Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik"

Transkript

1 Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik

2 To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur i danskfaget: En national og monokulturel diskurs: Forholder sig defensivt til kulturelle forskelle, litteratur - en mulighed for at skabe fælles referencerammer og styrke sammenhængskraften i samfundet. (se fx Dansk litteraturs kanon 2004) En flerkulturel diskurs: Kulturelle forskelle skal medtænkes i litteraturdidaktikken, elevernes forskellige baggrunde er en resurse i litteraturundervisningen, evt. curriculum skal afspejle elevsammensætningen. ( Witzke 2003, Kjølbye 2003, Giroux 1989)

3 Danskfagets formål er bl.a.: at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet (Fælles Mål, Formål for faget dansk, stk. 1 (Fælles Mål 2009) Udgør spændingsfeltet mellem en monokulturel og national læseplan og flerkulturelle klasserum en udfordring for lærernes litteraturdidaktik? Kan faget rumme elevernes udvikling af personlig og kulturel identitet, hvis dets ramme er national og monokulturel?

4 Forskningsspørgsmål: Hvordan forbindes litteratur, kultur og identitet i danskfaget? Mellem tekster En undersøgelse af litteratur, kultur og identitet i danskfaget ph.d. projekt.

5 Den overordnede analysemetode: diskursanalyse vinklet forskelligt efter teksttypen : Dokumentanalyse, interviewanalyser, klasserumsanalyser Konkurrerende diskurser om litteratur, kultur og identitet i dokumenter og interview Konkurrerende diskurser i forhandlinger af mening, kultur og identitet klasserummene.

6 Tre underspørgsmål: Hvordan forbindes litteratur, kultur og identitet? I fagets styringsdokumenter: Fælles Mål (2009)og Dansk litteraturs kanon (2004) Af fire lærere I deres klasserum

7 Et formål med undersøgelsen at finde: Alternativer til den nationale ramme og den monokulturelle tænkning og alternativer til den diskurs, der forbinder eleverne som læsere med deres baggrund. På hvilke måder og ved hjælp af hvilke analysestrategier kan vi opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed ( Åkerstrøm Andersen 1999:14) Hvordan kan vi udvikle andre måder at forstå og formulere danskfagets kulturdidaktik på?

8 Et fremmed blik på danskfaget kulturdidaktik: Analyser af praksis Interaktionistisk metode i forskningsprocessen Rejsende begreber: brug af begreber fra andre forskningsfelter Kultur i fremmedsprogsdidaktikken

9 Forbindelse mellem nation, sprog og kultur i lyset af migration og globalisering? Kultur og kulturpædagogik: Monokulturelle, interkulturelle, multikulturelle og transnationale paradigmer (Risager 1998) Hvordan er kultur og sprog forbundne? (Risager 2003) Spørgsmål til danskfagets kulturbegreber og dermed også til forståelsen af kulturel identitet

10 Et moderne og et postmoderne kulturbegreb: Landet, nationen - og subjektet(kramsch 2006) Et moderne kulturbegreb: kultur med stort K (Big C Culture) litteratur og kunst, og kultur med lille k (little c cultures) hverdagslivets kulturer, sociolingvistisk kulturbegreb. Kulturel identitet forbundet med et abstrakt sted: landet eller nationen. (Herderske triade: sprog, kultur og folk)

11 Et postmoderne kulturbegreb: Kultur, en problematisk størrelse i fremmedsprogsundervisningen i en tid, hvor nationale og andre kollektive kulturer denationaliseres og deterritorialiseres og bliver mere hybride Kultur bliver dermed et foranderligt begreb, der afhænger af deltagerne i samtalen, af emnet og af omstændigheder.

12 Frem for at fokusere på gruppeidentiteter, fokus på relationen mellem individ og gruppe og på identitet og magt anti-essentialistisk og performativt kulturbegreb ( ) the need to think of culture as a subjective, portable entity, linked to an individual s history and his/her variable subject position in variable contexts of language use. As a way of giving meaning to one s life, it is not a place to belong but a way of belonging. (Kramsch 2006: 23)

13 Det diskursive og performative kulturbegreb er mit afsæt for analysen af bl.a. interviewene med lærerne: Hvordan forbinder lærerne litteratur, kultur og identitet og hvordan forstår og håndterer de kulturelle forskelle i litteraturundervisningen? Fire forskellige strategier i forhold til kulturelle forskelle i litteraturundervisningen: Det monokrome rum Kiasmer, spejle og vinduer Respekt og moral - hverdagen og mennesket Rækker af rum

14 Det monokrome rum en fælles elevidentitet Jacob (underviser i 9. Klasse på en skole i en forstad til København): Jeg synes, at der ligger en fare ved ( ) at udpensle, at der er forskel. Fordi, det ved de godt. Og hvis vi hele tiden gør opmærksom på, at der er forskelle, og hele tiden graver i det, så bliver der den der diskrepans mellem dem og vi, eller, hvad man kan sige på den grimme måde, meget større. De er alle sammen elever. De har det tilfælles, at de går i 9. b. Og de har det tilfælles, at til næste år skal de videre i deres liv. Målet er, når de er i mit klasserum, og det er mig, der underviser, at de er ens. Men jeg ved godt, at lige så snart at de har fri, så er de det ikke.

15 Kiasmen Det fælles i det forskellige og det forskellige i det fælles Karin (underviser i 7. Klasse på en skole i NV): Det, der binder dem sammen, nu det (er) jo undervisning, ( ) der er det jo også det fælles, der kommer i spil. De er unge i Danmark alle sammen. Men de har jo nogle baggrunde, ( ) Der er jo nogle ting, der gør det meget forskelligt for dem og giver dem meget forskellige forudsætninger for at være til stede. Så på den måde spiller det jo ind. Det hænger også sammen med min opfattelse af kultur. For det første skal jeg ikke ind og definere deres kultur, og jeg skal ikke ind og fastholde dem i en kulturopfattelse, som de ikke selv har, fordi de bliver jo også præget af den ungdomskultur, de kommer ind i her, så det er jo yderst forskelligt, altså, de er jo fantastisk forskellige, så ( ) de er nødt til selv at byde ind med deres kultur. For ellers går jeg simpelthen galt i byen, altså.

16 Respekt og moral - hverdagen og mennesket Hanne (underviser i 9. Klasse på en skole i en forstad til København): Jeg oplever også, at de byder mere ind med deres egne historier fra det private, hvis jeg ligesom også har budt ind med mine. Jeg prøver at vise respekt for, at de tror på Islam, at de faster, og ( ) jeg siger (en arabisk hilsen) til dem, når de kommer tilbage efter fasten.

17 Jeg tror også, at der ligger noget andet i det, at vi i virkeligheden tænker,( ), hvad man er for et menneske, hvor rummelig man har lyst til at være. Og hvordan ens moral er i forhold til at gøre Danmark større. Eller jeg tænker, det er mere der, den ligger ( ). at gøre mangfoldigheden til en styrke i stedet for til en svaghed ( ) Fordi det handler da noget om, om man tænker på, at det er en belastning eller gevinst, og hvad man kan få ud af hinanden.

18 Rækker af rum: landet, nationen, lokalområdet og klassen Lisbeth (underviser i 8. Klasse på en skole i et af Københavns brokvarterer): ( ) når man har danske tekster i undervisningen, så kender de danske børn, hvad skal man sige, konteksten, de kender de forhold, der bliver skrevet om: De er indforståede med forskellige både tekstlige koder og hentydninger til familieforhold og højtider, altså, det behøver man slet ikke at snakke om. Og når du har klasser, hvor der er flere kulturer og religioner repræsenteret, så skal man forklare de ting. Det vil jo sige, at man får skabt en fælles forståelse. Og man kan sige, især hvor der er så mange tosprogede børn, der er det rigtig fedt, at når de går ud, så kender både Emine og Rasha og de andre Steen Steensen Blicher, ligesom Thomas og Gustav og de andre gør. Det synes jeg, er rigtig, rigtig fedt.

19 ( ) Selvfølgelig kan jeg sagtens sige til dem, at det er vigtigt at forstå, hvorfor vores land ser ud, som det gør nu, men nogle gange kan jeg godt se, at det måske er lidt svært for dem, for hvis de ser tilbage i deres personlige aner, så er det jo en anden kultur, så derfor skal de vælge at se tilbage inden for deres... klassiske kultur, eller hvad man nu kan sige, der hvor de nu bor. Altså, de skal ligesom gå lidt en omvej til at forstå meningen med det udsagn, ikke. Jamen, for eksempel så siger jeg enormt meget, med ord bare, os og vi og her i Danmark og inddrager dem på den måde, ikke, rent sprogligt.

20 Resultater: Forsigtighed med at definere forskelle i Klasserummet, andetgøre eleverne: udstille dem eller fastholde dem i identiteter, de ikke selv har formuleret. Forskellige strategier til at håndtere forholdet mellem det forskellige og det fælles i deres undervisning: Idealet om en fælles elevidentitet, kiasmen som transformerende figur, forskellige rum - forskellige fællesskaber genkendelse i hverdagens fortællinger og respekten for forskellene.

21 Analysen af interviewene med lærerne peger på dilemmaer og potentialer i deres forståelse og håndtering af forskelle i litteraturundervisningen. Vi og her er centrale begreber eller nagler i konstruktionen af forbindelserne mellem litteratur, kultur og identitet i litteraturundervisningen Vi og her er foranderlige afhængige af konteksten

22 Hvordan kan vi fundere en litteraturdidaktik på et dynamisk og performativt kulturbegreb? Hvordan kan faget rumme elevernes udvikling af personlig og kulturel identitet? Vi skal rette blikket mod fagets tekstbegreb og dets kontekster.

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

DANSKFAGET I ET SPROGLIGT OG KULTURELT DIVERSITETSPERSPEKTIV

DANSKFAGET I ET SPROGLIGT OG KULTURELT DIVERSITETSPERSPEKTIV DANSKFAGET I ET SPROGLIGT OG KULTURELT DIVERSITETSPERSPEKTIV PH.D. At sætte tegn på kultur i ental og flertal. Om litteratur og kulturel diversitet i dansk didaktik og danskdidaktisk forskning DaDi-seminar

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

INDLEDNING 3 METODISK TILGANG OG TEORETISK OPTIK 13 AKTØRERNE I DANSKFAGET 20 DANNELSESTEORETISK RAMME 32. Problemfelt 4 Problemformulering 5

INDLEDNING 3 METODISK TILGANG OG TEORETISK OPTIK 13 AKTØRERNE I DANSKFAGET 20 DANNELSESTEORETISK RAMME 32. Problemfelt 4 Problemformulering 5 INDLEDNING 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Specialets relevans i forhold til eksisterende forskning 7 Brug af terminologi 8 Dannelse 8 Kultur 8 Flerkulturelle elever 9 Danskfaget 10 Projektopbygning

Læs mere

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Anne Holmen. Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik.

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Anne Holmen. Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Anne Holmen Minoritetselever i sprogfagene: Synlighed og pædagogik 09-11-2012 Dias 1 Minoritetselever i grundskolens dansk- og engelskfag Oprindelig

Læs mere

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, haas@dpu.dk Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, kdma@dpu.dk

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Dansk som andetsprog niveau A på HF

Dansk som andetsprog niveau A på HF Dansk som andetsprog niveau A på HF Siden 2008 har Dansk som andetsprog (dsa) niveau A været tilbudt som forsøgsfag på HF, og det fortsætter stadig som et forsøgsfag i skoleåret 2015-16. Trods en interesse

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation

Turister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation 1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet

Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet Juni Söderberg Arnfast, INSS Konference om integration, kultur og identitet Hotel Fåborg Fjord, 29.-30. maj 2017 20-06-2017 2 Hvad kommer jeg omkring

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge

Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge Pædagogik i flerkulturelle sammenhænge Ideologiske og pædagogiske valg - eller: en diskussion af afkontekstualisering og afpolitisering Thomas Gitz-Johansen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle?

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Forsker-praktiker netværksmøde torsdag d. 29. september 2011 Lena Lippke Baggrund Del af det nationale forskningsprojekt Frafald og fastholdelse

Læs mere

Politisk retorik, curriculum og praksis

Politisk retorik, curriculum og praksis Politisk retorik, curriculum og praksis Multikulturelle skoler den 20.11. 2017 Bergthóra Kristjánsdóttir, lektor ph.d. Aarhus Universitet DPU Uddannelsespolitik & Læremidler Uddannelsespolitik i curriculum

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning

Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Life Design og en narrativ tilgang til karrierevejledning Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Gennemgang af Mark L. Savickas

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Temaer for alle tre forløb er kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hensigten er, at der tages afsæt i lokalsamfundet, således at spejderne oplever

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

hvad gør pædagogen så?

hvad gør pædagogen så? Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider:

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet

Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen annewj@ruc.dk Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet 29.9.11 Meget forskellige elever Fx klasseplan: meget aktive, selvstændige, forstår & adopterer

Læs mere

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.

Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Når unge uddannelsessøgende flytter mod vest

Når unge uddannelsessøgende flytter mod vest Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Når unge uddannelsessøgende flytter mod vest CLF Report 57/2016 Annette Aagaard Thuesen, Eva Mærsk og Helle Rotbøll Randløv Center for Landdistriktsforskning, SDU-Esbjerg

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Stof og kærester efter behandling:

Stof og kærester efter behandling: Stof og kærester efter behandling: Rusmiddelerfarne unge kvinders kærestefortællinger Udfordrende relationer og identiteter hos unge efter behandling En kvalitativ undersøgelse, som empirisk tager udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet

KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere