Værdier og sammenhængskraft i centrum - læs leder og reportage fra sommergruppemøde i bladet

Transkript

1 Nr årgang Poul Lindholm Nielsen fylder 60 Pia Kjærsgaard frikendt i byretten - naturligvis Danmark dejligst Værdier og sammenhængskraft i centrum - læs leder og reportage fra sommergruppemøde i bladet

2 leder Det er ualmindeligt dejligt, når tøj er vaskeog farveægte. Når det holder form og farve, selv efter lidt hårdhændet behandling og adskillige ture i vaskemaskinen. T-shirten, der holder på femte sæson uden at ligne noget, man end ikke ville have på, når man slår græs i den lukkede baghave, fjernt fra alles blikke, er en kvalitets-t-shirt. På samme måde må man vel med en vis rette forvente af politikere, at de kan stå for et vist slid, pres og nogle ture i om ikke vaskemaskinen, så dog vridemaskinen, uden at miste form, farve og facon. Men sådan er det jo vist desværre langt fra altid. Vi så det senest på Grundlovsdag, hvor end ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen fandt det nødvendigt at tage klart afstand fra det udanske symbol på undertrykkelse, som det muslimske hovedtørklæde er. Tidligere så vi det under Muhammedkrisen sidste år, hvor politikere, debattører, erhvervsledere og kultur-eliten stod i kø for at sælge ud af danske værdier - i et lønligt håb om dog blot at få en lille smule fred for alle de skrupskøre imamer og deres lystige lejesvende, der havde sat verden i brand på grund af nogle harmløse tegninger. Der var simpelt hen en parade af folk med rygrad som en kop kakaomælk. Ikke meget vaske- og farveægte dér. Ved samme lejlighed så vi også, hvor markant en forskel der er på den amerikanske opfattelse af ytringsfrihed og vores danske. Under Muhammedkrisen besøgte en del amerikanske medier Dansk Folkeparti på Christiansborg. Det var slående som ßertallet af de amerikanske journalister ikke var i stand til at fatte en brik af, hvad det var, der var pointen i Muhammedkrisen. I deres naive higen efter at være politisk korrekte et begreb, der desværre er opfundet over there, og som er blandt de amerikanske opþndelser, vi godt kan undvære evnede de ikke at forstå vores skarpe danske tunger og penne... Og det gjaldt desværre også en ekspræsident og en præsidentfrue. Når man betænker, at en af landets populæreste og fortræffeligste præsidenter, Ronald W. Reagan ( ) kækt i Stjernekrigs-jargon kaldte hele Sovjetimperiet The Evil Empire (Det onde Imperium) og elskes af amerikanerne for denne amerikanske ligefremhed i de glade koldkrigstider, kan det undre, at de ikke evner at forstå vores trang til på oprørsk og humoristisk vis, at gøre opmærksom på, at vi vil tegne og sige, hvad vi vil, uden at en afdød profet og hans sprællevende, demagogiske proselytter skal blande sig i dét. I Reagans tid var Sovjet-kommunismen tidens udfordring, i dag er det islamismen, der er på fremmarch, men det kniber amerikanerne, selv efter 11.september-terroren, at begribe det. Man vil kunne skrive en doktordisputats om denne pudsighed i forskellene på dansk og amerikansk ytringsfrihed. Her skal vi blot nøjes med en lakonisk konstatering: Ytringsfrihed på dansk er noget ganske andet end ytringsfrihed på amerikansk. Og det er vores ret og pligt at holde fast ved vores danske værdi, vores version af ytringsfriheden. Vi skal nok lade være med at pådutte amerikanerne vores version bare de beholder deres derhjemme. Så må de dér undre sig alt det, de vil. Og det er, hvad værdikampen -eller kulturkampen, om man vil handler om: At bevare og forsvare det, der er vores. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, SKIK FØLGE ELLER LAND FLY O dit land - dit valg Det er ikke danskerne, der skal rette ind efter udlændingene. Det er lige omvendt. Dansk Folkeparti har iværksat en omfattende værdikampagne i hele landet op til Årsmødet. Vaskeægte værdifast For mange danske politikere vil eller tør ikke kæmpe for de danske værdier, der er under pres udefra og indefra. DF i ny kæmpe-kampagne herfra min verden går det er jo ikke ligegyldige strofer, men essensen: Der er os, og der er dem. Der er ikke nødvendigvis noget galt med dem de andre men de er ikke os. De har ikke samme udgangspunkt, arv, historie, sprog, kultur og værdier. Normerne, selv blandt venner, kan være væsens-forskellige. Og her, hvor vi bor, hvor vores danske stamme har slået rod og skabt et fællesskab baseret på bl.a. ßid og ligeværd, solidaritet og tolerance, ytringsfrihed og frisind, er det vores værdier, der gælder, ikke andres. Andres værdier kan gælde hjemme, hvor de kommer fra - derfra, hvor deres verden går, men ikke her. Et åbent folkefærd Når man kommer her, på besøg eller for at bosætte sig, er det ikke et rimeligt valg, at man selv bestemmer, om man vil indordne sig, eller om man målrettet arbejder på at få danskerne til at indordne sig. Det ér nemlig ikke danskerne, der skal rette ind efter islamiske værdier men muslimer, der vil bo her, der skal rette ind efter danske værdier. Skik følge, eller land ßy er ikke til at misforstå. Det er en kernedansk værdi den er værd at værne om, ikke mindst, når opgaven er at bevare det danske. Det er blevet en grim vane, at kunstnere, cafésmarte meningsmaskiner og den øvrige intellektuelle elite vil pådutte danskerne, at vi er nogle tilknappede, intolerante, smådumme kakkelbords-bonderøve, der er skræmte over verden udenfor kommunegrænsen. Men sådan er det jo nemlig præcis ikke! Vi er et åbent folkefærd, der tager imod andre mennesker og kulturer med oprigtig interesse og respekt. Men det er tosset, når denne åbenhed og respekt udfolder sig sådan, at alle børn i institutioner skal spise kød, der er halal-slagtet og endelig ikke dansk øf-gris, blot fordi nogle få ikke må spise andet end halal - og da slet ikke grisebasse. De må spise, hvad de vil men det er altså ikke danskernes opgave at tilrette hele det danske køkken efter deres Þkse ideer. Karakteristisk nok har vi i Danmark i århundreder haft jødiske medborgere, der også for en dels vedkommende spiser mad efter særlige forskrifter og slagtet på særlig vis uden at det har givet problemer. Og det har da slet ikke medført, at alle danskere skal spise kosher-mad. Men efter nogle årtier med muslimsk indvandring, er der muslimsk halal-mad på menuen. Velbekomme. Der er en tid til tavshed og en tid til at tale. Som Pia Kjærsgaard skrev i sit ugebrev for nylig: Når den slags uret bliver ret, bliver modstand en pligt. Så har vi ikke længere et valg skal vi lade som ingenting? Så er valget ophævet og pligten trådt i stedet. Angrebene på vores danske værdier er kommet vidt nok. Det er tid for Danmark og danskerne at træde i karakter. Der er nok at værne om. Sønd. 2

3 Symbolpolitik kontra realpolitik Det er ingen hemmelighed, at regeringens skatteplan bestemt ikke er Dansk Folkepartis livret. Skattelettelserne begunstiger nemlig de mest velstillede mennesker i samfundet, og Þnansieringen via en forhøjelse af energiafgifterne er socialt uretfærdig og i øvrigt ikke til at gennemskue. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at regeringen ikke i højere grad har valgt at lytte til befolkningen. Har der måske været demonstrationer for skattelettelser? Ønsker danskerne virkelig at slippe for topskatten, hvis alternativet er forringet velfærd? Nej, ingen af delene. Christiansborg Slotsplads har været gabende tom, og meningsmåling efter meningsmåling har vist, at danskerne prioriterer et velfungerende velfærdssystem langt højere end skattelettelser. Jamen, der vil komme ßere i arbejde og folk vil yde en ekstra indsats, indvender regeringen højlydt som forsvar for skatteplanen. Det tror jeg nu ikke. Hvorfor i alverden skulle velstillede mennesker dog pludselig arbejde endnu mere end tidligere, blot fordi de får femhundrede kroner mere til sig selv. Noget tyder på, at mange faktisk vil vælge at holde mere fri. At der skulle komme ßere hænder i arbejde er ligeledes ren spekulation, fordi det forudsætter, at de dynamiske effekter, som regeringen har talt så meget om, rent faktisk viser sig. Hertil kommer den udbredte skepsis blandt økonomer, der ikke har været sene til at advare mod overophedning af den danske økonomi. Med andre ord: Regeringens forslag om skattelettelser er fuldstændig malplacerede i den nuværende situation. Dels rammer de socialt skævt, dels har dansk økonomi mindst af alt brug for en saltvandsindsprøjtning med udsigt til et muligt indgreb om nogle år. Kommentatorer og journalister har spekuleret spalte op og spalte ned. De er ligeså rådvilde, som vi er. Hvorfor valgte regeringen at forvandle en oplagt mulighed for at diskutere velfærd til et overßødigt og farligt spørgsmål om skattepolitik? Hvorfor blev diskussionen om den vigtige kvalitetsreform af den offentlige sektor erstattet med en ødelæggende og ganske overßødig skattedebat? Svaret ligger naturligvis i det pres, som er blevet udøvet af de konservatives formand Bendt Bendtsen, hvis fremtid som formand angiveligt afhænger af, hvorvidt han er i stand til at realisere det efterhånden eneste programpunkt hos de konservative. Dansk Folkeparti er her stadig Men betyder Bendt Bendtsen virkelig så meget, kunne man spørge. Han har da ßere gange før forsøgt at presse Venstre, uden at det gav nogen resultater. Ja, men det var før konceptpartiet Ny Alliance og Naser Khader meldte sig på banen med løfter om, at ingen skal betale mere end 40 pct. i skat. Ny Alliance har gjort de konservative så kry, at de har haft modet til at lægge pres på statsministeren. Fremkomsten af Ny Alliance har forhekset de kræfter i den borgerlige lejr, som arbejder for skattelettelser. Men jeg vil lige minde om, at Dansk Folkeparti stadig er her, og at matematikken i Folketinget ikke tillader regeringen at manøvrere uden om os. Dansk Folkeparti har haft et godt samarbejde med VK-regeringen. Når man ser bort fra enkeltepisoder, har det været præget af gensidig respekt samt vilje til at Þnde kompromiser på begge sider. Således har vi seks gange været i stand til at forhandle en Þnanslov på plads, ligesom vi på en lang række andre områder har indgået aftaler og forlig. Et samarbejde mellem tre partier er kun mulig, hvis der hos alle tre Þndes en erkendelse af, at et sådant samarbejde er ønskværdigt. Begynder det at halte nogle steder, er kæden aldrig stærkere end det svageste led. I rigtig lang tid har manglen på alternativer til Dansk Folkeparti holdt regeringen på plads, men nu fornemmer man et tydeligt opbrud. Regeringen har på forskellige områder ændret signaler til fordel for en mere liberalistisk politik, mens styrken i VOK-samarbejdet netop har ligget i en pragmatisk tilgang til problemerne simpelthen i erkendelse af, at de ßeste danskere betragter velfærdsamfundet som så stort et gode, at de under ingen omstændigheder vil sætte det over styr. VOKs styrke har været en evne til at forny og bevare på én gang. Den økonomiske politik har været præget af fornuft og hensyntagen til kommende generationer, uden at velfærden på nogen måde har lidt overlast, tværtimod har der trods skattestoppet og med en reel skattelettelse i kraft af forårspakken i 2004 været råd til mere og bedre velfærd. Øget indvandring ingen løsning På udlændingeområdet har der i det store hele været en fælles forståelse mellem V, O og K af, at udviklingen måtte vendes. Vi Þk bremset masseindvandringen og indført en lang række stramninger på udlændingeområdet, som befolkningen kvitterede for ved folketingsvalget i Men også her har regeringen været på banen med nye signaler. Regeringen ønsker at skrue op for indvandringen for arbejdskraft. Jobkort og Green Card er ikke tilstrækkeligt, mener den. Men øget indvandring løser ikke danske virksomheders tørst efter arbejdskraft. Dels risikerer vi samme situation som i 1970 erne, hvor oliekrisen sendte indvandrerne på gaden som de første, dels har vi en kæmpe opgave med, at få de indvandrere, som allerede er i landet uden udsigt til at vende tilbage til deres hjemland, ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Her har både kommunerne og arbejdsgiverne en forpligtelse til at hjælpe til. Signalerne på skatte- og udlændingeområdet er ren symbolpolitik, fremsat for at åbne en ßanke mod Ny Alliance og Det Radikale Venstre, hvis et kommende valgresultat rykker ved magtbalancen. I Dansk Folkeparti giver vi os ikke af med at spilde kostbar tid på spekulationer, men opererer udelukkende med realiteter. Og i skrivende stund er der ikke noget alternativ til VOK-samarbejdet. Både Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen ved, hvor de har Dansk Folkeparti, men vi ved ikke helt længere, hvor vi har dem. Faktum er, at regeringen med sin skatteplan beþnder sig meget langt fra vore krav om højere lønninger til de lavtlønnede i den offentlige sektor. Man kan ligefrem sige, at vi er malet op i hver vores hjørne. Om Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen og Bendt Bendtsen besinder sig og Þnder tilbage til de gode gamle takter, er svært at spå om. Men jeg kan love, at Dansk Folkeparti ikke uden videre giver køb på alle de gode resultater, vi har opnået. Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard Foto: Polfoto 3

4 sommergruppemøde Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, lyttede opmærksomt til fortællingen om Fregatten Jyllands bedrifter under slaget ved Helgoland. Rundvisning på Fregatten Jylland efter en lang arbejdsdag. Folketingsmedlemmerne fulgte interesseret med i den spændende gennemgang af det prægtige skibs tekniske detaljer. Humøret var højt, da Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl havde inviteret til et velbesøgt pressemøde, hvor spørgelysten var så stor, at seancen kom til at tage mere end en time. Velfærd og sammenhængskraft i fokus på DF s sommergruppemøde Tre dages koncentreret politisk arbejde og socialt samvær i Ebeltoft satte DF s folketingsgruppe i gear efter en rolig sommer Af Karsten Holt - Fotos: Karsten Holt 4 Dansk Folkeparti skød traditionen tro den politiske sæson i gang med partiets årlige sommergruppemøde, der i år blev afholdt på det idyllisk beliggende Hotel Ebeltoft Strand i Ebeltoft. Stemningen var god, og det virkede som om alle folketingsmedlemmer var glade for at komme i gang med det politiske arbejde efter en forfriskende rolig periode i juli. Det store emne var, hvordan vi i fremtiden sikrer velfærden og dermed også sammenhængskraften i det danske samfund. Det store tema inden for velfærdsområdet var den udfordring, vi står over for, hvis den offentlige sektor skal sikres tilstrækkeligt med arbejdskraft i fremtiden. Efter Dansk Folkepartis opfattelse kan mangelen på plejepersonale kun afskaffes gennem højere lønninger, og Pia Kjærsgaard gjorde rede for indtrykkene, som hun og Kristian Thulesen Dahl Þk på forårets mange landsturnémøder. Alle steder oplevede de hårdtarbejdende personale, som ydede en stor indsats til en alt for ringe løn, der ikke kan konkurrere med lønninger i private Þrmaer, hvor arbejdstider og ansvar også ofte er mere bekvemt. Dansk Folkeparti har foreslået, at fem milliarder kroner over en Þreårig periode vil være en passende sum at bevilge op til overenskomstforhandlingerne, fordi alternativet er en massiv mangel på arbejdskraft. Gennem hele sommeren har der i medierne været historier om hele afdelinger, som er bemandet med unge og vikarer. Men også sikringen af sammenhængskraften Þk en central placering, da Dansk Folkeparti afholdt pressemøde på sommergruppemødets anden dag. Samfundet tørster efter arbejdskraft, og indvandrere, som af den ene eller anden grund ikke kan vende tilbage til deres hjemland, skal forvandles fra byrde til ressource. At der i øjeblikket mangler ikkevestlige indvandrere i arbejdsstyrken, er ganske enkelt uacceptabelt, og skyldes, at alt for mange indvandrere er kommet for at nyde i stedet for at yde. Arbejdsløsheden kan ikke længere bruges som undskyldning for, at integrationen ikke fungerer, eftersom der er mangel på arbejdskraft. Integration et kommunalt ansvar Dansk Folkeparti vil derfor intensivere indsatsen for, at vi får indvandrerne ud på arbejdsmarkedet eller får dem i gang med en uddannelse eller sprogtræning. Dette skal kombineres med en langt større indsats for at lære indvandrerne om de danske værdier et job og sprogkundskaber gør det ikke alene. Dansk Folkeparti påpeger, at integration af indvandrere er et kommunalt ansvar, og at det derfor vil kunne blive nødvendigt at fordele bloktilskuddet lidt anderledes, således at kommuner med stor integrationsindsats belønnes økonomisk med penge fra de kommuner, som er mindre aktive. For Dansk Folkeparti lader integration sig ikke adskille fra velfærd en velfungerende og reel integration er ganske enkelt forudsætning for, at velfærdssamfundet kan bevares intakt for kommende generationer. Samtidig er integrationen en betingelse for, at det danske demokrati kan bevares i sin nuværende form det betyder, at muslimske indvandrere må sige farvel til parallelsamfund, kvindeundertrykkelse og religiøs fundamentalisme. På det konkrete plan betyder det afsked med krav om særbehandling såsom særlige bederum, badeforhæng, separat bestik til muslimer i hjemkundskabslokaler, halalkød i danske børnehaver og særlige hensyn til muslimske helligdage. Hvis ikke der sættes ind på disse områder, vil udviklingen og fastholdelsen af parallelsamfund fortsætte og

5 Budskabet fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde var klart: Flere penge til hårdtarbejdende, lavtlønnede ansatte i den offentlige sektor samt langt større krav til indvandrere i det danske samfund. Job og dansk er ikke tilstrækkeligt indvandrere skal også acceptere og respektere danske normer. Næstformand Peter Skaarup havde så travlt med pressehenvendelser på sine mobiltelefoner, at han gik glip af det meste af rundvisningen sådan er det at være politiker. Pressen mødte talstærkt op til pressemøde. med tiden udgøre ikke blot en økonomisk belastning, men også et demokratisk problem. Samtidig vedtog Dansk Folkepartis folketingsgruppe blandt andet at arbejde for: * At kræft skal behandles som en akut sygdom. I øjeblikket koster den lange udredningsperiode mange dødsfald hvert år * At Þnansieringen af den faste forbindelse til Femern skal genforhandles byrden skal fordeles mellem Danmark og Tyskland. * At Mindelunden i København og Mindeparken i Århus laves om til egentlige heltekirkegårde, hvor faldne danske soldater i internationale operationer kan blive begravet. * At kommunerne skal fokusere langt mere på forebyggelse og sundhed hertil kræves opbakning fra Dansk Folkepartis mange dygtige kommunalbestyrelsesmedlemmer rundt omkring i landet. Det politiske arbejde på selve sommergruppemødet optog langt den største del af tiden, men der var også lejlighed til et spændende besøg på Fregatten Jylland, hvor gruppen Þk en grundig og meget detaljeret rundvisning. På sommergruppemødets sidste dag blev en del af eftermiddagen brugt på teambuilding og samarbejde. DF s gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, lyttede opmærksomt til den spændende information om Fregatten Jylland. Heller ikke DF s næstformand, Peter Skaarup, var uinteresseret. 5

6 friþndelse Pia Kjærsgaard frifundet naturligvis Islamisk Trossamfund tabte med piber og trommer i byretten Af Kenneth Kristensen Berth Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard blev fredag den 13. juli frifundet for æreskrænkelser og injurier mod Islamisk Trossamfund efter i sit ugebrev den 9. januar 2006 midt under den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, hvor danske ambassader rundt omkring i den muslimske verden blev angrebet, blandt andet at have skrevet: Dansk Folkeparti er igennem tiden blevet skældt hæder og ære fra, hver gang vi har anvendt udtrykket femte kolonne virksomhed om de gerninger, som visse af landets fremmede forøver i og uden for landets grænser. Jeg kan imidlertid ikke Þnde noget bedre ord for den skændige kampagne, som Trossamfundets udsendinge har ført mod Danmark det skulle da lige være landsforræderi. I de pågældendes hjemlande straffes den slags i 6 hovedreglen med ßere års indespærring bag lås og slå, eller det der er værre. Her i landet beder vi pænt og dannet Det Islamiske Trossamfund om at være så venlige at trække udtalelserne tilbage, og så får man et frækt svar fra Trossamfundets overhoved, Ahmed Abu Laban, om, at han ikke er sikker på, at Trossamfundet skulle have udspredt disse falske oplysninger. Løgn og latin i Mellemøsten Ugebrevet var affødt af, at ßere fremtrædende imamer under rejser i Mellemøsten havde forsøgt at vække til splid i den arabiske verden. Under en rejse til Egypten i dagene den december 2005 besøgte fremtrædende imamer som Abu Bashar og Ahmed Mostafa Harby blandt andet den øverste leder ved Al- Azhar Universitet, Mohammed Sayed Tantawi, og den egyptiske stormufti Ali Gomaa, ligesom de gav interviews til ßere aviser. Her fortalte de blandt andet, at den danske regering var i færd med at lave en censureret udgave af Koranen og producere en ny udgave af Ayaan Hirsi Ali s Þlm Submission. På en lignende rejse til Libanon og Syrien i dagene december 2005 med deltagelse af Kasem Said Ahmed, Ahmed Akkari og Raed Hlayhel mødtes deltagerne blandt andet med lederen af terrororganisationen Gamaa Islamiya, Faysal Mawlawi, og lederen for shiamuslimerne i Libanon, Muhammed Hussein Fadlallah, ligesom man gav interviews til Hamas tv-stationen al-manar og ßere lokale aviser. Mindre delegationer blev efter sigende sendt til Tyrkiet, Sudan, Marokko og Algeriet med samme formål.

7 Lighed for alle undtagen kristne I England er alle religioner lige nogle er dog mere lige end andre Islamisk Trossamfunds talsmand, Kassem Said Ahmad, studerer friþndelsen af Pia Kjærsgaard. Om det var før eller efter at Ahmad rent faktisk havde læst dommen, at han krævede en fatwa nedkaldt over Pia Kjærsgaards hoved, melder historien ikke noget om. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Lydia Playfoot med den kyskhedsring, som hun nu har den britiske Højesterets ord for, at hun ikke må bære i de britiske skoler, fordi ringen krænker kravet om uniformering. Muslimske skoleelever må imidlertid gerne bære hovedtørklæde, og sikher må have turban på så i Storbritannien gælder der åbenbart lighed for alle, så længe man ikke er kristen! I byretten vidnede de to journalister på Jyllands-Posten, Kim Hundevadt og John Hansen, som har skrevet bogen Provoen og profeten, til fordel for Pia Kjærsgaard. Deres konklusion var, at Muhammed-krisen næppe var blevet en realitet uden imamernes rundrejser i den muslimske verden. Pia Kjærsgaard var godt tilfreds med friþndelsen, som hun på dagen kommenterede på følgende vis. Dommen er som forventet. Jeg er lettet, for det er altid belastende at være part i en retssag. Jeg har brugt meget tid på at forberede sagen sammen med min advokat og derefter tre fulde dage i retten. Jeg har som politiker både pligt og ret til at udtrykke mine holdninger, og det føler jeg, at jeg har gjort i denne sag. Jeg er overbevist om, at mange danskere i de hektiske vinterdage i 2006 følte som jeg. Af Kenneth Kristensen Berth I Storbritannien bærer eleverne i alle offentlige skoler uniform. Historisk er begrundelsen, at man ikke skulle kunne kende fattig fra rig og ej heller identiþcere elevernes politiske eller religiøse anskuelser. Således er religiøse smykker som eksempelvis kors også i udgangspunktet forbudt. Efterhånden som Storbritannien i højere og højere grad er blevet et multikulturelt samfund, har briterne givet stadig mere køb på uniformeringen. Således bærer muslimske piger i dag hovedtørklæder, og sikher har lov at bære turban. Begge dele er blevet tilladt, fordi man i Storbritannien vurderer, at der er tale om essentielle religiøse symboler, der er nødvendige for udøvelsen af de pågældendes religioner. Men kristne har åbenbart ikke samme ret som muslimer og sikher til at bære et religiøst symbol i de engelske skoler. Således tabte den 16-årige britiske pige, Lydia Playfoot, i juli i den engelske Højesteret en sag mod sin skole, fordi hun insisterede på at bære en såkaldt kyskhedsring som symbol på, at hun som troende kristen afstod fra sex før ægteskabet. Højesteret vurderede, at kyskhedsringen ikke var et essentielt religiøst symbol, og at det således var rigtigt, at Playfoots skole forbød pigen at bære ringen. Dermed må man konkludere, at der i det multikulturelle Storbritannien åbenbart gælder lighed for alle religioner lige bortset fra kristendommen. 7

8 fødselsdag Af Karsten Holt - Fotos: Karsten Holt Når man lytter til Poul Lindholm Nielsens smilende stemme, er man ikke det mindste i tvivl om, hvor i landet han kommer fra heller ikke, når man oplever hans evne til at feste og sprede godt humør. Selv ikke mange års rejser til alle dele af Danmark og næsten Þre år på Christiansborgs gange kan rokke ved den sikre antagelse, at Dansk Folkepartis partisekretærs rødder er at Þnde i den frugtbare vestfynske muld. Måske er det netop denne naturlige mildhed, der gør Poul Lindholm Nielsen så tillidvækkende, at han med stor succes kan bestride et job, der om noget er forbundet med indimellem svære organisatoriske beslutninger eksempelvis når et medlem af Dansk Folkeparti lige skal have en besked om at holde lav proþl, eller når medlemmer truer partiets sammenhold og dermed også Dansk Folkepartis offentlige omdømme. Formand på en aften Den 11. september kan Poul Lindholm Nielsen fejre sin 60 års fødselsdag og se tilbage på næsten 30 års organisatorisk arbejde. Karrieren tog sin begyndelse i 1978, hvor han deltog i en generalforsamling i Fremskridtspartiets lokalafdeling i Assens og vendte hjem som formand. Nogle måneder senere kunne han indtage posten som kredsformand i Middelfartkredsen, senere som næstformand i amtsbestyrelsen og amtsformand. Det var i egenskab af kredsformand i Middelfart, at Poul Lindholm Nielsen første gang stiftede bekendtskab med Pia Kjærsgaard i Fire år senere blev han sammen med Peter Skaarup valgt til partiets hovedbestyrelse, hvor han sad indtil Fra 1994 og frem til det store brud i forbindelse med det famøse årsmøde i 1995 beklædte Poul Lindholm Nielsen posten som landsformand i Fremskridtspartiet, hvor han forsøgte at forlige parterne en erfaring, som har styrket hans menneskelige instinkt og evne til at opdage problemer, før de bliver til katastrofer. Hvis en person ringer og siger, han vil melde sig ind i Dansk Folkeparti og i samme åndedrag spørger efter en sikker kreds at opstille i, så er jeg på vagt. Man skal kravle, før man kan gå. Man skal være ydmyg over for en opgave og hvis folk allerede har vist sig at være umulige i ét parti, ja, så er de det som regel også i det næste parti. Vi har gjort meget for at Þltrere lykkeriddere fra, og det er vore tillidsfolk også blevet gode til. Tag ikke fejl: Poul Lindholm Nielsen er manden, der vil gøre næsten alt for at løse en konßikt i al mindelighed. Men hvis talrige henstillinger og samtaler stadig ikke rækker til at forhindre et partimedlem eller en kandidat i at bagtale et andet medlem i offentligheden, så falder hammeren hårdt og kontant. Poul Lindholm Nielsen ved nemlig, hvad der sker, hvis disciplinen i et parti begynder at sejle. Vi skal behandle hinanden ordentligt Jeg mener, at vi skal behandle hinanden ordentligt i Dansk Folkeparti, og at det er vigtigt med en ordentlig tone. Alle er bekendt med, hvordan forholdene er, og på et tidspunkt kan vi blive nødt til at gribe ind og stoppe legen, fortæller Poul Lindholm Nielsen, som dog skynder sig at tilføje, at en fornuftig snak i langt de ßeste tilfælde heldigvis løser alle Partisekretær på farten. Næsten tre timer tilbringer Poul Lindholm Nielsen dagligt i toget på vej mellem Odense og København, men det rører ham ikke. Tidligere kørte jeg som sælger km. i bil om året, og mange i Nordsjælland skal næsten bruge ligeså lang tid på at komme på arbejde i København. I toget har jeg mulighed for at komme sikkert frem i alt slags vejr, arbejde med computeren, læse, slappe af eller tale med andre mennesker. På den måde får jeg mange gode oplevelser. Partisekretær Poul Lindholm, 60 år: Fynsk livsglæde problemer. Vigtigst er, at et ord er et ord og en aftale en aftale. Belært af tiden i Fremskridtspartiet ved Poul Lindholm Nielsen om nogen, hvor vigtigt det er at kunne stole på hinanden i et parti. Poul Lindholm Nielsen har en baggrund som sælger. Sådan har det været gennem ßere slægtsled i hans familie. Måske er det denne baggrund, der gør partisekretæren så velegnet til at have med mennesker at gøre, at få tingene til at glide. Han understreger, hvor vigtig den daglige kontakt med andre mennesker er for ham. Ikke kun i det daglige arbejde, som typisk består i samtaler med Dansk Folkepartis tillidsfolk og planlægning af alt fra generalforsamlinger og opstillingsmøder til det årlige årsmøde, men også på de daglige togture fra Odense til København og retur, hvor han taler med vidt forskellige mennesker og får mange nyttige input. Poul Lindholm Nielsen er som de ßeste fynboer en ægte hjemmefødning, der har valgt at pendle til Christiansborg. Den typiske dag begynder kl Halvanden time senere kører toget, og kl. halv otte ankommer partisekretæren til Christiansborg. Odense genser han ofte først om aftenen efter en lang dag. Adspurgt om, hvorvidt det ikke ind i mellem kan være lidt for hårdt, svarer Poul Lindholm Nielsen med hovedrysten og et stort smil. Hobby som arbejde Jeg plejer at sige, at min hobby er blevet mit arbejde, fordi jeg i så mange år har arbejdet med organisatorisk arbejde. At se de mange 8

9 Poul Lindholm Nielsens sparsomme fritid bruges ofte på cyklen, og den smukke fynske natur ligger lige uden for gadedøren, selv om han bor i centrum af Odense. For det meste går turen til en af de mange kystbyer, og Poul kender efterhånden hver eneste lille bivej på Fyn. Her er turen dog gået ned i Odense Havn, hvor der er god mulighed for at følge opbygningen af et helt nyt kvarter med boliger og kontorer. Poul Lindholm Nielsen har gennemgået hele Dansk Folkepartis udvikling på nært hold. Fra stiftelsen til regeringsbærende parti. Hans personlige engagement og store ßid bærer en stor del af fortjenesten for, at Dansk Folkeparti har fået opbygget en solid og velfungerende partiorganisation. på Borgen BLÅ BOG Navn: Poul Lindholm Nielsen Bopæl: Odense Alder: 60 år DF: lokalformand, amtsbestyrelsesmedlem, hovedbestyrelsesmedlem, organisatorisk næstformand og partisekretær Uddannelse: Merkonom/ ADM + sælger Tidligere erhverv: Salgsdirektør hos Skandinavisk Brandteknik i Odense Fritid: Cykling, traveture, Þtness, politik og historie glade medlemmer, der kommer og takker efter et godt årsmøde, en generalforsamling eller et opstillingsmøde, er det hele værd. I det hele taget er Dansk Folkepartis årsmøde et højdepunkt for en organisationsmand. Stemningen er helt speciel og festlig. Hele partiet er samlet. Vi lytter i fællesskab til de politiske budskaber og har en forrygende fest om aftenen. Og så glæder Poul Lindholm Nielsen sig over, at Dansk Folkeparti ikke som andre store partier er blevet præget af anonymitet og bureaukrati. Jeg kan godt lide at være med til at bygge teltet på og være med i savsmuldet. Et parti bliver aldrig bedre end sine medlemmer, og en velfungerende organisation er ethvert sundt partis rygrad. Den løbende daglige kontakt med vore mange dygtige tillidsfolk er noget af det, jeg nyder allermest. Jeg kender langt de ßeste ansigter, og hver gang jeg er ude at dirigere generalforsamlinger, er det skønt at se, at der er kommet nye medlemmer i DFfamilien. Samtidig kan jeg mærke, at Dansk Folkeparti gennem årene er blevet langt mere anerkendt i befolkningen. Der er stor respekt om partiet. Efterlønsbevis i papirkurven Om kort tid modtager Poul sit efterlønsbevis, men han bedyrer, at der ikke vil blive gjort brug af det. Han er ikke typen, der læner sig tilbage i stolen og går på efterløn. Der er stadig så mange opgaver, som skal løses. Alligevel er der også tid til et par enkelte fritidsinteresser, og først og fremmest elsker Poul Lindholm Nielsen at cykle ture i det smukke, fynske landskab. Det kan for eksempel være en tur til Kerteminde, hvor han kan nyde en frokost efter at have besøgt Johannes Larsen-museet med de mange smukke fynske motiver. For nylig er det også blevet til medlemskab af en Þtness-klub i Odense. Poul slår en latter op og fortæller, at de unge overvægtige mennesker dernede er meget imponerede over, at sådan en ældre herre stadig kan sætte sig op på en motionscykel og rive i de forskellige redskaber og håndvægte. En sund sjæl i et sundt legeme er et motto, som Dansk Folkepartis partisekretær har gjort til sit eget. I Dansk Folkeparti kan hans store indsats ikke overvurderes derfor fejres fødselsdagen med en reception på Trinity i Fredericia den 8. september. 9

10 eu På trods af tilslutning til EU, kan denne estiske cementfabrik forurene videre. EU kan ikke tackle de europæiske befolkningers virkelige bekymringer, der først og fremmest drejer sig om forurening og forbrugerbeskyttelse. Det kræver så lidt EU kunne med lethed bringes nærmere på borgerne, men ja-partierne stikker hovedet i busken hver, gang mulighederne opstår Foto: Scanpix Af Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti 10 Giscard d Estaing, der var formand for forfatningskonventet, glæder sig i disse dage over, at den nye traktat kun afviger minimalt fra forfatningen. At forfatningens fædre jubler kan ikke komme som en overraskelse men desværre må man se i øjnene, at hverken den hedengangne forfatning eller den nye miniforfatning gør op med EU s afgørende problemer. Det skyldes, at den gældende traktat ligesom de foregående traktater er en videreudbygning af Romtraktaten fra For 50 år siden så Europas magtpolitiske realiteter væsentligt anderledes ud end i dag. Den geopolitiske situation, landenes produktionsapparater og relative størrelser er i dag afgørende anderledes end i Det er derfor min påstand, at Romtraktaten grundlæggende er forældet. Dens udgangspunkt er efterkrigstidens Europa. At tro, at man kan bygge et moderne, demokratisk og velfungerende europæisk samarbejde ved at lave små reformer af de gamle traktater, er naivt. Særligt på tre områder er den gamle traktat helt ude af trit med nutidens politiske og demokratiske forhold. De tre områder handler om 1) Det indre markeds funktion på ikke-harmoniserede områder (TEF art ). 2) Det indre markeds funktion på harmoniserede områder (særligt TEF art. 95). Og endelig EF-domstolens aggressive magtudøvelse. Der kunne utvivlsomt peges på en lang række andre forhold, herunder Kommissionens enevældige status, stemmevægtene, Europaparlamentets struktur, Coreper og meget andet som områder, der er tåbelige og udemokratiske. Men lad os nu fokusere på disse tre. Ikke harmoniserede områder Store områder inden for den frie bevægelighed af varer, kapital, arbejdstagere og tjenesteydelser er fortsat ikke reguleret i direktiver og forordninger. Det betyder, at man falder tilbage på traktatens grundlæggende regler, når der opstår tvister. Særligt i fokus er art. 28, som siden 1974 (Dassonville-dommen) har bestemt, at alt, hvad der aktuelt, potentielt, direkte eller indirekte hindrer den frie varebevægelighed, er i strid med traktaten. Alle varer lige fra affald, energi over spiritus og grøntsager er omfattet og mulighederne for landene til at fastholde særregler til beskyttelse af højere forbrugerforhold, bedre sundhedsstandarder eller bedre miljøregler begrænser sig i vidt omfang til EFdomstolens mere eller mindre arbitrære forgodtbeþndende. Artikel 30 opremser en række undtagelsesbestemmelser, hvor landenes hindring af den frie varebevægelighed kan tåles. Men bestemmelsen dækker ikke spørgsmål om eksempelvis miljø, forbrugersikkerhed eller andre almene hensyn. Lever det virkelig op til de politiske realiteter anno 2007, at den frie bevægelighed skal stå over eksempelvis forbruger- eller miljøhensyn? Totalharmoniseringens totalvanvid På en lang række områder Þndes der som bekendt forordninger og direktiver, der regulerer samhandlen. Også her bærer traktaten præg af at være skrevet i en helt anden politisk tidsalder, hvor tungindustri og produktionstempo stadig gik forud for sundhed og miljø. Det indre marked bygger nemlig grundlæggende på idéen om totalharmonisering. Landene forpligtes altså til at fastholde et bestemt niveau til ugunst for de lande, hvis regler i forvejen var bedre. Tag blot markedsføringslovens forbud mod vildledende og urigtig reklame ( 3), der for nylig blev udvandet som konsekvens af, at Danmark er forpligtet til at totalharmonisere på området. Tilsvarende blev produktansvarslovens ansvarsregler mellem forbruger og producent for et års tid siden forringet til forbrugerens ugunst, fordi Danmark havde givet forbrugerne bedre vilkår end totalharmonise-

11 Sundt eller usundt? - EU kæmper en intens kamp for at tillade tilsætning af vitaminer og mineraler i slik. Rom-traktaten er forældet. Traktaten håndterer ikke de krav, som de europæiske befolkninger med rette kan stille til EU. Her ses Jens Otto Krag og Ivar Nørgaard, da de underskrev Danmarks tilslutning til Rom-traktaten ringsdirektivet tillod. Og på en række love om fødevarers indhold af fedtsyrer, medicin eller vitaminer er Danmark ligeledes pga. princippet om totalharmoniseringen blevet tvunget til at forringe sine regler. Naturligvis giver det mening at totalharmonisere, når det kommer til beregning af moms eller harmonisering af stikkontakter. Men for mig er det svært at forstå, hvorfor hensynet til disse rent tekniske områder skal overføres til bløde områder, hvor der kan være menneskeliv på spil. Et europæisk samarbejde anno 2007 bør tage højde for, at forbrugersikkerhed, miljø mv. spiller en fortsat større rolle og følgelig bør regelgrundlaget også muliggøre disse hensyn og ikke tvinge de fremsynede lande til forringelser. EF-domstolen Siden 60 erne har EF-domstolen betragtet sig som ikke bare en juridisk enhed, men i lige så høj grad som en afgørende medspiller i den politiske integration. Efter forfatningens fald i Frankrig og Holland så vi en overraskende miljødom (c176/93), hvor domstolen tog skridt til at gennemføre forfatningens ophævelse af søjlestrukturen. Med dommen blev det muligt inden for indre marked (søjle 1) at regulere medlemslandenes strafferegler. Det har hidtil været forbeholdt det mellemstatslige samarbejde, hvor landene havde initiativog vetoret. Men miljødommen er langt fra den første af sin art. Særligt siden Maastrichtraktatens indførelse af loyalitetspligten (art.12) og unionsborgerskabet (art. 17 og 18) har integrationen mellem medlemslandene taget fart. EF-domstolen har slået fast, at sociale rettigheder kan opnås uden videre tilknytning til medlemslandene, hvilket eksempelvis blev slået fast i C224/98 D Hoop, hvor domstolen udtaler, at EU-borgerskabet tilsigter at udgøre borgernes grundlæggende af EU-retten aßedte personlige adkomst til inden for traktatens anvendelsesområde, men uanset deres nationalitet, at nyde samme rettigheder som alle andre personer i samme situation. Det centrale her er ordene uanset deres nationalitet, hvilket dommene C209/03 Dany Bidar og C184/99 Grzelzcyk konkretiserede ved at tillægge studerende en række sociale rettigheder i lande, hvor de ikke oppebærer statsborgerskab. Særligt på spørgsmålet om opholdstilladelse har EF-domstolen spillet en helt afgørende rolle. I C456/02 Trojani Þk en EU-borger alene i kraft af unionsborgerskabet opholdsret i alle medlemslande uanset om vedkommende kunne anses som arbejdstager eller ej, hvilket er en klart mere vidtgående fortolkning af arbejdstageres fri bevægelighed, end det nogensinde har været tilsigtet politisk. Og tilsvarende udgør C200/02 Cathrine Zhu endnu en landvinding for europæisk integration, idet domstolen her indrømmede kinesiske forældre opholdstilladelse i EU, alene fordi deres barn, Cathrine Zhu, blev født i Irland og dermed i kraft af det irske territorialprincip Þk irsk statsborgerskab. Der er derfor både når det kommer til konstitutionelle forhold som til spørgsmål om sociale rettigheder og opholdsbetingelser grund til at tøjle EF-domstolen. Det kunne med fordel indskrives direkte i domstolens statut, at den kun skal træffe juridiske afgørelser. Konklusion Med få ændringer kunne EU-samarbejdet bringes både tættere på borgerne og skabe langt mere mening i dagligdagen. Naturligvis møder det modstand, når vi skal forringe vore forbruger- eller sundhedsregler. Og naturligvis mødes det af hovedrysten, når EF-domstolen træffer afgørelser, som burde høre til på politikernes bord. Og derfor gør ja-partierne sig en bjørnetjeneste ved at stikke hovedet i busken, hver gang disse temaer kommer til diskussion. 11

12 skotland Skandinavien har skotske beundrere I det skotske højland kæmpes der en indædt kamp for selvstændighed fra de englændere, som siden vikingetiden har været en irriterende blanding af plageånd og velgørende storebror over for skotterne. I uafhængighedskampen bliver der kastet lange, forelskede blikke mod Skandinavien og Danmark. Turisterne Þnder også vej til øen Isle of Mull, hvor hovedbyen Tobermory er en charmerende lille Þskerby selvfølgelig med sin egen whisky. I sådanne fjerne egne trives nationalitetsfølelsen. Forfatterinden anes til højre. Af Nina Lusty Oversættelse af citater: Nina Lusty Skotterne i det forblæste, men smukke, højland i det nordlige Storbritannien er et af de mest gæstfrie og hjertevarme folkefærd i Europa. Så længe man bare ikke kalder dem englændere eller får sagt England om Storbritannien. Så bliver minerne stramme hos det ellers så venlige folk. De nationale følelser er nemlig stærke i Skotland, og det er uviljen mod englænderne også. Den stammer fra århundreders kamp mod engelsk overherredømme, og selv om England i moderne historie overvejende har støttet Skotlands udvikling, er følelserne ikke kølnet. Siden 1707, hvor Skotland trods stor folkelig modstand indgik den såkaldte Act of Union med England og det skotske parlament blev opløst, har store dele af det skotske folk kæmpet for at genvinde selvstændigheden. Og et af de lande, skotterne ser som et ideal for en fremtidig, uafhængig skotsk nation, er Danmark. Fælles fortid Skotland og Danmark har mange ting til fælles. Ikke alene deler de en fælles fortid gennem vikingetidens handelstogter og mere eller mindre civiliserede erobringer, de har også tilnærmelsesvis den samme befolkningsstørrelse og et land præget af enorme mængder kyststrækning og massevis af små øer. Begge lande har i perioder kæmpet en hård kamp mod større og stærkere nabonationer, og begge lande sætter deres selvstændighed og særegne kultur højt. Både Danmark og Skotland er lande, som ikke er begavet med sjældne naturressourcer, men som i hvert fald i Danmarks tilfælde formår at udnytte de givne ressourcer godt. Når et lille land som Danmark og dets skandinaviske naboer kan 12 klare sig så godt, så må Skotland også kunne, lyder logikken fra de nationale skotter. Småt er godt En af dem, der ser de skandinaviske lande som et forbillede, er den skotske forfatter Alasdair Gray. Blandt hans værker er bogen Why Scots Should Rule Scotland ( Derfor skal skotterne lede Skotland ) fra Her argumenterer han blandt andet for, at et lands størrelse ikke er ensbetydende med succes. Deres store variation til trods deler de skandinaviske lande et grundlæggende velfærdssystem, som Storbritannien er gået væk fra eller måske aldrig har haft. På det grundlag konkluderer jeg, at en nations velstand ikke skal vurderes på antallet af millionærer i landet, eller Þnanskoncernernes overskud, eller landets evne til at forgifte kloden med avancerede våben. National velstand skabes de steder, hvor folket ligeligt deler deres lands nationalprodukt, og det er der størst chance for i små samfund, skriver Alasdair Gray. Uafhængighed er nøgleordet Et argument mod total selvstændighed for Skotland er netop landets størrelse og begrænsede ressourcer. Men det er de skandinaviske lande modbeviset på. Små lande som Irland, Danmark og Finland overgår igen og igen Skotland, når det handler om velstand, lyder det således beklageligt fra skotten Ian Hudghton, som er medlem af Europa-Parlamentet for det skotske nationalistparti SNP. Han bruger ofte de skandinaviske lande som rollemodel for Skotlands udvikling. Ian Hudghton mener, at det er manglen på national selvstændighed, der forhindrer Skotland i at nå samme høje niveau som eksempelvis Danmark. Efter EU-udvidelsen er højlandet og øerne Foto: Scanpix Foto: Nina Lusty i Skotland fattigere end selv dele af Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Østeuropa konkurrerer nu direkte med Skotland om arbejde og velstand og det er sikkert og vist, at det tidligere kommunistiske Østeuropa vil overhale Skotland i de kommende år. Men Skotland burde ikke være så fattigt. Irerne har ikke olie, og Þnnerne har ikke en whisky-industri i verdensklasse. Det, de har, er suveræniteten til at bestemme over deres egne ressourcer. Det helt centrale element, som den skotske økonomi mangler, er magten til at træffe selvstændige beslutninger. Uafhængighed er den manglende ingrediens, fastslår Ian Hudghton i en pressemeddelelse fra Forholdet til EU Skotternes holdning til EU er ellers lidt af et had-kærlighedsforhold. På den ene side opfatter mange skotter den europæiske union som blot endnu en overstatslig magt, som vil tage politisk suverænitet fra folket. På den anden

13 Det er sådan, vi kender Skotland det smukke højland, garneret med dybe, mystiske søer og gamle slotte. Det er sådan et syn, turisterne vil have, og i 1999 tegnede turismen sig da også for cirka 20 procent af Skotlands bruttonationalprodukt. Foto: Europa-Parlamentet For eller imod EU? Skotterne er splittede i spørgsmålet, men her ser MEP Ian Hudghton da positiv ud. Skuespilleren Sean Connery er vel så ærkeskotsk, som nogen kan forestille sig. Han har i ßere år aktivt støttet SNP, det skotske nationalistparti, og hans stemme og ansigt har blandt andet prydet mange annoncer og tv-reklamer for SNP. Foto: Scanpix side har skotterne set den eksplosive udvikling, som Irland har været igennem siden sit EUmedlemskab og den udvikling kunne potentielt støtte skotterne i deres kamp for selvstændighed. Mange ser EU som en løftestang til at kunne frigøre sig helt fra England. Og det går den rigtige vej for de selvstændighedshungrende skotter. I 1997 stemte et overvældende ßertal af den skotske befolkning ja til, at Skotland skulle have sit eget parlament. Og i 1999 Þk Skotland så ofþcielt sit første parlament i næste 300 år. Men selvstændighedstrangen lever videre mange skotter, heriblandt det skotske nationalistparti, Scottish National Party med skuespilleren Sean Connery som en af frontþgurerne, arbejder for at Skotland skal løsrive sig totalt fra England og den britiske union. Hvordan den kamp ender, ved vi ikke men foreløbig kan skotterne godte sig over, at Storbritanniens nye premierminister, Gordon Brown, er skotte. Hvis man ikke kan få sit eget nationale overhoved, så kan man vel inþltrere London i stedet Skotterne kan være stolte af parlamentssalen i det nybyggede parlament i Edinburgh. Nationalistpartiet SNP sidder på 47 pladser ud af de 129 i det skotske parlament. Foto: Polfoto 13

14 årsmøde Resultatopgørelse 1/1 31/ INDTÆGTER Offentlig partistøtte, stemmetilskud Medlemskontingent Særtilskud fra medlemmer og andre Renteindtægter IALT UDGIFTER Personaleudgifter Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto Autocamper, driftsudgifter Medlemsomkostninger Medlemsblad, inkl. distribution Tilskud til lokalforeninger Andre udgifter, lokalforeninger Møde- og rejseudgifter Årsmøde, nettoudgift Mødeudgifter hovedbestyrelse Mødeudgifter interne udvalg Afholdte kurser Medlemsmøder og konferencer Markedsføring og reklame Brochurer og tryksager m.v Annoncer og reklamekampagner Reklameartikler, netto Repræsentation Valgomkostninger Administration Huslejeandel Porto og gebyrer Kontorartikler og fotokopiering Telefon Forsikringer Revisorassistance EDB-udgifter, inkl. konsulenthonorar Ekstern assistance iøvrigt Kontorinventar inkl. småanskaffelser IALT ÅRETS RESULTAT Balance pr. 31/ AKTIVER Ejendom, Sæd grænsestation, ejendomsværdi Indestående i pengeinstitutter Tilgodehavender AKTIVER IALT PASSIVER EGENKAPITAL GÆLD Forud indbetalte medlemskontingenter Mellemregning med folketingsgruppen Modtagne, ikke forbrugte EU oplysningsmidler Skyldige omkostninger Feriepengeforpligtelser A-skat, ATP m.v IALT PASSIVER IALT Ledelsens erklæring Partiets ledelse har dags dato aßagt årsregnskabet for 2006 for Dansk Folkepartis Landsorganisation. Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 404 af 13. juni 1990 med senere ændringer, senest ved lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006 betegnet Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber Vi kan erklære, at regnskabet for Dansk Folkepartis Landsorganisation indeholder alle indtægter og udgifter for regnskabsåret 2006, samt at det giver et retvisende billede af partiets aktiver og passiver, Þnansielle stilling samt resultatet. Vi kan således erklære, at partiet ikke har haft andre indtægter end de i regnskabet anførte. København, den 22. marts 2007 (sign) Pia Kjærsgaard (formand), Carl Christian Ebbesen (næstformand), Poul Nødgaard (hovedbestyrelsesmedlem) Revisors konklusion: Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Folkepartis Landsorganisation for regnskabsåret 1. januar 31. december Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Landsorganisationens aktiver, passiver og Þnansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af Landsorganisationens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006 i overensstemmelse med de for området gældende bestemmelser. Ringsted, den 22. marts 2007 Munch Revision, (sign) Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen, reg. revisorer 14

15 Velkommen til DF s 12. årsmøde Af Carl Christian Ebbesen, organisatorisk næstformand Dansk Folkepartis 12. årsmøde står for døren. Det afholdes for sidste gang i denne omgang i Odense Congress Center. Indtegningen til mødet begynder klokken 10.15, hvor hver delegeret får udleveret en årsmødekuvert, der blandt andet indeholder stemmesedler og spisebilletter (hvis man deltager i årsmødefest og frokost). Præcis klokken åbner undertegnede mødet, hvorefter der vil være en festlig faneindmarch med deltagelse af unge kvinder fra Dansk Folkepartis Ungdom. I år vil der selvfølgelig igen være årsmødelotteri og en velassorteret DF-butik med mange ßotte nye DFreklameartikler, beklædning og diverse. Glæd dig også til at møde årets gæstetaler, teolog og debattør, Katrine Winkel Holm, der vil tale under overskriften dansk kultur og danske værdier. Lørdag aften afsluttes som vanligt i festligt lag med god middag, dans og underholdning. Som en nyskabelse åbner gruppeformand Kristian Thulesen Dahl søndagens møde, hvorefter der vil være politisk spørgetid, hvor Þre medlemmer af Folketingsgruppen svarer på spørgsmål fra salen. Alle politiske spørgsmål er velkomne, og intet emne er for stort eller for småt. Ordstyrer bliver i lighed med tidligere år udenrigsordfører, Søren Espersen. Vi slutter dagen klokken 14.00, hvor DFU-pigerne fører fanerne ud. Dansk Folkepartis landsorganisation glæder sig til at byde delegerede, gæster, personale og presse velkommen til årsmøde Lørdag, den 15. september: Dagsorden - Dansk Folkepartis 12. årsmøde Indskrivning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel m.v. (slutter kl ) Bemærk: Absolut sidste frist for indskrivning er kl Carl Christian Ebbesen åbner årsmødet. Fanerne føres ind. Fællessang: Nr. 29: Der er et yndigt land. Velkomst til Odense v/ borgmester Jan Boye Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter. Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet. Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af kandidater til hovedbestyrelsen Formanden, Pia Kjærsgaards beretning Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget anmeldte kandidater PAUSE, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet og besøge DF-butikken Fællessang: Nr. 36: Kærlighed til fædrelandet Valg af formand. Valg af 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, jvf. 5, samt suppleanter. På valg er: Heidi Frifeldt og Ib Poulsen Indkomne forslag Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) Årsmødets gæstetaler: Teologen og debattøren Katrine Winkel Holm Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse Slut på lørdagens møde Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl Dørene åbnes kl Søndag, den 16. september: Fællessang: Nr. 13: Til himlene rækker din miskundhed, Gud Gruppeformanden, Kristian Thulesen Dahls beretning Politisk spørgetid: Fire politikere besvarer spørgsmål fra salen Aßæggelse og godkendelse af regnskab for år 2006, samt forelæggelse af budget for år Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende år. Valg af revisor v/ Carl Christian Ebbesen Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/ landsformand Allan Steen Hansen Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) Eventuelt Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet Fællessang: Nr. 30: Kong Kristian stod ved højen mast. Afslutning: Fanerne føres ud. Årsmødet slutter med frokost for de årsmødedeltagere, som har tilmeldt sig denne. 15

16 erstatning Jomfruøernes hovedstad Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Hver dag lægger ßere store krydstogtskibe til i havnen, og en af Jomfruøernes hovedindtægtskilder er i dag turisme. Idyllisk og fredfuldt ser det også ud, men freden er brudt af krav om kompensation for 93 års slaveri under den danske stats myndighed. Danmark skal betale Tidligere kolonier kræver erstatning for slaveri Af Kenneth Kristensen Berth Størstedelen af Danmarks rigdom i dag stammer fra Dansk Vestindien. Det er vores forfædre, der har gjort danskerne rige. Sådan lyder svadaen fra formanden for ACCRA (African-Carribbean Reparations and Resettlement Alliance), Shelley Moorhead. Hans organisation har igennem tre år kæmpet for, at Danmark skal betale erstatning til det, der i dag er Jomfruøerne, for vores 175 år lange engagement på øerne, der blandt andet indebar plantagedrift og deraf følgende slaveri. Kampen for erstatning til efterkommere af slaver er et forholdsvis nyt fænomen. I 1999 lancerede en afrikansk organisation kravet om erstatning på 777 milliarder dollars, svarende til 4,2 billioner danske kroner, som vestlige lande, der havde bedrevet slavehandel eller slaveri, skulle betale til afrikanere som kompensation for tort og svie. I USA har en række efterkommere af slaver støttet af den indßydelsesrige organisation for sorte amerikanere NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) forsøgt at rejse sager typisk mod virksomheder, der i historiens løb har benyttet slaver. Indtil videre er det ikke lykkedes at få tilkendt erstatninger. Juridiske eksperter har anført tre årsager hertil. For det første, at slaveri faktisk var lovligt indtil Borgerkrigens afslutning i 1865, og at der således ikke er begået noget ulovligt. For det andet, at det er så godt som umuligt at identiþcere efterkommerne af slaver, blandt andet på grund af indvandring fra Afrika og giftermål på tværs af befolkningsgrupperne. Og for det tredje, at forældelsesfristen for at anlægge et søgsmål for længst er overskredet. Indtil videre er der kun stillet krav fra afrikansk side til vestlige lande om erstatning og undskyldninger, og det på trods af, at afrikanerne selv holdt slaver, og at det var de afrikanske Dahomey- og Ashanti-stammer, der var hovedleverandører af slaverne til Vesten. Det har heller ikke været på tale at kræve penge eller undskyldninger af arabiske lande, selvom det var arabiske muslimer, der som de første begyndte at handle med slaver og som de sidste afskaffede slaveriet. Selv i dag Þndes der afrikanske slaver i muslimske lande som Mauretanien og Sudan. Kort dansk kolonistyre Også på Jomfruøerne er debatten om erstatninger dukket op til overßaden. I 1666 slog danske sømænd udsendt af københavnske forretningsfolk sig ned på den ubeboede ø Sankt Thomas. I perioden frem til 1755, hvor den danske stat overtog besiddelserne, blev plantagedrift og handel forestået af Vestindisk Kompagni. Inden da havde Danmark koloniseret Sankt Jan og i 1733 købt Sankt Croix af Frankrig. Der blev først og fremmest produceret sukkerrør i Dansk Vestindien. Men det danske kolonieventyr blev en kort fornøjelse. Alle- Foto: Scanpix rede i 1800-tallet blev kolonien urentabel, og efter en folkeafstemning blev de tre øer i 1917 afhændet til USA. Danmark var det første land i verden til at forbyde handel med slaver. Det skete i 1792 med virkning fra 1803, og i 1848 frigav den danske guvernør, Peter von Scholten, efter et oprør på Sankt Croix på eget initiativ slaverne. Dansker aktiv i hysteriet Medens mange af de indbyggere på Jomfruøerne er stolte over deres danske fortid, så har en lille højtråbende radikal gruppe af aktivister dannet en forening, der har til formål at få Danmark til at betale erstatning for slaveriet til efterkommere på de tre øer. ACCRA har allieret sig med det danske Menneskerettighedsinstitut under ledelse af Morten Kjærum, der besøgte den tidligere danske koloni i vinteren Under besøget blev Kjærum feteret og vist frem. Kjærum deltog blandt andet i et lukket møde med repræsentanter fra ACCRA, ligesom han Þk foretræde for øens guvernør John dejongh. Til lokale aviser udtalte Kjærum sig om danskernes uvidenhed om det danske kolonieventyr og pegede blandt andet på, at skolerne stort set ikke underviser eleverne om Dansk Vestindien. Som eksempel brugte Morten Kjærum sig selv og bedyrede, at han i hvert fald aldrig havde modtaget undervisning herom. Store krav mod Danmark Allerede i april 2005 havde en delegation fra Jomfruøerne besøgt Danmark med henblik på at diskutere skadeserstatninger. Sammen med ACCRA udfærdigede Menneskerettighedsinstituttet et alenlangt dokument, hvor instituttet på Danmarks vegne anerkendte, at Danmark har opnået stor rigdom som følge af slaveriet på det daværende Dansk Vestindien, og at Danmark har påført befolkningen på Jomfruøerne store økonomiske, psykologiske, sociale og følelsesmæssige lidelser. ACCRA og Menneskerettighedsinstituttet besluttede ved samme lejlighed at nedsætte en tænketank med henblik på at udrede erstatning til Jomfruøerne. Effekten af aftalen udeblev ikke. Måneden efter vedtog Jomfruøernes parlament en resolution om at fordømme slaveri og kræve erstatning fra Danmark, og i juli drog en delegation fra Jomfruøerne til Ghana for sammen med denne tidligere danske koloni at gøre fælles front mod Danmark. Vi er frontløberne for erstatningssagen for alle de folkeslag over hele jorden, som er ofre for slavehandlen. Vi er det 21. århundredes borgerrettighedsbevægelse, fastslog ACCRA-bestyrelsesmedlem Kendall Petersen i den anledning højstemt. Selvovervurderingen og afskyen over for Danmark er karakteristisk for ACCRA-foreningen. Især har foreningens formand Shelley Moorhead ved ßere lejligheder udtalte sig særdeles fjendtligt over for Danmark. Under et todages diskussionsforum afholdt på Jomfruøernes Universitet på Sankt Croix udtalte Moorhead blandt andet om det portræt af Christian V, der pryder balsalen på regeringshuset i Christianssted, og de danske ßag, der vejrer sammen med Jomfruøernes ßag på ofþcielle bygning, at de er en fornærmelse mod vores historie, og alt hvad vi repræsenterer. Ifølge Moorhead er Danmark også skyld i Jomfruøernes fattigdom og øboernes dårlige kost! Mange af de økonomiske og sociale dårligdomme, der plager jomfruøboerne, såsom fattigdom, analfabetisme og vores folks manglende evne til at kunne håndtere penge, skyldes slaveriet, sagde Moorhead til avisen St. Johns Source den 6. juli 2007 og fortsatte 16

17 Fortalerne for kompensation for slaveriet burde lytte til den amerikanske intellektuelle forhenværende slave, Booker T. Washington, der i sin selvbiograþ fra 1900 Up from Slavery præcist fastslog, at de afrikanere, der var blevet transporteret til USA som slaver, faktisk havde det bedre end afrikanerne på det afrikanske kontinent. Foto: Scanpix Vejskiltene i Charlotte Amalie er stadig anført både på dansk og engelsk. Foto: Scanpix Det er 190 år siden, at Danmark forlod besiddelserne i det caribiske hav, men der er stadig mange levn fra tiden som dansk koloni på øerne. Her er det den gamle gule toldbod fra 1734 i Christianssted på Sankt Croix. Mange beboere på det, der i dag er de amerikanske Jomfruøer, er stolte over deres historie og slægtskab med Danmark, men en lille radikal gruppering med støtte fra sorte ekstremister i USA og Afrika har indledt en kamp for at få Danmark til at betale erstatning for vores engagement på øerne. Foto: Scanpix med en kritik af danskernes indßydelse på øboernes madvaner: Mange lokale retter såsom grisefødder og goat water begge populære lokale stuvninger er udviklet fra rester, som slaveejerne gav til slaverne ifølge Shelley Moorhead og medfører blandt andet problemer med sukkersyge og forhøjet blodtryk. Post-traumatisk slavesyndrom I det hele taget synes der ikke at være megen vilje til at forholde sig til begrebet personligt ansvar blandt ACCRAs talsmænd. Psykologen Etherero Akinshegun, der var en del af den delegation, der i foråret 2005 var i Danmark, fortalte således ved den lejlighed, at han ofte i sit daglige arbejde måtte stille diagnosen post-traumatisk slavesyndrom, der ifølge Akinshegun betegnede en form for apatisk rodløshed, der plager mange af slavernes efterkommere! Den pågældende diagnose Þndes næppe i mange videnskabelige bøger, men Menneskerettighedsinstituttet lyttede alligevel interesseret til, også da AC- CRA-formand Shelley Moorhead forklarede, at ACCRAs formål med besøget i Danmark var at komme for at præsentere jer for muligheden for at tilgive jer selv og frigøre jer fra den mentalitet, der muliggjorde slavehandlen! Ifølge Moorhead er spørgsmålet om erstatninger ikke kun et spørgsmål om at få penge fra Danmark. Danmark må også dele sine historiske, uddannelsesmæssige og forretningsmæssige muligheder med Jomfruøerne og dermed sone det forhold, at Danmark ikke alene solgte slaverne én gang, men to gange. Anden gang var, da Danmark i 1917 overdrog kolonien til USA! Den gang var der godt nok ikke ßere slaver tilbage på Dansk Vestindien. Men igen: hvem bekymrer sig om detaljerne? Måske beboerne på Jomfruøerne skulle ihukomme den tidligere amerikanske slave og sorte intellektuelle Booker T. Washingtons ord i bogen Up from Slavery, som udkom i 1900: Jeg har for lang tid siden opgivet at opretholde en bitterhed mod de hvide i Syden, fordi de gjorde mine racefæller til slaver. Når vi befrier os selv fra fordomme eller racefølelser og ser fakta i øjnene, så må vi erkende, at på trods af ondskaben og det moralsk forkastelige i slaveriet, så er de ti millioner negere, der bor i dette land og som selv eller deres forfædre har været ofre for slaveriet, i en bedre tilstand, materielt, intellektuelt, moralsk og religiøst end det samme antal sorte på et hvilket som helst andet sted på kloden. De ord er så sande i dag på Jomfruøerne, som de var i 1900 i USA. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Espersen, Søren Frifelt, Heidi, Hansen, Allan Steen, Kjærsgaard, Pia, fmd. Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Brix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim, Christophersen, Walter, Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia, Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter, dfcolb@ft.dk dfbenb@ft.dk dfkich@ft.dk dfwach@ft.dk dfsokj@ft.dk dfmikd@ft.dk dfjdoh@ft.dk dfsesp@ft.dk dfmifa@ft.dk dfchhh@ft.dk dfmarh@ft.dk dfkala@ft.dk dfanka@ft.dk dfskra@ft.dk dfpikr@ft.dk dfjela@ft.dk dfmome@ft.dk dfkarn@ft.dk dfpoun@ft.dk dftipe@ft.dk dfhaks@ft.dk dfbisk@ft.dk dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) (+32) (+33) Foto: Dan S. Andersen MF Mia Falkenberg og Preben Elmenhoff fra DF- Østerbro Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K - tel: eller DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 11. årgang, nr. 4/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Christina Andersen Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer oktober 2007 Deadline for kalender o.l. er den 16. september 2007 Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forsiden: Skallerup Klitplantage i sensommeren (Foto: Scanpix/Gert S. Laursen) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Ullerup Marked Markeder er ikke noget, der er forbeholdt provinsen også københavnerne har deres kræmmermarked. Ullerup Marked ved Amagers sydspids er blevet en tradition, og Dansk Folkeparti er med hver gang. I år mødte tre folketingsmedlemmer, Pia Kjærsgaard, Mia Falkenberg og Martin Henriksen op for sammen med medlemmer af bestyrelsen i DF-Hovedstaden at gøre dagene rigtigt festlige. 18

19 MF Martin Henriksen Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup morer sig hos Elisabeth S. Andersen fra DF- Amager. DF-sommermøde i Thy Af Anders Skjødt sr. For anden gang har Thisted Lokalafdeling holdt et vellykket sommermøde i haven hos foreningens kasserer Peter B. Jeppesen, Snedsted. I år med DF-Mors som medarrangør. Og igen i år, søndag den 5. august, var sommervejret i top, stemningen, snakken og debatten god, og sangen fra DF s sangbog blev ikke påvirket synderligt af mejetærskningen uden for hækken. Efter velkomst til de 25 deltagere, heriblandt et par nye medlemmer, og indledning ved Thisted Lokalafdelings formand, Jytte Skjødt, koncentreredes interessen om grillens lißigheder. By- og regionsrådsmedlem Ib Poulsen orienterede om arbejdet her og de aktuelle problemer samt om forventningerne til de forestående budgetforhandlinger. Han fremhævede DF s fastholdelse af en decentral skolestruktur og ønsket om, at de 11 millioner kr., som Thisted Kommune Þk ved udligningsreformen, går til styrkelse af skole- og ældreområdet. Opgavereformen, som ßyttede en række ansvarsområder fra amt til kommune, kostede Thisted Kommune 68 mio. kr., og it-sammenkøringen af de tre thykommuner beløb sig alene til 30 mio. kr. På de kommende budgetforhandlinger, som mod Ib Poulsens protest er henlagt til Løgstør Parkhotel (!) og ikke lokalt placeret, må en skattestigning på 1,3 procent forventes. Ib Poulsen glædede sig over, at Nykøbing Sygehus blev reddet på målstregen, og akutmodtagelsen bevaret i Thisted trods lavere befolkningsunderlag end oprindeligt krævet. Ib Poulsen fortalte kort om sit arbejde i DF s hovedbestyrelse, hvor han er det vestligste medlem og hvortil han gerne vil genvælges efter de to første år. Han kommenterede de hyppige meningsmålinger og sagde, at DF s stabilitet i vælgertilslutningen skyldes en fast og sikker politisk kurs, der beroliger vælgerne. Den efterfølgende livlige debat indledtes af DF-formanden på Mors, Vita Jensen, som beskæftigede sig med minimumselevantallet før en skolelukning kræves. Omtalt blev også det ønskelige i, at de nye modulvogntogs ruter går over Mors for at sikre, at det lokale erhvervsliv ikke bliver hægtet af. Inge W. Nielsen, folketingskandidat i Struer, omtalte mulige besparelser på bl.a. kulturområdet for at sikre gennemførelsen af udvidelsesforslagene på skole- og ældreområdet. En række andre indlæg føjede mødet ind i rækken af velbesøgte arrangementer i de to samarbejdende lokalforeninger, bl.a. grundlovsmødet i Vilsund i Thy med en ßot udsigt til Mors! God stemning på Trinity Spørgelysten var ligeså stor som stemningen var god, da Dansk Folkeparti traditionen tro havde indbudt Dansk Folkepartis tillidsfolk og folketingskandidater til møde på Trinity ved Fredericia i weekenden august. Lokalforeningsformændene havde lørdag lejlighed til at lære hinanden bedre at kende især under middagen om aftenen, og om søndagen, hvor folketingskandidaterne var fremmødt, blev der diskuteret politik og strategi i lange baner. Specielt med udgangspunkt i den nuværende politiske situation, hvor valgtrommerne buldrer løs. Gruppeledelsen gav en grundig orientering, som blev fulgt op af en medieorientering ved Dansk Folkepartis pressetjeneste. -Holt Kalenderen september: Dansk Folkepartis årsmøde 19. september: DF i Faaborg-Midtfyn på Egeskov Marked september kl : DF på Langeskov Kræmmermarked september: Dansk Folkeparti på Mørkøv Marked 19

20 God tur med Dansk Folkepartis Historiebus Af DF formand Søren Søby, Horsens. I foråret 2006 Þk min partner Birgit Ulvskov og jeg den idé at prøve DFs histo riebustur i juni i den nordvestlige del af Jylland med geograþsk udgangspunkt fra Hotel Hilton i Skive. Det viste sig at være en særdeles god idé, idet arrangementet var ganske vellykket og udbytterigt, men da glemslens slør vel stor set har lagt sig over turen, vil jeg venligst undlade en nærmere be skrivelse af dette nu lidt historiske arrangement. Dog vil jeg omtale en speciel ingrediens, der forbavsede os meget, nemlig det forhold, at vi som de eneste udgjorde deltagerne fra Jylland. Nå, det var nok en tilfældighed, ræsonnerede vi, men vi be fandt os særdeles vel blandt turens deltagere, der hovedsagelig kom fra hovedstadsområdet. På baggrund af den positive erfaring fra år 2006 nærede vi ingen betænkeligheder ved at tilmelde os dette års arrangement med Historiebussen. Ved den senere modtagelse af deltagerlisten konstate rede vi straks, at jydernes næsten totale fravær havde gentaget den begrænsede succes. Også i år havde kun to fra det jyske område fundet anledning til deltagelse. Arrangementet blev i år afviklet i dagene mandag d. 30/7 fredag d. 3/8 i området nord for Lim fjorden og med indlogering på Tylstrup kro i Vendsyssel (ca.15 km syd for Brøn derslev), hvortil 34 håbefulde og positive deltagere ankom d. 30/7 hen på eftermiddagen med Histo riebussen. Om aftenen Þk vi et organisatorisk og politisk konstruktivt indslag med DFhovedbestyrelsesmed lem Ib Poulsen, Hanstholm, og hans kone Anne Mette, hvoraf sidstnævnte venligst havde stillet sit lokalkendskab til rådighed og deltaget i arrangementets planlægning. I de følgende dage bragte bussen deltagerne til en perlerække af seværdigheder af temmelig for skellig art, hvoraf nogle kort kan nævnes, nemlig Børglum Kloster, Mårup kirke, Billedtekst: Budstikken udkommer Þre gange årligt og kan bestilles på tlf.: eller llp@asb.dk Hjemmeside: Vandretur på toppen af Danmark Rubjerg Knude, Lønstrup, Hjørring, heldagstur til Læsø med besigtigelse af bl. a. et saltsyderi og øens museum med dets særprægede, men velbevarede tangtag, dagstur til Skagen, inklusiv Den Tilsandede Kirke, Gre nen og naturligvis det kendte Skagen museum med de imponerende kunstværker. Endvidere rundede man på udturen Ejer Bavnehøj og Rebild Bakker på hjemturen. Spaltepladsen tillader ikke en mere detaljeret beskrivelse, men det kan sammenfattende oplyses, at vi virkelig blev kulturelt og oplevelsesmæssigt beriget i et godt planlagt og gennemført arrangement i Þnt sommervejr med en passende temperatur. Turene i år 2006 og 2007 blev begge praktisk og glimrende ledet af Gunhild Legaard, Af Karsten Holt Budstikken er et lille interessant tidsskrift, som har til formål at bevare og røgte det danske sprog i en tid, hvor engelsk som fremmedsprog bliver stadigt mere påtrængende, og hvor det almindelige kendskab til det danske sprogs mange nuancer er i sørgeligt forfald. Udgiver er en forening, der kalder sig Modersmålskredsen. I artiklen Ænglis som nysprog i tidsskriftets martsnummer fremdrager forfatteren, Christian N. Eversbusch, en række skrækeksempler på, hvor galt det kan gå, når danskere på hovmodig Erasmus Montanus-vis bilder sig ind at mestre det engelske sprog: Eksempelvis den danske sportsjournalist, som siger, at in Denmark we are used to play with balls. Men også den trussel, som engelsk udgør mod den naturlige fornyelse af det danske sprog. I fremtiden risikerer vi ganske enkelt, at forskere ikke længere kan kommunikere på meningsfuldt dansk, fordi vi simpelthen mangler danske betegnelser for videnskabelige begreber det betyder, at vore forskere DF, der fortjener en stor buket for indsatsen. Dels med hensyn til forberedelse og planlægning og dels med god guidning indeholdende masser af aktuel saglig information samt omsorg over for deltagere med reduceret fysisk mobilitet. Transporten er i samme periode varetaget af Alsted turistfart med chauffør Knud ved rattet. Hans indsats må også betegnes som særdeles tilfredsstillende. Kort sagt: Behagelig kørsel, traþkalt over blik, Þn situationsfornemmelse og stedsans såvel traþkalt som socialt. Konklusion: Birgit og jeg kan varmt anbefale arrangement Historiebus og andre deltagere fra Jyl land vil hvis de har lyst ligesom os utvivlsomt beþnde sig godt i selskab med medlemmer fra andre landsdele. Truslen mod det danske sprog måske i fremtiden udvikler sig til holbergske vigtigmagere, som ikke længere er i stand til at kommunikere med den uvidende danske almue. Endelig kan der peges på det irriterende aspekt i, at alle nye ord og begreber i sproget er engelske, og at tidligere danske ord og titler er blevet erstattet med engelske. Det hedder ikke længere kompagnon, men en partner og sælger lyder jo nærmest vulgært sammenlignet med sales coordinator. Nu kunne man komme med det argument, at der altid har fundet en sproglig udvikling sted. Ja, det er rigtigt, men slet ikke med den hastighed, vi oplever i øjeblikket. Bedre bliver det ikke af, at politiske kræfter eksempelvis Det Radikale Venstre bevidst arbejder på at afskaffe det danske sprog som undervisningssprog. Men dermed går et ufatteligt stykke kulturarv tabt. Vi bliver som mennesker dummere, og i virkeligheden sprogligt fattige. Ikke mindst fordi fremmedsprog som fransk og tysk er blevet fortrængt af engelsk. Dansk Folkeparti har som eneste parti foreslået en egentlig sproglov til bevarelse af det danske sprog på videregående uddannelse. 20