Bygningsvedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger anlægsbevilling og finansiering

Transkript

1 Møde i mandag den 25. marts 2002, kl i s mødesal. Eventuelle skriftlige spørgsmål til, jf. bestemmelse i 1, stk. 5, i "Forretningsorden for Ballerup Kommunalbestyrelse". DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-15) Meddelser Ingen Bygningsvedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger anlægsbevilling og finansiering Efter et større registrerings- og analysearbejde er der i år udarbejdet en samlet plan for genopretning af de kommunale ejendommes vedligeholdelsesstandard samt et forslag til en stregi for planens gennemførelse, herunder et forslag til finansiering af de foreslåede (ekstraordinære) vedligeholdelsesarbejder i det omfang disse ikke kan finansieres over beløb afs i den senest godkendte investeringsplan pr. december I planen foreslås gennemført vedligeholdelsesarbejder for 270 mio. kr. over de kommende 6 års rammer ( ) mod optaget i investeringsplanen (decemberopfølgningen) 204 mio. kr. Af de 270 mio. kr. foreslås 40 mio. kr. afholdt over 1. års ramme (2002). Udover bygningsvedligeholdelse er der udarbejdet et forslag til gennemførelse af og investeringer i energibesparende foranstaltninger med en forventet tilbagebetalingstid på henholdsvis 3-5, 6-8 og 9-12 år. Indtil videre foreslås alene indarbejdet forslag med en tilbagebetalingstid på 3-5 år i kommunens økonomi. For 2002 foreslås de økonomiske rammer fasts til 40 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse og 8,1 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, hvortil der søges anlægsbevillinger. Forslagene er nærmere beskrevet i noter fra den Tekniske Direktør og Økonomidirektøren samt mere detaljeret i meriale fra Ejendomskontoret. Grundlaget for udarbejdelse af vedligeholdelsesplanen har i år været væsentlig bedre end tidligere år, idet kommunen i 2001 startede implementeringen af vedligeholdelsessystemet Caretaker bl.a. med det formål bedre kunne systemisere og udarbejde kort- og langtidsvedligeholdelsesplaner for kommunens ejendomme udfra registrerede (opderede) oplysninger. På nuværende tidspunkt er der registreret oplysninger vedrørende alle kommunens skoler, børneinstitutioner og plejehjem.

2 På grundlag af ovenstående registreringer og vurderinger af vedligeholdelsesstandarden i de endnu ikke registrerede ejendomme har Ejendomskontoret udarbejdet en samlet vedligeholdelsesplan, der viser et større behov for investeringer i bygningsvedligeholdelse over de kommende år end de i investeringsplanen optagne, da der er konsteret en efterslæbs-pukkel på ca. 66 mio. kr. udover beløb optaget i investeringsplanen. På grundlag af udarbejdede rapporter er det vurderet, det vil være muligt bringe kommunens ejendomme op på det ønskede vedligeholdelsesniveau ved fordele puklen over de kommende 6 år, dvs. ved forhøje de afste rammebeløb til bygningsvedligeholdelse med 11 mio. kr. pr. år over de 6 år, hvorefter det kan nedsættes igen. Det samlede rammebeløb for 2002 til bygningsvedligeholdelse foreslås herefter fasts til 40 mio. kr., idet der i øjeblikket er indeholdt 29 mio. kr. i investeringsplanen til finansiering heraf, nemlig 20 mio. kr. fordelt med 10 mio. kr. i hvert af årene 2002 og 2003 af de under projekt nr afste midler til ekstraordinær vedligeholdelse de kommende år og 9 mio. kr. under projekt nr (i 2002) til renovering af skoler. Af rammen på 40 mio. kr. forventes 30 mio. kr. udbetalt i 2002 og 10 mio. kr. i De ejendomme, hvorpå der foreslås igangs og gennemført energibesparende foranstaltninger (med en tilbagebetalingstid på 3-5 år) i 2002, fremgår af særskilt not fra Teknisk Direktør. Udgifterne hertil er anslået til 8,1 mio. kr. 6 mio. kr. i 2002 og 2,1 mio. kr. i hvortil der søges anlægsbevilling. Beløbet er ikke indarbejdet i investeringsplanen, men foreslås optaget som et nyt projekt og finansieret ved låneoptagelse. En samlet oversigt over tidligere og nu forventede udgifter (fordelt efter forventede betalingstidspunkter/-år) til vedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger (kun 1. etape af sidstnævnte er medtaget) samt forslag til finansiering af de nu forventede udgifter fremgår af Økonomidirektørens not. Bilag Teknisk Direktørs noter af 1. og 6. marts Økonomidirektørens not af 1. marts Ejendomsafdelingens meriale af 4. marts 2002, herunder rapporter fra COWI. den foreslåede stregi og 6-års plan for bygningsvedligeholdelse til afvikling af efterslæbet og genopretning af

3 vedligeholdelsesstandarden godkendes, forslaget til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i 2002 godkendes, idet forslag til eventuelle yderligere tiltag på dette område ikke indarbejdes i investeringsoversigten på nuværende tidspunkt, der meddeles en samlet rammebevilling på 40 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse fordelt på projekt nr (ny) Vedligeholdelsesarbejder 2002 og projekt nr Renovering af skoler 2002, der meddeles en rammebevilling på 8,1 mio. kr. til projekt nr (ny) Energibesparende foranstaltninger 2002, de økonomiske konsekvenser af forslagenes godkendelse indarbejdes i den økonomiske opfølgning, som det fremgår af Økonomidirektørens not af 1. marts 2002, og foreslåede specifikke tiltag under de forskellige fagområder efterfølgende sendes til godkendelse i det fagudvalg, hvorunder de hører. Indstilles til godkendelse. Ekstraordinære fagudvalgsmøder indkaldes efter behov. Ansøgning fra Dansk Boligselskab om godkendelse af udedring af byggeskader mv. i Ball. Boligselskab Dansk Boligselskab har som forretningsfører for Ballerup Boligselskab fremsendt skema A med ansøgning om støtte til udbedring af byggeskader m.v. i afdeling Bispevangen II med 103 familieboliger og 12 ungdomsboliger. Ansøgningen omfter udskiftning af tagsten, lægter og undertag. Fugtig isolering og nedbrudt tagværk udskiftes. Etablering af fast undertag, konstruktiv ændring af hulmurs afslutning mod tagfod og udskiftning af tagrender er også omftet.

4 Udgiften, der er skønnet til kr., finansieres ved optagelse af lån i Landsbyggefonden på kr. Den resterende del af anskaffelsessummen, kr., vedrører forbedringsarbejder og finansieres af afdelingens henlagte midler. Projektet har været forelagt og er godkendt i ekstraordinære afdelingsmøder den 29. november 2001 og 5. februar Huslejestigningen er beregnet til 9,2%, svarende til 59 kr./år i gennemsnit. Lejen er herefter 703 kr. pr. m2 for familieboligerne og 554 kr. pr. m2 for ungdomsboligerne. Lånet fra Landsbyggefonden kræver 100% kommunal garanti.. over for Landsbyggefonden anbefaler, ansøgningen godkendes, og der meddeles tilsagn om kommunal garanti på 100% for lån fra Landsbyggefonden på kr. Indstilles til godkendelse. Boligselskabet Baldersbo, afd facaderenovering af Hedeparken/Magleparken (regnskab) godkendte i 1999 regnskabet for facaderenoveringen i Boligselskabet Baldersbo, afdeling 12, med en samlet anskaffelsessum på kr. inkl. afste beløb på i alt kr. Boligselskabet Baldersbo har den 25. februar 2002 fremsendt regnskab over anvendelsen af de afste beløb, hvoraf fremgår, der er en merudgift på kr., som er finansieret af afdelingen. Regnskabet er revideret af Revisionsaktieselskabet Deloitte & Touche.

5 merudgiften kr. på de afste beløb godkendes, hvorefter den endelige anskaffelsessum udgør kr. Indstilles til godkendelse. Revision af Ballerup Kommunes ungdomspolitik Ballerup Kommune vedtog i 1995 en ungdomspolitik. Der foreligger nu en revideret udgave, som har været udsendt til høring. Den april 1999 blev der afholdt en ungdomspolitisk konference i Baltoppen. Formålet var evaluere den kommunale ungdomspolitiske indss, konkretiseret i Ballerup Kommunes ungdomspolitik, som vedtog i På konferencen blev det besluttet, Det ungdomspolitiske Udvalg skulle revidere ungdomspolitikken - dels fordi den overvejende del af de opstillede mål i politikken var nået, dels fordi ungdomspolitikken ikke længere virkede tidssvarende. Den reviderede ungdomspolitik har været udsendt til høring. Høringsperioden udløb den 1. marts Bilag Revideret ungdomspolitik Høringssvar fra Ballerup Ungdomsråd og integrionsrådet Revideret oversigt pr. 20. februar 2002 over kulturtilskudskontoen Kulturforvaltningen foreslår, forslaget til en revideret ungdomspolitik godkendes, og ungdomspolitikken revideres igen i efteråret 2004.

6 Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse med de på mødet faldne bemærkninger. Anbefales. Uds Musikskolen - deltagerbetaling Forhøjelse af deltagerbetalingen i faget musik, dans og teknikhold. I mange år har danselærerne i musikskolen haft en del ekstra opgaver i form af indkøb, fremstilling, opbevaring og vedligeholdelse af kostumer samt koreografering. Der er derfor indgået aftale om ny aflønning, som giver faget et temmeligt stort lønløft, men da udvalget tidligere har besluttet, faget økonomisk skal hvile i sig selv, er det tilsvarende nødvendigt hæve brugerbetalingen for faget musik, dans og teknik. Ved budgetvedtagelsen for blev deltagerbetalingen fasts til 135,00 kr. pr. måned for sæson 2002/2003. Deltagerbetalingen ønskes nu hævet til 150,00 kr. pr. måned, hvilket vil give en merindtægt på ca kr. Den nuværende deltagerbetaling for sæson 2001/2002 er 130,00 kr. pr. måned. Kulturforvaltningen foreslår, den månedelige deltagerbetaling for faget musik, dans og teknik forhøjes til 150,00 kr. fra sæson 2002/2003. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse. Anbefales.

7 Godkendelse af Folkeoplysningsudvalgets forretningsorden Ifølge 9 i Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Ballerup Kommune fastsætter Folkeoplysningsudvalget selv sin forretningsorden. Kulturforvaltningen har undersøgt, hvad der ligger i ordet: Lukkede møder. Udvalget kan operere med en dagsorden som har åbne og lukkede punkter, selvom mødet er lukket. Det kræver en Kommunalbestyrelsesbeslutning, hvis udvalget mener, det er hensigtsmæssigt dele dagsordenen op i en åben og en lukket del. har i øvrigt den holdning, flest mulige punkter skal på åben dagsorden fra s, Økonomiudvalgets og de stående udvalgs møder. Et udvalgsmedlem må kun referere egne udtalelser fra et lukket møde. Beslutningen må dog altid refereres. Forvaltningen foreslår, Folkeoplysningsudvalget fremover arbejder med en dagsorden, som indeholder både åbne og lukkede punkter Folkeoplysningsudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse. Anbefales. Etablering af nurlegeplads i Hedegårdens Bypark - anlægsbevilling

8 Lokalgruppen for Hede-Magleparken udarbejdede i 1998 et ideoplæg til en udbygning af Hedegårdens Bypark. Projektet er viderebearbejdet af Teknisk Forvaltning i 1999 og optaget på investeringsoversigten med kr. med henblik på en gennemførelse i Med baggrund i den vedtagne Børnepolitik er projektet drøftet med Hedegårdsskolen samt institutionerne Magleparken 218, der alle giver udtryk for stor interesse for gennemføre projektet som et fællesprojekt med Hede-/ Magleparkens lokalgruppe. I forbindelse med indvielsen af Hedegårdens Bypark i 1993 blev beboerne i Hede Magleparken stillet i udsigt, parken over tid skulle videreudvikles med flere legemuligheder. Dette har efterfølgende været drøftet i beborforeningerne og i 1998 blev der dannet en lokalgruppe, der udarbejdede et oplæg til en nurlegeplads. En ideskitse til integrion af legeelementerne udarbejdes og godkendes i lokalgruppen i sommeren Etableringen forudsættes skulle ske som beskæftigelsesarbejder, og merialeudgifterne mv. kalkuleres til ca kr. i 1999-niveau. Med vedtagelsen af Børnepolitiken i 2001 skal børn inddrages i planlægningen og realiseringen af alle lege- og opholdsarealer, hvorfor Hedegårdsskolen og institutionerne Magleparken 218 er kontaktet med henblik på et samarbejde om realiseringen af de nye legeelementer i Hedegårdens Bypark. Der er enighed om, samarbejdet om realiseringen af de integrerede legeelementer kan ske under temaet Ringenes Herre, hvor der arbejdes med følgende elementer: Bjerg, borg, landsby, kr, sø, flod m.m. Temaet giver mulighed for arbejde med rollespil for børn i alderen fra 5 til 14 år. Legeelementerne realiseres i størst mulig grad af de større børn fra lokalområdet, skolen og institutionerne med hjælp fra forældre, lærere og pædagoger samt en til opgaven tilknyttet legepladskonsulent. Sidstnævnte skal være garant for, sikkerheden og kvaliteten af legeelementerne er i orden. Økonomien til en realisering af legeelementerne er optaget på investeringsoversigten for 2002 med kr. under projekt nr De afledte driftsudgifter kan opgøres således: Vedligeholdelse af legeelementer Én årlig sikkerhedkontrol af legeelementer I alt pr. år ca kr kr. ca kr.

9 Bilag Ideskitse til integrerede legeelementer i Hedegårdens Bypark etableringen af nurlegeplads, jf. ideskitsen, gennemføres i samarbejde med Hede- /Magleparkens lokalgruppe, Hedegårdsskolen og Institutionerne Magleparken 218 som en del af Børnepolitikken, der meddeles en anlægsbevilling på kr., projekt nr. 8458, Etablering af nurlegeplads i Hedegårdens Bypark, og de afledte driftsudgifter på kr. pr. år til vedligeholdelse af legeredskaberne mv. tilføres bevillingsområde 1.12, driftsområde 50 Parkanlæg. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse. Anbefales. Magelæg til sti ved faunapassager - Værebro Å I forbindelse med udvidelsen af Frederikssundsbanen er der etableret faunapassage langs Værebro å under banen og Frederikssundsvejen. Faunapassagens funktion er i konflikt med byggepladsvejen langs banen, som kommunen har overtaget som sti. En mindre omlægning af stien hen over et priv ejet landbrugsareal er derfor nødvendig, hvis faunapassagen skal virke efter hensigten. I forbindelse med Frederikssundsbanens udvidelse til 2 spor er der etableret faunapassage under banen og Frederikssundsvej ved krydsningen af Værebro Å. Etableringen af faunapassagen nødvendiggør en tilpasning af den etablerede sti (byggepladsvej), således faunapassagen vil blive brugt af de vandløbstilknyttede dyr.

10 Ændringen af stien er betinget af enten et tilkøb af ca. 800 m2 priv landbrugsjord eller et magelæg mellem den prive landbrugsejendom Friheden og Ballerup Kommune, jf. overenskomsten med Banestyrelsen. Københavns Amt har givet tilsagn om afholde udgiften til skelændring mv. som nurgenopretning. Muligheden for køb af det nødvendige areal eller et magelæg er forelagt ejeren af det prive landbrug, Ole Andreasen. Denne er positiv over for gennemførsel af et magelæg samt en nærmere drøftelse/forhandling herom, men han er ikke interesseret i sælge det nødvendige areal til stiomlægningen. Teknisk Forvaltning har set på muligheden for magelægge med et tilstødende kommunalt ejet landbrugsareal og har udarbejdet et forslag til gennemførelse heraf. Efter vejlovgivningen er det muligt gennemføre ekspropriion til offentlig stianlæg. forslag til et magelæg mellem ejeren af landbrugsejendommen Friheden, Måløv Byvej 321, og Kommunen godkendes, der indledes realitetsforhandling om gennemførelse af det nødvendige magelæg, som er angivet på planen, og magelægget gennemføres i samarbejde med Københavns Amt som en nurgenopretning. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse Anbefales. Renovering af Centrumgaden, etape 3 - anlægsbevilling I sit møde den 28. august 2000 vedtog gennemføre idèoplæg af april 2000 til Centrumgadens renovering, herunder handleplanen for renoveringen over en

11 3-årig periode med start af 1. etape i år Til dette formål blev der meddelt en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr., projekt nr. 9664, Renovering Centrumgaden. Den 30. april 2001 vedtog godkende 2. etape, og der blev meddelt en anlægsbevilling på 3,1 mio kr., projekt nr Begge etaper er nu i hovedsagen gennemført. I henhold til handleplanen skal 3. etape af renoveringen gennemføres i indeværende år og omfte: - Bibliotekstorvet, partiel udskiftning af belægning, trappeanlæg og støttemure, opstilling af reklamesøjle mv. - Kirketovet og pladsanlæg ved Bydammen, partiel udskiftning af belægninger, forstmæssig beskæring af træer, anlæg af blomsterbede, udskiftning af belysninger mv. - Centrumgadens overføring ved Linde Alle. - Udskiftning af eksisterende gadeudstyr, såsom affaldskurve (cykelstiver medtages i et vist omfang i forbindelse med renoveringen). De samlede udgifter til gennemførelsen af etape 3 kan skønsmæssigt anslås til 3,4 mio. kr. eksl. moms. I den senest ajourførte investeringsoversigt pr. 28. november 2001 er der under projekt nr. 9664, Renovering - Centrumgaden, afs 3,4 mio. kr. i 2002 og kr. i Bilag (udsendes). forslag til renovering af Centrumgaden, 3. etape, godkendes til udførelse i 2002, idet der afholdes en indbudt licition over anlægsarbejdet, der meddeles en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr., projektnr. 9664, Renovering Centrumgaden, driftskontrakten for bevillingsområde 1.12, driftområde 49 Fritidsområder, mindre haveanlæg forhøjes med et årligt beløb på kr. pr. 1. januar 2003 til dækning af de afledte driftsudgifter, og Udvalgsformanden bemyndiges til antage laveste tilbud og

12 igangsætte arbejdet. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse Anbefales. C undlod stemme for så vidt angår den forudste opstilling af reklamesøjle.. C kunne ikke medvirke til opstilling af reklamesøjlen på Bibliotekstorvet. Landsplanredegørelse et Danmark i balance Under overskriften Et Danmark i balance inviterer Miljøministeriet til dialog om indholdet af den kommende landsplanredegørelse. Fristen for indsendelse af synspunkter er den 15. april Det egentlige forslag til landsplanredegørelse forventes udsendt til høring efter sommerferien, således Miljøministeren kan afgive sin redegørelse til Folketinget i december. Inden miljøministeren udarbejder sit egentlige forslag til landsplanredegørelse, har man valgt gennemføre en såkaldt foroffentlighedsfase. Formålet er give borgere, interesseorganisioner, myndigheder og andre mulighed for kommentere de emner, ministeriet har foreslået skal behandles i Landsplanredegørelsen. Mods amter og kommuner har sten i dag ingen pligt til inddrage offentligheden i landsplanlægningen. En lovændring burde råde bod på det, således høringerne bliver formaliseret. Oplæggets hovedsynspunkt er, vi skal have et Danmark, som er i balance. Ingen kan være uenige i de smukke ord om mangfoldighed, bæredygtighed og samvirke mellem by og land som en forudsætning for begges udvikling. Det er ikke noget nyt tema i den danske planlægningspolitik, der skal være balance i tingene. Den forrige landsplanredegørelse, der bar titlen: "Lokal identitet", behandlede emnet mere fyldestgørende. Den handlede netop om, enhver af landets regioner skulle benytte sine særlige styrkepositioner. Alle amter og kommuner, og ikke mindst i Hovedstadsområdet, skal være bevidste om egne styrker og muligheder og følge med i, hvad der sker omkring dem. Landsplanredegørelsen skal hjælpe os med skabe overblik over udviklingstendenserne. Det danske land og de danske byer er heldigvis ikke ens, og det bør heller ikke være et mål, de skal blive det. Hver har sine egne kvaliteter, som vi bør værne om. Ministeriet

13 tager da også i oplægget alle tænkelige forbehold om betydningen af forskellighed, om bevarelse af landskabelige kvaliteter, om nødvendigheden af miljøbeskyttelse osv. Det er de større byer, der for tiden har særlige fordele ved den teknologiske udvikling. Men ifølge oplægget må udviklingen ske i nogenlunde samme tempo over alt i landet, hvis balancen skal opretholdes. Alt i alt efterlader oplægget et indtryk af, nu skal byerne bremses til fordel for landdistrikternes udvikling. I lyset af sit mål om en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske vækst har Regeringen varslet nye virkemidler, bl.a. i form af en øget frihed for borgeren og en øget decentralisering af plankompetencen. Et forslag til ændring af planloven er allerede på vej. Rollefordelingen mellem amter og kommuner er imidlertid uklar. Det er ikke så sikkert, det vil være bedre for alle, afgørelserne i zonesager sker så tæt på borgeren som muligt. Nogle kommuner vil givetvis have den fornødne kompetence til sikre helhed og kvalitet. Men hovedparten af kommunerne vil formentlig ikke være modne til påtage sig dette store ansvar. I flere egne af landet vil der være tilstrækkelig plads til en mere decentral udvikling. Men i Hovedstadsregionen vil en lempelig landzoneadministrion nemt få kastrofale følger. Mens man nogle steder i provinsen godt kan slække lidt på kravene til zonetilladelser, bør der i de mere belastede egne holdes igen og gerne strammes yderligere op. Hvis kompetencen i zonesagerne overdrages til kommunerne, må hovedstadskommunerne samtidig forlange instrumenter, der sætter dem i stand til dels beskytte de truede nur- og miljøværdier dels varetage storbybefolkningens rekreive interesser. Landzonen rummer akkur lige så mange arealanvendelsesinteresser som byområderne. Så uanset hvordan kompetencen fordeles, bør kommunerne forpligtes til planlægge lige så detaljeret for sine landzonearealer som for byzonen. Deboplægget fortæller ikke så meget nyt om byerne, men også her er der fine ord om deres mangfoldighed og forskellighed samt om værdien af levende og smukke byer. Overalt i landet ligger der store byfornyelses- og byomdannelsesopgaver og venter. Det fremgår, regeringen vil følge op på udvalgsarbejdet om erhvervs- og bypolitikken, men det kan i den forbindelse undre, dette område nu er henlagt til Integrionsministeriet. Alle tre politisk/administrive niveauer er lige vigtige for helheden, og alle bør forpligtes til bidrage konstruktivt til planprocesserne. De stslige udmeldinger til regionplanlægningen har med rette været kritiseret for indeholde retningslinier, der er alt for detaljerede og ikke i fornødent omfang har været genstand for politisk behandling. Det går ikke fortsætte på den måde.

14 Sten må for fremtiden holde sig til det helt overordnede og gerne på en forpligtende måde gøre rede for egne planer og investeringsovervejelser. Landsplanredegørelserne kan på denne måde finde en bedre form, der i højere grad afspejler Folketingets politiske mål. Bilag Forvaltningen udkast til besvarelse (udsendes) "Et Danmark i balance" (udsendes).. meddeler ministeriet sine synspunkter, som det fremgår af forvaltningens udkast. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Udkast til besvarelse redigeres på baggrund af de faldne bemærkninger forinden forelæggelse for Økonomiudvalget og. Anbefales.. V kunne ikke medvirke til betænkelighederne i besvarelsen ved den forudste overførelse af zonekompetence til kommunerne, jf. udtalelse afleveret på mødet, som medsendes til miljøministeriet Mr. nr. 91 b, Ballerup, Centrumgaden 14 Ansøgning om tilladelse til ombygge City Pub ved etablere et selvstændigt lokale til opstilling af gevinstgivende spillemaskiner. Vi har varslet et forbud i henhold til planlovens 14 mod etablering af denne aktivitet, der må betegnes som forlystelse og ikke detailforretning. Forbudet er varslet i lyset af det netop nedlagte forbud på Centrumgaden 5. Bevillingshaveren har telefonisk meddelt, der kommer bemærkninger om, han har fået tilladelse til etableringen af spillemyndigheden /Told&Sk, der har haft ansøgningen til udtalelse i kommunen.

15 Endvidere fremfører han, hans lokale i modsætning til Centrumgaden 5 ikke ligger ud til Gågaden, men er orienteret mod smøgen eller nærmere mod parkeringspladsen. Endvidere finder han, et spillelokale er en nurlig del af en pub. I Bendt Andersens og Ole Christiansens kommentarer til Planloven nævnes, forbud kan nedlægges, selvom en anden myndighed end har meddelt tilladelse efter anden lovgivning til den pågældende foranstaltning. Forbudet skal være "modtageligt" for en lokalplanregulering. Landsplanafdelingen har udtalt, man i en lokalplan kan skelne mellem detailhandel og forlystelser, hvortil spillehaller henregnes. sagen drøftes med henblik på en indstilling til Økonomiudvalget og. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Det indstilles, der nedlægges et 14-forbud iht. planloven. Anbefales. Mr. nr. 12 ar, Måløv, Liljevangsvej 2 - spillehal Fra spillemyndigheden /Told og Sk har vi modtaget underretning om, der på lokaliteten ønskes etableret en spillehal med 24 gevinstgivende spilleautomer. Vi har varslet et forbud i henhold til Planlovens 14 mod etableringen af denne aktivitet, der vil kunne hindres ved en lokalplan. sagen drøftes med henblik på en indstilling til Økonomiudvalget og.

16 Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Det indstilles, der nedlægges et 14-forbud iht. planloven. Anbefales. Merielanskaffelser til Merielgården - anlægsbevilling Der er i investeringsoversigten hvert år afs beløb til anskaffelser-/udskiftning af meriel til Merielgården. De umiddelbare behov for anskaffelser i 2002 er nu gjort op, og der ansøges om en anlægsbevilling på kr. til formålet. På investeringsplanen for 2002 er der under projekt nr afs kr. til løbende udskiftning af kørende meriel, og beløbet er bevilget af i mødet den 29. oktober Under projekt nr. 9450, Merielgården udskiftning af meriel, er der herudover i 2002 afs kr. Beløbene under dette projekt er afs til udskiftning af en række større maskiner/køretøjer: Slamsuger, fejemaskine, 7-leds græsklipper samt 2 lastbiler. I 2001 var der afs kr., og i 2002 er der som nævnt kr. til rådighed. Da der i 2001 var et akut behov for udskiftning af 7-ledsklipperen, (ca kr.) og en 3-akslet lastbil (ca kr.), blev kr. afholdt af de øvrige anskaffelsesmidler samtidig med, nogle knap så presserende udskiftninger blev udskudt til Af de i 2002 afste beløb ønskes kr. nu frigivet og anvendt sammen med den meddelte bevilling på kr. til nødvendige løbende udskiftninger. Der vil herefter være et restbeløb på kr. i 2002 samt yderligere kr. i hvert af årene 2003, 2004 og 2005 til anskaffelse af fejemaskine, slamsuger og lastbil efter nærmere vurdering og beslutning.

17 der meddeles en anlægsbevilling på kr., projekt nr Udskiftning af meriel. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning Indstilles til godkendelse. Anbefales. Punkt 14 a - TILLÆGSPUNKT Ballerup Ejendomsselskab, afdeling Lundegården I - Erstningsforlig vedrørende renovering af 628 gårdhuse KAB, Bygge- og Boligadministrion, har som forretningsfører for ovennævnte boligselskab fremsendt forslag til Forligsaftale fsv. angår afslutning af erstningssag i forbindelse med renoveringen af Lundegården I. godkendte den 17. december 2001 det endelige anlægsregnskab for projektet. Som bekendt blev det i sommeren 1999 pålagt boligselskabet begrænse anlægsudgiften mest muligt gennem besparelser i projektet samt juridisk prøvelse af de projekterendes og de udførendes ansvar. Det blev samtidigt vedtaget, en eventuel erstning forlods skulle dække de yderste 39 mio. kr. som et ekstraordinært afdrag på disse lån. Mellem Ballerup Ejendomsselskab og det pågældende arkitektfirma er der nu indgået forlig om erstningsansvaret. Forliget indebærer, arkitektfirmaet i den konkrete sag indbetaler mio. kr. til Ballerup Ejendomsselskab, som efter modregning af omkostningerne ved sagen afdrager ca kr. på den del af låneoptagelsen, der vedrører de sidste 39 mio. kr. Virkningen af denne betaling enten kortere løbetid på lånet eller lavere terminsbetaling - søges iværks på den for kommunen mest økonomiske måde. Det skal bemærkes, forliget kun omfter den konkrete sag og altså ikke udelukker bygherren for rejse andre krav f.eks. i forbindelse med 5 års eftersyn.

18 Landsbyggefonden har telefonisk meddelt, man ikke har indvendinger mod forliget. det meddeles Ballerup Ejendomsselskab, det foreliggende forlig kan accepteres. Indstilles til godkendelse. Den konkrete virkning for Ballerup Kommune forhandles efterfølgende med KAB og forlægges påny. Sager på lukket møde Østerhøj Syd ustøttede andelsboliger endeligt salg af areal i Måløv Østerhøj Syd ustøttede andelsboliger forkøbsret i forbindelse med salg af areal i Måløv Søndergård boliger salg af areal i Måløv Søndergård boliger salg af areal i Måløv Ansøgning om alkoholbevilling til restaurionsvirksomheden Food Arena APS, Marbækvej 6, 2750 Ballerup, og bestyrergodkendelse