Bilag 2 Oplægsrunde Introduktion

Transkript

1 Bilag 2 Vi har valgt at transskribere vores lydoptagelser, som foregik tirsdag den 19. marts Lydoptagelserne er skrevet i talesprog. Vi har valgt at undlade ordlyde såsom uhh, øhm og øhh. Vores fokus har været på dialogen og hvordan forskellige ytringer blev modtaget. Borgere som ytrede sig under borgermødet er beskrevet med bogstavet B og kommunens repræsentanter er skildret med et K. Tal efter et bogstav indikerer forskellige individer, eksempelvis B1 og B2. I transskriptionerne vil der forekomme steder, hvor vores egne fortolkninger af situationen er blevet beskrevet. De er skrevet i [ ], og også skrevet, hvor kropssproget hos individet er nævneværdigt. Ydermere findes der parenteser ( ), hvor eksempelvis en borger afbryder en repræsentant fra kommunen, og det indikerer altså, at der tales i munden på hinanden. Første del af afsnittet er oplægsrunden, hvor repræsentanter fra kommunen præsenterer lokalplanforslaget for Enghave Brygge, og hvor formanden for Vesterbro Lokaludvalgs oplæg også indgår. Sidste del er dialogen mellem borgere og embedsmændene i den afsluttende spørgsmålsrunde i plenum. Oplægsrunde Introduktion K (chef for Center for Bydesign): Og mens I stille og rolig sætter jer på pladserne, så kan jeg måske starte med at sige, hvem jeg er. Mit navn er Simon Kjær Hansen, og jeg er chef for det, der hedder Center for Bydesign i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Og jeg er rigtig glad - det vil jeg lige starte med at sige - jeg er rigtig glad for, der er så mange, der har trodset den her lidt opreklamerede snestorm, som vi havde fået at vide skulle være der. Men det er jo en kold dag, og det er godt at se, der er så mange, der ville komme herud for at debattere planen for Enghave Brygge. Det er vi rigtig glade for. Der var også en stykker, der tidligere i dag klokken 16 var ude at gå en tur nede på Enghave Brygge. Vi satte også stor pris på, at der var så stor interesse for denne, fordi vi er her i dag for at diskutere det lokalplanforslag, der ligger for Enghave Brygge. Hvis nogen ikke har set det før, eller godt kunne tænke sig en kopi, så tror jeg stadigvæk der ligger en kopi over på bordet herover til venstre for mig. Det er jo en stor lokalplan. Den omfatter et stort område af havnen. Det er en kompleks lokalplan, der indeholder rigtig mange forskellige ting, som I meget naturligt kunne have nogle spørgsmål til og også nogle synspunkter omkring. Og dét, der er ideen med det her møde, det er lige præcis, at vi vil gerne kommentere på, hvad der ligger i den her plan, men så vil vi sådan set også gerne lytte til, hvad I har af spørgsmål. Og vi vil også gerne lytte til, hvad I har af synspunkter. Men det er vigtigt for mig at sige, at en ting er, at vi i dag kan orientere og stille spørgsmål og vi kan lytte og der kan blive debatteret - og vi skal nok skrive ned, hvad vi danner os af indtryk ovenpå den her dag, men det er meget vigtigt, at hvis I sidder efter det her møde, og tænker, at der er nogen synspunkter i har - eller nogen spørgsmål for den sags skyld -, som I synes er rigtig afgørende for, at vi fra Københavns kommune har med os videre ind i den endelige sagsbehandling omkring den her lokalplan for Enghave Brygge, hvis der er noget som I synes som der i den høring vi er i gang med nu, det er rigtig vigtigt

2 at vi får det med, så skal i skrive det til os i en mail eller et brev. Fordi det er sådan at i sådan en hørring, når har sådan en lokalplan i hørring, jamen så skal det være skiftligt, for at vi er helt sikre på at vi får de rigtige synspunkter med, så derfor vil jeg gerne opfordre jer selvom i har måske taget ordet i aften, selvom i har givet jeres synspunkter til kende, hvis det er vigtigt for jer at de synspunkter også kommer med ind i den formelle behandling af sagen og når vi laver ligger sagen frem til politikerne i Københavns Kommune så sørg for også at skrive det ned enten i en mail eller brev, og send til os. Vi skal nok sige lidt mere om præcis, hvordan man gør det. Det vil Morten gøre lige om lidt, men jeg vil bare lige understrege, at det er vigtigt, at i også gør det, hvis I gerne vil have, det skal indgå i den formelle høring. Programmet i dag det er ellers, at vi starter med, at vi fra Københavns kommune fortæller noget om de forskellige aspekter af planen. Ingvar fra økonomiforvaltningen vil fortælle noget omkring det der med kommuneplaner, det vil sige mere overordnede rammer for den udvikling som Enghave brygge, dernæst vil Claus fra Gröning Arkitekter sige noget omkring den arkitektur som de arkitekter har arbejdet rigtig meget med den her plan, hvad det er for en vision de har haft for arkitekturen. Så er vi også rigtig glad for Bruno Scwede fra Vesterbro Lokaludvalg vil komme og sige lidt om, hvordan lokaludvalget ser den her udvikling. Og endelig vil Tina Såby som er stadsarkitekt i København sige lidt mere om den vision, der er for de grønne arealer i planen, for bebyggelserne, for de ting der vedrører lokalplanen. Så er det så, at vi får mulighed for at stille spørgsmål og fortælle, hvad i tænker, fordi så trækker vi ind her ved siden af, hvor vi kan fordele os i mindre grupper, som gør det nemt for jer at stille spørgsmål eller komme med uddybende kommentar, eller hvad det nu skulle være. Og det vil være fordelt på fire temaer, og så slutter vi af her cirka 20:30 med noget fælles debat, og det vil sige vi mødes igen herinde, og så er det så, hvis man har noget man synes skal siges i det fælleslokale, jamen så kan man gøre det og vi sidder også klar til at besvare spørgsmålene, der skulle komme i den forbindelse. Så vi har et meget tæt program, vi skal igennem rigtig mange punkter, men vi synes også, det er en god anledning til at komme lidt i dybden med den plan som ligger her, og derfor glæder vi os til den her aften, og jeg vil sige hvis det nu skulle ske, at vi lige gik fem-, ti minutter, et kvarter over tid, så lever vi nok også med det. Vi skal i hvert fald nok sørge for, at hvis nu det trækker lidt ud med det første oplæg, at der bliver tid til det hele, at vi også får tid til at tage en debat i plenum og ved bordene inde ved siden af. Og alt det vil blive styret med hård hånd af Morten, men inden jeg giver mikrofonen til Morten, så har vi Lene Lange som er campusleder her på Aalborg Universitet, som vi er rigtig glade for. [Lene Langes korte introduktion er udeladt, da den ikke indeholdt relevans for borgermødet] O (Ordstyrer): Tak Lene og tak fordi vi lærte, at vi laver borgermøder efter Aalborg-modellen. Jeg hedder Morten Asbjørn Jensen og jeg er kommunikationsrådgiver. Jeg er ordstyrer i aften, og det er sådan noget jeg bl.a. gør i mit arbejde temmelig mange steder og i forbindelse med en række kommuner her i Storkøbenhavn. Jeg har ikke nogen aktier i lokalplanforslaget eller i tillæget til kommuneplanen. Jeg er her alene for at sikre to ting. Det ene; at vi nogenlunde prøver at holde tiden, fordi der er mange af jer, der også sætter pris på at komme hjem til ungerne, når det er, at i har babysitteren på vej ud af døren. Og det andet, det er at prøve på at hjælpe med, at vi kommer nogenlunde helt omkring, og får stillet nogle spørgsmål og får nogle svar. I skal vide, at stort set næsten hele den forreste række, der sidder heroppe, det er mennesker, der arbejder med projektet og

3 i forvaltningen på den ene eller anden måde, og de står sådan set til rådighed i løbet af aften. Jeg vil også gerne gentage det som Simon sagde til os, at nu er der sådan set lagt et færdigt lokalplanforslag ud, så mødet i dag er faktisk jeres unikke chance, for at blive en lille smule klogere på, hvad var det, dem, der har lavet det her forslag, egentlig tænkte, og så brug den viden eller de spørgsmål og svar i får til at kvalificere jeres høringssvar, som jo er der, hvor I faktisk afleverer det I mener om det til kommunen. Og så skal jeg også huske at sige, det er lige så vigtigt at være positiv som at være sur, hvis man er det. Fordi medvind til dele af projektet og modvind til andre dele af projektet, hvis der er det, er sådan set det som vores politikere har brug for, når de skal kvalificere og ende med at lave en færdig lokalplan. Lad os komme i gang. Det første det er forskellige oplæg om planforslaget, vi starter med Ingvar Sejr Hansen som er kontorchef i økonomiforvaltningen, værsgo Ingvar. Kontorchef i Center for Byudvikling (Ingvar Sejr Hansen) K: Tak, og os velkommen fra mig til alle jer. Jeg skal fortælle om de overordnede rammer for planen. Det handler lidt om kommuneplantillægget, det er det som vi har ansvaret for i økonomiforvaltningen. Jeg vil også fortælle lidt om baggrunden, hvorfor der bliver by udviklet på Enghave Brygge, og så vil jeg som sagt fortælle lidt om, hvad er det for et forslag vi har nu. Og så lige til sidst, vil jeg lige kaste et par enkelte perspektiver til, hvad sker der omkring og hvad sker der i fremtiden. I 90 erne var København i en helt anden forfatning end det er i dag. Det var en by, der havde store økonomiske problemer og i borgerrepræsentationen var der mange debatter om, hvordan fik man rettet op på byens udvikling, og et af de kerneelementer, det var, at man ønskede at fastholde nogle af børnefamilierne lidt længere. Det var en tendens til at ligeså snart de fik mulighed for det, flyttede de ud af byen. Efter endt uddannelse, så flyttede de ud af byen, og der var altså et ønske om, at hvis man skulle have byen på fode igen, så skulle man fastholde lidt flere børnefamilier i byen og det kunne kun ske, hvis der var flere attraktive boliger i byen end der var på det tidspunkt. Og det gjorde, at man fremlagde en større boligpolitisk slagplan, som handlede om at tilvejebringe flere moderne familieboliger. København er kendetegnet ved, var og er stadigvæk kendetegnet ved, at vi har utroligt mange små lejligheder - over halvdelen af dem er faktisk et - og toværelseslejligheder af de boliger,der er i København. Vi var så heldige i København, at vi havde store arealer langs havnen, som er tidligere industriområder, men pga. industriens nedgang i produktion og i industrien og den industri der var tilbage flyttede ud af centrale dele af København, så var der nogen arealer, der var ledige, og der lagde kommunen sammen med staten en plan for, hvordan man kom videre med de arealer. B1: Er den, må jeg lige spørge, er den tegning fra det tidspunkt eller hvornår er den fra? K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Den tegning er fra det, der hedder helhedsplanen, jeg tror det er den, der er fra 99 og 2001, den blev lavet. Jeg kender ikke helt præcis årstallet. Mellem 99 og 2001, der lavede kommunen en plan for havnen, og der fokuserede man på den nordlige del af byen; Marmormolen og Langelinje og Nordhavn. Man kiggede på den indre del af havnen. Det var bl.a. der man lagde planerne for de store kulturinstitutioner, som siden er blevet bygget, og så kiggede man på Sydhavnen, hvor man bl.a. havde en hollandsk arkitekt til at lave den helhedsplan som vi ser her. Rent formelt så gjorde man det at man i 2001, simpelthen tog Sydhavnen med i

4 byens udvikling og også tog nogen bestemmelser i kommuneplanen om, at det kunne udvikles til et boligområde. Fra 2003 og frem begyndte man at udfylde de rammer, der lå i kommuneplanen med en række af lokalplaner startende med den nederste del; sydlig del af Sluseholmen, så Teglholmen og nu er vi nået til Enghave Brygge, som er den tredje og sidste holm i det som vi kalder byudviklingsområde Sydholm. Bare rolig, jeg skal nok lade være med at gå det hele igennem, men det er bare for at sige, det her vi debatterer i dag er en stribe, er et element i en stribe af beslutninger, der har ledt her til. I kommuneplanen har man været mere og mere præcise. I 2001 står der, at området reserveres til boligbyggeri, så kommer man lidt mere præcist ind på, man beskriver bl.a., at der kan komme opfyldning og i 2009 til 2011 der siger man så, hvor meget de overordnede rammer for bebyggelsen, og der kan være opfyld, at det skal være sådan en kanalby. Så den grundlæggende idé om at bygge den her form for byudviklingsområde, blev altså optaget i 2009 og videreført til 2011 og det er grundlaget for det vi så er i gang med fylde ud nu. Bare lige for at perspektivere lidt, altså det er jo ret omfattende det, der er sket i byen i løbet af den 15 årige periode. Der er virkelig gået til den langs havnen. Før vendte byen så-at-sige ryggen til vandet. Det var ligesom der, vandet brugte man til transport, affald og lige pludselig prøver vi meget bevidst i kommunen, at se attraktionen ved vandet og udvikle byen ned til vandet, og det er der så sket en stribe steder fra Nordhavn i nord og Sluseholmen i syd. Det vi så sidder med nu, det er altså lokalplanforslag med kommuneplantillæg, og det blev vedtaget i borgerrepræsentationen i slutningen af januar, og vi er altså midt i offentlighedsfasen, som strækker sig otte uger, og så skal vi have endelige vedtagelser i juni måned. Jeg vil her sige lidt om kommuneplantillægget. Først ligger der nogle bestemmelser for opfyld. Hvis I kigger på tegningen til højre, så kan i se gule felter, som er landfast i fremtiden, men ikke er i dag. De blå er landfaste i dag, men i fremtiden vil der være vand. De to områder, det samlede areal balancerer nogenlunde. Der er opfyld på kvadratkilometer, og der er udgravning på kvadratmeter. Igen for at perspektiverer lidt: De røde plamager her viser, at meget, meget store dele af København faktisk er placeret på opfyld af tidligere vandarealer. Det gælder altså meget, meget store dele af den sydlige del af København, det gælder hele Nordhavn, Langelinje, Marmormånen, Refshaleøen, Amager strandpark, Fisketorvet osv.. Så igen her er vi altså I, forsætter vi en tradition med at fylde vandet lidt op, for at skabe nyt byområde. Kommuneplanforslaget eller forslaget til kommuneplantillæg fastlægger også, hvad man overordnet må bruge området til. Det grønne areal herover, hvor der stå B5, det er primært boligområde. Det røde S-område det er primært erhvervsområde, det vil sige detailhandel og kontorerhverv. Og det grå T-område, det er det tekniske område, det er der, hvor H.C. Ørstedsværket ligger i dag og fortsat vil befinde sig. Så fastlægger kommuneplanforslaget også, at der kan laves detailhandel, butikker på Enghave Brygge. Det er den grønne plamage her. Det er sådan helt overordnede de rammer. som kommuneplanen ligger for området. Jeg skal måske lige sige, med de anvendelsesbestemmelser der ligger, jamen så vil der i fremtiden, når det område er fuldt udbygget, så vil der være boliger og der vil være arbejdspladser. Det vil sige at mellem 6- og mennesker vil have sin egen gang på Enghave Brygge, når det er fuldt udbygget. Ved ikke hvor mange det er i dag, men det kan ikke være mange mennesker, der befinder sig på den Brygge i dag.

5 Når man laver planlægning af den her størrelsesorden og kompleksitet, så er vi som kommune underlagt en ret striks miljølovgivning, hvor vi selvfølgelig skal holde nøje øje med, at der ikke kommer utilsigtede miljøkonsekvenser af den plan vi ligger. Det er alt sammen fastlagt i planloven, og sådan helt overordnet skal man gøre nogle ting, mens man planlægger, og så skal man gøre nogen ting, når man anlægger, når man bygger. Hvis vi kigger helt konkret på Enghave Brygge, så i det lokalplanforslag vi har lavet nu, der har vi gennemført, Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en miljøredegørelse af planen, og der har de altså kigget på alle de her emner, der står til højre. Den ligger som bilag til lokalplanforslaget, og den er offentligt tilgængelig. Det vil sige, at I allesammen kan gå ind og se, hvordan vurderingen af fagpersoner er på alle de her punkter, hvad vil konsekvenser af planen være, og er der nogle negative konsekvenser, som skal håndteres, så bliver det beskrevet her. Så er der en skrappere form for undersøgelse, det er det man kalder VVM; vurderinger af virkninger på miljøet. Det er hvis man har fornemmelse af, at der kan være negative konsekvenser, så skal man ind og undersøge dem meget, meget nøje i overensstemmelse med lovgivningen, og se på hvordan de kan håndteres eller undgås. Ellers kan man skabe det, der hedder afværgeforanstaltninger, så det ikke får de negative konsekvenser, som det kunne have. Det gør man ikke til at starte med, man laver ikke så grundig en plan for alting. Man gør først det, når man undersøger, man laver en vurdering af, på en række af forskellige punkter, om det kunne være noget, som skal undersøges nærmere, og det er det man kalder en VVM-screening. Det har vi lavet i kommunen, det skal vi, det er vores myndighedsopgave. Der har vi lavet en VVM-screening af planen, og der har vi altså vurderet endnu grundigere; støj, luftforurening fra trafikken, klima og klimasikring, påvirkning af bygningskulturmiljøet, den historiske arv hernede og håndtering af den forurenede jord. Og se om der nogen ting, der gør at vi kunne, at vi kunne frygte, at der var nogen negative konsekvenser, som skal håndteres. Den ligger også som bilag til lokalplanforslaget, og der er vurderingen, at der ikke er noget, som skal undersøges nærmere. Der er de konsekvenser, der er til at overskue, og derfor skal der ikke udarbejdes VVM på planen. Så er der nogen ting vi ikke kan undersøge helt til bunds nu, fordi det kun er en plan, og det er ikke det konkrete projekt, der ligger der endnu. Der er nogen ting man først kan undersøge, når man skal til at bygge. Der ved vi, at der er to ting som skal screenes, det vil sige, vi skal undersøge om de kan have negative konsekvenser. Der ligger nede under jorden en stor gasledning, som går - jeg ved ikke hvorfra - men ind til H.C Ørstedsværket, og driver nogle af de turbiner, der er der. Og det skal omlægges pga. den plan vi laver. Den omlægning er en stor teknisk øvelse, og det ved vi, at når man har det projektforslag, dvs. når man har nogen, der har siddet og tegnet præcis, hvordan rykker man sådan en rørledning. Så skal der laves en undersøgelse af det. Det er noget, der ligger efter lokalplanen, det har sin logik i, at først så ligger man, får man tilladelse til overhovedet at gå i gang med det, når man så har det, så begynder man at projektere. Og den projektering er ikke sket endnu, det sker først efter den endelige vedtagelse af lokalplanen og det vil sige, at screeningen også sker efter den endelige vedtagelse. Det samme gælder udgravninger af kanaler og opfyld, det skal også screenes. Og den screening er heller ikke foretaget endnu, det bliver først, når man har fra grundejerne det konkrete projek, at vi ved, hvordan man gennemfører de opgravninger og udgravninger. Og når vi har det projektmateriale, så kan man lave en screening og vurdere om vi tror det kunne have nogle negative konsekvenser, som så skal belyses i en VVM. Det skal siges også, hvis der bliver lavet en VVM, så kræver det en fornyet politisk proces, og der vil laves en ny

6 offentlig inddragelse, inddragelse af offentligheden, så det kan være vi ses igen, til et nyt borgermøde om noget tid, hvis der er en af de her to ting, der udarbejdes en VVM. Yes, i må endelig spørge ude ved cafébordet, hvis der er spørgsmål til den her, de her forhold. Sidst vil jeg bare slutte af med at sige, at der sker en masse ting her omkring Enghave Brygge også, vi arbejder tæt sammen med staten på at planlægge en metro ned gennem Sydhavnen, det er altså en, der vil gå fra hovedbanegården og ned igennem Enghave Brygge, Teglholmen, Sluseholmen, ud til Sydhavnen, Mozartsplads, Enghave og videre til Valby. Den er ikke besluttet endnu, men det håber vi i Københavns Kommune meget den bliver, for det vil være et kæmpe løft til området og til byen. Så er der nogle store områder i nærheden, der er Kalvebod Brygge vest oppe ved Fisketorvet, som bliver byudviklet, og der kommer også nye byggerier i årene, der kommer. Cirkusgrunden, som den bliver kaldt, det er den store plads der ligger syd for Fisketorvet, og hvor der nogle gange er cirkus, deraf navnet, den bliver også bebygget med noget nyt bolig- og kontorbyggeri. Så er der en masse planer for H.C. Ørstedsværket, som betyder, at det vil være et mindre kraftvarmeværk i fremtiden, meget af produktionen bliver lagt andre steder hen, det betyder ikke, at bygningen ikke fortsat vil være der, men det vil være mindre i brug som kraftvarmeværk. Og så vil vi også reklamere for, at vi er ved at bygge en skole på Teglholmen, som kommer til, så vi ikke ser hele det her område inkl. Enghave Brygge og de mange mennesker, der kommer til at bo her. Det var, hvad jeg ville fortælle om. O: Tak til Ingvar, det tog 12 minutter. Er det ikke rigtigt at skolen er et år forsinket pga. branden, men kommer og bliver lige så flot som planlagt. Så vil Claus Rønning fortælle om arkitekturen og det overordnede arkitektoniske koncept bag Enghave Brygge projektet, værsgo. Arkitekten (Claus Gröning) Jeg hedder Claus Gröning, og jeg har fået 10 minutter til at gennemgå kvm., så det bliver en tour de force. Området er delt op i tre dele: [1] Bagrunden for det hele, som Ingvar i virkeligheden har været indepå og [2] bydelen, altså den overordnede struktur og [3], så vil jeg til sidst snakke om alle de detaljer, der er. Enghave Brygge ligger jo indskrevet i Sydhavnen, som er et af de tre fokusområder, som blev udpeget omkring slutningen af halvfemserne, som de områder, der strategisk skulle inddrage den del af havnen, som blev frigivet fra at være industriområde og erhvervshavn. Det er rigtigt, at i 2000 [bliver afbrudt af tilhører, der ikke kan høre. Tilhører beder Claus Gröning om, at tale mere i mikrofonen] Skal jeg have den inde i munden? I år 2000 der er det jo sådan, at Wim Soeters fra Soeters Van Eldonk Architekten, som i øvrigt har forestået (udbygningen af) Amsterdams havn, bliver bedt af Københavns kommune om at komme med et forslag på denne Sydhavn. Det er så den nordlige del, der interesserer os her, og her kan i se udviklingen af skitseringen. Og i 2002 kan vi se, hvordan Havneholmen begynder at tage sin endelige udformning, og i 2006 bliver hovedkanalen introduceret i det vi kender som Enghave Brygge. I 2012, der er vi ved at være tæt på vores startredegørelse, og har et greb, der er blevet arbejdet igennem i en årrække. I kommer der ønsker om at lave en stor promenade ud mod havnen, og åbne karréerne sådan så det bliver en 'begrønning' af hele området. Den periode her bruger vi også til at prøve på at kvalificere de offentlige arealer, der ligger der, og ellers bringe flere kvaliteter ind i byen som offentligt rum.

7 Heroppe [peger], det er bare lige for at prøve at vise nogen af de ting vi har prøvet at tage et fuglekort for at vise, hvad det egentlig er, der er interessant dvs. folk [kan ikke høres] Man kan jo sige, at området har jo faktisk fået en dåbsgave ved at ligge nede ved havnen, ved at ligge nede ved vandet, og det er attraktivt for borgere i byen, og man kan se allerede nu, at der er [ikke til at høre] meters promenade nede ved vandet, hvor man kan gå. Vi har prøvet at tælle op, hvor mange både ligger der faktisk i dag. Der ligger allerede 42 både, måske er det 45, det svinger lidt, og vi har et areal, som bliver brugt som offentligt areal, og resten er i virkeligheden [ikke til at høre] industri. Den nye plan den giver næsten 5 km promenade langs vandet, den giver mulighed for 3 gange så mange både altså en aktiv bydel, og vi har også mulighed for at bringe husbåde ind i arealerne. Og så er det sådan, at når private arealer bliver lagt ind i byen, så opstår der selvfølgelig en masse pladser, og det er det den næste [peger] viser. Den sidste er sat for at vise nogle af de eneste bygninger, der har noget historik i området som for eksempel Uniscrap, som vi har mærket af her, og som jo er den bygning [ikke til at høre] som vi prøver at følge [ikke til at høre]. Den nye bydel kalder vi det men i virkeligheden, så tager vi jo afsæt i noget vi kender i forvejen. Vi tager afsæt i Christianshavn, et eller andet sted, og det var ret interessant at se, at Christianshavn på mange måder, eller rettere sagt Enghave Brygge på mange måder minder om Christianshavn forstået på den måde, at den har samme nord-sydvendt retning, den har karrébebyggelser og den har selvfølgelig [ikke til at høre] på samme vis. Så det vi har gjort under vores arbejde, det er selvfølgelig at studere Christianshavn selvom man synes man kender Christianshavn godt så er det interessant at se den igen i et nyt perspektiv, og man kan jo se, at noget af det, der gør Christianshavn interessant er, at selvfølgelig, at der er en diversitet, der er en mangfoldighed, der foregår mange forskellige ting, og noget af det er spontant, andet er organiseret, og noget af det, der er interessant ved Christianshavn er selvfølgelig måden man kommer ned til vandet på. En anden ting, der er interessant er, at de har nogle aktive stueetager. Det er måske i virkeligheden kældre, men en stor del af byen er på den her måde i spil hele tiden. Det er nogle af de ting vi godt vil [utydeligt] i den nye bydel på Enghave Brygge. Og jeg springer lige over i, at fortælle om hovedgrebene, og så vender jeg tilbage til, hvad det er for nogle ting vi putter ind i området [utydeligt] [bliver bedt om at tale i mikrofonen] Det er jeg ikke meget for, så kan I jo høre mig. Ej, det skal jeg nok. Hvis vi kigger på det hierarkisk, kan vi se, at byen har nogen hovedgreb, som næsten har en videnskabelig form. Den har en hovedkreds, som jeg har talt om, så har den har en grøn havnepromenade, som er den sidste bearbejdning og så har den en bymæssig plads, som strækker sig her i det grønne felt, og så ned til centerhavnen og så har den nogle andre pladser, som er [utydeligt]. Der er selvfølgelig anden inspiration end Christianshavn. Vi har selvfølgelig haft Amsterdam i tankerne. Og Venedig, og jeg vil sige, hvis vi tager Sluseholmen, som ligger derovre [peger], så er den måske meget præget af at være meget inspireret af Amsterdam, hvor imod vi her i struktur og form nærmer os lidt mere af Venedig i sit udgangspunkt. Her der har vi et fantombillede af, hvordan det kunne blive med den her åbne ting [spørgsmål fra salen lyder]. Spørgsmål må vi lige springe over, det kan vi tage bagefter. [utydeligt] strækker sig fra nord til syd, og den har så den fordel, at udover, at den trækker vand med ind, at den faktisk også beriger det vejforløb, der kommer ned ved Sluseholmsvej ved, at man i stedet for at køre inde på land, så får man faktisk følgeskab af det her [peger] ned gennem halvdelen af forløbet. Derudover kan man se, at det kan

8 også differentiere trafikken en del. Vi har den tunge trafik ude ved vejen mens den lettere trafik ligger inde i selve boligområdet. Her har vi et andet billede, der viser, at hovedkanalen også har en eller form for identitetsskabelse for området, og her har vi et billede af, eller en tegning af de forskellige typer aktiviteter vi har lagt ind, og det gælder både erhverv... Altså, det er et forsøg på dybest set at aktivere stueetagerne, men også et forsøg på at bringe folk ned til vandet. De lyse aftegninger er i virkeligheden brygger, som gør, at vi arbejder i forskellige niveauer i bydelen. Altså, det er ikke en flad by, det er by, der arbejder sig op til 3,5 meter fra vandfladen og op til gårdniveauerne der har vi et spring på 3,5 meter, og det bliver bearbejdet igennem [utydeligt]. [utydeligt]...den nordlige, altså den plads, der ligger på jeres højre side, det er der, hvor Uniscrap ligger, det vil jeg prøve at beskrive. Her har vi Uniscrap i sin nye udformning. Den får sådan set en ny placering ikke at vi flytter bygningen men at den nye anatomi i byen, den nye logistik gør, at vi kan lægge kanaler ind, og at vi kan bringe noget mere fokus på den ældre bygning, der ligger der sådan så den bliver identitetsskabende for det her område. Som man kan se her, så vil Uniscrap komme til at have vand på tre sider, og den vil have hovedkanalen løbende igennem, og de mange sidekanaler vil løbe igennem. [utydeligt] Her ser vi bygningen fra hovedkanalen i syd, og man kan se, at på den sydlige side, hvor der er sol, er der afsat en plads, hvor der er udeservering. Bebygningen er for så vidt ikke specielt egnet til boliger, så man forestiller sig, at den bliver brugt til formål som restaurant eller/og sejlklubber, masser af aktiviteter i det her område. Her har, fra den ene sidekanal [utydeligt], og den er gjort lidt bredere i starten, og der ser vi også, at Uniscrap er present i området fra næsten alle vinkler. Hvis vi så prøver at gå ned i detaljer, eller hvad er det, hvad er det man ser, når man går i byen? Jamen så er en af de ting vi har lært af Christianshavn, det er en stor diversitet, vi skal have en stor forskellighed, vi skal have mange detaljer, og vi rammer med forskellige [utydeligt] altså forskellige højder, forskellige bredder, og der en slags spillebog for, hvordan man kan bevæge sig igennem området. Vi har selvfølgelig et ønske om, at karréerne hænger sammen på én måde, men også at de er forskellige på en anden måde. Det er næsten [utydeligt] og vi skal gerne have en variation, der gør det interessant at være her, og her, der har vi nogle andre [utydeligt] altså facaderne. Nogle steder vil de være mere lodrette, og andre steder vil de kunne arbejde sig sammen på en anden måde. Det her fortæller også lidt om, at hvis man oplever byen udefra så skal den have flere karaktertræk. Går man rundt ovre på Islands Brygge, skal den måske have en måde at tage sig ud på, og går man rundt inde i byen, skal den måske have en anden måde at se ud på. Måske skal der arbejdes lidt mere med differentierede højder inde i selv bebyggelsen. En af de ting, som der er blevet arbejdet meget med det sidste år, det er kantzoner. Det er jo forsøget på, at gøre byen aktiv og attraktiv. Det vi kender fra mange af de nye bydele i øjeblikket, det er faktisk, at problemer med bilerne de skal ned i en parkeringskælder, og kælderen specielt ude i havnen er nødt til at ligge i vis højde pga. grundvand, og det vil sige, at stueetagen egentlig ikke er aktiv. [utydeligt] Her der er det lykkedes i store træk at få bilerne ind i gårdrummene, og man vil på den måde kunne frigive dele af stueetagen, og derud til også lave en zone, hvor man har arealer til forskellig brug. Det her [peger] er en sidekanal, og her kan man se en kantzone, hvor der er trukket to meter ind, og der er så mulighed for enten at have et offentligt ophold. Hvis det er på en solside, kan man have nogle bænke. Der kan være butikker, og det kan sådan set også være en [utydeligt] have, der kan være der. De to små billeder viser bare, sådan som det er lagt ind i

9 lokalplanen, at de her zoner er dedikeret til at kunne de her ting sådan så man er sikker på, at der kommer et vist liv i bydelen. Gårdene kommer jeg ikke så meget ind på andet end jeg vil sige, at de åbner sig op mod havnen eller kommer til at gøre det, og det er jo en kærkommen lejlighed til at arbejde med niveauspring, når man får lov til at have 3,5 meters spring nede fra vandoverfladen og så op til den øverste del af gården. Det viser, at der er uendeligt mange muligheder, og vi ser jo også i byen i dag, hvordan sådan nogle ting bliver lavet, så det er interessant. Broer er jo også et væsentligt element. Der er meget, der tyder på, at broerne kommer til at ligne dem fra Sluseholmen. De virker som de skal, måske skal der en lidt anden belægning på. Men [utydeligt]højden bliver ikke særlig høj, og det er selvfølgelig af hensyn til, at alle skal kunne komme henover broen. Også i kørestol eller gangbesværede. Så det giver næsten sig selv, hvordan geometrien bliver, så kan udformningen i rækværk selvfølgelig være under forandring. Her har vi et snit, som i virkeligheden viser det jeg snakkede om før. Forskellige højder. Og det har jeg sådan set været igennem, så jeg vil bruge det her snit til lige at forklare, at der er 4 måder, at kunne gå igennem den her by på, som går fra nord til syd. Selvom det er en meget smal bydel, så kan man sige, at man kan tage Sluseholmsvejen, som er den bymæssige gennemgang af området. Så kan man tage den store kanal, som er den blå måde at gå gennem byen. Eller man kan tage den store promenade ud mod vandet, men der er faktisk også en fjerde måde, det er at man kan igennem alle gårdene, og det er måske den, hvad skal man sige, mest foranderlige måde at gå igennem på, fordi der får man alle niveauspringene, og de grønne gårde med nogle hemmelige haver, som munder ud i nogle tværkanaler, og får dem hele vejen ned igennem. Så i virkeligheden rummer den her plan mange forskellige måder at bevæge sig igennem byen. Og her der har vi [utydeligt] igen, hvor vi arbejder med forskellige måder at kunne komme til vandet på. Vandet skal jo kunne bruges på mange måder. Man skal jo kunne sætte sig nede ved vandet. Man skal kunne sejle der. Man skal måske kunne svømme der, og måske kunne dyrke sport der. I hvert fald er det sådan så, at i planen, der er indlagt forskellige måder at komme til vandet på, og det er ikke kun, bliver ikke kun træbrygger men træbrygger er selvfølgelig en del af det. Her har vi [peger] en brygge, der vender mod syd fra en tværkanal, og her kan vi faktisk se den måde man kan gå igennem bebyggelsen på, en trappe, der fører op til en af gårdene. Og vi har også en kantzone her, hvor man tydeligvis ville kunne lægge en cafe på bagsiden. Man kan få sig en kaffe og sidde i solen. Her har vi et andet eksempel fra den store [havn?] Belysningen er selvfølgelig også vigtig at have med i sine betragtninger, og lige nu er tanken, at belysningen langs hovedkanalen skal være [ikke til at høre], men det langs tværkanalaerne kan være lidt mere teatralsk, og have en lidt anden karakter. Her der er fantombillede om aftenen, og her der et billede fra om dagen. Formand for Vesterbro Lokaludvalg (Bruno Schwede) Tak skal du have. Ja det er jo en tour de force for os alle sammen, nu blev jeg jo lidt klemt af arkitekten, men jeg er da glad for ar der er sagt så meget om de økonomiske og planmæssige sager så behøver jeg ikke gå så meget ind i det så kan vi springe det der lidt over. Og vi vil også hovedsageligt koncentrere os om et par andre ting i det her. Sagen er selvfølgelig at det går meget hurtigt hos os. Vi har kun fire slides, og det der fra kommuneplanen 2011 som er seneste grundlag

10 for det her. Der er der selvfølgelig tre hovedbåse i denne kommuneplan og det har vi også, og det har vi også gjort med denne fokuserede byudvikling og der står der Sydhavn selvom det er Vesterbro og vi fra Vesterbro har jo et generelt problem vi har det mindste antal grønne arealer per indbygger. Det vil sige cirka to en halv kvadrat meter mens landsgennemsnittet ligger på cirka halvtreds. Så derfor er vi altså også meget ømme om sådan et areal der kunne være grønt for vi har brug for grønne arealer også her på Vesterbro og det har vi også taget med i vores bydelsplan. Det er godt nok ikke vores forside men vi har lavet en bydelsplan og den er lige ved at blive rettet i forvaltningen. Enghave Brygge der har vi været. Der har vi også været. Det første vi har til denne her er at vi undrede os over at man ville lave karrébyggerier her i havnen ved vandkanten. Hvordan kan man lave lukkede gårdmiljøer mod vandet? Jamen altså jeg har slet ikke nogen forstand på eller noget begreb om hvor man er henne. Der stod nogle ting som stadigvæk står der. At man ville trække vand ind i byrummet og det har vi et lidt andet syn på men det kommer lige om lidt. Der har også været andre forslag som vi har promoveret, blandt andet en badeanstalt og en lagune som Skanska har lavet. Vi synes at der skal være aktivitet i havnen og mulighed af aktivitet og rekreation for borgerne. Så vi glade for med det her at de da har lyttet lidt til os, da de nu har åbnet de der gårde lidt, men det er stadig gårde. Det er én ting. Det andet er at man laver byggeriet højt som tager udsigten til vandet og det kommer jeg også tilbage til. Vi har gerne ønsket en havnepark ned til vandet, grønt og adgang til vandet, og det står også at det skal man gøre. I planloven der står at man kun må bygge tæt på vandet i ganske særlige tilfælde og byzoner har godt nok en anden status der, men alligevel, og der skal sikres adgang til vandet. Dertil må man sige at der er en ting vi er lidt kritiske overfor. Det er det her. Det er at privatstrande ikke rigtig er tilladt i dagens Danmark. Her det er altså rækkehuse der har hver deres adgang til vandet hvor der ikke er adgang for andre. Vi går hurtigt videre til et af de hovedpunkter som vi har koncentreret os om, og det er regningen som Ingvar også har været lidt inde på, men Ingvar sagde at det ikke var nødvendigt med en VVMscreening og det synes vi er lidt mærkeligt fordi som man kan se her, det er kun delvis kortene på niveau to det ikke er nødvendigt med en VVM-screening hvis man ved hvad der ligger, mens det på niveau et ved man der er forurenet. Og Ingvar skønner at en VVM-redegørelse ikke er nødvendig, så det gælder jorden men det gælder havnen og helt andre forhold. Vi går hurtigt videre. At dømme efter lokalplanforslaget vil dette medføre [læser op fra slide]: En inddragelse af havneareal, stort set med en halvering af den hidtidige havnebredde til følge; omflytning, dumpning af i alt m3 af u-analyseret, kemisk og sundhedsmæssigt uoverskuelig olie- og tjæreforurenet kraftværksjord; kviksølvforurenet havneslam blandet med forurenet lossepladsjord. Og det er rigtigt at hvis man kun vil screene det her så vil det egentlig være det, og det synes vi altså er fuldstændigt utænkeligt. Jeg har her VVM-screeningnotatet, som var bilag til VVM-mødet. Og der kan vi se her hvad der skal gøres, der står for eksempel simulering af hvordan vandkvaliteten i kanaler og havnen påvirkes. Alt det, det så vi også før. Center for Miljø vurderer på nuværende tidspunkt ikke, at screeningen af et projekt for opfyld og udgravninger vil vise, at projektet er VVM-pligtigt. Men det kan man selvfølgelig ikke sige på nuværende tidspunkt. Vi syntes at det er en lemfældig måde at gå hen over de her ting for vi ved at der her er meget tung forurening i

11 havnen. Det er det sandsynlige scenarie fra VVM-notatet, det er at vise at der ikke er problemer også videre og så kan man hurtigt gå i gang. Der er dog også et tredje scenarie. Det er at hvis der er så forurenet så vil man slet ikke gennemføre projektet. Selv om vi også godt kan lide arkitekttegningerne så bygger de måske på en lidt forkert grund fordi vi har problemer i grunden. Der står godt nok at Dette scenarie ikke er særligt sandsynligt idet der ikke har været problemer forbundet med etablering af kanaler i forbindelse med udvikling af Sluseholmen og Teglholmen. Men ikke desto mindre har vi dog her er omfattende forureningsforløb. Jeg tror jeg går lidt hurtigt væk over det her, vi har fået agtindsigt i det her. Og derfor har vi altså lidt mere kendskab til det der. Det er den sidste rapport vi har fået det er, det er om den forurening der ligger derude, man har prøvet at indkapsle den forurening der ligger derude. Men det er værd at bemærke at der står. Bortset fra tungmetaller er vores kendskab til miljøskadelige stoffer beskedent. Så man ved altså ikke hvad der er. Og hvis vi går videre: Det er væsentligt at erindre, at kviksølv ikke er det eneste forurenende stof, og at der er en mængde andre kilder til forurening af bundsedimentet. Hvordan kan man fornemme at noget af det ikke skal være VVM-pligtigt? Det er mig en gåde. Vi går hurtigt videre. Så har man nemlig også kigget på hvem der kan forstyrre den der pæne orden der er i havbunden, og det er sådan nogle her. Det er nemlig børsteormen. Der har man været meget opmærksom på at på 50 cm kan de altså forstyrre de her ting og sager. Så nu er min antagelse at de der børsteorme de har tænkt sig at sætte på kan gå lidt længere end 50 cm ned og har en lidt anden størrelse end den der lille fyr her. Så den der havneopfyldning og alle de her ting som man beskrev som ikke var VVM-pligtigt, det tror jeg at det skal man altså tænke om igen. En anden ting som vi har bemærket i agtindsigten, det er for eksempel dem som har anvendt en transport af forurenet jord de har udfyldt det hele. Og så kommer vi her og det er også pænt underskrevet af miljøkontrollen og transportøren. Ingen kontrol hvor er det blevet af? Hvem har transporteret det hvem har modtaget det? Sådan opdager man verden. Ja så er der noget med miljømæssig bæredygtighed det vil jeg ikke gå så meget ind i. Man burde gå efter andre bygningsstandarder og efter nulvækst i stedet for det man har her det er 2012-standarder senere 2020-standard, det da godt man er blevet enige om at man vil bruge en standard. Man er villige til at ekspandere, det vil man allerede nu inden projektet overhovedet er kommet videre. Jeg vil ikke gå så meget ind i det, tiden er knap. Man har allerede her afsat penge til det i 2016 og sidenhen i Altså 15 millioner fra borgernes penge for tilgængelighed til vandet, fantastisk. Vores holdning er at inden igangsættelse af projektet skal det VVM-redegøres. Vi mener hele projektet skal VVM-redegøres og ikke kun dele af det fordi det er hele projektet der også har en vis indvirkning på miljøet. Forurening af bundsedimentet og risikovurdering for havlivet det er en ting, for hvad sker der hvis vi får denne forurening op og det kommer ud i Østersøen? Hvilke afværgningsforanstaltninger, de skal altså være klar inden. Og så skal man altså vurdere rekreative muligheder i dette byrum. Jeg vil meget hurtigt gå til en sidste. Vi har jo været ude og kigge på hvordan man gør andre steder. Her for eksempel Hamborg. Hvis man nu tænker på de promenader, vi er glade for at de er blevet udvidet fra to til 20 meter fra den oprindelige, men hvis man vil have plads og promenader så skal man altså lave sådan noget her. Det er lidt anderledes end det vi kan se her. Her er også, det er et

12 ganske godt eksempel vi har været inde på. Denne bygning det er [utydeligt]-bygningen det er deres Europacentral. Verdens næststørste [utydeligt]. Denne bygning det er et nulenergi-hus. Det gjorde de frivilligt, men det er faktisk blevet de facto standard i hele Hafen City som udvikles i Hamborg nu, meget sjovt. Det der det er Marco Polo Tower, hvis der er nogle der kender Rock Star Ulrickenberg han bor deroppe. Liv i havnen hvordan skaber man det? Her er altså et billede fra havnefronten i Hamborg. Har kan man måske genkende noget af det jeg viste før. Sådan ser det ud indefra når man kigger ud over havnen. Der er plads men der er også plads til mange mennesker. I Berlin har man også noget hvis man nu tænker på vandkanter. Det ser sådan ud og det ser faktisk sådan ud direkte ved hovedbanegården i byen som I kan se i baggrunden. Her er en beachbar, det er internationalt, der er liggestole det har vi også tidligere haft her på p[utydeligt]. Malmø der har man en havnefront den ser sådan ud. Bordeaux sådan ser havnefronten ud dér. Bare for at vise et par eksempler. Så var der et par høringssvar, det her synes jeg kunne man lige tage. Ved Enghave Brygge har man tilladt at bygge flere boligområder ude i vandet, det svarer til at bygge private boliger i Fælledparken. Så jeg mener at det vi skal tage stilling til er enten en degradering af en unik naturressource eller visionær opgradering af byrummet. Så hvad gør vi her, bygger vi cirka 2200 boliger til cirka 6000 mennesker eller bygger vi rekreation for ? Det kan I jo selv tænke over. Jeg vil præsentere et meget simpelt regnestykke, som det sidste. Vandkantens herlighedsværdi det bliver der snakket meget om også i lokalplanforslaget. Tager man en uforstyrret havnefront til en pris på en milliard per indbygger per dag, det da en rimelig pris ikke[utydeligt]?. Så bliver regnestykket, så bliver regnestykket en herlighedsværdi på 45 milliarder kroner. Mine damer og herrer og det er kun på den direkte havnefront på 710 meter. Tager vi hele havnefronten så er det 1700 meter. Så er det 108 milliarder som vi gerne vil kompenseres for det er nemlig den værdi der går tabt for os som borgere på Vesterbro. Ja I kan godt regne efter. Vores forslag er også anderledes, vi har foreslået at skabe liv i havnen ved at man kan indrette et museum for havnen og skibsfartens historie. Det er det som blandt andet søens folk også har efterlyst, at havnens historie ikke længere er synlig. Man kan lave en maritim park med bådebroer lystbådsaktiviteter, legestier for at aktivere børnene. Der har også været en forespørgsel på et skibshistorisk værft, billeder af det, sådan ser et [utydeligt]skib ud, sådan et ligger nemlig allerede i Hamborg det kan man se. Sådan ser det ud i Rostock og sådan kunne det måske se ud her, men her mangler vi skibet. Det jeg vil bruge som sidste billede er så et forslag om træer og natur, det er også pk3 de har også været med til at lave havnefronten. Medmindre vi lige skal tage et sidste, sådan kan det se ud på den anden side af havnen. Stadsarkitekt (Tina Saaby) Ordstyrer [mens der klappes af Bruno Schwede]: Tak til Bruno og Vesterbro, man må sige vi har et aktivt lokaludvalg, heldigvis. Og to af de ting, som i hvert fald går meget op i, det er at være sikre på, at miljøet bliver håndteret ansvarligt når der bliver udviklet i området, og også at I har hjulpet projektet med at blive beriget med åbne gårdrum og en grøn promenade. Og så har I også taget os en smule med ud i verden, og det er klart og tydeligt, at I har også nogle ønsker om endnu mere park. Så vil jeg overlade ordet til Tina Saaby, stadsarkitekt, som vil fortælle lidt mere om helhedsplanen for området.

13 Tina Saaby: Tak, og det er jo svært at komme ind som sidste taler her, som rosinen i pølseenden. Men jeg vil forsøge at se om jeg kan holde det på 10 minutter, så vi kan nå at rejse os op og få en god diskussion bagefter. Jeg skal fortælle lidt om sammenhængen til byen og de rekreative kvaliteter, der ligesom er i planen. Det vil jeg gøre sådan ud fra en oplevelsestilgang. Jeg vil ligesom først tale lidt om oplevelsen fra vandet af, det at være sejlende i havnen. Så vil jeg tale lidt om oplevelsen og turen rundt om vandet, altså hele havnepromenaden, om oplevelsen af at være ved vandet. Vi leverer seks nye byrum med den her plan til vesterbroerne, det er blandt andet mig, og til resten af københavnerne. Og så vil jeg fortælle lidt om oplevelsen fra København, hvad er det man kigger ind på når vi ser H.C. Ørsteds-værket som vartegn for den her bydel. Så først der kan man sige den her oplevelse fra vandet af Vi står jo i den situation i København, at havnen i gamle dage så var den en krigshavn med fæstningsanlæg. Så i mange år har den været industrihavn, og nu er industrien flyttet ud af byen som Ingvar også talte om i starten, og det vil så sige vi står med en masse arealer, som rummer en eller anden form for kulturspor fra dengang det var industrihavn. Så er situationen også sådan i København, vi har 1000 nye københavnere der flytter ind til byen hver eneste måned. De 1000 nye københavnere dem skal vi levere boliger til, skoler, cykelstier, grønne arealer. Vi skal altså levere by til alle de mennesker. Det gode ved at vi har alle de tomme industriarealer det er faktisk at i stedet for at flytte dem uden for byen, hvor de skal bruge masser af transport på at komme ind til byen, så kan vi altså sådan set byudvikle i den her gamle industrihavn. Og det er en unik chance for at vi kan få københavnerne til at bo inde i midtbyen i København. Så der er altså en masse Man kan se de lyserøde plamager her [henviser til kort i slideshow] det er det gamle opfyld, de grønne ringe det er den gamle krigshavn. Og så er det altså nu vi begynder at udvikle havnen, lige så langsomt går vi ud ad og bevæger os ned i Sluseholmen også, hvor vi har byudviklet. Kommer man op sejlende fra havnen af, så kan vi rigtig godt lide når vi er nede i den der havn, vi kan faktisk rigtig godt lide at kigge op og se at der er nogle mennesker der bevæger sig oppe på promenaderne og på kajkanterne. Jeg tror vi alle sammen har vinket til turisterne når de vinker nede fra bådene af, og vi har også alle sammen selv siddet nede i båden og sikkert kommet til at vinke til nogle af dem der var oppe på kajen. Vi kan altså godt lide at have øjenkontakt med de mennesker der er i byen, også når vi kommer sejlende ind i havnen. Vi kan også rigtig godt lide at bruge den der havn. Der er flere og flere vandaktiviteter som handler om at bruge havnen, enten som vi bader, vi har lige fået saunaer og gerne vil have vinterbade også. Der er hele tiden nye aktiviteter. Vi er ved at bygge Kalvebod Bølge og der kommer en masse andre aktiviteter nede ved vandet. Vi kan rigtig godt lide når vi sejler rundt nede i den der havn, det her det er nede ved havneholmen [henviser til kort slideshow], vi kan rigtig godt lide at se at der er mennesker oppe i lejlighederne, oppe på altanerne, så vi ligesom ved at det er en levende by hvor der også er aktiviteter både om morgenen og om aftenen. Og vi kan også rigtig godt lide at vi kan komme helt ned og at vi kan røre ved det der vand og vi kan faktisk være rigtig tæt på det. Så man kan sige vi er altså gået fra industrihavn til blandet by. Havnen er gået fra at være barriere og adskillelse til at være sammenbinding og tiltrækning. Vi er gået fra at det var ren arbejde til rekreation. Vi er gået fra at havnen var noget for de få til noget for de mange. Og vi er gået fra at der ikke var nogen adgang for bare år siden, til at vi i dag arbejder for at havnen skal være adgang for alle. Og vi ser i dag havnen som det som at det ligesom er den måde vi prøver at sy byen sammen på, altså at lige pludselig så bliver Amager en del af indre by, og indre by bliver en

14 del af København. Nogle gange så har jeg også sagt at vi ligesom kigger på havnen som en lynlås der binder København sammen. Går man den her oplevelse af turen rundt om vandet, havnepromenaden Det her det er zoomet ind på et af de billeder Claus Gröning han viste jer før [henviser til billede på slideshow]. Nu er jeg altså gået helt derned hvor vi håber at folk de vil opholde sig, nede ved havnepromenaden. Når vi går rundt om København så er det her fra Islands Brygge, hvor der er en masse folk. Det er et af de mest besøgte byrum i hele København. Spørger vi københavnerne så er det et af deres mest elskede byrum. Vi kan også gå lidt længere ned på Christians Bro, der er ikke så mange mennesker lige nu. Men sådan som vi prøver at kigge på hele havnen og havnepromenaden i byen, så prøver vi at løse de der vi kalder missing link, altså der hvor københavnerne ikke har adgang til vandet. Her kommer der lige om lidt en cirkelbro, og så tror jeg at det her areal det bliver lige så besøgt som henne ved Islands Brygge, eller i hvert fald næsten, og specielt hvis der kommer lidt cafeer på den her del. Vi laver en masse broer, lige nu er der broen over [utydeligt] Havn, og der er nogle andre broer. Det her det er Brygge Broen og det er altså blevet en genvej i København og det er lige pludselig blevet en del af den her havnepromenade, som vi gerne vil at københavnerne faktisk har mulighed for at gå rundt i byen. Selv om vi her nede på havneholmen bygger helt ned til vandet så er der stadigvæk offentlig adgang imellem det her bebyggelse. Københavnerne har altså offentlig adgang rundt, når de går rundt i den her del. Nogle ryster på hovedet [hentyder til reaktioner blandt publikum, nogle modsiger hende også lavmælt], men jeg går der selv om aftenen, når jeg kommer fra hovedbanen. Man kan sige det er måske ikke Det er mere halvprivat en halvoffentligt, men der er offentlig adgang nede ved det her areal. Jeg har set en finger, den tager vi bagefter, nu fortæller jeg lige det her færdig. Vi ser Enghave Brygge som at det er en del af den her havnepromenade. Der er offentlig adgang hele vejen rundt om havnen, fordi det her det er københavnernes havn. Og det er også det som Bruno fortalte om, vi har haft fokus på at prøve at udvikle den her havnepromenade til at være et helt særligt sted i byen. Den har fået et landskabeligt grønt præg. Det er en havnepromenade vi ikke har andre steder når vi kigger på København som det er i dag. Det er sådan at når vi er ude og spørge københavnerne om de er glade for det byliv som de har i byen, så er de meget glade, men de savner mere landskab i byen, og det synes vi vi kan give dem med bl.a. den her plan, hvor vi altså har åbnet karrerne op, trækker landskabet med ned. Når du kommer gående på havnepromenaden så kigger du ind i gårdene, så du får en oplevelse af at promenaden allerede dér er større. Og de referencer som Bruno viste før, det er også en del af hvordan den her havnepromenade den kan blive. Så altså oplevelsen af havnen rundt, og det her reference Eller det her billede [henviser til billede på slideshow] synes jeg ligner meget nogle af de referencer Bruno han viste, og det er helt klart de samme referencer vi har kigget på. Og så er der stadigvæk, så kan man diskutere de millioner, de 15 millioner politikerne de har sat af. Det er jo noget der er lagt oven i planen. Der er ikke taget helt stilling til om det skal være havnebade eller hvad det skal være, men det er jo noget af den dialog vi kan tage i fællesskab. Hvordan er det vi skal gøre det her attraktivt for alle københavnerne og ikke kun for de folk der bor der. Oplevelsen af at være ved vandet, det er sådan set fortællingen om de seks byrum, som den her plan leverer. Og de seks byrum, det her det er et hverdagsbyrum, det er sådan set for dem der kommer til at bo herude. Ud over det så er der seks nye byrum, som skulle være byrum som er for dem, der bor

15 på Vesterbro, altså også for mig og for alle jer andre. Vi kan komme til tømmergraven, det er dér hvor der bliver ved med at være husbåde og der bliver ved med at være en vis mangfoldighed. Der er huse på den anden side nu som varierer fra fire etager op til otte etager, og havneholmen ved siden af er også oppe i otte etager. Så der er altså ikke noget der bliver højere end det der er på den ene side, men der er til gengæld noget der bliver mindre. [En borger afbryder]: Det passer altså ikke. Havneholmen er ikke over syv etager. Den er ikke oppe på otte. Du må ikke stå og sige noget forkert. Tina Saaby: Jeg kan tælle otte, [Borger: Det er der ikke] men det kan vi tage bagefter. [Meget kortvarigt en smule støj blandt publikum, nogle griner lidt, og Tina Saaby fortsætter]. Tina Saaby: Uniscrap Torvet det Det er det som Gröning fortalte om, det er altså det her særlige torv hvor der er ikke særlig meget kulturhistorie i det her område, der er ikke særlig mange gamle bygninger, men her er en af de gamle bygninger der bliver bevaret, som er med til at give identitet til det her torv, så man kan blive ved med at fortælle den fortælling, der ligesom er, og den historie der har været. Det andet byrum det er Enghave Kanal, den har vi hørt om, den er lige så lang som Christianshavns Kanal, den er lige så bred som Christianshavns Kanal, og vi håber der kommer noget af det samme miljø, som på Christianshavns Kanal. Det her det er et kig ned mod den gamle bygning [henviser til slideshow]. Det her det er helt ude i enden, hvor man kan sejle ind fra havnen af, og så sejle ind i Enghave Brygge Kanal, eller Enghave Kanal, og altså ikke Christianshavns Kanal, men det er lidt af den samme stemning. Så er der kræftværksparken, som er et helt særligt byrum, som der ikke har været talt så meget om. Det her det er et billede [henviser til slideshow] når man går ind i den park, så er det her et syn, og vi håber at det her blik det bliver et blik alle københavnerne har lyst til at sidde og kigge på. Det eneste det sådan set kræver det er vi begynder at fjerne noget af det hegn der er rundt om H.C. Ørstedsværket. Det vil vi allerede begynde at gøre på den korte bane. På sigt så vil vi udvikle noget af det her til at være sådan en helt særlig industrilandskabspark som vi kender det fra Tyskland og fra andre steder i byen. Man kan begynde at hive noget af det her ned og man kan begynde at prøve at begrønne det på en anden måde. Det her det er også et areal som sådan set er tilgængeligt allerede i dag. Så kræftværksparken skulle gerne sammen med H.C. Ørstedsværket være en park, et af de større park og grønne byrum det her område kan tilbyde københavnerne. Så er der Enghave Brygge som er en lystbådehavn, som også er et særligt byrum hvor københavnerne kan tage ned. Der er [utydeligt]plads syd, som er ude for enden, hvor københavnerne kan komme helt ned ved vandet. Oplevelsen for København, hvad er det hvis man zoomer ud, hvad er det så det her område giver tilbage til københavnerne, hvad er det for en identitet og karakter det her område det har. Og [H.C. Ørsted]værket som det står der i dag, jeg tror vi alle sammen har det her blik af vi kan se det her værk rundt fra forskellige steder her i København. Og det vil vi gerne blive ved med. Vi synes det er et ufatteligt smukt kig, og der er så meget identitet i det at det bliver et pejlemærke i byen. Så værket skal blive ved med at være vartegn, det er derfor vi har holdt bebyggelsen nede, så vi ikke kommer over de otte etager, som der er i området i øvrigt, så værket det bliver ved med at stå som vartegn deromme. Nu kan man lige se en lille snittegning her [henviser til slideshow], og det er for at vise at vi altså har den grønne promenade, så har vi bebyggelsen bagved og så har vi altså værket

16 som skal stå og tårne sig i området bagved. Så det der er, det vi føler vi har forsøgt med den her plan, det er at tage det bedste fra Havneholmen, altså de åbne karreer, som gør at man får et mere landskabeligt grønt areal nede ved vandet, man kan kigge ind i gårdene, der er offentlig adgang for alle. Blande det med det bedste fra Sluseholmen, hvor vi lige har lavet en evaluering hvor borgerne er superglade for at bo. Det er en af de byplaner vi har fået allerflest priser for i hele København, og jeg tror stort set ikke der er nogen der er uenige om at det giver et bidrag til København. Vi tager det bedste fra det, med hvad er det det vil sige at bo ved vandet, hvad er det det særlige ved vandet kan gøre ved vores boligmiljø, og hvad er det vi har lært af hvordan man skaber variation og oplevelse når man arbejder med planlægning på lidt en anden måde end som vi har gjort det tidligere. Og det har vi blandet med et større fokus på landskab og en offentlig tilgængelighed og seks nye byrum i København. Det er et af det der har været kritikken på Sluseholmen, det er at de har manglet, at der har været byrum som også var attraktive for andre end dem der bor der, men også for københavnerne. Så her har vi forsøgt at give seks nye byrum, give noget landskab, give variation og boliger ved vandet, og så sammenholdt det med det her med de åbne karreer og det landskabelige som trækker ned til vandet. [Publikum klapper] Facilitator: Tak til Tina, og nu har vi indløst Simons ekstra 10 minutter for aftenen, men det går nok. Og i virkeligheden er det jo sådan at spørgsmålsrunden starter allerede nu, og det gør den inde i lokalet ved siden af, hvor der er fire lange borde som ligesom har hvert sit tema, og hvor I kan stille spørgsmålene direkte til nogle af de personer I har set her. Så der vil være mulighed for at tælle etager sammen med Tina ved det bord som handler om lokalplan og arkitektur. Der vil være mulighed for at tale med Ingvar om VVM på det bord der handler om kommuneplan og opfyld. Der er ikke så mange, der har talt om endnu om trafik og forbindelser, men for jer som er meget optagede af det er der et særligt bord til det. Og så er der et bord til de øvrige miljømæssige forhold, og det handler også om spoleorm osv. som er vigtig biodiversitet i havnen. Så ca. en halv time er I velkomne til at gå ind. I kan stå og lytte i baggrunden, I kan stille spørgsmål og I kan gå lidt rundt. Værsgo. Spørgerunden B1: Jeg vil spørge hvorfor er forvaltningen egentlig, er blevet gjort til sælger? Til Salgsperson for hele det her projekt, og ikke fordi, I ikke skal være det, men et projekt som I egentlig laver. Fordi, som Ingvar sagde, skal i fastholde børnefamilien, der skal bygges på cirkusgrund. Det er den ene grund, så kan man dermed bygge lejligheder der. Tina siger, at det skal være en oplevelse for havnen, der skal være mennesker på kajkanten, de skal bruge havnen, rører vandet, alt det kan vi få, også ved et projekt som de hængende haver. Hvorfor skal der så tages, så meget af det store havneløb og hvorfor skal der bygges helt op i 8-etager? Det vil sige, vi kan få det bedste, som jeg også selv siger, fra begge verdner. (Publikum klapper) K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Ja, jeg kender desværre ikke de hængende haver særlig godt, så det har jeg svært ved at udtale mig om. Altså, det er sådan, at en grundejer kan anmode om en lokalplan, og her agerer vi, på baggrund af en anmodning fra nogle grundejere, der ønsker at

17 bygge et bestemt projekt, og så går vi i dialog, hvordan vi kan få en plan til at hænge sammen med de overordnede målsætninger som vi har som kommune, og der hvor vi bliver sælger, som du siger, det er vi helt klart i denne her sag. At vi ser elementer i det her projekt, som hænger rigtig godt sammen med den overordnede udvikling for Københavns ønsker. Nemlig en by, der har en høj livskvalitet og som udvikler sig. Hvor der er plads til de mange københavnere, der heldigvis i dag ønsker at blive boende også når de får børn. Og det vil sige, et boligområde hvor at der er store lejligheder, plads til familier. Det synes vi er rigtig rart for Københavns udvikling. Ehm, så det var det svar, jeg havde på det. [K virkede forsigtig i sine ordvalg, og flere gange sagde han ehm i sine sætninger] B2: Hvorfor skal de i vandet? [Hun prøver at presse sit spørgsmål igennem, uden at markere. Men bliver ignoreret.] O (Ordstyreren): Jeg vil opfordre til korte spørgsmål. B3: Så vil jeg gerne spørge hvem ejer området i dag? Må jeg stille et til? K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Ja, der er tre, der er i virkeligheden fire, fem hvis man tænker Dong med som ejer, som ejer H.C. Ørstedværket. Så er der en lille bitte grundejer i det ene hjørne, han er ikke rigtig med i planen. Men de tre store grundejer dem vi har lavet planen sammen med og på anmodning fra. Det er By og Havn, Jørgen Danmark, Nordicom. Nordicom ejer den nordlige del, Jørgen Danmark ejer den midterste del, og By og Havn ejer den sydligste del af området. O: Og jeg ved at man i dispositionens forslaget kan læse lidt mere om grundejerne og hvordan deres grundstykker er afgrænset. Så det er en opfordring til at download det. Så er der et spørgsmål her. [K ville ikke bruge mikrofonen til at tale ud i salen, men ordstyren opfordrede ham til det. K virkede mere sikker i sine ordvalg, da han svarede på spørgsmålet] B4: Jeg vil lige komme med en korrektion til det du siger. Det er ikke korrekt, når du taler om ejer forhold. Det er faktisk sådan, så det mest forurenet stykke nemlig gamle Pedersen og Albæk, det ligger ud mod hjørnet hvor vi egentlig krydser gennem en park. Det er nemlig solgt til Saudi Arabien. Det er solgt for 180 millioner kroner. De har ligget og lurrede i flere måneder, på at finde den rigtige køber også scorer kassen på at de kunne få lov til at bygge der. Så det med ejerforhold, jamen jeg er lidt forvirret sprogligt, fordi det hedder by og havn. Og det jeg gået og spekuleret på, det er sgu da ikke rigtigt det hedder by og havn. Det hedder jo by i havn, hvis I fortsætter sådan. Nå det er den ene ting, (O: kom til spørgsmålet) den anden ting er, så vil jeg have en begrundelse for, hvorfor man absolut skal i vandet, når så mange mennesker har glæde af det vand. I bygger ud, lige i et område, hvor den ældste roklub overhovedet, har sine aktiviteter. Hvor kajaklubberne vokser, dag for dag. Der kommer hundredevis af kajakroer i det område. Der er havnebus der passer. Der er motorbåde der passer. Der er så trængt der. Det er det eneste store friareal, der er i havnen. Så jeg spørger, hvorfor skal I tag det fra os? O: hvorfor skal der bygges ud i havnen? K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Med fare for at gentage mig selv, så er det fordi vi mener, at et nyt byområde med de kvaliteter en kanalby har. Det er noget vi gerne vil have, og vi prioriterer simpelthen det højere end den omkostning ved at havneområdet bliver mindre. Så vi vil hellere have en by med kanaler og [utydeligt] end vi vil have et bredt havneområde. Det er den prioritet der

18 ligger i planen og det er den prioritet som et bredt flertal af borgerrepræsentationen har bakket op om. O: Tak for et klart og kort svar. Så er der et spørgsmål hernede. [K virker rolig i sit kropssprog] B2: Jeg vil gerne spørge om, hvorfor, er du ikke fra forvaltningen? Hvorfor siger du så vi? Er det dig der skal sælge det her projekt til os, er det ikke politikerne der skal sælge det, og jer der bare skal fremlægge det? Fordi i optræder lidt som ejendomsmægler. Hvorfor er det så vigtigt at fastholde en plan, der blev skabt for 14 år siden af en hollandsk arkitekt, der gerne vil have København til at ligne Amsterdam? Og der er oven i købet, nogen som snakker om Venedig. København er kendetegnet, ved at være en by opstået omkring en havn. Hvorfor skal vi ikke blive ved med, at være den by der opstået ved en havn? I stedet for, at lege Amsterdam eller Venedig. Det vil jeg gerne have svar på? [B2 er tydelig frustreret over situationen, spænder i kroppen.] (Publikum klapper) O: Tak også et klart spørgsmål. K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Ehm, jeg prøver igen også må du, Anne, endelig supplere. Ja, hvorfor ikke være en by ved havn i stedet for i havn (B2: det er også fint, ved havn). Igen, det er sådan lidt, vi gerne vil udvikle København og der er nogen ledige arealer på grund af industrien i havnen er flyttet væk. Vi mener der er en række kvaliteter, ved at bo ved vandet. Og det er dem vi har fremmede ved en række projekter fra nord til syd (B2: Hvorfor skal det være ud i havnen? Det er det jeg spørger om. Hvorfor skal det være ud i havnen?). Det var det jeg svarede på mit sidste spørgsmål (B2: Det synes jeg ikke). Men så synes jeg stadigvæk, man kan se en havn når man bevæger sig gennem Københavns havn. Der er en masse kulturspor og det vil der også være i den her plan. Selvom det selvfølgelig bliver [utydeligt] en masse nyt byggeri og nye boliger. Så synes jeg stadigvæk, vi kan med gode ret kan forsvare, at der er mange steder, man kan gå på opdagelse i Københavns historie, når man bevæger sig rundt i byen (B2: Det er ikke byen vi snakker om). O: Jeg tror ikke vi kan blive enige, nu tager jeg dig. [K er tydelig utilpas i sit kropssprog, og er igen blevet forsigtig med sine ordvalg. Der forekommer mange ehm og øhh.] B5: Først vil jeg give en god idé, jeg bor på Nørrebro og Nordvest har stor potentiale på noget byudvikling, hvis det er der manglede arealer. Så vil jeg gerne kommentere på, at H.C. Ørstedsværket er et industri kulturminde, og jeg kan godt tænk lidt, at hvis Danmark skulle kunne opfatte den som bygningsvolumen, man har fri udsigt til den, fra Langebro. Det er meget flot den ligger der i solnedgang og alt det der, men hvis den stadigvæk skal kunne opfattes visuelt, som det store industri-kulturminde den er, så kan det sådan set, når det byggeri kommer op, kun være fra Vadsbygade når man kommer kørende i bil og man skal passe på, man ikke kører ind i andre. Det synes jeg er meget problematisk. Det er som om man tager alle de kulturværdier der ligger derude bygningsmæssigt, og plasker dem til i bygninger. Man kan sige de er bevaret, ja, men de er fuldstændig indkapslet. Det synes jeg er problematisk, og hvorfor gør man det? O: Det tror jeg er et spørgsmål til Tina. Hvordan kan værket være et varetegn, når man bygger foran det, set fra vandet? B2: god ordstyrer.

19 K (Stadsarkitekt): Det kan det fordi, at man stadigvæk kan se de store skorstene, som de er svære at dække til. Men derfor vil det blive ved med at stå som et vartegn. Og når man kommer ud fra Vadsbygade, når du kommer ovre fra Sluseholmen, så vil du også kunne se værket. Men det er klart, der kommer noget bebyggelse, som er med til at tage det udsyn til værket, det gør det. Men tror ikke det svækker identiteten på det værk og området og kvaliteterne omkring det. Når vi får udviklet det til en park. Jeg tror det bliver et fantastisk sted og det vil berige den park rigtig rigtig meget. (B5: synes der er rigtig meget tro, men det kan vi ikke vide) Ja sådan er det nogen gange, at det vi ved, det faktisk rigtig når det er bygget, men vil gerne sige vi har rigtige mange erfaringer. Det med selve havneløbet, altså jeg er simpelthen ikke bekymret for at bygge ud i den her havn (B2 [visker]: det er vi andre). Jeg tror der er kvaliteter i, at bevæge sig. Nogen steder bliver den smaller og nogen steder bredere og den bevæger sig ud og ind. Det tror jeg sådan set, er en kvalitet. Jeg synes der er fantastisk og være rundt i den her havn (B2 [visker]: stop stop) og kig nede ved skuespilhuset og kig op på promenaden, og vink til de folk der står dernede. Jeg er sikker på at havnen bliver ved med at være det skønne rekreative sted, som det er allerede i dag os når vi bygger ud. [K virker rolig, smiler til publikum. På trods af flere afbrydelser, i form af latter og kommentar.] O: Tak, så kom der et par spørgsmål der. Var det ikke dig? Du frafalder, så er det dig i den blå t- shirt. B6: Jeg er vanvittig privilegeret at bo på Sluseholmen. Men jeg har stillet nogle spørgsmål, ved den mere lukkede runde inde ved siden af, som jeg ikke fik et kvalificerede og nøgternt svar på, vil jeg våge påstå. Det handler om, tør man virkelig uden at have lavet undersøgelser, indskrænke havneløbet så kraftigt, som man gør, når man tænker på, at strømforholdene bliver ukontrollable (B2: yes) oversvømmelser har været på tale to gange, mens jeg har boet på Sluseholmen i syv år, og har været 20 centimeter fra at oversvømme Sluseholmen. Fordi vand presset er så stor fra nord. Og her indskrænker man havneløbet, og provokere de her ting. Plus, at jeg selv er kajakroer og motorbådsejer, og sejler nærmest dagligt i hvert fald i sæsonen forbi og nyder, at man trods alt i dag kan komme forbi uden at risikere liv og lemmer. Det er jeg stensikker på vi ikke kan se frem til fremover. O: Hvordan tør kommunen indskrænke så meget af bredden af havneløbet, uden at have undersøgt, hvordan det påvirker vand presset, strømforhold? K (Chef i Center for Bydesign): Ja og det kan jeg så prøve at besvare. Jeg vil sige vi havde et lignende spørgsmål inde ved bordet. Som handlede om, at der var mange københavner der havde oplevet, det her med at der kan være vand i kælderen. Og dels kan det komme fra vandstandsstigninger og kan også godt komme, som vi oplevede anden juli for nogle år siden, hvis der er ekstremt meget. Og det er generelt noget der bliver arbejdet rigtig meget med i Københavns Kommune, altså med nogle generelle løsninger, for det er jo et problem, som vi kender rigtig mange steder i byen. Dels nogle løsninger, der handler om når vi planlægger, så prøver vi at få regnvandet, hvis det er det der er problemet, få det ledt væk fra kældrene. Ved at der sker en langsom nedsivning af regnvandet, sådan som man ikke fører det hele direkte ned i kloaksystemet, så det svømmer over. I forhold til det der handler om vandstandsstigninger, når det gælder havet. Så er der nogle helt anderledes meget store investeringer der skal til for at løse det problem. Og det er noget, som sagt, der er, en meget ambitiøst plan for Københavns Kommune. Det er en udfordring som vi

20 er meget bevidst om og arbejder med. Det er ikke vores vurdering, at opfylde Enghave-Brygge og kanal udgravningen, at det vil forstærke den problemstilling. Og der skal der os siges, at slusen i forvejen, hvad kan man sige, er med til at regulere vandet i havnen. Og vi har en forventning om at der vil være en rigtig fin gennemstrømning i de her kanaler. Så vi har ikke nogen forventninger om at det problem vil blive forstærket, lige omkring Enghave-Brygge på grund af opfyld. Men til gengæld, så har vi en meget klar politik i Københavns Kommune, som handler om, at det er en udfordring. Både med ekstrem regn, men også med vandstandsstigninger som principielt af klimaforandringer. En generel udfordring, som vi tager hånd om, så godt vi kan. O: Det er ikke sikkert i bliver enige i dag, men svaret er at Københavns Kommune vurderer ikke, at det vil påvirke vandstands presset, som jeg hører det. Så havde du et spørgsmål? B7: Hej, jeg stillede også et spørgsmål inde ved bordet, men nu vil gerne gentage det igen, i en anden variant. Og det er fordi arkitekten, da han holdt sit oplæg, jeg kan desværre ikke huske hvad det er du hedder. Sagde at i vil gerne have et område, som består af mangfoldighed, men det bliver også sandsynligvis et område, hvor man skal være temmelig velhavende. I hvert fald for at flytte ind. Også vil jeg spørge, hvordan vil i så sikre altså, hvordan i ligesom få ned i det her område? Hvordan vil i skabe den her mangfoldighed? Når der efter min vurdering vil bo en forholdsvis ens befolkningsgruppe i området. O: Tak, også et klart spørgsmål. Hvem vil svare på det? K (Kontorchef i Center for Byudvikling): Det er rigtigt. Det er et område der er rigtig dyrt og udvikle, og det kommer også til at påvirke de priser på boliger der er der. Det vil være svært at forestille, at udtale anderledes. Men der er et par forhold vi skal være opmærksomme på. For det første, så vil der være en mindre andel omkring 10 % måske op til 20 % almene boliger i området, det er noget, vi er ved at aftale med grundejerne. Og skal blive enige om frem mod den endelige vedtagelse af lokalplanen de har en anderledes økonomi og derfor vil det have en anderledes husleje, end det private byggeri. Så er der nogen bestemmelser om, at der også skal være mindre lejligheder i området. Og det vil sige lejligheder mellem 50 og 70 kvm, som supplement til de store familieboliger. Så det håber vi os det vil blive nogle andre typer end familier. Så håber vi selvfølgelig at og forventer at rigtig mange af de her boliger bliver befolket af, hvad hedder det, familier. Det er klart, det nok ikke er den allerlaveste indkomst gruppe, der får råd til at købe de her lejligheder, men det er dog et område, som vi tror bliver mangfoldigt på den måde, at der vil være børn og voksne og ældre der befolker området. Og vi tror også, at der måske ikke er en fuldstændig perfekt fordeling af forskellige typer mennesker, forskellige indkomstgrupper, men der er i hvert fald en variation og en repræsentant, der er en andel fra flere forskellige indkomstgrupper, der vil bo i området. Men det er klart at planen er sårbar for den problematik, at det er en dyr plan og meget dyrt område at udvikle, og det har vi som kommune desværre ikke særlige mange andre svar på, end det vi næppe har forsøgt, ved at sikre noget alment boligbyggeri og sikre en variation i bolig størrelserne. På den måde sikre vi en vis variation i bolig [utydeligt]. [K virker forsigtig i sine ordvalg, stopper ofte op med øhh og ehm] O: Tak, det er en svær udfordring. Du har et spørgsmål? B8: Så vidt jeg forstod på det sidste oplæg. Så var en af begrundelserne til at man også vil have flere boliger, at der kommer 1000 mennesker om måneden til København. Jeg ved ikke om man så