Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20

21 Aktiv og passiv forsørgelse 2019 Kilde:Kontanthjælpsrapport Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit Kontanthjælp til udlændinge * Integrationsydelse til udlændinge * Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalideringsydelse Fleksløntilskud 65% refusion Fleksløntilskud ref. trappemodel Ressourceforløb Ressourceforløb under jobafklaring Ledighedsydelse ej refusion Ledighedsydelse passiv periode Ledighedsydelse aktiv 30% Ledighedsydelse aktiv 50% Personer i alt * Ydelsen omfattet af integrationsprogrammet Kilde: Workbase, KMD-aktiv og Opus Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit Fleksjob Skånejob Kontantydelse Midlertidig Arbejdsmarkedesydelse Seniorjob Nye på førtidspension Side 21

22 Beløb i kr. Kilde:Kontanthjælpsrapport Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit Kontanthjælp til udlændinge * Integrationsydelse til udlændinge * Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalideringsydelse Fleksløntilskud 65% refusion Fleksløntilskud ref. trappemodel Ressourceforløb Ressourceforløb under jobafklaring Ledighedsydelse ej refusion Ledighedsydelse passiv periode Ledighedsydelse aktiv 30% Ledighedsydelse aktiv 50% Beløb i alt * Ydelsen omfattet af integrationsprogrammet Side 22

23

24 Tilgang af flygtninge til Ringkøbing-Skjern kommune 2019 Flygtninge/Kvote jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Voksne Børn I alt Kvote flygtninge Familiesammenføringer Voksne Børn i alt Total Voksne Børn I alt Tilgang af flygtninge til Ringkøbing-Skjern kommune 2019 Antal jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Kvote flygtninge Familiesammenføringer Side 24

25

26 Side 26

27

28 Jobafklaringssager Antal løbende sager Uge nr. Side 28

29

30 Sygedagpengesager 5-52 uger Antal løbende sager Uge nr. Side 30

31

32 Sygedagpengesager over 52 uger Antal løbende sager Uge nr. Side 32

33

34 Skema 3 Udvalg Beskæftigelsesudvalget Spareforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Jobklar Initialer JC Udfærdiget dato 10. april 2019 Forslag nr. Prioritering Projektnavn: Løn til forsikrede ledige med løntilskud ansat i kommuner Funktion: Politikområde: 1. Projektbeskrivelse: Når en forsikret ledig bliver ansat i løntilskud i kommunen, bliver lønnen registret her. Lønnen bliver modsvaret af løntilskuddet. Udgiften på området er nedadgående, hvorfor det foreslås, at budgettet reduceres med kr. fra Der er et årligt budget på kr. 2. Beskrivelse af, hvilke konsekvenser spareforslaget har: Ingen bemærkninger. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 34

35

36 Skema 3 Udvalg Beskæftigelsesudvalget Spareforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Integration Initialer JC Udfærdiget dato 8. april 2019 Forslag nr. Prioritering Projektnavn: Huslejeudgifter m.m. flygtningeboliger Funktion: Politikområde: 1. Projektbeskrivelse: Antallet af flygtninge til Ringkøbing-Skjern Kommune er kraftigt faldende, hvorfor der ikke er behov for at have en større mængde af boliger klar til flygtningene. Der er et årligt nettobudget på 2,3 mio. kr. Det foreslås, at budgettet reduceres med kr. i 2020, og kr. i overslagsårene. 2. Beskrivelse af, hvilke konsekvenser spareforslaget har: Ingen bemærkninger. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 36

37

38 Side 38

39

40 Skema 1 Udvalg Nye tiltag/aktivitetsændringer med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Initialer Forslag nr. Udfærdiget dato Prioritering BEU Ressourceforløb MG Projektnavn: Indføre IPS- metoden (Individuel job Placering med Støtte) i ressourceforløbsteamet Funktion: Politikområde: Beskæftigelse Politisk mål: Færre på offentlig langvarig forsørgelse 1. Projektbeskrivelse: Baggrund: IPS startede som et forskningsprojekt udsprunget af STAR. I IPS er tankegangen, at de fleste borgere med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde, når der findes et godt match og borgeren sideløbende får den nødvendige støtte. For personer med svære psykiske lidelser er det forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet. Deltagelse på arbejdsmarkedet kan ses som et centralt element for borgerens behandling og mulighed for rehabilitering på arbejdsmarkedet. I RKSK giver det mening at finde inspiration i IPS-projektet ud fra de erfaringer, der tidligere er gjort. Det vil sige, at det er vigtigt, at få IPS til at være en gennemgribende del af tankegangen ved IPS-konsulenterne. Organisatorisk giver det mening, at IPS bliver et tilbud/indsats i ressourceforløbet, hvor der allerede er elementer af IPS-tankegangen. De koordinerende sagsbehandlere er vant til at koordinere på tværs og sikre et godt samarbejde mellem relevante fagpersoner igennem de afholdte koordineringsmøder. Derudover er de vant til at arbejde virksomhedsrettet igennem Projekt Bedre Ressourceforløb, som har løftet indsatsen for borgere i ressourceforløb. Borgere i ressourceforløb må derudover også forventes at udgøre en stor del af målgruppen for IPS, og de koordinerende sagsbehandlere er af den grund vant til at indgå i et samarbejde med Psykiatrien. Målgruppe: Borgere i ressourceforløb, der både er tilknyttet beskæftigelse og psykiatrien. Pr er målgruppen 70 borgere ud af 210 borgere i alt. Indsatsen: Borgere der er inde for målgruppen af projektet tilbydes pakken IPS ved overgang til ressourceforløb. Borgerne i forløbet får tilknyttet en IPS-konsulent, der arbejder opsøgende med henblik på at matche deltagerne til ledige stillinger. Der er i indsatsen fokus på borgerens egne valg og præferencer, og IPS-konsulenterne samarbejder tæt med borgerens behandlere i psykiatrien. Indsatsen er baseret på en job først, dernæst støtte - tilgang frem for en bedre helbred først, dernæst job -tilgang. Det betyder, at der fra tilknytningen til forløbet påbegyndes skal igangsættes en virksomhedsrettet indsats med tæt kontakt til IPS-konsulenten. Som en del af IPS- tankegangen skal der følges tæt op med borgeren, og det må derfor forventes, at IPS konsulenten ser borgeren en gang om ugen for at sikre fortsat progression og løbende justering af planen med kontakt til Psykiatrien. IPS-konsulenten er den koordinerende sagsbehandler som har rollen som sagsbehandler, jobkonsulent og mentor. Hver IPS-konsulent har i alt 15 borgere. Det vil frigive ressourcer i Virksomhedsservice samt på mentorydelser. Der skal ansættes 4 IPS-konsulenter, der gennemgår IPS uddannelsen der udbydes af IPS center Danmark. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret Side 40

41 Skema 1 beskrivelse): Nye tiltag/aktivitetsændringer Mål/delmål: Det overordnede mål med IPS er, at en større andel af ressourceforløbsborgerne skal blive selvforsørgede. Samtidig skal der afkortes i længden på et ressourceforløb. Når man ser på afgangen fra ressourceforløb fra er fordelingen på nuværende tidspunkt, at 51 % overgår til førtidspension, 26 % til fleksjob, 17 % er fraflyttet Kommunen og 6 % overgår til andet. Hjørring har med succes kørt IPS-metoden, og tal fra dem viser at de har fået 32 % i ordinært arbejde, 20 % er påbegyndt ordinær uddannelse og 4 % er tilkendt fleksjob. Hvis der tages udgangspunkt i Hjørringsresultater, og sammenlignes med RKSK s tal, har vi en forventning om, at 70 borgere af målgruppen med psykiatriske diagnoser vil kunne indgå i projektet. Det vil siges, at borgerene med udgangspunkt i Hjørrings resultater vil forventes at fordele sig på følgende måde. Der er lavet to modeller en hvor Hjørrings resultater overføres direkte til RKSK, og en hvor der tages højde for tidligere erfaring og historik i forhold til afgang fra ressourceforløb. Hjørrings resultater Antal borgere i RKSK med udgangspunkt i Hjørrings resultater RKSK måltal Antal borgere med RKSK s måltal Ordinær 32 % 22 borgere 25 % 18 borgere beskæftigelse Uddannelse 20 % 14 borgere 15 % 10 borgere Fleksjob 4 % 3 borgere 20 % 14 borgere FØP/barsel/misbrug 20 % 14 borgere 15 % 10 borgere Manglende 20 % 14 borgere 20 % 14 borgere motivation Fraflyttet 4 % 3 borgere 5 % 4 borgere En ressourceforløbsborger koster i gennemsnit kr. i ydelse pr. halve år. Med udgangspunkt i bruttomålgruppen, og hvad der er af tidligere erfaringer fra andre indsatser, kan det forventes at IPS vil nedsætte den gennemsnitlige sagstid med minimum et halvt år. I Hjørring kommune er målet at nedsætte sagsforløbet med et år. Beregninger fra Økonomi viser, at en borger i gennemsnit er 29 måneder i ressourceforløb, hvorunder nogle endnu ikke er afsluttet. Det vil derfor sige, at hvis der regnes med at skære 6 måneder af forløbene for borgerne i bruttomålgruppen. Hvis der regnes med de borgere, der indgår som en del af målgruppen ud fra psykiatriske diagnoser kan der forventes følgende besparelse i ydelse: 70 borgere* = kr. Hvis der tages udgangspunkt i tallene fra Hjørring, hvor det lykkedes at få 14 borgere videre inden for det første år ses en besparelse på kr. Denne besparelse må forventes at være større, når indsatsen er bedre implementeret og udbredt. Dertil kommer eventuelle besparelser ift. indsatser, som formentlig også vil være af kortere varighed. Økonomi: IPS uddannelsen koster ca. kr ,- pr. person for 2*26 uger. Vi formoder at de 4 IPS-konsulenter skal findes intern i huset, så lønningerne vil svare til 2 sagsbehandlere og 2 jobkonsulenter som bliver frigivet ved overtagelse af 70 borgere. Under uddannelsen vil der være en merudgift på lønningerne til at dække kontakten til borgere af 3-4 nye rådgivere. Udgiften til mentor vil være en stor besparelse fra start af, med en forudsætning for at alle 70 borgere er tilkoblet en mentor. Mentor koster i gennemsnit kr. pr. time. Der vil blive frigivet mange timer intern til andre borgere hos mentorkorpset. Besparelsen ved længden på ydelse vil først vise sig efter et par år, men skulle gerne være sigende med IPSkonsulenternes erfaring. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Tids- og handleplan Side 41

42 Nye tiltag/aktivitetsændringer Skema 1 Indsats Tid Information om IPS fra Human recovery Inspirationstur til Hjørring Maj/Juni 2019 Udarbejdelse af endelig projektbeskrivelse samt Juni 2019 endelig drejebog for indsatsen Udarbejdelse af stillingsopslag og ansættelse af August 2019 IPS-konsulenter Opstart af IPS-pakken i RKSK og opstart på September 2019 uddannelsesforløb for IPS-konsulenter Første status Januar 2020 Anden status Maj 2020 Tredje status September 2020 Dertil vil der være månedlige opfølgninger på målene. 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Udgift til udd. Af 4 IPSkonsulenter inkl. løn Besparelse af mentorudgifter Ydelsen nedsættes med ½ år Side 42

43

44 N O T A T Afdeling Social og integration Telefon E-post h.iversen@rksk.dk Dato 20. december 2018 Sagsnummer Oplæg om IPS-projekt Side 44

45 Indhold Hvorfor IPS?... 3 Litteraturreview Forskningsprojekt i Danmark Indsatsen i Hjørring Kommune... 5 IPS i Ringkøbing-Skjern Kommune... 6 Målgruppen... 6 Økonomi... 7 Selve indsatsen i Ringkøbing Skjern... 8 Beskrivelse af processen ift. udarbejdelse af projektbeskrivelse... 8 Opkvalificering... 9 Brug af Virksomhedsservice og ressourcer... 9 Mål/delmål: Side 45

46 Sofie Løhde, innovationsminister, præsenterede i oktober måned et udspil om et reformspor vedrørende mere tværsektorielt arbejde: Sammen med borgeren En helhedsorienteret indsats. Denne tankegang er helt i tråd med IPS-tankegangen. Formålet er at styrke samspillet mellem socialog beskæftigelseslovgivningen, hvor indsatsen for borgere med en behandlingsplan i psykiatrien skal være mere helhedsorienteret. Kriterierne er, at de borgere der er i målgruppen for en helhedsorienteret indsats har mindst 1 plan i psykiatrien og 1 plan i kommunen, hvor der er et beskæftigelsesrettet udviklingspotentiale. Dette lægger sig i tråd med vedtagelsen af En plan i juli 2018, hvor sagsbehandlerne får mulighed for at lave en helhedsorienteret handleplan for borgerne på tværs af kommunale forvaltninger. Det kan derfor forventes, at IPS-tankegangen fremadrettet vil blive mere dominerende inden for beskæftigelse/serviceloven. Ved at påbegynde arbejdet allerede nu, kan RKSK dermed vise initiativ og handlekraft i forhold til nye strømninger. Hvorfor IPS? Den traditionelle tilgang til borgere med psykiatriske lidelser har været train and place (PVT). I denne tilgang placeres borgeren i et beskyttet miljø, hvor de forberedes til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Herefter påbegyndes arbejdstræningen efterfølgende. I IPS vendes tilgangen rundt. Her er tankegangen, at borgeren sideløbende med behandling i psykiatrien og evt. andre tiltag, vil kunne deltage på arbejdsmarkedet med sideløbende støtte, tæt kontakt og opfølgning. På den måde tænkes beskæftigelse som en del af behandlingen. I IPS er tilgangen, at de fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde, når der findes et godt match og borgeren sideløbende får den nødvendige støtte. For personer med svære psykiske lidelser er det forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger at stå uden for arbejdsmarkedet. Deltagelse på arbejdsmarkedet kan ses som et centralt element for borgerens behandling og mulighed for rehabilitering på arbejdsmarkedet. Litteraturreview 2011 Effekterne af IPS viser positive resultater. Et litteraturreview fra 2011, der gennemgår 17 RCT-forsøg (Randomiserede, kontrollerede forsøg) viser signifikante positve effekter af IPS ift. deltagelse på det ordinære arbejdsmarked (Thomas Christensen og Merete Nordentoft). Det vil sige, at IPS viser signifikant bedre effekter end andre tilgang i forhold til at støtte mennesker med svær psykisk sygdom til at komme i beskæftigelse. Eksempelvis var der 18 måneder efter opstart gennemsnitligt 34% af deltagerne i IPS-lignende tiltag i beskæftigelse modsat 12% af borgere, der havde modtaget PVT. I litteraturreviewet fremhæves også, IPS-principperne har den markant bedste effekt. 61% af IPS- 3 Side 46

47 deltagerne opnår job på det ordinære arbejdsmarked i modsætning til 23% i kontrolgruppen. 2/3 af IPS-gruppen arbejder minimum 20 timer om ugen, mens jobsøgningen var 10 uger kortere end for kontrolgruppen. Alt i alt viser reviewet, at IPS i højere grad medfører, at personer med svær psykisk sygdom kan fastholde et ordinært arbejde, hvor tiden på offentlig forsørgelse kan forkortes og føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Forskningsprojekt i Danmark I 2012 startede INKLUSION, et forskningsprojekt i samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Psykiatrien samt Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Odense Kommune og Silkeborg Kommune. Formålet har været at undersøge IPS i en dansk kontekst. Der har i studiet været 720 patienter med følgende diagnoser: - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller anden psykose - Tilbagevendende depression - Bipolar sindslidelse Som en del af kriterierne har de udtrykt interesse for at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Indsatsen er bygget op omkring følgende principper: 1 Alle der opfylder inklusionskriterierne kan deltage i programmet, ingen eksklusion 2 IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling 3 Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og/eller uddannelse 4 Jobsøgning/uddannelsessøgning starter hurtigt efter inkludering i programmet 5 Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det 6 Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg 7 Vejledning i beskæftigelses- og sociallovgivningen Der er blevet lavet to typer af IPS-forløb: IPS hvor deltagerne deltager i psykiatrisk behandling sideløbende med arbejde eller uddannelse, samt IPS Plus hvor der også indgår træning i kognitive og sociale færdigheder. I løbet af perioden kom 59,5% i ordinært arbejde eller uddannelse af de to grupper mod 46,5%, som modtog standardindsatsen. Ligeledes kom IPS-gruppen hurtigere i 4 Side 47

48 beskæftigelse eller uddannelse og de havde en højere tilfredshed med behandlingen end de borgere, der modtog standardindsatsen. Resultaterne af forskningsprojektet viser, at deltagerne i IPS har 30% større chance for at komme i job eller uddannelse sammenlignet med kontrolgruppen, som har modtaget ordinær indsats i beskæftigelsessystemet. IPS-indsatsen viser således overbevisende resultater for en gruppe, der ellers typisk har meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Herudover er indsatsen et rigtig godt eksempel på, at det kan lykkes at arbejde på tværs af siloerne i sundheds- og beskæftigelsessystemet (Regeringen 2018: vi løfter i fællesskab: en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025) Indsatsen i Hjørring Kommune Ligeledes er der i Hjørring Kommune siden 2017 blevet arbejdet med en IPS-tankegang som en del af en større omorganisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor arbejdsmarkeds rehabilitering kom i fokus. Målet med indsatsen er at skære et år af den gennemsnitlige varighed på forsørgelse samt at sikre, at flere kommer i job og uddannelse. Målgruppen for IPS-indsatsen er i Hjørring Kommune ikke kun begrænset til de tre diagnoser, hvor der er evidens for effekten. I stedet er IPS-indsatsen udvidet til at gælde for alle de personer, der har fået diagnosticeret en psykisk sygdom og/eller er psykisk sårbare, herunder personer med: Angst, depression, tendens til isolation, personlige/traumatiske udfordringer, belastninger og/eller livssituationer. Derudover er det gældende, at de alle har motivation for at komme i job eller uddannelse. Som et led i indsatsen matcher IPS-konsulenten borgeren med en virksomhed og har den efterfølgende virksomhedskontakt. Herudover er IPS-konsulenten også den person, der har kontakten til Psykiatrien og indgår i det tværsektorielle samarbejde om den enkelte borger. Tiltaget startede ud med tre fuldtidsansatte IPS-konsulenter og en på deltid. Teamet udvides fra november 2018 med yderligere tre fuldtids IPS-konsulenter samt en kombineret IPS-konsulent/faglig konsulent. Dette begrundes i så gode resultater, at indsatsen allerede har tjent sig selv hjem. Hvis der ses på afgangen fra juli 2018, hvor 25 borgere har været en del af projektet er 32% kommet i ordinært job, 20% er påbegyndt uddannelse og 4% har fået tilkendt et fleksjob. Det vil sige, at over halvdelen af gruppen med store psykiske problemstillinger er overgået til anden forsørgelse og er videre fra Beskæftigelse. Dertil er 20% ophørt i projektet på grund af manglende motivation/efter eget ønske, mens 20% enten er gravide, på barsel, tilkendt førtidspension eller i omfattende misbrug. Den resterende del (4%) er fraflyttet kommunen. 5 Side 48

49 Af de personer, der er kommet i enten ordinært job, fleksjob eller uddannelse har 9 en diagnose, mens de resterende 5 kan kategoriseres som psykisk sårbare. Det viser dermed, at det igennem IPS har været muligt at rykke nogle borgere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet. Eksempel: En borger fra Hjørring Kommune Et eksempel er en borger, der nu er ansat ordinært på fuldtid. Han har af diagnoser: skizofreni, OCD, ADHD, depression og angst og har i flere år været hjemløs. Inden IPS-indsatsen så han sig selv med en førtidspension, mens han inden for de første to uger af indsatsen fik etableret et nyt arbejdsmarkedsperspektiv. Inden for et par måneder blev der etableret en praktik 20 t/u, hvor han efter otte uger blev ansat med løntilskud i 3 måneder. Herefter blev han ansat ordinært på fuld tid. I forhold til indsatsen ser det ud til, at det der virker er den tætte kontakt med IPS-konsulenten, som sikrer et godt match til virksomheden og samtidig også har kontakten til Psykiatrien og sikrer et godt samarbejde rundt om borgeren ift. at sikre en fælles indsats. Derudover er det væsentligt, at IPSkonsulenten er villig til at rykke hurtigt og sikre progression på arbejdspladsen. IPS i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune giver det mening at finde inspiration til IPS-projektet ud fra de erfaringer, der tidligere er gjort. Det vil sige, at det er vigtigt, at få IPS til at være en gennemgribende del af tankegangen ved IPS-konsulenterne. Organisatorisk giver det mening, at IPS bliver en del af ressourceforløb, hvor der allerede er elementer af IPS-tankegangen. De koordinerende sagsbehandlere er vant til at koordinere på tværs og sikre et godt samarbejde mellem relevante fagpersoner igennem de afholdte koordineringsmøder. Derudover er de vant til at arbejde beskæftigelsesrettet igennem projekt Bedre Ressourceforløb, som har løftet den virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb. Borgere i ressourceforløb må derudover også forventes at udgøre en stor del af målgruppen for IPS, og de koordinerende sagsbehandlere er af den grund vant til at indgå i et samarbejde med Psykiatrien. Målgruppen Målgruppen for IPS er borgere, der både er tilknyttet beskæftigelse og psykiatrien. En ikke nøjagtig opgørelse viser, der er minimum 43 borger i ressourceforløb der har kontakt til distriktspsykiatrien i sagsgennemgangen fra oktober. Da det ikke har været et fokus i sagsgennemgangen, kan der kun ses de resultater, hvor Distriktspsykiatrien er nævnt som en del af den fremadrettede plan eller som en del af de nuværende indsatser. I optællingen fra sagsgennemgangen er der: 10 borger med skizofreni / skizoid /skizotypisk sindslidelse 6 Side 49

50 5 borger med svær depression 8 borger med bipolar sindslidelse Dvs., der er 23 borgere der indgår i den målgruppe, hvor der er evidens for IPS. Derudover er der fra sagsgennemgangen 31 borger med personlighedsforstyrrelse 16 borger med Borderline og PTSD Svarende til 47 borger. Disse 47 borgere kan også forventes at indgå som en del af IPS-tankegangen, da der ofte vil være en kontakt til Psykiatrien i disse tilfælde. Ud fra sagsgennemgangen kan det derfor forventes, at = 70 borger vil kunne indgå i IPS tilgangen. Der skal dog også tages højde for, om borgerne selv er motiveret for at indgå som en del af indsatsen. I ressourceforløbsteamet i Ringkøbing-Skjern kommune kan det overvejes at sætte ind på en bredere gruppe af borgere, som har forskellige psykiatriske lidelser end de grupper, der tidligere er udført forskning på i dansk kontekst, da der i Hjørring Kommune også ses en effekt ved andre målgrupper. Økonomi Hvis der tages udgangspunkt i beregninger fra Økonomi, kan det ses, at en ressourceforløbsborger i ydelse koster kr. pr. halve år. Med udgangspunkt i bruttomålgruppen, og hvad der er af tidligere erfaringer fra andre indsatser, kan det forventes at IPS vil nedsætte den gennemsnitlige sagstid med minimum et halvt år. I Hjørring kommune er målet at nedsætte sagsforløbet med et år. Beregninger fra Økonomi viser, at en borger i gennemsnit er 29 måneder i ressourceforløb, hvorunder nogle endnu ikke er afsluttet. Det vil derfor sige, at hvis der regnes med at skære 6 måneder af forløbene for borgerne i bruttomålgruppen (minimum 43 borgere med kontakt til psykiatrien), kan der ses en besparelse i ydelse på: 43 borgere * kr= kr Hvis der regnes med de borgere, der indgår som en del af målgruppen ud fra psykiatriske diagnoser kan der forventes følgende besparelse i ydelse: 70 borgere* = kr. 7 Side 50

51 Hvis der tages udgangspunkt i tallene fra Hjørring, hvor det lykkedes at få 14 borgere videre inden for det første år ses en besparelse på kr. Denne besparelse må forventes at være større, når indsatsen er bedre implementeret og udbredt. Dertil kommer eventuelle besparelser ift. indsatser, som formentlig også vil være af kortere varighed. Selve indsatsen i Ringkøbing Skjern Indsatsen er tiltænkt at være organisatorisk forankret i ressourceforløbsteamet. Deltagerne får tilknyttet en personlig IPS-konsulent, der arbejder opsøgende med henblik på at matche deltagerne til ledige stillinger. Der er i indsatsen fokus på deltagernes egne valg og præferencer, og IPS-konsulenterne samarbejder tæt med borgernes behandlere i psykiatrien. Populært sagt er indsatsen baseret på en job først, dernæst støtte -tilgang frem for en bedre helbred først, dernæst job -tilgang. Det betyder, at der fra tilknytningen til projektet påbegyndes skal igangsættes en virksomhedsrettet indsats med tæt kontakt til IPS-konsulenten. Beskrivelse af processen ift. udarbejdelse af projektbeskrivelse Der skal nedsættes en gruppe til udarbejdelse af projektbeskrivelse bestående af: Tovholder/projektleder Faglig koordinator Koordinerende sagsbehandler Jobkonsulent? Mentor? Repræsentant fra Psykiatrien Ledelsesrepræsentant Team Tværs? Det kan overvejes om en repræsentant fra handicap og Psykiatri skal deltage Som en del af udarbejdelsen af projektbeskrivelsen skal det undersøges, om man kan besøge Hjørring Kommune for at høre nærmere ift. deres gode erfaringer indtil videre. Derudover skal der etableres en kontakt til Psykiatrien, hvori det aftales mere formelt, hvordan samarbejdet skal forløbe. Psykiatrien i Region Midt har erfaring med at arbejde på denne måde, da Silkeborg Kommune også indgår som en del af IPS-forskningsprojektet. Ud over psykiatrien er det også vigtigt at sikre et godt samarbejde med virksomhederne og borgerens egen læge. En del af projektbeskrivelsen bliver derfor at beskrive samarbejdsfladen og inddragelsen af disse repræsentanter. I projektbeskrivelsen skal der tages stilling til mødeintervaller og koordinering på tværs. 8 Side 51

52 Som en del af projektbeskrivelsen skal der også tages stilling til evaluering og opfølgning løbende i projektet. Det er vigtigt, at der løbende laves opfølgninger med borgere, virksomheder og IPSkonsulenterne. Opkvalificering Som en del af projektet kan det være relevant at sikre opkvalificering af de medarbejdere, der skal udfylde rollen som IPS-konsulenter. Human Recovery (HR) tilbyder et uddannelsesforløb på 2 *26 uger, hvoraf de første 26 uger er en basisuddannelse. Derefter er der 26 uger med metoder, værktøjer og evalueringsmodel. Der er krav om mindst 3-4 personer skal tage uddannelsen, og prisen er kr. pr. person. Efter forløbet er deltagerne certificerede IPS-konsulenter. Resultaterne fra Hjørring viser, at IPS-konsulenterne har tjent sig selv ind dobbelt. HR har et medansvar i projektet og garanterer et vist antal borger kommer i job. Lars fra HR vil gerne komme at fortælle om deres erfaringer indtil videre - ganske gratis. COK udbyder også et forløb i IPS, som strækker sig over 3 dage. Der er mulighed for, der kan deltage medarbejdere til en samlet pris ca for de 3 dage. Niveauet er ikke til en certificering. Brug af Virksomhedsservice og ressourcer Planen er forsat, at der kun skal være en indgang til virksomhedsservice. Det betyder virksomhedsservice er dem, der kontakter virksomheden men IPS-konsulenten er den der følger op og sikrer det gode match. Der er evidens for, det virker for borgerne at forholde sig til så få fagprofessionelle som muligt og have en indgang til Jobcentret. Samtidig kan det frigive ressourcer, hvis den koordinerende sagsbehandler kommer til at fungere som IPS-konsulent. IPS-konsulenten har selv både rollen som jobkonsulent og mentor, og der kan derfor frigøres ressourcer andre steder, ligesom det administrative imellem leddene også formindskes, da der ikke skal koordineres på tværs. Hvis hver IPS-konsulent eksempelvis har 15 sager, vil det frigive ressourcer i mentorkorpset og ved Virksomhedsservice. For hver IPS-konsulent, der tager opgaven, vil jobkonsulenterne og mentor have plads til 15 ekstra borgere hver på grund af IPS-konsulent funktionen med 3 i 1. Som en del af IPS-tankegangen skal der følges tæt op med borgeren, og det må derfor forventes, at IPSkonsulenten ser borgeren en gang om ugen for at sikre fortsat progression og løbende justering af planen med kontakt til Psykiatrien. 9 Side 52

53 Mål/delmål: Det overordnede mål med IPS er, at en større andel af ressourceforløbsborgerne skal blive selvforsørgende. Samtidig skal der gerne afkortes i længden af ressourceforløbene. Når man ser på afgangen fra ressourceforløb er fordelingen på nuværende tidspunkt, at 51% overgår til førtidspension, 26% i fleksjob, 17% fraflyttet og 6% overgår til andet. Afgang 2014 Afgang 2015 Afgang 2016 Afgang 2017 Afgang 2018 Samlet Procent Førtidspension % Fleksjob % Fraflyttet % Andet % I alt % Tallene afspejler overgangen ved afslutning af ressourceforløb, og hvad man går videre til. Det vil sige, at flere af borgere vil være indstillet til et ressourceforløb af flere omgange. Denne indstilling indgår derfor ikke i oversigten over afgang. Med udgangspunkt i resultaterne fra Hjørring, hvor det lykkedes at få 32% i ordinært job, 20% er påbegyndt uddannelse og 4% har fået tilkendt fleksjob kan vi forvente, at færre vil få tilkendt førtidspension fremadrettet. Hvis der tages udgangspunkt i Hjørrings resultater, og sammenlignes med RKSK s tal, har vi en forventning om, at 60 borgere af målgruppen med psykiatriske diagnoser vil kunne indgå i projektet. Det vil sige, at borgerne med udgangspunkt i Hjørrings resultater vil forventes at fordele sig på følgende måde. Der er i beregningen lavet to modeller en hvor Hjørrings resultater overføres direkte til RKSK, og en hvor der tages højde for tidligere erfaring og historik i forhold til afgang fra ressourceforløb: Hjørrings resultater Antal borgere i RKSK med udgangspunkt i Hjørrings resultater RKSK s egne måltal Antal borgere med RKSK s egne måltal Ordinær 32% 19 borgere 25% 15 borgere beskæftigelse Uddannelse 20% 12 borgere 15% 9 borgere Fleksjob 4% 3 borgere 20% 12 borgere 10 Side 53

54 FØP/barsel/misbrug 20% 12 borgere 15% 9 borgere Manglende 20% 12 borgere 20% 12 borgere motivation Fraflyttet 4% 2 borgere 5% 3 borgere Som udgangspunkt kan det forventes, at der udvælges deltagere, som allerede er i ressourceforløb. Når borgerne løbende bliver indstillet til ressourceforløb skal de introduceres for projektet, og der skal tages stilling til, om de er en del af målgruppen. Dette skal beskrives nærmere i projektbeskrivelsen. 11 Side 54

55

56 1 Revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune I mange år har der i Ringkøbing-Skjern Kommune været politisk fokus på kompetenceudvikling og at flere borgere får en uddannelse. I den forbindelse har Beskæftigelsesudvalget prioriteret brugen af revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune højt, herunder særligt uddannelsesrevalidering, selv om det er et dyrt tilbud. Revalidering anvendes også markant mere i Ringkøbing-Skjern Kommune, end i de fleste andre kommuner. I forbindelse med budgetlægningen for 2019, blev der vedtaget en rammebesparelse 10 mio. kr. på tilbud og aktiviteter. I den forbindelse foreslog ledergruppen besparelse på revalidering, dels ved mindre brug af de meget langvarige uddannelsesrevalideringer, dels ved mere brug af korte virksomhedsrevalideringer og brug af andre muligheder for kompetenceudvikling. Efter ønske fra Beskæftigelsesudvalget er der udarbejdet et notat, som beskriver brugen af revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder effekten af revalidering i forhold til borgernes efterfølgende selvforsørgelse. Hvem kan bevilges revalidering: Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for de borgere, som ikke længere kan varetage deres job af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Der er følgende grundlæggende betingelser for at få støtte til revalidering: Hovedbetingelsen for bevilling af revalidering er, at ansøger har begrænsninger i arbejdsevnen Kommunen skal kun bevilge revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv Det ikke er tilstrækkeligt at henvise borgeren til de almindelige uddannelsesordninger (SU) Hvad kan en revalidering indeholde: Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. I revalidering skelnes typisk mellem Uddannelsesrevalidering (vejledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse) Virksomhedsrevalidering (løntilskud og virksomhedspraktik) Tabel 1 Revalidering. Antal fuldtidspersoner i RAR Vestjylland Revalidering Antal fuldtidspersoner Ringkøbing-Skjern Holstebro Ikast-Brande Lemvig Herning Skive Struer RAR Vestjylland i alt Jobindsats.dk Der har været et fald i brug af revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune, men i forhold til de otte kommuner i RAR Vestjylland, har Ringkøbing-Skjern Kommune markant flere revalidender. Af de 299 Side 56

57 2 fuldtidspersoner i RAR Vestjylland, som var i revalidering i 2018 var 50 % fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Det forhold at revalidering anvendes meget mindre i de andre kommuner, skal muligvis ses i sammenhæng med, at uddannelsesrevalidering er et dyrt tilbud sammenlignet med de muligheder, der er for uddannelsestilbud via SU-systemet og social- og beskæftigelsessystemet. Af de 148 revalidender i kommunen i 2018 var 45 % under 40 år, 35 % mellem år og 30 % mere end 50 år. Tabel 2. Revalidering. Antal aktiveringsforløb 2018 i Ringkøbing-Skjern Kommune Tilbud Antal aktiveringsforløb Almen voksenuddannelse (AVU) 26 Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) 2 Erhvervsuddannelse (EUD) m.v. 29 Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) 1 Udd. på videregående niveau (KVU, MVU, LVU) 75 Øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb 88 Ansættelse med løntilskud 15 Virksomhedspraktik i alt 13 Jobindsats.dk (Personer, der har deltaget i flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige aktiveringsforløb inden for den valgte periode.) Af alle revalideringsforløb i 2018 var 89 % vejlednings- og opkvalificeringsforløb, heraf var 60 % i ordinær uddannelse. Tabel 3. Eksempler på gennemsnitlig varighed på 35 afsluttede revalideringsforløb (ordinær uddannelse) i i Ringkøbing-Skjern Kommune: Antal Gennemsnitlig varighed Revalideringstilbud (antal måneder) Produktionsteknolog Bygningskonstruktører 7 44 Socialrådgiver 6 47 Pædagog 8 57 Ergoterapeut 4 62 Udtræk fra Fasit Varigheden af revalideringen er afhængig af uddannelse, herunder om borgeren først skal have et adgangsgivende uddannelsesforløb f.eks. HF eller om borgeren først har været i virksomhedspraktik. Af 134 borgere som afsluttede uddannelsesrevalidering i 2017/2018 var forsørgelsesgrundlaget følgende inden opstart på revalidering: - Sygedagpenge: 74 % - Kontanthjælp: 13 % - Selvforsørgende forud for revalidering: 6 % - Jobafklaring: 5 % - A-dagpenge: 4 % - Andet: 2 % Side 57

58 3 Omkostninger til uddannelsesrevalidering Udgifterne til revalidering består dels af forsørgelse (revalideringsydelse), og dels af driftsudgifter (køb af uddannelse og særligt tilrettelagte forløb, tilskud til bøger mv.). Kommunens udgifter til revalideringsydelse refunderes i de fleste tilfælde med kun 20 %. Der er ingen refusion på kommunens driftsudgifter til revalidering. Forsørgelsesydelse under revalidering: Revalidender over 30 år får revalideringsydelse svarende til den maksimale dagpengesats under uddannelsen. Revalidender under 30 år får revalideringsydelse svarende til kontanthjælpen. Der er dog undtagelse, hvis de forsørger et hjemmeboende barn eller de seks måneder inden afgørelsen om revalidering, har haft indtægter der overstiger satsen for arbejdsløshedsdagpenge. I disse tilfælde får de udbetalt den høje revalideringsydelse. Tabel 4. Revalidering. Offentlige udgifter (alene forsørgelsesudgifterne) 2018 Kommune Offentlige udgifter, løbende priser (kr.) Ringkøbing-Skjern Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Struer Skive Jobindsats.dk Driftsudgifter til revalidering 2018: Foruden betaling af undervisningsforløb er der udgifter til tillægsydelser. Det kan være tilskud til transport til og fra revalideringsstedet, udgifter til bøger mm. Der har i 2018 været driftsudgifter til revalidering på kr. Eksempel på udgift til revalidering: 52 årig borger får tilkendt revalidering til socialrådgiver september 2013: Virksomhedspraktisk som socialarbejder til kr. (revalideringsydelse) Socialrådgiver uddannelse til kr. (revalideringsydelse) Betaling af uddannelse og bøger Kr. I alt Kr. Der har samlet i 2018 været udgifter til revalidering for de 148 fuldtidspersoner på kr. i Ringkøbing-Skjern kommune. Samlet var udgiften til revalidering efter statslig refusion på i alt kr. i Effekt revalidering: Rambøll udarbejdede i 2015 en rapport for STAR vedrørende evaluering af revalideringsordningen, som bl.a. havde følgende konklusion: Revalidenderne har i dag gennemsnitligt en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en længere forsørgelseshistorik. Side 58

59 4 Tabel 5. Arbejdsmarkedsstatus 6 mdr. efter afsluttet revaliderings forløb 2016 og 2017 i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Status 6 mdr. efter afsluttede forløb i 2016, pct. Status 6 mdr. efter afsluttede forløb i 2017, pct. Lønmodtagerbeskæftigelse 44 % 39 % Selvforsørgelse 5 % 5 % Uddannelse 4 % 6 % A-dagpenge 13 % 8 % Kontanthjælp 1 % 14 % Uddannelseshjælp - 2 % Revalidering 8 % 14 % Ressourceforløb 1 % 2 % Sygedagpenge 11 % 8 % Fleksjob 8 % 2 % Andet 4 % - Jobindsats.dk (både uddannelses- og virksomhedsrevalidering) Samlet for alle revalideringsforløb, som blev afsluttet i 2017 i Ringkøbing-Skjern Kommune var status et halvt år efter, at 44 % var i selvforsørgelse. Dermed lidt faldende i forhold til i 2016, hvor 49 % var i selvforsørgelse. Tabel 6. Status februar 2019 på 134 borgere, der har afsluttet uddannelsesrevalideringsforløb i 2017 og 2018 i Ringkøbing-Skjern Kommune (Fasit): Status februar 2019 Afsluttet 2017 og 2018 (antal.) Pct. Selvforsørgende efter stop af revalidering % Offentlig forsørgelse % Tilbagefald før revalideringen var slut % Fraflyttet kommunen % Fleksjob 4 3 % Stoppet revalidering pga. arbejde 2 2 % I forhold til revalidender, der har afsluttet uddannelsesforløb i 2017 eller 2018, er status februar 2019, at minimum 42 % er i selvforsørgelse, og derudover er 13 % fraflyttet kommunen og 3 % i fleksjob. Side 59

60 5 Tabel 7. Nedenfor effekt (selvforsørgelse) i forhold til ordinære uddannelsesforløb i RKSK, som er afsluttet i 2017/2018 Uddannelsesrevalideringstilbud Afsluttet i 2017 og 2018 Effekt % februar 2019 (antal) Bygningskonstruktør % Teknisk designer % Elektriker, Byggekoordinator, 1 af hver (i alt 8) 100 % Installatør, Laborant, Lager og logistik, Maskinmester, Mekaniker og Skiltetekniker Lærer 4 75 % Produktionsteknolog % Finansøkonom 3 67 % Socialrådgiver 9 56 % Ergoterapeut 5 40 % Pædagog % Pædagogisk assistent 4 0 % Udtræk fra Fasit. (Effekt alene målt på selvforsørgelse ikke om uddannelsen anvendes) Gennemgås alle uddannelsesrevalideringer, som er afsluttet eller stoppet i 2017 eller 2018, er der bedst effekt af uddannelsesrevalideringerne når det har været inden for erhvervsuddannelsesområderne f.eks. er der 100 % effekt på de syv borgere, som har taget uddannelsen som bygningskonstruktør. Der er mindre effekt af nogle af de længste uddannelsesrevalideringsforløb, herunder pædagoguddannelsen med en effekt på kun 38 % for de 13 borgere, som afsluttede pædagoguddannelsen i 2017 eller Pædagogisk assistent uddannelsen (hvor der med fire borgere er et vist antal, at vurdere ud fra) er ingen kommet i selvforsørgelse og dermed er det den uddannelse med mindst effekt. Sammenfatning: Der har været et fald i brug af revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune, men i forhold til de otte kommuner i RAR Vestjylland har Ringkøbing-Skjern Kommune med 148 helårspersoner markant flere revalidender i 2018 (50 % af alle revalidender i RAR Vestjylland). I 2018 var 89 % af revalidenderne i uddannelsesrevalidering (53% i ordinær uddannelse). Samlet var udgiften til revalidering (efter statslig refusion) i 2018 på kr. for Ringkøbing-Skjern Kommune. Samlet for alle revalideringsforløb, som blev afsluttet i 2017 i Ringkøbing-Skjern Kommune var status et halvt år efter, at 44 % var i selvforsørgelse. Dermed lidt faldende i forhold til i 2016, hvor 49 % var i selvforsørgelse. I forhold til gennemgang af 134 konkrete revalidender, der har afsluttet uddannelsesrevalidering i 2017 eller 2018 er status februar i 2019 følgende: 42 % er i selvforsørgelse, 13 % fraflyttet kommunen og 3 % er i fleksjob. Der er bedst effekt (målt på selvforsørgelse) af uddannelsesrevalidering inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor der for flere uddannelser er 100 % effekt. F.eks. er der 100 % effekt på de syv borgere, som har taget uddannelsen som bygningskonstruktør. Der er mindre effekt af de længste uddannelsesrevalideringsforløb, herunder til socialrådgiver (56%)ergoterapeut (40%) og pædagoguddannelsen (38%). Uddannelsesrevalideringsforløb, som har haft en varighed på gennemsnitlig 4,6 år. Pædagogisk assistent uddannelsen er den uddannelse som flere har afsluttet i ,8 som har mindst effekt. (0%) Side 60

61

62 Kriterier for Revalidering Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for borgeren. Lovgivning Revalidering aktivlovens 46 Stk. 2:Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Inden jobrådgiveren bevilger borgeren revalidering: Afklar om borgeren har mere end midlertidige begrænsninger i arbejdsevne. Kan borgerens arbejdsevne forbedres via behandling, træning eller lignende inden for en overskuelig fremtid, kan der ikke bevilges revalidering. (Herunder skal de særlige muligheder i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx mulighed for at få hjælp til køb af hjælpemidler, 56, arbejdspladsindretning og personlig assistance anvendes før revalidering.) Redegør for hvorfor revalidering vurderes til at være den korteste vej til selvforsørgelse Redegør for hvorfor særlig støtte til omskoling og opkvalificering, og de almindelige beskæftigelses- og uddannelsesordninger ikke er tilstrækkelige. Redegør for hvorfor borgeren ikke kan tage uddannelse jfr. SU-lovgivningen. (Herunder obs. på mulighed for SU handicaptillæg og SU-tillæg til enlige forsørgere) Redegør for hvorfor borgeren evt. ved en kortere uddannelsesforløb/kurser ikke kan påtage sig ufaglært arbejde Vurder om borgeren har en realistisk mulighed for at gennemføre en revalidering og bagefter blive selvforsørgende. (Har borgeren evner og færdigheder, vilje som gør ordinær beskæftigelse sandsynlig) Unge under 30 år henvises som udgangspunkt til det almindelige uddannelsessystem Efter henvisning til revalidering: Med udgangspunkt i at borgeren på kortest mulig tid skal tilbage til arbejdsmarkedet kan en revalidering bestå af følgende: o Virksomhedspraktik o Undervisning/kurser/uddannelse o Optræning eller oplæring på offentlige eller private virksomheder o Støtte til etablering af selvstændig virksomhed efter 65 i Lov om aktiv socialpolitik o Uddannelse Inden valg af længerevarende uddannelsesrevalidering, skal der redegøres for, hvorfor virksomhedspraktik, et kursusforløb på et AMU-Center eller anden kortere uddannelse ikke kan sikre borgeren selvforsørgelse, herunder mulighed for selv at tage en uddannelse jfr. SU-Lovgivningen. Ved opstart på uddannelsesrevalidering skal der som udgangspunkt kun henvises til de uddannelser, som har bedst effekt med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen (uddannelser som viser mangel el. omfattende mangel på arbejdskraft), tilbagemelding fra virksomhedsservice og interne analyser af effekt. Side 62

63

64 Beregninger - revalidering Årlig udgift - ydelse Nedjustering af antal på revalidering Primo Tilgang Afgang Ultimo Tilgang på 40, som ikke bliver bevilget revalidering 30 Antal Udgift andre Ingen forsørgelse 20% 6 0 Tilgår Jobafklaring 70% Tilgår Kontanthjælp 10% Årlig udgift på jobafklaring - gennemsnit pr. april OBS - kursusvarighed - varighed på ydelse Side 64

65 e områder Side 65

66 Forslag til nedjustering af antal borgere på revalidering Primo Tilgang - skønnet Afgang - skønnet Ultimo Side 66

67

68 Titel (fx Analyse af beskæftigelsesindsatsen) Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask Seniorkonsulent Carl Eric Blach Overgaard Side 68

69 Indhold 1 Indledning formål med Langtidsrask Oprids af resultater og erfaringer Organisering samarbejdspartnere Hvem og hvor mange har henvendt sig til projektet? Hvad drejer henvendelserne sig om? Virksomheder mangler fastholdelsesværktøjer (fx 56) Hvad siger virksomhederne og brugerne om Langtidsrask? Citater fra brugerne om Langtidsrask Citater fra virksomhederne om Langtidsrask Borgercase: Forebyggende indsats betaler sig kommunaløkonomisk Scenarie 1: Bevilget tabt arbejdsfortjeneste Scenarie 2: Ingen tabt arbejdsfortjeneste Borgercase: Kommunaløkonomiske konsekvenser Konklusion: Borgercase Positive tilbagemeldinger og potentiale...13 skriv titel 2 Side 69

70 1 Indledning formål med Langtidsrask Videns- og konsulenthuset Cabi har fået til opgave at gennemføre en midtvejsstatus af Ringkøbing-Skjern Kommunes forebyggelsesprojekt Langtidsrask. Projekt Langtidsrask er iværksat som et samarbejde mellem Beskæftigelse og Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektets overordnede formålsbeskrivelse lyder som følger: Omdrejningspunktet i projekt Langtidsrask er at sikre en højere grad af anvendelse af de tilbud, der allerede er til rådighed for medarbejderne via f.eks. pensionsselskaber og sundhedsforsikringer, samt Sundhedscenter Vest. ( ) Det er forventningen at vi med denne OPP (Offentlig-Privat-partnerskab) samarbejdsmodel vil kunne give kommunens virksomheder og medarbejdere en endnu bedre mulighed for at undgå (langvarige) sygemeldinger grundet nedslidning, psykiske og sociale belastninger. Projekt Langtidsrask har siden februar 2018 været et kommunalt tilbud til udvalgte private og offentlige virksomheder i kommunen. Tilbuddet er bygget op, så både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere nemt kan få hjælp til at forebygge sygefravær eller til at gøre en nødvendig sygemeldingsperiode så kort som muligt. Projektet udløber ved udgangen af Oprids af resultater og erfaringer I det følgende gives et kort oprids af erfaringer og resultater siden projektstart i februar Projekt Langtidsrask har: Været i kontakt med over 100 unikke medarbejdere og ledere (se afsnit 3) Været i kontakt med 12 forskellige afdelinger/virksomhedsenheder (se afsnit 3) Opnået god respons fra brugerne via telefonisk spørgeskemaundersøgelse (se afsnit 5): o 3 ud af 4 siger, at de har fået større viden om symptomer og udfordringer o Næsten halvdelen siger at de vil/eller allerede er påbegyndt forebyggende forløb i kølvandet på dialog med Langtidsrask. o Over halvdelen siger, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer. o Over halvdelen siger, at de er blevet mere opmærksomme på, hjælp til selvhjælp (fx ift. kost, motion, øvelser, smertetackling). o 3 ud af 4 siger, at de er mere opmærksom på, at der findes en række tilbud, hvor de kan få hjælp ift. daglige udfordringer. o Brugerne siger, at Langtidsrask er: synlig, let tilgængelig, unikt og en god vejviser. Opnået god respons fra såvel offentlige som private virksomheder (se afsnit 5). Været med til at klæde virksomhederne bedre på ift. muligheder i relation til forebyggende tilbud og tiltag (særligt ift. viden omkring 56-aftaler) (se afsnit 4) Endelig er der i afsnit 6 udarbejdet en borgercase - baseret på en rigtig case fra Projekt Langtidsrask. Her estimeres det (ud fra en række antagelser), at Ringkøbing-Skjern Kommune set over en periode på blot 69 uger kan have sparet den samlede kommunekasse for kr. på baggrund af anbefalet løsning fra Projekt Langtidsrask. Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 3 Side 70

71 Borgercasen viser således klart, at der er gevinster at hente via Langtidsrasks rådgivning sammenholdt med et tværfagligt blik for en investeringstankegang på tværs af forvaltninger (Beskæftigelse og Børn og Familie). Der er udelukkende fokuseret på de kommunaløkonomiske konsekvenser ift. forsørgelsesudgifter dvs. casen er set ud fra Ringkøbings-Skjern Kommunes økonomiske perspektiv. 2 Organisering samarbejdspartnere Konkret har projektet været bemandet af projektleder og socialrådgiver Christina van Diemen og fysioterapeut Marianne Nørremark fra Beskæftigelse. De to har fysisk været til stede på arbejdspladserne, hvor medarbejdere så har kunne henvende sig med udfordringer af fx fysisk, psykisk eller social karakter mhp. at få hjælp til at få løst problematikkerne. Medarbejderne har endvidere kunne henvende sig på telefon og mail. Ud over medarbejdere har også tillidsrepræsentanter kunne henvende sig til Projekt Langtidsrask med spørgsmål om lovgivning eller mulighed for hjælp til kolleger med helbredsmæssige eller sociale problemer ligesom det også er blevet til henvendelser fra arbejdsgivere, teamledere eller HR-medarbejdere, som er kommet med spørgsmål om, hvordan de bedst kan hjælpe medarbejderne til at undgå eller mindske sygefravær. Projektet har desuden samarbejdet med fastholdelseskonsulenterne i Jobcenter Ringkøbing- Skjern samt med Sundhedscenter Vest. 3 Hvem og hvor mange har henvendt sig til projektet? Projektet udvides løbende, men nedenstående oversigt kan give et overblik over, hvilke private og offentlige virksomheder, der anvender Langtidsrask samt i hvor høj grad. Registrerede henvendelser Virksomhed Starttidspunkt 22 Arla Danmark protein 0 Arla Kørselscenter Vest 21 Vestas i Ringkøbing Feb Vestas i Lem 7 Skjern Hjemmepleje 7 Holmbohjemmet Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 4 Side 71

72 3 GPV i Tarm 1 Rosenlunden Sep Centerparken 3 VM Tarm 0 Tarm-Hemmet Hjemmepleje 1 Egvad Plejehjem 20 Unikke telefoniske henvendelser Feb 2019 Løbende 103 Der er registreret i alt 83 unikke, fysiske henvendelser - dvs. enkeltpersoner på den pågældende arbejdsplads. Hertil kommer gengangere (et kvalificeret skøn lyder på ca. 30 henvendelser). Telefonisk har projektet modtaget 20 unikke henvendelser (er ikke registreret på virksomhedsniveau). I alt har der derfor været lidt over 100 unikke henvendelser til Projekt Langtidsrask. 4 Hvad drejer henvendelserne sig om? Ofte har de, som har henvendt sig til Langtidsrask mere end blot et enkelt spørgsmål eller helbredsmæssig gene, som de ønsker hjælp til. Projekt Langtidsrask har løbende registreret hvilket temaer, der er gennemgående ift. råd og vejledning, - og her er det følgende der fylder: Familieliv: Fx parforhold, sammenbragte familier, spørgsmål om plejeorlov (tabt arbejdsfortjeneste) og hjælp til børn med handicap Fysiske gener: Fx smerter i ryg, hænder, hofte, knæ følger efter tidligere operationer og slid som følge af fysisk tungt arbejde Psykiske gener: Manglende søvn, stress-symptomer, ADHD-symptomer, depressive symptomer Tekniske spørgsmål: Fx sygedagpengelovens regler og muligheder, 56-aftale, orlov tabt arbejdsfortjeneste, revalidering, arbejdspladsindretning m.v. 4.1 Virksomheder mangler fastholdelsesværktøjer (fx 56) Projekt Langtidsrask har haft mange henvendelser og spørgsmål, der har handlet om 56-aftaler og har vejledt i den retning i forskellige tilfælde, hvor det blev vurderet at være en fordel at bringe på banen. Projektet påpeger, at det har været overraskende, at der lader til at være et Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 5 Side 72

73 yderst begrænset kendskab til mulighederne i en 56 aftale blandt både medarbejdere, TR ere og ledere i de virksomheder, som projektet har haft kontakt til. Hvis man er så uheldig at skulle leve med kronisk sygdom, kan det for nogle være svært at fastholde jobbet på grund af for mange sygedage, eller det kan være svært at starte igen efter et langvarigt sygdomsforløb på grund af den øgede risiko for fravær. I de situationer kan der være god fornuft i at etablere en 56-aftale. Aftalen hedder sådan, fordi den er beskrevet i 56 i sygedagpengeloven. Formålet med aftalen er at give ansatte med langvarige eller kroniske lidelser bedre mulighed for at få eller fastholde et arbejde. Normalt skal en arbejdsgiver selv dække udgiften til sygedagpenge de første 4 uger af et sygdomsforløb, men den forpligtelse fritages arbejdsgiveren for med en 56-aftale. For arbejdsgiveren betyder det altså færre omkostninger til sygedagpenge, hvis han ansætter en medarbejder med en kronisk sygdom, eller hvis en allerede ansat pådrager sig en kronisk sygdom. Og for lønmodtageren betyder det, at der er bedre plads til at have det fravær, som sygdommen gør nødvendigt. Uden dårlig samvittighed. Langtidsrasks erfaringer i den foreløbige projektperiode peger klart i retning af, at der mangler viden på virksomhederne om konkrete ordninger som kan bidrage forebyggende og fastholde medarbejdere. 5 Hvad siger virksomhederne og brugerne om Langtidsrask? Cabi gennemfører løbende telefoninterviewundersøgelse med brugere af projekt Langtidsrask. Der er foreløbigt lavet interviews med en udvalgt stikprøve 1 på 11 brugere et antal, der vil blive større frem mod slutevaluering ultimo Tilbagemeldingerne fra brugerne i spørgeskemaet kan kort opsummeres således: o o o 3 ud af 4 brugere siger, at de (i høj grad/i nogen grad) har fået større viden om symptomer og udfordringer Næsten halvdelen siger at de vil/eller allerede er påbegyndt forløb (fx via Sundhedscenteret, sundhedsforsikring, familieafdelingen, fysioterapi, smertetackling e.l.) i kølvandet på dialog med Langtidsrask. Nogle brugere angiver, at snakken med Langtidsrask var hjælp til selvhjælp nok for dem. Få angiver, at de ikke kunne bruge dialogen med Langtidsrask til noget. Over halvdelen af brugerne siger, at de (i høj grad/i nogen grad) vi dialog med Langtidsrask har fået redskaber til at håndtere deres symptomer (fx ubehag, smerte og stress), så de i mindre grad er begrænset i, hvad de kan gøre. 1 Stikprøven omfatter spørgeskemainterviews med: 5 kvinder og 6 mænd; Heraf 5 privat- og 6 offentligt ansatte; 6 personer er år gamle, mens 5 personer er 50+ år (heraf 3 personer på 60+). Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 6 Side 73

74 o o Over halvdelen af brugerne siger, at de (i høj grad/i nogen grad) via dialog med Langtidsrask er blevet mere opmærksomme på, at det er vigtigt, at de selv handler forebyggende (fx ift. kost, motion, øvelser, smertetackling). 3 ud af 4 af brugerne siger, at de (i høj grad/i nogen grad) via Langtidsrask er blevet mere opmærksom på, at der findes en række tilbud, hvor de kan få hjælp ift. daglige udfordringer (fx fysisk, mentalt (psykolog), familiemæssigt, misbrug). 5.1 Citater fra brugerne om Langtidsrask Ud over besvarelser af de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har brugerne også haft mulighed for at komme med kvalitative inputs ift. deres holdning til Projekt Langtidsrask, som sådan. Brugerne af Lagtidsrask påpeger at projektet er: Synligt og let tilgængeligt (på arbejdspladsen) Unikt der kan ikke peges på andre tilbud, som på samme måde hjælper forebyggende En god vejviser, der er med til at give den enkelte overblik Ikke nødvendigvis flytter bjerge, men kan give et puf i den rigtige retning I det følgende er der udvalgt citater fra brugerne fra Langtidsrask: Det er rigtigt godt. Det giver mere snak på fabrikken. Og godt at man kan kontakte Langtidsrask på forskellige måder (fysisk, telefon, aftale møde). /Citat privatansat mand Jeg har ikke oplevet at der er et andet tilbud (som Langtidsrask). De gjorde en forskel sammen med en rummelig arbejdsplads. Hvis ikke det var for Langtidsrask, så havde jeg sygemeldt mig og formentlig mistet mit arbejde. /Citat offentlig ansat kvinde Jeg synes, at det er svært at finde rundt i behandlingstilbud. De (Langtidsrask) er flinke og hjælpsomme og giver vejledning ift. hvem man skal kontakte og ift. undersøgelser og behandling. /Citat offentlig ansat mand Det (Langtidsrask) var godt. Der er mange muligheder for at få hjælp, - som man fik at vide gennem projektet. /Citat privatansat mand Jeg tog 12 piller dagligt, da jeg kom til jer (Projekt Langtidsrask) nu tager jeg ingen! Og det var lige hér hos jer det begyndte! /Citat privatansat kvinde Hvis ikke Langtidsrask var kommet på det tidspunkt, så havde jeg været nødt til at sygemelde mig! /Citat offentlig ansat kvinde Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 7 Side 74

75 Projekt Langtidsrask er det eneste tilbud, jeg kender til, som er til at gå til og sætter ind over for sygefravær. /Citat offentlig ansat mand Jeg har været rigtig glad for projektet, da jeg ikke vidste så meget om, hvad der var af muligheder for mig ift. tilbud. Jeg synes alle kommuner og regioner burde have sådan et tilbud! /Citat offentlig ansat kvinde Godt at de er ude på arbejdspladsen. Gør det lettere at sige så tager jeg derover i dag /Citat privatansat kvinde 5.2 Citater fra virksomhederne om Langtidsrask Fra virksomhedssiden er der positive tilkendegivelser i form af støtte til projektet og tro på, at projektet har en positiv virkning. Fra Vestas side gives der sågar udtryk for, at man ville være villige til at betale for at bevare en ydelse, som den Langtidsrask tilbyder, om det skulle være nødvendigt fremadrettet. Som HR Business Partner i Vestas, ser jeg bestemt en værdi i projekt Langtidsrask og anerkender, at det kan være svært at måle værdien på kort sigt. Vi bakker 100% op om projektet også, hvis der skulle komme en eller anden form for betaling. /Citat Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner, Vestas Wind Systems. Langtidsrask anerkendes desuden for at være en slags ekstra virksomhedsservice i form af support til mellemlederniveauet, der kan have svært ved at tackle flere af de udfordringer, som de står overfor i dialogen med deres medarbejdere. Jeg mener, at det er en god service for leder og medarbejder at lederen - efter aftale med medarbejderen - kan kontakte projekt Langtidsrask og aftale at projektet kontakter den enkelte medarbejder. Lederne kan ofte sidde med mange forskellige problematikker fra deres medarbejderes side, hvilket er svært at tackle, da man som leder ikke har den viden og de oplysninger, der skal til for at hjælpe den enkelte medarbejder. /Citat Enhedsleder Lone Larsen, Skjern Hjemmepleje Hjemmeplejen påpeger ligeledes, at de kan konstatere et umiddelbart fald i sygefravær i relation til de medarbejdere, som er blevet henvist fx fra en teamleder til Projekt Langtidsrask. Med andre ord er der flere indikationer på, at Langtidsrasks rådgivning og vejledning har en positiv virkning. Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 8 Side 75

76 6 Borgercase: Forebyggende indsats betaler sig kommunaløkonomisk For de fleste af brugerne af Langtidsrask kan rådgivning og vejledning være med til at give hjælp til selvhjælp eller være det der skal til for at medarbejderen bliver opmærksom på at tage kontakt til egen læge eller andet forebyggende forløb. For enkelte brugere har kontakten til Langtidsrask dog haft vidtrækkende konsekvenser. Følgende borgercase er anonymiseret, men er baseret på en rigtig case fra Projekt Langtidsrask. Casen skal være med til at illustrere de kommunaløkonomiske konsekvenser ved en forebyggende indsats. 6.1 Scenarie 1: Bevilget tabt arbejdsfortjeneste Stikord: Majken, 28 år, gift (Jesper) og mor til datter (Petra) på 6 år, Social- og sundhedsassistent, timelønsansat 149 kr/time - ansat 28 timer/uge på plejehjem. Majken er 28 år gammel, gift med Jesper og de har sammen datteren Petra på 6 år. Petra lider af autisme og har i den forbindelse kroniske søvnproblemer, hvilket på trods af medicinering resulterer i megen afbrudt nattesøvn for hele familien. Ofte bliver det kun til få timers nattesøvn (2-3 timer) for Majken mange nætter i træk. Majken arbejder i vinteren 2017 på plejehjemmet i 28 timer om ugen, men har meget svært ved at få hverdagen til at hænge sammen pga. voldsomt søvnunderskud grundet Petras kroniske søvnproblemer. Dette resulterer i mange barnets sygedag og desuden melder Majken sig til tider syg for at få tingene til at hænge sammen. I perioder er Majkens fravær 1-2 dage på ugentlig basis. Petra har svært ved at fungere i skolen og har et stort pasningsbehov og fungerer bedst med sin mor. Som tiden går får Majken ofte stærk hovedpine (migræne) og tager et stigende antal smertestillende piller. Desuden kan hun konstatere kraftig vægtstigning. Majken bliver på sin arbejdsplads opmærksom på muligheden for at tage en snak med Projekt Langtidsrask. Herigennem bliver Majken vejledt ift., at hun kan ansøge Børn og Familie om orlov (tabt arbejdsfortjeneste), hvilket gives ift. børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse. Majken får i foråret 2018 bevilget tabt arbejdsfortjeneste for 21 timer om ugen i 6 måneder. Der er således tale om en kombineret løsning, hvor Majken får 21 timers tabt arbejdsfortjeneste, men ligeledes bevarer tilknytning til arbejdspladsen i 7 timer om ugen (typisk weekendvagt). Er- Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 9 Side 76

77 faringer fra sygefraværsområdet viser, at en vis tilknytning til arbejdspladsen kan have en positiv effekt på længere sigt, frem for et totalt fravær. Denne løsning giver Majken ro til over en periode at få etableret en stabil hverdag for Petra med plads til hvile, behandling m.v. Samtidig fastholder Majken kontakten til arbejdspladsen. Ringkøbing-Skjern modtager 50% refusion fra staten på udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. Efter 6 måneder med tabt arbejdsfortjeneste indgår Majken og hendes arbejdsplads i vinteren 2018 en aftale om, at hun fremadrettet indgår i en 15 timers ugentlig stilling primært bestående af weekendvagter. Dette betyder at Majken kan være der for Petra i hverdagene, men ellers kan arbejde weekendvagter (hvor Majkens mand, så kan være der for Petra). Orlovsordningen med tabt arbejdsfortjeneste ophører, men Majken har stadig et job på Plejehjemmet og selvom hverdagen stadig kan være hård, så fungerer det bedre end før uden sygemeldinger. Hvad er tabt arbejdsfortjeneste? Forældre, som passer et barn med handicap i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det er kommunen (Børn og Familie), der efter en konkret og individuel vurdering afgør, om man er berettiget til hjælpen. Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse. Betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste Det er en betingelse, at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, som varetager den opgave. Det kan for eksempel være, fordi barnet eller den unge: har et stort behov for pleje, overvågning og tilsyn skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser har en sygdom, der gør barnets tilstand meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om det kan være i dagtilbud eller skole ikke kan være i et dagtilbud eller skole på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko. For at komme i betragtning til at modtage tabt arbejdsfortjeneste skal en forælder helt eller delvist være holdt op med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge i hjemmet. Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 10 Side 77

78 6.2 Scenarie 2: Ingen tabt arbejdsfortjeneste I det følgende foretages et kvalificeret skøn over, hvad der var sket, hvis IKKE aftalen om tabt arbejdsfortjeneste var blevet indgået. I perioden fra vinteren 2017 til foråret 2018 har Majken en lang periode med massivt søvnunderskud, og for at få tingene til at hænge sammen med 28 timers arbejdsuge anvendes såvel barnets sygedag som egne sygemeldinger. Majkens forbrug af smertestillende piller er støt stigende, sammenholdt med alt for lidt søvn og stærkt forøget vægt. Parforholdet er under pres og Petra reagerer i stigende grad på den ustabile situation. I sommeren 2018 får Majken ved egen læge konstateret at hun har belastningsreaktion (længerevarende psykiske stressreaktion) 2. Dette resulterer i en langtidssygemelding. Efter 4 uger har hun sygefraværssamtale med arbejdspladsen, men der kan ikke umiddelbart findes frem til en løsning. Majkens teamleder har ikke kendskab til tabt arbejdsfortjeneste som en eventuel mulighed. Der bliver fokuseret på Majkens (egen) sygdom og mulige tilbagevenden til arbejdspladsen frem for datterens situation. Efter 8 uger bliver Majken kontaktet af en sagsbehandler fra jobcenteret, men det lykkedes ikke at finde frem til en holdbar løsning. Efter 3 måneder foretager jobcenteret en bred vurdering, hvor Majken bliver vurderet som uarbejdsdygtig. Det er ikke lykkedes at lave en ordning, der kan fastholde hende på hendes arbejdsplads. Efter 20 uger på sygedagpenge 3, vurderes det, at Majken skal overgå til et Jobafklaringsforløb (JAF). Hun er blevet opsagt fra sin arbejdsplads, da de ikke kan få arbejdstimerne til at gå op uden Majkens arbejdskraft - og deres refusion af lønudgifter falder løbende, som følge af det længerevarende forløb. Majken er nu på JAF uden tilknytning til sin forhenværende arbejdsplads. I dette scenarium har vi sat Majkens JAF til at vare 49 uger, hvilket er overensstemmende med gennemsnittet for JAF i Ringkøbing-Skjern Kommune. I oversigten på s. 12 er de økonomiske konsekvenser opgjort. Der er imidlertid ikke nogen sikkerhed for, at det ikke skulle kunne ende i et længere forløb på JAF og efterfølgende evt. på Ressourceforløb. I værste fald kan det i sidste instans ende i en Førtidspension. Omvendt kunne man også forestille sig, at Majken efter endt sygeforløb kunne blive i stand til at varetage et småjob kombineret med en overførselsydelse (fx på ressourceforløb). Pointen er blot, at den manglende orlovsperiode med stor sandsynlighed ville medføre et længerevarende forløb på passiv overførsel og ligeledes formentlig ville koste Majken tilknytningen til sin arbejdsplads. 2 Hver tredje pårørende i psykiatrien opfylder kriterierne for posttraumatisk stress. Kilde: 3 Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb i Ringkøbing-Skjern er 20 uger. Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 11 Side 78

79 6.3 Borgercase: Kommunaløkonomiske konsekvenser I det følgende ser vi nærmere på de kommunaløkonomiske konsekvenser af scenarie 1 og 2 i ovenstående borgercase. Der er udelukkende fokuseret på den kommunaløkonomiske bundlinje, hvorfor der ikke er set nærmere på hhv. borgerens og virksomhedens bundlinje. Borgercasen tager afsæt i en offentlig ansat, men der kunne ligeså godt have været tale om en privatansat, - med samme kommunaløkonomiske konsekvenser til følge. Der er tale om et yderst konservativt skøn, idet der er taget afsæt i Ringkøbing-Skjerns gennemsnitlige længde af hhv. sygedagpenge- og Jobafklaringsforløb. Der er således kun lavet beregning til 69 uger. I den pågældende case er det tvivlsomt, om borgeren vil kunne forventes at kunne blive selvforsørgende efter 69 uger, hvorfor udgiften til forsørgelsesudgifter formentlig ville være større, hvis udregningen forlænges til mere end 69 uger. I et kommunaløkonomisk perspektiv kan hertil lægges en merindtægt i scenarie 1 i form af skatteprovenu ved sikring af Majkens fastholdelse i 15 timer på arbejdsmarkedet, som ikke er til stede i scenarie 2. Herudover kan der forventes et lavere forbrug af sundhedsydelser, såsom lægebesøg, medicinforbrug m.v. i relation til scenarie 1, da vi vidensmæssigt ved, at forbruget af sundhedsydelser og medicinering er højere for personer udenfor arbejdsmarkedet end for dem med tilknytning til arbejdsmarkedet 4. Og endelig kan man frygte, at den manglende reaktion (ift. ingen bevilling af tabt arbejdsfortjeneste i scenarie 2) også vil få yderligere konsekvenser for barnet med merudgifter til følge. OVERSIGT: Kommunaløkonomiske konsekvenser af scenarie 1 og 2 Forudsætninger: Månedlig indtægt (28 timer): kr. Sygedagpengesats: kr. pr. uge Månedlig udgift til tabt arbejdsfortjeneste: kr. (6 måneder bevilget) Statslig refusion: 50%, tabt arbejdsfortjeneste; Refusionstrappen, sygedagpenge Periode: = 69 uger Scenarie 1 Scenarie 2 Tabt arbejdsfortjeneste: kr 20 uger på sygedagpenge: kr 50% statsrefusion: kr Fratrukket statsrefusion: kr 49 uger på JAF: kr Fratrukket statsrefusion: kr I alt udgifter, netto: kr I alt udgifter, netto: kr 4 Se fx Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning, Sundhedsdatastyrelsen og KL (2014). Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 12 Side 79

80 6.4 Konklusion: Borgercase Alt i alt kan man ud fra ovenstående forudsætninger konstatere, at scenarie 1 med en bevilling af 6 måneders orlov i form af tabt arbejdsfortjeneste resulterer i direkte kommunale udgifter på kr. set over den samlede periode på 69 uger 5. Scenarie 2, hvor der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste, resulterer derimod i en nettoudgift på kr. set over de 69 uger. Der er således en ekstra udgift på kr. set blot over 69 uger ved IKKE at have bevilget tabt arbejdsfortjeneste ud fra ovenstående forudsætninger. I den konkrete case var Langtidsrask med til at påpege tabt arbejdsfortjeneste som en mulighed for borgeren, - hvilket, i kølvandet på bevillingen (fra Børn og Familie), har resulteret i fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Dette understreger vigtigheden af et tværfagligt kommunalt blik, - hvilket Langtidsrask har været garant for. Ovenstående borgercase kan således henlede opmærksomheden på vigtigheden af et tværkommunalt økonomisk blik og samarbejde, idet en investering (eller mangel på samme) fra en forvaltning kan få omfattende økonomiske konsekvenser for en anden forvaltning. 7 Positive tilbagemeldinger og potentiale Alt i alt har erfaringerne fra projekt Langtidsrask første år været overvejende positive. Tilbagemeldingerne fra såvel brugerne (medarbejderne) som fra samarbejdspartnere peger således i retning af et udpræget behov for et tilbud af Langtidsrasks karakter. Det er vanskeligt at pege på direkte sygefraværseffekter i relation til projektet med så kort et tidsperspektiv, som det her er tilfældet og selv i de tilfælde, hvor vi på virksomhedsniveau kan konstatere et fald i sygefraværet, ville det være forbundet med for stor usikkerhed at tilskrive Projekt Langtidsrask hele æren for dette. En skitsering af en borgercase baseret på et virkeligt forløb viser desuden, at der er et økonomisk potentiale i at tænke mere tværfagligt og være mere opsøgende på det forebyggende område såvel internt i kommunen som i samarbejdet med virksomhederne. Langtidsrask har været en garant for netop dette i den forgangne projektperiode. 5 Udregninger baseret på information og support fra Økonomiafdelingen i Viden og Strategi samt Børn og Familie, Ringkøbing-Skjern Kommune. Midtvejsstatus Projekt Langtidsrask 13 Side 80

81

82 Borgmestre Formænd for Beskæftigelsesudvalgene Jobcenterchefer Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K i alle landets kommuner T E bm@bm.dk De beskæftigelsespolitiske mål 2020 CVR Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde med en fokuseret indsats og derfor er jeg glad for at kunne annoncere tre beskæftigelsespolitiske mål for 2020, som Beskæftigelsesrådet også bakker op om. 21. februar 2019 J.nr Regeringen har allerede gennemført flere store initiativer, der træder i stedet for det, der har været formålet med flere af de beskæftigelsespolitiske mål fra tidligere år. Med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen giver vi blandt andet kommunerne langt større frihed til at planlægge indsatsen for de ledige. Fremover kan indsatsen i kommunerne i højere grad tilrettes med udgangspunkt i den enkelte borger. Der er også blevet lanceret et benchmarksystem, som skal give indsigt i kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet, og som kan danne grundlag for blandt andet skærpet opfølgning overfor de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. Derudover har vi indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne, og som betyder, at snyd og misbrug af systemet vil få mærkbare konsekvenser, samtidig med at reglerne bliver enklere at forstå for både sagsbehandlere og borgere. Derfor er der mulighed for at fastsætte et mindre antal beskæftigelsespolitiske mål, som dermed kan udgøre afsættet for en mere fokuseret beskæftigelsespolitisk indsats i kommunerne. De beskæftigelsespolitiske mål for 2020 er: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse Jeg mener, at disse tre mål vil sætte en god retning for nogle af de vigtigste og mest relevante indsatsområder i Det er fortsat helt afgørende at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. Derudover skal integrationsindsatsen sikre, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der Side 82

83 bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. Slutteligt er det vigtigt at bevare det øgede fokus på at få flere personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Jeg vedlægger et notat med en mere uddybende beskrivelse af de enkelte mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2020-målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2 Side 83

84

85 N O T A T Udkast til beskæftigelsespolitiske mål for J.nr CAP Marie Lyck-Damgaard 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres fra 2019) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. 2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreføres fra 2019) Det er helt centralt, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (videreføres fra 2019) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser VIVE s seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af 10 blandt personer uden handicap. Samtidig viser rapporten, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. Side 85

86

87 Til landets borgmestre i Flere skal med Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Kære borgmester 7. maj 2019 Med satspuljeaftalen for 2017 afsatte regeringen og satspuljekredsen 262,5 mio. kr. til initiativet Flere skal med. Formålet med initiativet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen får helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. For borgere i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal kommunerne sikre, at borgerne får deres sag forberedt til rehabiliteringsteamet og kommer videre til den rette ydelse. J.nr. 88 kommuner deltager i indsatsen, som blev påbegyndt i august 2017 og afsluttes i august Mere end borgere har været en del af projektet. Kvartalsanalyse af gruppe 2 i Flere skal med Den løbende opfølgning viser, at godt borgere er visiteret til projektets gruppe 2, fordi I ude i kommunerne har vurderet, at borgerne er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. STAR har i den forbindelse udarbejdet en beskrivende analyse af borgerne i gruppe 2. Analysen viser bl.a., at syv ud af ti borgere i gruppe 2 har skiftet ydelse fra kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, hvilket indikerer, at de har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Selvom dette er positivt, var der i december 2018 fortsat ca borgere, som modtog ydelser i kontanthjælpssystemet, hvoraf over ni ud af ti har været i gruppe 2 i mere end 9 måneder, jf. vedlagte bilag 1. Det indikerer, at mange borgere har ventet i lang tid på at få deres sag afklaret. Det mener jeg er bekymrende. Borgere som kommunen har vurderet er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, skal ikke parkeres langvarigt på kontanthjælp. Derudover noterer jeg mig, at 60 pct. af kontanthjælpsmodtagere i gruppe 2 ikke var i et aktivt tilbud i december Jeg følger fortsat udviklingen tæt, og jeg forventer, at de kommuner, der stadig har borgere i gruppe 2, som fortsat er i kontanthjælpssystemet, har fokus på, at disse borgere snarest får deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, så de kan få den rette ydelse og hjælp til at komme videre i deres liv. Derudover forventer jeg, at kommunerne har fokus på at sikre løbende opfølgning, så kontanthjælpsmodtagere i gruppe 2 får den rette aktive indsats. Side 87

88 Midtvejsevaluering af Flere skal med Flere skal med er nu blevet midtvejsevalueret. Og den overordnede konklusion er, at det generelt går godt med projektet. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser, at I ude i kommunerne er godt i gang med den virksomhedsrettede indsats. Siden projektets start har der på landsplan været en løbende stigning i brugen af virksomhedspraktik og ordinære løntimer: I december 2018 var ca personer, svarende til 23 pct. af indsatsgruppen, i virksomhedspraktik eller løntilskud 11 pct. af indsatsgruppen personer var i december 2018 i ordinære timer, heraf var 6 procent af indsatsgruppen helt afgået til beskæftigelse svarende til 735 personer At så mange er kommet i virksomhedspraktik eller arbejde, synes jeg, er et flot resultat. For det skal jo ses i lyset af, at der er tale om borgere, som har været mere end fem år i kontanthjælpssystemet. Endelig får de en indsats, der rent faktisk hjælper dem til at komme videre i livet. Selvom midtvejsevalueringen viser gode resultater med den virksomhedsrettede indsats, peger evalueringen også på potentialer for, at arbejdet med målgruppen kan blive bedre. Evalueringen viser bl.a., at der er et potentiale i, at flere kommuner arbejder med jobmål og CV for alle borgere med henblik på at sikre det rette jobmatch, at jobformidlerne har et veludbygget virksomhedsnetværk, og at alle borgere i virksomhedsforløb har en klar aftale om arbejdsopgaver og ordinære timer. Flere skal med efterfølges til august af Flere skal med 2, hvor målgruppen udvides til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og hvor der vil være et særligt fokus på borgere med helbreds- eller familiemæssige problemer. STAR forventer at udmelde puljen i 2. kvartal i år. Forud for hovedprojektet for Flere skal med 2 er der i januar i år igangsat et et-årigt pilotprojekt i 15 kommuner, som bl.a. har til formål at høste erfaringer til det videre arbejde med borgere i målgruppen med helbreds- og/eller familiemæssige problemer. Jeg vedlægger til jeres orientering kvartalsanalysen for borgere i gruppe 2 samt midtvejsevalueringen for Flere skal med. 2 Side 88

89 Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 3 Side 89

90 Hele landet (2374) Aarhus (88) Allerød (3) Ballerup (3) Bornholm (10) Esbjerg/Fanø (17) Favrskov (20) Faxe (20) Fredensborg (14) Frederiksberg (8) Frederikshavn/Læsø (17) Frederikssund (9) Furesø (12) Gentofte (24) Gladsaxe (27) Glostrup (36) Gribskov (11) Guldborgsund (33) Haderslev (6) Halsnæs (4) Hedensted (7) Herlev (18) Hillerød (19) Holbæk (99) Holstebro (3) Horsens (7) Høje-Taastrup (61) Kalundborg (46) Kolding (35) Langeland (5) Lejre (5) Lemvig (4) Lyngby-Taarbæk (17) Nyborg (6) Odsherred (31) Ringsted (3) Roskilde (25) Silkeborg (3) Skanderborg (5) Skive (3) Solrød (4) Struer (3) Svendborg (64) Sønderborg (4) Thisted (6) Tårnby/Dragør (60) Tønder (18) Vallensbæk/Ishøj (30) Vejle (16) Vesthimmerland (28) Viborg (5) København (674) Fredericia (55) Aalborg (220) Hvidovre (66) Lolland (33) Odense (53) Køge (42) Helsingør (39) Norddjurs (14) Albertslund (13) Herning (12) Næstved (33) Jammerbugt (9) Randers (17) Odder (3) Slagelse (31) Rødovre (14) Assens (8) Brøndby (7) Mariagerfjord (7) Sorø (5) Vejen (4) Bilag Figur 1: Personer i gruppe 2 i Flere skal med, der fortsat er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Fordelt på jobcentre og tid i gruppe 2, december % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over 9 mdr. 6-9 mdr. 3-6 mdr. 0-3 mdr. Kilde: Særtræk fra STAR Anm.: Parentes viser antallet af borgere i gruppe 2 i Flere skal med, der forsat er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Af diskretionshensyn er jobcentre med under 3 borgere udeladt. 4 Side 90

91

92 Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato februar 2019 FLERE SKAL MED MIDTVEJSEVALUERING Side 92

93 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Midtvejsevalueringens fokus 3 Midtvejsevalueringens metode 3 Midtvejsevalueringens indhold 3 2. SAMMENFATNING 4 Kommunerne har skabt en række positive resultater med Flere skal med 4 Potentialer for at styrke arbejdet med indsatsmodellen 4 Implementeringsgreb OVERORDNET STATUS FOR INDSATSEN 12 Analyse af indsatsgruppen 12 Status for målene om en øget arbejdsmarkedstilknytning 12 Status på brug af ordinære timer 13 Brug af virksomhedsrettet indsats og sammenhæng til ordinære timer INDSATSMODELLEN FLERE SKAL MED 16 Kerneelement 1: Borgerens eget jobmål skal sætte retning 17 Kerneelement 2: Borger får en personlig jobformidler med kendskab til arbejdsmarkedet 20 Kerneelement 3: Borger finder et individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver, der kan vokse 25 Kerneelement 4: Borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer 28 Kerneelement 5: Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang 32 Kerneelement 6: Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer IMPLEMENTERING AF INDSATSEN 39 Fagpersonernes rammer (især sagsstammen) opleves som afgørende for at skabe resultater og en målrettet indsats 39 Rammerne for koordinering og en tæt kontakt med borgerne er styrket 40 Erfaringer med implementeringsgreb BILAG 1: METODE 44 BILAG Bilag 1 Metode Bilag 2 Opdeling af kommuner 1 Side 93

94 1. INDLEDNING Mere end borgere i Danmark havde i 2017 været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere. En del af dem havde ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. På den baggrund afsatte satspuljepartierne i perioden ,5 mio. kr. til at gennemføre initiativet Flere skal med. I alt deltager 88 kommuner i projektet, som løber fra august 2017 til august Formålet med Flere skal med er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår fuld eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Målgruppen er alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end fem års sammenhængende forløb på kontanthjælp. I Flere skal med skal alle i målgruppen vurderes og visiteres til den relevante indsats. Der er visiteret til tre grupper: Gruppe 1: Indsatsgruppen. Gruppe 1 skal mødes med en indsats, som effektivt guider og motiverer i retning af flest mulige timers ordinær beskæftigelse. Gruppe 2: Rehabilitering. I gruppe 2 arbejdes der i et rehabiliteringsspor med etablering af rehabiliteringsplan og forelæggelse for rehabiliteringsteam og efterfølgende indstilling til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. Gruppe 3: Borgere, som ikke kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats grundet meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer. For gruppe 3 skal kommunen, hvis det er relevant, sende en underretning til socialforvaltningen eller andre forvaltninger, så det sikres, at der er opmærksomhed på borgeren. For gruppe 1 indsatsgruppen skal der i projektet arbejdes med en indsatsmodel med seks kerneelementer, som gradvist styrker grundlaget for og udvikler borgerens arbejdsmarkedstilknytning. Kommunernes visitation og den efterfølgende indsatsmodel er illustreret i figuren nedenfor. Figur 1: Overblik over de seks kerneelementer i indsatsmodellen for Flere skal med Indsatsgruppen skal møde en indsats, der har fokus på, at: Hjælpe flest mulige i målgruppen med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en virksomhedsplacering og ordinære timer At der arbejdes ressourcefokuseret og skabes progression i ordinære timer At der opnås minimum 30 ordinære timer ugentligt. 2 Side 94

95 Der arbejdes i kommunerne henimod et konkret succeskriterie om, at 40 pct. af målgruppen er i en virksomhedsrettet indsats eller ordinære timer. Flere skal med evalueres af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Mploy i samarbejde med Lars Skipper fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Den samlede evaluering består af tre delevalueringer: En nulpunktsanalyse afsluttet i april 2018, nærværende midtvejsevaluering samt en efterfølgende slutevaluering, som forventes færdig i Midtvejsevalueringens fokus Denne evaluering samler op på hele indsatsen under Flere skal med. Dvs. den samlede indsats for alle tre visitationsgrupper. Evalueringen har dog særligt fokus på den indsatsmodel, der har mødt gruppe 1, hvilken består af seks kerneelementer. Formålet med midtvejsevalueringen er således at evaluere kommunernes fremdrift og erfaringer med arbejdet med indsatsmodellen midtvejs i projektperioden samt at sammenholde denne midtvejsstatus med udgangspunktet for implementeringen afdækket i nulpunktsanalysen. Samtidig skal midtvejsevalueringen fungere som input til det løbende arbejde med implementeringen af initiativet, som skal pågå i den sidste del af projektperioden. Midtvejsevalueringen peger på områder, hvor kommunerne med fordel kan fokusere deres indsats i resten af projektperioden med henblik på at styrke arbejdet med indsatsmodellen, og der opstilles læringspunkter fra succesfulde kommuner, som kan fungere som inspiration og pejlemærker for de øvrige kommuner. I kapitlerne analyseres forskellige dele af det arbejde med indsatsmodellen, der foregår i og omkring indsatsen for at få en forståelse af de vigtigste resultater og erfaringer fra samarbejdet med borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Midtvejsevalueringens metode Midtvejsevalueringen bygger på en kombination af registerdata, monitoreringsdata fra projektet, spørgeskemadata fra medarbejdere og ledere samt casebesøg og borgercases fra udvalgte jobcentre. I forbindelse med casebesøg og survey er der foretaget et udtræk af diverse registerdata med status i marts 2018 samt i DREAM til og med marts Dette for at sikre tidssammenfald med surveydata og casebesøg. For at skabe et mere opdateret billede af projektets status i forbindelse med færdiggørelsen af midtvejsevalueringen er de ovennævnte data fra evaluator om midtvejsstatus for Flere skal med i dele af rapporten suppleret med opgørelser fra projektets statusrapporter for januar2019, der indeholder data til og med udgangen af december Evalueringens metoder er nærmere beskrevet i metodebilaget. Midtvejsevalueringens indhold Nærværende midtvejsevaluering følger overordnet set indsatsmodellens struktur. Rapporten starter derfor med en overordnet gennemgang af målgruppe, visitation og status for projektets foreløbige resultater. Herefter følger et kapitel, som redegør for projektets implementering og fidelitet med en række tematiske afsnit, som behandler de enkelte kerneelementer i indsatsmodellen og supplerer de kvantitative data om implementering med kvalitative data fra kommune- og borgercases. Til sidst følger et kapitel, som opsamler en foreløbig status på Flere skal med -projektet som implementeringsprojekt. Dvs. de mere generelle erfaringer i forhold til implementering af en fastlagt indsatsmodel i jobcentrene. 3 Side 95

96 2. SAMMENFATNING På tidspunktet for midtvejsevalueringen er visitationen af projektets deltagere afsluttet. Størstedelen af projektets målgruppe er visiteret til indsatsgruppen (55 pct.), mens 34 pct. er i rehabiliteringsgruppen og 11 pct. i gruppen med alvorlige helbredsmæssige eller sociale udfordringer. I alt er ca kontanthjælpsmodtagere visiteret til projektet i de 88 deltagende kommuner. Midtvejsevalueringen samler op på den samlede indsats under Flere skal med, men har særligt fokus på indsatsgruppen. Evalueringens hovedresultater er sammenfattet i de følgende afsnit. Kommunerne har skabt en række positive resultater med Flere skal med Flere skal med har skabt bevægelse i en gruppe, der forud for indsatsen havde en meget stabil tilknytning til kontanthjælpssystemet. Ved udgangen af december måned 2018 var status således (tal fra projektets seneste statusrapport): For gruppe 1: Der er ca borgere i indsatsgruppen. 11 pct. af indsatsgruppen er i ordinære timer, og ca. 23 pct. er i virksomhedspraktik eller løntilskud. For gruppe 2: Der er ca borgere i gruppe 2, som skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. 70 pct. af rehabiliteringsgruppen har fået behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet og fået tilkendt ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob. For gruppe 3: Der er ca borgere i gruppe 3 med alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemer, svarende til 11 pct. af hele målgruppen. For indsatsgruppen har de overordnede succeskriterier været, at indsatsen skal lede til, at flere i målgruppen får en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats og ordinære timer. Det er derfor et væsentligt resultat ved midtvejsstatus, at kommunerne samlet set har øget omfanget af ordinære timer i målgruppen betydeligt. Der har været en løbende stigning i anvendelsen af ordinære timer siden projektets start. På baggrund af data fra evaluator opgjort pr. marts 2018, som giver en midtvejs status i projektet, ligger en stor del af kommunerne allerede højere i forhold til, hvor stor en andel af kommunernes borgere, der har ordinære timer end deres historiske udgangspunkt (andelen af borgere med ordinære timer set over en 2-årig periode). Dvs. at der i mange kommuner er nået samme eller bedre resultater på 9 måneder ift., hvad der tidligere blev opnået på 2 år. Potentialer for at styrke arbejdet med indsatsmodellen Kommunerne oplever et væsentligt bedre udgangspunkt for arbejdet med alle seks kerneelementer på tidspunktet for midtvejsevalueringen sammenlignet med ved projektopstarten. Den højere fidelitet på kerneelementerne afspejler sig også i bedre resultater, jf. ovenfor. På tværs af indsatsmodellens kerneelementer har evaluator identificeret fire temaer; Jobformidlerens rolle, Volume og kvalitet i CV er, Individuelt jobmatch samt Aftaler med progression. I hvert afsnit er der særligt fokus på potentiale for forbedring i kommunernes arbejde i den resterende projektperiode. Hovedresultater og evaluators anbefalinger inden for de 4 temaer er sammenfattet i de følgende afsnit. 4 Side 96

97 2.2.1 Jobformidlerens rolle Kommunerne har med deres deltagelse i indsatsen modtaget ekstra midler. Intentionen med de ekstra midler er, at kommunerne tilbyder borgerne i målgruppen en mere håndholdt indsats med en primær kontaktperson, der er fleksibel og tilgængelig for borgeren og som går på to ben ved kobling af borger- og virksomhedsrettet fokus. Det betyder at der med indsatsmodellen er tid til, at jobformidleren skal opbygge en kontinuerlig og tillidsbaseret relation til borgeren, hvor målet er at sikre et individuelt match mellem borger og en virksomhed. Funktionen som personlig jobformidler varetages af en medarbejder, der går på to ben. Dvs. at jobformidleren på den ene side skal opbygge relationen til borger og på den anden side skal have viden om det lokale arbejdsmarked, adgang til et veludbygget virksomhedsnetværk og sikre virksomhedsfokus i indsatsen fra start og bygge bro til virksomhederne. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser, at de personlige jobformidleres sagsstamme er på gennemsnitligt 47 sager. Det er ca. 10 pct. lavere end i nulpunktsmålingen, hvor den ansvarlige sagsbehandler vurderede, at der gennemsnitlig var 52 sager i sagsstammen. Samtidig viser resultaterne, at jobformidlerne i høj grad oplever, at de lykkes med at opbygge en tillidsfuld relation til borgerne. Siden projektets start er der eksempelvis sket et markant løft i ledere og medarbejderes vurdering af, hvorvidt borgerne oplever en kontinuitet i den personlige jobformidlers relation til borgeren, jf. jf. Figur 2. Figur 2: I hvilken grad vurderer du, at borgere i din sagsstamme vil opleve kontinuerligt at have dig som jobformidler? Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalyse og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Sammenholdes faldet i sagsstammestørrelse med den positive udvikling i kommunernes arbejde med indsatsens kerneelementer, tegner der sig et billede af, at et lavere antal sager i sagsstammen potentielt giver mulighed for en tæt relationsopbygning og for at arbejde med etablering og vedligeholdelse af det gode match. Det er ligeledes en sammenhæng som fremhæves af kommunerne ifbm. casebesøg, og noget, som undersøges nærmere i forbindelse med slutevalueringen. Fra borgernes synspunkt, opbygges tilliden til fagpersonerne, når fagpersoner har mulighed for at handle hurtigt på deres henvendelser, fordi borgerne oplever at der sker fremdrift i deres forløb, og at fagpersonerne er der for dem. Evalueringen viser i den forbindelse en markant fremgang siden projektets start i jobformidlernes oplevelse af at kunne være tilgængelige for deres borgere. 32 ud af 50 kommuner oplever i dag, at deres borgere i meget høj grad har let ved at komme i kontakt med deres jobformidler. I nulpunktsanalysen var blot seks kommuner ud af 80 af den opfattelse, jf. figuren herunder. 5 Side 97

98 Figur 3: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere har let ved komme i kontakt med fagpersonerne Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Borgerne oplever også, at jobformidlerne er tilgængelige. I de cases, hvor borgere har succes i forhold til at opnå praktik eller ordinære timer, har fagpersoner haft mulighed for at reagere hurtigt på borgernes motivation for at komme ud i virksomhedsrettet forløb. Eksempelvis når fagpersoner i umiddelbar forlængelse af en borgers henvendelse, hjælper med at identificere og kontakte mulige virksomheder inden for en branche som borger finder interessant. Et andet eksempel er, at fagpersonen hjælper borger med at udarbejde et CV, der kan bruges som salgsmateriale i kontakten til virksomheder. Det fremgår dog samtidig af resultaterne fra midtvejsevalueringen, at jobformidlernes oplevelse af at have adgang til et veludbygget virksomhedsnetværk er svækket siden nulpunktsanalysen. 50 ud af 80 kommuner vurderede ved nulpunktsanalysen, at de personlige jobformidlere oplevede i meget høj eller i høj grad at have et veludbygget netværk af virksomheder. I midtvejsevalueringen vurderer blot 23 ud af 50 kommuner, at dette gør sig gældende (uddybes afsnit side 29). Med andre ord mangler jobformidlerne i en stor del af kommunerne det ene ben. Potentialet for kommunerne i forhold til at styrke jobformidlerens rolle findes derfor i at skabe rammer for at styrke jobformidlernes arbejdsmarkedskendskab, netværk og brugen af værktøjer som understøtter den virksomhedsrettede indsats. På den måde understøttes begge dele af jobformidlerens rolle. Evaluator anbefaler, at jobformidlerne støttes i opbygningen af viden om det lokale arbejdsmarked og et virksomhedsnetværk ved fx, at: Stille rammer til rådighed, hvor jobformidlere uden stor erfaring med det virksomhedsrettede arbejde kan samarbejde med en mere erfaren virksomhedskonsulent. Fokus for samarbejdet kan være på støtte til det konkrete match mellem borger og virksomhed, hvor virksomhedskonsulenten kan tilføre viden om virksomheder og lokale jobmuligheder. Sparring på dialogen med virksomheder, herunder hvad der er vigtigt at forventningsafstemme om ude hos virksomhederne, og hvordan muligheden for ordinære timer kan sættes i spil så tidligt som muligt. Der dedikeres tid i jobformidlernes ugentlige arbejdskalendere til at besøge virksomheder og foretage andre opsøgende virksomhedsaktiviteter. Dermed kompetenceudvikles jobformidleren i arbejdsmarkedskendskab gennem learning by doing. 6 Side 98

99 Der skal sættes endnu mere fokus på brugen af CV til både at understøtte samtalerne med borgeren og til at understøtte den virksomhedsrettede indsats, hvilket uddybedes nedenfor. Sætte fokus på, hvordan samtaleafviklingen med borgerne kan foregå fleksibelt og samtidig effektivt så der prioriteres tid til virksomhedskontakten/ sikre virksomhedsfokus. Det kan handle om at sætte struktur for, hvilke samtaleformer der arbejdes med, og hvordan der kan arbejdes effektivt med forberedelse, afvikling og efterbehandling i hver af disse samtalesituationer Volumen og kvalitet i jobmål og CV Intentionen med at arbejde med CV og jobmål er at sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og jobmål som afsæt til at sikre det rette match med en virksomhed. CV et og Min plan kan desuden bidrage til, at dialogen med borgeren fokuserer på de joborienterede ressourcer, som borgeren har frem for barrierer for job eller manglende kompetencer. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser for det første, at der er sket en forbedring i, hvor mange kommuner der udarbejder CV er, jobmål og jobplan med borgerne i indsatsen. I 32 kommuner (40 pct.) angiver fagpersonerne, at flere end 60 pct. af borgerne har et CV. I nulpunktsmålingen gav blot tre kommuner denne vurdering. Kommunerne arbejder samtidig i højere grad med konkrete jobmål i indsatsen i forhold til ved projektets start. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at 29 kommuner i midtvejsevalueringen vurderer, at mellem 60 og 100 pct. af borgerne har formuleret konkrete jobmål i indsatsen. I nulpunktsanalysen vurderede blot to kommuner selvsamme. I midtvejsevalueringen peges der ligeledes på, at kommunerne generelt oplever, at CV et er et godt værktøj til at sætte fokus på ressourcer og kompetencer, når det anvendes. Borgeren vokser af de samtaler, der udspringer af dialogen om CV et, og på den måde er det et godt værktøj til at fastholde ressourcefokus. CV er skal dermed i høj grad anskues som et arbejdsredskab i samtalen. På trods af at anvendelsen af CV er steget i kommunerne, viser midtvejsevalueringen, at der fortsat er 25 kommuner (30 pct. af kommunerne), hvor mindre end 40 pct. af borgerne i indsatsen har et CV, jf. figuren herunder. Figur 4: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, hvor stor en andel af borgerne i Flere skal med der har et CV Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=83). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Fra de kvalitative data kan der identificeres to udfordringer, der ved midtvejsevalueringen står i vejen for at hæve anvendelsen af CV for borgere i målgruppen: 7 Side 99

100 For det første giver en stor del af fagpersonerne i de casekommuner, som er besøgt i forbindelse med midtvejsevalueringen udtryk for, at det er udfordrende at udarbejde et meningsfuldt CV for borgere med meget få erfaringer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Der kan derfor være en risiko for, at udarbejdelse og anvendelse af CV et først sker, når borgeren vurderes at være klar til en virksomhedsplacering. For det andet arbejder casekommunerne ikke videre systematisk med, hvad CV erne skal indeholde og udgøres af. Det er i høj grad den enkelte fagpersons værktøjskasse, der afgør, hvordan CV et kommer til at se ud, og hvad det indeholder. Dermed er grundlaget for den fælles dialog om CV er og sparring ikke så stærkt, som det kunne være. Potentialet for kommunerne ligger derfor i at øge anvendelsen af CV og konkrete jobmål og øge systematikken i og dialogen om anvendelsen, så der kan sættes målrettet fokus på den værdi, CV et kan skabe for fastlæggelse af mål og jobplan. Evaluator anbefaler, at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at: Udarbejde lokale retningslinjer for indholdet i CV erne, så der sikres et minimumsniveau for indhold og kvalitet i CV erne. Retningslinjerne kan samtidig suppleres med ledelsesopfølgning på kvaliteten og konkret sparring på færdige CV er for at understøtte dialogen med den enkelte medarbejder og på tværs om værdien af CV et. Sikre at der skabes rum til dialog mellem fagpersonerne om værdien af og anvendelsesmulighederne for CV og konkrete jobmål. Det kan bl.a. gøres med baggrund i konkrete eksempler på borgerforløb, hvor CV et har haft en positiv betydning for borgerens progression og/eller relationen mellem jobformidler og borger. Et andet greb kan også være at dele CV er, hvor det er lykkedes at udarbejde et jobrettet CV med en borger med begrænset arbejdserfaring Match der baserer sig på en individuelt tilpasset aftale Intention med indsatsmodellens fokus på at etablere individuelle jobmatch er, at det individuelle jobmatch er forudsætningen for et succesfuldt virksomhedsforløb for borgeren. Den form for virksomhedssamarbejde, der ligger til grund for borgerens virksomhedsrettede indsats, skal tilpasses borgerens jobmål/-område, ønsker og ressourcer. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser, at de interviewede kommuner ofte drager nytte af forskellige former for virksomhedssamarbejder, herunder også virksomhedscentre i den virksomhedsvendte indsats. De interviewede kommuner har gennem en årrække opbygget et godt netværk af virksomhedscentre og anvender oftest virksomhedscentrene som en form for "prøvebane", hvor både borger og virksomhed er indforstået med, at praktikperioden er tiltænkt en afprøvning af borgerens udvikling og evner. Heri ligger også oftest en implicit forventning blandt begge parter om, at virksomheden udviser stor rummelighed og villighed til at arbejde med de særligt svage borgere. Erfaringerne fra samtlige af de seks casekommuner viser, at under denne rammesætning af virksomhedscentre er det vanskeligt at indtænke ordinære timer i borgerforløbet på en håndholdt og tilpasset måde for den enkelte. Det er casekommunernes erfaring, at hvis der er en mulighed for fokus på ordinære timer, så er der behov for en anden type virksomhedsplacering. Her anvender fagpersonerne i stedet en mere individuel tilgang til at etablere et match mellem en borger og en virksomhed. Der er typisk en oplevelse af, at der er behov for andre virksomheder end dem, jobcenteret allerede har kontakt til eller nye arbejdsfunktioner i virksomheder, der er i netværket. Dermed indebærer den håndholdte 8 Side 100

101 tilgang, at matchet mellem borger og virksomhed baserer sig på en individuelt tilpasset aftale, hvilket gør det nemmere for den enkelte borger at finde nogle kompetencer, som har et potentiale for at udløse lønnede timer på virksomheden. Potentialet for kommunerne ligger derfor i at udnytte de eksisterende virksomhedssamarbejder med virksomhedscentre, så også virksomhedscentre kan anvendes direkte med en indsatsmodel som den i Flere skal med. Det eksisterende samarbejde rummer især et potentiale, hvis virksomhedscentrene er etableret indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Evaluator anbefaler, at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at: Beslutningen om, hvilken virksomhedstype eller virksomhedssamarbejde der matcher den enkelte borger, skal baseres på hensynet til borgerens kompetencer og potentiale for udvikling. Virksomhedscentre kan derfor anvendes til disse borgere, såfremt et match baserer sig på en mere individuelt tilpasset aftale. Gentænke og videreudvikle eksisterende virksomhedssamarbejder. Fx kan virksomhedscenteraftaler genforhandles, så der er større mulighed for at etablere mere individuelle og håndholdte match i de eksisterende samarbejder, som bedre passer ind i indsatsmodellen for Flere skal med Klare arbejdsaftaler og progression i borgerens forløb mod ordinære timer Intentionen med klare arbejdsaftaler er, at virksomhed og borger understøttes i at forventningsafstemme om timer, opgaver, opfølgning, ordinære timer og målet med forløbet. På den måde tjener aftalen som et udgangspunkt for den senere opfølgning og sikrer samarbejdskæden mellem borger, virksomhed og jobcentermedarbejder. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser, at arbejdsaftalerne i vid udstrækning er implementeret og anvendes til at sætte retning for forløbet. I de 18 borgercases, der er analyseret i midtvejsevalueringen, som er eksempler på borgere, der er eller har været i forløb på virksomheder, er der ca. ¾ af casene, hvor der indgår en arbejdsaftale ift. virksomhedsforløbet. Midtvejsevalueringen viser også, at aftalerne har fokus på arbejdstimer, opgaver og delmål for progression. Borgercasene og afdækningen af praksis i casekommunerne giver indtryk af, at fagpersonerne oplever, at det kvalificerer opfølgningen med borgeren at have klare mål for praktikken. Det løfter opfølgningen for alle parter, at der er et klart mål at arbejde henimod. Evalueringen viser, at der er sket et løft i, hvor ofte ordinære timer inddrages i arbejdsaftalerne. Ved nulpunktsanalysen angav blot fire kommuner, at der var en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet i imellem pct. af aftalerne, jf. Figur 5. Ingen af kommunerne vurderede, at det var tilfældet i mere end 60 pct. af aftalerne. Ved midtvejsevalueringen angiver tre kommuner, at der er inddraget ordinære timer i mere end 60 pct. af arbejdsaftalerne og 17 kommuner vurderer, at det er sket i pct. af aftalerne. Figur 5: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, om arbejdsaftalen med virksomheder indeholder en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet 9 Side 101

102 Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. På trods af den positive udvikling peger resultaterne også på, at det endnu er svært for kommunerne at få indbygget ordinære timer i aftaler med virksomheder. Hovedparten af kommunerne vurderer netop fortsat, at ordinære timer indgår i mindre end 40 pct. af arbejdsaftalerne. Casekommunerne giver samtidig udtryk for, at arbejdsaftalerne kun i begrænset omfang anvendes som et dynamisk værktøj i forløbet hos virksomheder, men at virksomhederne ofte vil gå længere, end fagpersonen i udgangspunktet havde tænkt, når ordinære timer bliver nævnt. Potentialet for kommunerne i forhold til arbejdsaftaler og progression i borgerforløb er derfor at styrke inddragelsen af ordinære timer som progressionsmål i aftalerne og brugen af arbejdsaftaler i den løbende opfølgning med virksomheder og borger. Evaluator anbefaler, at kommunerne udnytter dette potentiale ved fx, at: Sætte fokus på afprøvning af en mere systematisk inddragelse af ordinære timer som hensigtserklæring. Dette kan styrke virksomhedernes viden om mulighederne for at bruge ordinære timer i kombination med virksomhedspraktik, idet en stor del af kommunerne oplever, at virksomhederne mangler denne viden. Det kan være en greb til at sikre større anvendelse af ordinære timer tidligere i forløbet. Sætte yderligere fokus på, hvordan arbejdsaftalen kan inddrages løbende i dialogen som et dynamisk værktøj ved at bruge aftalen som dialogredskaber under samtaler på virksomheden. Implementeringsgreb Intentionen med implementeringsgrebene er at give de kommuner, der er en del af Flere skal med, adgang til en række projektstøttende værktøjer. Resultaterne fra midtvejsevalueringen viser, at kommunerne generelt har en relativt høj grad af anvendelse af de tilbudte implementeringsgreb. Der er størst kendskab til og brug af kompetenceudviklingsforløb og de månedlige statusrapporter. Det handler bl.a. om, at disse redskaber er nået ud til den største gruppe af medarbejdere og ledere. Der er færrest, som har kendskab til og har gjort brug af processtøtten fra AMK er og proceskonsulenter. Det er dog omkring en tredjedel af projektlederne og lederne, der har anvendt muligheden for støtte fra proceskonsulenter og AMK. Resultaterne viser også, at der er variation i, hvor virksomme kommunerne vurderer de forskellige implementeringsgreb. Det er primært de mest konkrete og styrende implementeringsgreb, der vurderes som effektive i selve implementeringsarbejdet. Baseret på survey blandt ledere og medarbejdere i kommunerne er det særligt de sammenlignelige data og de konkrete værktøjer i startpakken (visitationsguiden, samtaleguiden og skabelon for arbejdsaftalen med virksomheder), som har bidraget til implementeringen. De kommuner, som bruger monitoreringsrapporterne, mener, at disse understøtter implementeringen af projektet. Netop den datadrevne del af projektets implementeringsstrategi ser således ud til at være effektiv. Der er stor forskel i kommunernes brug af monitoreringen, og det giver en 10 Side 102

103 indikation af, at der endnu er et uudnyttet potentiale, og noget man skal tage videre med til andre lignende projekter. Det er derfor en oplagt indsatsprioritet i den resterende projektperiode, at proceskonsulenterne og AMK erne aktivt bruger de sammenlignelige data og statusrapporterne til at understøtte og fokusere opfølgningen og procesunderstøttelsen i den resterende del af projektperioden. I forhold til implementeringen i Flere skal med -indsatsen er det endvidere vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne i vid udstrækning har arbejdet med lokale implementeringsgreb tilpasset egen organisation og oplevede behov. De besøgte casekommuner har givet udtryk for, at indsatsmodellen kræver en betydelig omstilling, og der er investeret i både lokal kompetenceudvikling, udvikling af arbejdsgange, støtte til visitationsprocessen, kollegial og ledelsesmæssig sparring på samtaler og forløb osv. Disse lokale implementeringsgreb er tilpasset de lokale rammer i forhold til organisering, rolle og ansvarsfordeling, snitflader mv. Kommunerne har organiseret sig med en betydelig variation, og det betyder også, at der opstår behov for at arbejde med forskellige implementeringsgreb med forskellig vægt og tempi. Det kan være en væsentlig baggrund for, at de lokale implementeringsgreb af kommunerne vurderes lige så vigtige som de centrale. Med henblik på at styrke kommunernes implementering af indsatsen fremadrettet anbefaler evaluator, at: Der arbejdes på at styrke kendskabet blandt ledere/projektledere og medarbejdere til muligheden for proceskonsulenter og AMK. Det er det implementeringsgreb, der er mindst kendskab til, som iværksættes centralt. Øges kendskabet, er der dermed også umiddelbart potentiale for, at grebet i højere grad kan understøtte kommunernes implementering. Proceskonsulenternes/AMK s opfølgning i højere grad skal fokusere på at udpege og gøre kommunerne opmærksomme på de næste trin i implementeringen af indsatsen. Der er opmærksomhed på, hvilke egne aktiviteter og værktøjer kommunerne anvender som implementeringsgreb, som har styrket implementeringen. Særligt brugbare aktiviteter eller værktøjer bør deles på tværs af kommunerne, så den lokale implementering løftes. 11 Side 103

104 3. OVERORDNET STATUS FOR INDSATSEN I dette kapitel redegøres for status for indsatsen og målgruppen for Flere skal med, herunder fordelingen på visitationsgrupper, indsatsgruppens sammensætning, status for målene for virksomhedsrettet indsats og ordinære timer og status for den kommunale variation i forhold til visitation og målene om virksomhedsrettet indsats og ordinære timer. Afsnit 3.1 giver en overordnet status på projektet baseret på de seneste tal i monitoreringsrapporten for projektet opgjort i perioden frem til december De efterfølgende afsnit gør status midtvejs i projektet, og er således baseret på data frem til marts 2018, som var de tilgængelige data for evaluator på opgørelsestidspunktet. I disse afsnit afdækkes indsatsgruppens sammensætning og udviklingen i ordinære timer, herunder sammenhængen mellem den virksomhedsrettet indsats og ordinære timer. Status for målene om en øget arbejdsmarkedstilknytning I Flere skal med er resultatmålet opsat som, at der i hver kommune skal være 40 pct. af indsatsgruppen, som i løbet af projektperioden skal i virksomhedsforløb mv. i tre sammenhængende måneder. Dette resultatmål dækker over både virksomhedsrettede indsatser, ordinære timer, overgang til ordinær uddannelse samt fleksjob. Ved udgangen af december 2018 var status, at 38 pct. af indsatsgruppen i virksomhedsforløb mv., jf. monitoreringsrapportfor januar Dette dækker dog over betydelig variation på tværs af kommuner, da nogle kommuner allerede på nuværende tidspunkt har opnået at få pct. af indsatsgruppen i virksomhedsforløb. Der er dog stor forskel på, hvordan kommunerne har indfriet målet om de 40 pct., hvilket særligt gør sig gældende i kommuner med kun få borgere i projektet. Eksempelvis har Solrød Kommune allerede opnået resultatmålet, da 40 pct. af 10 borgere har deltaget i virksomhedsforløb mv. Dette mål er nået ved, at tre borgere er visiteret til fleksjob, mens én borger har været i virksomhedspraktik eller løntilskud. Modsat har Køge Kommune nået resultatmålet for deres 46 borgere i indsatsgruppen næsten udelukkende med brug af ordinære timer, jf. monitoreringsrapport for januar Den del af målgruppen, som er visiteret til gruppe 2 (rehabilitering), skal videre til anden indsats/afklaring. I december 2018 var 70 pct. af borgerne i gruppe 2 overgået til en anden ydelse, herunder særligt ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Samtidig er ca borgere visiteret til gruppe 3 i december 2018, svarende til 11. pct. af bruttomålgruppen. For de borgere i gruppe 2 og gruppe 3, som ikke er videre til eksempelvis ressourceforløb, fleksjob eller andet, er det værd at fokusere på, hvilke tiltag der iværksættes. Opgørelser over aktive tilbud for denne gruppe, som fortsat er på kontanthjælp i gruppe 2, tyder på, at der findes en gruppe, som ikke modtager aktive indsatser, men udelukkende venter på at komme videre til eksempelvis ressourceforløb, fleksjob eller andet. Disse opgørelser viser, at en betydelig del af den gruppe borgere, som fortsat modtager kontanthjælp, ikke er i nogen form for aktive tilbud efter visitation til gruppe 2. Andelen af kontanthjælpsmodtagere uden aktive tilbud er 60 pct. i gruppe 2 i december Analyse af indsatsgruppen I nulpunktsmålingen blev der opgjort en række karakteristika for bruttomålgruppen på baggrund af et ønske om løbende at undersøge, hvorvidt bruttomålgruppen flyttede sig over tid. I dette afsnit retter vi fokusset på indsatsgruppen, og hvorvidt deres karakteristika har flyttet sig over tid. Hypotesen er, at kommunerne i starten visiterede de borgere, som oplagt skulle visiteres til indsatsgruppen og udsatte de mere svære sager til senere. Der er dog ikke den store forskel på bag- 12 Side 104

105 grundskarakteristika for indsatsgruppen, hvis man sammenligner gruppen, som blev visiteret til indsatsgruppen i 2017, med dem, som blev visiteret til indsatsgruppen fra starten af 2018 og frem, jf. Tabel 1. Der er en lille forskel i aktiveringsgraden og fordelingen af etnicitet fra 2017 til Andelen med ordinære timer ligger derimod tæt. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at den gruppe, som er visiteret til indsatsgruppen sidst, er markant anderledes, end de borgere der blev visiteret først. Tabel 1: Baggrundskarakteristika for indsatsgruppen Sammensætning af indsatsgruppen før 1. januar 2018 Sammensætning af visiterede efter 1. januar 2018 Antal borgere i alt Andel mænd 43 pct. 43 pct. Aldersfordeling under 30 år 6 pct. 10 pct. mellem 30 og 50 år 58 pct. 60 pct. Over 50 år 36 pct. 30 pct. Etnicitet andel danskere 63 pct. 71 pct. andel indvandrere 35 pct. 27 pct. andel efterkommere 2 pct. 2 pct. Andet Aktiveringsgrad foregående to år 31 pct. 35 pct. Andel med ordinære timer 11 pct. 11 pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data for perioden frem til marts Note: Bemærk, at der er en difference mellem indsatsgruppen hos RMC og i Deloittes monitoreringsrapport ultimo marts på 96 borgere. Efter dialog med STARs analysekontor skyldes differencen formentlig tidspunktet for udtræk af data. Status på brug af ordinære timer Som en del af Flere skal med har der særligt været fokus på brug af ordinære timer som et primært mål med indsatsen. Ca. 11 pct. af indsatsgruppen har opnået ordinære timer, og de er bredt fordelt i forhold til branchebeskæftigelse. Sammenlignet med den samlede lønmodtagerbeskæftigelse ses dog en overrepræsentation af ordinære timer inden for brancherne Handel og transport og Erhvervsservice, mens der er en underrepræsentation inden for de fleste øvrige brancher, jf. Tabel 2. Tabel 2: Forløb med opnået ordinære timer fordelt på brancher og visitationsgrupper. Berørte borgere, procent Branche Indsatsgruppe Rehabilitering Helbredsproblemer Hele målgruppen Lønmodtagerbeskæftigelsen i DK Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Ingen kendt beskæftigelse Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Beskæftigelse men uoplyst aktivitet Side 105

106 (7)Hørsholm(*) (22)Sorø(*) (3)Lejre(*) (9)Lemvig(*) (1)Struer(*) (6)Odder(*) (33)Vesthim(*)merland (10)Allerød (46)Nordfyn (12)Solrød (96)Holstebro (49)Mariagerfjord (69)Ikast-Brande (62)Frederikshavn (31)Frederikssund (33)Faaborg-Midtfyn (24)Ringkøbing-Skjern (168)Holbæk (395)Aalborg (163)Herning (45)Albertslund (167)Randers (37)Glostrup (39)Vordingborg (110)Thisted (87)Norddjurs (129)Fredericia (150)Roskilde (17)Vallensbæk (54)Faxe (54)Varde (49)Fredensborg (76)Gladsaxe (66)Ishøj (188)Helsingør (245)Horsens (881)Århus (4012)København (47)Frederiksberg (73)Brøndby (3)Dragør (92)Hvidovre (46)Køge (34)Gribskov (41)Middelfart (17)Langeland (10)Billund (72)Sønderborg (60)Vejen (6)Favrskov (21)Skanderborg (22)Morsø (59)Jammerbugt (219)Vejle (270)Kolding (135)Høje Taastrup (71)Assens (339)Esbjerg (1118)Odense (68)Lyngby-Taarbæk (154)Ballerup (33)Rebild (80)Svendborg (184)Silkeborg (206)Haderslev (34)Hedensted (99)Viborg (16)Furesø (28)Greve (51)Halsnæs (89)Ringsted (58)Slagelse (29)Stevns (89)Næstved (150)Guldborgsund (56)Tønder (73)Herlev (169)Lolland (30)Bornholm (32)Nyborg (130)Rødovre (31)Hillerød (40)Gentofte (71)Kalundborg (56)Odsherred (21)Tårnby (16)Skive Branche Indsatsgruppe Rehabilitering Helbredsproblemer Hele målgruppen Lønmodtagerbeskæftigelsen i DK Total Antal Note: Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med ordinære timer målt efter visitationen og frem til udløb af datasættet i uge 13, Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM, statistikbanken LBESK03. Note: Totaler summerer ikke nødvendigvis til 100 på grund af afrundinger. For at sætte de opnående midtvejsresultater i perspektiv er der foretaget en opgørelse af, hvor langt kommunerne er nået ved midtvejsstatus otte måneder inde i indsatsen i forhold til den historiske baseline (to år inden starten på indsatsen). Den procentvise udvikling er udregnet således, at hvis en kommune har opnået samme andel i ordinære timer midtvejs i projektet som deres historiske udgangspunkt, vil kommunen have en procentvis udvikling på 0. Såfremt man har en procentvis udvikling over 0, så har man allerede opnået mere i løbet af de otte måneder med Flere skal med, end kommunen har opnået for den samme målgruppe af borgere to år inden, projektet startede. Over halvdelen af kommunerne har allerede på nuværende tidspunkt rykket sig i forhold til deres historiske baseline (0) for arbejdet med denne målgruppe, jf. Figur 6. Figur 6: Udvikling i kommunernes niveau for ordinære timer for indsatsgruppen opgjort som procent fra seneste to år til midtvejs i perioden Procent Procent fra sidste to år til midtvejs Note: Figuren viser andelen af kommunens borgere i Flere skal med, som har opnået ordinære timer i projektperioden holdt op imod opnåelsen af ordinære timer for de samme borgere to år inden, Flere skal med startede, dvs. i perioden juni 2015 til juni Der er udregnet den procentvise udvikling fra antal berørte de seneste to år inden midtvejs til antal berørte i perioden august 2017 til marts En procentvis stigning på 200 for Nordfyns Kommune angiver dermed, at kommunen allerede har tre gange så mange i ordinære timer i regi af Flere skal med sammenlignet med deres historiske udgangspunkt for den samme målgruppe over en 2- årig periode. Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med ordinære timer målt efter visitationen og frem til udløb af datasættet i marts Berørte er defineret som antal borgere med minimum en måned med ordinære timer over 0 i perioden. (*) angiver, at indeks ikke er beregnet, da det historiske tal er nul. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data fra marts Brug af virksomhedsrettet indsats og sammenhæng til ordinære timer Andelen af borgere i virksomhedsrettede aktive tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) er svagt stigende i løbet af projektperioden. Det er således lykkedes at skabe en fremgang i brugen af både virksomhedspraktik og ordinære timer. 14 Side 106

107 Der er dog kun en svag sammenhæng mellem kommunernes brug af ordinære timer og virksomhedsrettede indsatser, jf. Figur 7. Der er i stedet en meget stor variation i både omfang og indhold af de virksomhedsrettede indsatser. En række kommuner performer højt på virksomhedsrettet indsats uden at formå at omsætte det til ordinære timer. Omvendt er der også kommuner, som har et relativt højt niveau for ordinære timer på trods af et lavt niveau for virksomhedsrettet indsats. Igen skal man dog være opmærksom på, at der for en del kommuners vedkommende er tale om meget små målgrupper, og at tallene derfor kan være følsomme overfor små udsving. Figur 7: Kommunernes brug af virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik og løntilskud) og ordinære timer ANDEL MED VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS I PROCENT ANDELEN AF BORGERE MED ORDINÆRE TIMER MIDTVEJS Note: Der er taget udgangspunkt i antallet af berørte med virksomhedsrettet indsats og ordinære timer målt efter visitationen og frem til udløb af datasættet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DFDG og DREAM. Data fra marts Side 107

108 4. INDSATSMODELLEN FLERE SKAL MED Dette kapitel giver et overblik over fremdriften i kommunernes implementering af indsatsmodellen Flere skal med. Der tages afsæt i projektets kerneelementer, som kort er ridset op i nedenstående tabel. Tabel 3. Indsatsens kerneelementer I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført en survey blandt alle deltagerkommunerne om fideliteten i deres indsats. Udvalgte spørgsmål herfra er udpeget som indikatorer for, i hvor høj grad kerneelementerne er implementeret efter intentionen. I figuren nedenfor er der samlet op på status på tværs af kommunerne. Figuren bygger på en survey blandt medarbejdere og ledere, som har vurderet deres egne oplevelser af status på de seks kerneelementer. 16 Side 108

109 Figur 8: Overblik over kommunernes implementering af indsatsmodellens kerneelementer Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om fidelitet i indsatsen til alle deltagerkommuner og interviews under casebesøg i seks casekommuner. Figuren udgøres af summerede opgørelser af jobcentrenes vurderinger. Svarene er således aggregeret på kommuneniveau, hvilket vil sige, at der er udregnet et gennemsnit på tværs af besvarelser inden for kommunen. Note: 1 = laveste grad af fidelitet, 5 = højeste grad af fidelitet. N= kommuner varierende efter spørgsmålet. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der skulle arbejde med målgruppen, spurgt. I midtvejsevalueringen er medarbejdere med en sagsstamme i Flere skal med spurgt. Resultaterne peger på, at der på tværs af alle seks kerneelementer i Flere skal med er sket en udvikling i kommunernes arbejde. Der er store forskelle i udviklingen på de forskellige parametre. De områder, kommunerne stod stærkest på før igangsættelsen af indsatsen (kerneelement 3, 6 og især 5), er stadig dem, de selv vurderer, at de står stærkest på ved midtvejsevalueringen. Dog er der størst udvikling på kerneelement 1 og 2, som også er de områder, hvor kommunerne stod svagest ved nulpunktsmålingen. Interviews med casekommunerne har tydeliggjort, at arbejdet med indsatsmodellen er en omfattende og relativt kompleks forandringsproces, som kræver meget proces- og ledelsesfokus for at lykkes. Og kommunerne betragter ikke implementeringen som færdig ved midtvejsevalueringen. Den stærke udvikling i forhold til kerneelement 1 og 2 kan hænge sammen med, at kommunerne i den første fase af projektet primært har fokuseret på de første kerneelementer i indsatsmodellen for gradvist at dreje fokus over mod de sidste dele af kerneelementerne. I de efterfølgende afsnit sættes der fokus på udviklingen i fideliteten for hvert kerneelement på tværs af de deltagende kommuner. Udviklingen i fideliteten er afdækket via en survey til deltagerkommunerne. Analysen suppleres med gode erfaringer, der er kortlagt gennem kvalitative interviews med projektledere, fagpersoner og borgere i seks casekommuner. Med dette kapitel vurderer evaluator, hvilke områder i indsatsmodellen der kræver kommunernes særlige fokus, og giver anbefalinger til, hvordan fideliteten i implementeringen af indsatsmodellen kan styrkes i den resterende projektperiode. Kerneelement 1: Borgerens eget jobmål skal sætte retning I kerneelement 1 skal der arbejdes med at afdække borgerens kompetencer og ønsker i forhold til job, for at det kan danne afsæt for en jobrettet plan. 17 Side 109

110 Figur 9: Indhold i kerneelement 1 Overordnet har kommunernes arbejde med kerneelement 1 udviklet sig positivt siden starten af projektet. Fidelitetssurveyen viser en forbedring i både kommunernes arbejde med at udarbejde CV med borgerne og i forhold til, at borgerne skal have formuleret konkrete jobmål, og at der skal være en plan med indsatser for borgerens videre forløb. Kommunerne har gennemgået den største forbedring i forhold til at udarbejde CV er med borgerne i indsatsen og at formulere konkrete jobmål i samarbejde med borgeren. Det er dog fortsat disse to elementer, som kommunerne skal arbejde med at løfte. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler evaluator, at: Der sættes fokus på at understøtte sagsbehandlernes forståelse af, hvordan CV et og jobmål skaber værdi og mening for hele målgruppen. Det overvejes at udarbejde lokale retningslinjer for indholdet i CV erne, så indholdet i mindre grad afhænger af den enkelte fagpersons tidligere erfaringer med at udarbejde et CV. Kommunerne er opmærksomme på, om der er tilstrækkelig kvalitet i borgernes jobplaner. I fidelitetssurveyen vurderer kommunerne, at flere borgere har jobplaner, end antallet af borgere der angives at have et CV og har formuleret konkrete jobmål CV et anvendes, men der er fortsat en stor gruppe, der ikke har et CV Det er forudsat i indsatsmodellen, at der skal udarbejdes et CV for alle i indsatsgruppen. Fidelitetssurveyen peger på, at der er sket en betydelig stigning i, hvor stor en andel af borgerne i projektet der har et CV. I 32 kommuner (40 pct.) angiver fagpersonerne, at flere end 60 pct. af borgerne har et CV. I nulpunktsmålingen gav blot tre kommuner denne vurdering. Der er dog fortsat 25 kommuner (30 pct. af kommunerne), hvor mindre end 40 pct. af borgerne i indsatsen har et CV, jf. figur 10. Figur 10: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, hvor stor en andel af borgerne i Flere skal med der har et CV Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=83). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Casestudierne i seks kommuner viser, at kommunerne generelt oplever, at CV et kan være et godt værktøj til at sætte fokus på ressourcer og kompetencer. Det er en mulighed for at sætte fokus på og anerkende de kompetencer, som borgeren har, som ikke nødvendigvis bygger på arbejdserfaringer. 18 Side 110

111 CV'et er både anvendt i samtaler og på gruppeforløb, hvor fagpersoner underviser og understøtter borgere i at udarbejde eget CV. Der er delte vurderinger blandt fagpersonerne om, hvornår CV'et virker bedst. Nogle fagpersoner vurderer, at det virker bedst, når CV'et anvendes som samtaleredskab i samtalerne. Det bunder i en oplevelse af, at der er behov for, at fagpersonerne anvender det aktivt og er i stand til at fremhæve borgerens positive sider og kompetencer undervejs. Dette vurderer fagpersonerne ikke er muligt i samme grad under gruppeforløb. På den anden side kan gruppeforløb have gevinster i forhold til at arbejde med teknikker til præsentation af borgerens kompetencer. I indsatsmodellen er CV, jobmål og jobplan en opgave, der løftes af den koordinerende sagsbehandler, hvorefter det overleveres til en personlig jobformidler, der kan arbejde målrettet inden for denne ramme. Grundet kommunernes valg af organisering af indsatsmodellen kan det i praksis også være den personlige jobformidler, der udarbejder disse elementer, da nogle kommuner vælger at have rollerne samlet under én medarbejder. Det er ikke muligt i midtvejsevalueringen at vurdere, om organiseringen og rollefordelingen har betydning for kommunernes resultater, men det kan være et fokus for slutevalueringen. Fra analysen af casestudierne og borgercases i de seks kommuner kan evaluator fremhæve særligt to udfordringer i kommunernes arbejde med CV med borgerne: Fagpersonerne er udfordret i at udarbejde et meningsfuldt CV for borgere med meget få erfaringer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Anvendelsen af CV et sker derfor først, når den koordinerende sagsbehandler vurderer, at det er relevant for borgeren, fordi borgeren er klar til en jobrettet indsats. Casekommunerne arbejder ikke videre systematisk med, hvad CV erne skal indeholde og udgøres af. Det er i høj grad den enkelte fagpersons værktøjskasse, der afgør, hvordan CV et kommer til at se ud, og hvad det indeholder Der er etableret jobplaner for en stor del af målgruppen Siden projektets start er der sket et markant løft i ledere og medarbejderes vurdering af, hvor stor en andel af målgruppen, der har en plan for en jobrettet indsats. I alt 58 kommuner ud af 80 kommuner vurderer, at næsten 60 pct. af målgruppen har en plan. Ved indgangen til indsatsen var det 16 pct., jf. figur 11. For nogle borgere kan jobplanen være en fortsættelse af en eksisterende plan, men for en god del af målgruppen peger resultaterne også på, at indsatsen har ledt til en ny plan. Figur 11: Fordeling af kommunernes vurdering af andel af borgere, der har en plan for det videre forløb med indsatser Hovedparten af kommunerne (55 kommuner) vurderer også, at planen i høj eller i meget høj grad tager udgangspunkt i borgerens eget jobønske, jf. figur Side 111

112 Figur 12: Fordeling af kommunernes vurdering af andel af planer, der tager udgangspunkt i borgerens eget jobønske Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=82). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. 25 kommuner vurderer derudover, at planen kun i nogen grad tager afsæt i borgerens jobønske. Det faktum, at kun 25 kommuner vurderer, at planen kun i nogen grad tager afsæt i borgerens ønske, kan hænge sammen med det forhold, at kommunerne har fokus på at oversætte borgerens jobønsker til realistiske jobmål. Netop denne pointe peges der på i interviews hos casekommunerne, hvor det fremhæves, at netop dette fylder i deres fokus. Medarbejderne i deltagerkommunerne angiver ligeledes, at opgaven identificere jobmål og jobområder med udgangspunkt i borgernes egne jobønsker er en af de opgaver, de anvender mest tid på Arbejdet med konkrete jobmål kan fortsat styrkes Fidelitetssurveyen peger på, at kommunerne i højere grad arbejder med konkrete jobmål i indsatsen i forhold til i projektets start, men at det fortsat er et udviklingsområde. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 29 kommuner i midtvejsevalueringen vurderer, at mellem 60 og 100 pct. af borgerne har formuleret konkrete jobmål i indsatsen. I nulpunktsanalysen vurderede blot to kommuner selvsamme, jf. figur 13. Figur 13: Fordeling af kommuners vurdering af andel af borgere, der har formuleret konkret jobmål Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommuner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme i FSM spurgt. N=80. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med indsatsen, spurgt. N=83 Det er en entydig vurdering blandt de fagpersoner, der er interviewet i forbindelse med de udvalgte borgercases og de øvrige fagpersoner, der har indgået i fokusgruppeinterviews, at det at tale om ønsker og drømme bidrager til et skift i borgerens perspektiv på egne fysiske og psykiske sygdomsbarrierer. Fagpersonerne vurderer, at barrierer, der tidligere har forhindret borgerne i at modtage en virksomhedsrettet indsats, træder markant i baggrunden. Kerneelement 2: Borger får en personlig jobformidler med kendskab til arbejdsmarkedet I Flere skal med skal indsatsgruppen tildeles en personlig jobformidler, som skal sikre et godt forløb for borgeren og hjælpe med at skabe eller genskabe kontakten til arbejdsmarkedet. Ved midtvejsevalueringen er denne del stort set færdigimplementeret i størstedelen af kommunerne. 90 pct. af indsatsgruppen har en personlig jobformidler på tværs af kommunerne. Der er fortsat 20 Side 112

113 ca. en fjerdedel af kommunerne, hvor under 80 pct. af indsatsgruppen har en personlig jobformidler. Figur 14: Indhold i kerneelement 2 Fidelitetssurveyen viser overordnet en forbedring i kommunernes arbejde med jobformidlernes relation til borgerne og koordination med aktører rundt om borgeren. Kommunerne oplever, at jobformidlernes kendskab til arbejdsmarkedet er gået lidt tilbage siden nulpunktsanalysen. Det gælder særligt jobformidlernes adgang til et virksomhedsnetværk, som de kan samarbejde med om målgruppen. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet anbefaler evaluator, at der arbejdes med: At styrke jobformidlernes viden om det lokale arbejdsmarked og opbygning af et virksomhedsnetværk ved at koble jobformidlere uden store erfaringer med det virksomhedsrettede arbejde sammen med en mere erfaren virksomhedskonsulent. De to fagpersoner bør samarbejde tæt i forhold til sparring om konkrete borgere, så jobformidlerens kompetencer inden for det virksomhedsrettede fokus (opsøgende arbejde) øges. Det er væsentligt, at kommunerne ikke organiserer arbejdet, så det virksomhedsvendte varetages af en erfaren virksomhedskonsulent uden om den personlige jobformidler, men at arbejdet organiseres således, at jobformidleren kompetenceudvikles gennem tæt samarbejde. De personlige jobformidlere understøttes yderligere i at finde den rette balance i brug af ressourcer mellem relationsopbygning til borger og det virksomhedsvendte arbejde. Det er væsentligt, at de personlige jobformidleres kompetencer inden for det virksomhedsrettede arbejde øges uden at gå på kompromis med relationsarbejdet med borgere Jobformidlerne oplever, at de opbygger en tillidsfuld relation til borgerne som led i en kontinuerlig indsats Siden projektets start er der sket et markant løft i ledere og medarbejderes vurdering af, hvorvidt borgerne oplever en kontinuitet i den personlige jobformidlers tilknytning til borgeren. I alt 46 ud af 49 kommuner vurderer ved midtvejsevalueringen, at ovenstående gør sig gældende. Ved nulpunktsanalysen vurderede blot 33 ud af 80 kommuner, at borgerne ville opleve kontinuerligt at have samme jobformidler, jf. Figur 15. Figur 15: I hvilken grad vurderer du, at borgere i din sagsstamme vil opleve kontinuerligt at have dig som jobformidler? Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49). 21 Side 113

114 Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalyse og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Ifølge samtlige fagpersoner i de seks casekommuner er en kontinuerlig og tillidsfuld relation til borgeren afgørende som det første skridt på vejen til at skabe det rette match mellem borger og virksomhed. Relationen fremmes af, at den personlige jobformidler er fleksibel i sit samarbejde med borgeren. Fleksibilitet indebærer, at den personlige jobformidler er tilgængelig for borgeren, og at vedkommende arbejder helhedsorienteret i sin tilgang til borgeren. Kommunernes status på arbejdet med de to elementer beskriver vi herunder Fleksibilitet og tilgængelighed vurderes at være væsentlige forudsætninger for jobformidlerens samarbejde med borgeren I fidelitetssurveyen ses der en markant fremgang siden projektets start i jobformidlernes oplevelse af at kunne være tilgængelig for deres borgere. 32 ud af 50 kommuner oplever i dag, at deres borgere i meget høj grad har let ved at komme i kontakt med deres jobformidler. I nulpunktsanalysen var blot seks kommuner ud af 80 af den opfattelse, jf. figur 16. Figur 16: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere har let ved komme i kontakt med fagpersonerne Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Samtlige fagpersoner i de seks casekommuner fortæller, at de har haft samtaler med borgerne med 4-6 ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har dog også løbende telefonisk kontakt og med varierende intensitet igennem forløbet og fra borger til borger alt efter behov. Det kan fx handle om, at den personlige jobformidler tager sig tid til at have en længere telefonsamtale med borgeren, hvor borgeren klædes på til selv at kontakte virksomheder. Fagpersonerne i de seks casekommuner oplever generelt, at det er essentielt, at de kan handle hurtigt og igangsætte det nødvendige i borgerens forløb. Det bidrager til, at borgerne oplever, at fagpersonen er der for dem, og at borgerne bliver mødt på deres egne præmisser. Samtidig oplever borgerne, at der sker fremdrift i deres forløb, hvilket skaber tillid til fagpersonen og understøtter en god samarbejdsrelation. At fagpersonen handler hurtigt, gælder derudover særligt, når fagpersonen oplever, at borgerens motivation begynder at blomstre. Her er det afgørende, at fagpersonen er i stand til at gribe borgerens motivation. Gribes borgerens motivation ikke, er det alle fagpersonernes oplevelse, at sandsynligheden for, at borgeren mister modet, øges. Den største udfordring for jobformidlerne i de seks casekommuner er ifølge evaluators analyse på tværs af de kvalitative data at finde den rette balance i forhold til brugen af ressourcer mellem relationsopbygning (kontakt til borger og arbejdsopgaver) og det virksomhedsvendte arbejde. 22 Side 114

115 I fidelitetssurveyen er fagpersonerne bedt prioritere, hvilke aktiviteter i indsatsen de vurderer, de bruger flest ressourcer på. Ifølge fagpersonerne bruger de flest ressourcer på at opbygge relationen til borgeren, identificere jobmål og jobområder og få lagt planer om borgerens forløb. Fagpersonerne bruger i mindre grad ressourcer på at hjælpe borgerne med at tage kontakt til virksomheder og udvide netværk samt samarbejde med virksomheder. Hvor stor en udfordring, det er at finde den rette balance mellem de arbejdsopgaver for den enkelte jobformidler, afhænger blandt andet af den personlige jobformidlers tidligere erfaring med arbejdsopgaverne, viden om det lokale arbejdsmarked, netværk af virksomheder og generelle kendskab til målgruppen af borgerne. For fagpersoner, der skal finde ind i en ny rolle fx med mere virksomhedsvendt arbejde opleves det som afgørende, at der er mere tid til at gå ind i forberedelsen af de funktioner, som er meget anderledes, end det fagpersonen er vant til at udføre. Det er især kontakten til virksomheder og det at tænke i andre kontaktformer end den traditionelle samtale i jobcenteret, der opleves som krævende. Der er formentlig mulighed for at optimere arbejdet med kontakten til virksomheder og borgere, når fagpersonerne bliver mere fortrolige med deres nye funktioner, og der kan være god grund til at fokusere på videndeling mellem kommunerne om effektiv arbejdstilrettelæggelse i indsatsen Ifølge kommunerne oplever borgerne en koordineret og helhedsorienteret indsats Fra nulpunktsanalysen til midtvejsevalueringen er der sket en markant positiv udvikling i, hvorvidt fagpersonerne vurderer, at borgeren oplever, at den personlige jobformidler koordinerer med og inddrage andre aktører tilknyttet borgeren. Ved nulpunktsanalysen vurderede tre ud af 80 kommuner, at dette gjorde sig gældende i meget høj grad. Antallet af kommuner, der vurderer dette ved midtvejsevalueringen, er 21 ud af 50, jf. Figur 17. Figur 17: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borgere oplever, at den personlig jobformidler koordinerer med og inddrager andre aktører tilknyttet borgeren Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Casebesøgene peger på, at der i de seks casekommuner er mange velfungerende snitflader, og der også er fundet veje til smidige og fleksible samarbejdsformer med andre forvaltningsområder. Flere års arbejde med samarbejde i rehabiliteringssammenhæng har formentlig bidraget til, at der er fundet veje til et godt samarbejde. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den personlige jobformidler: Deltager i relevante lægesamtaler, så borgeren fx undgår sygemelding i praktikperioden Afholder akutte møder i misbrugscenter ved tilbagefald Koordinerer indsatser med familie- eller børne- og ungeafdelingen Understøtter borgers deltagelse i behandlingsforløb. 23 Side 115

116 Et øget fokus og styrket indsats for borgere i Flere skal med kan dog skabe et pres på andre afdelinger, tilbud og centre, hvilket kræver klar og tydelig kommunikation om målet for indsatsen og forståelse af behovet og det potentiale, der ligger i at prioritere gruppen. Ifølge fagpersonerne i de seks casekommuner gælder dette særligt, når den personlige jobformidler har behov for at samarbejde fleksibelt og tæt med de medarbejdere, der behandler og tildeler ydelser i jobcenteret, og som oftest er forankret i en anden del af jobcenteret. Behovet for at samarbejde med ydelsesmedarbejdere opstår fx, når den personlige jobformidler har behov for økonomisk rådgivning om konsekvenser af ordinære timer i samtalen med borgere om at varetage ordinære timer. Et andet eksempel er også, at der kan være behov for, at ydelsesmedarbejderne handler hurtigt og fleksibelt i nogle sammenhænge for at sikre, at økonomi ikke bliver en hindring for indsatsen eller ordinære timer for borgeren. Ordinære timer vil netop i de fleste tilfælde betyde en økonomisk gevinst for borgeren. De personlige jobformidlere har dog oplevet flere eksempler på, at det at opnå ordinære timer i en periode kan give uregelmæssige udbetalinger af kontanthjælp til borgeren Viden om lokale jobåbninger er mindsket, men kommunerne sikrer kompetencerne ved forskellige organiseringsformer Fidelitetssurveyen viser, at fagpersonernes vurdering af egen viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked er gået tilbage sammenlignet med nulpunktsanalysen. Ved nulpunktsanalysen vurderede 57 ud af 79 kommuner, at de personlige jobformidlere i meget høj eller i høj grad har viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked. Ved midtvejsevalueringen vurderer blot 32 ud af 50, at dette gør sig gældende, jf. figur 18. Figur 18: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have viden om det lokale arbejdsmarked Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Ifølge de seks casekommuner er det vigtigt, at den personlige jobformidler kender jobåbningerne i nærområdet med henblik på at kunne finde det rette match mellem virksomhed og borger. Det er tilmed nødvendigt ikke blot at kende til jobåbninger efter stillingsbetegnelser, men i stedet have viden om konkrete arbejdsopgaver og funktioner, så der eventuelt åbner sig flere muligheder for flere borgere. Evaluators analyse af de kvalitative data fra de seks casekommuner viser også, at de personlige jobformidleres erfaringer med det virksomhedsrettede arbejde er på et tidligt stadie. Det er generelt nyt i mange jobcentre at kombinere det virksomhedsrettede og det borgerrettede arbejde så tæt, som er tilfældet i Flere skal med. En stor del af casekommunerne har derfor også valgt at knytte fagpersoner med særlige kompetencer i forhold til opdyrkning af virksomhedsnetværk og placeringsmuligheder til at understøtte 24 Side 116

117 de personlige jobformidlere med kendskab til det lokale arbejdsmarked og kompetencer i forhold til salgsarbejdet overfor virksomhederne. I denne sammenhæng kalder vi det en virksomhedskonsulent. Hvis det er den personlige jobformidler, der skal foretage matchet, er det afgørende, at der løbende tilføres viden om det lokale arbejdsmarked og muligheder på arbejdsmarkedet samt eventuelt konkrete placeringsmuligheder. Hvis det er en virksomhedskonsulent, der assisterer med jobmatchet, er det væsentligt, at den personlige jobformidler tager ansvar for at finde realistiske jobmål, som giver virksomhedskonsulenten et godt grundlag for at leve op til borgernes forventninger. Kerneelement 3: Borger finder et individuelt jobmatch med kolleger og arbejdsopgaver, der kan vokse Figur 19: Indhold i kerneelement 3 Overordnet er der nogen forbedring i kommunernes arbejde med kerneelement 3 om at etablere et individuelt jobmatch for borger med kolleger og arbejdsopgaver, der kan vokse. Fidelitetssurveyen viser en forbedring i både kommunernes arbejde med at støtte borgere til at konkretisere jobmål og til at opsøge og kontakte virksomheder. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler evaluator, at: Oversættelse af borgernes ønsker og drømme til realistiske og konkrete funktioner på arbejdsmarkedet fremmes ved brug af værktøjer, såsom ABC-jobplaner eller et lokalt jobbarometer, der udpeger jobområder med gode beskæftigelsesmuligheder. Kommunerne er bevidste om formålet med at vælge en type af virksomhedssamarbejder, såsom virksomhedscentre frem for at etablere et mere håndholdt match med en anden virksomhed. Det væsentligste i etableringen af matchet mellem borger og virksomhed er, at matchet baserer sig på en mere individuelt tilpasset aftale. På den baggrund vurderer evaluator, at der er behov for en gentænkning og videreudvikling af kommunernes nuværende virksomhedscenteraftaler, hvis virksomhedscentrene skal kunne anvendes direkte med en indsatsmodel som denne i Flere skal med Jobformidlerne hjælper borgere med at formulere konkrete jobmål og har gode erfaringer med at anvende konkrete værktøjer til det Fidelitetssurveyen viser, at der er sket en markant fremgang i fagpersonernes vurdering af, i hvor høj grad de hjælper borgerne med at konkretisere deres jobmål. I nulpunktsanalysen vurderede 35 ud af 79 kommuner, at jobformidlerne i meget høj eller i høj grad gjorde dette. Ved midtvejsevalueringen angiver 46 ud af 50 kommuner det samme, jf. figur 20. Figur 20: Kommunernes fordeling i forhold til, i hvilken grad jobformidlerne hjælper borgerne med at konkretisere deres jobmål, herunder konkrete arbejdspladser, arbejdsopgaver, funktioner, mv. 25 Side 117

118 Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Evaluators analyse på tværs af de kvalitative data viser, at den største udfordring for fagpersonerne i casekommunerne er at oversætte og relatere borgernes ønsker og drømme til realistiske og konkrete funktioner på arbejdsmarkedet. I flere kommuner har fagpersonerne gode erfaringer med at anvende ABC-jobplaner som redskab til at oversætte elementer fra borgerens drøm til realistiske jobplaner. De fagpersoner, der anvender redskabet, oplever, at redskabet gør dem i stand til at drøfte konkrete jobs og prioritering af jobønsker med borgeren. A-jobbet er det job, som borgeren helst vil arbejde med. B-job er et godt og acceptabelt job, hvortil C-job er det nødvendige jobområde for at kunne blive selvforsørgende. Er A-jobbet ikke et realistisk scenarie, kan fagpersonen arbejde videre med borgerens B- eller C-job, hvor mulighederne på samme måde undersøges. En løsning, som flere fagpersoner tager i brug, er også at fortælle borgeren om, at erfaring med borgerens C-job kan være den nødvendige erfaring for at komme tættere på et job i B-jobplanen. Størstedelen af fagpersonernes erfaringer viser også, at nogle borgere har svært ved at tænke i bestemte brancher, stillinger eller arbejdsfunktioner. For disse borgere kan fagpersoner tale ind i en drøm om at komme i ordinært arbejde og dermed blive fri af jobcenter, være rollemodel for sine børn m.m. Drømmen kan også være at komme ud i en indsats eller job, der motiverer borgeren, fx at få netværk, hjælpe andre mennesker, bruge erfaringer fra sin hobby, få løn m.m. I nogle kommuner har fagpersonerne arbejdet med at inddrage et lokalt jobbarometer som et supplement til formuleringen af borgerens jobplaner. Jobbarometeret giver borgeren et overblik over, hvilke jobområder, med gode jobmuligheder, der ligner borgerens drømmejob De personlige jobformidlere hjælper borgerne med at kontakte relevante virksomheder, samtidig med at der udsøges nye virksomhedssamarbejder Ifølge fidelitetssurveyen vurderer de personlige jobformidlere, at de i højere grad hjælper borgerne med at opsøge og kontakte relevante virksomheder sammenlignet med i nulpunktsanalysen. Hvor 23 ud af 79 kommuner vurderede, at jobformidlerne gør dette i meget høj eller i høj grad ved nulpunktsanalysen, er 30 ud af 49 kommuner af denne vurdering ved midtvejsevalueringen, jf. Figur 21. Figur 21: Kommunernes fordeling i forhold til, i hvilken grad jobformidlerne hjælper borgerne med at opsøge og kontakte relevante virksomheder Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=49). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. 26 Side 118

119 Casestudierne i seks kommuner peger på udfordringerne og mulighederne i at arbejde med etableringen af et godt jobmatch mellem borger og virksomhed. Når det rette match skal etableres, er der ifølge alle fagpersonerne mange forhold, der skal gå op i en højere enhed. De opgaver, som borgeren skal varetage på virksomheden, kolleger og ledelse skal matche borgerens ønsker og jobmål. Samtidig skal virksomheden være indstillet på, at der arbejdes mod (stadig flere) ordinære løntimer. Erfaringen fra nogle af casekommunerne er, at de har en strategi for, hvorvidt og hvornår de anvender virksomhedscentre i forhold til mere håndholdte match. Der findes flere modeller for virksomhedscentre i kommunerne generelt. Nogle kommuner arbejder fx med en model, hvor de har aftaler med virksomheder om, at virksomheden stiller et fast antal pladser til rådighed for borgere i praktik. Andre arbejder i stedet blot med forhåndsaftaler med virksomhederne om en eller flere praktikpladser på virksomheden, men hvor antallet ikke er fastlagt. Uanset hvilken model der er tale om, er samarbejdet mellem jobcenteret og virksomheden fast, og der udvælges løbende borgere til at påbegynde et praktikforløb på virksomheden. Samtidig er disse praktikpladser ofte bestående af de samme arbejdsfunktioner i virksomheden. Baggrunden for dette er hovedsagelig, at virksomhedscentre anvendes som en form for "prøvebane", hvor både borger og virksomhed er indforstået med, at praktikperioden er tiltænkt en afprøvning af borgernes udvikling og evner. Heri ligger også oftest en implicit forventning blandt begge parter om, at virksomheden udviser stor rummelighed og villighed til at arbejde med de særligt svage borgere. Erfaringerne fra samtlige af de seks casekommuner viser, at under denne rammesætning af virksomhedscentre er det vanskeligt at indtænke ordinære timer i borgerforløbet på en håndholdt og tilpasset måde for den enkelte. Det er casekommunernes erfaring, at anvender fagpersonerne i stedet en mere håndholdt tilgang til at etablere et match mellem en borger og en virksomhed, kan der være tale om andre virksomheder end dem, jobcenteret allerede har kontakt til. På samme måde kan der være tale om, at det er virksomheder i eksisterende samarbejder, hvor der udsøges nye arbejdsfunktioner, som borgerne kan udføre på virksomheden, der ikke tidligere er udført af denne målgruppe af borgere. Dermed indebærer den håndholdte tilgang, at matchet mellem borger og virksomhed baserer sig på en mere individuelt tilpasset aftale, hvilket gør det nemmere for den enkelte borger at finde nogle kompetencer, som har et potentiale for at udløse ordinære timer på virksomheden Adgang til et veludbygget netværk af virksomheder opnås i højere grad gennem virksomhedskonsulenter end ved de personlige jobformidlere Fidelitetssurveyen peger på, at de personlige jobformidleres oplevelse af at have et tilstrækkeligt virksomhedsnetværk ikke er forbedret i forhold til vurderingen hos nøglefagpersoner i nulpunktsanalysen. 50 ud af 80 kommuner vurderede ved nulpunktsanalysen, at de personlige jobformidlere oplevede i meget høj eller i høj grad at have et veludbygget netværk af virksomheder. I midtvejsevalueringen vurderer blot 23 ud af 50 kommuner, at dette gør sig gældende, jf. Figur Side 119

120 Figur 22: Fordeling af kommuner i forhold til, i hvilken grad de personlige jobformidlere vurderer at have adgang til et veludbygget netværk af virksomheder Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=50). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Casebesøgene i de seks casekommuner peger på, at der ligger særligt nedenstående udfordring til grund for dette: De personlige jobformidlere har forskellig baggrund og erfaring med det virksomhedsvendte arbejde, og for nogle jobformidlere skal viden om det lokale arbejdsmarked og virksomhedsnetværket opbygges fra bunden. De personlige jobformidlere trækker på det netværk, de har, og oplever at have begrænsede muligheder/ressourcer til at opdyrke nyt netværk. I casekommunerne imødekommes disse udfordringer ved at inddrage virksomhedskonsulenter, der har et større eksisterende virksomhedsnetværk. De inddrages enten som sparringspartnere i forhold til, hvilke virksomheder der kan være relevante at opsøge eller til det første opsøgende salg. I en enkelt kommune er der også virksomhedskonsulenter, der helt overtager rollen som personlige jobformidlere, når der er et særligt perspektiv for at skabe progression i ordinære timer. Kerneelement 4: Borger og virksomhed indgår klar aftale om timer, opgaver, opfølgning og ordinære timer Før den endelige aftale om et virksomhedsforløb fastlægges mellem en borger og en virksomhed, skal der ifølge indsatsmodellen indgås en arbejdsaftale, jf. beskrivelsen af kerneelementer. Figur 23: Indhold i kerneelement 4 Arbejdsaftalen skal bidrage til en forventningsafstemning om forløbet og målet med indsatsen og på den måde tjene som et udgangspunkt for den senere opfølgning. Fidelitetsmålingen blandt ledere og medarbejdere i kommunerne har haft fokus på lederne og medarbejdernes vurderinger af, i hvor høj grad der indgås arbejdsaftaler med virksomheder, der omfatter klare aftaler om opgaver, arbejdstid, delmål og ordinære timer. Resultaterne af fidelitetssurveyen og interviews med casekommuner peger på, at aftalerne primært har fokus på arbejdstimer, opgaver og delmål for progression. Resultaterne peger også på, at det endnu er svært for kommunerne at få indbygget ordinære timer i aftaler med virksomheder. Ledere og medarbejdere vurderer dog, at inddragelse af ordinære timer sker i større omfang end ved nulpunktsmålingen. 28 Side 120

121 Borgercases og afdækningen af praksis med casekommunerne giver indtryk af, at fagpersonerne oplever, at det kvalificerer opfølgningen med borgeren at have klare mål for praktikken. Det løfter opfølgningen for alle parter, at der er et klart mål at arbejde henimod. Kommunerne giver samtidig udtryk for, at arbejdsaftalerne kun i begrænset omfang anvendes som et dynamisk værktøj i forløbet hos virksomheder, og arbejdsaftalen som helhed tillægges en begrænset værdi i forløbet. Det opleves samtidig som vanskeligt at inddrage ordinære timer fra start. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler evaluator, at: Kommunerne sætter fokus på afprøvning af en mere systematisk inddragelse af ordinære timer som hensigtserklæring. Det kan styrke virksomhedernes viden om mulighederne for at bruge ordinære timer i kombination med virksomhedspraktik, idet en stor del af kommunerne oplever, at virksomhederne mangler den viden. Det kan være et greb til at åbne døre for en større anvendelse af ordinære timer tidligere i forløbet. At der sættes yderligere fokus på, hvordan arbejdsaftalen kan inddrages løbende i dialogen som et dynamisk værktøj Arbejdsaftalen anvendes i kommunerne Fidelitetssurveyen og borgercases peger på, at arbejdsaftalerne i vid udstrækning er implementeret og anvendes til at sætte retning for forløbet. I de 18 borgercases, som er eksempler på borgere, der er eller har været i forløb på virksomheder, er der ca. ¾ af casene, hvor der ligger en arbejdsaftale i forhold til virksomhedsforløbet. Når der er forløb, der startes op uden arbejdsaftale, kan det skyldes, at aftalerne i nogle tilfælde indgås mundtligt. I interviews med fagpersoner i casekommunerne er det praksis i nogle tilfælde, at aftalerne noteres ned og tages med tilbage til jobcenteret og kommer fremkommer til borger via en opdatering af borgers jobplan. En del af indholdet i arbejdsaftalen er, at borger får en fast kontaktperson på virksomheden. Langt de fleste af kommunerne vurderer, at borgerne i høj eller i meget høj grad har en fast kontaktperson, jf. Figur 24. Figur 24: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad borger har en fast kontaktperson på virksomheden Kilde: Surveydata. N=80. Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne Delmål for progression er blevet et anvendt greb i arbejdsaftalen i forhold til både arbejdsopgaver og at øge i antallet af timer på virksomheden Fidelitetssurveyen peger på, at arbejdsaftaler i høj grad omfatter arbejdstid og arbejdsopgaver, og at aftalerne med virksomhederne især er styrket på delmål for progression. Delmål kan omfatte, at borgeren skal arbejde med øget stabilitet, indgå i det sociale miljø på arbejdspladsen, borgeren skal prøve kræfter med specifikke arbejdsopgaver eller at borgeren inden 29 Side 121

122 for en given tidsperiode skal øge antallet af praktik- og/eller lønnede timer på virksomheden. I surveyen angiver 49 ud af 80 kommuner, at der er indgået aftaler med virksomheder angående delmål for progression i over 60 pct. af borgerforløbene, jf. Figur 25. Figur 25: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af i, hvor høj grad borger har delmål for progression i arbejdsaftalen Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=80). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Delmål giver ifølge alle interviewede fagpersoner virksomhederne viden om, hvilket fokus borgeren og fagpersonen har for forløbet. Dermed muliggør det, at alle parter arbejder henimod samme mål i forløbet. Blandt de 18 borgere, der er interviewet om deres forløb i Flere skal med, er der også en stor andel, der giver udtryk for, at det har stor betydning, at der er et formuleret mål med praktikken. Det er med til at sikre, at borger kan se meningen med forløbet. Det har haft kæmpe betydning, at jeg har haft et mål denne gang. Så starter man ikke bare for at starte, men man starter, fordi man vil noget med det, og dét er meningsfuldt. Jeg skal vide, hvad jeg skal bruge det til og vide, hvad det fører til. - Borger i Flere skal med Analysen viser derudover, at formuleringen af mål og delmål forpligter i forhold til, at alle involverede parter har fokus på udviklingen af borgerens evner og kompetencer, samt hvad der skal til for at understøtte udviklingen, hvilket gavner borgerens oplevelse af et meningsfuldt og målrettet forløb Ordinære timer inddrages ikke systematisk i arbejdsaftalen I indsatsmodellen er det intentionen, at der så tidligt som muligt, og gerne allerede ved etableringen af en arbejdsaftale, sættes fokus på ordinære timer. Kommunerne har i fidelitetssurveyen angivet, i hvor stor en andel af arbejdsaftalerne ordinære timer faktisk inddrages. Resultaterne peger på, at der er sket et løft i, hvor ofte ordinære timer inddrages i arbejdsaftalerne, men hovedparten af kommunerne angiver, at ordinære timer indgår i mindre end 40 pct. af arbejdsaftalerne. Det er kun tre kommuner, der endnu har inddraget ordinære timer i mere end 60 pct. af arbejdsaftalerne, jf. figur 26. Figur 26: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, om arbejdsaftalen med virksomheder indeholder en klar aftale om ordinære timer fra starten af forløbet Kilde: Surveydata. I nulpunktsanalysen er sagsbehandlere og personlige jobformidlere spurgt (N=79). I midtvejsevalueringen er alle medarbejdere med en sagsstamme spurgt (N=80). 30 Side 122

123 Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Interviewene med casekommunerne peger på, at der er en oplevelse af, at det er vanskeligt at tale med virksomhederne om ordinære timer i opstarten af et virksomhedsforløb. Der er en oplevelse af, at virksomhederne vil opbygge en relation og konstatere, om borgeren fungerer godt på arbejdspladsen, før virksomheden binder sig til ordinære timer. Samtidig peger fagpersonerne på, at de ofte bliver overraskede over den positive effekt, det har på borger og virksomhed, når der startes en dialog om ordinære timer. Virksomhederne vil ofte gå længere end fagpersonen havde tænkt, når der er den rette motivation. Og når fagpersoner italesætter ordinære timer overfor virksomhederne, bliver det også af borgerne opfattet som et udtryk for, at deres fagperson tror på deres kompetencer, og at de har værdi på arbejdsmarkedet. Der kan således ligge et potentiale i at styrke dialogen med virksomhederne om ordinære timer Krav til virksomhederne fremmer ordinære timer Fagpersoner i casekommunerne har ud over ovenstående erfaret, at de skal turde at gå i dialog og stille krav om progression og de lønnede timer til virksomhederne. Det opleves af mange medarbejdere som svært og noget, der kræver meget forberedelse. Samtidig er der også tilkendegivet oplevelser af, at når det faktisk udføres, er der tit positiv respons fra virksomhederne. Ifølge samtlige interviewede fagpersoner i de seks casekommuner er en af de store udfordringer i at etablere samarbejde med virksomheder om borgerforløb med ordinære løntimer, at de skal finde balancen mellem at kunne tale ind i forretningsværdi for virksomhederne og samtidig "sælge" borgeren til virksomheden. Dette handler i sidste ende om at etablere det rette match, hvortil der ifølge fagpersonerne er mange forhold, der skal sammenholdes. For at kunne afkode denne balance er det ifølge fagpersoner og virksomhedskontaktpersoner i casekommunerne godt givet ud, at fagpersonen er godt forberedt, inden kontakten til virksomheden etableres. I forberedelsen kan fagpersonen fx have undersøgt og afdækket tre væsentlige forhold, som er beskrevet i tabellen herunder. Tabel 4: Fagpersonens forberedelse inden samarbejde med virksomheder Forhold der skal afdækkes: Virksomhedens arbejdsopgaver, -funktioner og fordelingen af disse for nuværende medarbejdere Fagpersonen bør have indgående kendskab til: De arbejdsopgaver, der bliver udført på virksomheden, og hvilke arbejdsfunktioner de kræver. Hvor mange ansatte virksomheden i forvejen har, og hvilke arbejdsopgaver de udfører. Den daglige drift og gennemførelse af arbejdsopgaver, såsom hvem der varetager små ad hoc-opgaver. Kendskabet bidrager til: At fagpersonen kan nedbryde de stillingsfunktioner, som virksomheden ofte anvender til at udsøge nye medarbejdere, ned i konkrete arbejdsopgaver. Det åbner muligheder for, at borgere kan varetage dele af arbejdsopgaver i stedet for fulde stillinger. Fagpersonen kan arbejde med at identificere mindre arbejdsopgaver på virksomhederne, som enten er for snævre til at udgøre en fuldtidsstilling, eller som ved hjælp af substitution kan frigøres fra en eksisterende stillingsfunktion. Disse arbejdsopgaver kan potentielt varetages af borgerne i målgruppen. At fagpersonen kan være kreativ med henblik på at fremme anvendelsen af kombinationen mellem praktik og lønnede timer, hvor opgaveløsningen varierer for de timer, der er tiltænkt praktik og lønnede timer. 31 Side 123

124 Forhold der skal afdækkes: Borgerens udfordringer og muligheder Virksomhedens motivation Fagpersonen bør have indgående kendskab til: Borgerens ressourcer baseret på både tidligere arbejdserfaring og fritidsinteresser. Borgerens situation generelt, herunder særligt stabilitet, private forhold, der kan have en betydning for borger præstation. Om virksomhedens motivation for et eventuelt samarbejde hovedsageligt bliver vurderet ud fra en økonomisk og værdimæssig kalkule eller en social ansvarsfølelse. Dette kan, ifølge fagpersonerne, bl.a. undersøges ved at afdække, om virksomheden tidligere har haft borgere i forløb, og hvad deres erfaring har været med dette. Kendskabet bidrager til: Fagpersonen kan indsnævre de konkrete ressourcer, som borgeren har, der kan appliceres direkte i virksomhedens funktion/produktion. At kunne kortlægge ustabilitet eller særlige forhold for virksomheden, inden et forløb etableres, således virksomheden er indforstået med, at der kan være opstartsudfordringer for borgeren, eller at det er målet med forløbet. Ifølge fagpersonerne er det i denne forbindelse vigtigt altid at fremhæve borgerens ressourcer før udfordringer for virksomheden. Fagpersonen kan forbedre sine argumenter og strategi for, hvordan vedkommende vil anvende sin viden om virksomhedens øvrige forhold og borgerens ressourcer og udfordringer. Kerneelement 5: Borger støttes gennem en ressourcefokuseret tilgang Kerneelement 5 har fokus på en del af jobformidlerens rolle, som handler om, at borger skal støttes på vejen mod en virksomhedsplacering med fokus på borgerens ressourcer, jf. figur 27 Figur 27: Indhold i kerneelement 5 Jobformidleren skal samtidig støtte borgeren i at mestre de eventuelle barrierer, borgeren vurderer, der står i vejen for et job. Medarbejdere og ledere i kommunerne vurderede allerede ved indgangen til Flere skal med, at de stod godt i forhold til at arbejde ressourcefokuseret med borgerne. Fidelitetssurveyen peger på, at kommunerne vurderer, at der også på dette område er sket en udvikling og et løft i, i hvor høj grad der arbejdes ressourcefokuseret. I casekommunerne har jobformidlerens rolle i forhold til at støtte borgeren samme med relationsopbygning fået meget stort fokus hos medarbejderne. Nogle af casekommunerne følger i ledelsestilsyn op på, om der skabes progression i forløbet i forhold til de delmål, der sættes for borger, og med den store investering, der gøres. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet anbefaler evaluator, at: Kommunerne sætter fokus på at følge op på effektiviteten og resultaterne af samtaler og kontakt med borger, fx gennem ledelsesinformation om udvikling i borgerforløb, ledelsestilsyn eller sparring på samtaler Ressourcefokus er øget med implementeringen af Flere skal med Fidelitetssurveyen peger på, at medarbejdere og ledere vurderer, at indsatsen i meget stor udstrækning tager udgangspunkt i borgers ressourcer. 29 ud af 80 kommuner svarer ved midtvejs- 32 Side 124

125 evalueringen, at borger i meget høj grad støttes med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Ved nulpunktsmålingen var det seks ud af 78 kommuner, jf. figur 28. Figur 28: Fordeling af kommuner i forhold til vurdering af, i hvor høj grad støtten til borger tager udgangspunkt i borgers ressourcer Nulpunktsanalyse Midtvejsevaluering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Surveydata. Nulpunktsanalyse: N=78. Midtvejsevaluering. N=80 Note: Svar inddelt på kommuneniveau. Søjlerne afspejler svarfordelingen blandt kommuner i henholdsvis nulpunktsanalysen og midtvejsevalueringen. Tal i labels angiver det antal kommuner, hvor den tilsvarende svarkategori var medarbejdernes gennemsnitlige svar. Den vandrette akse inddeler søjlerne i andele af de samlede besvarelser og giver dermed en indikation af, hvor stor en procentdel af kommunerne der falder inden for svarkategorierne. Casekommunerne tillægger selv denne del af indsatsen stor værdi sammen med relationsopbygningen til borger, og vurderingen er, at det i særlig grad er disse elementer, der er afgørende for succes med indsatsen. I fidelitetssurveyen er medarbejdere på tværs af alle kommuner spurgt om, hvad der prioriteres flest ressourcer til i indsatsen. De seks højest prioriterede områder er alle fokuseret på at opbygge relationen til borger og støtte borgerens udvikling frem mod en virksomhedsplacering. De seks områder er i prioriteret rækkefølge: Redskaber til at understøtte ressourcefokus i støtten til borger I Horsens Kommune er samtalekonceptet udviklet i forhold til at rumme de ressourceelementer, der arbejdes med i Flere skal med. Samtaleguide er således afstemt med at komme igennem alle emnerne. på, om der skal sætte ny retning i forlø- 1. Opbygge relation til borger Tro på egne evner 2. Identificere jobmål og jobområder med Dit helbred udgangspunkt i borgernes egne jobønsker 3. Få lagt planer om borgernes forløb Privat netværk. 4. Hjælpe borgerne med at håndtere barrierer, der står i vejen for job 5. Få iværksat parallelle social- og/eller sundhedsindsatser for borgere, der har behov. bet. Din retning mod arbejde Samarbejde på arbejdspladsen Relationer til fagprofessionelle Der følges med jævne mellemrum op på borgers status på de forskellige områder for at vurdere, om samtaleforløbet får understøttet progression, og gøre status Der er spurgt til prioritering af 11 områder i alt og længere nede i prioritering findes bl.a. støtte til at opsøge virksomheder, opfølgning på virksomhedsforløb mv. Casekommunerne har i den første del af projektperioden i udpræget grad haft meget fokus på at støtte medarbejderne i relationsopbygningen og i at arbejde ressourcefokuseret. Der er bl.a. lagt meget ledelsesfokus i at sikre rum til, at medarbejderne kompetenceudvikles, og at der sikres rum til sparring og feedback på samtaler og forløb fra kolleger og leder samt til en vis grad, at der udvikles værktøjer til at understøtte ressourcefokus Væsentligt at kunne arbejde med stor fleksibilitet i metoder og indhold i borgernes forløb Ifølge alle de interviewede fagpersoner i casekommunerne er det et afgørende element for at opnå resultater med indsatsen for borgerne, at der er en fleksibilitet i den måde, samarbejdet med borgerne afvikles på. Fagpersonerne oplever, at det er vigtigt at handle hurtigt og forskelligt for at igangsætte det nødvendige i borgerens forløb med den rette timing. Det bidrager til, at borgerne oplever, at fagper- 33 Side 125

126 sonen er der for dem, og at borgerne bliver mødt på deres egne præmisser. Samtidig oplever borgerne, at der sker fremdrift i deres forløb og handles på aftaler, hvilket skaber tillid til fagpersonen og understøtter en god samarbejdsrelation. Fagpersonerne i casekommunerne har givet udtryk for, at der er behov for en fleksibel tilgang til kontakten med borger. Fagpersonernes oplevelse af behovet for fleksibilitet kan tage flere former. Casekommunerne har især givet udtryk for behovet for fire typer fleksibilitet, som giver stor værdi i samarbejdsrelation mellem borger og jobformidler. Tabel 5. Typen af fleksibilitet og hvilke behov det dækker hos borgeren Type af fleksibilitet Fleksibilitet i tid til at handle hurtigt, når borgeren har behov Ifølge fagpersonerne er det væsentligt for deres muligheder for at støtte borgerne, at der er plads i kalenderen til at tage fat om borgernes henvendelser, så snart de kommer. Hvilket behov dækkes hos borgeren? Fleksibiliteten i forhold til at kunne handle hurtigt bidrager til, at der handles hurtigt på borgers motivation, fx ved, at: Et CV-møde med en borger kan fremrykkes, hvis borgeren har fået kontakt til en virksomhed og hurtigt har behov for et brugbart kompetence-cv Kunne tage en telefonsamtale med borgeren og hjælpe borgeren med at blive klædt på til selv at kontakte virksomheder. Fleksibilitet til at justere i rammerne for samtale Ifølge nogle fagpersonerne kan det være gavnligt for nogle borgere at afholde samtalerne under andre rammer end jobcenterets. Nogle fagpersoner har mulighed for at afholde samtaler ude af huset (fx på gåture eller på neutrale steder som biblioteker). Det kan give nogle andre typer af samtaler med borgerne pga. den mindre formelle situation. Fleksibilitet i forhold til indholdet i samtaler Mange fagpersoner vurderer også, at det kan være væsentligt at kunne træde til med kort varsel ved møder med andre forvaltninger eller ved at kunne støtte borgeren i at deltage i aktiviteter. Fleksibilitet i handlemuligheder Mange fagpersoner vurderer også, at det kan være væsentligt at kunne træde til med kort varsel ved møder med andre forvaltninger eller ved at kunne støtte borgeren i at deltage i aktiviteter. Konkrete eksempler kan være: Deltage i relevante lægesamtaler, så borgeren undgår sygemelding i praktikperioden Afholde akutte møder i misbrugscenter eller psykiatri ved tilbagefald Koordinere indsatser med familie- eller børne- og ungeafdelingen Understøtte borgers deltagelse i behandlingsforløb. Det tillægges også stor værdi hos fagpersoner i casekommunerne, at der er stor fleksibilitet i forhold til at kunne iværksætte de nødvendige aktiviteter. Det handler om: At kunne ændre jobplan og iværksætte aktiviteter, der kan understøtte borgers progression At kunne tage kontakt til andre forvaltningsområder med henblik på iværksættelse af tilbud At kunne bevilge hjælpemidler eller lignende for at kunne imødegå skånebehov At kunne bevilge mentorstøtte, når der er behov At have god adgang til virksomhedsnetværk enten eget eller via virksomhedskonsulent e.l. Fagpersonerne i alle seks casekommuner vurderer, at det kræver tid, tæt opfølgning og gode samarbejdsrelationer med kolleger og samarbejdspartnere at kunne arbejde med så høj en grad af fleksibilitet i indsatsen. I casekommunerne vurderer medarbejderne, at de har haft samtaler med borgerne med ca. 4-6 ugers kadence i gennemsnit. Alle fagpersonerne har dog også løbende telefonisk kontakt og med varierende intensitet igennem forløbet og fra borger til borger alt efter behov. 34 Side 126

127 4.5.3 Der er behov for fokus på, at der sker udvikling i forløbene De fleste casekommuner peger på, at der også er behov for et ledelsesfokus på, at der faktisk sker fremdrift med den indsats, der leveres. Det kan bidrage til at sikre et fokus på, at den investering, der gøres i relationsopbygning og ressourcefokuseret tilgang, faktisk udvikler sig til et forløb, der er målrettet borgerens jobmål og en placering på arbejdsmarkedet. Kerneelement 6: Borger får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression mod ordinære timer I kerneelement 6 er det intentionen, at der skal arbejdes med løbende udvikling af borgerens tilknytning til virksomheden i ordinære timer, jf. figur 29. Figur 29: Indhold i kerneelement 6 Kommunerne oplever, at de ved midtvejsmålingen står stærkere i forhold til opfølgningen på borgerens forløb. Kommunernes vurdering af egen indsats i opfølgningen i forhold til virksomhedsplaceringer generelt og mod ordinære timer specifikt har fået et løft. Casekommunerne har alle tidligere haft en systematisk opfølgning på virksomhedsforløb. I casekommunerne har medarbejderne givet udtryk for, at der er en bevægelse i gang med at få yderligere fokus på ordinære timer i denne opfølgning og få udbygget netværket af virksomheder. Det er en læreproces, idet medarbejderne ikke er vant med opgaven om at forhandle løbende justeringer af vilkårene under et virksomhedsrettet forløb. Casekommunerne lægger generelt meget vægt på opfølgningen i forhold til borger og virksomhed under virksomhedsforløbet. Opfølgningen under virksomhedsrettede forløb opleves samtidig som krævende, og der kan være udfordringer med at finde nok tid til den tætte opfølgning. Casekommunerne har samtidig også givet udtryk for, at de oplever, at der skabes stor værdi for både borger og virksomhed, når jobformidler faktisk kommer ud på virksomheden og følger op på muligheden for ordinære timer og progression i ordinære timer. Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med kerneelementet fremadrettet, anbefaler evaluator, at: Kommunerne sætter fokus på at sikre, at indsatsens fokus gradvist drejes med over på at støtte op om virksomhedsplaceringer og opfølgningen ifm. virksomhedsplaceringer. At der sættes yderligere fokus på at understøtte ledelsesfokus på udviklingen af kontakten til virksomheder Tæt opfølgning på virksomhedsrettede forløb med fokus på ordinære timer Analysen af de kvalitative interviews med borgere og fagpersoner fra casekommunerne viser, at en stor del af borgerne har behov for at blive understøttet i overgangen til en ny hverdag i virksomhedsforløb med henblik på at opnå både fastholdelse og progression. Den tætte opfølgning på borgerne i virksomhedsrettet indsats er en del af indsatsmodellen for Flere skal med. I fidelitetssurveyen, jf. figuren nedenfor, ses en positiv udvikling i fagpersonernes oplevelse af at kunne foretage den tætte opfølgning på borgere. 35 Side 127

128 Figur 30: Fordeling af kommuners vurdering af, i hvor høj grad de har kunnet følge tæt op på borgerne efter start i virksomhedsforløb Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommuner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er personlige jobformidlere i FSM spurgt. N=49. I nulpunktsanalysen er koordinerende sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med indsatsen, spurgt. N=79 41 ud af 49 kommuner vurderer ved midtvejsevalueringen, at der i høj eller i meget høj grad kan følges tæt op på borgerne i virksomhedsforløb. I interviews med casekommunerne er der bredt set givet udtryk for, at implementeringsudfordringen i opfølgningen med virksomheder ligger i at få et større fokus på dialogen med virksomhederne om progressionen i ordinære timer. Det er kommunernes egen vurdering i fidelitetssurveyen, at der ved midtvejsevalueringen er en høj grad af fokus på opfølgning på ordinære timer. 33 ud af 48 kommuner (knap 70 pct.) vurderer, at der i meget høj eller i høj grad er fokus på progression i ordinære timer, jf. figur 31. Figur 31: Fordeling af kommuners vurdering af, i hvor høj grad kommunerne har fokus på progression i ordinære timer i deres opfølgning Kilde: Spørgeskemaundersøgelse. Note: Resultater aggregeret på kommuneniveau. Tal i labels angiver, i hvor mange kommuner dette var medarbejdernes gennemsnitlige svar. I midtvejsevalueringen er personlige jobformidlere i FSM spurgt. N=48. I nulpunktsanalysen er koordinerende sagsbehandlere og personlige jobformidlere, der kommer til at beskæftige sig med indsatsen, spurgt. N= Løbende møder med faste kadencer og mulighed for kontakt ved yderligere behov understøtter fastholdelse Samtlige interviewede fagpersoner i de seks casekommuner oplever vigtigheden af at have løbende møder med faste kadencer, hvor fagpersonerne besøger virksomhederne. Dette foregår ifølge både fagpersoner og virksomhedskontaktpersoner typisk hver 4. uge. Alle fagpersonerne lægger derudover vægt på løbende at tage telefonisk kontakt til borgerne for at komme eventuelle udfordringer i forkøbet og samtidig kunne fremme progression. Det er størstedelen af fagpersonernes oplevelse, at virksomhederne tillægger det stor værdi, at der er rum til både den faste opfølgning og det, der foregår ad hoc. Ifølge fagpersonerne bidrager opfølgningen til, at virksomheden ikke føler sig alene med borgeren og de udfordringer, der opstår undervejs i forløbet, som ikke har noget med opgaverne at gøre. Samtidig oplever flere af virksomhederne, at jobcenteret kan fungere som et sikkerhedsnet. Dette bidrager, ifølge størstedelen af virksomhedskontaktpersonerne, til en tryghed i at samarbejde med jobcenteret. Analysen på tværs af de seks casekommuner viser, at følgende punkter ofte drøftes i den faste opfølgning: 36 Side 128

129 Mål for forløb: Er det stadig det rigtige mål for borgeren at arbejde henimod? Justering af delmål: Fagpersonen følger op på borgerens delmål ved hvert opfølgningsmøde. Ved hvert møde aftales det med borger og virksomhed, hvad borger skal arbejde videre med mod næste møde. Fx kan timetallet øges, eller der kan findes mere udfordrende arbejdsopgaver til borgeren. Behov for supplerende tilbud: Der kan være behov for, at borgeren understøttes yderligere med supplerende tilbud for at sikre fastholdelse eller progression frem mod jobmålet. Det kan fx være yderligere mentorstøtte eller understøttende sundhedstilbud. Ordinære løntimer: Fagpersoner med gode erfaringer med tæt opfølgning ude i virksomhederne oplever, at den tætte opfølgning skaber et godt grundlag for at tale om ordinære timer med virksomhederne. Der skal være fokus på, hvilke opgaver borgeren kan løfte på lige vilkår med andre medarbejdere, ligesom der skal være fokus på, inden for hvilke områder borgeren skal udvikle sine kompetencer for at opnå lønnede timer. Samtidig er det ifølge samtlige af fagpersonerne vigtigt, at fagpersonerne er fleksible og tilgængelige, når virksomhederne har behov for at blive understøttet i udfordringer med borgeren. Det indebærer, at virksomheden eller borger altid kan kontakte jobcenteret, og at fagpersonerne prioriterer at håndtere disse henvendelser. I nedenstående tabel er optegnet nogle af de problemstillinger, som fagpersonen skal kunne understøtte løbende. Situation der skal understøttes Fastholdelse i virksomheder Hvad bruges der tid på i forhold til borger Løbende give rum til og mulighed for, at bekymringer kan vendes Håndtere utryghed ved arbejdssituationen, fx indgå aftaler om, hvordan borger kan give besked til kolleger/chef, når der er behov for at trække sig fra socialt samvær Følge op på årsag til fravær og drøfte mulighed for anderledes tackling Hjælpe med hverdagsmestring, fx hjælp til korrekt indberetning til SKAT og kommune ved ændringer i økonomiske forhold. Progression i forløb Tale med borger om nye delmål for virksomhedsplacering, fx borgers deltagelse i sociale sammenhænge på virksomheden Løbende vurderes muligheden for at tale med borger om det næste skridt. Hvad bruges der tid på sammen med virksomhed/andre aktører Opfølgning på arbejdsforholdet Hjælpe virksomhederne med forståelse af årsager til fravær Hjælpe virksomheder med håndtering af opståede problemstilling, fx manglende erfaring og forståelse hos borger af normal adfærd på arbejdspladsen Indgå aftaler med virksomheden om, hvordan nye mål kan understøttes Understrege vigtigheden af hurtig fremsendelse af lønseddel for ordinære timer. Skubbe på for flere ordinære timer Hjælpe virksomheder med at se muligheder i ordinære timer Øge kendskabet til virksomhedens forretningsområder og jobfunktioner på virksomheden med henblik på at se muligheder Bruge virksomhedernes netværk til at finde nye muligheder for borger Andre støttefunktioner end jobformidleren kan understøtte fastholdelse Nogle af de interviewede casekommuner har et internt mentorkorps, mens andre kommuner arbejder med bevilling af mentorstøtte ude på virksomheder. Virksomheden modtager således økonomisk tilskud til at agere mentor for borgeren, i stedet for at jobformidleren skal have denne rolle. Det er hovedparten af de interviewede fagpersoners oplevelse, at dette understøtter et godt forløb for borgeren at have en mentor på virksomheden. Der er dog få virksomheder, som kender til denne mulighed. Knap 50 pct. af kommunerne har i surveyen angivet, at de i høj eller i meget høj grad har adgang til parallelle tilbud, hvis der er behov for det. 37 Side 129

130 38 Side 130

131 5. IMPLEMENTERING AF INDSATSEN Som led i midtvejsevalueringen har evaluator gennem casebesøg og en survey om implementering afdækket kommunernes organisering og implementering af indsatsen i Flere Skal Med. I dette kapitel kortlægger vi organiseringen sammen med kommunernes erfaring med de implementeringsgreb, der er stillet til rådighed for dem i projektet. Kommunerne har valgt forskellige tilgange til organiseringen af indsatsen, hvilket både handler om, hvordan de organiserer sig i forhold til rollerne i Flere skal med, og hvor bredt de vælger at involvere organisationen. Det er vurderingen, at kommunernes organisering med fordel kan afdækkes nærmere og anvendes aktivt i effektevalueringen i slutningen af projektperioden. Det kan give mulighed for at analysere, hvorvidt der er visse organiseringsformer, der har en større positiv betydning for resultaterne end andre. Fagpersonernes rammer (især sagsstammen) opleves som afgørende for at skabe resultater og en målrettet indsats Det er generelt for casekommunerne, at fagpersonerne vurderer, at rammerne for arbejdet har stor betydning for deres muligheder for at skabe en relation til borger og skabe resultater. Med rammerne menes som oftest størrelsen af fagpersonens sagsstamme og kun i mindre grad om adgangen til andre indsatser, kompetencer og ressourcer. En lav sagsstamme giver mulighed for en tæt relationsopbygning og at arbejde med etablering og vedligeholdelse af det gode match, som blandt fagpersonerne i casekommunerne opleves som helt afgørende for resultatskabelse. 1. I casebesøgene har der været fokus på, hvad tiden anvendes til, og hvad mere tid omsættes til i indsatsmodellen. I nedenstående tabel er der samlet op på, hvad fagpersonerne især har fremhævet, at de anvender tiden til. Tabel 6: Udnyttelse af tid ved lavere sagsstammer Situation der skal understøttes Hvad bruges der tid i forhold til borger? Relationsopbygning Forberedelse af samtaleforløb Samtaler om borgers udgangspunkt, drømme og mål Samtaler på nye måder og uden for jobcenterets ramme Arrangere hentning af borger i eget hjem ifm. behandling eller andre tilbud Ringe eller sende sms for at påminde borger om samtaler o.l. Hjælpe med at forstå/lære procedurer for at melde fravær. Jobplan Aftaler om jobmål og jobplan Trepartssamtaler, fx med virksomhedskonsulent. Hvad bruges der tid på sammen med virksomhed/andre aktører? Koordinering og drøftelse af borgers muligheder i forhold til arbejde eller tilbud. Trepartssamtaler, fx med virksomhedskonsulent Kontakt til beskæftigelsesrettede tilbud Kontakt til behandlings- /træningstilbud Iværksættelse af tilbud. 1 Det er forsøgt undersøgt, hvorvidt der er en sammenhæng mellem størrelsen af de sagsstammer, som kommunerne har angivet i survey med fideliteten på indsatsmodellens kerneelementer. Af hensyn til de metodiske usikkerheder, der er i forhold til kommunernes angivelse af sagsstammers størrelser, er undersøgelsen af sammenhængen uhensigtsmæssig. 39 Side 131

132 Situation der skal understøttes Etablering af match og ordinære timer Fastholdelse i virksomheder Hvad bruges der tid i forhold til borger? Aftale mål og delmål for virksomhedsplacering Hjælp til beregning af indtægt ved ordinære timer Hjælpe med at planlægge/afsøge muligheder for børnepasning Arrangere hentning af borger i eget hjem ifm. behandling eller andre tilbud Ringe eller sende sms for at påminde borger Hjælpe med at forstå/lære procedurer for at melde fravær. Løbende give rum til og mulighed for, at bekymringer kan vendes Håndtere utryghed ved arbejdssituationen, fx indgå aftaler om, hvordan borger kan give besked til kolleger/chef, når der er behov for at trække sig fra socialt samvær Følge op på årsag til fravær og drøfte mulighed for anderledes tackling Hjælpe med hverdagsmestring, fx hjælp til korrekt indberetning til SKAT og kommune ved ændringer i økonomiske forhold. Progression i forløb Tale med borger om nye delmål for virksomhedsplacering, fx borgers deltagelse i sociale sammenhænge på virksomheden Løbende vurderes muligheden for og tale med borger om det næste skridt. Efterværn Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis borger har behov Aktiv opfølgning ved telefonisk kontakt til borger i en periode efter ordinær beskæftigelse Rådgivning om økonomi o.l. Hvad bruges der tid på sammen med virksomhed/andre aktører? God forventningsafstemning om borgers behov for støtte til varetagelse af opgaver God forventningsafstemning om behov for rummelighed Indgåelse af arbejdsaftale, herunder aftaler om hjælpemidler, mentor, om rollefordeling mellem jobcenter og virksomhed og om kontaktflade Information til virksomheder om muligheden for ordinære timer i kombination med virksomhedspraktik. Opfølgning på arbejdsforholdet Hjælpe virksomhederne med forståelse af årsager til fravær Hjælpe virksomheder med håndtering af opståede problemstilling, fx manglende erfaring og forståelse hos borger af normal adfærd på arbejdspladser Indgå aftaler med virksomheden om, hvordan nye mål kan understøttes Understrege vigtigheden af hurtig fremsendelse af lønseddel for ordinære timer. Skubbe på for flere ordinære timer Hjælpe virksomheder med at se muligheder i ordinære timer Øge kendskabet til virksomhedens forretningsområder og jobfunktioner på virksomheden med henblik på at se muligheder Bruge virksomhedernes netværk til at finde nye muligheder for borger. Åbent tilbud: Stå til rådighed, hvis borger har behov for det Aktiv opfølgning hos virksomhed i en periode. Rammerne for koordinering og en tæt kontakt med borgerne er styrket De personlige jobformidlere i de deltagende kommuner vurderer i den gennemførte fidelitetssurvey, at deres caseload er på gennemsnitligt 47 sager i gennemsnit. Det er ca. 10 pct. lavere end i nulpunktsmålingen, hvor den ansvarlige sagsbehandler vurderede, at der gennemsnitlig var 52 sager i sagsstammen. Der er med dette fald en indikator for, at der er sket en ressourcetilførsel til indsatsen, og at den ressourcetilførsel giver sig udtryk i en lavere sagsbestand i kommunerne. Dette billede understøttes i interviews med ledelsen i casekommunerne, som generelt har peget på, at der er prioriteret ekstra ressourcer til en tættere kontakt med borger samt borger og virksomheder under virksomhedsrettede forløb. De personlige jobformidlere vurderer samtidig i surveyen i højere grad end sagsbehandlerne ved nulpunktsmålingen, at borgerne oplever en tæt og koordineret indsats, samt at borgerne vil opleve en stabil personlig relation (fast kontaktperson). 40 Side 132

133 Fidelitetssurveyen peger således på, at der hos mange personlige jobformidlere er en tro på, at der er mulighed for at skabe en god oplevelse af kontakten hos borgerne. Dette understøtter billedet af, at der er skabt rammer for en tættere relationsdannelse mellem borger og fagperson. Erfaringer med implementeringsgreb I forbindelse med opstarten af Flere skal med har STAR samt proceskonsulenterne stillet en række værktøjer til rådighed, som har haft til hensigt at sikre implementering og god opstart af indsatsen. Medarbejdere, projektledere og ledere i kommunerne er spurgt om deres kendskab til og deres anvendelse af de forskellige implementeringsgreb. Derudover er de spurgt om deres oplevelse af implementeringsgrebets bidrag til implementering af indsatsen og til de formål, der har været med implementeringsgrebet. Målgruppen for de forskellige spørgsmål varierer, efter hvem der har været modtager af implementeringsgrebene. Metoden er beskrevet nærmere i metodebilaget. De implementeringsgreb, som er omfattet af denne analyse, er følgende: Kompetenceudviklingsforløb Lokale opstartsworkshops Startpakke (består af en række værktøjer såsom visitationsguide, samtaleguide, analyser, ledelsesoplæg, skabeloner osv.) Månedlige statusrapporter Processtøtte fra AMK er og proceskonsulenter. De lokale opstartsworkshops, kompetenceudvikling og startpakken er rettet mod opstartsfasen og er primært gennemført som enkeltstående aktiviteter. De månedlige statusrapporter med løbende monitorering af status for indsats og resultater og processtøtten fra AMK er og proceskonsulenter er aktiviteter, der fortsætter projektet ud. Helt overordnet peger surveyen på, at der er størst kendskab til og brug af kompetenceudviklingsforløb og de månedlige statusrapporter. Det handler bl.a. om, at disse redskaber er nået ud til den største gruppe af medarbejdere og ledere. Der er færrest, som har kendskab til og har gjort brug af processtøtten fra AMK er og proceskonsulenter. Det er dog omkring en tredjedel af projektlederne og lederne, der har anvendt muligheden for støtte fra proceskonsulenter og AMK er. Mange kommuner svarer, at deres egne aktiviteter og værktøjer har suppleret og i høj grad har styrket implementeringen af indsatsen. Det handler især om, at kommunerne har arbejdet med arbejdsgange og retningslinjer, klar rolle og opgavefordeling samt sagssparring og supervision. Med henblik på at styrke kommunernes implementering af indsatsen fremadrettet, anbefaler evaluator, at: Der arbejdes på at styrke kendskabet blandt ledere/projektledere og medarbejdere til muligheden for proceskonsulenter og AMK er. Det er det implementeringsgreb, der er mindst kendskab til, som iværksættes centralt. Øges kendskabet, er der dermed også umiddelbart potentiale for, at grebet i højere grad kan understøtte kommunernes implementering. Proceskonsulenternes/AMK ers opfølgning i højere grad skal fokusere på at udpege og gøre kommunerne opmærksomme på de næste trin i implementeringen af indsatsen. 41 Side 133

134 Der er opmærksomhed på, hvilke egne aktiviteter og værktøjer kommunerne anvender som implementeringsgreb, som har styrket implementeringen. Særligt brugbare aktiviteter eller værktøjer bør deles på tværs af kommunerne, så den lokale implementering løftes. Kommunernes brug af de enkelte implementeringsgreb, samt hvilket udbytte kommunerne har angivet, fremgår af tabellen herunder. Tabel 7: Brug af implementeringsgreb i forhold til Flere skal med Implementeringsgreb Kompetenceudviklingsforløb (består af to kompetenceudviklingsforløb et tre dages kompetenceudviklingsforløb rettet mod medarbejdere og et todages forløb rettet mod ledere) Vigtigste pointer om kommunernes anvendelse af grebet 61 pct. af lederne og medarbejderne har angivet, at kompetenceudviklingsforløbene har været anvendt. 57 pct. af de adspurgte medarbejdere har anvendt kompetenceudviklingsforløbene. Vigtigste pointer om kommunernes vurdering af grebets bidrag til implementeringen Forløbene er gennemført i de første måneder af 2018 og har ifølge ledere og medarbejdere, der har anvendt kompetenceudviklingsforløbene, især bidraget til at styrke: o Ressourcefokus o Fagpersonernes tro på borgernes jobmuligheder o Færdigheder i forhold til at arbejde med ordinære timer. 58 pct. angiver, at kompetenceudviklingsforløbene i nogen grad, i høj eller i meget høj grad har bidraget til implementeringen. Lokale opstartsworkshops (Det er ledere og projektledere, der har vurderet anvendelsen og udbyttet af grebet. ) Startpakken (Der er spurgt til de forskellige elementer i startpakken. Startpakken består af visitationsguide, skabelon for arbejdsaftalen, samtaleguide, kommunikations- og inspirationsmateriale) 75 pct. af lederne/projektlederne angiver, at de har anvendt opstartsworkshops. På de lokale opstartsworkshops har en del af kommunens medarbejdere kunnet deltage i en workshop med mulighed for at planlægge implementeringen. 60 pct. af lederne/projektlederne angiver, at de har anvendt startpakken. 29 pct. af de adspurgte medarbejdere har anvendt startpakken. Startpakken rummer en række produkter, som kommunerne har kunnet anvende i implementeringen. Det er bl.a. visitationsguiden, samtaleguiden og skabelon for arbejdsaftalen med virksomheder. Kompetenceudviklingsprogrammet er først blev iværksat i starten af 2018, hvilket nogle kommuner har peget på var for sent. Opstartsworkshops er gennemført i 3. kvartal af 2017 og har ifølge ledere og medarbejdere, der har anvendt opstartsworkshops, især bidraget til at styrke: o Få overblik over målgruppen og kapacitetsbehovet i indsatsen o Tilrettelæggelse af projektledelsen og ledelsesforankring af projektet. 57 pct. angiver, at opstartsworkshops i nogen grad, i høj eller i meget høj grad har bidraget til implementeringen. 91 pct. af lederne/projektlederne angiver, at startpakken i nogen grad, i høj eller i meget høj grad har bidraget til implementeringen. 87 pct. af medarbejderne angiver, at startpakken i nogen grad, i høj eller i meget høj grad har bidraget til implementeringen. Det er også især de konkrete værktøjer til støtte af sagsbehandlingen, dvs. visitationsguiden og samtaleguiden, der giver størst udbytte. Kommunerne angiver, at de i højest grad har anvendt konkrete værktøjer til støtte af sagsbehandlingen, dvs. fx visitationsguiden og samtaleguiden - i startpakken. Kommunerne har i mindst omfang brugt kommunikationsmaterialet, 42 Side 134

135 Implementeringsgreb Vigtigste pointer om kommunernes anvendelse af grebet som er udarbejdet til projektet. Vigtigste pointer om kommunernes vurdering af grebets bidrag til implementeringen Månedlige statusrapporter 85 pct. af lederne/projektlederne angiver, at de har anvendt månedlige statusrapporter. 36 pct. af de adspurgte medarbejdere har anvendt de månedlige statusrapporter. 74 pct. af lederne og projektlederne angiver, at de månedlige statusrapporter i nogen grad, i høj eller i meget høj grad har bidraget til implementeringen. 89 pct. af lederne/projektlederne angiver i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad, at de månedlige statusrapporter anvendes i forbindelse med styring og opfølgning på resultater. De bliver især anvendt til løbende monitorering og til orientering af ledelsen om fremdrift. Processtøtte fra AMK er og proceskonsulenter (der er spurgt bredt ind til processtøtte ikke de konkrete aktiviteter, som AMK erne og proceskonsulenterne gennemfører) (Det er ledere og projektledere, der har vurderet anvendelsen og udbyttet af grebet. ) 31 pct. af lederne og projektlederne angiver, at de har anvendt processtøtten fra AMK er/proceskonsulenter. 71 pct. angiver, at processtøtten fra AMK er/proceskonsulenter i nogen eller i høj grad har bidraget til implementeringen. Processtøtten har især bidraget til input til kommunernes egen styring og opfølgning på fremdrift, indsats og resultater i Flere skal med. Besvarelser fra survey peger på, at der er behov for, at proceskonsulenter/amk er i højere grad løbende udpeger og gør opmærksom på næste trin i implementeringen af indsatsen. Note: Det er kun ledere og medarbejdere, der har anvendt implementeringsgrebet, der har forholdt sig til udbyttet af at have anvendt implementeringsgrebet. Øvrig metodisk beskrivelse og svarpersoner er detaljeret beskrevet i metodebilaget. Note: Survey om implementeringsgreb indeholder svar fra 534 unikke respondenter på tværs af 79 kommuner og har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen. Nogle respondenter har angivet, at de har flere funktioner i Flere skal med (eksempelvis projektleder og personlig jobformidler), hvorfor disse vil tælles med to gange, og det samlede antal besvarelser kan derfor overstige Side 135

136 6. BILAG 1: METODE Midtvejsevalueringen bygger på fem forskellige datakilder: 1. Udtræk af monitoreringsdata fra 2. To spørgeskemaundersøgelser, som er udsendt til jobcentermedarbejdere og ledere 3. Registerdata fra DFDG om målgruppen 4. Seks casebesøg borgercases. De enkelte metoder er beskrevet nærmere herunder. Registreringsdata STAR har i efteråret 2018 leveret et udtræk af registreringsdata svarende til monitoreringsrapporten for august Disse data er anvendt til at give et opdateret billede af de centrale nøgletal for visitation og målgruppestatus i kapitel 3. Til de egentlige analyser, som ser på tværs af datakilder, er derimod anvendt registerdata med status i marts 2018 (de nedenfor nævnte registerdata fra DFDG om målgruppen) for at sikre tidssammenfald med surveydata og casebesøg. Spørgeskemaer I forbindelse med midtvejsevalueringen er der udsendt to surveys til alle deltagerkommuner. Disse to surveys har haft som formål at indhente jobcentrenes vurderinger af, hvordan det går med implementeringen og arbejdet med indsatsmodellen, og hvilke implementeringsgreb der er anvendt og har bidraget til implementeringen af Flere skal med. De to surveys har forskelligt sigte, som karakteriseres ved: Fidelitetssurveyen har haft til formål at afdække kommunernes progression i arbejdet med de seks kerneelementer i indsatsen. I surveyen om fidelitet spørges ind til kommunernes oplevelse af arbejdet med indsatsmodellens kerneelementer. Survey om implementeringsgreb evaluerer, hvordan de greb, der er stillet til rådighed for at støtte kommunernes implementering af arbejdet med indsatsen, har hjulpet dem til at sikre en implementering med høj grad af fidelitet. I surveyen om implementeringsgreb spørges ind til deltagelsen i og udbyttet af: Kompetenceudviklingsforløb, lokale opstartsworkshops, startpakken, månedlige statusrapporter og processtøtten fra AMK erne og proceskonsulenterne. Spørgsmålene i fidelitetssurveyen er særligt karakteriseret ved, at spørgsmålene er stillet med fokus på sammenlignelighed i forhold til en fidelitetssurvey gennemført i forbindelse med nulpunktsmålingen. Der er i fidelitetssurveyen indhentet svar fra 487 respondenter på tværs af 81 kommuner. Surveyen har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen. Survey om implementeringsgreb indeholder svar fra 534 unikke respondenter på tværs af 79 kommuner og har været rettet mod alle medarbejdere og ledere, som er en del af indsatsen. Nogle respondenter har angivet, at de har flere funktioner i Flere skal med (eksempelvis projektleder og personlig jobformidler), hvorfor disse vil tælles med to gange, og det samlede antal besvarelser kan derfor overstige Side 136

137 Registerdata I forbindelse med midtvejsevalueringen er der indhentet data fra DFDG og DREAM, som indeholder oplysninger om kommunernes visitation af borgerne til de forskellige grupper i Flere skal med. Der er brugt oplysninger fra DREAM indtil marts Visitationsdata, der indeholder data om kommunernes indtastning af borgernes visitationsgrupper, har ofte flere observationer pr. borger. Derfor er der foretaget en række afgræsninger og definitioner, som har til formål, at koble én gruppe på én borger i projektperioden. Initialt har RMC ekskluderet alle visitationsdata, hvor slutdato har ligget før startdato, da det ikke giver logisk mening. Herefter har evaluator fulgt Deloittes sorteringsdefinitioner på følgende måde for at sikre konsistens og sammenlignelighed til monitoreringsrapporterne. Når der tages udgangspunkt i data fra primo august 2017 til ultimo januar 2018 er der gjort følgende: Følgende prioriteringer er foretaget i nævnt rækkefølge i forhold til vigtighed: 1. Inkludér grupperne: a. Gruppe 1: Indsatsgruppe b. Gruppe 2: Rehabilitering c. Gruppe 3: Ukontaktbar d. Udskudt visitation. 2. Sortér på startdato, således at den visitations startdato, som ligger tættest på 31. januar 2018, bliver foretrukket frem for en visitation tidligere. 3. Hvis to visitationer har samme startdato, og ingen ligger tættere end disse to på 31. januar, så foretrækkes visitationen, der har længst tid til slutdatoen. 4. Hvis to visitationer har samme startdato, ingen ligger tættere end disse to på 31. januar, og de to visitationer har samme slutdato, så foretrækkes gruppe 1 i prioriteret rækkefølge: gruppe 2, gruppe 3 og sidst gruppe 6. Når der tages udgangspunkt i data fra primo februar 2018 til ultimo marts 2018 er der gjort følgende: Følgende prioriteringer er foretaget i nævnt rækkefølge i forhold til vigtighed: 1. Inkludér grupperne: a. Gruppe 1: Indsatsgruppe b. Gruppe 2: Rehabilitering c. Gruppe 3: Ukontaktbar. 2. Sortér på startdato, således at den visitations startdato, som ligger tættest på 1. februar 2018, bliver foretrukket frem for en visitation senere. 3. Hvis to visitationer har samme startdato, og ingen ligger tættere end disse to på 1. februar, så foretrækkes visitationen, der har længst tid til slutdatoen. 4. Hvis to visitationer har samme startdato, ingen ligger tættere end disse to på 1. februar, og de to visitationer har samme slutdato, så foretrækkes gruppe 1 i prioriteret rækkefølge: gruppe 2 og sidst gruppe 3. Særligt for tildeling af gruppe 6 (udskudt visitation) til en borger i intervallet primo august 2017 til ultimo januar Side 137

138 Hvis én borger er blevet tildelt gruppe 6 i perioden primo august 2017 til ultimo januar 2018, så undersøges det, om denne borger er blevet tildelt en af grupperne: gruppe 1, gruppe 2 eller gruppe 3 fra primo februar 2018 og frem til ultimo marts Hvis dette er tilfældet, så gælder samme prioriteringer som for alle andre borgere i perioden primo februar 2018 og frem til ultimo marts Efter denne prioritering bliver disse datasæt koblet sammen med det samlede DREAM-datasæt. Der kan opstå enkelte forskelle til monitoreringsrapporterne, da der løbende sker efterregistreringer. Casebesøg I forbindelse med midtvejsevalueringen er der gennemført seks casebesøg. Casekommunerne er udvalgt med henblik på at kunne afdække praksis for indsatsmodellen og evt. uddrage gode eksempler på praksis. Casestudierne baserer sig dels på interviews med projektledere og fokusgruppeinterviews med medarbejdere i de seks udvalgte kommuner. Derudover har ledere og medarbejdere også deltaget i en afdækningsworkshop med fokus på at afdække, hvordan der konkret arbejdes med de forskellige elementer i indsatsmodellen for Flere skal med. Casekommunerne har således bidraget med billeder på: Hvordan indsatsen er organiseret for Flere skal med Hvordan indsatsen er prioriteret iblandt andre indsatser, og hvordan der sikres løbende ledelsesmæssigt fokus på indsatsmodellens implementering og resultater? Hvordan implementeringsarbejdet er forløbet, og hvad der har været særligt fokus på i omstillingsarbejdet Vurdering af egen indsats og primære udfordringer Hvordan der arbejdes helt konkret med relationen til borger og virksomheder. Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interviews, der tillod, at fokus hos medarbejdere og ledelse fik plads, samtidig med at interviewene kom rundt om centrale temaer. Afdækningsworkshoppen er gennemført som en struktureret gennemgang af kommunernes prioriteringer, fokus, tilgange, værktøjer og metoder knyttet til forskellige trin i samarbejdet med borger og virksomheder i indsatsen. Casekommunerne er udvalgt med afsæt i deres implementeringsresultater i januar måned. Helt konkret er der fundet kommuner, der har været langt i forhold til tildeling af personlige jobformidlere og samtidig også har været i den bedste tredjedel af kommuner i forhold til, hvor stor en andel af borgerne der er i ordinære timer. STARs arbejdsmarkedskontorer har herefter på baggrund i en bruttoliste bidraget til at udpege, hvilke kommuner der indgår som casekommuner. De kommuner, som har indgået i casebesøg, er Vejle, Horsens, Aarhus, Jammerbugt, Hvidovre og Faxe Kommuner. Borgercases Casekommunerne har ud over interviews bidraget med at finde tre borgere, som udgør gode eksempler på borgere, hvor det er lykkedes at iværksætte en virksomhedsvendt indsats og skabe progression i forløbet. For hver af disse borgere er der taget kontakt til både borger, virksomhed og personlig jobformidler med henblik på at drøfte det samarbejde, der er etableret mellem borger, virksomhed og jobformidler. 46 Side 138

139 Borgercasene har skullet bidrage med konkrete indsigter i, hvad der har været afgørende for at skabe progression i forløbet for de tre parter. Forud for interviews med de tre parter er der indhentet oplysninger om borgerens jobplan, CV og en vurdering fra sagsbehandler af forløbet. 47 Side 139

140

141 N O T A T Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med 7. maj /14839 AFA EHO Indledning I projektet Flere skal med deltager 88 kommuner, og bruttomålgruppen for projektet udgør ca aktivitetsparate borgere, som har været mere end 5 år i kontanthjælpssystemet. Som følge af projektindsatsen har bruttomålgruppen fået gennemgået deres sag på ny, og er herefter visiteret i tre grupper: Gruppe 1, som er borgere, der er klar til at deltage i projektindsatsen. Der er ca borgere i gruppe 1. Gruppe 2, som er borgere, der skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Der er ca borgere i gruppe 2. Gruppe 3, som bl.a. er borgere, der har sociale problemer, som gør at de ikke kan deltage i projektindsatsen. Der er ca borger i gruppe 3. Denne analyse ser på udviklingen for personer, der er visiteret til projektets gruppe 2, fordi de vurderes at være i målgruppen for fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Analysen ser bl.a. på, hvilke ydelser personer i gruppe 2 modtager og hvor mange, der er i aktive tilbud. Analysen tager udgangspunkt i personer visiteret til gruppe 2, og er baseret på data til og med 4. kvartal Analysen er en del af opfølgningen for borgere i gruppe 2 i Flere skal med og opgøres fremadrettet hvert kvartal. Konklusioner Analysen viser, hvilke ydelser samt hvilken indsats gruppen af borgere, der er visiteret til gruppe 2 modtog i december Gruppen udgjorde ca personer i december Tabel 1 viser den overordnede status for gruppen. Side 141