KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder"

Transkript

1 KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

2 KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Forsidefoto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold Forord 2 Udfordringer og muligheder kort fortalt 3 De kommende ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer 5 De ældre medicinske patienter og borgere med demenssygdomme 7 Fremtidens boliger til ældre 10 Det frie valg fungerer men ikke godt nok 12 Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling 14 Hjemmepleje, der virker behov for mere og ny viden 16

4 2 Forord Det kommunale ældreområde står over for store udfordringer i de kommende år. Bare om 10 år vil antallet af ældre være vokset med mere end 30 pct., og i samme periode vil mere end 1/3 af de nuværende medarbejdere gå på pension. Samtidig kommer der hele tiden nye opgaver til. Det er derfor nu, at der skal findes løsninger, så vi også om 10 år kan levere den nødvendige ældrepleje til de svageste borgere. Der er brug for prioritering. Og der er brug for at tænke nyt. Fremtidens ældrepolitik skal bygge på, at de nye ældre i stigende grad har ressourcer. De har økonomiske ressourcer. Og de har et bedre helbred end ældre i tidligere generationer. I dag er man ikke nødvendigvis svag, fordi man er blevet ældre. Det skal de løsninger, vi tilbyder i kommunerne, afspejle. KL ønsker derfor en debat om ansvar. Hvad er borgerens eget ansvar, og hvornår skal kommunen træde til? Det handler om prioritering. Vi har ikke råd og hænder til det hele. Derfor skal hjælpen målrettes dem, som har mest behov. KL ønsker også en debat om, hvordan vi tilrettelægger indsatsen i ældreplejen fremover. Hvordan hjælper vi bedst dem, som har brug for hjælp? Det handler om at tage afsæt i, at de ældre har ressourcer også når de har brug for hjælp. København, august 2010 Jan Trøjborg Peter Gorm Hansen

5 3 Udfordringer og muligheder kort fortalt Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Fortsætter vi som nu, skal vi om 10 år bruge 10 mia. kr. mere på ældreområdet. Om 20 år vil de samlede udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. Forventet demografisk udvikling Kilde: Danmarks statistik Det er også velkendt, at andelen af erhvervsaktive samtidig falder. Det bliver derfor en udfordring at skaffe de nødvendige hænder. Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 50 år. I 2009 blev der anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til kr. pr. borger over 65 år. Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal 2009 Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Kommunerne løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i større og større omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Udviklingen har allerede haft konsekvenser for ældreområdet.

6 4 Det har været nødvendigt at prioritere. Den praktiske hjælp er blevet skåret væsentligt ned for at give plads til de komplekse plejeopgaver. Resultatet er, at den gennemsnitlige standard for rengøringshjælp i dag er minutter hver anden eller tredje uge. Der har også været et stort fokus på effektivisering. Vi ved på minutter, hvordan alle medarbejdere anvender deres arbejdstid, der er indført teknologi til at understøtte administration og planlægning, og der har i stort omfang været gennemført LEAN-processer. Fra 2002 til 2008 er andelen af ambulante besøg steget med 26 pct. Kilde: Sundhedsministeriets En analyse af den ældre medicinske patient 2010 Hvis der skal frigøres ressourcer til flere ældre og nye opgaver, kan kommunerne ikke fortsætte som hidtil. Der bliver brug for at stille grundlæggende spørgsmål ved den måde, vi løser opgaverne på i dag. En væsentlig forudsætning for at gøre tingene på andre måder end i dag er, at de ældre fremover vil have flere ressourcer end tidligere generationer. De vil være rigere og have et bedre helbred. Der er brug for at se på, hvem der fremover skal have ansvaret for hvad. Et af de centrale spørgsmål er, om det offentlige også fremover skal tilbyde gratis rengøringshjælp til de rigeste ældre. KL s holdning er her klar: Det bør overvejes, af hensyn til kommunernes samlede økonomi, om gratis hjælp skal gøres afhængig af borgerens formue og indtægtsgrundlag. Samtidig bør ældrepolitikken i højere grad tage udgangspunkt i de ældres ressourcer. Der vil altid være borgere, som har brug for passiv og kompenserende hjælp. Men det er vigtigt at have fokus på de ældres ressourcer, også når de har brug for hjælp. Det skal være en ledestjerne i indsatsen. KL mener: Det er nødvendigt at se på ældreområdet med nye øjne, hvis den demografiske udfordring skal håndteres. Ældrepolitikken skal tage udgangspunkt i, at de ældre fremover vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag. Det bør overvejes, af hensyn til kommunernes samlede økonomi, om gratis hjælp skal gøres afhængig af borgerens formue og indtægtsgrundlag.

7 5 De kommende ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer Behovet for hjælp stiger i takt med alderen. De +80-årige får betydeligt mere hjælp end borgere under 80 år. Det er dog stadig sådan, at tæt på halvdelen af de +80-årige klarer sig helt uden hjælp. Sådan er ydelserne i hjemmeplejen fordelt Kilde: Danmarks Statistik Langt de fleste ældre vil fremover være kendetegnet ved, at de kan bevare den fysiske funktionsevne højt oppe i alderen. Samtidig ved vi, at det, som ældre borgere ønsker mest af alt, er et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Fremtidens ældrepolitik bør derfor i langt højere grad end i dag støtte borgerne i disse ønsker. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at omlægge indsatsen på ældreområdet og flytte fokus fra passiv kompenserende hjælp til øget og målrettet træning og hverdagsrehabilitering. Indsatsen er både rettet mod borgere, som første gang henvender sig for at søge om hjemmehjælp og borgere, der allerede modtager lettere praktisk og personlig hjælp. Et konkret eksempel fra et forløb i Fredericia Kommune viser, at hos en borger med behov for 9 timers hjemmehjælp om ugen, kan en investering på 31 dages intensiv træning resulterer i at borgeren bliver selvhjulpen. Borgeren er selvsagt meget tilfreds med at kunne klare sig uden hjælp. De øgede udgifter er tjent ind på to måneder, og den samlede besparelse er på kr. om året. Kilde: Fredericia Kommune 2010

8 6 Resultaterne af mere træning og rehabilitering viser, at borgerne hurtigt kan genvinde tabte funktioner og at borgerne er meget tilfredse med igen at kunne klare sig selv uden hjælp. Samtidig udvikles der velfærdsteknologi og hjælpemidler, som kan understøtte, at borgerne i højere grad kan klare sig selv. KL mener: Ældreområdet skal udvikles, så træning og hverdagsrehabilitering får en større vægt. Der skal satses på ny teknologi, som kan gøre ældre selvhjulpne og mindske behovet for hjælp.

9 7 De ældre medicinske patienter og borgere med demenssygdomme Langt hovedparten af ældreområdets ressourcer anvendes til ældre borgere, som har omfattende funktionstab. Der er særligt tale om to grupper af borgere. Den ene er gruppen af ældre medicinske patienter, og den anden er gruppen af borgere med demenssygdomme. Kommunerne har et stort ansvar over for begge grupper og arbejder i disse år målrettet med at forbedre og udvikle indsatsen. Begge områder er imidlertid kendetegnet ved, at kommunerne ikke er alene om ansvaret. Det er derfor helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at udvikle indsatsen. Igennem flere år er der sket en markant opgaveflytning fra regioner til kommuner, som betyder, at kommunerne har fået en større rolle at spille i forhold til den ældre medicinske patient. Regeringen har med sit seneste udspil om den ældre medicinske patient meldt klart ud, at der skal endnu mere turbo på udviklingen med færre indlæggelsesdage og flere ambulante behandlinger. Den omfattende omlægning fra stationær til ambulant behandling er hensigtsmæssig. Borgerne spares for langvarige sygehusindlæggelser, som ofte medfører svækkelse og funktionstab. Behandling sker på laveste omkostningsniveau, og de dyre sygehusindlæggelser spares. Men med udsigt til endnu flere opgaver i kommunerne i de kommende år, er der behov for en fælles plan for, hvordan opgaverne skal varetages, fordeles og finansieres. I 2008 var 26 pct. af borgerne på 65 år og derover i kontakt med en medicinsk sygehusafdeling. Antallet af ældre borgere, der er blevet behandlet på medicinske afdelinger er steget fra i 2001 til i 2008 Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 9,7 dage i 2001 til 7,4 dage i De mange nye og mere komplekse opgaver udfordrer kommunerne på flere områder. Der er bl.a. behov for en optimering af den akutte indsats i kommunerne, herunder flere midlertidige døgnpladser for at sikre en effektiv opgavevaretagelse hos de borgere, som har brug for intensiv pleje. Der er også et meget stort behov for at kompetenceudvikle medarbejderne, så de klædes på til at varetage de nye opgaver. Det er forudsætningen for en høj faglig kvalitet i opgavevaretagelsen. På demensområdet er kommunerne også udfordret på flere fronter. Dels er antallet af borgere med demenssygdomme i betydelig vækst, og dels stiger andelen af borgere med særlige behov i relation til deres demenssygdom.

10 8 Prognose for antallet af demente i Danmark Kilde: Nationalt videnscenter for demens, 2009 Demenssygdom rammer ikke kun borgeren. Sygdommen griber så voldsomt ind i den enkeltes livssituation, at både familie og andre nære pårørende bliver dybt involveret og påvirket af sygdomsforløbet. Ny forskning og viden har vist, at der er flere muligheder for både at lindre symptomer og udskyde alvorlige symptomer. Der er endvidere viden om, at mange ældre borgere har symptomer på demens, der ved nærmere undersøgelse viser sig at have årsag i en anden sygdom, som ofte kan behandles. Der er derfor al mulig grund til at prioritere den tidlige indsats med fokus på information, opsporing og diagnosticering. Kommunerne har opnået betydelig erfaring i at yde pleje og omsorg over for borgere med Alzheimers demens, som er den hyppigste demensform. Til gengæld står kommunerne i dag over for store plejefaglige udfordringer, når det gælder andre demensformer, hvor symptomerne ofte har karakter af voldsom og aggressiv adfærd. De særlige adfærdsproblemer resulterer for ofte i, at kommunerne er nødt til at iværksætte meget dyre enkeltmandsløsninger for at varetage opgaverne. Kommunerne har brug for ny viden om, hvordan tilbuddene til disse særlige borgere organiseres bedst muligt. Og der er brug for, at medarbejderne opnår flere kompetencer inden for den psykiatriske pleje og behandling. 25 pct. af alle modtagere af hjemmehjælp har demenssygdomme pct. af alle beboere på landets plejecentre har demenssygdomme. Mere end 90 pct. af kommunerne har særlige dag- og døgntilbud til borgere med demens. Ca. 80 pct. af alle kommuner har en særlig politik for demensindsatsen. Alle kommuner har specialister indenfor demensområdet. Kilde: KL s kvalitetsprojekt på demensområdet 2008 Den overordnede målsætning i både serviceloven og sundhedsloven er, at den enkelte borger og patient selv skal træffe afgørelse om behandling og pleje. Når det handler om borgere med demens, er denne målsætning en stor udfordring i praksis.

11 9 Som eksempel kan nævnes, at borgere ikke umiddelbart kan flytte i plejebolig, hvis de ikke selv kan give et informeret samtykke. Der skal bl.a. udpeges værge. Statsforvaltningens sagsbehandlingstid kan tage måneder. at man ikke må give borgerne nødvendig behandling, herunder medicin, hvis de modsætter sig behandlingen, fx livsnødvendige injektioner med insulin. at plejepersonalet maksimalt i 6 måneder må fastholde borgeren, mens der udøves nødvendig personlig pleje. Det kan fx være en dement borger med en stomi, som ikke vil medvirke til skiftning af stomipose. Reglen om de 6 måneder er indført til trods for, at der er tale om en fremadskridende sygdom, hvor problemet ikke kan forventes at forsvinde efter 6 måneder. Alene sundhedsvæsenets udgifter til demensområdet udgør mere end 7 mia. kr. Hertil kommer de kommunale udgifter. Pårørende til demente yder ofte en meget stor indsats, og i mange tilfælde plejes den demente borger af en rask ægtefælle. Det er en stor belastning at være pårørende til borgere med demens, og de pårørende har derfor behov for at blive værdsat, aflastet og støttet i opgaven. De har bl.a. brug for have adgang til relevant faglig viden om pleje og omsorg, men også i stor grad almindelig mellemmenneskelig kontakt og gerne med nogen, som har personlige erfaringer. KL mener: Kommunerne skal styrke indsatsen over for den ældre medicinske patient. Det skal bl.a. ske gennem flere sundhedsfaglige kompetencer og bedre akuttilbud. Der skal følge finansiering med, når der kommer nye opgaver til kommunerne. Opgaveglidningen skal ske planlagt. Demensindsatsen skal fortsat udvikles. Der er især brug for at sætte fokus på demenssygdomme, hvor borgerne er aggressive og udadreagerende. De juridiske rammer for indsatsen på demensområdet skal ses efter i sømmene og der skal tilvejebringes finansiering.

12 10 Fremtidens boliger til ældre Mange kommuner oplever i disse år en faldende efterspørgsel på ældre- og plejeboliger, og flere kommuner melder om ledige boliger. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold. Dels er den almene boligstandard forbedret, og derfor ønsker flere ældre at blive boende i deres egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Dels er der flere ældre, som mener, at ældre- og plejeboligerne er for små. Borgerne efterspørger boliger med mindst tre rum. Går ligheden for langt? Hvorfor er det ok, at der er ulighed på boligmarkedet for alle andre end de ældre? Borgernes ønske om i højere grad at få større boliger og ofte også bevare et ejerforhold gør det nærliggende at overveje, om byggeriet af ældre- og plejeboliger fortsat skal være et rent offentligt anliggende. Flere private virksomheder har vist interesse for at bygge og administrere forskellige former for alternative plejeboliger, hvor beboerne betaler ekstra for at bo i bedre boliger og få mere hjælp. Men de private virksomheder oplever, at reglerne på området er ufleksible og bureaukratiske. Bygges nye boliger som friplejeboliger, skal boligerne være opført som almennyttige boliger med de begrænsninger, det giver. Bygges de som private boliger fx ejerboliger må de ikke kaldes plejeboliger og er derfor underlagt fritvalgsreglerne for hjemmeplejen. Hvis der blev skabt bedre muligheder for at få private entreprenører på banen, kunne det skabe rum for nytænkning, fx i forhold til at få forskellige former for ejer-, andels- og lejeboliger til at indgå i forsyningen af boliger til ældre. Også inden for det offentlige boligbyggeri kan der skabes nytænkning. Én vej at gå kunne være at indføre en ny type ældreboliger, hvor elementer fra bofællesskaber kombineres med de bedste elementer fra de tidligere alderdomshjem. Altså en form for bofællesskaber, hvor man kan bo, når man har brug for nogen hjælp, men ikke er helt afhængig af andres hjælp, og hvor beboeres ressourcer inddrages som en aktiv del af hverdagslivet. En særlig målgruppe kan være ældre borgere, hvis primære problem er ensomhed. Fælles for alt nybyggeri på ældreområdet er, at ny og velafprøvet velfærdsteknologi skal indgå i større omfang. Intelligente boliger, hvor fx automatiske dør- og vinduesåbnere indgår, vil være et væsentligt bidrag til, at de kommende ældre kan klare sig selv længst muligt. Med den nuværende lovgivning kan borgere bliver boende i eget hjem, uanset hvor meget hjælp de har brug for i hverdagen. For kommunen er det væsentligt dyrere at levere omfattende hjælp i hjemmet end i en plejebolig. Som tommelfingerregel vil det være billigere for kommunen at hjælpe en borger i en plejebolig, hvis borgeren har brug for mere end 22 timers hjælp om ugen.

13 11 Der er flere grunde til, at den omfattende hjælp er dyrere i eget hjem end i en plejebolig. Alene det at køre til det enkelte hjem flere gange i døgnet er forbundet med udgifter. Hertil kommer, at der ikke i tilstrækkelig grad kan opnås stordriftsfordele i de dyre timer som er sen aften, nat, i weekender og på helligdage. Derfor får hjemmeplejen et uforholdsmæssigt stort antal beredskabstimer i forhold til plejecentrene borgere modtager i dag mellem timers hjælp om ugen i eget hjem borgere modtager mere end 20 timers hjælp om ugen i eget hjem. Hvis en borger har brug for mere end 20 timers hjælp om ugen er det et udtryk for, at borgeren har betydelige funktionstab og i stort omfang er afhængig af hjælp fra andre. I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt og fagligt en god løsning at levere mange timers hjælp i borgerens hjem. I andre situationer vil en plejebolig være det rette tilbud til borgeren. I en plejebolig vil der fx være sundhedsfaglige medarbejdere til stede hele døgnet. Hvis indsatserne ydes i borgerens hjem, vil der være adskillige perioder, hvor borgeren vil være overladt til sig selv og afhængig af at kunne tilkalde hjælp ved akutte behov. Udover behov for mange timers pleje, medfører de omfattende plejebehov også store offentlige udgifter til ombygning af boliger og ikke mindst reetablering af boligen, når borgeren fraflytter boligen. Hertil kommer udgifter til diverse hjælpemidler som fx plejelifte. Der er derfor brug for en debat om, om man altid har ret til at få hjælp i eget hjem. KL mener: At den private sektor skal have en større rolle, når der skal bygges nye ældre- og plejeboliger. At staten skal ændre lovgivningen, så det bliver mere attraktivt for private virksomheder at bygge plejeboliger. Det skal fx være muligt for private at kunne sælge tilkøbsydelser udover den offentligt bevilgede hjælp. Lovgivningen skal ændres, så kommunerne kan træffe afgørelse om, at meget omfattende hjælp kun kan leveres i en plejebolig.

14 12 Det frie valg fungerer men ikke godt nok Siden 2003 har der været en række særlige regler på ældreområdet, som har haft til formål at skabe frit leverandørvalg for borgerne og øge konkurrencen mellem private og offentlige leverandører. Efter 7 år med fritvalgsreglerne kan der gøres status, og det kan konkluderes, at målet om at indføre frit leverandørvalg er lykkedes. Andelen af borgere, der har valgt private leverandører, har været stødt stigende gennem alle årene. Andelen af modtagere, der har valgt en privat leverandør Kilde: Danmarks Statistik Det er til gengæld ikke gået godt med at skabe øget konkurrence på prisen. Kommunerne har i stort tal valgt at anvende godkendelsesmodellen, som medfører, at kommunerne skal fastsætte deres egen pris på baggrund af de faktiske udgifter, og at de private leverandører får den samme pris, som kommunen leverer til. Det skyldes, at kommunerne, hvis de gennemfører et udbud, risikerer, at kommunen selv ikke længere kan levere hjælpen. Det skaber en stor sårbarhed, hvis de private leverandører falder fra. 86 pct. af modtagerne af praktisk hjælp er tilfredse eller meget tilfredse, og andelen er lige stor hos de private og offentlige leverandører. Kilde: Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse 2009 Fritvalgsreglerne har medført en omfattende regulering af kommunerne, som i detaljer fastslår, hvordan kommunerne skal inddrage private leverandører og fx fastsætte priser. Kommunerne har kun begrænset mulighed for selv at fastlægge en strategi for, hvordan de vil arbejde sammen med private leverandører.

15 13 De nuværende fritvalgsregler er også udformet, så kommunerne ikke kan sælge ekstra ydelser til borgerne på lige fod med private leverandører. Det skaber en ulige konkurrence. Hvis en privat leverandør går konkurs, skal kommunen fra dag til dag kunne levere ydelser til de borgere, der modtog hjælp fra den private leverandør. Det er én af flere væsentlige årsager til at kommunerne selv ønsker at bevare en vis andel De private leverandører lever af at have så mange opgaver som muligt i forhold til den enkelte borger. For de private leverandører er der derfor intet incitament til, at indsatsen tilrettelægges og udføres på en måde, der styrker borgerens egenomsorg og dermed begrænser behovet for hjælp. Der er derfor brug for at se på, om aflønningen af de private leverandører i højere grad kan understøtte en aktiverende indsats. Det kunne fx ske ved, at afregningen af de private leverandører blev gjort afhængig af, om hjælpen styrker egenomsorg og hjælp til selvhjælp. KL mener: Reglerne om frit-valg skal afbureaukratiseres. Der bør alene være et lovgivningsmæssigt krav om, at kommunerne skal sikre borgerne valg mellem forskellige leverandører. Hvordan det tilrettelægges, skal afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse. De private leverandører skal i højere grad aflønnes efter, om indsatsen styrker egenomsorg og hjælp til selvhjælp.

16 14 Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling Kommunerne skal fortsat arbejde målrettet med at udvikle de gode arbejdspladser. Arbejdsglæde, god ledelse og faglig udvikling er afgørende faktorer, når det gælder fastholdelse og høj effektivitet i indsatsen. Anerkendelse og positiv omtale er afgørende, både når gamle medarbejdere skal fastholdes og nye skal rekrutteres. Ældreområdet er i dag kendetegnet ved at have mange dygtige og engagerede medarbejdere, men desværre også ved at have det højeste sygefravær i den kommunale verden. Der er en betydelig variation i sygefraværet fra kommune til kommune og fra distrikt til distrikt i den enkelte kommune. Der er derfor stort behov for fortsat at arbejde med at nedbringe sygefraværet. Kompetenceudvikling vil blive et væsentligt omdrejningspunkt på ældreområdet i de kommende mange år. Allerede i dag anvendes der mange ressourcer på at efteruddanne medarbejdere på både generalist- og specialistniveau til at kunne løse de mange nye opgaver. Fordelingen af sundhedsfaglige medarbejdere på ældreområdet Kilde: Den fælleskommunale løndatabase Det er også centralt med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Kommunerne skal fortsat fokusere på, at alle faggruppers kompetencer anvendes bedst muligt. Det betyder fx, at social- og sundhedshjælpere efter den fornødne oplæring i større grad skal være med til at løse de komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hvis det skal kunne ske, er der behov for at se på, om de nuværende grunduddannelser har det rigtige indhold. I de kommende år vil det også være nødvendigt at vurdere, om det er den rigtige personalesammensætning kommunerne har. Med de mange nye sundhedsopgaver vil der blive behov for flere sundhedsfaglige kompetencer.

17 15 Ledelse er helt centralt på ældreområdet og ledelsesopgaven er kompleks. Lederne på ældreområdet skal både være dygtige planlæggere og styre en stor økonomi og samtidig sikre faglig udvikling og motivation hos medarbejderne. I de senere år er planlægningsopgaverne og kravet til økonomistyring øget, ikke mindst som følge af fritvalgsreglerne. Samtidig er de medarbejdergrupper, som den enkelte leder har ansvaret for, mange steder blevet større for at frigøre ressourcer. Der er derfor god grund til i de kommende år at sætte fokus på fortsat at udvikle god ledelse på ældreområdet og i højere grad fokusere på at udvikle det personlige lederskab og den faglige ledelse. Det er en særlig opgave at udøve god ledelse over for medarbejdere, som arbejder meget alene og i forskellige borgeres hjem. Det kræver både en række personlige kompetencer og særlige værktøjer at levere målrettet individuel ledelse til ældreområdets mange medarbejdere. KL mener: Kommunerne skal fortsat arbejde målrettet med at udvikle de gode arbejdspladser, skabe gode rammer for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og nedbringe sygefraværet. Staten og kommunerne skal i fællesskab gennemføre et 360 graders eftersyn af de grundlæggende uddannelser på social- og sundhedsområdet. Der skal ansættes flere social- og sundhedsassistenter og flere sygeplejersker og terapeuter på det kommunale ældreområde. Der skal fokuseres mere på det personlige og faglige lederskab på ældreområdet.

18 16 Hjemmepleje, der virker behov for mere og ny viden Ældreområdet er som det øvrige socialområde desværre kendetegnet ved, at der findes forsvindende lidt evidens. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke indsatser, der er de rigtige til hvilke borgere. Med de udfordringer ældreområdet står over for, er det afgørende, at kommunerne får et bedre vidensgrundlag for indsatserne. Viden, som bygger på praksisnær forskning. Det forudsætter dokumentation af de kommunale indsatser og at kommunerne indgår i forskningsprojekter. Der er behov for at indhente meget mere viden om metoder til træning, pleje og behandling. Alle kommuner efterspørger viden om, hvilke indsatser, der virker, og hvordan de enkelte indsatser skal prioriteres. Som eksempler på områder, hvor der er behov for mere viden, kan nævnes: Kan det dokumenteres, at bo- og levemiljøer er det mest velegnede tilbud til borgere med demens? Hvorfor virker en træningsindsats bedre og i længere tid hos nogle borgere frem for andre? Hvilken plejemetode skal anvendes til demente borgere med udadreagerende adfærd? Hvilken betydning har små produktionskøkkener for borgernes ernæringstilstand? KL mener: Kommunerne skal målrette og systematisere den faglige dokumentation, så den kan anvendes til forskning. Staten skal prioritere forskningsmidler til ældreområdet.

19

20 KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET 1 of 11 Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Budget 2016 2019 FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere