Bilag 1 Ved opstart Et stop ved vandkanten for bl.a. at se på, hvor langt ud i vandet der skal fyldes op og bygges bliver

Transkript

1 Bilag 1 I dette afsnit er gruppens observationer beskrevet gennem feltnotater. Noterne er skrevet varieret, da vores tilgang til observationer har været forskellig. Nogle har fokuseret på kropssprog, mens andre har fokuseret på dialog og atmosfære. Borgere, som ytrer sig, er beskrevet med bogstavet B, kommunens repræsentanter med K og den enkelte politiker med bogstavet P. Tal efter et bogstav indikerer forskellige individer, for eksempel B1 og B2. I notaterne vil der forekomme steder med vores egne fortolkninger af situationen, de er skrevet i [ ]. Feltnoterne er taget under gåturen, oplægsrunden, caféborde og spørgerunden. De er opdelt efter, hvem der har taget dem, det vil sige en opdeling fra observatør 1-4. Observatør 1 Gåtur Ved opstart Folk fra kommunen byder velkommen. K: Gåturen er tænkt som mulighed for en anderledes dialog. Folk skal endelig bryde ind med spørgsmål. Et stop ved vandkanten for bl.a. at se på, hvor langt ud i vandet der skal fyldes op og bygges En borger taler til en anden borger. De bor sammen i området. De er vrede, men relativt rolige. B1: Hele logikken den er væk: Det er så fedt at bo ved vandet, så nu fjerner vi vandet [meget tydeligt sarkastisk]. Det er kun for de rige. Det er snyd, for det ser ud af lidt [hvor langt ud i vandet, der skal bygges], men det er meget. Der skal højhuse her ud til jeg har aldrig set noget lignende. Der kommer til at mangle adgang til vandet. Vi skal have en strandpromenade. Det er en katastrofe [protesterende, men lavmælt]. Lidt efter opstår en diskussion mellem flere borgere og en repræsentant fra kommunen om, hvor højt byggeriet bliver. Nogle borgere mener, at det kommer til at skærme for sollys ned til vandet. K: Der bliver sollys. Det bliver ikke højere end de andre huse [høflig, men bestemt]. B1: Nej! [vred, mener kommunens repræsentant taler direkte usandt]. Solen kan ikke trænge ned til promenaden. Vi bor her jo. Det er lusket ind [mener kommunen allerede har besluttet sig uden om beboerne i området]. B2: Der er ikke besluttet noget endnu [neutral, prøver at mane til ro]. B3: Man skal være meget klog og arkitekt-agtig [for at forstå tegningerne og hvad de faktisk indebærer for området]. Der er flere, der diskuterer, men den repræsentant for kommunen, der fører an, siger vi skal gå videre og går. På vej derfra siger en borger til en anden borger: Der bliver meget liv [positivt, der kommer til at ske noget i området modsat den nuværende lidt døde stemning i industriomgivelser]. På vej videre fra det næste korte stop med orientering om stedets plads i planen En repræsentant fra kommunen taler med en borger om, hvorvidt planerne om opfyldning og opførelse af kanal er en god idé. K: Vi har faktisk hørt fra nogle fra Sluseholmen, som er rigtig glade for det [dér er blevet bygget noget lignende, og det virker]. B: Jamen man kan også finde nogle dér, der er imod det [meget skeptisk, virker nærmest som om

2 borgeren synes repræsentantens udmelding er useriøs eller latterlig]. K: Ja ja, det har jeg jo hørt [borgeren havde rent faktisk sagt noget lignende tidligere]. Et stop ikke så langt fra industribygninger En borger taler med den repræsentant for kommunen, som fører an på gåturen. B: Når de lufter ud, så lukker beboerne bare vinduerne? [han hentyder til, at når fabrikkerne lufter ud, så forurener det, og derfor kan det være problematisk at bygge boliger dér. Latterliggørende, griner lidt]. K: Nu er der jo styr på forurening. De taler kort om det, men repræsentanten fra kommunen fastholder, at der er styr på forureningen. Han spørger om vi skal fortsætte turen og alle går videre. Det efterfølgende stop En politiker taler med en borger. B1: Bliver der lyttet til os? [oprigtigt spørgende, ikke anklagende]. P: Alle indsigelser bliver der svaret på. Der kommer et samlet svar efter høringsperioden. En borger er negativ omkring, at der vil blive bygget tæt ved vandet, og siger det til politikeren. P: Sådan er det jo, når man bygger. B2: I alle andre storbyer har man ikke høje bygninger helt ud til vandet [Det er ikke en selvfølge]. P: Jeg har set flere steder i verden, hvor de bygger ud til vandet [høflig, men afvisende, markerer klart at borgeren tager fejl]. De diskuterer konkrete eksempler fra udlandet. De har begge set et lignende projekt i Vancouver, men er uenige om, hvorvidt man dér har bygget lige så tæt på vandet. Diskussionen dør ud, de mener begge den anden tager fejl. Kort efter En borger (den samme, som tidligere udtalte sig sarkastisk om logikken ved at fjerne vandet, og som selv bor i området og desuden er med i Havnelauget ) siger ikke rigtig henvendt til nogen bestemt: B1: Det har været gemt [forarget]. B2: Nej, høringen har været der længe [så lusket er det heller ikke]. B1: Jamen det var besluttet, de sagde vi havde mistet vores udsigt [jo, det er]. Efterfølgende henvender borgeren (B1) sig til mig. Jeg har fortalt ham jeg er kommunikationsstuderende og at jeg tager noter, og han fortæller mig lidt om sin oplevelse af processen og holdning til projektet. B1: De har holdt det hemmeligt. Tilbage i 2011 var vi flere borgere til møde med kommunen [de og andre beboere i området har været inddraget tidligere som følge af de bliver direkte berørt]. De sagde allerede dengang: I har mistet jeres udsigt. Så bagefter siger de vi kan komme med høringssvar. Jeg spørger ham, om kommunen virkelig direkte sagde I har mistet jeres udsigt, hvilket han bekræfter. Han er meget skeptisk over for, om det vil ændre noget, at borgerne protesterer Diskussion ved caféborde En borger kommenterer, at kommunen betegner byggeprojektet som en positiv udvikling i forlængelse af andre havneprojekter i København. B: Det har ikke meget med udvikling at gøre. Det er jo sådan man gjort det i 100 år i København. Og det der med karréer i 4-7 etager, jamen det har man også gjort i København i 100 år. Der er jo ikke en skid udvikling i det det. Det er røvhamrende kedeligt. En borger spørger ind til højden på byggeriet: B1: Hvordan er I endt på 8 etager? [Det er for højt, det er en dårlig idé]

3 K: Det er fordi vi ikke vil være højere end [havnehøjden?]. Politisk har man sagt: vi vil ikke være højere end det. B1: Men hvorfor ikke 6 etager som Jan Gehl, som du sikkert kender, har anbefalet for at man bevarer følelsen af K: Jeg tror, vi må nok sige gennemsnittet er på 5-6 etager, men det varierer lidt. B2: Hvor mange etager har man bygget i på Christianshavn? K: Det er i københavner-skalaen, det er de der 5-6 etager. Det er ikke ønsket det her skal være mega højt. Vi vil holde det i det vi kalder københavner-skalaen. En borger spørger ind til, hvordan adgangsforholdene til området ved vandkanten bliver, i lyset af der bliver bygget boliger tæt ved vandet. B1: Bliver det privat eller offentligt? K: Der bliver offentlig adgang. B1: Men bliver det naturligt at gå herud? Fordi f.eks. Kalvebod Brygge, officielt så er det offentligt areal, men man ser aldrig folk. Jeg kører forbi dér så ofte, og jeg går også forbi dér, jeg har aldrig fået lyst til at gå derud fordi det føles privat. Der er ikke nogen, der går derud. K: Det er lidt mere privat end det er offentligt område derude. B1: Det er 100, altså, det kan godt være at K: Men det er ikke privat, der er offentligt adgang. Der er en stor forskel. B1: Teknisk set er der offentlig adgang, men den oplevelse man har, det er at det er privat. Så hvis du siger det her bliver lidt bedre. Så er det ikke Jeg vil stadig ikke opfatte det som offentligt hvis det er lidt bedre. Hvis du siger det er meget, meget bedre K: Det er meget, meget bedre. B1: Det er meget, meget bedre, okay [de griner begge to lidt, men borgeren virker langt fra overbevist]. K: Vi har lagt alle vores kræfter i det her areal. Altså det er jo vores hjertebarn. Så vi forsøger virkelig at gøre det godt for offentligheden. Det er simpelthen vores hjerteblod. B1: Vil folk føle sig velkomne til at gå rundt her? K: Ja, det tror jeg de vil. Et par andre borgere blander sig lidt. De nævner bl.a. Islands Brygge, hvor de mener det er lykkedes bedre at skabe et offentligt rum ved vandet, end hvad de læser ud fra planen for Enghave Brygge. B1: I realiteten bliver det kun dem, der bor der, som bruger det. Jeg tror kun det er jer selv, der kan se det. Jeg tror kun det er jer, der ser det sådan [det er fine planer, men de holder ikke i realiteten]. Kommunens repræsentant nævner steder ude på Islands Brygge, som minder om planerne for Enghave Brygge, og hvor det fungerer. Borgerne virker dog ikke overbeviste. B2: Jeg tror desværre kun det er jer selv, der kan se det. Kommunens repræsentant forklarer, at der er forskellige former for offentlig grund. K: Vi har sådan en term hvor vi siger offentligt, halvt offentligt/halvt privat og privat. Privat det er sådan en gård jeg bor i på Vesterbro. Det er gamle byfornyede gårde med lås på. Så er der halvprivat, det er ligesom ude på Sluseholmen. Der er sådan set offentlig adgang. Jeg ved ikke om I har prøvet at gå i gennem gårdene derude? B2: De indbyder ikke til det. K: Det her det er lidt ligesom det samme. Den her den er halvprivat, det dér det er offentligt areal. Hun peger på en tegning og forklarer kort lidt om detaljerne. Nogle borgere taler med en repræsentant fra kommunen om, hvad projektet kommer til at betyde for vandet. B1: Har I styr på, om vandet bliver til smat? K: Der er masser af tekniske ting, altså med vandstrømninger og sådan noget, som er ved at blive undersøgt.

4 B1: Det er ikke det, jeg snakker om [tålmodig, utilfreds men samtidig tilbageholdende]. K: Bylivsmæssigt så er jeg slet ikke bekymret, fordi vi er glade for at kunne se hinanden. Byen bliver større. Vi vokser og vokser og vokser. Det er den situation, der er lige nu. Og alle de folk skal vi kaste nogle steder hen. Det er en god idé at fortætte de her dele af byen. Der er lidt småsnak, hvor flere snakker i munden på hinanden. K: Så derfor er det godt at fortætte byen. Jeg tror det er super dejligt for dem, der sejler rundt i havnen, at de kan kigge på folk og har øjenkontakt med folk, der er på land. Og det er også derfor, at man fortætter, og at man gør det her havnemiljø varieret. B1: Men det går jeg ud over det lys, der er i havnen. Det er jo et helt andet spejlbillede vi får. Når solen går ned, eller når den står op om morgenen, og du har det der blik på vandet. B2: Der er noget magisk over det. B1: Ja der er noget magisk over det som vi overser. Og det skal man altså prøve at holde fast ved. B2: Solnedgangen forsvinder fuldstændig fordi det hele bliver plastret til med bygninger. Du får ikke den der, når du står ved Lange Linie og kigger ud på havnemiljøet, så har man fornemmelsen af, at derude ligger Danmark [mere oprevet end B1]. K: Der bliver mere by, det gør der. Men det gør der i København, vi skal have mere by et eller andet sted [ja, det bliver ikke ligefrem mere naturskønt, men det er nødvendigt at bygge flere boliger]. Ved siden af er den førnævnte diskussion om adgangsforholdene til området ved vandkanten er stadig i gang. B1: Hvis du virkelig har ret i, at det her vil blive benyttet ligesom Islands Brygge K: Du skal love mig du går derned [forsonlig, det er jer som borgere, der kan gøre det til et godt område]. B1: Hvis jeg ikke føler mig skræmt væk af, at det her ligner at uha, der skal jeg nok ikke gå ind, de kaster nok deres sutsko efter mig, hvis jeg går herind. Hvis jeg har en følelse af, at jeg er velkommen og jeg godt kan gå rundt og jeg ikke bliver jagtet ud, så går jeg derned, det er helt sikkert. Men jeg går ikke ned på (nævner et lignende sted i nærheden). Jeg elsker havnen. Hvis jeg har en mulighed for at gå ned til havnen, så gør jeg det, men dér har jeg ikke rigtig mulighed. K: Vil du ikke love at prøve det? B2: Vi har været dernede. Det føles halvprivat. K: Det føles halvprivat, jeg er helt enig. Men det er faktisk fedt at være dernede, så det er et skidegodt område. B1: Men hvis folk ikke gør det? Så kan man jo sidde og lave de bedste planer, men hvis det ikke virker? K: Jeg er helt enig, det skal være mere offentligt end det er. Observatør 2 Gåtur I takt med, at borgere mødte op på det aftalte sted og tidspunkt, begyndte de 5-6 kommunale repræsentanter at introducere sig for hver enkel person. Nogle sagde kun goddag til få af de fremmødte, mens andre tog en hel runde og fik hilst på alle. Uden megen yderligere kommunikation/information, satte den repræsentant, der var ansvarlig for gåturen, i gang mod det første punkt. I alt var der ca. 40 personer til stede. Yderligere 10 kom til undervejs på gåturen. Der var en del utilfredshed blandt borgerne, fordi den anførende repræsentant gik ret hurtigt, talte undervejs og allerede var videre til næste stop på turen inden størstedelen nåede frem til det første stop ved UNISCRAP-bygningen. Flere protesterede forpustet, og sagde, at han var nødt til at sænke tempoet. Han svarede på dette, at det var der ikke nogen grund til, da der ikke var nogen forberedte

5 oplæg som sådan. Alle de kommunale repræsentanter kunne ifølge ham fortælle og svare på spørgsmål. Ved næste stop, vandkanten ved det lille pumpehus, nåede alle tilstedeværende frem, og der var voldsom diskussion. Det blev diskuteret, hvor langt ud i vandet, der skulle bygges, hvor mange etager, der ville blive og hvordan dette ville komme til at påvirke vandspejlet. Når en kommunal repræsentant fortalte, blev vedkommende ofte afbrudt, og beskyldt for at lyve. Det er svindel og humbug det hele, Vi er blevet ført bag lyset! udbrød en ældre kvinde alt imens en kommunal repræsentant forsøgte at fortælle om vandspejlet. De kommunale repræsentanter forholdt sig meget passivt til kritikken. De erklærede sig uenige, og henviste faktuelt til forskellige publikationer, der ville kunne understøtte deres meldinger. Det var dog tydeligt, at mange af dem ikke befandt sig godt midt i beskydningen. Fra at spændingen havde været lidt anspændt op til dette punkt, var det nu meget tydeligt, at der var meget utilfredshed og vrede blandt de fremmødte borgere. Derefter gik vi langs vandkanten ned mod det modsatte hjørne ud mod vandet. Der var meget spredning, og folk gik i små grupperinger. Næste stop, på hjørnet, var forholdsvist tavst. Den kommunale repræsentant, der førte an, fortalte ganske lidt mens kun halvdelen af de tilstedeværende var kommet frem. Der var denne gang ikke mange reaktioner fra borgerne, faktisk virkede de lidt uinteresserede i, hvad han havde at sige. Det virkede som om mange havde mistet modet efter konfrontationen ved sidste stop, som ikke førte noget konstruktivt med sig. Den kommunale repræsentant, der førte an, spurgte efterfølgende, om det var på tide at slutte. Det var meget koldt i vejret, og det virkede som om, at dem der skulle have ytret utilfredshed havde fået gjort dette. Der var dog på dette tidspunkt kun gået ca. en halv time, og da ingen bakkede ham op i at afslutte fortsatte forsamlingen mod sidste punkt (på trods af, at det ikke virkede som om mange havde lyst til at blive). Sidste stop var i nærheden af H.C. Ørstedsværket, hvor snakken indledningsvis gik meget på forureningen fra værket, og hvad man havde tænkt sig at gøre ved det. Der kom svar fra kommunen om, at der stadig var undersøgelser i gang, men at alt foregik i henhold til reglerne. Der var stadig en del utilfredshed at spore fra de fleste af de fremmødte. Et tv-hold var ligeledes tilstede, der interviewede 2-3 af de fremmødte enkeltvis. Forsamlingen var ved det sidste punkt blevet markant mindre, og efter få minutter uden ny info/udmeldinger begyndte mange at gå. Da vi gik var der 5-10 borgere til stede og et par af kommunens repræsentanter. Der var stadig diskussion, og bølgerne gik til tider lige så højt som vi havde oplevet i starten af turen. Den eneste tilstedeværende politiker, der indtil nu havde været tilbageholdende, diskuterede med en ældre kvinde om, hvorvidt byggeriet var en god idé. Midt i hendes argumentation afbrød han, og sagde: Helt ærligt, så handler det her jo for dig, om du mister udsigten, ikke også?!, til hvilket damen protesterede. Borgermødet Et par timer efter gåturen var afsluttet blev der afholdt borgermøde på Aalborg Universitet (i København). Her dukkede væsentligt flere mennesker op end til gåturen. Et forsigtigt bud lyder på mennesker. Der var gjort klar med lange stolerækker (første række reserveret til embedsmænd) og der var stillet sodavand og småkager klar og to projektorskærme skulle sikre, at alle kunne se. Kommunen havde hyret en ekstern kommunikationskonsulent til at være ordstyrer på arrangement. Efter nogle korte indledende bemærkninger fra ham ( Det er lige så vigtigt at være positiv som negativ ) overtog Ingvar Sejr Hansen (kontorchef i Center for Byudvikling) og Simon Kjær Hansen (chef i Center for Bydesign). Ingvar indledte med at fortælle meget faktuelt om baggrunden for lokalplanforslaget. Oplægget fokuserede meget på den foregående kommuneplan, der viste at planerne om at bygge ud i vandet har eksisteret i mange år. Vi fortsætter en tradition. Man har altid fyldt op i København. Opfyldning og udgravning udligner hinanden. Sydhavnen er sidste

6 led i en plan for Københavns havn. Derefter skiftede emnet til miljøpåvirkninger, hvor budskabet var, at de nødvendige forbehold var blevet taget/ville blive taget. Der var en del borgere, der mere eller mindre højlydt protesterede under Ingvars oplæg. Han forsøgte at tage brodden af denne utilfredshed ved at sige alle er meget velkomne til at stille spørgsmål men lad os tage det ude ved cafebordene. Derefter tog Claus Gröning fra Gröning arkitekter over for at fortælle lidt mere detaljeret om byggeriet, og hvorfor det vil fungere. Fortællingen blev illustreret af en lang række arkitektoniske projektioner af, hvordan Enghave Brygge ville komme til at se ud. Han understregede, at man med den nuværende plan ville forøge alle de goder, der er ved området. Næste oplægsholder var Bruno Schwede fra Vesterbro Lokaludvalg, der var aftenens første kritiske indslag. Hans hovedargument var, at det grundlæggende handlede om, hvorvidt man vil skabe velvære for københavnere (ved at holde Enghave Brygge arealet åbent, og måske forgrønne en del) eller skabe dyre og store boliger til 6000 mennesker, som er det man er i gang med nu. Hvordan kan man bygge lukkede karrébyggerier helt ned til vandet?!. Derudover stillede han sig uforstående overfor de manglende VVM-redegørelser, som han fremførte beviser for skulle være meget nødvendige. Sidste oplægsholder var stadsarkitekten Tina Saabye, der fortalte lidt mere overordnet om, hvordan de arkitektoniske linjer i lokalplanforslaget harmonerede med resten af kommunen, og generelt var vellykkede i hendes øjne. Hun mente, at det nye forslag bragte områdets beboere og de mennesker, der bruger havnen tættere på hinanden, hvilket var en kvalitet. Vi kan godt lide at vinke til hinanden, når vi passerer hinanden på vandet. Havnen er i dag det, der binder byen sammen. Der var gået lang tid siden vi startede, og flere borgere begyndte derfor også at blive utålmodige i forhold til at lufte deres utilfredshed. Især forslaget om, at der omkring Ørstedsværket skulle laves en park med industrielle levn, der kunne formidle stedets historie blev mødt af fnys og hånlig latter. Samme modtagelse fik hendes forklaring af, at Ørstedsværket stadig ville være et synligt varetegn, der ville kunne ses fra overalt i København på trods af, at de nye byggerier ville skjule alt andet end de store skorstene. De mange beskyldninger fra tilhørerne får hende til at virke lidt usikker, og stemmen skælver en smule undervejs. Da talen falder på højden af de nye byggerier, bliver hun anfægtet af en tilhører, der påstår, at hun lyver. Ingen vil bukke sig for den andens påstand, og da der ikke kan findes bevis frem for nogle af de to argumenter, forbliver det er akavet øjeblik, som ikke rigtig bliver løst. Cafébordene Næste punkt på programmet var cafebords-diskussion. Denne var organiseret ved, at 4 langborde havde hvert deres tema (1) Lokalplan, arkitektur, byrum, rekreative kvaliteter, adgang til vandet (2) Kommuneplan, opfyld og helhedsplan 3) Trafik, forbindelser og parkering 4) Miljømæssige forhold). Ved hvert bord var der så 2-3 kommunale repræsentanter, der hver især var eksperter på områder relateret til bordets tema. Meningen var så, at de fremmødte borgere skulle fordele sig ud fra, hvad de var interesserede i at spørge ind til. Udfordringerne bestod i, at nogle borde var mere populære end andre, og at langbordene gjorde, at folk blev spredt så meget ud, at dem der stod i enderne havde svært ved at høre og deltage i diskussionen. Samtalen ved de enkelte borde bliver meget hurtigt meget fagspecifik, teknisk og faktuel, fordi det er eksperter, der udtaler sig om ret komplicerede forhold. Dette ekskluderer en hel del af de fremmødte, der lader til at miste interessen/modet, fordi det er svært at forstå, hvad der bliver sagt. Samtalen bliver ligeledes lidt decimeret af, at mange spørgsmål bliver underkendte som dette spørgsmål er ikke relevant her - prøv evt. det andet bord. Ingvar Sejr Hansen: Fordelen ved at lave en ny by er jo, at vi kan tænke os om og udrette de fejl, der tidligere er blevet lavet.

7 Ved Simon Kjær Hansens bord er en borger kritisk i forhold til den udgravning man vil lave. En halv meter er langt fra nok. Der er forurening helt ned i 6 meters dybde. Og hvad med oversvømmelser? Vi ved, at det vil regne endnu mere i de kommende år, og når vi gør havneløbet endnu smallere bliver problemet jo større! Oversvømmelser er jo allerede et problem i området. En anden borger er bekymret for, at indsnævringen af havneløbet vil give cirkulationsproblemer. Simon Kjær Hansen: Der har vi en forestilling om, at det ikke bliver et problem. En yderligere kritik går på: Hvis man prioriterer det blå og grønne i Københavns Kommune som man siger, at man gør hvorfor fylder man så haven op og bygger huse? Simon Kjær Hansen: Vi sørger for at alle boliger får adgang til og syn til vandet fra lejlighederne Plenum-diskussion Som afslutning på aftenen var der planlagt en plenumdiskussion, som der var sat en halv time af til. Den foregik ved, at en person rækkende hånden i vejret, hvorefter ordstyreren overrakte en mikrofon. Spørgsmål fra salen: Hvorfor opfører forvaltningen sig som sælgere i forhold til dette projekt? Ingvar Sejr Hansen: Fordi vi ser det her projekt som stemmende overens med den overordnede plan vi har for området Spørgsmål fra salen: Hvorfor bygge ud i vandet/havnen? Ingvar Sejr Hansen: Fordi vi vil have en kanalby Personen der stiller dette spørgsmål brokker sig højlydt over kommunens respons, og vil gerne følge op. Ordstyreren forsøger at gribe ud efter mikrofonen, men borgeren vender sig bort, og fortsætter med sit spørgsmål, men ordstyreren forlegent trækker sig tilbage. Efter udvekslinger mellem borger og myndighed, konkluderer ordstyreren flere gange: I bliver nok aldrig enige / Vi bliver nok ikke enige i dag Sidst på spørgerunden virker Ingvar Sejr Hansen lidt træt/påvirket af situationen. Han går (nervøst?) meget frem og tilbage, når han svarer på spørgsmål og svarer på et spørgsmål: Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal supplere mit tidligere svar... Argumentationen ændrer sig dog en smule. Fra først at argumentere ud fra byggeriets kvaliteter lyder argumentet til sidst mere hen af, at byggeriet er for at sikre kontinuitet i forhold til omkringliggende lokalplaner og kommuneplanen Observatør 3 Gåtur Kulde, blæst og frustrerede borgere var det gennemgående indhold, den første time, mellem de fremmødte og Københavns Kommune. Utilfredshed over lokalplanforslaget overgik freden på bryggen. Repræsentanter fra kommunen havde valgt at dialogen mellem dem og borgerne, skulle starte på det omdiskuterede sted, Enghave Brygge. Mødet startede på hjørnet af Vasbygade og Kortløb, tirsdag den 19. marts klokken Der var omkring deltagere, til en gåtur der skulle vare en time. Undervejs blev der gjort hold på udvalgte områder, hvor repræsentanterne forklarede planforslagets indhold. Mange havde svært ved at følge kommunes hurtige skridt. Det resulterede i en langagtigkø-lignende-række, hvor repræsentanterne marcherede forrest og de langsommelige bagerst. Blæsten og de mange fremmødte mennesker gjorde det svært at høre det fortalte. Kommunen tog ikke hensyn til situationen og lod rundvisningen forblive i det adrætte tempo. Informationsmøde på Aalborg Universitet, vedrørende byggeprojekt på Enghave-brygge 19:00 Velkomst 19:10 Oplæg om planforslaget

8 :50 Temadrøftelser og spørgsmål ved caféborde Lokalplan, arkitektur, byrum, rekreative kvaliteter, adgang til vandet Kommuneplan, opfyld og helhedsplan Trafik, forbindelser og parkering Miljømæssige forhold 20:30 til 21:00 Spørgsmål og debat Introduktion og oplæg De fremmødte blev introduceret for mødets struktur, som skulle foregå i tidsrummet De 100 ankomne sad på lange rækker i universitets foredragssal. Den første time blev brugt på at genfortælle planforslagets rapports indhold, i grove træk. Det var ikke muligt at stille spørgsmål, mens præsentationerne var i gang. Der blev brugt PowerPoint. Alle oplægsholder kigger op på lærredet, mens de fremlægger. Der er ikke meget øjenkontakt ud til publikum. Diskussion ved caféborde Da klokken blev 20.50, var borgermødet rykket til lokalet ved siden af. Her var der caféborde, hvor der kunne blive diskuteret og blive stillet spørgsmål til en repræsentant fra kommunen. De fire borde var opdelt i kategorier, med det formål at opdele publikummet. Det sikrede desuden, at man selv kunne vælge det emne, man var mest interesserede i. Indholdet ved bordene var forskelligt, men havde alligevel det tilfælles, at de var for små, i forhold til antallet af mennesker. Det var svært at indgå i en dialog, hvis man stod yderst. Observatør 4 Gåtur Myndigheder krop. Var ikke så interesseret i at svare. Forsatte hurtigt videre. Svarede uden at kigge på personen der stillede spørgsmålet. Lagde ikke rigtig op til spørgsmål, man skulle selv tage initiativ hvis man ville have noget at vide. Virket irriteret over at vente på alle, hvilket der heller ikke blev gjort de første par stop. Borgermøde Simon Kjær Hansen fra Center for by og teknik, byder velkommen og opfordrer til at man skriver et høringssvar via mail og brev. Den formelle behandling er skriftlig. Arkitekten viser slides af byggeriet. Bruno fra Vesterbro lokaludvalg fortæller om, at arkitekturen er lukkede karreer og at der bliver bygget højt så udsigten til vandet forsvinder. Og at plan loven siger man normalt ikke skal bygge nær vandet. Og at noget af byggeriet svarer til privat strand hvilket ikke er lovligt i Danmark. Og at det er foruroligende at de ikke mener at en vvm redegørelse er nødvendig. Vandmiljø rapport. At Københavns kommune har givet projektet en dispensation på 8 millioner, så alle kan få adgang til vandet. Samt en dispensation så de ikke behøver en vvm redegørelse for hele projektet. For at vise hvad der eller kunne være lavet bliver der vist, billede fra forskellige andre steder i verden, hvor man har lavet adgangen til vandet mere tilgængelig for befolkningen. Argumentet lyder man lave det projekt som der er på skemaet som vil være til gavn for 2200 mennesker, mens hvis man laver det mere offentlig tilgængelig ville det kunne gavne Og der mangler i forvejen, en del rekreative områder på Vesterbro, som er den bydel som Enghave Brygge Hører under. Ingvar: Der bliver forsvaret fra kommunens side med, at der kommer 1000 nye borgere om måneden så derfor er det nødvendigt at bygge nyt. I de gamle industriområder.

9 Stadsarkitekten: Hun taler meget positivt om projektet, det er nærmest en direkte salgstale, hun virker meget selvsikker som dette er den bedste og eneste løsning. Hun affejer et spørgsmål fra publikum uden et egentlig svar. Hun fortæller at kræftværket bliver til en industripark. Og der kommer seks nye byrum. Cafeborde Miljømæssige forhold. Ingvar: Besvare spørgsmål åbent, hjælpsomt og virker venligt interesseret. Han svarer at det primært er Nordicom og Dong der ejer grundene. Der bliver yderligere snakket om forurenet jord, om at der normalt skal fjernes en halv meter jord. Den anden for kommunen svarer og er forstående over for borgeren. Ved et andet cafebord bliver der snakket om at åbne slusen og om iltningsproblemer på grund af blå alger. Også her er repræsentanterne fra kommunen rare og venlige og prøver at svare så godt som muligt på spørgsmålet. Det bliver også til en spøg om at det er en københavnsk tradition at børn leger i gårdene. Spørgsmål til panelet Spørgsmål: Hvorfor gør kommunion sig til sælger for et privat projekt? Svar: Fordi det giver et bolig område med plads til familier, som vi mangler i København. Spørgsmål: Hvem ejer området? Svar: Dong, en lille grundejer, by og havn og Nordicom. Spørgsmål: Hvorfor bygge i vandet? Svar: Kommunen ville hellere have et område med kanaler. Spørgsmål: Hvorfor skal København ligne Amsterdam eller Venedig? Svar: Man kan godt stadig se det har været en havn, der er et kultur spor. Spørgsmål: Det har en kulturværdi der er blevet pakket ind (henvisning til kraftværket). Svar: Man kan stadig se de store skorstenene. Svaret lettere irritabelt. Spørgsmål: Hvad med strøm forholdet i havnen, når i lukker for mere af havnen. Svar: Løsningen er at vandet bliver ledt væk, gennem langsom nedsivning. Spørgsmål: Hvad med mangfoldigheden, det er rige mennesker der kommer til at bo der? Svar: % af boligerne bliver almene boliger og mindre lejligheder. Det er nok ikke den laveste indkomstgruppe der kommer til at bo der. Det er en dyr plan og et dyrt område. Antallet af unge er vokset voldsomt. Og der er pres på familieboliger i København, de fleste lejligheder er små. Spørgsmål: Endnu engang hvorfor der skal bygges i havnen. Svar: Det har været vigtigt at udvikle det sidste af havnen kontinuerligt. Spørgsmål: Kommunen har givet dispensation på bygge procent og højde, hvordan kan det være? Svar: Nordicom projektet har forandret sig. Kommentar: Det er helt urimeligt at det bliver gennemført uden en vvm redegørelse. Der bliver opfordret til at kræve en vvm redegørelse.