KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder"

Transkript

1 KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

2 KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Forsidefoto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold Forord 2 Udfordringer og muligheder kort fortalt 3 De kommende ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer 5 De ældre medicinske patienter og borgere med demenssygdomme 7 Fremtidens boliger til ældre 10 Det frie valg fungerer men ikke godt nok 12 Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling 14 Hjemmepleje, der virker behov for mere og ny viden 16

4 2 Forord Det kommunale ældreområde står over for store udfordringer i de kommende år. Bare om 10 år vil antallet af ældre være vokset med mere end 30 pct., og i samme periode vil mere end 1/3 af de nuværende medarbejdere gå på pension. Samtidig kommer der hele tiden nye opgaver til. Det er derfor nu, at der skal findes løsninger, så vi også om 10 år kan levere den nødvendige ældrepleje til de svageste borgere. Der er brug for prioritering. Og der er brug for at tænke nyt. Fremtidens ældrepolitik skal bygge på, at de nye ældre i stigende grad har ressourcer. De har økonomiske ressourcer. Og de har et bedre helbred end ældre i tidligere generationer. I dag er man ikke nødvendigvis svag, fordi man er blevet ældre. Det skal de løsninger, vi tilbyder i kommunerne, afspejle. KL ønsker derfor en debat om ansvar. Hvad er borgerens eget ansvar, og hvornår skal kommunen træde til? Det handler om prioritering. Vi har ikke råd og hænder til det hele. Derfor skal hjælpen målrettes dem, som har mest behov. KL ønsker også en debat om, hvordan vi tilrettelægger indsatsen i ældreplejen fremover. Hvordan hjælper vi bedst dem, som har brug for hjælp? Det handler om at tage afsæt i, at de ældre har ressourcer også når de har brug for hjælp. København, august 2010 Jan Trøjborg Peter Gorm Hansen

5 3 Udfordringer og muligheder kort fortalt Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Fortsætter vi som nu, skal vi om 10 år bruge 10 mia. kr. mere på ældreområdet. Om 20 år vil de samlede udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. Forventet demografisk udvikling Kilde: Danmarks statistik Det er også velkendt, at andelen af erhvervsaktive samtidig falder. Det bliver derfor en udfordring at skaffe de nødvendige hænder. Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 50 år. I 2009 blev der anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til kr. pr. borger over 65 år. Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal 2009 Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Kommunerne løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i større og større omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Udviklingen har allerede haft konsekvenser for ældreområdet.

6 4 Det har været nødvendigt at prioritere. Den praktiske hjælp er blevet skåret væsentligt ned for at give plads til de komplekse plejeopgaver. Resultatet er, at den gennemsnitlige standard for rengøringshjælp i dag er minutter hver anden eller tredje uge. Der har også været et stort fokus på effektivisering. Vi ved på minutter, hvordan alle medarbejdere anvender deres arbejdstid, der er indført teknologi til at understøtte administration og planlægning, og der har i stort omfang været gennemført LEAN-processer. Fra 2002 til 2008 er andelen af ambulante besøg steget med 26 pct. Kilde: Sundhedsministeriets En analyse af den ældre medicinske patient 2010 Hvis der skal frigøres ressourcer til flere ældre og nye opgaver, kan kommunerne ikke fortsætte som hidtil. Der bliver brug for at stille grundlæggende spørgsmål ved den måde, vi løser opgaverne på i dag. En væsentlig forudsætning for at gøre tingene på andre måder end i dag er, at de ældre fremover vil have flere ressourcer end tidligere generationer. De vil være rigere og have et bedre helbred. Der er brug for at se på, hvem der fremover skal have ansvaret for hvad. Et af de centrale spørgsmål er, om det offentlige også fremover skal tilbyde gratis rengøringshjælp til de rigeste ældre. KL s holdning er her klar: Det bør overvejes, af hensyn til kommunernes samlede økonomi, om gratis hjælp skal gøres afhængig af borgerens formue og indtægtsgrundlag. Samtidig bør ældrepolitikken i højere grad tage udgangspunkt i de ældres ressourcer. Der vil altid være borgere, som har brug for passiv og kompenserende hjælp. Men det er vigtigt at have fokus på de ældres ressourcer, også når de har brug for hjælp. Det skal være en ledestjerne i indsatsen. KL mener: Det er nødvendigt at se på ældreområdet med nye øjne, hvis den demografiske udfordring skal håndteres. Ældrepolitikken skal tage udgangspunkt i, at de ældre fremover vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag. Det bør overvejes, af hensyn til kommunernes samlede økonomi, om gratis hjælp skal gøres afhængig af borgerens formue og indtægtsgrundlag.

7 5 De kommende ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer Behovet for hjælp stiger i takt med alderen. De +80-årige får betydeligt mere hjælp end borgere under 80 år. Det er dog stadig sådan, at tæt på halvdelen af de +80-årige klarer sig helt uden hjælp. Sådan er ydelserne i hjemmeplejen fordelt Kilde: Danmarks Statistik Langt de fleste ældre vil fremover være kendetegnet ved, at de kan bevare den fysiske funktionsevne højt oppe i alderen. Samtidig ved vi, at det, som ældre borgere ønsker mest af alt, er et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Fremtidens ældrepolitik bør derfor i langt højere grad end i dag støtte borgerne i disse ønsker. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at omlægge indsatsen på ældreområdet og flytte fokus fra passiv kompenserende hjælp til øget og målrettet træning og hverdagsrehabilitering. Indsatsen er både rettet mod borgere, som første gang henvender sig for at søge om hjemmehjælp og borgere, der allerede modtager lettere praktisk og personlig hjælp. Et konkret eksempel fra et forløb i Fredericia Kommune viser, at hos en borger med behov for 9 timers hjemmehjælp om ugen, kan en investering på 31 dages intensiv træning resulterer i at borgeren bliver selvhjulpen. Borgeren er selvsagt meget tilfreds med at kunne klare sig uden hjælp. De øgede udgifter er tjent ind på to måneder, og den samlede besparelse er på kr. om året. Kilde: Fredericia Kommune 2010

8 6 Resultaterne af mere træning og rehabilitering viser, at borgerne hurtigt kan genvinde tabte funktioner og at borgerne er meget tilfredse med igen at kunne klare sig selv uden hjælp. Samtidig udvikles der velfærdsteknologi og hjælpemidler, som kan understøtte, at borgerne i højere grad kan klare sig selv. KL mener: Ældreområdet skal udvikles, så træning og hverdagsrehabilitering får en større vægt. Der skal satses på ny teknologi, som kan gøre ældre selvhjulpne og mindske behovet for hjælp.

9 7 De ældre medicinske patienter og borgere med demenssygdomme Langt hovedparten af ældreområdets ressourcer anvendes til ældre borgere, som har omfattende funktionstab. Der er særligt tale om to grupper af borgere. Den ene er gruppen af ældre medicinske patienter, og den anden er gruppen af borgere med demenssygdomme. Kommunerne har et stort ansvar over for begge grupper og arbejder i disse år målrettet med at forbedre og udvikle indsatsen. Begge områder er imidlertid kendetegnet ved, at kommunerne ikke er alene om ansvaret. Det er derfor helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at udvikle indsatsen. Igennem flere år er der sket en markant opgaveflytning fra regioner til kommuner, som betyder, at kommunerne har fået en større rolle at spille i forhold til den ældre medicinske patient. Regeringen har med sit seneste udspil om den ældre medicinske patient meldt klart ud, at der skal endnu mere turbo på udviklingen med færre indlæggelsesdage og flere ambulante behandlinger. Den omfattende omlægning fra stationær til ambulant behandling er hensigtsmæssig. Borgerne spares for langvarige sygehusindlæggelser, som ofte medfører svækkelse og funktionstab. Behandling sker på laveste omkostningsniveau, og de dyre sygehusindlæggelser spares. Men med udsigt til endnu flere opgaver i kommunerne i de kommende år, er der behov for en fælles plan for, hvordan opgaverne skal varetages, fordeles og finansieres. I 2008 var 26 pct. af borgerne på 65 år og derover i kontakt med en medicinsk sygehusafdeling. Antallet af ældre borgere, der er blevet behandlet på medicinske afdelinger er steget fra i 2001 til i 2008 Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 9,7 dage i 2001 til 7,4 dage i De mange nye og mere komplekse opgaver udfordrer kommunerne på flere områder. Der er bl.a. behov for en optimering af den akutte indsats i kommunerne, herunder flere midlertidige døgnpladser for at sikre en effektiv opgavevaretagelse hos de borgere, som har brug for intensiv pleje. Der er også et meget stort behov for at kompetenceudvikle medarbejderne, så de klædes på til at varetage de nye opgaver. Det er forudsætningen for en høj faglig kvalitet i opgavevaretagelsen. På demensområdet er kommunerne også udfordret på flere fronter. Dels er antallet af borgere med demenssygdomme i betydelig vækst, og dels stiger andelen af borgere med særlige behov i relation til deres demenssygdom.

10 8 Prognose for antallet af demente i Danmark Kilde: Nationalt videnscenter for demens, 2009 Demenssygdom rammer ikke kun borgeren. Sygdommen griber så voldsomt ind i den enkeltes livssituation, at både familie og andre nære pårørende bliver dybt involveret og påvirket af sygdomsforløbet. Ny forskning og viden har vist, at der er flere muligheder for både at lindre symptomer og udskyde alvorlige symptomer. Der er endvidere viden om, at mange ældre borgere har symptomer på demens, der ved nærmere undersøgelse viser sig at have årsag i en anden sygdom, som ofte kan behandles. Der er derfor al mulig grund til at prioritere den tidlige indsats med fokus på information, opsporing og diagnosticering. Kommunerne har opnået betydelig erfaring i at yde pleje og omsorg over for borgere med Alzheimers demens, som er den hyppigste demensform. Til gengæld står kommunerne i dag over for store plejefaglige udfordringer, når det gælder andre demensformer, hvor symptomerne ofte har karakter af voldsom og aggressiv adfærd. De særlige adfærdsproblemer resulterer for ofte i, at kommunerne er nødt til at iværksætte meget dyre enkeltmandsløsninger for at varetage opgaverne. Kommunerne har brug for ny viden om, hvordan tilbuddene til disse særlige borgere organiseres bedst muligt. Og der er brug for, at medarbejderne opnår flere kompetencer inden for den psykiatriske pleje og behandling. 25 pct. af alle modtagere af hjemmehjælp har demenssygdomme pct. af alle beboere på landets plejecentre har demenssygdomme. Mere end 90 pct. af kommunerne har særlige dag- og døgntilbud til borgere med demens. Ca. 80 pct. af alle kommuner har en særlig politik for demensindsatsen. Alle kommuner har specialister indenfor demensområdet. Kilde: KL s kvalitetsprojekt på demensområdet 2008 Den overordnede målsætning i både serviceloven og sundhedsloven er, at den enkelte borger og patient selv skal træffe afgørelse om behandling og pleje. Når det handler om borgere med demens, er denne målsætning en stor udfordring i praksis.

11 9 Som eksempel kan nævnes, at borgere ikke umiddelbart kan flytte i plejebolig, hvis de ikke selv kan give et informeret samtykke. Der skal bl.a. udpeges værge. Statsforvaltningens sagsbehandlingstid kan tage måneder. at man ikke må give borgerne nødvendig behandling, herunder medicin, hvis de modsætter sig behandlingen, fx livsnødvendige injektioner med insulin. at plejepersonalet maksimalt i 6 måneder må fastholde borgeren, mens der udøves nødvendig personlig pleje. Det kan fx være en dement borger med en stomi, som ikke vil medvirke til skiftning af stomipose. Reglen om de 6 måneder er indført til trods for, at der er tale om en fremadskridende sygdom, hvor problemet ikke kan forventes at forsvinde efter 6 måneder. Alene sundhedsvæsenets udgifter til demensområdet udgør mere end 7 mia. kr. Hertil kommer de kommunale udgifter. Pårørende til demente yder ofte en meget stor indsats, og i mange tilfælde plejes den demente borger af en rask ægtefælle. Det er en stor belastning at være pårørende til borgere med demens, og de pårørende har derfor behov for at blive værdsat, aflastet og støttet i opgaven. De har bl.a. brug for have adgang til relevant faglig viden om pleje og omsorg, men også i stor grad almindelig mellemmenneskelig kontakt og gerne med nogen, som har personlige erfaringer. KL mener: Kommunerne skal styrke indsatsen over for den ældre medicinske patient. Det skal bl.a. ske gennem flere sundhedsfaglige kompetencer og bedre akuttilbud. Der skal følge finansiering med, når der kommer nye opgaver til kommunerne. Opgaveglidningen skal ske planlagt. Demensindsatsen skal fortsat udvikles. Der er især brug for at sætte fokus på demenssygdomme, hvor borgerne er aggressive og udadreagerende. De juridiske rammer for indsatsen på demensområdet skal ses efter i sømmene og der skal tilvejebringes finansiering.

12 10 Fremtidens boliger til ældre Mange kommuner oplever i disse år en faldende efterspørgsel på ældre- og plejeboliger, og flere kommuner melder om ledige boliger. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold. Dels er den almene boligstandard forbedret, og derfor ønsker flere ældre at blive boende i deres egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Dels er der flere ældre, som mener, at ældre- og plejeboligerne er for små. Borgerne efterspørger boliger med mindst tre rum. Går ligheden for langt? Hvorfor er det ok, at der er ulighed på boligmarkedet for alle andre end de ældre? Borgernes ønske om i højere grad at få større boliger og ofte også bevare et ejerforhold gør det nærliggende at overveje, om byggeriet af ældre- og plejeboliger fortsat skal være et rent offentligt anliggende. Flere private virksomheder har vist interesse for at bygge og administrere forskellige former for alternative plejeboliger, hvor beboerne betaler ekstra for at bo i bedre boliger og få mere hjælp. Men de private virksomheder oplever, at reglerne på området er ufleksible og bureaukratiske. Bygges nye boliger som friplejeboliger, skal boligerne være opført som almennyttige boliger med de begrænsninger, det giver. Bygges de som private boliger fx ejerboliger må de ikke kaldes plejeboliger og er derfor underlagt fritvalgsreglerne for hjemmeplejen. Hvis der blev skabt bedre muligheder for at få private entreprenører på banen, kunne det skabe rum for nytænkning, fx i forhold til at få forskellige former for ejer-, andels- og lejeboliger til at indgå i forsyningen af boliger til ældre. Også inden for det offentlige boligbyggeri kan der skabes nytænkning. Én vej at gå kunne være at indføre en ny type ældreboliger, hvor elementer fra bofællesskaber kombineres med de bedste elementer fra de tidligere alderdomshjem. Altså en form for bofællesskaber, hvor man kan bo, når man har brug for nogen hjælp, men ikke er helt afhængig af andres hjælp, og hvor beboeres ressourcer inddrages som en aktiv del af hverdagslivet. En særlig målgruppe kan være ældre borgere, hvis primære problem er ensomhed. Fælles for alt nybyggeri på ældreområdet er, at ny og velafprøvet velfærdsteknologi skal indgå i større omfang. Intelligente boliger, hvor fx automatiske dør- og vinduesåbnere indgår, vil være et væsentligt bidrag til, at de kommende ældre kan klare sig selv længst muligt. Med den nuværende lovgivning kan borgere bliver boende i eget hjem, uanset hvor meget hjælp de har brug for i hverdagen. For kommunen er det væsentligt dyrere at levere omfattende hjælp i hjemmet end i en plejebolig. Som tommelfingerregel vil det være billigere for kommunen at hjælpe en borger i en plejebolig, hvis borgeren har brug for mere end 22 timers hjælp om ugen.

13 11 Der er flere grunde til, at den omfattende hjælp er dyrere i eget hjem end i en plejebolig. Alene det at køre til det enkelte hjem flere gange i døgnet er forbundet med udgifter. Hertil kommer, at der ikke i tilstrækkelig grad kan opnås stordriftsfordele i de dyre timer som er sen aften, nat, i weekender og på helligdage. Derfor får hjemmeplejen et uforholdsmæssigt stort antal beredskabstimer i forhold til plejecentrene borgere modtager i dag mellem timers hjælp om ugen i eget hjem borgere modtager mere end 20 timers hjælp om ugen i eget hjem. Hvis en borger har brug for mere end 20 timers hjælp om ugen er det et udtryk for, at borgeren har betydelige funktionstab og i stort omfang er afhængig af hjælp fra andre. I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt og fagligt en god løsning at levere mange timers hjælp i borgerens hjem. I andre situationer vil en plejebolig være det rette tilbud til borgeren. I en plejebolig vil der fx være sundhedsfaglige medarbejdere til stede hele døgnet. Hvis indsatserne ydes i borgerens hjem, vil der være adskillige perioder, hvor borgeren vil være overladt til sig selv og afhængig af at kunne tilkalde hjælp ved akutte behov. Udover behov for mange timers pleje, medfører de omfattende plejebehov også store offentlige udgifter til ombygning af boliger og ikke mindst reetablering af boligen, når borgeren fraflytter boligen. Hertil kommer udgifter til diverse hjælpemidler som fx plejelifte. Der er derfor brug for en debat om, om man altid har ret til at få hjælp i eget hjem. KL mener: At den private sektor skal have en større rolle, når der skal bygges nye ældre- og plejeboliger. At staten skal ændre lovgivningen, så det bliver mere attraktivt for private virksomheder at bygge plejeboliger. Det skal fx være muligt for private at kunne sælge tilkøbsydelser udover den offentligt bevilgede hjælp. Lovgivningen skal ændres, så kommunerne kan træffe afgørelse om, at meget omfattende hjælp kun kan leveres i en plejebolig.

14 12 Det frie valg fungerer men ikke godt nok Siden 2003 har der været en række særlige regler på ældreområdet, som har haft til formål at skabe frit leverandørvalg for borgerne og øge konkurrencen mellem private og offentlige leverandører. Efter 7 år med fritvalgsreglerne kan der gøres status, og det kan konkluderes, at målet om at indføre frit leverandørvalg er lykkedes. Andelen af borgere, der har valgt private leverandører, har været stødt stigende gennem alle årene. Andelen af modtagere, der har valgt en privat leverandør Kilde: Danmarks Statistik Det er til gengæld ikke gået godt med at skabe øget konkurrence på prisen. Kommunerne har i stort tal valgt at anvende godkendelsesmodellen, som medfører, at kommunerne skal fastsætte deres egen pris på baggrund af de faktiske udgifter, og at de private leverandører får den samme pris, som kommunen leverer til. Det skyldes, at kommunerne, hvis de gennemfører et udbud, risikerer, at kommunen selv ikke længere kan levere hjælpen. Det skaber en stor sårbarhed, hvis de private leverandører falder fra. 86 pct. af modtagerne af praktisk hjælp er tilfredse eller meget tilfredse, og andelen er lige stor hos de private og offentlige leverandører. Kilde: Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse 2009 Fritvalgsreglerne har medført en omfattende regulering af kommunerne, som i detaljer fastslår, hvordan kommunerne skal inddrage private leverandører og fx fastsætte priser. Kommunerne har kun begrænset mulighed for selv at fastlægge en strategi for, hvordan de vil arbejde sammen med private leverandører.

15 13 De nuværende fritvalgsregler er også udformet, så kommunerne ikke kan sælge ekstra ydelser til borgerne på lige fod med private leverandører. Det skaber en ulige konkurrence. Hvis en privat leverandør går konkurs, skal kommunen fra dag til dag kunne levere ydelser til de borgere, der modtog hjælp fra den private leverandør. Det er én af flere væsentlige årsager til at kommunerne selv ønsker at bevare en vis andel De private leverandører lever af at have så mange opgaver som muligt i forhold til den enkelte borger. For de private leverandører er der derfor intet incitament til, at indsatsen tilrettelægges og udføres på en måde, der styrker borgerens egenomsorg og dermed begrænser behovet for hjælp. Der er derfor brug for at se på, om aflønningen af de private leverandører i højere grad kan understøtte en aktiverende indsats. Det kunne fx ske ved, at afregningen af de private leverandører blev gjort afhængig af, om hjælpen styrker egenomsorg og hjælp til selvhjælp. KL mener: Reglerne om frit-valg skal afbureaukratiseres. Der bør alene være et lovgivningsmæssigt krav om, at kommunerne skal sikre borgerne valg mellem forskellige leverandører. Hvordan det tilrettelægges, skal afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse. De private leverandører skal i højere grad aflønnes efter, om indsatsen styrker egenomsorg og hjælp til selvhjælp.

16 14 Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling Kommunerne skal fortsat arbejde målrettet med at udvikle de gode arbejdspladser. Arbejdsglæde, god ledelse og faglig udvikling er afgørende faktorer, når det gælder fastholdelse og høj effektivitet i indsatsen. Anerkendelse og positiv omtale er afgørende, både når gamle medarbejdere skal fastholdes og nye skal rekrutteres. Ældreområdet er i dag kendetegnet ved at have mange dygtige og engagerede medarbejdere, men desværre også ved at have det højeste sygefravær i den kommunale verden. Der er en betydelig variation i sygefraværet fra kommune til kommune og fra distrikt til distrikt i den enkelte kommune. Der er derfor stort behov for fortsat at arbejde med at nedbringe sygefraværet. Kompetenceudvikling vil blive et væsentligt omdrejningspunkt på ældreområdet i de kommende mange år. Allerede i dag anvendes der mange ressourcer på at efteruddanne medarbejdere på både generalist- og specialistniveau til at kunne løse de mange nye opgaver. Fordelingen af sundhedsfaglige medarbejdere på ældreområdet Kilde: Den fælleskommunale løndatabase Det er også centralt med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Kommunerne skal fortsat fokusere på, at alle faggruppers kompetencer anvendes bedst muligt. Det betyder fx, at social- og sundhedshjælpere efter den fornødne oplæring i større grad skal være med til at løse de komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hvis det skal kunne ske, er der behov for at se på, om de nuværende grunduddannelser har det rigtige indhold. I de kommende år vil det også være nødvendigt at vurdere, om det er den rigtige personalesammensætning kommunerne har. Med de mange nye sundhedsopgaver vil der blive behov for flere sundhedsfaglige kompetencer.

17 15 Ledelse er helt centralt på ældreområdet og ledelsesopgaven er kompleks. Lederne på ældreområdet skal både være dygtige planlæggere og styre en stor økonomi og samtidig sikre faglig udvikling og motivation hos medarbejderne. I de senere år er planlægningsopgaverne og kravet til økonomistyring øget, ikke mindst som følge af fritvalgsreglerne. Samtidig er de medarbejdergrupper, som den enkelte leder har ansvaret for, mange steder blevet større for at frigøre ressourcer. Der er derfor god grund til i de kommende år at sætte fokus på fortsat at udvikle god ledelse på ældreområdet og i højere grad fokusere på at udvikle det personlige lederskab og den faglige ledelse. Det er en særlig opgave at udøve god ledelse over for medarbejdere, som arbejder meget alene og i forskellige borgeres hjem. Det kræver både en række personlige kompetencer og særlige værktøjer at levere målrettet individuel ledelse til ældreområdets mange medarbejdere. KL mener: Kommunerne skal fortsat arbejde målrettet med at udvikle de gode arbejdspladser, skabe gode rammer for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og nedbringe sygefraværet. Staten og kommunerne skal i fællesskab gennemføre et 360 graders eftersyn af de grundlæggende uddannelser på social- og sundhedsområdet. Der skal ansættes flere social- og sundhedsassistenter og flere sygeplejersker og terapeuter på det kommunale ældreområde. Der skal fokuseres mere på det personlige og faglige lederskab på ældreområdet.

18 16 Hjemmepleje, der virker behov for mere og ny viden Ældreområdet er som det øvrige socialområde desværre kendetegnet ved, at der findes forsvindende lidt evidens. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke indsatser, der er de rigtige til hvilke borgere. Med de udfordringer ældreområdet står over for, er det afgørende, at kommunerne får et bedre vidensgrundlag for indsatserne. Viden, som bygger på praksisnær forskning. Det forudsætter dokumentation af de kommunale indsatser og at kommunerne indgår i forskningsprojekter. Der er behov for at indhente meget mere viden om metoder til træning, pleje og behandling. Alle kommuner efterspørger viden om, hvilke indsatser, der virker, og hvordan de enkelte indsatser skal prioriteres. Som eksempler på områder, hvor der er behov for mere viden, kan nævnes: Kan det dokumenteres, at bo- og levemiljøer er det mest velegnede tilbud til borgere med demens? Hvorfor virker en træningsindsats bedre og i længere tid hos nogle borgere frem for andre? Hvilken plejemetode skal anvendes til demente borgere med udadreagerende adfærd? Hvilken betydning har små produktionskøkkener for borgernes ernæringstilstand? KL mener: Kommunerne skal målrette og systematisere den faglige dokumentation, så den kan anvendes til forskning. Staten skal prioritere forskningsmidler til ældreområdet.

19

20 KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED W EB U D G AV E Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED Kolofon Alder bedst i Horsens Vedtaget af Horsens Byråd den 28. februar 2012 Kontaktpersoner: Karin Holland, Direktør for Voksen og Sundhed (Malene

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af Ældre milliarden Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden" Beslutningstema Der skal tages stilling til hvilke formål Egedal Kommune vil søge de 5,9 millioner kroner, som kommunen tilbydes af

Læs mere

Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen

Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen I 2011 fik borgerne leveret 30,7 mio. timers praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem. Borgerne valgte at få 4 mio. af timerne leveret af

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel Information

Kvalitetsstandard Generel Information Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013

AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune. Regnskab 2013 Regnskab 2013 Resultat Decentraliserede områder: RAMME REGNSKAB Resultat mio. kr. 3.31 Pleje og Omsorg 2.331,8 2.344,4-12,6 3.37 Sundhed 139,4 136,6 2,8 Positive tal: Mindreudgifter/Negative tal: Merudgifter

Læs mere

4. Kompetenceudvikling a. + b. Hverdagsrehabilitering c. Palliationsuddannelse d. Tidlig opsporing Revision 50.

4. Kompetenceudvikling a. + b. Hverdagsrehabilitering c. Palliationsuddannelse d. Tidlig opsporing Revision 50. Pulje til løft af Ældreområdet 2015 Budget 2015 1. Forebyggelse/rehabilitering a. Træning i eget hjem 355.000 b. Vedligeholdende træning på center 502.770 c. Gåtur med hjemmeboende borgere (træning, netværk,

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune

Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune for Skive Kommune 2016-2018 Skive Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik. Godkendt af Byrådet den 28. juni 2016 [03] Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Bilag 1: Råderum og budgetønsker til Social- og Seniorudvalget, Budget Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41

Bilag 1: Råderum og budgetønsker til Social- og Seniorudvalget, Budget Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41 RÅDERUMSFORSLAG Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41 Titel: Effektivisering via Bestiller Udfører Dialog (BUD) og faldende efterspørgsel. Nærmere beskrivelse af forslaget: Ved at gå fra BUM

Læs mere

Høringsudkast Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune

Høringsudkast Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune Høringsudkast Ældre- og Værdighedspolitik for Skive Kommune 2016-2018 Skive Kommunes Ældre- og værdighedspolitik. Godkendt af Byrådet den XX.XX 2016 Ældre- og værdighedspolitik [03] Alder er som at bestige

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Sundheds- og Ældrepolitik. Silkeborg Kommune. Høringsversion

Sundheds- og Ældrepolitik. Silkeborg Kommune. Høringsversion Sundheds- og Ældrepolitik Silkeborg Kommune Høringsversion 26. maj 2011 Forord Processen med at udarbejde den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune startede i efteråret 2010. Den første fase

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere