Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed"

Transkript

1 Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed

2 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG REHABILITERING... 9 SUNDHED...10 ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER...10 BORGERE MED DEMENSSYGDOMME...11 ÆLDREBOLIGER VELFÆRDSTEKNOLOGI...14 RESSOURCER ØKONOMI ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING...14 EN AKTIV ALDERDOM ÆLDRE SOM EN STYRKE I CIVILSAMFUNDET...16 Oversigt over figurer og tabeller Figur 1: Befolkningsprognose for Horsens Kommune Figur 2: Befolkningsprognose over den relative fordeling af aldersgrupper i Horsens Kommune, Figur 3: Fordeling af ydelserne i hjemmeplejen i Horsens Kommune Figur 4: Fremskrivning af demensforekomst i Horsens Kommune Figur 5: Udviklingen i andelen af ældre med erhvervsindkomst, Figur 6: To generationers begrundelser for tilbagetrækning Tabel 1: Benchmarking med andre kommuner (rangordnet efter dækningsgrad) Tabel 2: Fremskrivning af antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad på 18 % Tabel 3: 50+åriges holdning til velfærdsteknologi 3

4 Forord Fremtidsbillede Fremtidens ældre er aktive og ressourcestærke. De ønsker at være selvhjulpne og klare sig selv længst muligt. Fremtidens ældre Tab af funktionsevne skaber afhængighed. Afhængigheden bliver fulgt af nedsat selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag. Ingen ønsker at være afhængig af andre, især ikke til personlig pleje 1. Horsens Kommune ønsker at indrette den fremtidige indsats til ældre, så den understøtter de ældres ønske om at være uafhængige af hjælp og klare sig selv længst muligt. Fremtidens ældrepolitik skal bygge på, at de ældre i stigende grad har ressourcer. De har økonomiske ressourcer. De har et bedre helbred end ældre i tidligere generationer. Man er ikke nødvendigvis svag, fordi man er blevet ældre. Det skal de indsatser, som kommunen tilbyder afspejle. Selvhjulpenhed gennem kompetenceudvikling og samarbejde Kommunen vil gennem involverende processer og kompetenceudvikling styrke den enkelte borgers muligheder for at udnytte relevante tilbud i samfundet. Det kan ske ved: Informationskampagner Netbaseret indkøb, bankforretninger m.m. Digital selvbetjening i det offentlig Frivillige datastuer - Uafhængighed gennem velfærdsteknologi Ny teknologi kan i høj grad bidrage til, at ældre i fremtiden vil opnå større uafhængighed og mulighed for at beholde eller genvinde færdigheder. Lige nu arbejder vi med: Automatisk badekabine i samarbejde med Teknologisk Institut Robotstøvsugere i samarbejde med Ser vicestyrelsen Bidettoiletter i plejeboliger og dagtilbud for funktionsnedsatte Virtuel kommunikation CareTV Forebyggelse frem for pleje Horsens Kommune sætter fokus på den forebyggende rådgivning og oplysning, som gør det muligt for den enkelte borger at sikre sin fremtidige selvhjulpenhed og have et aktivt liv i fællesskab med andre. F.eks. arbejdes der med: Sundhedsforebyggende indsatser Træningsindsatser gennem hjælp til selvhjælp Fremtidssikret plejeboligplanlægning Inddragelse af frivillige og netværksressourcer. 4 1 Olsen, Henning, 2003: Ønsker og forventninger til det gode liv i alderdommen. Et litteraturstudie om hold ningsmålinger i dansk forskning, udredning mv., Socialforskningsinstituttet. Se også Servicestyrelsen, 2008: Trivsel og plejeboligens udformning.

5 5

6 Den demografiske udvikling - Udfordringer og muligheder Danmark står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre, og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant blev der anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til kr. pr. borger over 65 år 2. Fortsætter denne udvikling skal man på landsplan bruge 10 mia. kr. mere på ældreområdet om 10 år. Om 20 år vil de samlede udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. 3. Ældre kommer til at udgøre en meget større del af befolkningen. Den økonomiske regnemodel, regeringen anvender, opererer med en forventet gennemsnitlig levealder i år 2050 på 84,4 år for mænd og 86,8 år for kvinder. Samtidig falder an delen af erhvervsaktive. Det bliver en udfordring at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 50 år. Figuren viser den forventede demografiske udvikling i Horsens Kommune frem til 2019 opdelt i ældre under og over 80 år. Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med 16 %. Antallet af årige forventes at stige med 39 % 4. Forventet demografisk udvikling for Horsens Kommune, % 120% 128 % (7115) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kilde: Danmarks Statestik år 25-64år 65-79år 80år+ 69% (15670) 25% (32246) 15% (50266) Ovenstående graf bygger på tal fra Danmarks Statistik og ikke Horsens Kommunes egen befolkningsfremskrivning, da denne kun løber frem til Indenrigsministeriets nøgletal KL, 2010: KL s ældrepolitiske udspil Nye ældre, nye muligheder. 4 COWI, 2010: Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, maj 2010

7 Befolkningsprognose over den relative fordeling af aldersgrupper i Horsens Kommune, Procent 100% 80% 60% 40% 20% 0% 80+ år år år år 0-19 år Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Kommunerne løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i stigende omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Ældrepolitikken skal tage udgangspunkt i de ældres ressourcer. Der vil altid være borgere, som har brug for passiv og kompenserende hjælp. Men det er vigtigt at have fokus på de ældres ressourcer, også når de har brug for hjælp. Hvis der skal frigøres ressourcer til flere ældre og nye opgaver, bliver der brug for at stille spørgsmål ved den måde, opgaverne løses på i dag. En væsentlig forudsætning for at gøre tingene på andre måder end i dag er, at de ældre fremover vil have flere ressourcer end tidligere generationer. De vil være rigere og have et bedre helbred. Udfordringer Det er nødvendigt at se på ældreområdet med nye øjne, hvis den demografiske udfordring skal håndteres. Der bliver færre til at forsøger flere. Ældrepolitikken tager udgangspunkt i, at de ældre fremover vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag. Bliver der større pres på hjemmeplejen, træning og plejeboliger? 7

8 8

9 Forebyggelse, mestring og rehabilitering De ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer Behovet for hjælp stiger i takt med alderen. 6 % af borgerne i Horsens kommune i aldersgruppe 65-79år får personlig og/eller praktisk hjælp. De +80-årige får betydeligt mere hjælp end borgere under 80 år. Og de får i højere grad både personlig og praktisk hjælp. Det er dog stadig sådan, at 64 % af de 80-årige i Horsens Kommune klarer sig uden personlig eller praktisk hjælp. Fordeling af ydelserne i hjemmeplejen i Horsens Kommune (Antal modtagere i aldersgrupperne år og +80 år) 65-79årige; 65-79årige; 216; 36% 114; 19% Modtager alene personlig hjælp 80+årige; 80+årige; 596; 53% 189; 17% Modtager alene praktisk hjælp 80+årige; 341; 30% 65-79årige; 271; 45% Modtager både personlig og praktisk hjælp Kilde: Horsens Kommune, Ledelsesinformation, Sundhed og Omsorg, 4.kvartal Funktionsevnen dækker over, hvorvidt en person er i stand til at udføre dagligdagens gøremål og aktivt deltage i det sociale liv. Man taler om fysisk, psykisk og social funktionsevne. De fleste ældre er kendetegnet ved, at de bevarer den fysiske funktionsevne højt oppe i alderen. De ældres sociale funktionsevne har også udviklet sig positivt. De sociale netværk er stærke: Færre sidder uønsket alene, og flere kan forvente hjælp fra deres netværk, hvis/ når der bliver brug for det 5. Det ældre borgere ønsker mest af alt, er et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at omlægge indsatsen på ældreområdet. Fokus er flyttet fra passiv kompenserende hjælp til øget og målrettet træning og hverdagsrehabilitering. Indsatsen er både rettet mod borgere, som første gang henvender sig for at søge om hjemmehjælp og borgere, der allerede modtager lettere praktisk og personlig hjælp. I Horsens Kommune har projekt Direktør i eget liv som formål at fokusere på træning frem for en kompenserende indsats i hjemmeplejen. Mere træning og rehabilitering betyder, at borgerne hurtigt kan genvinde og vedligeholde funktioner, så borgerne kan klare sig selv uden hjælp. Samtidig udvikles der velfærdsteknologi og hjælpemidler, som kan understøtte, at borgerne i højere grad kan klare sig selv. 5 Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

10 Udfordringer Fokus på træning og hverdagsrehabilitering. Der skal satses på ny teknologi, som kan gøre ældre selvhjulpne og mindske behovet for hjælp. Sundhed Danskerne kan forvente en længere levetid og en kortere del af levetiden med funktionsnedsættelse. Der er grundlag for ikke bare et længere, men også et mere aktivt liv 6. Mange vil imidlertid opleve en funktionsnedsættelse i de sidste leveår i form af kroniske sygdomme og demens. Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Kommune, særligt forhøjet blodtryk, hjertekramper og kræft er steget fra 2006 til Ligeledes er befolkningsandelen med multisygdom, dvs. 4 eller flere kroniske sygdomme, steget fra 7 % i 2006 til 12 % i Det er den største stigning i Region Midtjylland. Således er Horsens Kommune i top 5, når det gælder den samlede sygdoms-belastning 7. På landsplan forventes en stigning i alle kroniske sygdomme. Godt 42 % af de langvarigt syge borgere vurderer, at de alligevel har en høj helbredsrelateret livskvalitet 8. Derfor har det selvvurderede helbred stort set ikke har ændret sig for borgerne i Horsens Kommune til trods for stigningen i forekomsten af kronisk sygdom. Oplevelsen af eget helbred er vigtig. Undersøgelser har dokumenteret, at en negativ vurdering af ens helbred medfører øget risiko for bl.a. tidlig død, kræft, hjertesygdomme, forringet funktionsevne, medicinbrug og et øget forbrug af sundhedsydelser. Et dårligt selvvurderet helbred kan således begrænse ens livskvalitet og muligheder. På landsplan forventer Sundhedsstyrelsen en stigning i den selvrapporterede sygdom pga. flere ældre og som følge af udviklingen af sygdomme. Ældre medicinske patienter Langt hovedparten af ældreområdets ressourcer anvendes til ældre borgere, som har omfattende funktionstab. Der er særligt tale om to grupper af borgere. Den ene er gruppen af ældre medicinske patienter. Den anden er gruppen af borgere med demenssygdomme. Kommunerne har et stort ansvar. Men kommunerne er ikke alene om ansvaret. Det er derfor helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at udvikle indsatsen. Igennem flere år er der sket en markant opgaveflytning fra regioner til kommuner, som betyder, at kommunerne spiller en større rolle i forhold til den ældre medicinske patient. Den omfattende omlægning fra stationær til ambulant behandling er hensigtsmæssig, da borgerne spares for langvarige sygehusindlæggelser Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre. 7 Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2011: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til Voksne. 8 Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre.

11 På landsplan var 26 pct. af borgerne på 65 år og derover i kontakt med en medicinsk sygehusafdeling i er antallet af ældre borgere, der er blevet behandlet på medicinske afdelinger er steget fra i 2001 til i 2008 er den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 9,7 dage i 2001 til 7,4 dage i Borgere med demenssygdomme Forekomsten af demens bliver hyppigere med stigende alder. Så der bliver stadig flere borgere med demens i takt med, at der bliver flere ældre. Hos de årige har mindre end 1 % demens. Mens der blandt årige er over 20 % med demens. Fremskrivning af demensforekomst i Horsens Kommune Antal personer Alder Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, 2009 Demenssygdom rammer ikke kun borgeren. Sygdommen griber så voldsomt ind i den enkeltes livssituation, at både familie og andre pårørende bliver dybt involveret og påvirket af sygdomsforløbet. Ny forskning og viden har vist, at der er flere muligheder for både at lindre symptomer og udskyde alvorlige symptomer. Mange ældre borgere har symptomer på demens, der ved nærmere undersøgelse viser sig at have årsag i en anden sygdom, som ofte kan behandles. Der er derfor al mulig grund til at prioritere den tidlige indsats med fokus på information, opsporing og diagnosticering. På landsplan har 25 pct. af alle modtagere af hjemmehjælp demenssygdomme pct. af alle beboere på landets plejecentre har demenssygdomme 2. 11

12 Ældreboliger Pr. 1. januar 2011 er plejeboligkapaciteten i Horsens Kommune: 396 plejeboliger med centerfaciliteter 68 plejeboliger uden center faciliteter 97 demensplejeboliger 27 aflastnings- og akutpladser Fremtidigt behov for plejeboliger i Horsens Kommune For at vurdere det fremtidige behov for plejeboliger tages der udgangspunkt i, hvor mange ældre, der i dag bor i plejeboliger i forhold til det samlede antal ældre. Dette giver en procentsats (dækningsgrad). Pr. 1. januar 2011 er der i Horsens Kommune i alt 561 plejeboliger og 3127 ældre på 80 år eller derover. Det svarer til en dækningsgrad på ca. 18 %. Eller at ca. 18 % af alle ældre over 80 år bor i plejebolig. Tabellen sammenligner dækningsgraden i kommunerne i Region Midtjylland. Horsens Kommunes dækningsgrad ligger lidt under gennemsnittet. Horsens Kommune har levet op til ventetidsgarantien på maks. 60 dage i perioden Benchmarking med andre kommuner, (Rangordnet efter dækningsgrad i 2010) Kommune Antal 80+årige Antal plejeboliger Dækningsgrad (%) Randers ,8 Skanderborg ,1 Vejle ,9 Herning ,3 Hedensted ,0 Horsens ,3 Silkeborg ,2 Viborg ,0 Gennemsnit 19,9 I år 2019 vil der ifølge befolkningsprognosen for Horsens Kommune være 3648 ældre over 80 år. Hvis der også i år 2019 skal være mulighed for, at 18 % af de ældre kan bo i ældre- eller plejebolig, skal der til den tid være 657 plejeboliger til rådighed i kommunen. 12

13 Fremskrivning af antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad på 18 % År 80+årige Heraf 18 % Plejeboliger iht. Behov for nye plejeboliger nuværende plan Plejeboligerne er fortrinsvis beboet af meget plejekrævende beboere, som kun i nogen grad kan udnytte de aktivitetsfaciliteter, der er til rådighed. I forhold til denne gruppe er det vigtigt at indrette boliger med overskuelige rum. De mere selvhjulpne beboere har derimod et ønske om udvidede køkkenfaciliteter og større opholdsstue. Ønsker til indretning 3 : Funktionalitet og fleksibilitet. Privat og fælles samvær skal frivilligt kunne vælges til og fra Hjemlighed og hygge frem for institution. Beliggenhed i kendt lokalområde med høj tilgængelighed ift. indkøb og offentlig transport. Horsens Kommune oplever i disse år en faldende efterspørgsel på ældreboliger. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold. Dels er den almene boligstandard forbedret, og derfor ønsker flere ældre at blive boende i deres egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Dels er der flere ældre, som mener, at ældre- og plejeboligerne er for små. Udfordringer Hvordan ser fremtidens plejebolig ud? Er længst mulig i eget hjem altid den bedste løsning? For den enkelte? Og for samfundet? Skal byggeri og vedligeholdelse fortsat være et rent offentligt anliggende? Eller er offentlig - privat samarbejde (OPP) også en mulighed? 13

14 Velfærdsteknologi Ny og velafprøvet velfærdsteknologi vil i fremtiden komme til at indgå i plejeboligbyggeri. Intelligente boliger, som f.eks. har automatiske dør- og vinduesåbnere. Teknologien kan gøre beboerne mere uafhængige og selvhjulpne og samtidig aflaste personalet. 50+åriges holdning til velfærdsteknologi 9 Meget god/ Hverken/ Meget dårlig/ god ide eller dårlig ide Ved ikke Total (%) N Robotstøvsuger Patientkuffert Sensorteknologi Bademaskiner Automatiske toiletter "Care-tv" Robotkæledyr el. lign til demente Kilde: Ældre Sagen, 2008 Tabellen viser Ældre Sagens medlemspanels holdninger til konkrete teknologiske løsninger. De adspurgte, der alle er over 50 år, er generelt positive overfor indførelse af velfærdsteknologi. Indførelsen af bademaskiner er den ide, de adspurgte er mest skeptiske overfor. Ressourcer Økonomi Indkomsten for de 10 procent rigeste pensionister er godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de 10 procent fattigste pensionister. Indregnes de ældres formue i opgørelsen, har de rigeste 10 procent over 20 gange så stor en formue som de 10 procent fattigste 10. En analyse indenfor gruppen af pensionister, der modtager den fulde ældrecheck 11, viser, at enlige lejere generelt har den dårligste økonomi. Pensionister med friværdi i eget hus er generelt økonomisk rigtigt godt stillet. Arbejdsmarkedstilknytning I 2007 havde 20 % af de årige danskere og 3 % af de årige et betalt arbejde 12. Antallet af ældre med erhvervsindkomst er dog faldet de seneste år. Nedenstående figur viser, at andelen af ældre med erhvervsindkomst er faldet for alle aldersgrupper i perioden 2002 til F.eks. er andelen af 67-årige med erhvervsindkomst faldet med 4 procentpoint Ældre Sagen, 2008: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler. Oktober Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010: Forbrugsmuligheder for pensionister. Stor ulighed blandt pensionister % af pensionisterne i Horsens Kommune modtager den fulde ældrecheck, 2007-tal. Kilde: Ældre Sagen, Analyse af Ældrecheck. 12 Leeson, George W., 2008: Fremtidens ældre, Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey - Future of Retirement. University of Oxford.

15 Udviklingen i andelen af ældre med erhvervsindkomst, Kilde: ATP, 2010: Færre arbejder i pensionsalderen, Faktum, nr.85, oktober Der tegner sig dog et billede af, at danskerne ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet, blandt de, der i dag er mellem 40 og 60 år. Valget af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er udtryk for muligheden for efterløn og pension. Men også evnen til at kunne arbejde. Relativt få trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. helbredet (jf. figuren nedenfor) 13. Hvornår man forventer at trække sig tilbage (40-59-årige) og hvornår man trak sig tilbage (60-79-årige), procent. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Generation 9 5 På grund af helbredet Arbejdsgiver tvinger Sammen med kollegaerne Muligt at gå på efterløn Muligt at gå på pension Så længe som muligt 13 Leeson, George W., 2008: Fremtidens ældre, Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey - Future of Retirement. University of Oxford. 15

16 En aktiv alderdom Ældre som en styrke i civilsamfundet Horsens Kommune ønsker at være en moderne velfærdskommune, der inddrager brugere, pårørende og frivillige 14. Frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde er en vigtig ressource i samfundet. Fordi frivilligt arbejde er båret af lyst og engagement et ønske om at gøre en forskel. Frivilligt arbejde er et værdifuldt supplement i forhold til indsatsen i den offentlige sektor et supplement, som er med til at skabe udvikling, sammenhæng og netværk i samspil med kommunen. Fremtidens ældre har været vant til et rigt fritidsliv, hvor egne interesser er blevet dyrket. Men også engagement i det frivillige foreningsliv har spillet en stor rolle. Der er ikke noget, der tyder på, at ældre i fremtiden skulle blive mindre aktive end i dag. Eller at lysten til at dyrke egne interesser skulle udelukke det bredere samfundsmæssige engagement og involvering i frivilligt socialt arbejde 15. En ældrebefolkning, der lever et længere, sundere og mere aktivt liv er en stor ressource for kommunen og for civilsamfundet. Horsens Kommune har lang erfaring med inddragelse af frivillige. Tidligere projekter har vist, at det er forholdsvis nemt at mobilisere ældre. Og at ældre giver udtryk for, at frivilligt socialt arbejde er en meningsfuld måde at bruge tiden på. Frivilligt arbejde f.eks. på et ældrecenter giver en forståelse for, hvordan de kommunale opgaver løses og skaber åbenhed mellem ældrecenter og lokalsamfund. Endelig kan det skabe nye venskaber. Horsens Kommune har som mål inden 2013, at tilknytte mindst én frivillig for hver to beboere i ældreog plejecentrene. Til glæde for beboerne, medarbejderne og de frivillige. 14 Horsens Kommune, Politiske mål Udvalget for sundhed og Socialservice. 15 Olsen, Henning, 2003: Ønsker og forventninger til det gode liv i alderdommen. Et litteraturstudie om holdningsmålinger i dansk forskning, udredning mv., Socialforskningsinstituttet. 16

17 17

18 18

19 19

20 Layout og Tryk: Grafisk Afd. MW, 323 April 2011 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: Telefax:

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling 27.42.00-P00-1-14 11. maj 2016. Udvikling af plejeboliger 2016 2029

Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling 27.42.00-P00-1-14 11. maj 2016. Udvikling af plejeboliger 2016 2029 Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling 27.42.00-P00-1-14 11. maj 2016 Udvikling af plejeboliger 2016 2029 Indholdsfortegnelse 1. Resume...2 2. Baggrund...3 3. Fremskrivning med 15 % af 80+ årige...3

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED W EB U D G AV E Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED Kolofon Alder bedst i Horsens Vedtaget af Horsens Byråd den 28. februar 2012 Kontaktpersoner: Karin Holland, Direktør for Voksen og Sundhed (Malene

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik.

Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik. Status, udfordringer og muligheder på ældreområdet Dette statuspapir er et led i processen i udarbejdelsen af Viborg Kommunes Ældrepolitik. Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en sektorpolitik

Læs mere

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOMMUNES SENIORPOLITIK 2015-2022 fordi selvværd er mere end velfærd

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOMMUNES SENIORPOLITIK 2015-2022 fordi selvværd er mere end velfærd rehabilitering velfærdsteknologi frivillige og foreninger det nære sundhedsvæsen sundhed for borgere over 65 år borgere med demens fremtidens boliger digitalisering er et aktivt seniorliv OV1_Kvadrat_RØD

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet

Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet Ældrepolitik I Halsnæs Kommune lever vi livet hele livet Natur og Udvikling Indhold 3 FORORD 4 HALSNÆS KOMMUNES ÆLDREPOLITIK 8 DEN ENKELTE BORGERS RESSOURCER ER I FOKUS 12 DEMENS MED VÆRDIGHED OG HJÆLP

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Input fra fyraftensmøde

Input fra fyraftensmøde Input fra fyraftensmøde Drøftelse 1 Hvad er gode og værdige seniorliv for dig/jer? Drøftelse 2 Viborg Kommune modtager 16,7 mio. kr. til at styrke værdighed på seniorområdet. Hvad synes du Viborg Kommune

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

JEMME JÆLPS OMMIS IONEN

JEMME JÆLPS OMMIS IONEN DEN FREMADRETTEDE INDSATS / 1 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen JEMME JÆLPS OMMIS IONEN RAPPORT FRA Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats KL og PLO (2011):

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.

Læs mere

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor?

Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del Bilag 80 Offentligt Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Fordi 1 : 70-100.000 danskere er demente Heraf lider 45.000 af Alzheimers sygdom Frem til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014 Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune 25. juni 2014 Disposition Hvad er en demografimodel? Viborg Kommunes nuværende model Principperne i en ny model Forudsætningerne i en ny model

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Forslag til driftsudvidelser Budget 2015-18

Forslag til driftsudvidelser Budget 2015-18 Demografifremskrivning ældreområdet Social- og ældreudvalget Ændringer i driftsbudgettet -900-675 4.100 9.300 Siden kommunesammenlægningen er der årligt sket en beregning af de økonomiske konsekvenser

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 11. oktober 2012. Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 11. oktober 2012. Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen Sidenr. 1 Dagsorden Mødedato: 11. oktober 2012 Mødetidspunkt: 13:30 Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen Fraværende: Bemærkninger: Godkendelse af forslag til dagsordenen: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Vi træner mere end vi plejer

Vi træner mere end vi plejer Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2014 31-12-2014 Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemens-medicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I Danmark indikerer

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

ØDC Økonomistyring 11-04-2015

ØDC Økonomistyring 11-04-2015 NOTAT ØDC Økonomistyring 11-04-2015 1. Ældre- og Sundhedsudvalget 2016-2019 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Ældreudgifter Regionale sundhedsudgifter Kommunale

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent

Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent 2038 2041 2044 2047 2050 Den demografiske virkelighed Befolkningsudvikling for aldergrupper over 65 år 1800000 1600000

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalgets består af følgende serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler

Læs mere

Politik for seniorliv

Politik for seniorliv Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.

Læs mere

Ældre kan og vil selv. Ældrepolitik 2013-2016. Vidste du at 60-69 årige i dag er lige så aktive som 16-19 årige?

Ældre kan og vil selv. Ældrepolitik 2013-2016. Vidste du at 60-69 årige i dag er lige så aktive som 16-19 årige? Ældre kan og vil selv Ældrepolitik 2013-2016 Vidste du at 60-69 årige i dag er lige så aktive som 16-19 årige? 2 Frederiksberg Kommunes ældrepolitik Forord til ældrepolitikken Vi bliver flere ældre på

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere