62 60

63 61

64 Bryggeriet Thor ELRO Tulip Food Company Rasteplads REVA Randers planteskole MAXIT Carlsberg Bjælker Kraftvarmeværket Brusgård Randers Grusgrav, Romalt ingen ingen ingen ingen ikke analyseret ingen ingen ikke analyseret ingen ikke analyseret Tabel 7.7. Resultater af pesticidanalyser fra enkeltvandindvindingsboringer for erhvervsvirksomheder Spildevandsanlæg Nedsivning fra spildevandsanlæg udgør en potentiel trussel for grundvandet på grund af belastningen med uorganiske salte, organisk materiale i form af forskellige husholdningskemikalier samt fækale bakterier. I Randers kommune er alle byer kloakerede, mens der i det åbne land sker spildevandsafledning til nedsivningsanlæg. På figur 7.6 er angivet beliggenheden af nedsivningsanlæg i kommunen. 7.3 Punktkilder Ved punktkilder forstås lossepladser, fyldpladser, specialdepoter og forurenede industrigrunde. I de seneste år, er der påbegyndt en systematisk kortlægning af alle disse depoter, i amtsregi. Med udgangspunkt i en foreløbig vurdering af risikoen for forurening fra de enkelte depoter, prioriterer og gennemfører amtet detailundersøgelser af de enkelte depoter. Beliggenheden af de 38 depoter, som pr. 31. december 1999 var registreret i Randers kommune, fremgår af figur 7.7 og tabel 7.8. Oplysninger om depoterne er indhentet fra Århus Amts indberetning om affaldsdepoter i 1999 /26/ og 2000 /27/. 62

65 63

66 Depot nr Adresse / betegnelse Arealanvendelse / type Risiko for Grundvand Drikkevandsinteresse (Regionplan) *1 Suderholmen E / Losseplads +++ Begrænset interesse 2 Hviidsvej F / Losseplads (+) Interesse *5 Kallehavevej Vest F / Losseplads ++ Særlig interesse *7 Rud Kirkevej, Trustrup F ++ Interesse 18 Kristrup Engvej F / Losseplads (+) Begrænset interesse *19 Toldbodgade, Dronningborg E / Losseplads ++ Interesse 20 Kulholmsvej F / Losseplads (+) Begrænset interesse 25 F/ Gasværksgrund + Interesse 26 Lykkeshøjvej F / Autoophug + Særlig interesse 27 Hvidemøllevej C (+) Interesse *28 Løgstrup F (+) Begrænset interesse 29 Hvidemøllevej C (+) Interesse *32 Cirkusgrunden E (+) Begrænset interesse 33 Grenåvej Suderholmen F / Losseplads + Begrænset interesse 36 Energivej Sølvvarefabrik C / Losseplads + Interesse 37 Strømmen B (+) Interesse 38 Kulholmsvej F (+) Begrænset interesse 41 Viborgvej F + Interesse 45 Jernbanegade F (+) Interesse 55 Haraldsvej C / Forkromning + Særlig interesse *56 Tørvebryggen C (+) Interesse *57 Danar Udbyhøjvej F/ Radiatorfabrik + Interesse 58 Grenåvej F + Begrænset interesse *59 Viborgvej F + Interesse 60 Århusvej F (+) Interesse *61 Hobrovej, Helsted F/ Servicestation + Særlig interesse 68 Udbyhøjvej F (+) Interesse 70 Hvidemøllevej F / Remise (+) Interesse *71 Brotoften E (+) Interesse 90 Toldbodgade F (+) Interesse *127 Gl. Stationsvej A (+) Interesse #149 Tronholmen F (+) Interesse 220 Glarbjergvej F (+) Interesse *#233 Strømmen F (+) Interesse 255 Tronholmen F (+) Begrænset interesse 268 Ørneborgvej F (+) Begrænset interesse #276 Hadsundvej F / BMS A/S (+) Interesse #488 Hermann St. vej F / Klædefabrik + Interesse * Undersøgelser er foretaget i større eller mindre omfang # Registreret siden sidste opgørelse Risiko for grundvand : Arealanvendelse : (+) Mindre risiko A Boligområder m. grøntsagshaver, institutioner/kolonihaver + Risiko B Boligområder ++ Stor risiko C Kontor, erhvervsformål +++ Meget stor risiko E Rekreativt område, sportsplads, skov o.lign. F P-plads, ubenyttet areal, industriområde Tabel 7.8. Registrerede affaldsdepoter i Randers kommune i

67 65

68 Risikoen for grundvandsforurening fra depotet er af amtet vurderet efter følgende kategorier : Meget stor risiko : Dårligt beskyttet. Større grundvandsressourcer. Beliggende i et indvindingsområde. Mobile affaldsstoffer. Store affaldsmængder. Stor risiko : Dårligt beskyttet grundvandsressource. Beliggende udenfor indvindingsområde. Mobile affaldsstoffer. Moderat til store affaldsmængder. Risiko : Velbeskyttet grundvandsressource. Beliggende udenfor indvindingsområde. Lavmobile affaldsstoffer. Mindre affaldsmængder. Mindre risiko : Intet betydende grundvandsressourceområde. Beliggende udenfor indvindingsområde. Lavmobile affaldsstoffer. Mindre affaldsmængder. 66

69 8. Vandressourcer 8.1 Generelt Kendskab til grundvandsressourcernes beliggenhed, størrelse og kvalitet er naturligvis overordentlig vigtig i forbindelse med planlægning af en vandforsyningsstruktur. De vandkvalitetsmæssige aspekter af vandressourceplanlægningen foreligger i form af vandkvalitetsdata fra de enkelte vandværker, der er indhentet i forbindelse med vandforsyningsplanens udarbejdelse. Det kan konstateres, at områdets vandkvalitet generelt er god og flere steder har det endda været muligt at pumpe grundvandet til forbrugerne uden forudgående behandling, hvilket da også sker for en ret stor del af den nuværende indvinding. I dele af kommunen findes dog specifikke problemer. Langs fjorden påtræffes således, især i de kvartære aflejringer, forhøjede kloridkoncentrationer og i kommunens sydlige del er der flere områder med relativt høje fluoridkoncentrationer. Efter at en ny bekendtgørelse om tilsyn med vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg trådte i kraft i 2001 findes der nu bl.a. et nyt krav om iltindhold i det til forbrugerne leverede vand. Dette krav kan betyde at de anlæg der ikke ilter vandet må etablere denne proces for at overholde bekendtgørelsens krav. I tidens løb, er der udført flere detailundersøgelser i Randers kommune. Det drejer sig især om undersøgelserne i forbindelse med etablering af kommunens vandværker, men også ved enkelte private fællesvandværker er der i et vist omfang udført hydrogeologiske undersøgelser. Disse undersøgelser har naturligvis bidraget til et mere detaljeret billede af grundvandsressourcernes beliggenhed og størrelse, end de generelle hydrogeologiske kort. Der foreligger derfor et godt og veldokumenteret materiale til planlægning af den fremtidige vandforsyningsstruktur. I det følgende er givet et kort resumé af det materiale, der foreligger om grundvandsressourceundersøgelser i Randers kommune. 8.2 Tidligere undersøgelser Siden 1950 er der gennemført en række undersøgelser som i større eller mindre udstrækning bidrager til beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold i Randers kommune, tabel 8.1. De første dokumenterede undersøgelser, er fra begyndelsen af halvtredserne, hvor DGU har foretaget hydrogeologiske undersøgelser i området i 67

70 forbindelse med forberedelser til en ny vandindvinding /11/. Som et led i denne undersøgelse blev der udarbejdet et kort over beliggenheden af kalkens overflade samt et kort over grundvandets potentialeforhold. I 1974 foretog Krüger en hydrogeologisk kortlægning af kommunen med samtidig vurdering af vandindvindingsmulighederne. I denne forbindelse blev der udarbejdet et cirkeldiagramkort for hele kommunen. År Undersøgelse Ref Undersøgelser om vandindvinding foretaget af Randers Kommune i samarbejde 11 med DGU. I denne forbindelse blev udarbejdet et kort over kal- kens overflade samt et kort over grundvandets potentialeforhold. DGU 1974 Hydrogeologisk kortlægning af Randers kommune med vurdering af vandindvindingsmulighederne. 12 I. Krüger A/S 1976 Prøvepumpning af boringer ved Vilstrup Vandværk i forbindelse med etablering 13 af anlægget. I. Krüger A/S Udarbejdelse af kort over prækvartæroverfladen og potentialekort (1 : ). Århus Amt Hydrogeologiske undersøgelser i forbindelser med overvejelser omkring 14 varmtvandslagring i Randers området. DGU Prøvepumpningsundersøgelse ved Haslund Vandværk med vurdering af 15 mulighederne for indvinding af 1 mio. m 3 /år. I. Krüger A/S Beskrivelse af hydrogeologiske forhold og vandkvalitetsproblemer i Randers 16 kommune i forbindelse med udarbejdelse af kommunens første vandplan. I. Krüger A/S Forureningsundersøgelse ved Suderholm Losseplads. Århus Amt Vandindvindingsundersøgelse ved Strømmen Vandværk i forbindelse med 18 bestræbelserne på at finde en kildeplads med bedre vandkvalitet. Rapporten indeholder resultater fra de første 4 undersøgelsesboringer. Tage Sørensen A/S Grundvandssænkningsundersøgelser ved Renseanlæg Syd i forbindelse 19 med anlægsarbejder på dette. Miljøkontoret, Århus Amt Detaljeret beskrivelse af de hydrogeologiske forhold i den centrale del af 20 Randers Kommune. Miljøkontoret, Århus Amt Vandindvindingsundersøgelse i kommunens sydøstlige del. Formålet med 10 undersøgelsen var at opnå en detaljeret kortlægning af kendte naturlige vandkvalitetsmæssige problemer i denne del af kommunen. Krüger A/S Grundvandsplan for Århus Amt Århus Amt Geofysisk kortlægning i området sydvest for Randers vha. slæbegeoelektrik 21 og TEM. Dansk Geofysik Geofysisk kortlægning i området sydøst for Randers vha. slæbegeoelektrik 22, 23 og TEM. Water-Tech a/s Hydrogeologisk grundvandsmodellering og stoftransport i området nord for Randers 31 Tabel 8.1 Vandressourceundersøgelser i Randers kommune I forbindelse med et afgangsspecialeprojekt fra Aarhus Universitet /31/ er der påvist interessante forhold, som har betydning for vurdering af sårbarheden af kommunens største kildeplads ved Oust Mølle. Det er således 68

71 påvist, at der i perioder med meget høj nedbør kan måles signifikante pesticidkoncentrationer i Borup Møllebæk, som løber fra øst mod vest ca. 3,5 km nord for kildepladsen. Det er endvidere påvist, at åens nedstrøms forløb stopper i et punkt umiddelbart nord for Borup, dvs. at åens vandføring infiltrerer til grundvandsmagasinet. I perioder med høj vandføring løber vand dog, i terræn, forbi dette punkt til et kildevældsområde kaldet Koldkilde ca. 1 km nedstrøms. 8.3 Hydrogeologiske forhold De primære grundvandsmagasiner i Randers kommune udgøres af kalken og/eller kvartære sandmagasiner. Kalken findes overalt i kommunen og er relativt højtliggende, men under Gudenådalen og Randers Fjord samt i den sydvestlige del af kommunen, er overfladen dog så dybtliggende, at den i praksis ikke kan anvendes til grundvandsindvinding fordi vandet i disse dybder er salt. I den nordlige del af kommunen er kalken i en vis udstrækning opsprækket som følge af hævning af Gassum saltstrukturen. Kalken er i store dele af kommunen dækket af tertiært plastisk ler. Undtagelser er dog et ca. 1 km bredt bælte under/langs Randers Fjord samt i kommunens nordlige og sydøstlige del /20/. Kalken domineres af Danienkalk, men i kommunens nordlige del består kalkoverfladen af Skrivekridt. Det højtliggende skrivekridt i dette område skyldes hævning af Gassum saltstrukturen. I kommunens sydlige del findes en anden saltstruktur, nemlig Voldumstrukturen. Også her er kalken højtliggende, men overfladen består dog af danienkalk. I dette område har grundvandet forhøjede salt- og fluorid-indhold som følge af den tektoniske aktivitet. I de dele af kommunen, hvor kalkoverfladen ligger dybt påtræffes et kvartært sandmagasin over kalkens eller det tertiære lers overflade. Sandmagasinet er således særligt tykt i Gudenådalen. I store dele af kommunen er dette magasin enten uden et beskyttende dæklag eller har kun et dæklag af meget ringe tykkelse. Sandmagasinet er derfor sårbart overfor forurening. Randers kommune kan ressoucemæssigt opdeles i to selvstændige oplande; et nordligt og et sydligt område, der er adskilt af Gudenåen, hvor betingelserne for indvinding af grundvand er vidt forskellige /20/. Ressourcen er til en vis mængde begrænset overalt i kommunen som følge af en række naturlige og menneskeskabte forhold. Omkring Randers By betyder den kraftige vandindvinding, at der er fare for indtrængning af saltvand i de dybe kalkmagasiner. I de vandførende istidslag begrænses res- 69

72 sourcen af nedsivende nitrat samt af forureningstruslen fra byen; utætte kloaker, lækkende olietanke, lossepladser og industri. Også arrene i landskabet efter grusgravning kan udgøre en potentiel forureningsfare for drikkevandsressourcen, idet der ofte graves i samme gruslegeme som grundvandet findes i. Her tænkes især på de mange grusgrave gamle som nye nær Randers by, hvor der samtidig er store drikkevandsinteresser. Problemet vil især kunne opstå ved tilførsel af jord i forbindelse med efterbehandling af grusgravene /20/. Det nordlige område formodes at rumme betydelige grundvandsressourcer, hvorimod det sydlige ikke anses at indeholde en ressource i en tilstrækkelig mængde til at dække områdets fremtidige vandbehov. Dette skyldes problematiske indvindingsforhold i kombination med et stort vandbehov fra områdets fortsatte udbygning med hensyn til boliger og industri. Ved det nuværende forbrugsmønster, med en faldende tendens i kommunens samlede vandforbrug, skønnes der dog at være rigelige ressourcer til rådighed til at dække vandbehovet. 70

73 9. Den fremtidige vandforsyning i Randers kommune 9.1 Generelt Med udgangspunkt i foranstående beskrivelse af de eksisterende vandforsyningsforhold i Randers kommune, er der i det følgende, under hensyntagen til amtets vandindvindingsplanlægning, kortlægning af forureningskilder og vandressourceforholdene, udarbejdet retningslinier for den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen. 9.2 Planens forudsætninger Lovgivning De nuværende lovgivningsmæssige rammer for vandforsyningsforhold er fastlagt i lov nr. 130 af 26. februar 1999 Lov om vandforsyning m.v., som trådte i kraft 1. februar 1999 /31/. Lovens kapitel 3 beskriver kortlægningen og planlægningen. Det fremgår heraf, at amtet med bistand fra kommunerne planlægger vandindvindingen, medens kommunerne planlægger vandforsyningen. Lovens kapitel 8 beskriver forsyningspligt m.v. Denne pligt er særdeles aktuel ved fastlæggelse af et områdes vandforsyningsstruktur, hvorfor de aktuelle paragraffer gengives her : 45. Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme inden for anlæggets naturlige forsyningsområde. Amtsrådet kan pålægge andre vandforsyningsanlæg, der allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne yderligere ejendomme inden for samme bebyggelse. Stk. 2. Uoverensstemmelser om omfanget af og vilkårene for forsyningspligten afgøres af amtsrådet. Bestemmelsen i 29, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den planmæssige udbygning af vandforsyningen og en hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende vandforekomster, kan amtsrådet foretage ændringer i eller sammenlægninger af forsyningsområder for almene vandforsyningsanlæg. 46. Amtsrådet kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et kommunalt alment vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder. Stk. 2. Ved pålæg til en kommune om levering til områder uden for kommunen skal den leverende kommune i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse 71

74 af de anlæg m.v., der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelsen og leveringen af vandet, jf. 52a. Stk. 3. Opstår der i forbindelse med levering af vand fra en kommunes vandforsyning til en anden kommunes vandforsyning uenighed om leveringsprisen, afgøres spørgsmålet af amtsrådet. 47. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan amtsrådet pålægge udbygning af allerede eksisterende almene vandforsyningsanlæg og fastsætte vilkårene i denne forbindelse. Stk. 2. Hvis et privat alment vandforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et pålæg om udbygning, kan det kræve sig overtaget af kommunen. Vilkårene for overtagelsen fastlægges i mangel af enighed af amtsrådet. 48. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan amtsrådet efter forhandlinger med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem kommunale og private almene vandforsyningsanlæg og mellem private almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Vilkårene i forbindelse med samarbejdet fastlægges i mangel af enighed mellem parterne af amtsrådet efter forhandlinger med de berørte parter. Stk. 3. Såfremt samarbejdet skal omfatte almene vandforsyningsanlæg i flere amtskommuner, afgøres sagen af amtsrådene i forening. Opnås der ikke enighed mellem amtsrådene, afgøres sagen af miljø- og energiministeren Eksisterende vandforsyningsplan Nærværende vandforsyningsplan er udarbejdet med udgangspunkt i kommunens eksisterende vandforsyningsplan /1/-/9/, som blev godkendt af Århus Amt i december Et af målene med den eksisterende vandforsyningsplan var fastlæggelse af vandværkernes fremtidige forsyningsområder. Siden planens udarbejdelse er Randers Kommunale Værker udskilt i et privat selskab som Energi Randers Vand. Endvidere er en række mindre vandværker nedlagt og forsyningen er overtaget af Energi Randers Vand eller andre private fællesvandværk. I den forløbne planperiode er der endvidere gjort erfaringer med de fastlagte forsyningsgrænser, som har gjort det nødvendigt at fastlægge disse mere detaljeret. 72

75 9.2.3 Amtets godkendelse af den eksisterende plan I forbindelse med amtets godkendelse af den eksisterende vandforsyningsplan, blev der af amtet givet en række kommentarer og bemærkninger, som det findes relevant at resumere i forbindelse med revision af planen. Bemærkningerne var i resume følgende: Fællesvandværker, der har overskredne vandkvalitetsparametre for højest tilladelige værdi skal bringe disse forhold i orden senest med udgangen af Fællesvandværker, der har overskredne vandkvalitetsparametre for vejledende værdi bør tilstræbe at bringe disse forhold i orden. Indenfor de godkendte forsyningsområder har vandværkerne forsyningspligt til alle huse, landbrug m.v.. I forbindelse med moderniseringer og/eller udbygninger skal vandværkerne sikres mod radioaktivt nedfald eller anden luftbåren forurening ved for eksempel at etablere mulighed for at indpumpning af råvandet udenom behandlingsanlægget. Sikringen bør være udført senest i Når ledninger bringes til udførelse, kan det anbefales, at man overvejer etablering af nødforbindelser imellem de enkelte vandforsyningsområder. Amtet har endvidere bemærket, at en forudsætning for at sikre den fremtidige indvinding især ved Oust Mølle, Bunkedal og Østrup Skov, men også for området ved Ølst og Trustrup er, at der gennemføres en kortlægning. Kortlægningen bør omfatte udarbejdelse af forslag til: lokalisering af nye kildepladser undersøgelser af beskyttelsen af nuværende kildepladser og omfordeling af oppumpningen på kildepladserne udlæg af beskyttelseszoner initiativer, der sikrer grundvandets kvalitet og nedsivningen af rent vand Amtets grundvandsplan Århus Amt publicerede, i 2001 grundvandsplanen for Århus Amt /28/. De dele af planen, som vurderes at være relevante i forbindelse med udarbej- delse af en vandplan for Randers kommune, er gengivet i nærværende plans afsnit Vandressourcer De forhold der er relevante for beskrivelse af vandressourcernes kvantitet og kvalitet, er beskrevet i nærværende plans afsnit 8 om vandressourcer. 73

76 9.2.6 Forureningskilder Det totale vandbehov i Randers kommune er opgjort til i alt 4,3 mio m 3 i 2023, hvilket svarer til det nuværende behov. Dette vandbehov vil også i fremtiden kunne dækkes fra kildepladser i Randers kommune. De nødven- dige grundvandsressourcer er med andre ord til stede, men flere steder i kommunen er der vandkvalitetsproblemer og ressourcen er ulige fordelt mellem den nordlige og sydlige del af kommunen. Strømmen Vandværk har således i mange år haft problemer med høje salt- koncentrationer fordi indvindingen er foregået kystnært i sandmagasinet, men i den forløbne planperiode er disse problemer løst ved udførelse af nye boringer på nye lokaliteter. I kommunens sydvestlige del har tektoniske forhold medført, at grundvandet har høje klorid- og fluoridindhold. Disse problemer er i den forløbne planperiode løst ved nedlæggelse af de værst ramte kildepladser. Ved Vilstrup Vandværk har den dybeste boring i en pe- haft et forhøjede riode fluoridindhold. Kommunens største kildeplads er ubetinget Oust Mølle, hvor der indvindes 2 mio. m 3 /år fra kalken. Som følge af vandets lave jern- og manganindhold, pumpes vandet ubehandlet til forbrugerne. På trods af indvindingen fra det velbeskyttede kalkmagasin, er der dog konstateret forhøjede nitratindhold fra boringerne. Indholdet har dog i en lang årrække været stabil omkring ca. 10 mg/l og vurderes derfor ikke at udgøre et fremtidigt problem. Nitratkilden vurderes at være infiltration i området nord for kildepladsen, hvor det be- lerlag over kalken tilsyneladende ikke skyttende findes. I ny undersøgelse har i 1999 /31/ påvist, at der, bortset fra perioder med høj nedbør, sker infiltration af hele vandføringen i vandløbet Borup Møllebæk til grundvandsmagasinet i et område ca. 3,5 km nord for kildepladsen og at der i perioder med stærk nedbør kan påvises miljøfremmede stoffer i vandløbet. Problemet med den ulige fordeling af vandressourcerne mellem kommunens nordlige og sydlige del er delvist løst ved etablering af en ø250 mm PE pumpeledning fra Toldbodgade til Vilstrup Vandværk. De aktuelle kendte forureningskilder er beskrevet i planens afsnit 7 om grundvandsforurening. Heri er givet en kort beskrivelse af beliggenhed og indhold af 38 registrerede punktkilder i kommunen. Risikoen for forurening fra disse depoter er beskrevet under beskrivelse af den fremtidige struktur i de enkelte forsyningsområder i de tilfælde, hvor der er registreret forure- nær ningskilder kildepladserne. 74

77 Forureningskilderne er imidlertid alle beliggende i og omkring Randers bymidte og dermed nedstrøms for alle større kildepladser. En undtagelse herfor er dog Elsam s flyveaskedepot (731-07) i Robdrup. De kendte forureningskilder udgør dermed sandsynligvis ikke en trussel for vandkvaliteten for langt størstedelen af vandværkernes kildepladser. Med udgangspunkt i kendskabet til grundvandets strømningsretning, kildepladsernes beliggenhed, affaldsdepoternes beliggenhed samt amtets vurdering af depoternes potentiale for grundvandsforurening vurderes det at de i tabel 9.1 nævnte depoter udgør den største trussel for grundvandet. Kildeplads Affaldsdepot Risiko for Placering grundvand Oust Mølle 61 Servicestation Risiko Opstrøms Dronningborg 19 Toldbodgade. Losseplads Stor risiko Nedstrøms 57 Radiatorfabrik Risiko Nedstrøms Helsted 61 Servicestation Risiko Opstrøms 02 Hviidsvej. Losseplads Mindre risiko Opstrøms 37 Strømmen Mindre risiko Opstrøms Strømmen 60 Århusvej Mindre risiko Opstrøms 71 Brotoften Mindre risiko Nedstrøms 233 Strømmen Mindre risiko Nedstrøms Tabel 9.1 Kendte affaldsdepoter i nærheden af de private fællesvandværkers kildepladser. De angivne prioriteringer er amtets. Den mest grundvandstruende punktkildeforurening i Randers kommune forekommer på Suderholmen Losseplads (731-01). Dette depot er kategoriseret som udgørende en meget stor risiko for grundvandsforurening. Lossepladsen er dog beliggende ved fjorden lige syd for denne i et område, der af amtet er klassificeret som et område med begrænset drikkevandsinteresse. Den vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for de kendte kildepladser. Siden udarbejdelse af den eksisterende vandforsyningsplan er grundvandsforurening med pesticider blevet et stigende problem og som beskrevet i figur 7.5 og tabel er der påvist især BAM-forurening på 7 kildepladser. Forureningerne er dog alle påvist på de mindre anlæg, hvorfor de ikke akut udgør en fare for kommunens vandindvinding, men forekomsten indikerer, at problemet senere også kunne forekomme på kommunens større kildepladser. Forekomsterne ved Råsted Centralvandværk og Helsted Vandværk giver især grund til bekymring, fordi der er tale om forurening i et kalkmagasin opstrøms for Oust Mølle Kildeplads. Grundvandet i kommunen indvindes dels fra et øvre sandmagasin og dels fra kalken. Sandmagasinet er generelt dårligt beskyttet mod overfladeforu- 75

78 rening, medens kalkmagasinet generelt er godt beskyttet pga. et tertiært lerlag der adskiller det fra sandmagasinet Grundvandsbeskyttelse Århus Amt er i færd med at kortlægge grundvandsressourcerne i Randersområdet. Kortlægningen forventes afsluttet inden kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, mens den efterfølgende indsatsplanlægning vil skulle gennemføres efter de nye regler i miljømålsloven. I Kommuneplan 2001 er der udlagt arealer til skovrejsning ved Randers Nørreskov og ved Randers Sønderskov med henblik på dels at beskytte grundvandet og dels at øge det bynære skovareal. I kommuneplanen er grundvandsbeskyttelse desuden tilgodeset ved en række bestemmelser for arealanvendelse og placering af forurenende virksomhed. I byrådets bosætningspolitik fra 2002 drejer en af handleplanerne sig om byforskønnelse og natur. Et af virkemidlerne til realisering af handleplanen er fremme af skovrejsning. Retningslinie Grundvandsressourcen skal beskyttes mod forurening fra punkt- og fladekilder. 9.3 Fremtidig struktur Generelt Vandforsyningen i Randers kommune varetages af 19 almene vandværker og en række enkeltvandindvindingsanlæg. Den gennemførte anlægsstatus har vist, at Energi Randers Vand s anlæg er i særdeles god stand, og at disse i kombination med de øvrige større almene vandværker, udgør et godt grundlag for kommunens fremtidige vandforsyningsstruktur. Den nuværende vandforsyningsstruktur domineres af Energi Randers Vand, som leverer 73% af den mængde vand, der leveres fra almene vandværker i kommunen. Energi Randers Vand har tilstrækkelige forsyningsreserver og kapacitet til at dække et noget større forbrug end det nuværende. Endvidere findes der fire vandværker, Strømmen, Dronningborg, Kristrup og Vorup, som alle producerer mere end m 3 /år. Disse fire vandværker leverer 22 %. Også disse anlæg har kapacitet til at dække et noget større forbrug end det nuværende. De øvrige 14 vandværker leverer de resterende 5%. 76

79 Den nuværende struktur vurderes i det store hele at fungere hensigtsmæssigt, men der er konstateret behov for ændring og præcisering af forsyningsområderne samt visse ændringer på enkelte af de mindre anlæg. Forsyningsgrænserne den eksisterende vandforsyningsplan har vist sig ikke at være detaljerede nok, hvorfor der defineres nye grænser, som beskrevet i det følgende. Vandforsyning Antal forbrugere Indvind. tilladelse m 3 x 1000 Udpum m 3 x 1000 Max døgn faktor Behov 2023 [m 3 ] år x 1000 døgn Max døgn kapacitet m 3 *Tilstand Kategori Dronningborg , Primær Energi Randers 9.789** , Primær Kristrup , Primær Strømmen , Primær Vorup , Sekundær Fyrrebakken , Sekundær Gimming , Sekundær Helsted , Sekundær Kondrup , Sekundær Råsted Centralv , Sekundær Sdr. Borup ***21 1,7 *** Sekundær Tebbestrup , Sekundær Tånum , Sekundær Bjergby , Tertiær Bjergbyparken (a) , Tertiær Eriksborg , Tertiær H.C. Andersensvej ,4 Trustrup , Tertiær Ølst , Tertiær Ialt * Tilstand : 1: Meget dårlig; 2: Dårlig; 3: Middel; 4: God; 5: Særdeles god Noter: a: Haveselskab ** antal forbrugere i 2002 *** incl. Ølst Tabel 9.2. Resume af udvalgte tekniske data for almene vandforsyninger Enkeltvandindvindinger Det er Randers kommunes intention at enkeltvandindvindinger ved boliger og landbrug i det åbne land så vidt muligt skal opretholdes. Hvis der opstår generelle problemer med vandkvaliteten i et område kan det dog være hensigtsmæssigt at der søges en fælles løsning for alle ejendomme i området. Det kan indebære at også boliger/landbrug med velfungerende boringer eller brønde tilsluttes almen vandforsyning. Retningslinier Der vil ikke blive givet tilladelse til etablering af nye enkeltvandindvindingsanlæg til husholdningsformål, men eksisterende anlæg vil kunne oprethol- 77

80 des så længe vandkvaliteten overholder de gældende drikkevandsgrænseværdier. Hvis drikkevandsgrænseværdierne overskrides på enkeltvandindvindingsanlæg til husholdningsformål, vil der kunne gives tilladelse til etablering af en erstatningsboring, såfremt der ikke i ejendommens umiddelbare nærhed findes en vandforsyningsledning. Eksisterende enkeltvandindvindingsanlæg til forsyning af industrivirksomheder kan opretholdes. Tilladelse til etablering af nye enkeltvandindvindingsanlæg til forsyning af industrivirksomheder og landbrug, som ligger i umiddelbar nærhed af vandforsyningsledning, vil kun blive givet i særlige tilfælde. Det skal være muligt for forbrugere af vand fra et enkeltvandindvindingsanlæg at blive tilsluttet en almen vandforsyning på rimelige vilkår. Ved nedlæggelse af enkeltindvindingsanlæg vil kommunen give påbud, om at eksisterende brønd og boring sløjfes efter gældende regler. Hvor det efter Randers Kommunens skøn er den mest hensigtsmæssige løsning kan ejendomme tæt ved kommunegrænsen forsynes fra et vandværk i nabokommunen Fremtidige forsyningsområder, vedligeholdelse og udbygning af almne vandforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg i Randers kommune skal vedligeholdes og udbygges i overensstemmelse med nedenstående retningslinier for inddeling i forsyningsområder og for de enkelte vandværker. Generel retningslinie Almene vandværker skal til enhver tid drive og vedligeholde vandforsyningsanlæggene på en sådan måde, at forbrugerne sikres en stabil vandforsyning med en god drikkevandskvalitet. Anlæggene skal løbende vedligeholdes og renholdes, således at risikoen for driftsstop og forurening af vandet minimeres mest muligt. Retningslinier for inddeling i forsyningsområder Kommunen inddeles i primære og sekundære forsyningsområder, som vist i figur 9.1. De eksisterende vandværker kategoriseres i primære, sekundære og tertiære vandværker. De største vandværker med de bedste forsyningsanlæg uden væsentlige vandkvalitetsproblemer kategoriseres som primære vandværker. Disse vandværker tildeles hver et primært forsyningsområde. Vandværker udbygges og vedligeholdes i takt med behovet. Ved anlæg af nye ledninger dimensioneres for en fremtidig overtagelse af forsyning af sekundær- og tertiæranlæg i forsyningsområdet. 78

81 De lidt mindre vandværker med velholdte og veldrevne forsyningsanlæg uden væsentlige vandkvalitetsproblemer, kategoriseres som sekundære vandværker. Disse vandværker tildeles hver et sekundær forsyningsområde, som er en del af et primært forsyningsområde. Vandforsyningsanlæggene skal udbygges efter behov indenfor det tildelte forsyningsområde. Ved udvidelser af ledningsnettet dimensioneres dette i samarbejde med primærvandværket og for en fremtidig overtagelse af forsyning af forbrugerne til tertiærvandværker i forsyningsområdet. De helt små vandværker med mindre velholdte vandforsyningsanlæg eller vandværker med væsentlige vandkvalitetsproblemer kategoriseres som tertiære vandværker. Disse vandværker forventes nedlagt over en periode, hvorefter forsyningen overtages af sekundær-/primærværket. Figuren er at betragte som overordnet og vejledende. De nøjagtige forsyningsgrænser fremgår af detailkortene i Vandforsyningsplan 2005, III. Detailkort. I byvækstområder skal de indtegnede områdegrænser betragtes som midlertidige. Først i forbindelse med at de nye byområders struktur (veje, delområdegrænser etc.) fastlægges endeligt i en kommuneplan/lokalplan vil beliggenheden af grænsen for forsyningsområderne blive bestemt. Byvækstområder fremgår af kommuneplanen. Indenfor tidshorisonten af Kommuneplan 2005 gælder det to byvækstområder, henholdsvis nordøst for byområdet i Dronningborg og umiddelbart syd for Sdr. Borup. De to områder er indtegnet på vandforsyningsplanens oversigtstegning. Vandværkernes ledningsanlæg og øvrige forsyningsanlæg skal udbygges i overensstemmelse med retningslinerne i vandforsyningsplanen. I de tilfælde, hvor et vandværk ifølge planen skal overtage et andet vandværks forsyningsområde eller skal foretage en større udbygning af anlægget for forsyning af flere ejendomme i det åbne land, fastlægges tidsplanen for den nødvendige udbygning efter forhandling mellem kommunen og de berørte vandværker. Primære forsyningsområder Følgende vandværker klassificeres som primærvandværker : Dronningborg Vandværk Energi Randers Vand Kristrup Vandværk Strømmen Vandværk 79

82 Retningslinier for primærvandværker Som primærvandværker er klassificeret de vandværker, som har en størrelse, vedligeholdelsesstandard og organisation, som sandsynliggør at de vil kunne udgøre grundlaget for kommunens fremtidige vandforsyning. Det pågældende vandværk pålægges forsyningspligt til samtlige ejendomme indenfor området efter nærmere fastsatte vilkår. Andre eksisterende almene vandforsyningsanlæg indenfor området bevares i den udstrækning de kan opfylde planens krav. Såfremt sekundære vandværker indenfor et primært forsyningsområde nedlægges, kan forsyningen overtages af et andet, nærtliggende sekundært vandværk. Sker dette ikke overtages forsyningen af det primære vandværk på nærmere fastsatte vilkår. Desuden gælder der følgende retningslinier for primærvandværker : Vandværket skal have mindst 1 reserveboring. Vandværkets arealer, hvor der findes indvindingsanlæg, skal være forsvarligt indhegnede og aflåste. Arealer hvor vandværkets bygninger m.v. er placeret bør ligeledes være indhegnede. Vandværket må ikke have generelle vandkvalitetsproblemer af nogen art. Vandværket skal foretage årlig registrering af det maksimale døgnforbrug. Ved udvidelse af ledningsnet skal der tages hensyn til etablering af nødforbindelser til nabovandværker. Det skal være muligt ved ventilregulering, at sende råvandet direkte til forbrugerne uden beluftning, således at forsyningen kan opretholdes selv i tilfælde af en kraftig luftforurening. Sekundære forsyningsområder Følgende vandværker klassificeres som sekundærvandværker : Fyrrebakken Vandværk Gimming Vandværk Helsted Vandværk Kondrup Vandværk Råsted Centralvandværk Sdr. Borup Vandværk Tebbestrup Vandværk Tånum Vandværk Vorup Vandværk Retningslinier for sekundærvandværker Som sekundære vandforsyninger klassificeres de vandforsyningsanlæg som er i god stand, og som vurderes ikke at have problemer, der kan udgøre en trussel for den fremtidige forsyning fra anlægget. Vandværket 80

83 pålægges forsyningspligt til ejendomme, som er beliggende indenfor forsyningsområdet. Såfremt et tertiært vandværk indenfor et sekundært forsyningsområde nedlægges, overtages forsyningen af den sekundære vandforsyning på nærmere fastsatte vilkår. Desuden gælder der følgende retningslinier for sekundærvandværker: Vandværker som forsyner mere end 50 forbrugere skal, med mindre en tilfredsstillende forsyningssikkerhed er etableret på anden vis, have mindst 1 reserveboring. Vandværkets indvindingsanlæg, skal være forsvarligt indhegnede. Arealer hvor vandværkets bygninger m.v. er placeret bør ligeledes være forsvarligt indhegnede. Vandværket må ikke have generelle vandkvalitetsproblemer af nogen art. Vandværket skal, på nærmere fastsatte vilkår, overtage forsyningen af forbrugere indenfor dets forsyningsområde, som på nuværende tidspunkt forsynes fra tertiære vandværker, hvis disse forsyninger nedlægges. Ved udvidelse af ledningsnet skal der tages hensyn til etablering af nødforbindelser til nabovandværker. Det skal være muligt ved ventilregulering, at sende råvandet direkte til forbrugerne uden beluftning, således at forsyningen kan opretholdes selv i tilfælde af en kraftig luftforurening. Tertiære forsyningsområder Følgende vandværker klassificeres som tertiærvandværker: Bjergby Vandværk Bjergbyparkens Vandværk Eriksborg Vandværk Trustrup Vandværk Ølst Vandværk Retningslinier for tertiærvandværker Som tertiære vandforsyninger klassificeres små vandværker samt evt. lidt større vandværker, som er i dårlig vedligeholdsstand eller har dårlig vandkvalitet. Et vandværk, som forsyner et tertiærområde, pålægges normalt ingen forsyningspligt udover eksisterende forbrugere og nye forbrugere indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning, samt eventuelle enkeltliggende ejendomme med egen boring/brønd i umiddelbar nærhed af eksisterende forbrugere. Ølst Vandværk klassificeres som tertiært vandværk, uanset at vandværket leverer vand købt hos et sekundært vandværk, Sdr. Borup Vandværk. Ølst Vandværks forsyningspligt omfatter Damkærområdet, hvor flere ejendomme har vandkvalitetsproblemer. Vandværket forudsættes i fornødent om- 81

84 fang at indgå i en samlet løsning af vandkvalitetsproblemerne på ejendomme i området mellem Sdr. Borup og Trustrup For tertiærvandværkerne gælder desuden følgende retningslinier : Vandværkets indvindingsanlæg, skal være forsvarligt indhegnede. Arealer hvor vandværkets bygninger m.v. er placeret bør ligeledes være forsvarligt indhegnede. Vandværket må ikke have generelle vandkvalitetsproblemer af nogen art. 82

85 83

86 84

87 85

88 9.4 Kravopfyldelse Dronningborg vandværk Forsyningspligt Dronningborg Vandværk er primærvandværk med forsyningspligt i Dronningborg forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov Vandværket er i sin helhed betragtet i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Vandværkets kapacitet er væsentligt større end det fremtidige max. døgnbehov. Ressourcer Vandværkets nuværende vandindvindingstilladelse på m 3 /år, er tilstrækkelig til at dække det fremtidige vandbehov. Vandværket råder over 4 kalkboringer med en samlet installeret pumpekapacitet der ligger 3 gange over det maximale døgnbehov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Affaldsdepot 19 Toldbodgade losseplads og depot 57 er beliggende i nærheden af kildepladsen. Risikoen for grundvandsforurening fra disse depoter er af amtet klassificeret som henholdsvis stor risiko og risiko. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Der er ikke stillet krav om ændringer på vandværket i den eksisterende plan. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er stort set opfyldt. Amtet har ligeledes bemærket, at der ikke bør indvindes fra boring fordi boringen er filtersat i både kalk og et øvre sandmagasin. Indvindingen fra det øvre sandmagasin er, efter amtets opfattelse, uheldig ved den aktuelle bymæssige placering. 86

89 Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens retningslinier: ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand sikre at vandværket er i stand til at forsyne forbrugere i tilfælde af kraftig luftforurening. Ved en eventuel nedlæggelse af en eller flere af vandværkets boringer bør erstatningsboringer udføres på en lokalitet uden risiko for grundvandsforurening fra punktkilder Energi Randers Vand Forsyningspligt Energi Randers Vand er et primærvandværk med forsyningspligt i det tilknyttede forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov Energi Randers Vand indvinder grundvand fra vandværkerne i Vilstrup, Bunkedal, Østrup Skov og Oust Mølle. Herfra distribueres vandet til forbrugerne i 8 trykzoner, figur 3.3. Trykzonerne Randers lavzone og Randers syd forsynes direkte fra henholdsvis Oust Mølle vandværk og Vilstrup vandværk medens de øvrige 6 trykzoner forsynes gennem pumpestationer installeret i forsyningsområdet. Til trykzone Randers højzone er endvidere forbundet et vandtårn med et volumen på m 3. Fra Oust Mølle vandværket pumpes vandet direkte til forbrugerne uden behandling, medens der på de øvrige 3 vandværker sker normal behandling i form af beluftning med efterfølgende filtrering i åbne sandfiltre. Den samlede kapacitet på de 4 vandværker er, under forudsætning af en timefaktor på 1,65 opgjort til i alt m 3 /døgn. Den samlede udpumpningskapacitet fra de 8 pumpestationer er opgjort til i alt m 3 /døgn. Ved pumpestationerne er installeret et samlet reservoir-volumen på m 3. Det samlede nuværende døgnbehov i forsyningsområdet er beregnet til m 3 /døgn svarende til 3,02 mio. m 3 /år. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen 2,99 mio. m 3 /år. Efter etablering af en ø250 mm PE pumpeledning under Randers Fjord har Energi Randers Vand en kapacitet og fleksibilitet, som muliggør forsyning overalt i kommunen. Ressourcer Energi Randers Vand råder over vandindvindingstilladelser på i alt 3,8 mio. m 3 /år, hvilket langt overstiger det fremskrevne vandbehov. Såfremt der, 87

90 mod forventning, skulle opstå behov for at øge denne indvinding, vurderes mulighederne, at være til stede. Energi Randers Vand har således en meget rigelig reserve indenfor den eksisterende tilladelse. Vandkvalitet Vandkvaliteten fra de 4 vandværker er generelt god. Der har dog været konstateret et forhøjet indhold af fluorid på kildepladsen ved Vilstrup vandværk. På kildepladsen ved Oust Mølle har der været konstateret et forhøjet nitratindhold og efter at en ny drikkevandsbekendtgørelse trådte i kraft i 2001 har vandet fra vandværket et iltindhold der ligger under den tilladte grænseværdi. De tidligere fluoridproblemer i Vilstrup stammer fra en kalkboring, som er væsentlig dybere end de øvrige boringer. Ved opblanding med de øvrige boringer kunne fluoridindholdet i det udpumpede vand holdes under drikkevandsgrænseværdien. Men fluoridindholdet er gennem de seneste år faldet, således at det i dag ikke er nødvendigt at blande vandet. Det vurderes, at vandkvaliteten generelt er god, at de konstaterede problemer ved Oust Mølle og Vilstrup er under kontrol og at problemerne forholdsvis let vil kunne løses. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I den eksisterende plan blev det overvejet, at etablere et beholderanlæg til opblanding af vandet fra de 10 boringer ved Oust Mølle, og derved sikre den bedst mulige vandkvalitet og kapacitet. placering af en dyb boring med eventuel filtersætning i flere niveauer opstrøms for Oust Mølle Kildeplads for at opnå en bedre monitering af de vandkvalitetstrusler, som kildepladsen muligvis står overfor. at placere fremtidige boringer ved Bunkedal Vandværk parallelt med fjorden for at minimere risikoen for saltvandsindtrængning. undersøgelser nord for Randers med henblik på etablering af et aflastningsvandværk undersøgelser ved Østrup Skov med henblik på vurdering af mulighe- derne for at øge indvindingen fra området. etablere boringer ved Vilstrup undersøge muligheden for en supplerende kildeplads syd for Vilstrup. Der er reserveret arealer til nye boringer ved Bunkedal Vandværk og mu- for at etablere en kildeplads syd for Vilstrup er ligheden undersøgt. 88

91 Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan I forbindelse med godkendelse af den eksisterende vandforsyningsplan har amtet stillet krav om at nitratudviklingen ved Oust Mølle Vandværk skulle holdes nøje under opsyn. Der er indenfor de seneste 10 år udført nitratana- lyser hvert kvartal. Gennemsnitsresultatet for de 10 boringer har ikke vist stigende tendenser, og målingerne har derfor ikke givet anledning til yderli- gere tiltag. Amtet har ligeledes stillet krav om, at alle anlæg inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er opfyldt for Oust Mølle, idet der ikke sker beluft- til ning af vandet fra dette anlæg. På Vilstrup, Bunkedal og Østrup Skov Vandværker kan råvandet pumpes udenom iltningstrappen og direkte rentvandsbeholderen. Dette gøres ved hjælp af ventilregulering. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværkerne (Vilstrup, Bunkedal og Østrup Skov) opfylder stort set alle krav i den reviderede plan. Med hensyn til Oust Mølle vandværk skal der for at opfylde planens krav: ved tegn på forøgelse af problemer med vandkvaliteten udarbejdes en detaljeret plan for løsning af problemerne. Behov for tiltag i kommende planperiode: Fra Oust Mølle Kildeplads indvindes ca. halvdelen af det vand der forbru- giver disse forureningsproblemer i grundvandet en indikation på at grund- ges i kommunen. Vandet fra kildepladsen har i en årrække haft et forhøjet, men stabilt, nitratindhold. Dertil er der konstateret pesticidforurening på 2 fællesvandforsyningsanlæg i oplandet til vandværket. Samlet set vandsressourcen er mindre godt beskyttet i oplandet til Oust Mølle. Der bør derfor udarbejdes en handlingsplan for beskyttelse af det aktuelle grund- vandsmagasin. Selv om Energi Randers råder over en meget stor forsyningskapacitet bør de decentrale anlæg bevares fordi dette minimerer følsomheden overfor eventuelle forureningsproblemer Kristrup forsyningsområde Forsyningspligt Kristrup Vandværk er primærvandværk med forsyningspligt i Kristrup pri- mære forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov 89

92 Vandværkets 2 anlæg på Asser Rigs Vej og Gl. Clausholmvej fremstår begge i særdeles god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er ca. 1/3 af anlæggets kapacitet. Værket har etableret nødforbindelse til Strømmen Vandværk. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværkets to anlæg råder over i alt 5 boringer med installerede pumpekapaciteter som ligger 4 gange over det maksimale døgnbehov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen nævner, at vandværkets anlæg på Gl. Clausholmvej under alle omstændigheder skal tages ud af drift pga. den nære beliggenhed til lossepladsen og andre mulige forureningskilder. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har i forbindelse med godkendelse af den eksisterende plan foreslået vandværket på Gl. Clausholmsvej nedlagt på grund af den dårlige tilstand og beliggenhed nær mange forureningskilder eller alternativt at renovere vandværket. Der er sket en renovering af vandværkets maskinelle installationer, således at disse fremstår i særdeles god stand, men der indvindes stadig vand fra de samme boringer. Vandværksbygningen er ligeledes renoveret og fremstår i særdeles god stand. Amtet har endvidere ønsket undersøgelser efter nye kildepladser i den sydlige del af forsyningsområdet, hvis vandbehovet skulle stige. Dette har imidlertid ikke været tilfældet. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om, at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværkerne opfylder alle krav i den reviderede plan Strømmen forsyningsområde 90

93 Forsyningspligt Strømmen Vandværk er primærvandværk med forsyningspligt i Strømmen primære forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov Vandværket er ombygget i 1999/2000 og fremstår i særdeles god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Den nuværende anlægskapacitet er langt større end dette behov. Der er etableret nødforbindelse til Kristrup og Vorup Vandværk. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværket råder over 3 boringer med en samlet installeret pumpekapacitet som ligger 2 gange over det maksimale døgnbehov. Vandværker har siden udarbejdelse af den eksisterende plan ladet udføre nye boringer, hvilket har forbedret vandkvaliteten væsentligt. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Vandværkets nye boringer indvinder grundvand fra kalken. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen påbød Strømmen, Vorup Enges og Tebbestrupkær vandværker at indlede forhandlinger om en sammenslutning af vandværkerne, hvilket er sket. Strømmen vandværk blev endvidere påbudt at gennemføre en vandindvindingsundersøgelse med henblik på at forbedre råvandskvaliteten. Denne undersøgelse er gennemført og nye boringer er etableret på en anden lokalitet med et tilfredsstillende resultat. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved sin godkendelse af den eksisterende plan noteret at vandværket havde planer om etablering af en ny kildeplads mod vest, som skulle nedbringe vandværkets daværende høje saltindhold. Planen blev senere modificeret pga. faldende vandbehov, men den reducerede plan er nu implementeret. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes idet vandet kan ledes udenom behandlingsanlægget og direkte til forbrugerne. 91

94 Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan Fyrrebakkens forsyningsområde Forsyningspligt Fyrrebakken Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Fyrrebakken sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Vandværket er som helhed betragtet i god tilstand. Der er i 1999/2000 foretaget en grundig renovering af vandværket. Fladbrovejens og Mosevængets vandværker er pr Og senest er H.C.Andersensvej Vandværk pr tilkoblet Fyrrebakkens Vandværk. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er væsentligt mindre end anlæggets max. forsyningskapacitet. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder dog kun over 1 boring. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Vandværkets boring indvinder dog grundvand fra et svagt beskyttet sandmagasin. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I den eksisterende vandplan er det bemærket at udførelse af supplerende boringer og etablering af nødvendige vandledninger planlægges. Den planlagte boring er ikke etableret. I planen blev vandværket pålagt forhandlinger med Fladbrovejens og Mosevænget vandværk om en sammenlægning. Denne sammenlægning er sket den Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har i forbindelse med godkendelsen bemærket, at vandkvaliteten på trods af de dårlige magasinforhold er god, men at der bør etableres en ekstra boring til større dybde, for at forbedre forsyningssikkerheden. Amtet har endvidere forslået at Mosevænget og Fladbrovejens Vandværk tilsluttes senere, hvilket skete

95 Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Følgende krav i den reviderede plan opfyldes ikke: Vandværksgrunden, hvor boring er placeret, er ikke indhegnet, men da boringen er placeret i aflåst bygning, vil der ikke blive stillet krav om indhegning. ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand Gimming forsyningsområde Forsyningspligt Gimming Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Gimming sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Dronningborg Vandværk. Anlægskapacitet og behov Vandværket er generelt i middel god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Vandværkets max. forsyningskapacitet er fuldt tilstrækkeligt til at dække det fremtidige behov. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkeligt til at dække det fremskrevne vandbehov. Vandværket råder over 2 boringer til 37 og 87 meters dybde, men anvender nu kun den dybeste boring, fordi der i 1996 blev konstateret BAM-forurening i den korte boring. Vandkvalitet Der er i 1996 konstateret et BAM-indhold på 2 µg/l fra vandværkets korte boring. Boringen har efterfølgende ikke været anvendt til vandindvinding. Kvaliteten af det til forbrugerne leverede vand er tilfredsstillende. Tidligere problemer med coliforme bakterier er løst, ved en mindre renovering af rentvandstanken i Opfyldelse af krav i eksisterende plan I den eksisterende plan er det angivet, at der er mistanke om en potentiel forurening af grundvandsmagasinet, hvorfor dette forhold burde underka- 93

96 stes en nærmere analyse. Det er endvidere angivet, at en supplerende boring bør etableres samt, at der er indikationer på et ekstraordinært stort ledningstab. Det blev endvidere konstateret at der i perioder var konstateret coliforme bakterier, men at tiltag til at forbedre forholdene var iværksat i Planen stillede krav om etablering af endnu en boring for supplering eller erstatning af den eksisterende boring. Denne boring er nu etableret. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan I forbindelse med godkendelse af den eksisterende plan har amtet bemærket at vandværket leverede vand med et kritisk nitratindhold og at en ny boring burde udføres opstrøms Gimming by. Amtet har endvidere ønsket indvindingstilladelsen justeret til det faktiske forbrug, og ønskede en nærmere undersøgelse af det store ledningstab. Indvindingstilladelsen er nu justeret til det faktiske forbrug. Det i 2003 beregnede ækvivalenshusstandsenhedsforbrug på 118 m 3 indikerer, at ledningstabet nu er acceptabelt. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om, at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: Vandværket skal, med mindre en tilfredsstillende forsyningssikkerhed er etableret på anden vis, have mindst 1 reserveboring. ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Dronningborg Vandværk Helsted forsyningsområde Forsyningspligt Helsted Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Helsted sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Anlægget fremstår i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er ca. det halve af anlæggets max. 94

97 forsyningskapacitet. Der er etableret nødforbindelse til Energi Randers Vand. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år, er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværket råder over 2 henholdsvis 35 og 70 meter dybe boringer, som indvinder fra et højtliggende kalkmagasin uden lerdække. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er efter ibrugtagning af en ny boring tilfredsstillende. I den korte boring er der dog siden 1996 påvist BAM-forurening i 4 prøver. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Der er i den eksisterende plan stillet krav om at vandværket, for at kunne bevares planlægningsperioden ud, skal gennemgå en gennemgribende renovering og udvidelse. Vandkvaliteten var ikke acceptabel og vandværket planlagde derfor en ny boring og råvandsledning. Hvis en ny egnet kildeplads blev fundet indenfor 4 år skulle vandværket og ledningsnettet renoveres. I modsat fald skulle forsyningen overgå til Randers Kommunale Værker. Det kan konstateres, at der er foretaget en maskinel renovering af anlægget og at en ny boring er udført. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved godkendelse af planen kommenteret at en ny boring har løst nitratproblemet, men blandingsforholdet mellem vandet fra den nye og den gamle boring bør tilrettelægges på en måde, så store udsving i vandværkets nitratindhold hindres. Amtet mente endvidere, at den gamle boring i så vid udstrækning som muligt, burde henstå som reserveboring. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes idet vandet kan ledes udenom behandlingsanlægget og direkte til rentvandsbeholderen, i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan Kondrup forsyningsområde Forsyningspligt 95

98 Kondrup Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Kondrup sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Vandværket er som helhed betragtet i middel-god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Anlæggets max. forsyningskapacitet er væsentlig større. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder kun over en enkelt boring. Vandkvalitet Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende, idet at drikkevandet har et forhøjet indhold af nitrit og ammonium,. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I planen er vandværket pålagt, at indlede forhandlinger med Randers Kommunale Værker om en overtagelse af forsyningsområdet. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. Såfremt forhandlinger med Energi Randers Vand vedrørende overtagelse af forsyningsområdet ikke fører til noget, skal vandværket, med mindre en tilfredsstillende forsyningssikkerhed er etableret på anden vis, etablere 1 reserveboring. ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand Råsted Centralvandværks forsyningsområde Forsyningspligt 96

99 Råsted Centralvandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Råsted sekundære forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov Anlægget fremstår i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er væsentlig mindre end anlæggets max. forsyningskapacitet. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværket råder over 2 boringer. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværkets boringer indvinder grundvand fra et højtliggende og dårligt beskyttet grundvandsmagasin. Vandkvalitet Der har siden 1996 været påvist BAM i koncentrationer på op til 26 ng/l fra begge vandværkets boringer. Vandkvaliteten er ikke helt tilfredsstillende, idet drikkevandets indhold af ilt ligger under den tilladte grænseværdi, derudover er der konstateret et nikkelindhold lige på drikkevandsgrænseværdien. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I den eksisterende vandplan er det angivet, at vandkvaliteten skulle holdes under nøje observation, navnlig hvad angår nitratudviklingen. Hvis nitratindholdet steg yderligere skulle kildepladsen flyttes. Vandværket er i planen pålagt sammenlægning med Råsted Vandværk, hvilket er sket. I planen er det bemærket, at der er indikationer på et ekstraordinært stort vandtab. Vandværkets nuværende husstandsenhedsforbrug indikerer dog, at vandtabet er nedbragt betydeligt. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er opfyldt, idet der ikke foretages beluftning af vandet på anlægget. Det er endvidere bemærket at indvindingstilladelsen bør justeres, hvilket er sket i 1995 og Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: 97

100 udarbejde detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand Sdr. Borup forsyningsområde Forsyningspligt Sdr. Borup Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Sdr. Borup sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Anlægget er i sin helhed betragtet i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er langt under anlægget max. forsyningskapacitet. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder over 2 boringer, som indvinder dels fra et sandmagasin og dels fra kalken. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen påbyder vandværket at etablere en ny boring med henblik på at nedbringe det forhøjede nitrat- og fluoridindhold. Denne boring er nu udført og viser et tilfredsstillende lavt nitrat- og fluoridindhold. Det er i den eksisterende plan fastlagt at forsyningen af området udbygges i takt med behovet. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ikke stillet særlige krav vedr. Sdr. Borup Vandværk. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan 98

101 Vandværket skal for at opfylde kravene i den reviderede plan: ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand Tebbestrup forsyningsområde Forsyningspligt Tebbestrup Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Tebbestrup sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Strømmen Vandværk. Anlægskapacitet og behov Anlægget fremstår i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er langt mindre end anlæggets max. forsyningskapacitet. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværket råder over 2 boringer. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende og overholder drikkevandsgrænseværdierne. Kloridindholdet ligger på mg/l, men er tilsyneladende stabilt. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Vandværket opfylder kravene i den eksisterende plan. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har gjort opmærksom på kloridproblematikken, som amtet mener skyldes optrængende saltvand i kalkmagasinet. Det er amtets opfattelse, at kloridproblematikken kun kan løses ved at indvinde grundvand fra en kortere boring filtersat i sand- gruslagene over kalken. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om, at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan 99

102 Tånum forsyningsområde Forsyningspligt Tånum Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Tånum sekundære forsyningsområde. Anlægskapacitet og behov Anlægget blev renoveret i 1992 og fremstår i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, mens den nuværende anlægskapacitet er af størrelsesordenen m 3 /år. Vandværkets kapacitet er dermed tilstrækkeligt til at dække det fremtidige behov. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder kun over en enkelt boring med en installeret pumpekapacitet som ligger 3 gange over det maksimale døgnbehov. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Vandværkets boring indvinder dog grundvand fra et kalkmagasin med ringe dæklag. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I forbindelse med udarbejdelse af den eksisterende vandplan blev det bemærket, at anlægget i bygningsmæssig henseende fremstår i mindre god stand, og bør underkastes en renovering. Denne renovering blev gennemført i 1992 ved opførsel af en ny bygning og et nyt filteranlæg. Endvidere blev det bemærket, at råvandets nitratindhold var højt og derfor burde nedbringes ved udførelse af en ny boring. Denne blev etableret i 1990 i et lavtliggende område udenfor byen med relativt dårlig beskyttelse af magasinet, men vandkvaliteten var god. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Følgende forhold opfylder ikke kravene i den reviderede plan: 100

103 Vandværkets areal med indvindingsanlæg, er ikke tilstrækkeligt indhegnet. En tilstrækkelig indhegning skal være etableret inden udgangen af Vandværket pålægges at fremkomme med en plan, der tilvejebringer en forsyningssikkerhed for vandværket. Planen skal indeholde en tidsplan. ved udvidelse af ledningsnettet arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand Vorup forsyningsområde Forsyningspligt Vorup Vandværk er sekundærvandværk med forsyningspligt i Vorup sekundære forsyningsområde. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Strømmen Vandværk. Anlægskapacitet og behov Vandværkets anlæg på både Saxofonvej og Kertemindevej fremstår i god stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er væsentligt under anlæggets max. forsyningskapacitet. Vorup Vandværk har tre nødforbindelser til Strømmen Vandværk. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse er på m 3 /år, hvilket er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. De to vandværker råder dog kun over en enkelt boring hver. Der forventes ikke, at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. Vandværkets boringer indvinder dog fra kalken på en lokalitet uden væsentlig beskyttende lerlag. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Der er i planen angivet at der sker udbygning af nødforbindelse til nabovandværker bl.a. Strømmen Vandværk. Der er etableret tre nødforbindelser til Strømmen. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er ikke opfyldt på de 2 vandværker. Men en planlagt renovering af vandværket på Saxofonvej vil gøre vandværket i stand til, at forsyne forbrugere i en nødsituation. Vand- 101

104 værket på Kertemindevej forventes nedlagt, og herefter råder vandværket kun over en boring. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan Bjergby forsyningsområde Forsyningspligt Bjergby Vandværk er tertiærvandværk. Vandværket har ingen forsyningspligt udover eksisterende forbrugere og nye forbrugere indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning, samt eventuelle enkeltliggende ejendomme med egen boring/brønd i umiddelbar nærhed af eksisterende forbrugere. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Vandværket er som helhed bedømt som værende i middel tilstand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er langt under anlægget max. forsyningskapacitet. Ressourcer Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder dog kun over en enkelt boring, som indvinder fra kalken. Vandkvalitet Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende idet, at der er konstateret et forhøjet indhold af arsen i drikkevandet, derudover har vandet fra vandværket et iltindhold der ligger under den tilladte grænseværdi. Opfyldelse af krav i eksisterende plan I planen er der stillet krav om at vandværket, sammen med det daværende Bjergby Nordre Vandværk, indleder forhandlinger med Randers Kommunale Værker om en overtagelse af vandværkets forsyningsområde. Dette er endnu kun sket for sidstnævnte vandværk. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om, at der skal meddeles vandindvindingstilladelse til vandværket efter ansøgning. Denne betingelse er nu opfyldt. Århus Amt har administrativt givet vandværket en vandindvindingstilladelse, efter vandforsyningslovens

105 Amtet har endvidere stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse opfyldes. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer Bjergbyparken forsyningsområde Forsyningspligt Bjergbyparkens Vandværk defineres som et tertiærvandværk. Vandværket har ikke forsyningspligt udover de allerede tilsluttede kolonihaver. Udvidelse af forsyningen til nye ejendomme vil kunne ske, hvis det efter kommunens skøn er den mest hensigtsmæssige løsning. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Vandværket er som helhed betragtet i middel stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Vandværket råder over 2 boringer, som begge indvinder fra kalken. Vandkvalitet Der er påvist pesticidet pirimicarb i en af vandværkets boringer, men vandkvaliteten er ellers tilfredsstillende. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen stiller ikke specifikke krav til vandværket, men nævner at det, i tilfælde af behov for en større renovering, kan overvejes om forsyningen bør overgå til Randers Kommunale Værker. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at vandværket skal meddeles vandindvindingstilladelse efter ansøgning, hvilket er sket. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle anlæg inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af 103

106 kraftig luftforurening. Denne betingelse kan opfyldes ved at stoppe beluftningskompressoren til trykfilteranlægget i en evt. nødsituation. Opfyldelse af krav i revideret plan Anlægget forsyner udelukkende et haveselskab. Der stilles derfor ikke krav om nødforbindelse til nabovandværk Eriksborg forsyningsområde Forsyningspligt Eriksborg Vandværk defineres som et tertiærvandværk. Vandværket har ingen forsyningspligt udover eksisterende forbrugere og nye forbrugere indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning, samt eventuelle enkeltliggende ejendomme med egen boring/brønd i umiddelbar nærhed af eksisterende forbrugere. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Energi Randers Vand. Anlægskapacitet og behov Vandværket er i middel stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er langt mindre end anlægget max. forsyningskapacitet. Ressourcer Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder. Vandværket råder kun over en enkelt boring, som indvinder fra et sandmagasin. Vandkvalitet Der er i 1999 påvist BAM i en koncentration på 40 ng/l. Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende idet vandets indhold af nitrit ligger over grænseværdien, derudover har vandet et iltindhold der ligger under det tilladte. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Det er i planen bemærket, at vandværket opererer uden vandindvindingstilladelse. Dette er ikke længere tilfældet. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om, at der skal meddeles vandindvindingstilladelse til vandværket efter ansøgning. Denne betingelse er nu opfyldt. Århus Amt har administrativt givet vandværket en vandindvindingstilladelse, efter vandforsyningslovens

107 Amtet har endvidere stillet krav om, at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er opfyldt idet vandet pumpes direkte til forbrugerne uden behandling. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer Trustrup forsyningsområde Forsyningspligt Trustrup Vandværk defineres som et tertiærvandværk. Vandværket har ikke forsyningspligt udover eksisterende forbrugere og nye forbrugere indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning, samt eventuelle enkeltliggende ejendomme med egen boring/brønd i umiddelbar nærhed af eksisterende forbrugere. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Sdr. Borup Vandværk. Anlægskapacitet og behov Vandværket er i middel - dårlig stand. Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3, hvilket er væsentlig mindre end anlæggets max. forsyningskapacitet. Ressourcer Vandværkets nuværende indvindingstilladelse på m 3 /år er tilstrækkelig til at dække det fremtidige behov. Der forventes ikke at være problemer med at indvinde de fremskrevne vandmængder se dog vandkvalitet. Vandværket råder kun over en enkelt boring, som indvinder fra kalken. Vandkvalitet Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende. Fluoridindholdet har siden 1975 ligget over drikkevandsgrænseværdien. Vandværket har i 1983 søgt dispensation til at anvende vand med et fluoridindhold over drikkevandsgrænseværdien. Vandværket har desuden problemer med, at overholde grænseværdierne for ammonium, jern og ilt, og der er i 1999 konstateret MCPP i boring på 10 ng/l. Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen påbød vandværket, efter en nærmere undersøgelse af fluoridkoncentrationernes vertikale fordeling i områdets boringer, at overveje etablering af en ny boring eller at indgå i et samarbejde med Ølst Vandværk om et nyt vandværk. 105

108 Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har gjort opmærksom på, at betingelserne for vandindvinding i Trustrup/Ølst området er yderst problematiske dels fordi det dybtliggende kalkmagasin er salt- og fluoridpåvirket, dels fordi der ikke findes vandførende sandlag af betydning over kalken. Endvidere finder amtet, at recipienthensyn og en eventuel udvidelse af flyveaskedepotet ved Robdrup er begrænsende faktorer. Amtet mener derfor, at mulighederne for at forsyne området fra andre kildepladser bør overvejes. Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse er opfyldt fordi vandet pumpes direkte til forbrugerne uden behandling. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket skal for at opfylde planens krav: udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer Ølst forsyningsområde Forsyningspligt Ølst Vandværk defineres som et tertiærvandværk. Ølst Vandværks forsyningsområde omfatter Damkærområdet, hvor flere ejendomme har vandkvalitetsproblemer. Desuden har vandværket forsyningspligt overfor eksisterende forbrugere og nye forbrugere indenfor kommuneplanens landsbyafgrænsning, samt eventuelle enkeltliggende ejendomme med egen boring/brønd i umiddelbar nærhed af eksisterende forbrugere. Hvis vandværket nedlægges overtages forsyningen af Sdr. Borup Vandværk. Behov Det fremskrevne vandbehov i 2023 er af størrelsesordenen m 3. Ressourcer Vandværkets har ingen indvindingstilladelse. Men har indgået en kontrakt med Sdr. Borup Vandværk om levering af op til m 3 vand årligt. Vandkvalitet Vandkvaliteten er tilfredsstillende. 106

109 Opfyldelse af krav i eksisterende plan Planen påbød vandværket at etablere en prøveboring mellem Damkær og Birkholm samt at gennemføre en geofysik kortlægning af salt-/ferskvandgrænsen i området. Opfyldelse af amtets krav ved godkendelse af eksisterende plan Amtet har ved planens godkendelse stillet krav om at alle vandværker inden udgangen af 1998 skulle være i stand til at forsyne forbrugere selv i tilfælde af kraftig luftforurening. Denne betingelse opfyldes, dog under forudsætning af at Sdr. Borup Vandværk kan levere vandet. Opfyldelse af krav i revideret plan Vandværket forudsættes i fornødent omfang at indgå i en samlet løsning af vandkvalitetsproblemerne i området mellem Sdr. Borup og Trustrup. 107

110 9.5 Resume af fremtidig struktur Vandforsyning Kategori Indv. tillad. m 3 x 1000 Indvinding m 3 x 1000 Prognose m 3 x Energi Randers Primær - Vilstrup Bunkedal Østrup Skov Oust Mølle Bemærkninger og krav i den reviderede vandforsyningsplan For Oust Mølle vandværk skal der for, at opfylde planens krav udarbejdes en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer vedrørende manglende ilt i drikkevandet. Der bør endvidere udarbejdes en handlingsplan for beskyttelse af grundvandsmagasinet. Strømmen Primær Vandværket opfylder alle krav i den reviderede plan. Dronningborg Primær Ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejde for, at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Derudover skal det sikres, at vandværket er i stand til at forsyne forbrugere i tilfælde af kraftig luftforurening. Kristrup Primær Vandværket opfylder alle krav i den reviderede plan. Vorup Sekundær Vandværket opfylder alle krav i den reviderede plan. Helsted Sekundær Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan. Råsted Centralvandværk Sekundær Der skal udarbejde detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. Og ved udvidelse af ledningsnettet arbejdes for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Tebbestrup Sekundær Vandværket opfylder kravene i den reviderede plan. Tånum Sekundær Inden udgangen af 2006 skal der være etableret en tilstrækkelig indhegning omkring vandværkets areal med indvindingsanlæg. Vandværket pålægges at fremkomme med en plan, der tilvejebringer en forsyningssikkerhed for vandværket. Planen skal indeholde en tidsplan. Og ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejdes for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Fyrrebakken Sekundær Da vandværkets boring er placeret i en aflåst vandværksbygning stilles der ikke krav om indhegning. Ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Sdr. Borup Sekundær Ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejde for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Gimming Sekundær Vandværket skal, med mindre en tilfredsstillende forsyningssikkerhed er etableret på anden vis, have mindst 1 reserveboring. Og ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejdes for at etablere nødforbindelse til Dronningborg Vandværk. Kondrup Sekundær Der skal udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. Såfremt forhandlinger med Energi Randers Vand vedrørende overtagelse af forsyningsområdet ikke fører til noget, skal vandværket, med mindre en tilfredsstillende forsyningssikkerhed er etableret på anden vis, etablere 1 reserveboring. Ved udvidelse af ledningsnettet skal der arbejdes for at etablere nødforbindelse til Energi Randers Vand. Bjergby Tertiær Der skal udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. Bjergbyparken Tertiær Der stilles ikke krav om nødforbindelse til nabovandværk. Eriksborg Tertiær Der skal udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. 108

111 Indvinding m 3 x 1000 Prognose m 3 x 1000 Trustrup Tertiær Der skal udarbejde en detaljeret plan for løsning af vandværkets vandkvalitetsproblemer. Ølst Tertiær * 4 4 Vandværket forudsættes i fornødent omfang at indgå i en samlet løsning af vandkvalitetsproblemerne i området mellem Sdr. Borup og Trustrup. *Købt ved Sdr. Borup Vandværk 109

112 10. Referencer /1/ Krüger A/S, dec Vandplan for Randers kommune. Status Område II. /2/ Krüger A/S, jan Vandplan for Randers kommune. Bilag, vandindvinding. /3/ Krüger A/S, Vandplan for Randers kommune. Vandbehov og vandindvinding. Område II. /4/ Krüger A/S, mar Vandplan for Randers kommune. Oplæg til fremtidig forsyningsstruktur. Område II. /5/ Krüger A/S, nov Vandplan for Randers kommune. Status Område I. /6/ Krüger A/S, nov Vandplan for Randers kommune. Vandbehov og vandindvinding. Område I. /7/ Krüger A/S, apr Vandplan for Randers kommune. Oplæg til fremtidig forsyningsstruktur. Område I. /8/ Krüger A/S, nov Vandplan for Randers kommune. Vandforsyningsstrukturplan Område II. /9/ Krüger A/S, okt Vandplan for Randers kommune. Vandforsyningsstrukturplan Område I. /10/ Krüger A/S, Vandindvindingsundersøgelse i kommunens sydøstlige del. /11/ DGU / Randers kommune, Undersøgelse om vandindvinding. /12/ I. Krüger A/S, Hydrogeologisk kortlægning af Randers kommune. /13/ I. Krüger A/S, Prøvepumpning af boringer ved Vilstrup Vandværk i forbindelse med etablering af anlægget. /14/ DGU, Hydrogeologiske undersøgelser i forbindelser med overvejelser omkring varmtvandslagring i Randers området. /15/ I. Krüger A/S, Prøvepumpningsundersøgelse ved Haslund Vandværk. /16/ Krüger A/S, Beskrivelse af hydrogeologiske forhold og vandkvalitetsproblemer i Randers kommune. /17/ Århus Amt, Forureningsundersøgelse ved Suderholm Losseplads. /18/ Tage Sørensen A/S, Vandindvindingsundersøgelse ved Strømmen Vandværk. /19/ Århus Amt, Miljøkontoret, Grundvandssænkningsundersøgelser ved Renseanlæg Syd. /20/ Århus Amt, Miljøkontoret, Detaljeret beskrivelse af de hydrogeologiske forhold i den centrale del af Randers kommune. /21/ Dansk Geofysik, juli Geofysisk kortlægning i området sydvest for Randers. 110

113 /22/ WaterTech a/s, sept Slæbegeoelektrik-kortlægning sydøst for Randers. Datarapport. /23/ WaterTech a/s, okt TEM-kortlægning, Randers sydøst. Datarapport. /24/ Stadsingeniørforeningen og Dansk vandteknisk Forening. Vandforsyningsstatistikken for perioden /25/ Århus Amt, Godkendelse af vandforsyningsplan for Randers kommune. /26/ Århus Amt, Affaldsdepoter /27/ Århus Amt, Affaldsdepoter /28/ Århus Amt, Grundvandsplan /29/ Randers kommune, Kommuneplan. Hovedstruktur og lokalplanrammer. /30/ Randers kommune, Befolkningsprognose og boligprogram. /31/ Specialerapport, august 1999, Aarhus Universitet. Hydrogeologisk grundvandsmodellering og stoftransport i en kalkaquifer - nord for Randers. 111

114 Maj 2005 Appendix I Bestemmelse af et forsyningsanlægs forsyningsevne Side: 1 Bestemmelse af et forsyningsanlægs forsyningsevne Helt generelt kan siges, at et vandforsyningsanlægs forsyningsevne er bestemt af : Indvindingsanlæggets kapacitet Vandbehandlingsanlæggets kapacitet Rentvandspumpernes kapacitet Rentvandsreservoirernes rumfang Rørledningsnettets vandføringsevne under de givne indpumpningstryk Endvidere vil forsyningsområdets forbrugsmønster, d.v.s. forhold mellem maxforbrug og middelforbrug, være bestemmende for størrelsen af det største døgnforbrug og årsforbrug, som et givet anlæg kan tilfredsstille. Følgende bogstavsymboler og definitioner anvendes: Å = Vandforbrug pr. år C = Vandbehandlingskapacitet (m 3 /døgn) = 16 x filterkapaciteten pr. time D mid = Middelvandforbrug pr. døgn = Å / 365 døgn D max = K x D mid, hvor 1,4 < K < 2 H mid = Middelvandforbrug pr. time, i et døgn med max. forbrug = D max / 24 timer H max = 1,65 x H mid (jf. figur 1) H max = 2,4 x H mid (jf. figur 2) R = Rentvandsreservoirvolumen (rentvandstanke + vandtårne + højdebeholdere) i m 3 På figur 3 er vist en kurve over sammenhængen mellem et anlægs maksimale forsyningskapacitet pr. døgn (F), vandbehandlingskapacitet pr. døgn (C), og det samlede rentvandsreservoirvolumen (R). Kurven for C>F er baseret på det forbrugsmønster, der er vist på figur 1 og 2. For C<F gøres den antagelse, at vandforsyningen bør kunne tilfredsstille 4 på hinanden følgende største døgnforbrug. Sker der ingen behandling af vandet, sættes vandbehandlingskapaciteten = råvandspumpekapaciteten. Findes vandtårne og evt. flere vandværker benyttes : R C = R(rentvandsbeholder) + R(vandtårn) C

115 Maj 2005 Appendix I Bestemmelse af et forsyningsanlægs forsyningsevne Side: 2 1,8 Større vandforsyning Figur 1 1,6 1,4 Timefaktor [Ft] 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Klokkeslæt Forventet forbrugsmønster for større vandforsyning 2,50 Mindre vandforsyning Figur 2 2,00 Timefaktor [Ft] 1,50 1,00 0,50 0, Klokkeslæt Forventet forbrugsmønster for mindre vandforsyning

116 Maj 2005 Appendix I Bestemmelse af et forsyningsanlægs forsyningsevne Side: 3 1,4 F/C Figur 3 1,2 1,0 Større by med industri Mindre by uden industri 0,8 0,6 0,4 F = Max. Forsyningskapacitet (m3/døgn) C = Vandbehandlingskapacitet (m3/døgn) R = Rentvandsreservoirvolumen (m3) 0,2 0,0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 R/C Noter : Kurven for C F (større by med industri) er baseret på et forbrugsmønster som vist på figur 1 Kurven for C < F (mindre by uden industri) er baseret på den antagelse, at vandforsyningen skal kunne tilfredsstille 4 på hinanden følgende max. døgnforbrug. Sammenhæng mellem vandbehandlingskapacitet, reservoirvolumen og max. forsyningskapacitet.

117

118 Maj 2005 Appendix II Drikkevandskriterier Side: 1 Kvalitetskrav til drikkevandets hovedbestanddele Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Værdi ved afgang fra vandværk Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane Farve mg Pt/l Turbiditet FTU 0,3 1 1 Lugt Smag Subjektiv bedømmelse Temperatur ºC ph 7-8,5 7-8,5 7-8,5 Ledningsevne ms/m >30 >30 >30 NVOC mg C/l Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Hårdhed, total ºdH Natrium mg Na/l Kalium mg K/l Ammonium mg NH 4 /l 0,05 0,05 0,05 Jern mg Fe/l 0,1 0,2 0,2 Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 0,05 Bikarbonat mg HCO 3 /l >100 >100 >100 Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l Nitrit mg NO 2 /l 0,01 0,1 0,1 Totalt fosforindhold mg P/l 0,15 0,15 0,15 Fluorid mg F/l 1,5 1,5 1,5 Ilt mg O 2 /l >5 Aggressiv kuldioxid mg CO 2 /l Svovlbrinte mg H 2 S/l 0,05 0,05 0,05 Metan mg CH 4 /l 0,01 0,01 0,01 Kvalitetskrav til mikrobiologiske parametre Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Værdi ved afgang fra vandværk Værdi ved indgang til ejendom Coliforme bakterier Pr. 100 ml i.m. i.m. Escherichia coli (E. coli) Pr. 100 ml i.m. i.m. Kimtal ved 37 C Pr. ml 5 20 Kimtal ved 22 C Pr. ml Enterokokker Pr. 100 ml i.m. i.m. Clostridium perfringens, herunder sporer Pr. 50 ml i.m. i.m. i.m.: ikke målelig

119 Maj 2005 Appendix II Drikkevandskriterier Side: 2 Kvalitetskrav til uorganiske sporstoffer Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Værdi ved indgang til ejendom Værdi ved forbrugers taphane Aluminium µg Al/l Antimon µg Sb/l 2 5 Arsen µg As/l 5 10 Barium µg Ba/l Bly µg Pb/l 5 10 Bor µg B/l Cadmium µg Cd/l 2 5 Krom µg Cr/l Cyanid µg CN/l Kobber µg Cu/l Kviksølv µg Hg/l 1 1 Nikkel µg Ni/l Selen µg Se/l Sølv µg Ag/l Tin µg Sn/l Zink µg Zn/l Halogenholdige omdannelsesprodukter Chlorit µg ClO - 2 /l Chlorat µg ClO - 3 /l Sum af chlorit og chlorat µg/l Bromat µg BrO 3 /l Radioaktivitetsindkatorer Tritium Bq/l Total indikativ dosis msv/år 0,1 0,1

120 Maj 2005 Appendix II Drikkevandskriterier Side: 3 Kvalitetskrav til organiske mikroforureninger Parameter Klorholdige opløsningsmidler afgang fra vandværk ug/l Vandkvalitetskrav, værdi ved indgang til ejendom µg/l forbrugers taphane µg/l Flygtige organiske klorforbindelser Sum af flygtige organiske klorforbindelser Vinylchlorid 0,3 0,3 0,5 Chlorbenzener mono-, di- og tri Sum af trihalomethaner Indhold i olieprodukter Alkylbenzener Benzen Naftalen Methyl-tertiær-butylether MTBE ,2-dibromethan 0,01 0,01 0,01 Total olie PAH forbindelser Fluoranthen 0,1 0,1 0,1 Benzo(a)pyren 0,01 0,01 0,01 Sum af benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen 0,1 0,1 0,1 og indeno(1,2,3-cd)pyren Pesticider Aldrin, dieldrin, heptachlor, heptachlorepoxid 0,03 0,03 0,03 Andre pesticider 0,1 0,1 0,1 Sum af alle pesticider 0,5 0,5 0,5 Fenoler Sum af octylphenol og nonylphenol Øvrige fenoler 0,5 0,5 0,5 Klorfenoler Pentachlorphenol 0,01 0,01 0,01 Øvrige klorfenoler 0,1 0,1 0,1 Phthalater Di-ethyl-hexyl-phthalat (DEHP) Sum af øvrige phthalater Detergenter Anioniske detergenter Materiale monomerer Acrylamid 0,1 0,1 0,1 Acrylonitril 0,05 0,05 0,1 Epichlorhydrin 0,1 0,1 0,1 Formaldehyd Styren 0,2 0,2 1 Vinylchlorid 0,3 0,3 0,5

121

122 maj 2005 Appendix III Diagramsignaturer Side: 1 Diagramsignaturer:

123

124 ISBN: