Grønt Råd Beslutningsreferat

Transkript

1 Grønt Råd Beslutningsreferat af møde den 10. september 2015 kl i Udvalgsværelse

2 Medlemmer Ebbe Vitt ( ) formand Jakob Lausen ( ) O.A.K. Nielsen ( ) Søren Friis Jensen ( ) Jørgen Lassen ( ) Poul Erik Pedersen ( ) Morten Bødker ( ) Lise Vølund Jennings ( ) Charlotte Scheel ( ) Jørgen Jacobsen ( ) Knud Bech ( ) Jesper Back Lauritsen ( ) Jens Bjerregaard Christensen ( ) Ole Wedel Nielsen (O) Walter G. Christophersen (O) Øvrige deltagere Ingen.

3 Indholdsfortegnelse Åbent referat 49 Godkendelse af dagsorden 1 50 Godkendelse af referat 2 Sager til efterretning 51 Medlemmer - Grønt Råd 3 52 Den nedlagte losseplads og dens fremtidige brug som rekreativt område 7 53 Pæn kommune 8 54 Plejeplan for Kappelhøjkilen CO2 regnskab - Halsnæs Kommune Klimakommune Rekreative henvisningsskilte Kommende sager Gensidig orientering 56

4 49 Godkendelse af dagsorden 10. september 2015 Åbent referat Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 49 Godkendt. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Side 1

5 50 Godkendelse af referat 10. september 2015 Åbent referat Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 50 Godkendt. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Side 2

6 51 Medlemmer - Grønt Råd Sagsnr.: 2013/ september 2015 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Lise Vølund Jennings fra Dansk Pattedyrforening har oplyst, at hun gerne vil være medlem af Grønt Råd. Kort præsentation. Poul Erik Pedersen, Friluftsrådet Kreds Nordsjælland, indtrådte i Grønt Råd på møde i maj, men deltager for første gang og vil foretage en kort præsentation af Friluftsrådets interesser. Henrik Jerger har oplyst, at Den AlmenNyttige Forening Melbylejren ved ekstraordinær Generalforsamling den 15. juli 2015 er blevet opløst, hvorfor han udtræder af Grønt Råd. Indstilling Formanden indstiller, at det tages til efterretning, at Lise Vølund Jennings indtræder i Grønt Råd samt at Henrik Jerger udtræder af Grønt Råd. Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 51 Orienteringen taget til efterretning. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Sagsfremstilling Der er den 2. juni 2015 modtaget mail med oplysning om, at Lise Vølund Jennings, Dansk Pattedyrforening, indtræder som nyt medlem til Grønt Råd. Der er den 17. juli 2015 modtaget mail med oplysning om, at Henrik Jerger, Den AlmenNyttige Forening Melbylejren, udtræder af Grønt Råd. Bilag Grønt Råd - kommissorium.pdf Medlemmer juni 2015 Side 3

7 51 GRØNT RÅD - KOMMISSORIUM.PDF

8 Side 4

9 Side 5

10 51 MEDLEMMER JUNI 2015

11 20. juli 2015 Medlemmer af Grønt Råd juni 2015 Ebbe Vitt Jensen, Danmarks Naturfredningsforening, Jørgen Jacobsen, Dansk ornitologisk Forening, Morten Bødker, Jægernes kommunale Fællesråd, Jens Bjerregaard Christensen, Naturstyrelsen, Jesper Back Lauritsen, Nordsjællands Landboforening, O. A. K. Nielsen, Landliggersammenslutningen, Søren Friis Jensen, Naturcenter Auderød Havn, Charlotte Scheel, leder af Natur og Miljø, Miljø og Teknik, Jakob Lausen, specialkonsulent, Miljø og Teknik, Walter G. Christoffersen, formand Udvalget for Miljø og Teknik, Ole Wedel Nielsen, næstformand Udvalget for Miljø og Teknik, Poul Erik Pedersen, Friluftsrådet Kreds Nordsjælland, Knud Bech, repræsenteret Entomologerne, Jørgen Lassen, By og Land, Lise Vølund Jennings, Dansk Pattedyrforening, Side 6

12 52 Den nedlagte losseplads og dens fremtidige brug som rekreativt område Sagsnr.: 2015/ september 2015 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Den tidligere losseplads er nu efterbehandlet. Den er tidligere planlagt som rekreativt område. Status over, hvor langt den sag er kommet. Indstilling Formanden indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 52 Der ligger pt. ingen planer. Forsyningen driver lossepladsen, men kommunen ejer den. Den er principielt færdigbehandlet med et muldlag og vil (med visse begrænsninger - se nedenfor) kunne bruges rekreativt, men ingen har taget teten endnu. Forsyningen har en del projekter, men der er problemer med metan - der skal dækkes til med biokompost. Der arbejdes med det frem til sommeren Der har været forespurgt om afgræsning, men det det dur ikke, da der kan opstå pludselige huller. Det skal også være muligt at komme til nedgravede brønde. Hegnet er fjernet, så man kan gå rundt på området. Hvad med solceller? Det dur ikke, da man skal kunne komme til de nedgravede brønde de næste 30 år. Lossepladsen er ikke ren, den har været anvendt til deponi, derfor kan der forekomme metangas. Grønt Råd vil arbejde for, at politikerne prioriterer planlægning for den fremtidige anvendelse. Måske kan man bruge frivillig arbejdskraft, og måske kan der søges eksterne midler til at få færdiggjort lossepladsen til rekreativt område. Der ligger lokalplan for rekreativt område. Området ligger interessant i forhold til Stålsat By - mellem havn og by. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Side 7

13 53 Pæn kommune Sagsnr.: 2015/ september 2015 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Vi har kr. til forbedring af besøgsfaciliteter i naturområder (bænke, trapper, formidling). Vi har selv nogle forslag, vi kan orientere om, men jeres forslag er meget velkomne. Indstilling Formanden indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 53 Der er modtaget forslag fra By og Land Halnæs til anvendelse af puljen. Jakob Lausen orienterede om seks forslag, bl.a. "kik op" bænk ved Hvide Klint. Ansøgning til Friluftsrådet. Renovering af trappe ved Hvide Klint. Renovering af bænke ved Lyngbakkerne og skiltning ved Valdemar Poulsensvej. Bænke ved Bakkestien. Strandareal ved Kongelysvej - udvidelse af faciliteter med bænk. Jakob Lausen oplyser, at administrationen meget gerne vil bruge Grønt Råds ønsker og ideer. Supplerende ønske kan være bænke ved Spodsbjerg. Forslag tages med hvor de passer ind i beløb på prioriteringsliste: kr kr. af disse er øremærket til landområderne. Hold Danmark Ren - indmeldt på strande. Udskiftning af skraldespande afsat kr. Fællesprojekt i Liseleje - samlet plan. Skiltning og formidlingsinitiativer - hvordan får man en bedre oplevelse. Grussti ved Kappelhøjvej ved Nørremosen. Vejnummer/skiltning ved vej til Auderød Havn. Fornyelse af Arrenæs planen gennemgås for forbedringer. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Bilag Forslag til anvendelse af puljen på kr til "Pæn kommune" Side 8

14 53 FORSLAG TIL ANVENDELSE AF PULJEN PÅ KR TIL "PÆN KOMMUNE"

15 Side 9

16 Side 10

17 54 Plejeplan for Kappelhøjkilen Sagsnr.: 2015/ september 2015 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Forslag til plejeplan for Kappelhøjkilen er ved at være klar og skal i høring nu. Indstilling Formanden indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 54 Charlotte Scheel orienterede - om store fredede område ved Brederødvej næsten ned til Strandvejen - Krebsehullet m.v., - stier mv. - rekreativ fredning og plejeplan. Plejeplan er udarbejdet af konsulent for 2-3 år siden, men har været lagt til side i en periode. Udkastet er nu kigget igennem og tilrettet, så det passer med berørte grundejere. Vægtningen mellem rekreativ og natur. Der er ting, der kan ændres. Administrationen vil meget gerne have Grønt Råds indspark. Den udsendes også til organisationer. Der har været dialog med Naturstyrelsen og grundejere. Nogle grundejere vil gerne selv foretage pleje. Elementer fra fornyelse af Arrenæsplanen indgår også. Planen har været i høring hos relevante lodsejere - vil gerne have Grønt Råds indspark til plejeplanen. Det skal bruges til udvalgssagen i november. Ebbe Vitt om frasalg af grunde. Der burde have været en plan for rekreative muligheder i forbindelse med jordsalg. Der bliver smidt områder på gulvet, som kunne have været fantastiske. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Bilag Forslag til Plejeplan for Kappelhøjkilen.docx _5_0.pdf Side 11

18 54 FORSLAG TIL PLEJEPLAN FOR KAPPELHØJKILEN.DOCX _5_0.PDF

19 Plejeplan for Kappelhøjkilen Mette Thornholm Side 12

20 Plejeplan for Kappelhøjkilen Udarbejdet af Amphi Consult Aps for Halsnæs Kommune Feltarbejde og tekst: Thomas Vikstrøm Kort og layout: Jakob Hassingboe Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Forsidefoto: Krebsehullet i solnedgang, juli 2015, Charlotte Scheel 1 Side 13

21 Plejeplan for Kappelhøjkilen Indhold 1. Indledning Baggrund Afgrænsning af delområder Plejeplanens disposition Plejeplanens vedtagelse Generelle forhold Geologiske værdier Landskabelige og rekreative værdier Værdifuld flora og fauna Kulturhistoriske værdier Gennemgang af delområder... 7 Delområde 1, græsmark mellem Sørup Vang og Karlsgavevej... 7 Delområde 2, Græsmark... 7 Delområde 3, Brakmark nord for Maglehøj... 8 Delområde 4, Gammel råstofgrav øst for Maglehøj... 8 Delområde 5, Firkantet remise østnordøst for Skrædderhøj... 9 Delområde 6, Mose i den nordvestlige udkant af Brederød nord Delområde 7, Maglehøj Delområde 8, Lille Maglehøj Delområde 9, Skrædderhøj Delområde 10, Buskhøj Delområde 11, Kornmark syd for Maglehøj Delområde 12, Levende hegn Delområde 13, Remise syd for Buskhøj Delområde 14, Kornmark på den nordligste del Delområde 15, Lillesø Delområde 16, Kulturgræsmark Delområde 17, Hestefolde omkring Søvang Delområde 18, Uregistreret 3-natureng i det sydøstlige hjørne Delområde 19, Mose nord for Lifligklang Delområde 20, Lifligklangs kornmark Delområde 21, Søgård med omgivende græsmarker Delområde 22, kornmark ved Hillerødvej Delområde 23, Græsmarker omkring Kappelhøjgård Delområde 24, Skov omkring Kappelhøjgård Delområde 25, Hundalshøj Delområde 26, Kornmarker nordøst for Hundalshøj Delområde 27, Krebsehullet Delområde 28, græsmarker omkring Krebsehullet Delområde 29, Kornmarker mellem Slugten og Kappelhøjgård Delområde 30, Slugten Skema over hver enkelt delområdes anbefalede pleje Liste over anbefalede tilbagevendende indgreb Bilag 1. Afgrænsning af fredning og delområder Bilag 2. Eksisterende og foreslåede stier og informationstavler Bilag 3. Plejeopgaver i det fredede område Side 14

22 Plejeplan for Kappelhøjkilen 1. Indledning 1.1. Baggrund Denne plejeplan er blevet til på baggrund af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts kendelse af den 23. juni 2004 om fredning af Kappelhøjkilen i den daværende Frederiksværk Kommune. Fredningskendelsens 5, stk. 2 fastlægger, at Frederiksborg Amt dvs. nu Halsnæs Kommune - skal udarbejde en samlet plejeplan for hele området. Plejeplanen skal bl.a. indeholde forslag til drift, der vil ændre de offentligt ejede arealer i retning af en mere artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af smådyr og insekter samt styrke og forbedre naturværdier og kulturminder. Der kan skabes/genskabes søer og vandhuller, og rørlagte vandløb kan frilægges. Endelig skal plejeplanen indeholde retningslinjer for udformning og opsætning af informationstavler og kortborde Afgrænsning af delområder Fredningen og plejeplanen er her opdelt i følgende 30 delområder fra nordøst mod sydvest: 1. Græsmark mellem Sørup Vang og Karlsgavevej 2. Græsmark på matr. 2h, Brederød by, Kregme 3. Brakmark nord for Maglehøj 4. Gammel råstofgrav øst for Maglehøj 5. Firkantet remise østnordøst for Skrædderhøj 6. Mose i den nordvestlige udkant af Brederød nord 7. Maglehøj 8. Lille Maglehøj 9. Skrædderhøj 10. Buskhøj 11. Kornmark syd for Maglehøj 12. Levende hegn 13. Remise syd for Buskhøj 14. Kornmark på den nordligste del 15. Lillesø 16. Kulturgræsmark 17. Hestefolde omkring Søvang 18. Uregistreret 3-natureng i det sydøstlige hjørne 19. Mose nord for Lifligklang 20. Lifligklangs kornmark 21. Søgård med omgivende græsmarker 22. Kornmark ved Hillerødvej 23. Græsmarker omkring Kappelhøjgård 24. Skov omkring Kappelhøjgård 25. Hundalshøj 26. Kornmarker nordøst for Hundalshøj 27. Krebsehullet 28. Græsmarker omkring Krebsehullet 3 Side 15

23 Plejeplan for Kappelhøjkilen 29. Kornmarker mellem Slugten og Kappelhøjgård 30. Slugten Afgrænsning af fredning og delområder fremgår i øvrigt af Bilag Plejeplanens disposition Før områdegennemgangen indeholder planen et overordnet afsnit om områdets værdier, pleje og drift. Omtalen af hvert delområde er disponeret som følger: 1) eksisterende forhold, 2) mål og 3) metoder. Under eksisterende forhold nævnes bl.a. den nuværende drift samt eksisterende stier (se også Bilag 2). Til brug for plejeplanen er der foretaget besigtigelser i maj-juni 2012, og tilgængelige oplysninger om den eksisterende natur er anvendt; disse stammer først og fremmest fra Miljøportalens Naturdata samt fra Dansk Ornitologisk Forenings database og fra Under mål og metoder er de enkelte forslag til plejetiltag om nødvendigt ledsaget af kortfattede argumenter for, hvorfor der skal plejes som foreslået. Efter gennemgangen af delområderne følger to opsummerende afsnit, dels et skema med de enkelte matriklers foreslåede pleje, dels en oversigt over så vidt muligt tilbagevendende indgreb. Eksisterende stier og informationstavler er vist i Bilag 2. I Bilag 3 vises en oversigt med foreslåede plejeopgaver i hele det fredede område. Opgaverne som opsummeres i bilaget er inddelt i løbende opgaver (fx årlig slåning i juni-juli) og engangsindgreb (fx rydning) Plejeplanens vedtagelse Plejeplanen har været udsendt til lodsejere til orientering med fire ugers frist for bemærkninger, jf. bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Plejeplanen er vedtaget den af Udvalget for Miljø og Teknik. Foto 1: Delområde 13, remise syd for Buskhøj. Foto: Amphi den 25. maj Side 16

24 Plejeplan for Kappelhøjkilen 2. Generelle forhold Formålet med fredningen af Kappelhøjkilen er at: - sikre området for eftertiden som bynært, rekreativt grønt område, - sikre udsigterne over landskabet fra fjord og hav til sø og land, - sikre og forbedre levevilkårene for det vilde dyre- og planteliv, - sikre landskabsformerne og de natur- og kulturhistoriske værdier, - sikre og forbedre offentlighedens adgang og ophold, - sikre stiforbindelse mellem fjordkysten og baglandet, - sikre stiforbindelse til de øvrige fredninger i nærheden, - sikre grundvandsinteresserne i området, - sikre mulighed for formidling og information. I det følgende gennemgås overordnet de eksisterende værdier af ovennævnte art samt den planlagte pleje til sikring af værdierne. 2.1 Geologiske værdier Hele områdets overflade falder betydeligt mod Roskilde Fjord i vest, og den del af området, der ligger øst for Hillerødvej, er udlagt som geologisk interesseområde. Bemærkelsesværdige geologiske enkeltelementer i området er især det dybtliggende dødishul Lillesø (delområde 15), dalen omkring Krebsehullet (delområde 27-28) og en dybt nedskåret slugt, netop kaldet Slugten (delområde 30) Landskabelige og rekreative værdier Fredningsområdet udgør en landskabelig forbindelse mellem Roskilde Fjord og Arresø. Næsten hele området er udpeget som meget værdifuldt landskab. Fra Maglehøj, der når op i en højde af 60 meter over havet, er der en enestående udsigt over landskabet mod Arresø i øst samt Roskilde Fjord og Kattegat. Bl.a. pga. den bynære beliggenhed har området stor rekreativ værdi. Eksisterende stier i området fremgår af Bilag 2. I henhold til fredningen er der fortsat offentlig adgang i henhold til naturbeskyttelseslovens regler, og de gennemgående stier fra nord til syd (Kappelhøjstien) og vest til øst må ikke afbrydes. Foto 2: Buskhøj, delområde 10, med tjærenellike og vild kørvel. Foto: Amphi den 25. maj Side 17

25 Plejeplan for Kappelhøjkilen 2.3. Værdifuld flora og fauna Områdets nuværende, værdifulde flora og fauna er først og fremmest knyttet til vådområderne, dvs. Lillesø (delområde 15) og Krebsehullet (delområde 27) samt delområderne 6, 18 og 19. Her yngler bl.a. mange guldsmede, frøer og en del vandfugle, og der forekommer stadig interessant flora i form af bl.a. kærmangeløv, duskfredløs, vandrøllike m.m. På gravhøjene (delområde 7-10) og på skrænter i delområderne 4, 6, 15, 28 og 30 samt enkelte steder i kulturgræsmarkerne (bl.a. delområde 1 og 2) findes elementer af overdrevsflora, fx tjærenellike, kornet stenbræk, kommen og gul snerre. Overdrevsfloraen er bedst bevaret på Maglehøj (delområde 7), som da også løbende naturplejes. Endelig skal det nævnes, at delområderne 4, 5, 6, 12, 13, 15 og 30 rummer gamle træer af stor naturværdi, i delområde 4 og 30 bl.a. i form af flerstammede bøge, såkaldte musebøge. For naturplejen gælder det generelt, at alt afslået og/eller fældet plantemateriale så vidt muligt fjernes hurtigst muligt fra området for at sikre næringsstoffjernelse til gavn for den nøjsomme overdrevsflora. Enhver form for gødskning og sprøjtning undlades på de offentligt ejede arealer. Til gavn for naturværdierne i både de lysåbne og de tilgroede dele af området skal invasive, ikkehjemmehørende plantearter så vidt muligt løbende fjernes fra området. Dette gælder som minimum arterne rynket rose, kæmpe bjørneklo og sildig gyldenris, der er registreret i området under arbejdet med nærværende plejeplan Kulturhistoriske værdier Områdets kulturhistoriske værdier udgøres primært af fem gravhøje, hvoraf de fire Maglehøj, Lille Maglehøj, Skrædderhøj og Buskhøj - ligger tæt sammen i områdets nordøst-ende, mens den femte, Hundalshøj, er beliggende i områdets nordvestlige del. Lige øst for de fire nævnte gravhøje ligger en gammel råstofgrav, hvis oprindelse dog ikke er undersøgt i forbindelse med nærværende plejeplan. 6 Side 18

26 Plejeplan for Kappelhøjkilen 3. Gennemgang af delområder Figur 1: Luftfoto af delområde 1-11 Delområde 1, græsmark mellem Sørup Vang og Karlsgavevej Matr. nr. 2k, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Delområdet er udlagt som fredskov. Det udgøres af en hældende, øst eksponeret kulturgræsmark med åbent overdrevspræg i nordvest. Her blev der fundet en lille bestand af kommen. Mål Åbent dyrkningsareal Metoder Landbrugsdrift som hidtil Delområde 2, Græsmark Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme 7 Side 19

27 Plejeplan for Kappelhøjkilen Eksisterende forhold 2012 Kulturgræsmark med overdrevsagtige partier hist og her. I disse partier vokser bl.a. opret hønsetarm, femhannet hønsetarm, bidende stenurt, bibernelle, gul snerre, markbynke, alm. gyldenris, håret høgeurt, udspærret dværgbunke og rød svingel. En flok på mindst 60 stære er set fouragerende her. Delområdet er udlagt som fredskov. I NØ-hjørnet forløber en asfalteret, afsnøret vejstump, og langs den NV-lige rand forløber en offentlig grussti fra Karlsgavevej til Maglehøj. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Informationstavle med oplysning om fredningen. Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. I delområdets nordspids, hvor stien fra Karlsgavevej til Maglehøj begynder, opsættes en informationstavle med oplysninger om fredningen. Delområde 3, Brakmark nord for Maglehøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Brakmark, afgrænset mod parcelhusbebyggelse i nord og vest af levende hegn, hist og her afbrudt af huller. I hegnet vokser en bestand af havekørvel, og kærsanger høres synge. En informationstavle om Maglehøj er op-sat på højens østside, men er i ret dårlig stand. Delområdet gennemskæres af en nord-syd-forløbende, offentlig grussti fra Karlsgavevej til Maglehøj. Stien fortsætter mod vest ud af fredningsområdet idet den danner grænse mellem delområderne 3 og 11, jf. også omtalen under delområde 7, Maglehøj. Mål Overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Afgrænset i nord og vest af ubrudt, levende hegn. Et bord- og bænkesæt med udsigt mod sydøst samt en renoveret informations-tavle om Maglehøj. Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Huller i det afgrænsende, levende hegn gentilplantes. Informationstavlen på østsiden af Maglehøj vedligeholdes løbende og udskiftes om nødvendigt. Der opstilles et bord- og bænkesæt med udsigt mod sydøst ved informationstavlen. Delområde 4, Gammel råstofgrav øst for Maglehøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme 8 Side 20

28 Plejeplan for Kappelhøjkilen Foto 3: Musebøg i delområde 4. Foto: Amphi den 25. maj 2012 Eksisterende forhold 2012 Gammel råstofgrav beliggende i kulturgræsmark, udlagt som fredskov. Delområdet er stærkt kuperet med en anslået niveauforskel på mindst 20 meter. Floraen domineres af stor nælde, mirabel, slåen, skvalderkål, alm. hyld og draphavre. I delområdets nordlige del findes et særlig stærkt kuperet, overdrevsagtigt parti med bl.a. overdrevsarterne stor knopurt, markfrytle og vellugtende gulaks samt en bevoksning af den invasive art sildig gyldenris. Her sås også rådyr og et individ af dagsommerfuglen okkergul randøje. Området huser flere såkaldte musebøge (flerstammede bøge); bl.a. ses i det sydøstlige hjørne en meget gammel sådan musebøg. I øvrigt ses mange gamle, døde træstammer. I sydranden fandtes henkastet en meget stor kvasbunke. Af remisens fugleliv kan fremhæves jernspurv, havesanger, tornsanger og bogfinke. Mål På det overdrevsagtige areal i nord: Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Herudover urørt skov. Metoder På det overdrevsagtige areal i nord: Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Resten af området lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive arter i nødvendigt omfang. Delområde 5, Firkantet remise østnordøst for Skrædderhøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold Side 21

29 Plejeplan for Kappelhøjkilen Firkantet remise beliggende i kulturgræsmark, udlagt som fredskov. Bevokset med tæt kratskov med flere gamle træer og med en flora domineret af stor nælde, skovelm og krybhvene. Herudover kan nævnes forekomst af de karakteristiske løvskovsgræsser miliegræs og enblomstret flitteraks. Der fandtes en enkelt rævegrav, og rådyr blev set. Af remisens fugleliv kan fremhæves gøg, jernspurv, gærdesanger, havesanger og gulspurv. Mål Urørt skov og krat. Metoder Delområdet lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter. Delområde 6, Mose i den nordvestlige udkant af Brederød nord Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Delområdet er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udgøres af et klarvandet vandhul med en krattilgroet vaniljekrans i midten og omgivet af en bræmme af kratskov. I sydranden står en meget stor ask. Floraen er domineret af ager padderok, kærmangeløv, stor nælde, vortebirk, alm. hyld, tagrør, alm. rapgræs og korsandemad. Af disse er kærmangeløv en mindre almindelig bregneart, og herudover bør fremhæves engkarse, duskfredløs og vandrøllike, der alle indicerer relativt næringsfattigt miljø. I 1981 er her tillige fundet nikkende brøndsel. Af mosens dyreliv kan fremhæves rådyr, en bestand af grøn frø (hørt kvækkende), fuglearterne gråand, grøn-benet rørhøne, løvsanger, havesanger, tornsanger og gulspurv samt guldsmedearterne grøn smaragdlibelle, flagermusvandnymfe og hesteskovandnymfe. Mål Lysåbent vandhul omgivet af bl.a. udbredt lav vegetation til gavn for fugtigbundsflora og fauna. Metoder Så vidt muligt vinterrydning af alle vedplanter og høje urter på de syd- og vestvendte bredder inkl. på vaniljekransen. Herefter så vidt muligt årlig tilsvarende vinterrydning. 10 Side 22

30 Plejeplan for Kappelhøjkilen Foto 4: Gammel ask i sydranden af delområde 6. Foto: Amphi den 25. maj 2012 Delområde 7, Maglehøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Markant, lysåben gravhøj. En offentlig gangsti forløber tæt forbi højen. Højens flora er domineret af brombær, gederams, draphavre og alm. hundegræs. Højen er botanisk set velkendt og beskrevet, og af den tidligere mere dominerende overdrevsflora forekommer stadig hundeviol, tjærenellike (stor bestand), knoldet mjødurt, kratfladbælg, lægeærenpris, gul snerre, stor knopurt, alm. gyldenris, markfrytle, vårstar, spidskapslet star, vellugtende gulaks, bølget bunke, tidlig dværgbunke og alm. hvene. På højen sås mange individer af dagsommerfuglen vejrandøje. Mål 11 Side 23

31 Plejeplan for Kappelhøjkilen Lysåben gravhøj med lav vegetation til gavn for overdrevsflora og fauna samt udsigt over bl.a. Arresø mod øst. Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. På højens sydside rykkes den offentlige gangsti nogle meter mod syd, så højen friholdes for unødig færdsel og slid. Delområde 8, Lille Maglehøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Foto 5: Lille Maglehøj, delområde 8, set mod vest. Foto: Amphi den 17. juni 2012 Eksisterende forhold 2012 Lysåben gravhøj med en flora domineret af brombær, slåen, engrapgræs og alm. hvene. Uden anden overdrevsflora end lægestenfrø og alm. gyldenris, men dog med lyskrævende tørbundsarter som alm. kællingetand, alm. kongepen, bitter bakkestjerne og som nævnt alm. hvene. Mål Lysåben gravhøj med lav vegetation til gavn for overdrevsflora og fauna Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. 12 Side 24

32 Plejeplan for Kappelhøjkilen Delområde 9, Skrædderhøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Lysåben gravhøj med en flora domineret af brombær, engrapgræs, alm. hundegræs og alm. hvene. Uden anden overdrevsflora end alm. gyldenris, stor knopurt og bølget bunke, men dog med lyskrævende tørbundsarter som bakkeforglemmigej og som nævnt alm. hvene. Mål Så vidt muligt lysåben gravhøj med lav vegetation til gavn for overdrevsflora og fauna Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 10, Buskhøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Lysåben gravhøj med en flora domineret af hindbær, vild kørvel, alm. rapgræs og draphavre, men stadig med elementer af overdrevsflora i form af tjærenellike, alm. gyldenris og hvid okseøje, se Foto 2. På højens sydside sås mængder af markgræshoppenymfer. Mål Så vidt muligt lysåben gravhøj med lav vegetation til gavn for overdrevsflora og fauna Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 11, Kornmark syd for Maglehøj Matr. nr. 2h, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kornmark. I nordranden et parti brakmark med en lille bestand af tjærenellike. Afgrænset mod parcelhusbebyggelse i vest af levende hegn, hist og her afbrudt af huller. I hegnet yngler tornsanger. Langs delområdets NV-rand forløber en offentlig grussti på en kort strækning. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Afgrænset i vest af ubrudt, levende hegn. Metoder 13 Side 25

33 Plejeplan for Kappelhøjkilen Så vidt muligt ophør af dyrkning og derefter Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Huller i det afgrænsende, levende hegn gentilplantes. Figur 2: Luftfoto af delområde Delområde 12, Levende hegn Matr. nr. 2h og 4p, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Veludviklet levende hegn med mange gamle løvtræer (bl.a. fuglekirsebær), forløbende NØ-SV mellem græsog kornmark. Floraen er domineret af engriflet hvidtjørn, slåen, vild kørvel, ask (sunde!), lundrapgræs og alm. hundegræs. Af hegnets dyreliv kan fremhæves fuglearterne gøg, havesanger, tornsanger, bogfinke og gulspurv samt dagsommerfuglen aurora. Mål Veludviklet levende hegn med mange gamle løvtræer Metoder Hegnet lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter. 14 Side 26

34 Plejeplan for Kappelhøjkilen Foto 6: Gammel fuglekirsebær i delområde 12. Foto: Amphi den 25. maj 2012 Delområde 13, Remise syd for Buskhøj Matr. nr. 4p, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Stor remise beliggende mellem korn- og kulturgræsmarker, afgrænset mod sydvest af den asfalterede østvest-gående cykelsti mellem Hillerødvej og Brederødvej. Bevokset med både tætte og åbne partier af skov og krat. Den østlige del af remisen er for få år siden blevet ryddet af hensyn til udsigten til gravhøjene fra sydøst og fremstår nu præget af opvækst af buske og høje urter. Remisens flora er domineret af brombær, engriflet hvidtjørn, alm. hæg, vild kørvel, bjergrørhvene og bølget bunke. Herudover kan nævnes forekomst af overdrevsflora i lysåbne partier samt især i sydranden i form af gyvel, gul snerre, blåhat, stor knopurt, alm. gyldenris, markbynke, vellugtende gulaks, udspærret dværgbunke, asparges og som nævnt bølget bunke. En anden art karakteristisk for næringsfattigt miljø er alm. engelsød. Af remisens fugleliv kan fremhæves spurvehøg, jernspurv, rødstjert, tornsanger, havesanger, bogfinke og gulspurv. I træktiden blev tillige stenpikker set rastende i remisens ryddede, østlige del. Mål Urørt skov og krat, dog så vidt muligt lavtvoksende i den østligste del af hensyn til udsigten til gravhøjene fra sydøst. Metoder 15 Side 27

35 Plejeplan for Kappelhøjkilen Hovedparten af delområdet lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter. Den østligste del holdes med lav vegetation ved årlig vinterrydning. Delområde 14, Kornmark på den nordligste del Matr. nr. 4p, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kornmark. Afgrænset mod sydvest af den asfalterede øst-vest-gående cykelsti mellem Hillerødvej og Brederødvej. I markens vest-ende ses en lille bestand af overdrevsarten blåhat. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Metoder Så vidt muligt ophør af dyrkning og derefter så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 15, Lillesø Matr. nr. 28, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Delområdet er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udgøres af en uklar sø, hist og her med plamager af trådalger og for størstedelen omgivet af en bræmme af kratskov. Søen ligger ret dybt nedsænket i et dødishul. Langs østbredden forekommer stedvis fast bund med lavt, klart vand. Et sted på samme bred ses øverst på skrænten en brønd og herunder en stor rørudmunding i søen. Floraen er domineret af nøkkerose, stor nælde, gråpil, brombær, slåen, lodden dueurt, vild kørvel, skvalderkål, ask, vandpest, draphavre, lundrapgræs og tagrør. Herudover bør fremhæves kærmangeløv og vandpeberrod, der begge er mindre almindelige, samt engkarse, kornet stenbræk, duskfredløs, gul snerre, alm. knopurt, stor knopurt, alm. star og vellugtende gulaks, der indicerer relativt næringsfattigt miljø. Flertallet af de sidstnævnte arter vokser på skrænterne på søens østside. På vestsiden er fundet et stort knippe af skællet stilkporesvamp på et gammelt, dødt træstød. I 1981 blev her tillige fundet brudelys. 16 Side 28

36 Plejeplan for Kappelhøjkilen Foto 7: Brønd og udløb til Lillesø, delområde 15, Foto: Amphi den 25. maj 2012 Af mosens dyreliv kan fremhæves snog, en bestand af grøn frø (hørt kvækkende), dagsommerfuglen aurora samt guldsmedearterne håret mosaikguldsmed, rødøjet vandnymfe, flagermusvandnymfe og hesteskovandnymfe. Nævnes bør også en stor koloni af jord- eller vejbier i en næsten lodret jordskrænt på østsiden. Af fugle bør nævnes toppet lappedykker (set med kuld), gråand, taffeland, blishøne (set med kuld), landsvale, rørsanger, løvsanger, havesanger, tornsanger, bogfinke og gulspurv; desuden er nattergal hørt i Mål Lysåben, klarvandet sø omgivet af bl.a. udbredt lav vegetation til gavn for fugtigbundsflora og fauna. Bord-og bænkesæt med udsigt over søen samt en informationstavle på østsiden. Informationstavlen skal udover om fredningen oplyse om søens geologi (dødishul). Metoder Så vidt muligt vinterrydning af alle vedplanter og høje urter på syd- og vest bredderne. Herefter så vidt muligt årlig tilsvarende vinterrydning. Det undersøges, hvordan søens ringe vandkvalitet kan forbedres; formodentlig skal udløbet på østsiden afskæres eller forsynes med et (større) sparebassin for at begrænse antallet af spildevandsoverløb til søen. 17 Side 29

37 Plejeplan for Kappelhøjkilen Figur 3: Luftfoto delområde Delområde 16, Kulturgræsmark Matr. nr. 4p, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Stor kulturgræsmark. I et lille parti mellem Lillesø og Brederødvej har marken karakter af brakmark. I nord gennemskæres og afgrænses delvis marken af cykelstien mellem Hillerødvej og Brederødvej. Denne sti er forsynet med høje lamper, som iht. fredningskendelsen ved udskiftning skal erstattes med lave lamper. Det skal i denne forbindelse nævnes at både gulspurv og den tilbagegangsramte bynkefugl blev set anvende lamperne som sangposter. Gulspurven yngler i det tilstødende delområde 13, Remise syd for Buskhøj, mens 18 Side 30

38 Plejeplan for Kappelhøjkilen bynkefuglens ynglested ikke blev fundet; det kan være såvel samme remise som selve græsmarken. I græsmarkens nordlige rand ind mod delområde 13 blev der desuden fundet en bestand af engbrandbæger, en art der ofte kendetegner natureng- og overdrevslignende arealer. I marken er der desuden set rådyr. Foto 8: Delområde 16 set mod sydvest. Foto: Amphi den 25. maj 2012 Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli Delområde 17, Hestefolde omkring Søvang Matr. nr. 4a, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Afgræssede hestefolde, afgrænset mod nord af den asfalterede øst-vest-gående cykelsti mellem Hillerødvej og Brederødvej Mål Lysåbne landbrugsarealer. Metoder Fortsat landbrugsdrift, gerne med afgræsning. Delområde 18, Uregistreret 3-natureng i det sydøstlige hjørne Matr. nr. 4p, Brederød by, Kregme 19 Side 31

39 Plejeplan for Kappelhøjkilen Eksisterende forhold 2012 Lysåben natureng, fejlagtigt ikke registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. udtørret, bortset fra i den sydøstligste del. Floraen er domineret af agerpadderok, vandpileurt, lodden dueurt, kærstar og tagrør. Herudover bør fremhæves kærpadderok og toradet star, der begge er karakteristiske arter for naturenge. Af naturengens dyreliv kan fremhæves dagsommerfuglene stor bredpande og nældens takvinge. Mål Så vidt muligt lysåben natureng med naturlig hydrologi og lav vegetation til gavn for fugtigbundsflora og fauna. Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Det undersøges, hvordan naturengens naturlige hydrologi kan retableres med henblik på en gennemførelse heraf. Delområde 19, Mose nord for Lifligklang Matr. nr. 9e, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Stærkt tilgroet og ret udtørret mosaik af mose og små vandhuller. Floraen er domineret af gråpil, engforglemmigej, vandmynte, kærstar og liden andemad. Herudover bør fremhæves rentvandsarten vandrøllike og den ret sjældne græsart stortoppet rapgræs. På en liggende pilestamme sås et frugtlegeme af foranderlig stilkpore-svamp. Af mosens dyreliv kan nævnes en ubestemt art af brun frø (but- eller spidssnudet) samt nattergal og kærsanger. Mål Tilgroet mose med naturlig hydrologi. Metoder Det undersøges, hvordan mosens naturlige hydrologi kan retableres med henblik på en gennemførelse heraf. Delområde 20, Lifligklangs kornmark Matr. nr. 9e, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kornmark. En bred del af markens nordlige rand støder op til moserne, der udgør delområde 18-19, og ser på luftfotos ud til at have været en del af disse moser indtil for nyligt. Denne del af marken er da også 20 Side 32

40 Plejeplan for Kappelhøjkilen udyrket og huser bl.a. den mindre almindelige naturengart forskelligfarvet forglemmigej samt kærguldkarse, rød arve m.fl. Her er der tillige set fouragerende rørspurv og fodaftryk af grævling. Mål Lysåbent landbrugsareal. Metoder Fortsat landbrugsdrift. Figur 4: Luftfoto af delområde Side 33

41 Plejeplan for Kappelhøjkilen Delområde 21, Søgård med omgivende græsmarker Matr. nr. 4p, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Stor kulturgræsmark, afgrænset mod vest og nord af den asfalterede øst-vest-gående cykelsti mellem Hillerød-vej og Brederødvej. Midt i delområdet ligger Søgård. Her ses fouragerende og måske ynglende landsvaler. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 22, kornmark ved Hillerødvej Matr. nr. 10o, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Lille kornmark, afgrænset mod vest af Hillerødvej. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr Metoder Så vidt muligt ophør af dyrkning og derefter så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 23, Græsmarker omkring Kappelhøjgård Matr. nr. 10d, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kulturgræsmarker. I delområdets nordvesthjørne omkring Hundalshøj ses bestande af engbrandbæger, en art karakteristisk for naturenge og overdrev. Mål Lysåbne landbrugsarealer. Metoder Fortsat landbrugsdrift. 22 Side 34

42 Plejeplan for Kappelhøjkilen Figur 5: Luftfoto af delområde Delområde 24, Skov omkring Kappelhøjgård Matr. nr. 11a, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Tæt kratskov hvoraf den nordlige del udgøres af en udtørret ellesump og som i syd gennemskæres af en dyb grøft. Skoven grænser i vest op til den asfalterede Kappelhøjsti. Floraen er domineret af rødgran, stor nælde, skovelm, rødel og skvalderkål. Af andre arter, bør nævnes akselblomstret star, der er karakteristisk 23 Side 35

43 Plejeplan for Kappelhøjkilen for naturlige skove, samt den fredede orkide skovhullæbe. Et sydvendt bryn i skovens østligste del har overdrevskarakter med rig forekomst af bl.a. stribet kløver, sød astragel og merian. Lidt vest for selve Kappelhøjgård findes en lysning med en stor, aktiv rævegrav. Af øvrigt dyreliv kan nævnes alm. spidsmus samt af fugle bl.a. bogfinke, rødstjert og havesanger Mål Urørt skov og krat, så vidt muligt med naturlig hydrologi. Metoder Delområdet lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter. Desuden kan det overvejes at rydde et parti i den østligste del af skoven for at fremme den herværende overdrevsflora. Det undersøges om skovens naturlige hydrologi kan genskabes, idet mindste i ellesumpen, muligvis ved tilkastning af den dybe grøft gennem skoven. Delområde 25, Hundalshøj Matr. nr. 10d, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Indhegnet, stærkt tilgroet gravhøj med en flora domineret af glat hunderose, engriflet hvidtjørn, alm. rapgræs og alm. hundegræs, helt uden tilbageværende elementer af overdrevsflora. Mål Så vidt muligt lysåben gravhøj med lav vegetation til gavn for overdrevsflora og fauna. Metoder Så vidt muligt rydning og fjernelse af alle vedplanter; derefter så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Delområde 26, Kornmarker nordøst for Hundalshøj Matr. nr. 10, Brederød by, Kregme og 11f, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kornmarker afgrænset mod øst af Hillerødvej. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr Metoder Så vidt muligt ophør af dyrkning og derefter så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. 24 Side 36

44 Plejeplan for Kappelhøjkilen Delområde 27, Krebsehullet Matr. nr. 5bi, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Delområdet er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udgøres af en ret uklar sø uden undervandsvegetation, omgivet af lav sumpvegetation. Søen ligger ret dybt nedsænket i et dødishul. Floraen er domineret af rørgræs. Herudover kan nævnes karakteristiske arter fra naturligt næringsrige sumpe og søer som vejbred-skeblad, svømmende vandaks, alm. sumpstrå, søkogleaks og kalmus. Af mosens dyreliv kan fremhæves en bestand af but- eller spidssnudet frø (haletudser set); desuden blev en fjordterne set fiskende. Mål Lysåben, klarvandet sø omgivet af bl.a. udbredt lav vegetation til gavn for fugtigbundsflora og fauna. Der etableres en oplevelsesbro, som bl.a. skal forbedre Magleblikskolens muligheder for at inddrage søen i deres undervisning. Metoder Søens syd- og vestbred ryddes så vidt muligt årligt om vinteren. Det undersøges, om og hvordan søens tilsyneladende ret ringe vandkvalitet kan forbedres. Etablering af bro og informationsskilt. Delområde 28, græsmarker omkring Krebsehullet Matr. nr. 5bi, Brederød by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kulturgræsmark med spredte buske, hældende ned mod Krebsehullet. Afgrænset mod vest af den asfalterede Kappelhøjsti. Floraen er domineret af stor nælde, vild kørvel, rød svingel, draphavre og alm. hundegræs. Derudover kan nævnes nogle få indslag af overdrevsflora i form af en lille bestand af engbrandbæger samt store bestande af gul snerre, især nord for Krebsehullet, men også sydvest herfor. Der blev fundet en smule opvækst af den invasive art rynket rose. På skud af draphavre blev der fundet mindst ti kokoner af den mindre almindelige sommerfugleart seksplettet køllesværmer, og mange af skuddene af gul snerre bar karakteristiske stængelgaller dannet af galmyggen Geocrypta galii. Af fuglelivet kan nævnes tornsanger, der blev set ungefodrende. 25 Side 37

45 Plejeplan for Kappelhøjkilen Foto 9: Krebsehullet med omgivelser, delområde 27-28, set mod nord. Foto: Amphi den 17. juni 2012 Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Bord- og bænkesæt samt informationstavle ved Kappelhøjstien på vestsiden af Krebsehullet med udsigt over denne. Informationstavlen skal udover om fredningen oplyse om søens geologi (dødishul). Metoder Så vidt muligt årlig slåning i juni-juli. Rynket rose bekæmpes ved opgravning. Ved Kappelhøjstien på Krebsehullets vestside opstilles et bord- og bænkesæt samt en informationstavle, hvorfra der løbende sikres udsigt over søen ved vinterrydning. Delområde 29, Kornmarker mellem Slugten og Kappelhøjgård Matr. nr. 11lv og 11mo, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Kornmarker, i øst gennemskåret af den asfalterede Kappelhøjsti. I sydenden findes en delvis kratbevokset remise, som støder op til vestenden af delområde 24, skoven omkring Kappelhøjgård. I markens nordlige rand mod Bjørnebakken på vestsiden af Kappelhøjstien findes en stor bestand af kæmpe bjørneklo. Mål Så vidt muligt overdrev med artsrig tørbundsvegetation med et varieret indhold af insekter og andre smådyr. Bord- og bænkesæt med udsigt til Slugten samt informationstavle med oplysning om fredningen. Metoder Så vidt muligt ophør af dyrkning og derefter så vidt muligt årlig slåning af marken i juni-juli. Bekæmpelse af invasive arter, først og fremmest kæmpebjørneklo. Ved Kappelhøjstien opsættes på vestsiden af skoven 26 Side 38

46 Plejeplan for Kappelhøjkilen omkring Kappelhøjgård et bord- og bænkesæt med udsigt til Slugten samt en informationstavle med oplysning om fredningen. Delområde 30, Slugten Matr. nr. 11v, Kregme by, Kregme Eksisterende forhold 2012 Dybt nedskåret, NØ -SV-forløbende slugt. I den nordøstlige del bevokset med gammel løvskov, i den sydvestlige del med åbent krat. I den nordøstlige del rummer slugten i bunden en næsten udtørret lille vandrende. Her står også en gammel musebøg. Midt i delområdets sydvestlige del forløber en trampesti på langs af Slugten. Floraen er domineret af skovelm, stor nælde, ahorn, skvalderkål, alm. hundegræs og alm. rapgræs. Af andre arter, bør nævnes kornet stenbræk, en lyskrævende overdrevsart, der overraskende opretholder en lille bestand i den sydvestlige del af Slugten på den nordvestvendte, overskyggede skrænt. På skovelm vokser skællet stilkpore-svamp. Af fuglelivet kan nævnes rødstjert og bogfinke, og af dagsommerfugle græsrandøje. Mål Urørt skov og krat, så vidt muligt med naturlig hydrologi. Metoder Delområdet lades urørt bortset fra bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter. Det undersøges om Slugtens naturlige hydrologi kan genskabes, fx ved åbning af dræn efter evt. ophør af intensiv landbrugsdrift i delområde 29. Foto 10: Delområde 12 set mod nordvest. Foto: Amphi den 25. maj Side 39

47 Plejeplan for Kappelhøjkilen 4. Skema over anbefalede pleje for delområder Delområde Matrikel Rydning 1 2 2k, Brederød By, kregme 2h, Brederød By, Kregme Årlig slåning i juli Årlig vinter rydning Landbrugsdrift ca. som hidtil Gentilplantning af huller i hegn Flytning af sti Forbedring af hydrologi X X X - - X Delvis X - X X X X X X X - - X h/4p, Brederød By, 4p, Brederød By, Kregme X X , Brederød By, Kregme 4p, Brederød By, Kregme 4a, Brederød By, Kregme 4p, Brederød By, Kregme 9e, Kregme By, Kregme X - X X - X X X X X X p, Brederød By, Kregme 10o, Kregme By, Kregme 10d, Kregme By, Kregme 11a, Kregme By, Kregme 10d, Kregme By, Kregme 10, Brederød By, Kregme og 11f, Kregme by, 7000m, Brederød By, Kregme - X X X X X X X X X 28 - X X lv og 11mo, Kregme By, 11v, Kregme By, Kregme - X X 28 Side 40

48 Plejeplan for Kappelhøjkilen 5. Liste over anbefalede tilbagevendende plejeindgreb Nedenstående er en liste over de anbefalede tilbagevendende indgreb i de enkelte naturelementer. Årlig bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter i hele området. Af sådanne arter er i majjuni 2012 registreret kæmpe-bjørneklo Årlig slåning i juni-juli foretages på nuværende kulturgræsmarker og brakmarker i delområderne 2 og 3 Årlig slåning i juni-juli foretages på gravhøje og skrænter i delområderne 4 (NV-lige del), 7, 8, 9 og 10 Årlig slåning i juni-juli foretages på nuværende kornmark i delområde 11 Årlig slåning i juni-juli foretages på nuværende kornmarker i delområderne 14, 22, 26 og 29 Årlig slåning i juni-juli foretages på nuværende kulturgræsmarker i delområderne 16, 21 og 28 Årlig slåning i juni-juli foretages på natureng i delområde 18 Årlig slåning i juni-juli foretages på gravhøjen i delområde 25 Årlig vinterrydning foretages ved vandhul i delområde 6 Årlig vinterrydning foretages ved søer i delområderne 15 og samt i den østlige del af remise i delområde 13 Foto 11: Koloni af jordbier ved Lillesø, delområde 15. Foto: Amphi den 25. maj Side 41

49 Plejeplan for Kappelhøjkilen Bilag 1. Afgrænsning af fredning og delområder 30 Side 42

50 Plejeplan for Kappelhøjkilen Bilag 2. Eksisterende og foreslåede stier og informationstavler 31 Side 43

51 Plejeplan for Kappelhøjkilen Bilag 3. Tilbagevendende plejeindgreb 32 Side 44

52 55 CO2 regnskab - Halsnæs Kommune Sagsnr.: 2015/ september 2015 Åbent referat Efterretning Sagens kerne Der foreligger hovedrapport om CO2-regnskabet for Indstilling Formanden indstiller, at rapporten tages til efterretning. Beslutning: Grønt Råd, den 10. september 2015, Punkt 55 Charlotte Scheel oplyser, rapporten er udarbejdet, fordi Halsnæs Kommune er en klimakommune. Det betyder, at der skal reduceres med 2% om året. Det går godt - der er sket en halvering. Det er et resultat af ambitiøst ESCO projekt. Der forventes stagnation i de kommende år. Ambitionerne kan falde på transportsektoren - mulighed med kommunal kørsel, biler der køer længere på literen, optimering af ruter. Også øgning af andelen af energikilder, der ikke kommer fra olie og kul. Kommunale elbiler er ikke blevet overvejet. Der er ellers CO2 venlige, men bedst egnet over korte områder. Kunne måske være en idé i hjemmeplejen. Ved udskiftning af hjemmeplejebile bør man overveje udskiftning til elbiler. Måske opsigelse af klimakommune-aftalen, når man ikke kan nå målet. Langt de fleste kommuner er klimakommuner. Fraværende med afbud: Lise Vølund Jennings og Walter Christophersen Leif N. Jensen mødte i stedet for Jørgen Lassen Søren Agerlund mødte i stedet for Jens Bjerregaard Christensen Fraværende uden afbud: Jesper Back Lauritsen og Morten Bødker. Bilag Halsnaes_CO2_rapport_2015.pdf Side 45

53 55 HALSNAES_CO2_RAPPORT_2015.PDF

54 Halsnæs kommune CO2 regnskab Hovedrapporten Natur og Udvikling Side 46

55 Halsnæs Kommune CO2 regnskab 2014 Halsnæs Kommune Miljø og Teknik Tina Bull Kipper Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon mail@halsnaes.dk maj Sagsnr.: 2013/ Foto: Hundested Børnehus Rubow arkitekter A/S Side 2 af 7 Side 47

56 Halsnæs Kommune CO2 regnskab Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2-udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for perioden Kortlægningen omfatter udledningen fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger, kommunalt ejet forsyningsselskaber samt losseplads og genbrugsstationer. Endvidere omfatter kortlægningen kommunens transport, der indbefatter medarbejders kørsel samt transport af affald fra borgere og slam fra renseanlæg. Der har i de tidligere rapporter været medtaget bidrag fra de offentlige busser, der kører i Halsnæs Kommune. Dette bidrag er taget ud af forbrugene i denne rapport for 2014 og for de foregående år, da Halnæs Kommune ikke har direkte indflydelse på forbruget. Halsnæs Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at reducere CO 2-udledningen fra kommunens virksomhed med 2% per år fra og med 2008 frem til 2025 med 2007 som basisår. Denne rapport er et led i at dokumentere, at Halsnæs Kommune lever op til aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. 2 Konklusion I 2014 var Halsnæs Kommunes totale faktiske CO 2-udledning tons CO 2, hvilket svarer til en besparelse på 53,4% i forhold til Kommunens totale faktiske CO 2-udledning er faldet med 16,6% fra 2013 til 2014, hvilket primært skyldes en lavere el-emissionsfaktor i 2014 end i Energiforbruget er faldende. Ifølge aftalen med DN skal CO 2-udledningen også opgøres med en fastholdt CO 2- emissionsfaktor for el. Nærværende kortlægning dokumenterer, at Halsnæs Kommune med fastholdt emissionsfaktor fra har reduceret CO 2-udledningen med 2% i forhold til det foregående år. Målet for 2014 var tons CO 2, hvor Halsnæs kommunes reelle CO 2-udslip med fastholdt el-emissionfaktor blev tons CO 2. Altså 1,2% bedre end målet. Halsnæs Kommune opfylder sine mål og dermed aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Halsnæs Kommune har i de forløbne år udført en del aktiviteter, der har nedsat CO 2-udledningen. I 2013 er der frigivet en pulje på 15 mio. kr. (grøn vækstpakke) til klimaskærmforbedringer, tekniske anlæg og vedvarende energi. Projekter er planlagt, men projekter vedr. solceller har været forsinket pga. regeringens pulje til ansøgninger uden selskabsopgørelse. Men i 2014 blev der opsat 4 solvarmeanlæg på bygninger i forbindelse med de større idrætsanlæg samt en række mindre klimaskærms tiltag også i forbindelse med grøn vækstpakke. Halsnæs Kommune udfaser forsat ældre bygninger, der er blevet solgt eller nedrevet til fordel for større nyt energieffektivt lavenergibyggeri. Derudover har Halsnæs Kommune fokus på en effektivisering af den resterende bygningsmasse, og vil i løbet af 2015 indkøbe og indarbejde et Facilities Management program for at få et bedre overblik over bygningsmassen og få en optimal lokaleanvendelse. Side 3 af 7 Side 48

57 Halsnæs Kommune CO2 regnskab Hovedresultater 3.1 Udvikling af energiforbruget Som det ses af nedenstående figur opfylder Halsnæs Kommune sin aftale med Danmarks Naturfredningsforening med en reduktion bedre end målet Udledning af CO 2 per år tons CO 2 /år CO2 udledning, faktisk [Tons CO2] CO2 udledning, fastholdt el faktor [Tons CO2] Figur 1: Udledning af CO 2 for aktuel samt med fastholdt el emission 3.2 Resultat af kortlægningen I dette afsnit beskrives resultatet af kortlægning af energiforbrug og CO 2- udledning 2014 fordelt på energikilder. Energiforbruget i bygningerne udgør den overvejende del af CO 2-udledningen. På figur 2 ses hvorledes energiforbruget i kommunen er fordelt på de forskellige energiformer. Side 4 af 7 Side 49