EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel"

Transkript

1 EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen, Phytophthora infestans. En ny type kartoffelskimmel har bredt sig i Europa, og det giver nye smitteveje og øget pres mod resistente kartoffelsorter. Hvis udbyttetab og sprøjtemiddelforbrug skal begrænses, er det nødvendigt at følge og forstå ændringer i den måde kartoffelskimmel opfører sig på og at udvikle nye resistente kartoffelsorter. Et fælles EU-projekt ved navn Eucablight samler trådene. Af Jens Grønbech Hansen og Poul Lassen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Bent J. Nielsen og Lars Bødker, Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Hanne Grethe Kirk, Landbrugets Kartoffelfond og Inga C. Bach, Planteforskning.dk. Da kartoflen blev indført til Europa i 1500-tallet, undgik man tilsyneladende at få kartoffelskimmel med, og i en lang årrække kunne Europæiske bønder derfor dyrke kartofler uden at bekymre sig om denne plantesygdom. I begyndelsen af 1800-tallet blev der indført inficerede kartoffelknolde til Europa, og kartoffelskimmel bredte sig epidemisk til de europæiske kartoffelmarker. Det gik hårdt ud over store dele af Europas befolkning. Især i Irland blev det fatalt. Her var den fattige landbefolkning helt afhængig af kartofler som basiskost, og da høsten fejlede, udbrød der en voldsom hungersnød (The Irish Potato Famine). Begrænsning af skimmel med kemiske midler I dag kan de skader, som forårsages af kartoffelskimmel begrænses med sprøjtemidler. De kemiske midler, som kartoffelavlerne har til rådighed, kan ikke slå den sygdomsfremkaldende mikroorganisme Phytophthora infestans ihjel, men nye infektioner kan forhindres. For at undgå skimmelangreb skal der sprøjtes forebyggende, når der er risiko for infektion. Skimmel kan forveksles med andre kartoffelsygdomme, som enten har begrænset betydning eller skal behandles med et andet sprøjtemiddel. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne. Se figur 1. Der kommer kartoffelskimmel hvert år i Danmark, men det varierer fra år til år, hvor tidligt på sæsonen P. infestans etablerer sig. Kartoffelavlere og konsulenter landet over holder derfor udkig efter årets første skimmelangreb. Skimmelen opformeres, når vejret er både varmt og fugtigt. Figur 1. Bladet til venstre har bladpletsyge (Alternaria solani) med små, skarpt afgrænsede pletter. Bladet til højre har skimmel (Phytophthora infestans) med store, diffuse pletter med hvid kant, som består af sporer. Bemærk, at der er to pletter på samme småblad. Hvis disse to pletter skyldes infektion med forskellige parringstyper, vil der kunne dannes oosporer i bladet. Det til tider ustadige danske sommervejr betyder, at der kan være lange perioder med skimmelvejr. Løbende målinger af luftfugtighed og temperatur på en række lokaliteter sammenholdes med vejrudsigten, og der udsendes varsling om skimmelvejr via hjemmesiden På trods af varslingssystemer, som hjælper kartoffelavlerne

2 til kun at sprøjte, når det er nødvendigt, bliver en dansk kartoffelmark sprøjtet i gennemsnit syv gange i løbet af en sommer. For at opnå bedst mulig beskyttelse med mindst muligt sprøjtemiddel er der udført markforsøg, hvor bl.a. dosis og sprøjteintervaller er optimeret. Se figur 2. Ny skimmeltype i Europa Kønnet formering af den sygdomsfremkaldende organisme Phytophthora infestans kræver, at to forskellige parringstyper er til stede. Se faktaboks. I ca. 135 år ( ) fandtes kun én parringstype (A1) i Europa, og P. infestans kunne kun gennemføre den ukønnede del af sin livscyklus. I begyndelsen af 1980 erne kom der en ny population (bestand) af P. infestans til Europa. Denne population indeholdt både parringstype A1 og A2. Dermed fik P. infestans mulighed for kønnet formering, og det gav både Figur 2. Afprøvning af forskellige sprøjtemidler til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Faktabox. Kartoffelskimmel forårsages af en mikroorganisme ved navn Phytophthora infestans. Umiddelbart ligner infektioner på kartoffelblade et svampeangreb, men den sygdomsfremkaldende organisme (patogen) er ikke en svamp. Slægtskab Phytophthora infestans tilhører en gruppe organismer, som betegnes oomyceter eller ægsporesvampe. Tidligere var oomyceter klassificeret som svampe, men nærmere analyse afslørede store forskelle mellem oomyceter og ægte svampe. For eksempel består oomyceters cellevægge fortrinsvis af cellulose, mens ægte svampes cellevægge består af kitin. Desuden er oomyceter diploide (to kromosomsæt) i den vegetative form (den mycelielignende vækst) i modsætning til svampe, hvis mycelium består af haploide (ét kromosomsæt) celler. P. infestans er tættere beslægtet med brunalger end med de ægte svampe, og oomyceterne regnes nu for at høre til et rige (Chromista) for sig selv. Chromista er tilsyneladende en uafhængig evolutionær linie, som udspringer fra den samme fælles forfader som planter, svampe og dyr. Læs om Chromista her: Livscyklus P. infestans kan formere sig ved både kønnet og ukønnet formering, men det er den ukønnede formering, der er årsag til epidemisk sygdomsudvikling. P. infestans danner store mængder smitstof i form af sporangier, som sidder som små citroner på forgrenede træer (sporangiophorer) på undersiden af inficerede blade. Sporangierne er følsomme for solens ultraviolette stråler og dannes fortrinsvis om natten. En lummervarm sommernat, måske med en tordenbyge giver optimale betingelser for dannelse af sporangier, men frigørelsen sker først, når luftfugtigheden falder. Sporangiene kan spredes med vinden, og selvom mange går til grunde under transporten, overlever enkelte sporangier transport over lange afstande (op til 60 km). Chancen for overlevelse er dog langt større hvis de spredes med vanddråber fra plante til plante. Hvert sporangium frigør 5-7 zoosporer, som kan inficere bladet i løbet af 4 timer, men kun hvis de befinder sig i en dråbe vand. Den ukønnede livscyklus kan i varmt vejr fuldføres på kun fire dage, hvorefter næste generation af sporangier dannes. I fugtigt vejr skylles sporangierne af bladene og trænger ned i jorden til knoldene, hvor de kan inficere de nydannede knolde. Der findes ikke hankøn og hunkøn af P. infestans, men der findes to parringstyper, A1 og A2. For at der kan ske kønnet formering skal det samme blad inficeres med begge parringstyper. Når de inficerede områder på bladet vokser sammen kan der dannes oosporer. Der dannes langt færre oosporer end sporangier, og oosporer spiller derfor ikke samme rolle for udvikling af en epidemi. Til gengæld er oosporer langt mindre følsomme for lys og udtørring end sporangierne. De har tykke cellevægge og kan overleve i op til fire år i jorden uden værtsplanter. Der findes enkelte isolater af P. infestans, som er selvfertile og i stand til at danne oosporer uden en anden parringstype, men der er er endnu ikke fundet selvfertile isolater i Danmark.

3 øget tilpasningsevne og nye muligheder for spredningen af smitte. Ved kønnet formering kombineres generne fra to individer af P. infestans. Det giver større genetisk variation end ved ukønnet formering og dermed også en bedre evne til at tilpasse sig til resistente kartoffelsorter og til at udvikle tolerance overfor bestemte sprøjtemidler. Ved ukønnet formering dannes store mængder smitstof i form af sporangier (Se figur 3), og spredning af dem kan føre til en epidemisk sygdomsudvikling. Når sporangierne lander i frit vand på bladene frigøres 5-7 zoosporer, som inficerer planten. Sporangierne overlever kun få timer i solskinsvejr, og op til nogle uger i jorden. Ved ukønnet formering er P. infestans derfor afhængig af, at smitten overføres til næste sæson via inficerede knolde. Ved kønnet formering dannes hvilelegemer (oosporer), som kan overleve i jorden i op til fire år, selv om der ikke dyrkes kartofler på den pågældende mark. Næste gang der dyrkes kartofler på samme mark kan oosporerne inficere kartoffelplanterne allerede under fremspiring. Oosporerne er ikke ligeså talrige som sporangierne og spiller ikke samme rolle for udvikling af en epidemi. Til gengæld har introduktion af en ny parringstype medført, at kartoffelplanter nu også kan smittes fra inficeret jord. Betydningen af jordsmitte har i siden midten af 1990 erne været et omdiskuteret emne i europæisk kartoffelproduktion, men nye data tyder på, at problemet er stigende. I Danmark har man set symptomer på jordsmitte siden 1997, men denne smitte har været meget lidt udbredt og har kun sjældent ført til epidemiske angreb udenfor de forholdsvis få marker, hvori den er fundet. Infektioner fra oosporer fremkommer primært i marker, hvor der dyrkes kartofler oftere end anbefalet, og når oosporerne samtidig har favorable betingelser under og lige efter fremspiring af planterne. Derfor har der ikke været udbredte angreb forårsaget af jordsmitte i alle årene siden I 2005 har der imidlertid været flere marker med tidlige infektioner, hvilket er karakteristisk for jordsmitte. Denne udvikling har været ventet, da det stemmer overens med tilsvarende observationer fra Holland og Sverige, og fordi der i 2003 blev målt en ca. 1:1 fordeling af krydsningstyperne A1 og A2 i danske kartoffelmarker. Se figur 4. Den gradvise stigning i antallet af marker med tidlige angreb ved favorable betingelser tyder på, at der er ved at ske en opbygning af jordsmitte i et stigende antal marker. Primære smittekilder og epidemisk sygdomsudvikling Selvom risikoen for jordsmitte er øget, er inficerede planter, der overlever til næste sæson, formentlig stadig den vigtigste primære smittekilde. Læggekartofler bliver kontrolleret og certificeret af Plantedirektoratet for at sikre, at de er fri for skimmel og en række andre sygdomme. Alligevel er der udbrud af kartoffelskimmel i Danmark hvert år. Smitten kan komme fra overvintrede spildplanter, affaldskartofler eller fra andre værtsplanter, f.eks. tomat eller natskygge, som Figur 3. Skimmelmycelium med citronformede, glasklare sporangier. Hvert sporangium indeholder 5-7 ukønnede zoosporer. Det er sporangierne, som spredes med vind og regnplask. vokser vildt. Marker med tidlige danske kartofler kan også være smittekilde. Plastikdækning fremmer kartoflernes vækst i det tidlige forår, men det lune og fugtige mikroklima under et lag plastik giver også optimale betingelser for P. infestans. Smitten kan også spredes fra økologisk dyrkede kartoffelmarker. Her er der ikke mulighed for kemisk bekæmpelse, så dyrkning af modtagelige sorter kan resultere i et betydeligt smittetryk og øget behov for kemisk bekæmpelse i konventionelt dyrkede kartoffelmarker i nærheden. Smittespredningen reduceres, hvis angrebne toppe fjernes eller nedvisnes, f.eks. vha. gasbrænding. Også private køkkenhaver kan fungere som primære og sekundære smittekilder. Ikke alle hobbydyrkere køber certificerede læggekartofler, men sætter i stedet en rest kartofler, som kan være inficerede. Mange er heller ikke klar over vigtigheden af at have et godt sædskifte og at fjerne af kartoffeltoppene, så snart der er skimmelangreb. Epidemisk udvikling af kartoffelskimmel skyldes spredning af sporangier med vind eller regnplask fra primært inficerede planter. Ved de rette betingelser varme, høj luftfugtighed og en modtagelig plante kan næste generation spredes fra den første infektion efter kun fire dage. I en ubeskyttet mark kan P. infestans forårsage en total nedvisning af hele marken i løbet af to-tre uger. Sporangier fra inficerede blade og stængler vaskes med regnvand ned i jorden, hvor de kan inficere nydannede knolde. Ved økologisk kartoffelproduktion, såvel professionel som hobbyavl, er det en fordel at benytte tidlige sorter samt at forspire læggekartoflerne. Så kan knoldene bedre nå at udvikle sig, før toppen får skimmel. Skimmelresistente sorter Dyrkning af skimmelresistente kartoffelsorter er den optima- 3

4 le løsning for både landmænd, forbrugere og miljø. Gamle sorter som Asparges og Bintje, er meget modtagelige for skimmel, men de dyrkes stadig, fordi de er blandt de mest værdsatte sorter. Der er mange nye sorter med god resistens på markedet også spisesorter med god kulinarisk kvalitet, men det kan tage adskillige år at udskifte populære sorter til andre sorter. En kartoffelsorts resistens mod skimmel beregnes normalt ud fra sygdomsudviklingen i en ubehandlet mark, hvor der også dyrkes referencesorter med kendte resistensegenskaber. Gamle og nye sorters resistens kan beskrives ud fra kurverne over sygdomsudvikling. Se figur 5. For spisesorterne er sygdomsudviklingen tidligst i Asparges, lidt senere i Bintje og Folva og senest i Sava. Sava bruges meget i økologisk kartoffelavl, dels fordi den har en relativ god skimmelresistens på blade stængler, men specielt fordi den har en god resistens mod infektion af knoldene Nøje kendskab til de enkelte sorters resistens kan bl.a. anvendes, når det skal besluttes, hvornår der skal sprøjtes mod skimmel, hvilket middel og hvor høj dosis, der skal bruges. Fire af sorterne i figur 5 skal behandles relativt intensivt og med stort set samme strategi. For stivelsessorten Kuras kan man reducere sprøjtemiddelforbruget ved at reducere dosis eller ved at sprøjte med længere intervaller. Den nye ungarske spisesort Sarpo Mira kan tilsyneladende dyrkes med et minimalt behov for skimmelbekæmpelse. Der har været fokus på skimmelresistens i mange år, og der er nu mange sorter med en rimelig grad af resistens overfor kartoffelskimmel på markedet. P. infestans kan dog forholdsvis hurtigt tilpasse sig resistente sorter. Derfor kan en sort, der før var resistent, pludselig angribes af skimmel. Udvikling af nye resistente kartoffelsorter er helt essentiel, og en effektiv udnyttelse af resistens er i dag den vigtigste faktor for nedsættelse af pesticidforbruget i kartofler. Det er nødvendigt at have et overblik over niveauet, typen og stabiliteten af resistens i eksisterende sorter og forædlingsmateriale. For at kunne forudsige stabiliteten af resistens er det vigtigt at forstå samspillet mellem P. infestans og dens vært (kartoffelplanten), og hvordan populatoner af P. infestans udvikler sig i Europa. Data samles i international database I de enkelte EU-lande er der i mange år blevet indsamlet data om kartoffelskimmel, men tidligere var det vanskeligt at sammenligne resultaterne mellem landene, fordi der ikke blev benyttet de samme metoder til forsøg, dataindsamling og analyse. Danmarks JordbrugsForskning og LKF Vandel deltager i et EU-projekt, hvor der er udviklet et fælles system til indsamling, lagring og visning af resultater. Første skridt har været at udvikle harmoniserede protokoller for udførelse af forsøg, indsamling af data og analyse af data. Data fra 24 europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder samles i en database og data offentliggøres på Figur 4. Forekomst af forskellige parringstyper af P. infestans. (Blå = A1, Orange = A2, Grøn = selvfertil). Parringstype A2 har bredt sig til det meste af Europa. I Danmark, Norge og Sverige er fordelingen mellem A1 og A2 ca. 40:60. I Frankrig og Irland er parringstype A2 sjælden. Her findes også de standardiserede protokoller. Både databasesystemet og web-sitet er udviklet af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum. For P. infestans registreres en lang række genetiske og fænotypiske (observerbare) egenskaber. De genetiske analyser omfatter DNA test som svarer til de analyser, man bruger i husdyrforædlingen, faderskabssager og i efterforskning af forbrydelser. Undersøgelserne af observerbare egenskaber omfatter test for parringstype (A1 eller A2) og skimmelens følsomhed overfor visse sprøjtemidler. For kartoffelsorterne registreres resultater fra forsøg i marken eller i laboratoriet. Hele kartoffelparceller, enkelte planter eller knolde smittes med skimmel, og man registrerer udviklingen af skimmel i de sorter man vil teste. Ved at sammenligne med kontrolsorter, hvor resistensen er velkendt, kan man beskrive typen og niveauet af resistens. Anvendelse af data De samlede data på vil give en fantastisk mulighed for at dykke dybere i forståelsen det biologiske samspil mellem patogenet og den vært, som det lever i samspil med. Forstår vi dette samspil, kan vi bedre udvikle nye resistente sorter, og vi kan udvikle 4

5 Figur 5. Dynamisk dannet graf fra eucablight hjemmesiden. Sygdomsudvikling af udvalgte sorter fra forsøg ved Flakkebjerg, Asparges, Bintje, Folva og Sava er spisekartofler. Kuras er en stivelsessort og Sarpo Mira er en ny lovende Ungarsk sort, som bl.a. bruges i forædlingen. optimale integrerede bekæmpelsesstrategier, så der kun anvendes et minimum af kemikalier i vores miljø. F.eks. vil nøje kendskab til kartoffelsorternes resistens (f.eks. type, niveau og stabilitet) vil blive brugt både i forædlingen af nye resistente sorter, og når behovet for bekæmpelse skal vurderes. Beskrivelserne af de europæiske P. infestans populationer vil blive brugt til at undersøge om der er forskellige bestande af skimmel i Europa, hvordan de er forskellige, om der sker evolution (udvikling) og migration (udvandring) fra et område til et andet. Vi kan undersøge fordelingen af parringstyper i Europa og dermed forudsige risikoen for kønnet formering og de mulige følger heraf. Styrken i at samle data fra mange lande er, at vi nu kan analysere stabiliteten af resistens over tid og geografisk. Hvis en sort viser vigende resistens i et af vores nabolande, kunne det tyde på, at lokale populationer af P. infestans har tilpasset sig til de resistensgener, som findes i sorten. Dermed er vi forvarslet om, at noget tilsvarende kan ske i Danmark også. Du kan finde meget mere information på eucablight.org, og du kan lave flere tusinde figurer dynamisk, som giver forståelse og sammenhænge mellem de indsamlede informationer. Lige nu arbejder vi meget intenst på at udvikle værktøjer til at analysere og vise resultaterne, og en del resultater kan derfor kun ses på den lukkede del af hjemmesiden. I løbet af januar 2006, vil mere og mere materiale blive flyttet over på den åbne del af hjemmesiden. Finansiering Varslingssystemet er udviklet af Danmarks Jordbrugs-forskning i samarbejde med Landscentret med støtte fra Miljøstyrelsen. Dosisrespons- og sprøjteintervalforsøg blev støttet af Kartoffelafgiftsfonden. Eucablight-projektet støttes via EU s 5. rammeprogram. 5

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight

Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight 20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Registreringsnet for kartoffelskimmel på Google maps. Foulum 5.juni, 2010

Registreringsnet for kartoffelskimmel på Google maps. Foulum 5.juni, 2010 Afrapportering Registreringsnet for kartoffelskimmel på Google maps. Foulum 5.juni, 2010 Ansøger og projektansvarlig Ansøger Projektansvarlig Forskningscenter Foulum, Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for

Læs mere

Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015

Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015 Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, F.U.Berlin, Becke Strehlow, Uni

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav 1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Af David B. Collinge. infestans) der uden plantebeskyttelsesmidler

PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Af David B. Collinge. infestans) der uden plantebeskyttelsesmidler HVILKEN ROLLE HAR PLANTEPATOLOGIEN I DAG? Plantesygdomme forårsages af forskellige former for mikroorganismer som f.eks. virus, bakterier, ægsporesvampe (Oomycetes), (ægte) svampe (f.eks. Ascomycetes og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Læggekartofler 2015. Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver.

Læggekartofler 2015. Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. Kartoffelbog 2015 Læggekartofler 2015 Så begynder det at nærme sig hvor vi skal begynde at sætte kartofler i vore køkkenhaver. Gode råd til kartoffelfolket. 1.Brug ikke læggekartofler fra husholdningen,

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L L139975 DENM/11L Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME are Trademarks

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere