Struktur af Vandforsyningsplan 2013

Transkript

1 Struktur af Vandforsyningsplan Baggrund 1.1. Udarbejdelse, offentlig høring og godkendelse 1.2. Grundlag for planlægningen Kommuneplan Klima, natur og miljøpolitikken Vandplaner Vandhandleplan Indsatsplaner 1.3. Opbygning af vandforsyningsplanen 2. Plan 2.1. Forsynings- og indvindingsstruktur 2.2. Forsyningsområder 2.3. Forsyningssikkerhed 2.4. Drikkevandssikkerhed 2.5. Lokalisering af nye kildepladser 3. Status og forudsætninger 3.1. Eksisterende forsyningsstruktur 3.2. Almene vandværker Indvindingskapacitet Anlægskapacitet og forsyningsevne Anlægskvalitet Forsyningssikkerhed 3.3. Distributionsvandværker 3.4. Andre forsyningsanlæg Ikke-almene vandværker Større enkeltanlæg Enkeltanlæg 3.5. Bilag 4. Status for dit vandværk

2 1.1 Udarbejdelse, offentlig høring og godkendelse, samt miljøvurdering Vandforsyningsplan 2013 for Randers Kommune er udarbejdet efter regler i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009 med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning af 21. december Kommunens statusbeskrivelse for det enkelte vandværk og aktuelle problemstillinger i planlægningen har været drøftet med vandværkerne og Vandråd Randers i efteråret Plancher fra kommunens oplæg på dialogmøder med vandværkerne kan læses her. Forslaget er godkendt på mødet den 14. marts 2013 i byrådets udvalg for Miljø og teknik. Efter godkendelsen fremlægges forslaget i offentlig høring i 8 uger indtil den 13. maj I høringsperioden modtager Randers Kommune gerne synspunkter og rettelser til forslaget. Kommunen vil i samarbejde med vandværkerne søge afklaret enkelte detaljer vedrørende afgrænsning af forsyningsområderne. Den endelige godkendelse af forslaget med eventuelle ændringer forventes at kunne ske på byrådets møde den 17. juni Den endelige vedtagelse kan ikke påklages. Miljøvurdering Randers Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplanen foretaget en screening af, om Forslag til vandforsyningsplan 2013 medfører væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen er fortaget efter reglerne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Konklusionen på screeningen er, at planforslaget ikke vurderes at påvirke miljøforhold væsentligt, hvorfor der ikke skal foretages en miljøvurdering af planforslaget. Miljøscreeningen af Forslag til Vandforsyningsplan 2013 bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside sammen med forslaget til vandforsyningsplan Side 1

3 1.2.1 Kommuneplan 2009 Ifølge Kommuneplan 2009 for Randers Kommune er det byrådets mål at beskytte grundvands- og drikkevandsressourcerne i den fysiske planlægning. Ved planlægning af byudvikling skal der tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet. Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved udpegningen af de fremtidige byvækstområder er det tilstræbt, at der ikke udpeges mulige byvækstområder der, hvor den naturlige beskyttelse i form af lerlag over grundvandsmagasinerne er dårligst. Men en fuldstændig adskillelse har ikke været mulig, ligesom det ikke er alle steder, der foreligger viden om den naturlige beskyttelse. Før der udlægges arealer til byformål inden for disse områder med ubeskyttede, vigtige drikkevandsressourcer, skal der foretages en konkret vurdering med henblik på at afklare, hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser mv. bedst kan tages hensyn til grundvandsressourcen. Heri skal indgå en vurdering af mulighederne for alternative byvækstretninger, den naturlige beskyttelse af grundvandet i de enkelte delområder og mulighederne for at undgå, kontrollere og afværge en forurening. Kort Byvækstområder og områder med særlige drikkevandsinteresser. Randers kommune vil administrerer efter retningslinjerne fra den tidligere regionplan 2005 for Århus amt indtil de nye vandplaner er vedtaget og retsgyldige. Se retningslinje 5.1 i Kommuneplan Med hensyn til vedtagelse af statens vandplaner og kommunens vandhandleplan henvises til afsnit Et forslag til Kommuneplan 2013 er i offentlig høring og forventes vedtaget i løbet af Vandforsyningsplanen må ikke være i modstrid med de mål og rammer, der er fastsat i kommuneplanen Side 1

4 1.2.1 Kommuneplan 2009 Kort Kommuneplanens byvækstområder og områder med særlige drikkevandsinteresser Side 2

5 1.2.2 Klima, natur og miljøpolitikken Klima, natur og miljøpolitikken Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne er der udarbejdet 13 visionspolitikker, hvoraf én omhandler klima, natur og miljø. Visionspolitikken for klima, natur og miljø for perioden 2013 til 2017 er under politisk behandling og forventes vedtaget endeligt i byrådet medio Politikken tager afsæt i fire politiske visioner, som Byrådet har formuleret for klima, natur og miljø. Forsyning med drikkevand og grundvandsbeskyttelse er indeholdt i vision 2. Vision 2 Randers Kommune har etableret skove og vådområder. De nye skovområder bidrager til beskyttelse af drikkevand, forbedring af landskabets grønne forbindelser og etablering af attraktive og rekreative områder for borgerne. Med hensyn til drikkevand er der i vision 2 angivet følgende: Vi passer på drikkevandet Kvaliteten af drikkevandet har afgørende betydning for vores sundhed. Alle skal derfor sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet, baseret på uforurenet grundvand. Drikkevandet indvindes i dag fra grundvandet og kan drikkes uden videregående rensning. Men rent drikkevand er ikke en selvfølge i fremtiden. Grundvandet er sårbart og trues af forurening fra menneskeskabte aktiviteter. Det kan blandt andet være nitratforurening fra gødskning af landsbrugsjord, forurening af sprøjtegifte fra husholdninger og landbrug eller forurening fra gamle industrigrunde. Det kræver derfor fortsat fokus og en øget indsats at sikre tilstrækkelige mængder drikkevand af høj kvalitet baseret på rent og urenset grundvand. Det vil vi: Vi gennemfører planlægning og indsatser for at beskytte og sikre rent drikkevand. Det sker blandt andet i samarbejde med Naturstyrelsen, vandværkerne og jordbrugserhvervet. Typiske indsatser kan være reduceret gødnings- og pesticidforbrug, braklægning eller skovrejsning. Vi udarbejder i 2013 en samlet vandforsyningsplan for Randers Kommune. Heri skal vandforsyningsstrukturen fastlægges. Det kortlægges, hvilke områder i kommunen, der skal forsynes fra enkelte vandforsyningsanlæg. Vi undersøger vandkvaliteten ved de 650 enkelte vandforsyningsanlæg i Randers Kommune. Ved utilfredsstillende vandkvalitet stilles krav om etablering af anden vandforsyning Side 1

6 1.2.3 Vandplaner I medfør af miljømålsloven har de statslige miljøcentre udarbejdet vandplaner. Planerne blev endeligt vedtaget ultimo 2011, men skal på grund af en klage til Miljø- og Naturklagenævnet igennem en fornyet offentlighedsperiode i foråret Planerne fastlægger mål for de forskellige vandforekomster med det overordnede mål at opnå "god økologisk tilstand" i "God økologisk tilstand" omhandler både kvantitative og kemiske forhold. I vandplanerne er fastsat følgende målsætninger for grundvand: Grundvandsstanden må kvantitativt ikke være påvirket af menneskeskabte ændringer så: tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål, der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder, og der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten. Miljømålene for grundvandsforekomsternes kemiske tilstand er, at den elektriske ledningsevne ikke indikerer saltvandspåvirkning eller anden påvirkning, kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU-lovgivning ikke overskrides, tilknyttede vandområder kan opnå deres miljømål, der ikke kan ske betydende forringelser af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområder, og der ikke kan ske en betydende skade på terrestriske naturtyper, der afhænger direkte af grundvandsforekomsterne. Vandplanerne fastlægger blandt andet følgende prioritering af ressourcen: 1. Drikkevandsformål 2. Tilstanden i vandløb, søer, enge og moser 3. Markvandingsformål Vandforsyningsplanen skal være i overensstemmelse med vandplanerne Side 1

7 1.2.4 Vandhandleplaner Vandkvaliteten i Danmark skal forbedres i henhold til EU- direktiver. Den nødvendige indsats beskrives i de statslige vandplaner. Kommunen har i 2012 udarbejdet en vandhandleplan, som beskriver, hvor og hvornår kommunen realiserer de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Planerne blev endeligt vedtaget ultimo 2011, men skal på grund af en klage til Miljø- og Naturklagenævnet igennem en fornyet offentlighedsperiode i foråret I statens vandplan er der for Randers Kommune ikke anført supplerende indsatser for grundvand, jf. vandplanerne afsnit 1.3. I 1. vandplanperiode er kravene til grundvandets kvantitative tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne og der stilles således ikke krav til vandindvinding i denne planperiode, jf. vandplanerne afsnit I vandløbsoplande, hvor der er ringe kvantitativ tilstand som følge af vandindvinding, vil Staten frem mod næste vandplan foretage en nærmere vurdering af behovet for en indsats for at reducere eller flytte indvindingen af grundvand. Dette kan betyde, at der på sigt skal reduceres eller flyttes på indvindingen af grundvand. I planperioden skal Randers Kommune meddele tilladelse til indvinding af grundvand til ca. 50 vandværker og ca. 50 markvandingsanlæg. Vandplanens virkemidler til at opnå god kvantitativ tilstand: Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Der skal ikke iværksættes en indsats i relation til grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper. I 1. vandplanperiode er kravene til grundvandets kemiske tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne, jf. vandplanerne afsnit Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning Side 1

8 1.2.5 Indsatsplaner I henhold til vandplanerne skal der udpeges områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indenfor OSD og vandværkers indvindingsoplande skal kommunen udpege områder på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). For at sikre beskyttelsen af grundvandet indenfor disse områder, skal der udarbejdes indsatsplaner, der beskriver, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre, at der kan indvindes rigeligt grundvand af en tilfredsstillende kvalitet. I Randers Kommune er der udlagt fire områder med særlige drikkevandsinteresser og adskillige indvindingsoplande til almene vandforsyninger, der ligger uden for disse. Randers Kommune har i 2012 ikke påbegyndt indsatsplanlægningen, da planlægningen afventer resultatet af statens grundvandskortlægning. Det første kortlagte område forventes afsluttet i Når statens grundvandskortlægning for interesseområderne foreligger, vil Randers Kommune iværksætte en indsatsplanlægning for at beskytte og sikre rent drikkevand. Indsatsplanlægningen vil blive iværksat og prioriteret i den samme rækkefølge som statens grundvandskortlægning bliver afrapporteret i. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vurderes behovet for udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Side 1

9 1.3 Opbygning af vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen er delt i 5 dele: "Plan" som udlægger rammerne indenfor hvilke, den fremtidige forsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Plandelen er bygget op omkring en række fokusområder, som er: o Forsynings- og indvindingsstruktur o Forsyningsområder o Forsyningssikkerhed o Drikkevandssikkerhed o Lokalisering af nye kildepladser Til hvert fokusområde er der knyttet målsætninger, som ønskes realiseret i planperioden. For at realisere målsætningerne er der til hvert fokusområde opstillet en række retningslinjer. Retningslinjerne i vandforsyningsplanen udgør administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen på vandforsyningsområdet. "Status- og forudsætninger" som bl.a. beskriver eksisterende forhold for de almene vandværker, enkeltanlæg, vandforbrug, grundvandsressourcen og grundvandsbeskyttelsen. "Bilag" som bl.a. indeholder notater om principper for vurdering af vandværkerne. "Kort" som bl.a. fastlægger de almene vandværkers forsyningsgrænser. Status for dit vandværk som indeholder en statusbeskrivelse med vurdering for det enkelte almene vandværk Side 1

10 2.1 Forsynings- og indvindingsstruktur Målsætninger For at udnytte grundvandsforekomsterne optimalt, skal vandforsyningen i det omfang, det er hensigtsmæssigt, bygge på en decentral struktur. Vandindvindingen skal ske spredt for at sikre forsyningssikkerhed og naturinteresser. Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige. Retningslinjer Indvinding til drikkevand skal i videst muligt omfang ske fra områder med særlige drikkevandsinteresser. Grundvandsressourcen skal udnyttes således, at negative effekter på vandkvalitet, vådområder og recipienter minimeres. Indvindingstilladelser gives kun til et acceptabelt vandforbrug for at minimere svind og overforbrug. Ledningsnettet skal udbygges med henblik på at kunne forsyne alle fremtidige forbrugere af drikkevand i forsyningsområdet. Redegørelse Vandforsyningen i kommunen varetages af vandværker og distributionsselskaber samt et stort antal enkeltanlæg af varierende størrelse. Se tabel Oppumpet vandmængde er angivet omtrentligt ud fra indberettede tal for Anlægstype Antal Indvinding m 3 Almene vandværker Distributionsselskaber 7 Ikke-almene fællesvandværker Enkeltanlæg ca. 650 Industri Landbrug Gartnerier og planteskoler Idrætsanlæg Øvrige anlæg Tabel Antal vandværker og enkeltanlæg med oppumpet vandmængde fordelt på anlægstype Vandværkernes størrelsesfordeling er illustreret i diagram og vandværker ligger over eller tæt på vandsektorlovens størrelsesgrænse på m 3 leveret vand pr. år og disse vandværker indvinder 61 % af den samlede mængde vand indvundet af almene vandværker. 15 vandværker har en indvinder mellem og m3 vand pr. år. De indvinder 25 % af den samlede mængde. Næsten halvdelen af vandværkerne indvinder mindre end m3 vand pr. år, og deres indvinding udgør kun 3 % af den samlede mængde Side 1

11 2.1 Forsynings- og indvindingsstruktur Antal vandværker Mindre end m m m m m m m3 Større end m3 Diagram Antal vandværker og oppumpet vandmængde Oppumpet vandmængde 1% 2% 61% 11% 25% Mindre end m m m m m m m3 Større end m3 Diagram Oppumpet vandmængde og størrelse af vandværker Den fremtidige forsyning med drikkevand i Randers Kommune skal baseres på decentralt placerede, almene Vandværker suppleret med enkelte ikke-almene vandværker. En decentral indvinding reducerer påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, hvorved indvirkningen på natur- og vådområder minimeres. Ligeledes giver en decentral forsyningsstruktur øget forsyningssikkerheden i kommunen, idet en eventuel forurening af grundvandsmagasin eller vandforsyning begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere. Den decentrale struktur med lokale, selvstyrende vandværker eller distributionsselskaber kan opretholdes blandt andet ved øget teknisk og administrativt samarbejde mellem værkerne. Øget samarbejde kan endvidere give en mere rationel drift af de små og mellemstore vandværker. Flertallet af vandværkerne er medlem af Vandråd Randers Side 2

12 2.1 Forsynings- og indvindingsstruktur Randers Kommune anbefaler at velbeliggende og velfungerende boringer opretholdes ved sammenlægning af vandværker med henblik på opretholdelse af den spredte indvinding Side 3

13 2.2 Forsyningsområder Målsætninger Flest muligt ejendomme skal kunne tilbydes forsyning af drikkevand fra vandværkerne på rimelige vilkår. Retningslinjer Vandværkernes forsyningsområde med opdeling i det naturlige og det fremtidige forsyningsområde fremgår af vandforsyningsplanens kortbilag. Vandværket har som hovedregel pligt til forsyning af drikkevand i hele forsyningsområdet og har ret til forsyning i hele det naturlige forsyningsområde. Eksisterende erhvervsvirksomheder herunder landbrug i det naturlige forsyningsområde kan tilsluttes, hvis vandværket vurderer at det er teknisk og økonomisk muligt. Når en ejendom tilsluttes almen vandforsyning, skal hele ejendommen som hovedregel tilsluttes. Ved tilslutning af ejendomme til almen vandforsyning skal ubenyttede boringer og brønde sløjfes forskriftsmæssigt. Behov for vand af drikkevandskvalitet til nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel dækkes af almene vandforsyninger. Om muligt skal anvendes sekundavand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål. Der skal udarbejdes takstblade efter ensartede principper i henhold til det fælles takstblad for Randers Kommune, samt Miljøstyrelsens og FVD's vejledning. Som udgangspunkt vil der ikke blive meddelt tilladelse til erstatningsboringer til enkeltanlæg i det naturlige forsyningsområde. Vandværket har ret og pligt til forsyning af drikkevand i nye byområder. Ledningsnettet udbygges gradvist sammen med den øvrige infrastruktur til de nye byområder. Vandværket har pligt til forsyning af ikke-almene fællesvandværker, der ønsker tilslutning. Redegørelse Hvert alment vandværk tildeles et forsyningsområde, som med enkelte justeringer svarer til det område, de har i gældende vandforsyningsplaner. Undtagelse er Fløjstrup, Fårup, Tvede, og Verdo. Se nedenfor. Det forudsættes, at vandværker med generelle vandkvalitetsproblemer eller uacceptable teknisk-hygiejniske forhold enten nedlægges eller får forholdene bragt i orden Side 1

14 2.2 Forsyningsområder Kort Angivelserne i gældende vandforsyningsplaner om bestemte vandværkers fremtidige overtagelse andre vandværkers forsyningsområde bevares uændret. Alment vandværk/ distributionsselskab Hvidsten Eriksborg Frisenvold Fyrrebakken Gimming Helsted Kondrup Kousted Ved nedlæggelse overtages forsyning af (vandværk) Spentrup Verdo Jebjerg Verdo Dronningborg Verdo Verdo Fårup Side 2

15 2.2 Forsyningsområder Langå Marks Råsted Centralvandværk Stevnstrup Sønder Borup Tebbestrup Trustrup Tånum Vorup Væth Væth Udflyttervandværk Ølst Østrup Tabel Langå Verdo Stevnstrup Vestre Verdo Strømmen Sdr. Borup Verdo Strømmen Jebjerg Jebjerg Sdr. Borup Verdo Vandværkers overtagelse af forsyningsområde ved nedlæggelse af vandværk Forsyningsområdet opdeles i det naturlige forsyningsområde og det fremtidige. Fire steder i kommunen er der er der ejendomme udenfor forsyningsområde Side 3

16 2.2 Forsyningsområder Kort Det naturlige forsyningsområde omfatter de ejendomme som på det aktuelle tidspunkt allerede er tilsluttet, samt de ejendomme som umiddelbart kan tilsluttes uden uacceptabelt store udgifter for vandværket. Området omfatter alle ejedomme som kan tilsluttes det eksisterende ledningsnet ved etablering af en forsyningsledning med en længde, som normalt ikke overstiger 500 meter. Områdets udstrækning er vist i vandforsyningsplanen. Vandværket har med enkelte undtagelser ret og pligt til forsyning af alle ejendomme i området Side 4

17 2.2 Forsyningsområder Det fremtidige forsyningsområde omfatter alle øvrige ejendomme indenfor forsyningsområdet. Vandværket har med enkelte undtagelser pligt til forsyning af alle ejendomme i området, dog under hensyntagen til de økonomiske og tekniske muligheder, jf. vandforsyningslovens regler. Vandværket skal udbygge ledningsnet m.m. med henblik på forsyning af nye byområder, jf. kommuneplanen. I forbindelse med byggemodning af områderne overføres de til det naturlige forsyningsområde. For det nordvestlige hjørne af kommuneplanens nye byområde øst for Dronningborg har det ikke på det foreliggende grundlag kunnet afgøres, hvilket alment vandværk der fremover skal stå for forsyningen. Området holdes derfor udenfor forsyningsområde, indtil områdets infrastruktur er nærmere fastlagt i en lokalplan. Kort Områder med ejendomme udenfor forsyningsområde omfatter desuden de ejendomme, som ligger så langt fra et alment vandværks forsyningsledninger, at det i øjeblikket ikke er økonomisk og praktisk muligt at etablere en forsyningsledning. F.eks. problemer med vandkvaliteten på grund af lange forsyningsledninger og lille forbrug. Fire steder i kommunen ligger et større antal ejendomme for langt fra et vandværk, nemlig syd for Brugsgård, nord for Fløjstrup, syd for Fårup og øst for Tvede. Når et alment vandværk i et tilstødende forsyningsområde har udbygget Side 5

18 2.2 Forsyningsområder ledningsnettet i nærheden af området overføres ejendommene til vandværkets fremtidige forsyningsområde ved tillæg til vandforsyningsplanen. Se kort. Vandværket udbygger som hovedregel ledningsnettet og øvrige anlæg efter at have kapacitet til at forsyne alle forbrugere (både boliger og erhverv) i forsyningsområdet med drikkevand. Derfor er der med nedenstående undtagelser generelt tilslutningspligt for alle forbrugskategorier. Undtagelser: - Hvis særlige forhold gør sig gældende kan forbruger og vandværk dog i enighed aftale at en del af en ejendom (f.eks. erhvervsdelen) ikke tilsluttes. - Ejendomme beliggende tæt ved grænsen for forsyningsområdet kan oveføres til et andet vandværks forsyningsområde, hvis der enighed mellem de berørte vandværker og forbrugeren. - Ejendomme beliggende tæt ved et eksisterende ikke-alment vandværk kan vælge at tilslutte sig det ikke-almene vandværk, hvis det økonomisk er væsentligt mere fordelagtigt end tilslutning til det almene vandværk. Ingen erstatningsboringer i naturlige forsyningsområde Hvis der opstår akutte tekniske eller kvalitetsmæssige problemer med boringer eller brønde på ejendomme i det naturlige forsyningsområde, så der skal etableres ny boring, vil kommunen meddele ejeren, at der skal ansøges om tilladelse til at etablere ny boring samt, at det kan forventes, at der meddeles afslag på ansøgningen. Reglerne står i vandforsyningslovens 21. Sløjfning af boringer For at minimere risikoen for forurening af grundvandet gennem boringer og brønde er det generelt ønskeligt, at der er så få brønde og boringer som muligt. Derfor kan der normalt ikke meddeles tilladelse til opretholdelse af boring eller brønd til havevanding, kreaturvanding eller anden sekundær brug, når ejendommens øvrige forbrug skal leveres fra vandværk. Forsyning over kommunegrænsen Tre vandværker udenfor kommunen forsyner forbrugere i Randers kommune (se tabel 2.2.5), mens Fårup Vandværk er det eneste vandværk, som forsyner forbrugere i andre kommuner. Vandværker udenfor kommunen Beliggenhed Antal forbrugere i kommunen Fausing Øst for Langkastrup 18 Laurbjerg Syd for Jebjerg 4 Sdr. Vinge Nordvest for Torup 11 Tabel Vandværker udenfor kommunen med forbrugere i Randers Kommune Side 6

19 2.3 Forsyningssikkerhed 2.3. Forsyningssikkerhed Målsætninger Vandforsyningen skal baseres på veldrevne almene vandværker af høj teknisk standard. Vandværkernes forbrugere skal til stadighed kunne forvente en stabil forsyning af høj kvalitet. Retningslinjer Randers Kommune anbefaler, at almene vandværker arbejder aktivt for at opnå og vedligeholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. Ved fornyelse af almene vandværkers indvindingstilladelse fastsættes indvindingsreserven til 25 % af gennemsnittet af de seneste 3 års oppumpede vandmængder. Redegørelse Hvilke krav der må stilles til vandværkets forsyningssikkerhed vil i sagens natur afhænge af antallet af forbrugere og deres følsomhed overfor forsyningssvigt. Et stort antal forbrugere stiller krav om en høj grad af forsyningssikkerhed men vil også give et bedre økonomisk grundlag for de nødvendige investeringer. Et særligt forhold gør sig gældende hvis forsyningsområdet indeholder særligt sårbare forbrugere, såsom ældre- og børneinstitutioner samt virksomheder som fremstiller eller forarbejder fødevarer. Randers kommune har i statusbeskrivelsen af vandværkerne taget udgangspunkt i det niveau af forsyningssikkerhed, som må forventes af et vandværk som forsyner et større bysamfund eller forbrugere med stor afhængighed af en stabil forsyning. Ved disse vandværker skal der typisk være mulighed for nødforsyning fra et andet alment vandværk direkte i ledningsnettet og/eller flere boringer, rentvandsbeholder med en passende størrelse, mulighed for forsyning med nødstrøm, beredskabsplan til afhjælpning af pludseligt opståede driftsforstyrrelser, adgangskontrol og alarmer på boringer og bygninger driftsovervågning, fortrinsvis med elektronisk overvågning. Alle vandværker, uanset størrelse, kan dog have fordel af at have beredskabsplan og driftsovervågning med alarmer Side 1

20 2.4 Drikkevandssikkerhed 2.4. Drikkevandssikkerhed Målsætning Vandforsyningen skal vedvarende arbejde for at levere den bedst mulige vandkvalitet, der som minimum opfylder lovens krav om drikkevandskvalitet. Forsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der kun skal gennemgå simpel vandbehandling. Dette gælder også enkeltanlæg. Vandværker, der indvinder fra bynære boringer, skal løbende overveje muligheden for nye kildepladser. Alle borgere skal have adgang til uforurenet drikkevand. Eksisterende kildepladser skal sikres mod forurening. Retningslinjer Ved alle boringer skal der udlægges sikringszone (min. 10 meter) og beskyttelseszone (min. 25 meter) efter gældende regler. Ved bynære boringer skal sikringszonen normalt være indhegnet. Anlæg og ledningsnet skal indrettes, dimensioneres og drives, så der ikke opstår vandkvalitetsproblemer. Vandværker med en udvikling i vandkvaliteten hen imod utilfredsstillende kvalitet skal fremsende en handlingsplan. Redegørelse Randers Kommune fører tilsyn med vandværkernes udlæg af sikringszone, mens tilsynet med 25 m beskyttelseszonen varetages af staten (Fødevareerhverv). Efter kommunens tilsynsrunde i er enkelte vandværker pålagt at udbedre mangler ved sikringszonen. Kommunen har søgt om statsstøtte til udlæg af boringsnært beskyttelsesområde ved boringer med indvindingsopland udenfor områder med særlige beskyttelsesinteresser. Vandværkets rutinemæssige tilsyn med de hygiejniske forhold er vigtigt for at forebygge forurening af drikkevandet. Der bør udarbejdes procedurer afpasset vandværkets størrelse for at sikre og højne vandkvaliteten og for at sikre forbrugerne mod utilfredsstillende hygiejnisk kvalitet af drikkevandet. Hvis analyse af vandprøver fra vandværket viser, at drikkevand til forbrugerne ikke kan overholde de gældende grænseværdier for indhold af skadelige stoffer søges årsagerne til forureningen fundet i et samarbejde med kommunen. Om fornødent pålægges vandværket at lave en handleplan for at løse problemet og forebygge at det opstår igen. På lignende må kan kommune pålægge vandværket at udarbejde en handlingsplan, hvis analyse af prøver fra boringsvandet eller drikkevandet viser et stigende indhold af skadelige stoffer, som på sigt kan give problemer med at levere drikkevand af tilstrækkelig kvalitet Side 1

21 2.4 Drikkevandssikkerhed Fakta 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. 2. Indsatsområder, hvor der foretages en nærmere kortlægning for at kunne prioritere beskyttelsen af grundvandet og udarbejdes konkrete planer for beskyttelsen m beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, hvor der ikke må etableres anlæg, der kan forurene grundvandet. 4. Boringsnært beskyttelsesområde omfatter arealer i en afstand af m fra boringen. Efter behov pålægges ejendomme forbud mod forurenende aktiviteter m beskyttelseszone. Lovpligtig sprøjtefri zone m sikringszone. Arealerne ejes typisk af vandværket og er indhegnet. Faktaboks Områder, hvor grundvandet skal beskyttes særligt Side 2

22 2.5 Lokalisering af nye kildepladser 2.5 Lokalisering af nye kildepladser Målsætninger Nye boringer til almen vandforsyning bør placeres der, hvor der findes mest mulig naturlig beskyttelse i form af lerlag med en betydende mægtighed og reduktionskapacitet. Af hensyn til påvirkning af beskyttet natur og målsatte vandløb er det ønskeligt, at den decentrale indvindingsstruktur så vidt muligt opretholdes. Retningslinjer Overordnet skal placeringen af nye kildepladser følge de gældende retningslinjer i Statens Vandplaner (henholdsvis Hovedvandopland og Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord). Nye kildepladser bør i videst muligt omfang etableres inden for de udlagte særlige drikkevandsområder (OSD). Nye boringer til almen vandforsyning bør etableres i det åbne land, med præference til skovarealer, udyrkede eller vedvarende brakarealer. Redegørelse Grundvandskvaliteten i Randers Kommune er varierende, men generelt så god på vandværkernes kildepladser, at vandværkerne i øjeblikket er i stand til at levere drikkevand, der overholder kriterierne for drikkevandskvalitet. I forbindelse med vandforsyningsplanlægningen har kommunen fået foretaget en vurdering af alle boringer på almene vandværker med hensyn til ydelse, sårbarhed og grundvandskvalitet. En sammenfattende karakteristik af den enkelte boring fremgår af dette kort Side 1

23 2.5 Lokalisering af nye kildepladser Kort Vurdering af vandværksboringer I det åbne land er der, især i den nordlige, sydøstlige og vestlige del af kommunen, et betydeligt antal boringer, som har forhøjet eller stigende indhold af nitrat og/eller sulfat, hvilket indikerer at grundvandsmagasinet indenfor oplandet er sårbart. Desuden er der ved mange boringer dyrkede marker og byområde med haver indenfor boringernes nærområde med deraf følgende risiko for forurening med gødning og sprøjtemidler. Indvindingen fra disse boringer behøver ikke at ophøre, så længe der kan opretholdes en drikkevandskvalitet, der lever op til kvalitetskravene. Det er dog vigtigt, at vandværkerne gør sig overvejelser med hensyn til at øge beskyttelsen i nærområdet og en fremtidig udflytning til nye kildepladser. I forbindelse med kommunens arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vil blive udpeget fra hvilke grundvandsmagasiner den fremtidige vandindvinding bør finde sted, og hvilken indsats der skal iværksættes for at beskytte sårbare grundvandsmagasiner. Den foreløbige udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er vist på kort Side 2

24 2.5 Lokalisering af nye kildepladser Kort Områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande m.m. Mange af de største vandværker har stadig indvinding fra boringer i byområder, hvor de mange aktiviteter ved boliger og erhvervsvirksomheder indebærer en risiko for nedsivning af forurenende stoffer med regnvandet. Risikoen formindskes, hvis grundvandet i byområdet er beskyttet af tætte lerlag i undergrunden. For at kunne sikre en god drikkevandskvalitet i fremtiden bør vandværker med bynære boringer overveje hvorledes der på sigt kan sikres levering af drikkevand fra boringer på kildeplads udenfor bymæssig bebyggelse. Indvindingen fra bynære boringer behøver dog ikke at ophøre, så længe der kan opretholdes en drikkevandskvalitet, der lever op til kvalitetskravene. Vandværkernes indvindingsoplande er vist på kort Side 3

25 2.5 Lokalisering af nye kildepladser Fakta Eksempler på initiativer, der beskytter grundvandet 1. Skovrejsning 2. Dyrkningsaftale med landmændene 3. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer 4. Oprydning på forurenede grunde 5. Tilsyn med fylde- og vaskepladser, hvor der håndteres pesticider 6. Tilsyn med forureningstruende aktiviteter hos industrien 7. Undgå uønsket nedsivning fra spildevandsanlæg 8. Begrænse brugen af pesticider hos private husejere 9. Regulering af by- og erhvervsudvikling 10. Skånsom indvinding hos vandforsyningerne Fakta Hvilke stoffer truer grundvandet? Olie- og benzin kommer fra spild eller utætte tanke på benzinstationer, olietanke hos industri og private husejere. MTBE er et stof, der findes i blyfri benzin. Det kommer fra benzinstationer og tanke med benzin hos industrier. Organiske opløsningsmidler har været brugt til tøjrensning på renserier, til affedtning hos metalvirksomheder og på farve- og lakfabrikker. Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter. Midlerne bruges både hos gartnerier, landbrug og af private haveejere. BAM (2,6- dichlorbenzamid) er det hyppigst fundne stof i Danmark. Det stammer fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. Det er i dag forbudt at anvende disse stoffer. Kvælstof bruges af landbruget som gødning på markerne. Det er især vandet i korte boringer og brønde, der indeholder meget kvælstof (nitrat) Side 4

26 3.1 Eksisterende forsyningsstruktur 3.1 Eksisterende forsyningsstruktur Randers Kommune har en decentral vandforsyningsstruktur. De fleste forbrugere i byerne og deres nærområde er forsynet fra almene vandværker med tilsluttede distributionsselskaber, mens det mere almindeligt at have egen boring eller brønd (enkeltanlæg) i landområdet. Mange landbrug og enkelte andre erhvervsvirksomheder i landområdet har også eget enkeltanlæg. Enkelte steder er ejendomme forsynet af vandværker udenfor Randers Kommune. Anlægstype Antal Almene vandværker 72 Distributionsselskaber 7 Ikke-almene fællesvandværker 6 Enkeltanlæg ca. 650 Industri 7 Landbrug 68 Gartnerier og planteskoler 4 Idrætsanlæg 1 Øvrige anlæg 5 Tabel Oversigt over forsyningsanlæg. Placeringen af de forskellige typer anlæg kan ses i kortbilag, hvis man klikker på den enkelte anlægstype. Den eksisterende forsyningsstruktur og afgrænsning af vandværkernes forsyningsområder er beskrevet i de otte gældende vandforsyningsplaner: Vandforsyningsplan for Langå Kommune. Vandforsyningsplan for Mariager Kommune. Vandforsyningsplan for Nørhald Kommune. Statusrapport for vandforsyning i Nørhald Kommune. Forslag til vandforsyningsplan for Purhus Kommune med amtsrådets godkendelse i Vandforsyningsplan 2005 for Randers Kommune. Vandforsyningsplan for Sønderhald Kommune. Siden vedtagelsen af planerne er der sket justeringer i strukturen og de beskrevne forsyningsgrænser, idet der dels er nedlagt et antal vandværker og dels er der sket justeringer i grænserne mellem de enkelte vandværker. Grænsen for det område, som det enkelte vandværk forsyner i øjeblikket (nuværende forsyningsområde), fremgår af kortbilag. Fakta Et alment vandværk i planen blot kaldet vandværk - forsyner mindst 10 ejendom. Vandværkerne varierer i størrelse fra 10 til ca tilsluttede ejendomme. Et ikke-alment fællesvandværk forsyner fra 2 til 9 ejendomme. Et distributionsselskab modtager vand fra et andet vandværk og leverer det videre til forbrugerne. Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse. Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom Side 1

27 3.2.1 Indvindingskapacitet Tabellen viser de almene vandværkers oppumpede mængde i 2011 sammenholdt med størrelsen af indvindingstilladelsen. En del vandværker mangler endnu at indberette oppumpet mængde i 2012, hvorfor der er anført tallene for Mange vandværker skal have fornyet tilladelsen i Ved fastsættelsen af indvindingens størrelse i den nye tilladelse vil Randers Kommune tage udgangspunkt i den oppumpede mængde i de sidste 3 år. Kommunen vil samtidig tage en dialog om behov og årsag med de fire mindre vandværker, som i 2011 oppumpede mere end tilladt. Oppumpet mængde større end tilladelse Indvindingstilladelse skal fornyes i 2013 Vandværk Indvindingstilladelse Oppumpet 2011 Gyldig til m3 m 3 Albæk Vandværk Asferg Vandværk Assentoft Vandværk Bunkedal Vandværk Dalbyneder Vandværk Dalbyover Vandværk, Maglekilde Drastrup Mark Vandværk Dronningborg Vandværk Enslev & Blenstrup Vandværk I/S Eriksborg Vandværk Floes Vandværk I/S Fløjstrup Vandværk Frisenvold Vandværk Fyrrebakkens Vandværk Fårup Vandværk Gassum Vandværk Gimming Vandværk Gjerlev Vandværk H/S Bjergbyparkens Vandværk Hald By og Omegn`s Vandværk Harridslev Vandværk Havndal Vandværk AMBA Helsted Vandværk Helstrup Vandværk Hvidsten Vandværk I/S Stouby Vandværk Jebjerg Vandværk Kastbjerg Vandværk Knejsted Mark Vandværk Knejsted Vandværk Kondrup Vandværk Kousted Vandværk Side 1

28 3.2.1 Indvindingskapacitet Kristrup Vandværk Kærby Vandværk Langkastrup Vandværk Langå Vandværk a.m.b.a Lindbjerg Vandværk Linde Vandværk Mejlby kommunale vandværk Mellerup Vandværk Oust Mølle Vandværk Råby Vandværk Råsted Centralvandværk Amba Sdr. Borup Vandværk Spentrup Vandværk Stevnstrup Vandværk Stevnstrup Vestre Vandværk Stolsbjerg Vandværk Strømmen Vandværk Støvring Vandværk Sødring - Udbyhøj Vandværk Sønderbæk Vandværk Tebbestrup Vandværk Torup Vandværk Tvede Vandværk Tørring Vandværk Tånum Vandværk Udbyneder Vandværk Uggelhuse Øst Vandværk Vilstrup Vandværk Vinstrup Vandværk Virring Vandværk Vorup Vandværk I/S Værum By Vandværk Væth Udflytter Vandværk Væth Vandværk Ø. Velling Vandværk Øster Bjerregrav Vandværk Øster Tørslev Vandværk Østermarkens Vandværk Østrup Skov Vandværk Ålum Årslev By Vandværk Tabel Almene vandværkers indvindingstilladelse og oppumpet mængde Side 2

29 3.2.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Tabellen viser de almene vandværkers forsyningsevne (kapacitet) i forhold til forsyningsområdets behov/krav. Forholdet mellem forsyningsevnen og kravet (forsyningsevnefaktoren) skal helst være større end 1,3 for at vandværket til stadighed kan overholde sine forsyningsforpligtelser. Oplysninger mangler Forsyningskapacitet i underkanten Vandværk Evne Krav Forsyningsevnefaktor m 3 /døgn m 3/ døgn Bemærkninger Albæk Vandværk ,3 Asferg Vandværk ,2 Assentoft Vandværk ,2 Bunkedal Vandværk ,5 Dalbyneder Vandværk ,5 Dalbyover Vandværk, Maglekilde ,1 Drastrup Mark Vandværk ,9 Dronningborg Vandværk ,9 Enslev & Blenstrup Vandværk I/S ,7 1,2 Lav filterkapacitet. Eriksborg Vandværk ,6 10,5 Floes Vandværk I/S ,5 Fløjstrup Vandværk ,1 Frisenvold Vandværk ,4 Fyrrebakkens Vandværk ,2 Fårup Vandværk ,7 Gassum Vandværk ,9 Gimming Vandværk ,5 Gjerlev Vandværk ,1 H/S Bjergbyparkens Vandværk Hald By og Omegn`s Vandværk 95 16,4 5, ,1 Harridslev Vandværk ,5 Havndal Vandværk AMBA ,3 Helsted Vandværk ,6 Helstrup Vandværk , Side 1

30 3.2.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Hvidsten Vandværk ,3 I/S Stouby Vandværk 67 64,1 1 Lille kapacitet til udpumpning. Jebjerg Vandværk ,4 Kastbjerg Vandværk ,8 2,6 Knejsted Mark Vandværk 60 16,4 3,7 Knejsted Vandværk ,3 5,9 Kondrup Vandværk ,8 Kousted Vandværk ,3 Kristrup Vandværk ,7 Kærby Vandværk ,9 Langkastrup Vandværk ,9 Langå Vandværk a.m.b.a ,7 Lindbjerg Vandværk ,9 Linde Vandværk ,6 Læsten Vandværk Forsyningsselskab Mejlby kommunale vandværk ,7 Mellerup Vandværk ,8 Oust Mølle Vandværk ,8 Råby Vandværk ,2 Generelt lav kapacitet. Råsted Centralvandværk ,5 Amba Sdr. Borup Vandværk ,3 Spentrup Vandværk ,1 Stevnstrup Vandværk ,6 Stevnstrup Vestre Vandværk ,7 Stolsbjerg Vandværk ,8 Lille pumpe- og filterkapacitet. Strømmen Vandværk ,2 Støvring Vandværk ,4 Sødring - Udbyhøj Vandværk ,3 Sønderbæk Vandværk ,4 Tebbestrup Vandværk ,6 Torup Vandværk Tvede Vandværk ,9 Tørring Vandværk ,8 Tånum Vandværk ,5 Udbyneder Vandværk ,8 Lille pumpe- og filterkapacitet. Uggelhuse Øst Vandværk ,3 Vilstrup Vandværk ,8 Aktiv nødforsyning fra Randers nord med kapacitet på 3500 m 3 /døgn Side 2

31 3.2.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Vinstrup Vandværk ,8 Virring Vandværk ,1 Vorup Vandværk I/S ,6 Værum By Vandværk ,2 Væth Udflytter Vandværk Filterkapacitet? Væth Vandværk Ø. Velling Vandværk ,5 Øster Bjerregrav Vandværk ,2 Øster Tørslev Vandværk ,9 Østermarkens Vandværk ,9 Østrup Skov Vandværk ,9 Verdo har redundante anlæg Ålum ,3 Årslev By Vandværk ,8 Tabel Vandværkernes forsyningsevne Kun ganske få vandværker i kommunen har utilstrækkelig forsyningsevne i forhold til de nuværende forbrugeres behov. Desuden viser vandværksvurderingerne at de øvrige vandværker generelt ikke forventes at have problemer med tilstrækkeligt vandforsyning i fremtiden indenfor nuværende og naturlige forsyningsområde Side 3

32 3.2.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Kort Forsyningsområder og byvækstområder i Kommuneplan 2009 I følge Kommuneplan 2009 forventes den største fremtidige bevækst at skulle ske omkring Randers by, mens en række af kommunens andre større byer er tildelt en begrænset byvækst.i kommuneplanen er ikke fastlagt, hvornår områderne udbygges, om der kommer boliger, erhverv eller helt andre byfunktioner eller hvor mange nye forbrugere en byvækst vil resultere i. Den største byvækst ved Randers by forventes at skulle ske i Verdos forsyningsområde. Vandværkets vurderes at have den fornødne kapacitet til at forsyne de ny byområder. Derimod kan den forventede fremtidige byvækst give forsyningsproblemer for Sdr. Borup og Råsted Vandværker. For vandværkerne kan tilslutning af større enkeltanlæg eller overtagelse af forsyningen af andre vandværkers forbrugere også blive en udfordring, og enkelte større vandærker kan have problemer med at en øget udpumpning fører til en overskridelse af vandsektorlovens grænse på m Side 4

33 3.2.3 Anlægskvalitet Randers kommune har gennemført tilsyn med tilstanden af de almene vandværkers bygninger og installationer i På enkelte værker er der siden ført et opfølgende tilsyn. Vandkvaliteten føres der tilsyn med gennem den rutinemæssige udtagning af vandprøver til analyse. Resultaterne af tilsynene for de vandværker, hvor tilsynet gav anledning til anmærkninger, er sammenfattet i tabellen. Baggrunden for vurderingen af tilstanden af bygninger og installationer fremgår af tilsynsrapporten, som er fremsendt til det enkelte vandværk efter tilsynet. Tilstanden er generelt tilfredsstillende, men 7 vandværker har behov for en væsentlig renovering. De 7 vandværker er alle blandt de mindre vandværker i kommunen. Vandværkerne har efter tilsynet fået pålæg om at bringe forholdene i orden. Tilstand af bygninger og installationer 1 Anlæg i god stand 2 Anlæg i nogenlunde god stand. Mindre fejl 3 Anlæg i uacceptabel stand. Væsentlige fejl Fs Vandkvalitet A B C Forsyningsselskab Ingen overskridelser i vandkvalitet Mindre væsentlige overskridelser Flere overskridelser Vandværk Bygninger Installationer Vandkvalitet Albæk Vandværk 3 1 A Asferg Vandværk 1 1 A Assentoft Vandværk 2 1 A Bunkedal Vandværk 1 1 A Dalbyneder Vandværk 1 1 A Dalbyover Vandværk, 1 1 A Maglekilde Drastrup Mark Vandværk 2 1 A Dronningborg Vandværk 1 1 A Enslev & Blenstrup 3 2 A Vandværk I/S 1 Eriksborg Vandværk 3 1 C Floes Vandværk I/S 3 1 A Fløjstrup Vandværk 1 1 B Frisenvold Vandværk 1 1 A Fyrrebakkens Vandværk 1 1 A Fårup Vandværk 2 1 A Gassum Vandværk 1 1 A Gimming Vandværk 1 1 A Gjerlev Vandværk 2 1 A H/S Bjergbyparkens Vandværk 1 1 A Side 1

34 3.2.3 Anlægskvalitet Hald By og Omegn`s Vandværk 1 2 A Harridslev Vandværk 2 2 A Havndal Vandværk AMBA 1 1 A Helsted Vandværk 1 1 A Helstrup Vandværk 2 2 A Hvidsten Vandværk 2 1 B I/S Stouby Vandværk 1 2 A Jebjerg Vandværk 2 1 A Kastbjerg Vandværk 2 1 B Knejsted Mark Vandværk 1 1 A Knejsted Vandværk 2 2 A Kondrup Vandværk 1 1 A Kousted Vandværk 2 1 B Kristrup Vandværk, Asser Rigsvej Kristrup Vandværk, Gl. Clausholmsvej 1 1 A 1 1 A Kærby Vandværk 2 1 A Langkastrup Vandværk 3 1 A Langå Vandværk a.m.b.a. 1 1 A Lindbjerg Vandværk 1 1 A Linde Vandværk 2 1 A Mejlby kommunale vandværk 1 1 A Mellerup Vandværk 1 1 A Oust Mølle Vandværk 1 1 A Råby Vandværk 1 1 A Råsted Centralvandværk Amba 2 1 A Sdr. Borup Vandværk 1 1 A Spentrup Vandværk I/S 1 1 A Stevnstrup Vandværk 1 1 A Stevnstrup Vestre Vandværk 1 1 A Stolsbjerg Vandværk 3 2 A Strømmen Vandværk 1 1 A Støvring Vandværk 1 1 A Sødring - Udbyhøj Vandværk 3 1 A Sønderbæk Vandværk I/S 1 1 A Tebbestrup Vandværk 2 1 A Torup Vandværk 2 1 A Tvede Vandværk 1 1 A Side 2

35 3.2.3 Anlægskvalitet Tørring Vandværk 1 1 A Tånum Vandværk 2 1 A Udbyneder Vandværk 2 1 A Uggelhuse Vandværk 2 1 A Vilstrup Vandværk 1 1 A Vinstrup Vandværk 1 1 A Virring Vandværk 1 1 A Vorup Vandværk I/S 1 1 A Værum By Vandværk 1 1 A Væth Udflytter Vandværk 1 1 A Væth Vandværk 2 1 A Øster Bjerregrav Vandværk 1 1 A Øster Tørslev Vandværk 2 1 A Østermarkens Vandværk 1 1 A Østrup Skov Vandværk 1 1 A Ålum Vandværk 2 1 A Årslev By Vandværk 1 1 A Tabel Tilstanden af vandværkernes bygninger og installationer samt vandkvalitet Side 3

36 3.2.4 Forsyningssikkerhed For at sikre, at forbrugerne i akutte situationer har adgang til nok vand af tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet, er det vigtigt, at vandværkerne har en høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden vurderes blandt andet på baggrund af: Antal kildepladser Antal boringer Mulighed for forsyning fra andet vandværk (Nødforbindelse) Kapacitet af rentvandsbeholder Mulighed for ekstern elforsyning (Nødstrøm) For vandværker, der har rentvandsbeholder, bør beholderen have kapacitet til at dække forbruget i mindst 8 timer, med mindre der er mulighed for forsyning fra andet vandværk. Det valgte grundlag for vurdering af vandværkernes forsyningssikkerhed fremgår af dette notat. I alt 28 ud af 72 vandværker vurderes at have en forsyningssikkerheden,der vurderes at være lav eller uacceptabelt lav. Særdeles høj forsyningssikkerhed Høj forsyningssikkerhed Nogenlunde forsyningssikkerhed Lav forsyningssikkerhed Uacceptabel lav forsyningssikkerhed Vandværk Antal boringer Beholde rkapacit et / timer1 Nødforbi ndelse Nødstrø m Alarm Beredsk absplan Albæk Vandværk 2 0,5 Nej Nej Nej Nej Asferg Vandværk 2 8 nej nej ja nej Assentoft Vandværk 4 8 Nej Ja Ja Nej Bunkedal Vandværk 3 8 (51 2 ) Ja Ja Ja Ja Dalbyneder Vandværk 2 9 Nej Nej Ja Ja Dalbyover Vandværk, Maglekilde 1 0,3 Nej Nej Nej Ja Drastrup Mark Vandværk 1 13 Ja Nej Ja Nej Dronningborg Vandværk 4 10 Nej Nej Ja Nej Enslev & Blenstrup Vandværk I/S 2 3 Nej Ja Ja Nej Eriksborg Vandværk 1 2 Nej Nej Nej Nej Floes Vandværk I/S 2 0,6 Nej Nej Nej Nej Fløjstrup Vandværk 1 1,2 Nej Nej Nej Nej Frisenvold Vandværk 1 13 nej nej nej nej Fyrrebakkens Vandværk 2 23 Nej Nej Ja Nej Fårup Vandværk 2 15 Nej Nej ja nej Gassum Vandværk 2 9 nej nej nej nej Gimming Vandværk 1 15 Nej Nej (Ja) Nej Gjerlev Vandværk 2 26 Nej Nej Ja (Ja) H/S Bjergbyparkens Vandværk 2 1,4 Nej Nej Nej Nej Hald By og Omegn`s Vandværk 2 27 Nej Nej Nej Nej Side 1

37 3.2.4 Forsyningssikkerhed Harridslev Vandværk 2 19 Nej Nej Ja Ja Havndal Vandværk AMBA 2 1,9 Nej Nej Nej Nej Helsted Vandværk 2 13 Ja Nej Nej Ja Helstrup Vandværk 2 29 nej nej (ja) ja Hvidsten Vandværk 2 10 nej nej nej nej I/S Stouby Vandværk 1 1,9 Nej Ja Nej Nej Jebjerg Vandværk 2 6 nej nej nej nej Kastbjerg Vandværk 1 33 Nej Nej (Ja) Nej Knejsted Mark Vandværk 1 0,4 Ja Nej Nej Nej Knejsted Vandværk 1 12 Ja Nej Nej Nej Kondrup Vandværk 1 18 Nej Ja Ja Ja Kousted Vandværk 1 1,6 nej nej nej nej Kristrup Vandværk 5 17 Ja Ja Ja Ja Kærby Vandværk 1 19 Nej Nej (Ja) Nej Langkastrup Vandværk 2 18 Nej Nej Nej Nej Langå Vandværk a.m.b.a. 4 5 nej Ja ja ja Lindbjerg Vandværk 1 24 Nej Nej Nej Nej Linde Vandværk 1 16 Nej Nej Nej Ja Mejlby kommunale vandværk 2 39 Nej Nej Ja Nej Mellerup Vandværk 2 6 Nej Nej Ja Nej Oust Mølle Vandværk 10 0 (16 2 ) Ja Ja Ja Ja Råby Vandværk 1 0,3 Nej Nej Nej Nej Råsted Centralvandværk Amba 2 1 Nej Nej Ja Nej Sdr. Borup Vandværk 2 30 Nej Nej Nej Ja Spentrup Vandværk 3 7 nej ja ja ja Stevnstrup Vandværk 1 3 ja nej nej nej Stevnstrup Vestre Vandværk 2 30 ja nej nej nej Stolsbjerg Vandværk 1 0,3 Nej Nej Nej Nej Strømmen Vandværk Ja Nej Ja Ja Støvring Vandværk 2 40 Nej Nej Ja Ja Sødring - Udbyhøj Vandværk 2 27 Nej Nej Nej Nej Sønderbæk Vandværk 2 13 Nej nej ja nej Tebbestrup Vandværk 2 38 Nej Nej Nej Nej Torup Vandværk 1 0 nej nej nej nej Tvede Vandværk 2 1,4 Nej Nej Nej Nej Tørring Vandværk 2 31 Nej Ja (Ja) (Ja) Tånum Vandværk 1 71 Ja Nej Nej Ja Udbyneder Vandværk 1 25 Nej Nej (Ja) (Ja) Uggelhuse Vandværk 2 16 Nej Nej Nej Nej Vilstrup Vandværk 4 48 Ja Ja Ja Ja Side 2