EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel"

Transkript

1 EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen, Phytophthora infestans. En ny type kartoffelskimmel har bredt sig i Europa, og det giver nye smitteveje og øget pres mod resistente kartoffelsorter. Hvis udbyttetab og sprøjtemiddelforbrug skal begrænses, er det nødvendigt at følge og forstå ændringer i den måde kartoffelskimmel opfører sig på og at udvikle nye resistente kartoffelsorter. Et fælles EU-projekt ved navn Eucablight samler trådene. Af Jens Grønbech Hansen og Poul Lassen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Bent J. Nielsen og Lars Bødker, Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Hanne Grethe Kirk, Landbrugets Kartoffelfond og Inga C. Bach, Planteforskning.dk. Da kartoflen blev indført til Europa i 1500-tallet, undgik man tilsyneladende at få kartoffelskimmel med, og i en lang årrække kunne Europæiske bønder derfor dyrke kartofler uden at bekymre sig om denne plantesygdom. I begyndelsen af 1800-tallet blev der indført inficerede kartoffelknolde til Europa, og kartoffelskimmel bredte sig epidemisk til de europæiske kartoffelmarker. Det gik hårdt ud over store dele af Europas befolkning. Især i Irland blev det fatalt. Her var den fattige landbefolkning helt afhængig af kartofler som basiskost, og da høsten fejlede, udbrød der en voldsom hungersnød (The Irish Potato Famine). Begrænsning af skimmel med kemiske midler I dag kan de skader, som forårsages af kartoffelskimmel begrænses med sprøjtemidler. De kemiske midler, som kartoffelavlerne har til rådighed, kan ikke slå den sygdomsfremkaldende mikroorganisme Phytophthora infestans ihjel, men nye infektioner kan forhindres. For at undgå skimmelangreb skal der sprøjtes forebyggende, når der er risiko for infektion. Skimmel kan forveksles med andre kartoffelsygdomme, som enten har begrænset betydning eller skal behandles med et andet sprøjtemiddel. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne. Se figur 1. Der kommer kartoffelskimmel hvert år i Danmark, men det varierer fra år til år, hvor tidligt på sæsonen P. infestans etablerer sig. Kartoffelavlere og konsulenter landet over holder derfor udkig efter årets første skimmelangreb. Skimmelen opformeres, når vejret er både varmt og fugtigt. Figur 1. Bladet til venstre har bladpletsyge (Alternaria solani) med små, skarpt afgrænsede pletter. Bladet til højre har skimmel (Phytophthora infestans) med store, diffuse pletter med hvid kant, som består af sporer. Bemærk, at der er to pletter på samme småblad. Hvis disse to pletter skyldes infektion med forskellige parringstyper, vil der kunne dannes oosporer i bladet. Det til tider ustadige danske sommervejr betyder, at der kan være lange perioder med skimmelvejr. Løbende målinger af luftfugtighed og temperatur på en række lokaliteter sammenholdes med vejrudsigten, og der udsendes varsling om skimmelvejr via hjemmesiden På trods af varslingssystemer, som hjælper kartoffelavlerne

2 til kun at sprøjte, når det er nødvendigt, bliver en dansk kartoffelmark sprøjtet i gennemsnit syv gange i løbet af en sommer. For at opnå bedst mulig beskyttelse med mindst muligt sprøjtemiddel er der udført markforsøg, hvor bl.a. dosis og sprøjteintervaller er optimeret. Se figur 2. Ny skimmeltype i Europa Kønnet formering af den sygdomsfremkaldende organisme Phytophthora infestans kræver, at to forskellige parringstyper er til stede. Se faktaboks. I ca. 135 år ( ) fandtes kun én parringstype (A1) i Europa, og P. infestans kunne kun gennemføre den ukønnede del af sin livscyklus. I begyndelsen af 1980 erne kom der en ny population (bestand) af P. infestans til Europa. Denne population indeholdt både parringstype A1 og A2. Dermed fik P. infestans mulighed for kønnet formering, og det gav både Figur 2. Afprøvning af forskellige sprøjtemidler til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Faktabox. Kartoffelskimmel forårsages af en mikroorganisme ved navn Phytophthora infestans. Umiddelbart ligner infektioner på kartoffelblade et svampeangreb, men den sygdomsfremkaldende organisme (patogen) er ikke en svamp. Slægtskab Phytophthora infestans tilhører en gruppe organismer, som betegnes oomyceter eller ægsporesvampe. Tidligere var oomyceter klassificeret som svampe, men nærmere analyse afslørede store forskelle mellem oomyceter og ægte svampe. For eksempel består oomyceters cellevægge fortrinsvis af cellulose, mens ægte svampes cellevægge består af kitin. Desuden er oomyceter diploide (to kromosomsæt) i den vegetative form (den mycelielignende vækst) i modsætning til svampe, hvis mycelium består af haploide (ét kromosomsæt) celler. P. infestans er tættere beslægtet med brunalger end med de ægte svampe, og oomyceterne regnes nu for at høre til et rige (Chromista) for sig selv. Chromista er tilsyneladende en uafhængig evolutionær linie, som udspringer fra den samme fælles forfader som planter, svampe og dyr. Læs om Chromista her: Livscyklus P. infestans kan formere sig ved både kønnet og ukønnet formering, men det er den ukønnede formering, der er årsag til epidemisk sygdomsudvikling. P. infestans danner store mængder smitstof i form af sporangier, som sidder som små citroner på forgrenede træer (sporangiophorer) på undersiden af inficerede blade. Sporangierne er følsomme for solens ultraviolette stråler og dannes fortrinsvis om natten. En lummervarm sommernat, måske med en tordenbyge giver optimale betingelser for dannelse af sporangier, men frigørelsen sker først, når luftfugtigheden falder. Sporangiene kan spredes med vinden, og selvom mange går til grunde under transporten, overlever enkelte sporangier transport over lange afstande (op til 60 km). Chancen for overlevelse er dog langt større hvis de spredes med vanddråber fra plante til plante. Hvert sporangium frigør 5-7 zoosporer, som kan inficere bladet i løbet af 4 timer, men kun hvis de befinder sig i en dråbe vand. Den ukønnede livscyklus kan i varmt vejr fuldføres på kun fire dage, hvorefter næste generation af sporangier dannes. I fugtigt vejr skylles sporangierne af bladene og trænger ned i jorden til knoldene, hvor de kan inficere de nydannede knolde. Der findes ikke hankøn og hunkøn af P. infestans, men der findes to parringstyper, A1 og A2. For at der kan ske kønnet formering skal det samme blad inficeres med begge parringstyper. Når de inficerede områder på bladet vokser sammen kan der dannes oosporer. Der dannes langt færre oosporer end sporangier, og oosporer spiller derfor ikke samme rolle for udvikling af en epidemi. Til gengæld er oosporer langt mindre følsomme for lys og udtørring end sporangierne. De har tykke cellevægge og kan overleve i op til fire år i jorden uden værtsplanter. Der findes enkelte isolater af P. infestans, som er selvfertile og i stand til at danne oosporer uden en anden parringstype, men der er er endnu ikke fundet selvfertile isolater i Danmark.

3 øget tilpasningsevne og nye muligheder for spredningen af smitte. Ved kønnet formering kombineres generne fra to individer af P. infestans. Det giver større genetisk variation end ved ukønnet formering og dermed også en bedre evne til at tilpasse sig til resistente kartoffelsorter og til at udvikle tolerance overfor bestemte sprøjtemidler. Ved ukønnet formering dannes store mængder smitstof i form af sporangier (Se figur 3), og spredning af dem kan føre til en epidemisk sygdomsudvikling. Når sporangierne lander i frit vand på bladene frigøres 5-7 zoosporer, som inficerer planten. Sporangierne overlever kun få timer i solskinsvejr, og op til nogle uger i jorden. Ved ukønnet formering er P. infestans derfor afhængig af, at smitten overføres til næste sæson via inficerede knolde. Ved kønnet formering dannes hvilelegemer (oosporer), som kan overleve i jorden i op til fire år, selv om der ikke dyrkes kartofler på den pågældende mark. Næste gang der dyrkes kartofler på samme mark kan oosporerne inficere kartoffelplanterne allerede under fremspiring. Oosporerne er ikke ligeså talrige som sporangierne og spiller ikke samme rolle for udvikling af en epidemi. Til gengæld har introduktion af en ny parringstype medført, at kartoffelplanter nu også kan smittes fra inficeret jord. Betydningen af jordsmitte har i siden midten af 1990 erne været et omdiskuteret emne i europæisk kartoffelproduktion, men nye data tyder på, at problemet er stigende. I Danmark har man set symptomer på jordsmitte siden 1997, men denne smitte har været meget lidt udbredt og har kun sjældent ført til epidemiske angreb udenfor de forholdsvis få marker, hvori den er fundet. Infektioner fra oosporer fremkommer primært i marker, hvor der dyrkes kartofler oftere end anbefalet, og når oosporerne samtidig har favorable betingelser under og lige efter fremspiring af planterne. Derfor har der ikke været udbredte angreb forårsaget af jordsmitte i alle årene siden I 2005 har der imidlertid været flere marker med tidlige infektioner, hvilket er karakteristisk for jordsmitte. Denne udvikling har været ventet, da det stemmer overens med tilsvarende observationer fra Holland og Sverige, og fordi der i 2003 blev målt en ca. 1:1 fordeling af krydsningstyperne A1 og A2 i danske kartoffelmarker. Se figur 4. Den gradvise stigning i antallet af marker med tidlige angreb ved favorable betingelser tyder på, at der er ved at ske en opbygning af jordsmitte i et stigende antal marker. Primære smittekilder og epidemisk sygdomsudvikling Selvom risikoen for jordsmitte er øget, er inficerede planter, der overlever til næste sæson, formentlig stadig den vigtigste primære smittekilde. Læggekartofler bliver kontrolleret og certificeret af Plantedirektoratet for at sikre, at de er fri for skimmel og en række andre sygdomme. Alligevel er der udbrud af kartoffelskimmel i Danmark hvert år. Smitten kan komme fra overvintrede spildplanter, affaldskartofler eller fra andre værtsplanter, f.eks. tomat eller natskygge, som Figur 3. Skimmelmycelium med citronformede, glasklare sporangier. Hvert sporangium indeholder 5-7 ukønnede zoosporer. Det er sporangierne, som spredes med vind og regnplask. vokser vildt. Marker med tidlige danske kartofler kan også være smittekilde. Plastikdækning fremmer kartoflernes vækst i det tidlige forår, men det lune og fugtige mikroklima under et lag plastik giver også optimale betingelser for P. infestans. Smitten kan også spredes fra økologisk dyrkede kartoffelmarker. Her er der ikke mulighed for kemisk bekæmpelse, så dyrkning af modtagelige sorter kan resultere i et betydeligt smittetryk og øget behov for kemisk bekæmpelse i konventionelt dyrkede kartoffelmarker i nærheden. Smittespredningen reduceres, hvis angrebne toppe fjernes eller nedvisnes, f.eks. vha. gasbrænding. Også private køkkenhaver kan fungere som primære og sekundære smittekilder. Ikke alle hobbydyrkere køber certificerede læggekartofler, men sætter i stedet en rest kartofler, som kan være inficerede. Mange er heller ikke klar over vigtigheden af at have et godt sædskifte og at fjerne af kartoffeltoppene, så snart der er skimmelangreb. Epidemisk udvikling af kartoffelskimmel skyldes spredning af sporangier med vind eller regnplask fra primært inficerede planter. Ved de rette betingelser varme, høj luftfugtighed og en modtagelig plante kan næste generation spredes fra den første infektion efter kun fire dage. I en ubeskyttet mark kan P. infestans forårsage en total nedvisning af hele marken i løbet af to-tre uger. Sporangier fra inficerede blade og stængler vaskes med regnvand ned i jorden, hvor de kan inficere nydannede knolde. Ved økologisk kartoffelproduktion, såvel professionel som hobbyavl, er det en fordel at benytte tidlige sorter samt at forspire læggekartoflerne. Så kan knoldene bedre nå at udvikle sig, før toppen får skimmel. Skimmelresistente sorter Dyrkning af skimmelresistente kartoffelsorter er den optima- 3

4 le løsning for både landmænd, forbrugere og miljø. Gamle sorter som Asparges og Bintje, er meget modtagelige for skimmel, men de dyrkes stadig, fordi de er blandt de mest værdsatte sorter. Der er mange nye sorter med god resistens på markedet også spisesorter med god kulinarisk kvalitet, men det kan tage adskillige år at udskifte populære sorter til andre sorter. En kartoffelsorts resistens mod skimmel beregnes normalt ud fra sygdomsudviklingen i en ubehandlet mark, hvor der også dyrkes referencesorter med kendte resistensegenskaber. Gamle og nye sorters resistens kan beskrives ud fra kurverne over sygdomsudvikling. Se figur 5. For spisesorterne er sygdomsudviklingen tidligst i Asparges, lidt senere i Bintje og Folva og senest i Sava. Sava bruges meget i økologisk kartoffelavl, dels fordi den har en relativ god skimmelresistens på blade stængler, men specielt fordi den har en god resistens mod infektion af knoldene Nøje kendskab til de enkelte sorters resistens kan bl.a. anvendes, når det skal besluttes, hvornår der skal sprøjtes mod skimmel, hvilket middel og hvor høj dosis, der skal bruges. Fire af sorterne i figur 5 skal behandles relativt intensivt og med stort set samme strategi. For stivelsessorten Kuras kan man reducere sprøjtemiddelforbruget ved at reducere dosis eller ved at sprøjte med længere intervaller. Den nye ungarske spisesort Sarpo Mira kan tilsyneladende dyrkes med et minimalt behov for skimmelbekæmpelse. Der har været fokus på skimmelresistens i mange år, og der er nu mange sorter med en rimelig grad af resistens overfor kartoffelskimmel på markedet. P. infestans kan dog forholdsvis hurtigt tilpasse sig resistente sorter. Derfor kan en sort, der før var resistent, pludselig angribes af skimmel. Udvikling af nye resistente kartoffelsorter er helt essentiel, og en effektiv udnyttelse af resistens er i dag den vigtigste faktor for nedsættelse af pesticidforbruget i kartofler. Det er nødvendigt at have et overblik over niveauet, typen og stabiliteten af resistens i eksisterende sorter og forædlingsmateriale. For at kunne forudsige stabiliteten af resistens er det vigtigt at forstå samspillet mellem P. infestans og dens vært (kartoffelplanten), og hvordan populatoner af P. infestans udvikler sig i Europa. Data samles i international database I de enkelte EU-lande er der i mange år blevet indsamlet data om kartoffelskimmel, men tidligere var det vanskeligt at sammenligne resultaterne mellem landene, fordi der ikke blev benyttet de samme metoder til forsøg, dataindsamling og analyse. Danmarks JordbrugsForskning og LKF Vandel deltager i et EU-projekt, hvor der er udviklet et fælles system til indsamling, lagring og visning af resultater. Første skridt har været at udvikle harmoniserede protokoller for udførelse af forsøg, indsamling af data og analyse af data. Data fra 24 europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder samles i en database og data offentliggøres på Figur 4. Forekomst af forskellige parringstyper af P. infestans. (Blå = A1, Orange = A2, Grøn = selvfertil). Parringstype A2 har bredt sig til det meste af Europa. I Danmark, Norge og Sverige er fordelingen mellem A1 og A2 ca. 40:60. I Frankrig og Irland er parringstype A2 sjælden. Her findes også de standardiserede protokoller. Både databasesystemet og web-sitet er udviklet af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum. For P. infestans registreres en lang række genetiske og fænotypiske (observerbare) egenskaber. De genetiske analyser omfatter DNA test som svarer til de analyser, man bruger i husdyrforædlingen, faderskabssager og i efterforskning af forbrydelser. Undersøgelserne af observerbare egenskaber omfatter test for parringstype (A1 eller A2) og skimmelens følsomhed overfor visse sprøjtemidler. For kartoffelsorterne registreres resultater fra forsøg i marken eller i laboratoriet. Hele kartoffelparceller, enkelte planter eller knolde smittes med skimmel, og man registrerer udviklingen af skimmel i de sorter man vil teste. Ved at sammenligne med kontrolsorter, hvor resistensen er velkendt, kan man beskrive typen og niveauet af resistens. Anvendelse af data De samlede data på vil give en fantastisk mulighed for at dykke dybere i forståelsen det biologiske samspil mellem patogenet og den vært, som det lever i samspil med. Forstår vi dette samspil, kan vi bedre udvikle nye resistente sorter, og vi kan udvikle 4

5 Figur 5. Dynamisk dannet graf fra eucablight hjemmesiden. Sygdomsudvikling af udvalgte sorter fra forsøg ved Flakkebjerg, Asparges, Bintje, Folva og Sava er spisekartofler. Kuras er en stivelsessort og Sarpo Mira er en ny lovende Ungarsk sort, som bl.a. bruges i forædlingen. optimale integrerede bekæmpelsesstrategier, så der kun anvendes et minimum af kemikalier i vores miljø. F.eks. vil nøje kendskab til kartoffelsorternes resistens (f.eks. type, niveau og stabilitet) vil blive brugt både i forædlingen af nye resistente sorter, og når behovet for bekæmpelse skal vurderes. Beskrivelserne af de europæiske P. infestans populationer vil blive brugt til at undersøge om der er forskellige bestande af skimmel i Europa, hvordan de er forskellige, om der sker evolution (udvikling) og migration (udvandring) fra et område til et andet. Vi kan undersøge fordelingen af parringstyper i Europa og dermed forudsige risikoen for kønnet formering og de mulige følger heraf. Styrken i at samle data fra mange lande er, at vi nu kan analysere stabiliteten af resistens over tid og geografisk. Hvis en sort viser vigende resistens i et af vores nabolande, kunne det tyde på, at lokale populationer af P. infestans har tilpasset sig til de resistensgener, som findes i sorten. Dermed er vi forvarslet om, at noget tilsvarende kan ske i Danmark også. Du kan finde meget mere information på eucablight.org, og du kan lave flere tusinde figurer dynamisk, som giver forståelse og sammenhænge mellem de indsamlede informationer. Lige nu arbejder vi meget intenst på at udvikle værktøjer til at analysere og vise resultaterne, og en del resultater kan derfor kun ses på den lukkede del af hjemmesiden. I løbet af januar 2006, vil mere og mere materiale blive flyttet over på den åbne del af hjemmesiden. Finansiering Varslingssystemet er udviklet af Danmarks Jordbrugs-forskning i samarbejde med Landscentret med støtte fra Miljøstyrelsen. Dosisrespons- og sprøjteintervalforsøg blev støttet af Kartoffelafgiftsfonden. Eucablight-projektet støttes via EU s 5. rammeprogram. 5

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

GRØN VIDEN MOP-TOP OG PULVERSKURV DJF MARKBRUG NR. 332 APRIL 2009

GRØN VIDEN MOP-TOP OG PULVERSKURV DJF MARKBRUG NR. 332 APRIL 2009 GRØN VIDEN MOP-TOP OG PULVERSKURV DJF MARKBRUG NR. 332 APRIL 2009 2 DET JORDBRUGSVIDEN - MOP-TOP OG PULVERSKURV Rust i kartofler Infektion med kartoffelmop-topvirus ses som rust i knolde. Tobakrattlevirus

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Markbrug nr. 224 Maj 2000 Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Søren Holm, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017 KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008 Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Dato: 3. september 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok revideret udgave Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler

Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler Bent J. Nielsen, Jens Grønbech Hansen, Iver Thysen, Hans Pinnschmidt, Finn Plauborg & Niels Henrik Broge Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 NaturErhvervstyrelsen Den 2. februar 2015 Sagsnr.: Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets Kartoffelfond,

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok

Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok Dato: 24. juni 2015 23. juli 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel

Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og

Læs mere

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014.

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. NaturErhvervstyrelsen Den 8. december 2014 Sagsnr.:14-3041-000001 Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Forbedret gulrustvarsling med DNA-genotypning

Forbedret gulrustvarsling med DNA-genotypning Forbedret gulrustvarsling med DNA-genotypning Tine Thach (Postdoc) Annemarie F. Justesen, Julian Rodriguez-Algaba Jens G. Hansen, Poul Lassen & Mogens S. Hovmøller Plantekongres 2016 21. Januar Indhold

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

VISNESYGE (VERTICILLIUM) I SPINAT LISE C. DELEURAN, AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI FLAKKEBJERG

VISNESYGE (VERTICILLIUM) I SPINAT LISE C. DELEURAN, AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI FLAKKEBJERG VISNESYGE (VERTICILLIUM) I SPINAT LISE C. DELEURAN, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI FLAKKEBJERG LISE.DELEURAN@AGRO..DK DISPOSITION Visnesyge, Verticillium i frø og jord hvad har vi med at gøre Historie og strategi

Læs mere

Kartoffelskimmel før og nu. Summary. Indledning. Potato late blight - before and now. 15. Danske Plantevæmskonference 1998 Sygdomme og Skadedyr

Kartoffelskimmel før og nu. Summary. Indledning. Potato late blight - before and now. 15. Danske Plantevæmskonference 1998 Sygdomme og Skadedyr 15. Danske Plantevæmskonference 1998 Sygdomme og Skadedyr Kartoffelskimmel før og nu Potato late blight - before and now Lars Bødker & Rasmus Kidmose Danmarks JordbrugsForskning F orskningscenter Flakkebjerg

Læs mere

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd Kartoffelsygdomme Forebyggelse af blødråd 2 Kartoffelsygdomme blødråd Indhold Forebyg blødråd...3 Forebyggelse af sortbensyge...4 Kartoffelblødråd-sortbensygekomplekset... 6 Kartoffelblødråd...10 Teksten

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight 20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere