Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge

Transkript

1 Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge Ideologiske og pædagogiske valg - eller: en diskussion af afkontekstualisering og afpolitisering Thomas Gitz-Johansen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet, Danmark

2 Referencer

3 Afkontekstualisering og afpolitisering Afkontekstualisering: At elevers deltagelse og præstationer ses isoleret fra den pædagogiske kontekst Afpolitisering: At pædagogiske valg ses som ikkepolitiske valg

4 Afpolitiserende og afkontekstualiserende begreber og forståelser Afkontekstualisering Social kompetence Motivation Læringsvanskeligheder Adfærdsproblemer Intelligens Stærke og svage elever Negativ social arv Afpolitisering Best practice Resultatmålinger (PISA)

5 Afkontekstualisering - intelligens og tunghed Det er nærmest deres intelligens, der er et problem for dem, ik. Hvis de er lidt tunge i begavelsen. (Sprogvejleder) Det var jo på grund af det sproglige, at man begyndte at lave f-klasserne. Men nu virker det som om, at det er tunge børn og vanskelige børn, der bliver puttet derind. (Sprogkoordinator) Når de tager ægtefæller herop, så er det måske heller ikke de kvikkeste, der bliver taget nu. Der er ikke så mange tilbage, så man kommer længere og længere ud. De bedste bliver taget først til at komme til Danmark, og så bliver udvalget mindre. (Sprogvejleder)

6 Afkontekstualisering - negativ social arv Det er børn, der er ustimulerede og ingen oplevelser har. De ved ikke noget, altså. De har meget få gange været i København, kommer ingen steder og oplever ikke noget. De ved ikke noget om verden eller noget som helst. (Klasselærer) Det hedder sig, at den der f- klasse, det primært er en sprogklasse. Men vi kan jo ikke komme udenom, at der er også nogle børn, som adfærdsmæssigt ikke fungerer ( ) Tit og ofte i de situationer der er det også derhjemme, det halter. (Leder af modtagerklasse) Fra ph.d. afhandling afleveret 2004

7 Afkontekstualisering - adfærdsproblemer Interviewer: Hvad er problemerne med dem (minoritetsdrengene)? F-klasseleder: Jamen, det er adfærdsproblemer, familieopbakning og så videre. (Rønneholmskolen) Interviewer: Hvordan forstår I det (at minoritetsdrengene går i bander )? Hvorfor kommer det pludselig? Klasselærer: Det er jo de børn, som er sådan overladt til sig selv. De render ude på gaden, fordi forældrene ikke magter at have noget med dem at gøre, og det er meget de arabiske familier, der har de der seks, syv eller otte børn, og de render så ude helt fra de er en ti til elleve år, og er med i det der sammen med nogle af de større. Man kan vel kun sige, at det handler om, at forældrene ikke magter at styre deres børn. Det er jo en meget sørgelig tendens. (Rønneholmskolen)

8 Adfærdsproblemer i kontekst - modkultur På trods af at lærerne ønsker at inkludere de tosprogede børn, betyder skolens dominerende danskhed, at børnene oplever skolen som et dansk sted, og at de føler sig fremmede og marginale i forhold til det danske. ( ) De føler sig ikke danske og oplever, at den danske identitet er en identitet, de ikke kan men heller ikke vil overtage, og markerer i stedet deres nationale og religiøse anderledeshed. Når nogle etniske minoriteter vender skolen ryggen, kan en del af grunden således være, at skolen symbolsk afviser og stigmatiserer det, de identificerer sig med. (Gilliam 2009, s. 348)

9 Sproglige kompetencer i kontekst - de stille minoritetspiger Iraz, en pige med tyrkisk baggrund, bliver irettesat en del. På et tidspunkt siger hun noget på tyrkisk til den tosprogede pædagog, der er i klassen, men lederen irettesætter hende og siger, at nu skal de ikke snakke og slet ikke på tyrkisk. Senere skal Iraz svare på et spørgsmål om, hvad de lavede i går, og efter noget tid, hvor hun ikke svarer på trods af flere opfordringer fra lederen, siger hun noget til den tyrkisktalende pædagog på tyrkisk, men pædagogen siger, at hun ikke må svare på tyrkisk. (0.kl, feltnoter)

10 Sproglige kompetencer i kontekst - minoriteters sprog og stilhed Intimideringen kan gøre at (deres sprog) bliver forlegent eller gebrokkent, eller det kan tage form af stilhed, der meget ofte er den eneste udtryksform, som dominerede sprogbrugere har at falde tilbage på. (Bourdieu 1991;99, min oversættelse)

11 Deltagelse i kontekst - majoritets- eller minoritetscurriculum Observation 1: I klassen Morten: 3 Jan: 1 Hatché: 0 Melan: 0 Suleyma: 5 Thomas: 7 Haisam: 0 Jamshid: 0 Zahraa: 4 Kirsten: 0 Zahraa: 2 Christian: 2 Jeppe: 4 Niels: 8 Mette: 8 Semsi: 4 Vibeke: 2 Mizra: 0 Observation 2: I klassen Niels: 3 Mette: 2 Semsi: 1 Christian: 4 Jeppe: 3 Kirsten: 1 Zahraa: 2 Jamshid: 2 Haisam: 1 Zahraa: 1 Thomas: 3 Melan: 1 Suleyma: 1 Hatché: 1 Vibeke: 1 Mizra: 1 Morten: 3 Jan: 2 Observation 3: Leg med etniske minoriteter Melan: 6 Zahraa: 6 Hatché: 6 Mizra: 6 Observation 4: Samtale iransk eventyr i modtageklassen Zahraa: 5 Haisam: 4 Jamshid: 10 Melan: 16 Hatché: 0 Mizra: 3 Observation 5: Samtale tilbage i klassen Semsi: 3 Suleyma: 4 Jan: 4 Kirsten: 2 Christian: 1 Jeppe: 1 Melan: 0

12 Viden og deltagelse i kontekst - kristendom eller islam Hvis vi snakker om religion, så kan jeg få næsten alle med. Hvor imod, hvis jeg går ind og udelukkende fokuserer på kristendomshistorie i Europa eller i Danmark, ja men så taber jeg en halvdel. ( ) Hvis jeg vælger Islam, så kan jeg få dem til at deltage. Det er jo en sikker vinder. Fordi så er der en referenceramme lige pludselig, og så vender man faktisk det hele på hovedet. For så er eksperten det er lige pludselig den lille gruppe, eller den gruppe af tosprogede der er på hjemmebane, og de ved nogle ting som den anden gruppe ved ikke så meget om. (Lærer)

13 Skolekulturen - en kontekst for minoritetselevers deltagelse Danskundervisningen tager udgangspunkt i danske eventyr, nordisk mytologi, bibelske fortællinger og danske litterære klassikere Historieundervisningen tager fx udgangspunkt i viden om dansk-svensk-norske relationer Gymnastikundervisningen forudsætter ofte, at man kan/vil bade i samme rum som andre Højtider, og særlig jul, tager udgangspunkt i en viden om disse traditioner (fx nisser, julemand, jesusbarnet, salmer og klejner).

14 Skolens formål er ideologisk er pædagogik ideologisk? Det lykkelige og gode menneske Skolens formål er: at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfundsog erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. (1960) Det demokratiske og deltagende meneske "Folkeskolen må søge at skabe ( ) rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. (1993) Det uddannede og danske menneske Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer. (2007)

15 Pædagogiske og ideologiske valg - Multikulturel eller multikulturalistisk? Multikulturel: Det faktum, at der eksisterer flere kulturelle fællesskaber i samfundet Reaktioner på det multikulturelle: Multikulturalisme: bifalder og hilser (multikulturaliteten) velkommen, gør den til en del af sin selvforståelse, og respekterer de kulturelle krav, fra dens forskellige kulturelle fællesskaber. Lægger op til multikulturel pædagogik Monokulturalisme: Prøver helt eller i høj grad at assimilere disse kulturer ind i majoritetskulturen Lægger op til kompensatorisk pædagogik Bhikhu Parekh: Rethinking Multiculturalism, 2000

16 Monokulturel eller kompensatorisk pædagogik Kendes bl.a. fra 60 ernes kompensatoriske pædagogik, særligt i USA (Project Head Start) - er dominerende i Danmark i dag Problemopfattelse: Børn og forældre opfattes som depriverede dvs. mangelfulde og forarmede: Social deprivation Sproglig deprivation Kulturel deprivation Skoleopfattelse: Opfatter skolen som en neutral institution Praksis: Arbejder med at tilpasse minoritetsbørnene til den eksisterende institution

17 Monokulturel eller kompensatorisk praksis Daginstitution og lære dansk sprog og normer så de kan starte i skolen på lige fod Dansk sprogstimulering af minoritetsbørn Forældreopdragelse for at modvirke kulturel deprivation Forbud mod at tale minoritetssprog i skolen og evt. hjemme Spredning af minoritetsbørn for at udtynde problemet

18 Monokulturalisme som ideologi»dansk kultur er vigtigere end andre kulturer. Da jeg som undervisningsminister satte den bibelske fortælling i centrum af kristendomsundervisningen, så var det klar diskrimination. Man skal være fortrolig med den bibelske fortælling, og man skal have kendskab til andre religioner. Det er diskrimination, og sådan skal det være. Tilsvarende i dansktimerne. Der læser man dansk litteratur - det er vigtigere end udenlandsk litteratur. Derfor siger jeg, at al den tale om kulturlighed og religionslighed - det er nonsens. De kulturradikale, der ønsker kulturlighed og religionslighed, de kan ikke have tænkt sig om. Danmark er nu engang et dansk samfund. Det er danskerne, der bestemmer i Danmark.«(Undervisningsminister Bertel Haarder, i Weekendavisen ).

19 Multikulturel pædagogik Er inspireret af multicultural education fra UK og USA Problemopfattelse: Chanceulighed skyldes at elevforudsætningen og skolens undervisning passer dårligt sammen, fx: Etnocentrisk / nationalistisk curriculum Marginaliserer minoritetssprog Personalet har fordomme og negative forventninger Skoleopfattelse: Skolen er ikke en kulturelt neutral institution Skolen kan både skabe øget lighed og øget ulighed Udgangspunkt i minoriteters rettigheder, fx til passende uddannelse Arbejder med at tilpasse skolen til et multikulturelt samfund med forskellige elevforudsætninger

20 Multikulturel praksis Arbejder med at inddrage minoritetselevers viden (litteratur, fortællinger, hverdagserfaringer, historie, geografiske viden etc.) Søger at anerkende minoritetssprog som medium for læring, kommunikation og identitetsudvikling Arbejder med at inddrage forældres og lokalsamfundets ressourcer Arbejder med stereotypier personalets og elevernes

21 Multikulturalisme som princip In those States in which ethnic, religious or linguistic minorities or persons of indigenous origin exist, a child belonging to such a minority or who is indigenous shall not be denied the right, in community with other members of his or her group, to enjoy his or her own culture, to profess and practice his or her own religion, or to use his or her own language. (FN s børnekonvention artikel 30)

22 To forskningsparadigmer - kan skoleforskningen også være ideologisk? Multikuluralistisk forskning Tager udgangspunkt i sproglig, religiøs, etnisk og kulturel mangfoldighed som en rettighed Undersøger skolens evne til at understøtte denne rettighed Monokulturalistisk forskning Tager udgangspunkt i at skolens formål, sprog og curriculum er statisk Undersøger hvordan minoritetselever og deres forældre kan tilpasses denne skole

23 SLUT

24 Multikulturalistisk forskning - modersmålets betydning Begge elevernes sprog er væsentlige redskaber i deres læringsproces og dermed obligatoriske elementer i en skoleudvikling. ( ) Synet på elevernes to sprog er et omdrejningspunkt i forståelsen af skolens opgave. Betragtes sprogene som resurser i elevernes faglige og personlige udvikling eller som udtryk for læringsproblemer? (Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog)

25 Multikulturalistisk forskning - berigelsespædagogik Berigelses-pædagogik må tage udgangspunkt i levernes grundlæggende behov: Sprogligt (modersmål og andetsproget), fagligt, kognitivt, emotionelt, socialt, fysisk. Skoler må skabe et naturligt læringsmiljø, med et naturligt og rigt sprogmiljø; både skriftligt og mundtligt; på modersmål og andetsproget; blandt lærere og elever. Der skal arbejdes med virkelige problematikker, der giver mening for eleverne, og der lægges vægt på samarbejde. Man arbejder med udfordrende temaer, som fanger og fastholder elevernes interesse, og inddrager deres tokulturelle og tosproglige viden i undervisningen. (Collier & Thomas 2002)

26 Fra James A. Banks Arbejdet med et multikulturelt indhold - curriculum tilgangen Niveau 1: Etniske indslag Inddrager etniske højtider og helligdage, etnisk udsmykning og isolerede kulturelle elementer (dans, mad, tøj). Niveau 2: Tillæg til det almindelige Emner, temaer, begreber og perspektiver lægges oveni det normale curriculum uden at ændre det grundlæggende. Niveau 3: En bredere transformering Hele curriculum gennemgås med henblik på at fremme elevernes evne til at se begreber, problematikker og begivenheder fra flere forskellige gruppers perspektiver. Niveau 4: Kritisk handlingskompetence Man fremmer elevernes evner til at tage stilling til vigtige sociale og politiske problemer og til at gøre en indsats for at løse dem.