Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Transkript

1 Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd. Ph.d. 1

2 Fremtiden - ifølge Kommunernes Landsforening Om 10 år vil: Antallet t af ældre vil være vokset med mere end 30 pct. Der være 20% flere 80+ årige Antallet af demente være vokset fra til I dag har 25% af alle der får hjemmehjælp og 65-70% af beboerne på plejecentre har demenssygdomme. KL s ældrepolitiske udspil Nye ældre, nye muligheder. KL 2010.

3 Fremtiden - ifølge Kommunernes Landsforening Om 10 år vil: Mere end 1/3 del af de nuværende medarbejdere vil være gået på pension Plejeopgaver være endnu mere komplekse og derfor reduceres indsatsen på praktisk hjælp. Ressourcer de ældre selv har vil skulle udnyttes bedre. Der skal fokuseres mere på målrettet træning i stedet for passiv kompenserede hjælp. Ældreområdet skal udvikles, så træning og hverdagsrehabilitering får en større vægt KL s ældrepolitiske udspil Nye ældre, nye muligheder. KL 2010.

4 Samarbejde - mellem kommune og leverandør KL s ældrepolitiske liti udspil Nye ældre, nye muligheder: Der er behov for at indhente meget mere viden om metoder til træning, pleje og behandling. Alle kommuner efterspørger viden om, hvilke indsatser, der virker, og hvordan de enkelte indsatser skal prioriteres. Samarbejde mellem kommune og leverandør er væsentlig for: at sikre de bedste løsninger til hver enkelt borger udvikling af nye løsninger til inkontinensplejen udvikling og fastholdelse af personalets kompetencer Indførelse af helhedskoncept hygiejneprodukter og services Sikre den bedste totaløkonomiske inkontinensløsning.

5 Evidens på ældreområdet d KL s ældrepolitiske udspil Nye ældre, nye muligheder: Ældreområdet er desværre kendetegnet ved, at der findes forsvindende lidt evidens. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke indsatser, der er de rigtige til hvilke borgere. Der er evidens på inkontinensområdet! Undersøgelser viser, at helhedskoncepter, dvs. produkter, undervisning og forbrugsopfølgning, kan: Reducere omkostninger med ca. 20 pct. Øge personalets kompetencer og jobtilfredshed samtidig med at: Borgerne oplever bedre kvalitet i inkontinensplejen. Scheel LS. (2009). En helhedsløsning inden for inkontinensplejen. Sygeplejersken vol. 20 s

6 Undersøgelse af et helhedskoncept - et samarbejde mellem leverandør og kommune Sammenhænge i et Produkt-Service System (PSS), betyder at produkterne tilbydes og anvendes sammen med en række tilhørende ydelser som kompetenceudvikling i form af undervisning og forbrugsopfølgning. Er undersøgt ved at se på: a) borgerens velbefindende b) medarbejdernes motivation og kompetencer c) økonomi - personaleressourcer og udgifter til tøjvask m.v. Undersøgelsen viser at: Der er en positiv sammenhænge imellem god økonomi, øget tilfredshed blandt borgere samt medarbejderes uddannelse og anvendelse af inkontinensprodukter. Scheel LS, Hansen BB, Puggaard L (2009) SCA. Undersøgelse af inkontinensprodukter og services på ældreområdet i Københavns Kommune. COWI A/S.

7 Systematisk indsats Produktservicesystem består af: Planlægning Behovsanalyse og realistisk målsætning, der evalueres 1-2 gange årligt Uddannelse Logistik ik og e-handel Produktvalg Uddannelse kurser, supervision og feedback til medarbejdere, instruktører og ledelse Netværk i og mellem institutioner samt leverandør Opfølgning Forbrugsevalueringer ca. hver 4. måned

8 Studiet - kort fortalt Tidsplan Studiet Inkontinensprodukter og services på ældreområdet - et helheds-koncept er gennemført af COWI i perioden juni 2008 til februar

9 Produkter og kompetenceudvikling - som et helhedskoncept Vil sikre kommunerne, inkontinente borgere, der er mere velbefindende og tilfredse i forhold til inkontinensplejen Undersøgelse af helhedskoncept viser tendens til at: Borgerne oplever, at plejepersonalet l hjælper dem mere med deres inkontinens efter interventionen, end før, på trods af markant mindre tidsforbrug på inkontinensplejen. Borgernes oplevelse af hjælpen fra plejepersonalet er væsentlig, da plejen fra plejepersonalet kan påvirke den enkelte borgers livskvalitet Borgerne oplever, at en højere grad af selvhjulpenhed skaber motivation for at holde sig socialt aktiv

10 Kompetenceudvikling - inden for inkontinensplejen Vil sikre kommuner, at personalet har kompetencer, der systematisk øges samtidig med at motivation og jobtilfredshed også øges Personalet har meget forskellig uddannelse og kompetencer Resultaterne fra undersøgelsen af helhedskonceptet viser at: (udvalgte citater) Det er ikke fordi borgeren har en ble på i længere tid, at vi (i dag, efter intervention) bruger færre, men fordi der både er andre og bedre løsninger end bleer og fordi vi er blevet bedre til at sætte bleerne på. "Når en beboer var våd, så tænkte jeg før på en større ble, jeg tænkte ikke på, at der kunne være andre faktorer. Vi har fået større indsigt i i, hvordan vi skal være opmærksomme på f.eks. demens og inkontinens. "Vi har fået en viden, hvor vi kan forholde os problemorienteret til plejen og til produkterne jeg går heller ikke ud og tager hvilken som helst ble mere.

11 Kompetenceudvikling - samarbejde og læring Efter interventionen analyserer medarbejderne valg af nye hygiejneprodukter og borgerens situation i relation til inkontinens, mere end de gjorde før interventionen. En medarbejder fortæller, at hun "ikke tidligere fortalte kollegaer når jeg havde problemer, men nu drøfter jeg problemstillinger vedrørende inkontinens med kollegaer". Medarbejderne oplever generelt, at de får mere feedback på deres inkontinenspleje end dfør interventionen. 11

12 Kompetenceudvikling Planlægning og opfølgning (Services) " løbende kommer der nye medarbejdere, derfor er der behov for undervisning, og der analyseres nu mere omkring den enkelte beboer for at finde problemet og den rette løsning og pleje." Medarbejdere, især kontinensinstruktører og kontaktpersoner, har øget deres kompetencer i forhold til indsigt i forbrug af bleprodukter. Inden interventionen havde medarbejderne ingen indsigt i forbruget. Konverteringen har haft form af undervisning for medarbejderne. Forbrugsopfølgninger opleves som meget udbytterigt både som undervisning og som skærpelse af forbruget. "Der er lagt mange kræfter i, at vi fik de rigtige produkter fra starten, så allerede her har vi fået en del viden og undervisning. Forarbejdet giver gevinst, det ser vi først nu her bagefter". Forbrugsopfølgningen ser rigtig fin ud, vi har lige gennemgået den, og vi har reduceret forbruget. 12

13 Lækagehyppighed yppg på tøj og sengetøj - eksempel på resultater af undersøgelsen Andelen af bleskift med lækage på tøj og sengetøj blev reduceret efter interventionen sammenlignet med før. Lækagehyppighed på tøj og sengetøj (antal lækager ud af antal bleskift) før og efter helhedsløsning Før Efter Lækage - tøj Lækage - sengetøj Lækage- tøj Lækage - sengetøj 84 af af af af pct. 12 pct. 11 pct. 8 pct. Scheel LS. (2009). En helhedsløsning inden for inkontinensplejen. Sygeplejersken vol. 20 s

14 En totaløkonomisk tilgang - inden for inkontinensområdet Vil spare kommunerne for rigtig mange penge Personalet oplever, at de bruger op til 1/3 af tid til inkontinensplejen Resultaterne fra helhedskoncept viser at: (udvalgte citater): Tidsbesparelsen er væsentlig, vi sparer ca. 3 ½ time pr. døgn til andre ting (i afdelingen), det er mere end jeg havde regnet med, det er en halv medarbejder." der er mindre vask af sengetøj og tøj. Vi kan mærke det om morgenen, at der ikke er så meget sengetøj. Anvendelsen af bæltebleer giver bedre arbejdsstillinger og muliggør, at én person kan skifte beboernes ble modsat tidligere to. Der var endvidere 20 procent reduktion i omkostninger i forhold til: Tid anvendt på bleskift (lønomkostninger) Tid anvendt på lækage håndtering (lønomkostning) Lækager (vask af tøj og sengetøj) Produkter anvendt til intimvask og intim hudpleje

15 Eksempel på besparelser Gennemsnitskommune med 550 hjulpne borgere: Reduktion per borger er 73 skift per år færre skift per år færre plejetimer til inkontinensplejen 5,4 mio. kroner i lønomkostninger 1,1 mio. i udgifter til vask af tøj og sengetøj 20% færre produkter anvendt = stk.

16 Inkontinenspleje ældresektoren i Danmark KL s ældrepolitiske liti udspil Nye ældre, nye muligheder: Det er afgørende at der fokuseres på kompetenceudvikling og ikke mindst også på ledelseskompetencer. I dag: har inkontinens Ca får daglig hjælp til at håndtere deres inkontinens Inkontinenspleje koster samfundet ca. 2 mia. kr. om året 88 % går til lønomkostninger, hvilket svarer til 7000 fuldtidsansatte d Omkostninger til bleer er absolut en mindre del af udgifterne! 12% Bleindkøb Drift 88% Scheel LS. (2009). En helhedsløsning inden for inkontinensplejen. Sygeplejersken vol. 20 s

17 Kompetenceudvikling, g,produkter og effektivisering i et samfundsperspektiv Undersøgelsen viser, at: effektiviseringskrav et godt arbejdsmiljø og et godt velbefindende for den enkelte inkontinente borger kan gå hånd i hånd. Et tæt samarbejde mellem leverandører og kommuner har stor betydning for Et tæt samarbejde mellem leverandører og kommuner har stor betydning for udvikling af inkontinensplejen og udvikling af personalets kompetencer nu og i fremtiden

18 Perspektiver - erfaringer fra studiet Borgernes oplevelse af inkontinens og pleje Bleprodukternes udformning m.v. har betydning for borgernes velbefindende og medarbejdernes oplevelse af god pleje deres arbejdsforhold/ arbejdsstillinger. Muligheder: Fortsat forbedring af hygiejneprodukter

19 Perspektiver Personalets motivation og kompetencer Inkontinensplejen fylder meget i hverdagen (1/3-1/4 af arbejdstiden) og personalet har varieret uddannelse inden for området, hvorfor o mange har et uddannelsesbehov. sb Endvidere kan kontaktpersoner og instruktører udnyttes bedre* i den enkelte afdeling og god inkontinenspleje kræver kontinuerlig fokus fra ledelsen. Muligheder: Fortsat udvikling af uddannelsesprogrammer til medarbejdere, instruktører og ledere med fokus på praksislæring, kollegial vejledning og fokuseret undervisning. * Interventionen varede i ½ år og læring af nye arbejdsmetoder i et komplekst felt kan tage længere tid, hvor der i perioden også er sket udskiftning af personalet etc.

20 Perspektiver Inkontinenspleje i praksis Det kræver en ekstra indsats at implementere og fastholde nye arbejdsgange, foruden den direkte pleje eksempelvis s også at være opdateret på ble sortiment, pleje samt bestilling af varer. Udfordringer er også organiseringen af arbejdsområdet, og at man sikrer hinandens læring. Muligheder: At arbejde med kvalitetssikring og udvikling inden for inkontinensområdet ved at indsamle data ud fra enkle registrerings-værktøjer. Målepunkter vil kunne give personalet et redskab til at vurdere, hvor god deres indsats er, og giver ledelsen et redskab til at planlægge og følge med.

21 Perspektiver Økonomi Der er penge at hente på inkontinensplejen samtidig med at personalet får øget kompetencer og mulighed for at yde bedre pleje, der kommer til udtryk som større tilfredshed hos borgerne. Udfordringen er, at der i beregninger af udgifter til inkontinenspleje tænkes i totaløkonomi, hvor såvel produkter, udgifter til tøjvask m.v., personaleressourcer og arbejdsmiljø medtages - og den faglige kvalitet udtrykt gennem udsagn fra borgere og medarbejdere. Muligheder: Ved indkøb af hygiejneprodukter at anlægge et total økonomisk perspektiv baseret på fastlagte målepunkter indenfor forskellige områder, der tilsammen er et udtryk for inkontinensplejen.

22 Perspektiver Kvalitet i inkontinensplejen Borgernes inkontinens er kompleks og stiller store krav til personalet, når de skal yde individuel inkontinenspleje. Personalet har megen praktisk viden på feltet, men dette er ikke nedskrevet og systematiseret, hvilket betyder den bedste viden ikke altid inddrages i plejen og deles med andre. Udfordringen er, at få foretaget systematiske undersøgelser af virkning af produkter + services - 'hvordan og hvorfor virker det?' og få det beskrevet i artikler og bøger. Muligheder: At inkontinensplejen baseres på et evidensbaseret grundlag, g, der muliggør differentieret pleje på et højt fagligt niveau som muliggør, at personalets kompetencer kan optimeres ud fra entydige begreber og principper gennem undervisning, praksislæring og kollegial vejleding. *****