Fagligt nyt for deltidslandmænd. Uge

Transkript

1 Fagligt nyt for deltidslandmænd. Uge Indhold Vær opmærksom på insekter Ukrudt i græsmarker Ukrudtmidlet STOMP er revurderet Bladlus i korn Høst af helsæd Priser på halm Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Visualisér dit byggeri, inden du går i gang Åbent hus i 3 kødkvægsbesætninger, der afprøver intelligent kalvefoderboks Hest Sommerplager Vær opmærksom på insekter Selvom det er sommer og hestene går på græs, byder det også på plager, så som insekter, mitter, hestebremser, flåter og myg. Fluerne generer og kan også overføre smitte som for eksempel øjenbetændelse mellem hestene. Hvis der kommer flåd fra øjnene, øjenomgivelserne hæver eller hesten har sammenknebne øjne, skal dyrlægen tilkaldes. For at afhjælpe generne kan man bruge en fluemaske af net. Mitter Mitter er blodsugende insekter, der er tilstede fra forår til efterår. Endvidere er de mest aktive i skumringen. Heste kan få en allergisk reaktion på mitternes spyt dette kaldes sommereksem. På grund af den intense kløe, slides hårene af på man og halerod. Fordi lidelsen skyldes en allergisk reaktion hos den enkelte hest, sker der ingen smitte til andre heste. Det er især islandske heste, der rammes af sommereksem, men det kan også ramme andre ponyer og heste. Der findes ikke nogen sikker behandling mod sommereksem, men man skal sørge for, at hesten går i en fold, som er højtliggende, hvor der er mere vind helst uden bevoksning og fugtige vandhuller. Man kan købe forskellige dækkener, som kan forhindre mitterne i at bide, og man købe medicin, der lindrer kløen. Den bedste behandling vil dog være at sætte hesten på stald i skumringen, hvor mitterne er mest aggressive. Hestebremser Selvom hestebremser hverken stikker eller bider, reagerer hesten ofte voldsomt mod bremsen, der lægger små, gule æg især på hestens ben og man. Hesten får larverne i maven, når den med tænderne klør sig. I hestens mave vokser larverne til næste forår, hvor den forlader hesten med dennes afføring. Det er bedst at behandle mod hestebremselarver i december måned. Man kan også fjerne æggene med f.eks. en engangsbarberskraber. Flex-Nyt. Uge Side 1 af 8

2 Flåter Antallet af flåter har tilsyneladende været stigende de seneste år, sandsynligvis i takt med, at den vilde bestand af rådyr er blevet større. Rådyret er sammen med musen en af flåtens naturlige værter. Den voksne hunflåt ligger skjult i græs og krat og venter på, at et menneske eller dyr kommer forbi, som den kan bide sig fast i. Derfor er det en god idé at tjekke hesten og sig selv for flåter. Flåterne kan pilles af med en pincet eller en flåtfjernetang til hunde og katte. Indimellem overfører flåten sygdommen borreliose. Da den tidlige identifikation, som bruges hos mennesket, rødme rundt om bidstedet, ikke kan anvendes hos heste, opdager man som regel først borreliosen, når den har nået det kroniske stadie. Symptomerne kan være gentagne anfaldsvise haltheder, ødemer, betændelse i leddene, hudproblemer, nedsat eller ophørt ædelyst, feber og nedstemthed. Behandling sker som regel med høj dosis af antibiotika. Myg Om sommeren udklækkes millioner af myg til megen gene for dyr og mennesker. Nogle folde er mere plaget af insekter end andre, og nogle gange hjælper det at flytte hesten på en anden fold, hvor insektplagen ikke er så voldsom. De forskellige insekter kan i nogen grad bekæmpes med forskellige sprays og andre produkter til udvortes brug. Kontakt din konsulent. Tægetangen på billedet hedder Tick Twister O'TOM og kan købes hos de fleste dyrlæger. græs Hold græsmarkerne rene Slå ukrudtet først Ukrudt i græsmarker Normalt er der ikke det store behov for ukrudtbekæmpelse i græsmarker. Der kan dog være behov i ældre græsmarker, eller varige græsmarker som er lidt åbne. Det er især skræpper, brændenælder og tidsler, som er problemet. Især brændenælder ses tit, hvor der går mange dyr. Altså på steder hvor det gødes meget. Det er bl.a. ved led eller på steder, hvor dyrene samles f.eks. i forbindelse med halmhække og lignede. Ukrudtet kan bekæmpes her sidst i juli eller først i august. Det er vigtigt, at ukrudtet slås af inden sprøjtning, da planterne her i sommervarmen danner et tykt vokslag på bladene, så bekæmpelsesmidlerne vanskeligt kan optages. Derfor skal ukrudtet slås af, og 2 3 uger efter kan der sprøjtes, når der er en passende genvækst af nye friske blade. Harmony er mange steder et populært middel. Husk at Harmony kun må anvendes frem til 31. august. Ofte kan man nøjes med at pletsprøjte. Ranunkel Man bør også ofre f.eks. ranunkel (af nogle kaldet smørblomster) opmærksomhed. Hvor der er meget store bestande, bør de bekæmpes eller marken lægges om. Ranunkel er mistænkt for at kunne give indre blødninger hos drøvtyggere, hvis de optages i store mængder. Ved valg af midler og dosering kontakt Planteavlskontoret. Besøg også nyt om græsmarken på Benyt stien: Landbrugsinfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Aktuelt om græsmarken Flex-Nyt. Uge Side 2 af 8

3 Marken Godkendelser Ukrudtmidlet Stomp er revurderet Miljøstyrelsen har revurderet og gengodkendt ukrudtmidlet Stomp til anvendelse i: Vin- eller kløvergræs, byg og ærter tersæd, kløvergræs, vårsæd med udlæg af kløver/lucerne til helsædsensilage, ærter samt majs med eller uden udlæg af rajgræs, i doser på op til 1,2 liter pr. ha og med et afstandskrav til vandmiljøet på 20 meter. Midlet er også godkendt til gulerødder, løg, porre, dild, blomsterløg og planteskolekulturer, i doser på op til 1,8 liter pr. ha og med et afstandskrav til vandmiljøet på 30 meter. Nedsættelse af dosering doseringen var op til 5,0 liter pr. ha. Det betyder, at Stomp vil være uinteressant at an- vende en lang række steder. Behandlingsfristen er til gengæld ikke ændret, dog må mid- Bemærk at der er tale om en kraftig nedsættelse af doseringen i forhold til tidligere, hvor let ikke anvendes senere end 10 uger i friske ærter. Det var tidligere 6 uger. Restmængder må dog anvendes i henhold til etiketten. Ved valg af alternative midler eller dosering kontakt Plantavlskontoret. Læs mere på Benyt stien: Landbrugsinfo > Planteavl > Planteværn > Bekæmpelsesmidler > Ukrudtsmidlet Stomp er revurderet Marken Opfølgningskursus Bladlus i korn Der findes stadig bladlus i vinterhvedemarkerne, men angrebsgra- varierer meget fra mark til mark. Skadestærsklen er nu 40 % den angrebne aks, men der skal gerne være flere end blot en lus i akset, før det udløser en bekæmpelse. Vurdér gerne med, at hver 10. aks skal være tæt befængt med lus, før der køres. Bekæmpelsesbehov vurderes resten af ugen, hvorefter bekæmpelse ikke længere er aktuel i forhold til hvedens udvikling. I vårbyg er angrebsgraden af lus stadig på et lavt niveau. Kontakt dit planteavlskontor for yderligere oplysninger Grovfoder Byg og hvede ensileres, når kernerne er dejagtige, og du med to fingre, - med lidt besvær - kan klemme kernen sammen som valset korn. Den øverste tredjedel af strået skal ved ensileringen stadig være grøn. Ensileringstidspunktet indtræffer 4-5 uger efter be- gyndende skridning for vårbyg og 5-6 uger efter begyndende skridning for vinterhvede, Vurder foderforsyningen Udvikling frem mod helsædshøst Høsttidspunkt korn Høst af Helsæd I år er det særlig vigtigt at du tager en grundig vurdering af foderforsyningen midt i juli. I græsmarkerne kan udbytteniveauet være lavere end i forudgående år. Det skyldes vin- er ca. 14 dage kortere end i de forudgående år. Det er terskader, og at vækstsæsonen nu, du kan nå at supplere efter behov med helsæd af korn eller ærter. Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt, sker der en stor produktion i kornhelsæd, ofte foderenheder pr. hektar pr. dag. I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. I ærter er produktionen fra blomstring og frem til vækststadium af samme størrelsesorden som i korn. I ærtehelsæd er udbyttet og foderværdien højest i vækststadium Flex-Nyt. Uge Side 3 af 8

4 men tørke kan fremme udviklingen! På det optimale høsttidspunkt er tørstofprocenten normalt 35 % i vårbyg og % i vinterhvede. For at undgå, at tørstofprocenten bliver for høj, er det bedre at starte høsten 2 dage for tidligt end 1 dag for sent. Høsttidspunkt bygærtehelsæd Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af 1 til 2 timer. Hvis helsæden skal presses i baller skal det altså ske hurtig efter skårlægningen. Med moderate mængder ærter i blandingen skal der ensileres, når byggen er klar. På dette tidspunkt er hovedparten af ærtebælgene udviklet. Med mere end 50 % ærteandel høstes lige før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget. Det er en meget vanskelig balance, men høst hellere lidt for tidligt end for sent. Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. En saftig og fugtig afgrøde skårlægges og fortørres inden ensilering. Vær især opmærk- på dette, hvis ensilage skal ligge på jorden, og saftafløb derfor skal som undgås! Høsttidspunkt ærtehelsæd Stubhøjde i vinterhvede Stubhøjde i vårbyg Snitlængde Ensilering Ærterne skal høstes, inden de lægger sig hen ad jorden. Megen varme i perioden op til høst, kan trykke afgrøden i leje. Både udbytte og foderværdi er størst, når frøene i de nederste bælge er dejagtige. På dette tidspunkt er ærternes tørstofindhold under 30 %, og der er risiko for saftafløb. Ærterne kan enten fortørres i tynde skår i kort tid, eller samensileres med kornhelsæd med ca. 35 % tørstof. I hvedehelsæd kan fordøjeligheden forbedres ved at sætte en længere stub. Ønskes en foderværdi på 1,20 kg ts./fe skal kun akset og de øverste 40 cm af strået høstes. Akset har en foderværdi svarende til ca. 1,00 kg tørstof pr. FE. Hver gang der medtages 10 cm strå, nedsættes foderværdien med 0,05 kg tørstof pr. FE. Udbyttetabet er 1-3 % for hver 10 cm ekstra stub. I vårbyg med lille græsandel virker ændring af stubhøjden på samme måde som i hvede, men udbyttet falder med 3-5 % for hver 10 cm ekstra stub. Udlægget klarer sig bedst ved en stubhøjde på cm, og den efterfølgende afgræsning generes ikke væsentligt. Sætter du en længere stub, skal der afpudses til de cm, og det afpudsede materiale skal fjernes fra marken. I vårbyg med en stor græsandel bør du ikke hæve stubhøjden, da det vil medføre, at du mister for mange fordøjelige cellevægge og dermed mister for stort et udbytte. Helsæd skal høstes med en finsnitter med skarpe knive, der er justeret korrekt mod et skarpt modskær. Snitlængden skal være ensartet og kort på 2-3 cm for at fremme effeksammenkørsel under indlægning og for at hindre luftindtrængning under udtagning. tiv Hvis helsæden presses i baller bør det ske med en presser med snitter, da det bliver lettere, at presse ballerne ensartet og fast. Vær meget omhyggelig ved ensilering af helsæd, da der ofte er problemer med højt sporeindhold, varmedannelse og vækst af skimmelsvampe. Flex-Nyt. Uge Side 4 af 8

5 Det er især vigtigt at være omhyggelig ved pakningen. Læg afgrøden ind i tynde lag og sørg for at hvert lag køres ordentlig sammen. Lagtykkelsen skal være på max. 10 cm. Bliver lagtykkelsen hævet til cm halveres pakningsgraden. Det vil sige, at der kommer mere luft i afgrøden, og derved nedsættes holdbarheden Husk den tynde dækfolie Et par ekstra lag plastik Udlæg Der er gode erfaringer med at dække stakken med en tynd underlagsfolie på 0,04 mm. Dette lag må ikke strammes men skal have lov til at følge de små ujævnheder, som der altid vil være. Til sidst dækkes stakken med mindst 1 lag dækfolie af normal tykkelse (0,15-0,20). Hvis helsæden wrappes bør man give 2 3 lag ekstra, da helsæd har en tendens til at kunne prikke hul i plasten. Høstes helsæden i stærkt solskin, og er der samtidig tørke, er der stor risiko for, at ud- for at vande, kan udlægget ofte reddes, hvis der lægget ødelægges. Er der mulighed vandes 4-5 dage før høst og igen umiddelbart efter høst af helsæden. Yderligere oplysninger LRØ kvæg eller LRØ Planteproduktion Kontakt din kvægbrugs- eller planteavlskonsulent. Besøg også ndbrugsinfo.dk og læs mere. Benyt stierne: Landbrugsinfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Ensilering eller Landbrugsinfo > Kvæg > Foder > Grovfoder > Helsæd Mark Omtrent samme niveau som 2009 Priser på halm Næringsstofberegninger, med baggrund i de priser der er tilgængelige ultimo juni 2010, viser at værdien af næringsstofferne har stor betydning for prissætningen af halm. Som det ses i tabellen, ligger næringsstofværdien af et kilo halm mellem 9 og 19 øre, ca. samme niveau som sidste år. Bemærk, at de priser, som fremgår af tabellen, udgør den rene gødningsværdi i halmen. Gødningsværdi af halm 2010 Forudsætninger: Udnyttel- Pris pr. se i halm kg % Dato for den benyttede pris på gødning brugt i beregningerne Kvælstof 5, Gennemsnitspris på N i handler gennemført for 3 uger siden. Fosfor Kalium Tørstofprocent i halm: 85% Halmtype Indhold i pct. af tørstof Værdi øre pr. kg halm Kvælstof Fosfor Kalium Kvælstof Fosfor Kalium Andre I alt Værdi i kr. pr. ha ved 3,5-4,5 ton/ha Vinterhvede 0,53 0,09 1,5 0 0,77 8,93 1,5 11, ,5 ton Vårbyg 0,64 0,09 1,2 0 0,77 7,14 1,5 9, ,5 ton Vinterbyg 0,64 0,08 1,2 0 0,68 7,14 1,5 9, ,0 ton Havre 0,59 0,14 1,5 0 1,19 8,93 1,5 11, ,5 ton Vinterrug 0,61 0,09 1,2 0 0,77 7,14 1,5 9, ,5 ton Rajgræs 0,81 0,35 2,5 0 2,98 14,90 1,5 19, ,5 ton Vinterraps 0,85 0,08 1,64 0 0,68 9,76 1,5 11, ,5 ton Flex-Nyt. Uge Side 5 af 8

6 Halm er strukturforbedrende Prissætningen af halm er individuel Der er enighed imellem rådgivnings branchen og forskningsinstitutionern e om, at halm har en strukturforbedrende effe kt på jorden, hvis d en i stede t for a t blive fjernet, bliver snittet og tilbageført til jorden. Halms strukturforbedrende effekt har igenn em en årrække været vurderet til en værdi på ca. 10 øre/kg halm. Der er ingen forskningsmæssige beviser på dette, men det er bevist at jordens humusindhold over en lang række af år øges, når halmen tilbageføres til jorden. De landmænd, der dyrker pløjefrit, oplever også, at de øverste cm af jorden bliver mere porøs og medgørlig når halmen nedmuldes år efter år. Prisen på halm vil derfor være individuel fra bedrift til bedrift, afhængig af efterspørgsel og din egen værdisætning af halmens strukturforbedring i jorden. Husk dog på, at der også er visse ulemper ved at sælge halm ab mark. Det er ikke altid, at du kan få halmen fjernet umiddelbart efter høst. Under fugtige høstforhold er der også risiko for, at halmbjærgningen giver efterfølgende strukturskader i marken. I sådanne situationer skal man tænke sig godt om og overveje, om det ikke er mere fornuftigt at slå halmsnitteren på mejetærskeren til. Husk at få kontrolvejet nogle halmballer hvis du handler halm på skår. Vægten på bigballer svinger meget. Økologi 92 mio. til forsk- udvikling og ning, demonstration Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Fødevareministeriet indkalder ansøgninger til en økologiindsats under Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP), som et led i regeringens ønske om at fremme mar- forskning, udvikling og kedsbaseret økologi. Fødevareministeriet har afsat en pulje på 92 mio. kr. til økologisk demonstration. Ansøgningsfrist er 13. september 2010 kl Indsatsen tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer for den økologiske sektor og ser på, hvordan udfordringerne bedst kan løses i kæden fra forskning til ibrugtagning ved hjælp af ny viden og ny teknologi. Nye højværdi- fødevarer For at opnå tilskud under denne ansøgningsrunde forventes det, at alle projekter forholder sig til opslagets tre temaer; vækst, troværdighed og robuste systemer. Yderligere bedes projekterne tydeligt forholsig til spørgsmål set i forhold til ét eller flere af de følgende ind- de satsområder: Målrettet udvikling af økologiske driftsformer til natur- og miljøbeskyttelse, klimahensyn og energiproduktion samt landdistriktsudvikling Robust planteproduktion Øget frugt- og bærproduktion samt bæredygtig beskyttet produktion Fremtidens robuste produktion med drøvtyggere Fremtidens produktion på basis af fisk, svin og fjerkræ Mere Viden Kilde: Ministeriet for FødevareErhverv. Læs mere på k. Benyt stien: Fødevareministeriet» Jordbrug» Grøn Vækst» Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram Yderligere oplysninger: Kontakt din økologikonsulent Flex-Nyt. Uge Side 6 af 8

7 Byggeri Se det for dig Mere overskueligt Leg med materialerne Før og efter Visualisér dit byggeri, inden du går i gang Går man og planlægger at bygge nyt eller bygge til, kan en visualisering af det kommenskitseprojekter kun præsenteret i form af de projekt være en god idé. Som regel bliver todimensionelle facade- og plantegninger, og tit er det kun selve den nye bygning, der bliver afbilledet. Det giver ikke mulighed for at vurdere, hvordan den nye bygning harmo- nerer med omgivelserne, ligesom det kan være svært at danne sig et rigtig godt billede af det endelige resultat. En visualisering giver mulighed for at se det nye stuehus eller den nye stald, allerede inden den er bygget, og det er muligt at eksperimentere med farver og materialer. Visualiseringen er samtidig en værdifuld dokumentation i forhold til myndighederne, når de skal godkende det planlagte byggeri. Visualiseringen er endvidere meget nyttig, når du skal præsentere dit projekt for naboer og andre, som kan have interesse i dit projekt. Den nye bygning bygges op som tredimensionelt element i et computerprogram, og indsættes derefter på et foto af den ejendom eller det landskab, den skal opføres i. Ved fotovisualisering får man et indtryk af den nye bygning i sammenhæng med landskabet omkring ejendommen, hvilket gør visualiseringen til et effektivt hjælperedskab, når man skal tage beslutning om størrelse, placering, materialer og farver. Her vises et stuehus før og efter en fotovisualisering. Bygherre har ønsket at se, hvordan en eksisterende gavl vil komme til at se ud med 3 glasdøre og en lille fransk altan. Undgå fejltagelser En visualisering kan også bruges til at se nye elementer på eksisterende byggeri. Dette kan f.eks. være på stuehuset, hvor man kan fotovisualisere sig frem til, hvordan det ser ud med f.eks. større vinduer, en ny havestue eller kviste på tagfladen. Kontakt dit bygningskontor eller find det nærmeste på ved at benytte stien: specialrådgivning>dlbr Byggerådgivning kødkvæg Åbent hus 10., 11.og 12. august Åbent hus - intelligent kalvefoderboks Videncentret for Landbrug, Kvæg har her i vinteren udviklet en intelligent kalvefoderboks i samarbejde med JYFA og TRUTEST. Der er integreret vægt i kalvefoderboksen og den kan sortere dyrene om de skal have lov til at gå ind i kalvefoderboksen og æde korn/kraftfoder. Der sker aflæsning af de elektroniske øremærker og strømforsyning kommer fra solfanger så den kan stå frit i marken. I juni 2010 var den så klar til at komme ud til demonstration hos 3 kødkvægsproducenter fordelt geografisk i Danmark. Flex-Nyt. Uge Side 7 af 8

8 Der er åbent hus følgende steder fra kl til kl : Brande: Tirsdag den 10. august Peter Kragsig, Kragsigvej 4, tlf / Mail: Tjele: Onsdag den 11. august Tjele Gods (Jan Köster), Vingevej 68 tlf M ail: tjele@tjele.eu Ugerløse:Torsdag den 12. august Poul Nygaard, Brorfeldevej 6B, tlf / Mail: tofte-gaard@ofir.dk Repræsentanter fra JYFA, TRUTEST, Videncentret for Landbrug vil være til stede og fortælle om boksen og svare på spørgsmål. Den lokale kødkvægsregion vil også være tilstede og sørge for forfriskninger(øl/vand/kaffe). Åbent hus er arrangeret i samarbejde med de lokale kødkvægrådgivere og KVÆG, Vi- til rådgiver med kødkvæg som speciale dencentret for Landbrug. Kontaktoplysningerne finder du på Benyt stien: Landbrugsinfo > Kvæg > Kødproduktion > Rådgivningsteam Kødkvæg Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette Flex-Nyt er udgivet lørdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i Flex-Nyt kontakt Markedschef Dorte Marcussen, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, tlf Flex-Nyt. Uge Side 8 af 8