Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge"

Transkript

1 Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade Roskilde Tlf

2 Miljøcenter Roskilde KORTLÆGNINGSOMRÅDE SLIMMINGE Trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data/ Sammenfatning af geologisk viden samt opsætning og beskrivelse af geologisk model Oktober 2007 Projektgruppen Michelle Nørmark Kappel, geolog, MCR Charlotte Beiter Bomme, civilingeniør, MCR Joachim Krøyer Mahrt, hydrogeolog, MCR Jens Aabling, civilingeniør, MCR 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Formål Datagrundlag Boringer Geofysik PACES TEM kortlægning MEP kortlægning Potentiale kort Samlet vurdering af datagrundlag Landskabsanalyse Topografiske forhold Terrænnær geologi Geologi Prækvartæret Kvartæret Strukturelle forhold Digital geologisk model Konceptuel geologisk model (forståelses model) for Slimminge Opbygning af MIKE GeoModel projektet Profiler Raiting af boringer Tolkningspukter Interpollation Beskrivelse af den geologiske model Vurdering af modellen Anbefaling og Behov for ny viden Referencer

4 Bilag 1 DATAGRUNDLAG 1.1 Boringer 1.2 Geofysik 1.3 Raiting af boringer på CD-rom. 2 TOLKNINGSPUNKTER 2.1 Toplag 2.2 Sand Sand Sand Sand Prækvartær overflade 2.7 Kerteminde Mergel top 2.8 Grønsandskalk top 2.9 Danienkalk top 3 PROFILER 3.1 Profilplacering 3.2 Profiler fra nord mod syd 3.3 Profiler fra vest med øst 4 INTERPOLLEREDE FLADER 4.1 Bunden af toplag 4.2 Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler 4/prækvartæroverfladen 4.10 Bunden af Kerteminde Mergel/ top af Grønsandskalk 4.11 Bunden af Grønsandskalk/ top af Danienkalk 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Nærværende rapport er del af trin 1 i den gebyrfinansierede grundvandskortlægning af Slimminge indsatsområde. I trin 1 kortlægningen skal eksisterende data samles, og ud fra disse skal blandt andet grundvandets sårbarhed overfor nedsivende forurening vurderes. I næste fase, trin 2, indsamles yderligere data, så der opnås det nødvendige grundlag til udarbejdelsen af en indsatsplan for området. Slimminge indsatsområde er geografisk placeret mellem Køge og Ringsted, Kortlægningsområdet dækker et område på ca. 81 km 2. Afgrænsningen af indsatsområdet er udarbejdet af det tidligere Roskilde Amt på baggrund af indvindingsoplande. Det er dette område den geologiske model skal omfatte, inklusiv en bufferzone på 1000 m, for at dække eventuel usikkerhed på indvindingsoplandene. Figur 1.1: Indsatsområdets geografiske placering. Indsatsområdets afgrænsning er her markeret med en rød fed streg og omkranset af en rød bufferzone. 5

6 Den geologiske kortlægning har i tidligere arbejde (i Roskilde Amt) udmundet i blandt andet en digital hydrostratigrafisk model samt lertykkelseskort og prækvartæroverfladekort på baggrund af omfattende geofysiske undersøgelser. Den hydrostratigrafiske model for området dækker hele det tidligere Roskilde Amts geografiske område, og er udarbejdet af Watertech i 2006 /1/ på foranledning af det tidligere amt. I nærværende arbejde er resultater fra tidligere arbejde samlet i en digital geologisk model. En geologisk model kendetegnes ved, at give en fuldstændig tre- dimensional beskrivelse af geologien, hvor geologiske legemers rummelige udstrækning og indbyrdes placering er beskrevet /2/. Om Modeller: Konceptuel Geologisk model/ Geologisk forståelsesmodel: Består hovedsaligt af principskitser og viser helt overordnet geologien i et område på baggrund af udvalgte typeboringer og litteratur studier /3/. Geologisk model: detaljeret og integreret geologisk tolkning af primært boredata og geofysiskedata som indebærer stratigrafisk korrelation af geologiske enheder /3/. Resultatet kan være paleogeografiske kort eller højdemodeller over tilstedeværelsen af de enkelte geologiske lag. Hydrostratigrafisk model: Er baseret på den geologiske model, her grupperes de geologiske enheder i strømningsenheder på baggrund af strømningsdata (potentialer, hydrauliske ledningsevner m.m) /3/. 1.2 Formål Den naturlige beskyttelse af grundvandet afhænger af geologiske forhold. En vigtig faktor for denne beskyttelse er den samlede tykkelse af lerdæklaget over grundvandsmagasinerne. For at kortlægge grundvandsressourcen og bedømme den naturlige beskyttelse fra eventuel nedsivning af forurening, er det essentielt at undersøge geologien i området, dette gøres her ved at opstille en digital geologisk model. Formålet med denne del af trin 1 kortlægningen er således at redegøre for de geologiske forhold, ved dels at sammenfatte tidligere resultater i denne rapport, samt at opstille en digital geologisk model på baggrund af alle tilgængelige relevante data. Delformålene med trin 1 vedrørende den geologiske model er at: vurdere datagrundlaget for kortlægningen (kapitel 2). beskrive de geologiske enheder i området, samt at præsentere den overordnede geologiske opfattelse af området, i form af en konceptuel geologisk model (kapitel 3 og 4). sammenfatte eksisterende viden samt nye tolkninger i en digital geologisk model, som dækker indsatsområdet (kapitel 5). vurdere behovet for indsamling af nye data (kapitel 6). Denne rapport er både en præsentation af tilgængelige data samt en redegørelse for, hvordan geologien tolkes i området. Desuden fungerer nærværende rapport også som dokumentation for opsætningen af den digitale geologiske model, således at der er mulighed for, at brugere af modellen kan søge oplysninger om modelopsætning her. 6

7 2 Datagrundlag Grundlaget for den geologiske sammenfatning og tolkning er primært tidligere udarbejdede rapporter samt anden litteratur og kort, som er listet i referencelisten bagerst i denne rapport. De data, der er anvendt til at opstille den digitale geologiske model, består ligeledes af de tidligere udarbejdede rapporter, en tidligere opstillet model for Roskilde Amt samt boringsdata fra Jupiter databasen og geofysiske data fra Gerda, som begge vil blive gennemgået i nærværende kapitel. Følgende programmer er anvendt i forbindelse opstilling af den geologiske model: Arc View o MIKE Geomodel o Spatial Analyst GeoScene 3D MapInfo o Vertical Mapper SQL Server Microsoft Access Grid Translator Pro for ArcGIS Tabel 2.1: Anvendte programmer og data. Data anvendt i den koncepetuelle geologisk model samt ved opstilling af den digitale geologiske model: Boringer Geofysiske målinger Potentialekort Kort materialer o Per Smed kort (landskabskort) o Jordartskort o Topografisk kort Rapporter Hydrostratigrafisk model for det tidligere Roskilde Amt Data fra Jupiter blev downloadet d. 25/ Data fra Jupiter blev downloadet d. 15/ Boringer Borings kvalitet På figur 2.1 ses et kortudsnit af undersøgelsesområdet, som indeholder indsatsområdet, omkranset af en bufferzone på 1000 m. Dette kortudsnit er anvendt til opsætning af den geologiske model, derfor er det kun boringerne inden for dette område der er anvendt til opstillingen af den geologiske model, og derfor inddraget i analysen af data kvaliteten. Inden for undersøgelsesområdet er der i Jupiterdatabasen registreret i alt 757 boringer, hvoraf de 556 anvendes i modelopsætningen. 201 boringer er valgt fra på grund af manglende geologiske informationer. Da boringerne er indberettet til DGU/GEUS over en lang årrække, er kvaliteten meget varierende. Boreudstyr og procedurer er blevet udviklet meget gennem årene, og udtagning af jordprøver og indberetningen af boringerne er generelt blevet mere konsekvent og omhyggelig i dag. Ældre boredata må derfor generelt forventes, at være behæftet med større usikkerheder end de nyere boredata. Ved prøvebeskrivelsen hos DGU/GEUS vil kvaliteten af beskrivelsen naturligvis også afhænge af den fremsendte prøves kvalitet. De gamle, originale brøndborebeskrivelser og DGU borejournaler kan dog bidrage med detaljer, som ikke nødvendigvis findes i Jupiter databasen, og mange tilfælde kan iagttagelser ved borearbejdet være værdifulde som supplement til DGU prøvebeskrivelserne. 7

8 Om metoden: Boringerne er alle udtrukket fra boringsdatabasen Jupiter via GEUS hjemmeside. For at undersøge hvilke boringer der ikke indeholder lithologisk beskrivelse, er der genereret en forespørgsel med SQL Server. I data basen (i Microsoft Access) er boringerne, der ikke indeholder litholigiske oplysninger, suppleret med en kode, således at det kun er placeringen af disse boringer der vises og de vil ikke fremgå på profiler. Boringer Fravalgte boringer Ekskluderede boringer Anvendte boringer Figur 2.1: Placering af de i alt 757 boringer i projekt området, hvoraf de 201 er fravalgt på baggrund af manglende lithologisk beskrivelse. Kortudsnittet ses også i bilag 1.1. Boringsintensitet I figur 2.2 ses resultatet af, en undersøgelse af, hvorvidt indholdet af boringerne kun er tolket af en brøndborer, eller de også er analyseret fra GEUS side. Desuden er der lavet en undersøgelse af, hvor mange meter ud af et områdes boringer der er tolket af GEUS, således at der opnås et kontureret kort over boringsintensiteten, af gode boringer. Ved denne farvekodning og dette signaturvalg vises dermed boringstætheden i kortlægningsområdet, og samtidig bevidner det også om kvaliteten af boringerne. 8

9 På figur 2.2 ses det desuden, at der er flere dybere boringer i den nordlige del af undersøgelsesområdet, dette kan hænge sammen med, at kalken befinder sig så dybere i forhold til terræn i den nordlige del end i den sydlige, hvorfor det kan være nødvendigt at bore dybere i den nordlige del, for at nå ned til det primære magasin (vandforsyningsboringer). Boringsintensiteten er stor langs åløb i den centrale til nordlige del af området i et NØ-SØ lig strøg, hvor der findes mange vandforsyningsboringer (som pumpes med hævertsystem). Desuden er der en del geotekniske boringer langs motorvejen (udført af Statens Vejlaboratorium). Alle boringer i området er indlæst i projektet, der er således ikke fravalgt boringer under en bestemt længde, da så meget data som muligt ønskes tolket, desuden er de fleste boringer i området forholdsvis dybe. Om Metoden: Boringstætheden er undersøgt ved at placere et kvadratisk net med 1000 x 1000 m masker på området. Boringerne er ved farvekodningen visualiseret efter, hvor stor del af boringerne der er brøndbore tolket, og hvor stor del der er tolket af GEUS (enkelt vs. dobbelt signatur). Størrelsen af cirkeldiagrammet afhænger af, hvor dyb boringen er, dybe boringer har store cirkler. Det kvadratiske net er farvekodet efter, hvor mange meter der tolket af GEUS inden for hver km 2. Ved hjælp af farvekodning og cirkeldiagram vises boringstætheden i kortlægningsområdet, og samtidig giver det også en idé om kvaliteten af boringerne. Signaturforklaring Cirkeldiagram for hvor meget af boringerne der er hhv. Brøndborer tolket og GEUS tolket Brøndboretolket GEUS tolket Farvekodning for kvadrater. Meter af GEUS tolket boring: Figur 2.2. Kort over mængden af de tolkede boringer i området der er tolket af GEUS, samt visualisering af boringsintensiteten. Boringsintensiteten i kortlægningsområdet er beregnet til ca. 4,6 boring pr. km 2 på grundlag af alle boringer. Dette gennemsnit er lavere end boringsintensitets gennemsnittet for det tidligere Roskilde Amt område på ca. 7 boringer pr. km 2 /1/. Udføres denne beregning på de 556 boringer der indeholder lithologiske beskrivelser, er tallet blot ca. 3,4 boringer pr. km 2. Mange boringer ligger i klynger omkring kildepladser. 9

10 I forbindelse med kortlægning af området, blev der september 2006 etableret en ny boring syd for Dalby skov, for at verificere lagserien og geofysikken, foretage en pejling af vandspejlet samt udtage en råvandsprøve. Boringen blev sløjfet efter endt pejling og prøvetagning /4/. Boringen blev udført som en 16 lufthæve og blev boret til 51 meter under terræn (ca. kote -10 meter). Boringen indeholdte, i øverste ca. 36 meter, forskellige lag af moræneler og smeltevandsler med tynde lag af smeltevandssand og grus. Herunder indeholdt boringen ca. 10 meter med grønsandskalk. Bryozokalken befandt sig ca. 47 meter under terræn/4/. Boringen er svær at korrelere med de omgivende data (geofysik og eksisterende boringer), og er derfor et interessant geologisk område. Boringen er på nuværende tidspunkt endnu ikke analyseret af GEUS, og er derfor stadig tilknyttet en del usikkerhed. 2.2 Geofysik Datadækningen af geofysiske undersøgelser kan ses i bilag 1.2. Herunder gives en kort beskrivelse af de geofysiske kortlægninger, der er foretaget i kortlægningsområdet. Geofysisk kortlægning giver indirekte data om geologien, og kan ved sammenholdning med boringsoplysninger give oplysninger om geologien og eventuelle hydrologiske og hydrokemiske anomalier i et større geografisk (tilnærmelsesvist sammenhængende) område PACES PACES blev udført i slutningen af året i Kortlægningen blev udført af Watertech, på vegne af det daværende Roskilde Amt. Der blev i alt udført ca. 208 km profillinjer i kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup. Denne kortlægning dækker også en del af det østlige område i Slimmingeindsatssområde, som ses på figur 2.3. Om metoden: PACES (Pulled Array Continuous Eletrical Sounding), eller slæbegeoelektrik som det også bliver kaldt, er en indirekte geofysisk målemetode, hvor målinger af jordens elektriske modstand finder sted på terrænoverfladen. Målingerne resulterer i en overordnet beskrivelse af jordens elektriske modstand i forskellige dybder indtil max. Ca. 20 m.u.t, og kan ud fra kendskab til modstande i forskellige jordtyper omsættes til geologi. Strømmen sendes i jorden via to elektroder og samtidig måles modstanden i jordlagene på et antal elektroder. Målingerne laves så tæt det ønskes, hastigheden afhænger af terræn og er ca. 1-3 km i timen, hvilket svarer til 1-3 målinger pr. enhed. Dårligere data fjernes og de målte data filtreres. Herefter udtages typisk et repræsentativt datasæt for hver 10 m. Hvis der forekommer lave modstande i toppen af lagserien, kan det give anledning til lavmodstandsækvivalens, hvilket betyder at modstanden på lavmodstandslag bliver underbestemt /5/ Højmodstandsækvivalens forekommer, når et lag med stor resistivitet (f.eks. sand eller grus) befinder sig mellem to lag med mindre resistivitet (f.eks. ler). Ækkvivalens problemerne giver ikke kun anledning til usikkerhed ved bestemmelse af lagparametre, det betyder også, at der er usikkerhed med hensyn til eksistensen visse lag. 10

11 Figur 2.3: PACES profillinjer i indsatsområdet er markeret med orange. Generelt viste PACES resultaterne i kortlægningsområdet Køge, Ejby og Vemmedrup, at området indeholder et lagmodstandslag i de øverste 0-20 meter, svarende til moræneler. Herunder ses et lag med høje modstande, svarende til kalk eller sand. Desuden ses høje modstande helt ved terræn i en Ø-V gående struktur nord for Lellinge og Vemmedrup, som er sammenfaldelde med Køge Ås /5/ TEM kortlægning Landbaserede TEM: Der blev i oktober 2004 udført landbaserede TEM-sonderinger, for at vurdere de generelle elektromagnetiske støjforhold i området, hvorvidt SkyTEM er velegnet til kortlægning af lerdæklagene i området, og om dybden til salint grundvand kunne registreres. Der blev udført 29 sonderinger og de viste, at støjforholdene generelt var acceptable. Alle TEM-sonderingerne ses i figur

12 Om metoden: TEM Ved TEM målinger påvirkes jorden med et magnetfelt, og responset fra jorden måles umiddelbar herefter. Når magnetfeltet henfalder, induceres der elektriske strømme i jorden, og det målte respons, som funktion af tiden, er et udtryk for, hvordan jordens elektriske ledningsevne er i forskellige dybder. Med TEM kan der opnås indtrængningsdybder på ca m, afhængig af resistivitets- og støjforhold. SkyTEM Princippet bag SkyTEM metode svarer i store træk til landbaseret TEM. Den væsentligste forskel er at målingerne bliver foretaget fra luften, og at det bliver anvendt betydelig større moment. I praksis betyder det at TEM-udstyret løftes op fra en helikopter. Målingerne foretages mens der flyves med ca. 20 Km/t Indtrængningsdybde er afhængig af geologiske forhold, og maksimalt ca. 250 m. /6/ Figur 2.4: Oversigtskort hvor blå prikker angiver SkyTEM og TEM målinger. SkyTEM: Formålet med SkyTEM undersøgelsen var at få kortlagt de øvre lerdæklag, og hermed sårbarheden i forhold til det primære kalkmagasin, samt dybden til det salte grundvand. Feltmålingerne blev gennemført i december 2004 og januar 2005, og der blev i alt indsamlet 292,6 km. Tolkningerne af dybden til den gode leder viser en højtliggende god leder i området omkring Køge Ådal. I områderne syd og nord for ligger den gode leder væsentligt dybere. Området kan generelt inddeles i 3 delområder: Det nordlige, højtliggende område nord for Ll. Dalby Området omkring Køge Ådal og Humleore/Slimminge i vest Området syd for Køge Ådal og vest for Slimminge SkyTEM giver et godt overblik over geologien. Dybden til den gode leder er kortlagt i hele området. Længst mod nord ses den gode leder på den største dybde i ca. kote Terrænet er her ca. kote 50. De landbaserede TEM-sonderinger tolker den gode leder til omkring kote I området omkring Køge Ådal viser SkyTEM en højtliggende god leder, der tolkes som optrængende salt grundvand. Optrængningen af det salte vand skyldes formentlig, at de højtliggende områder omkring ådalen giver et spændt grundvandsspejl i de lavere liggende områder. Saltvandsgrænsen er også højtliggende i den nordvestlige del af området, hvor terrænet ligger ca. 20 m højere end i ådalen. I den sydlige del ses den gode leder omkring kote -100 til - 120, og ned til kote 160 i den vestlige del. 12

13 Den terrænnære geologi viser generelt resistiviteter på 20 til 60 ohm-m og tolkes som moræneler. Morænelersdækket i den sydlige del og øst for Slimminge tolkes til mellem 0 og 20 m. Der er dog tendens til, at lertykkelsen undervurderes i SkyTEM tolkningen i forhold til boringsinformationerne. De tolkede lertykkelser skal derfor tillægges en relativ stor usikkerhed (grænsemodstanden 50 ohm-meter er valgt som den er bedst matcher lertykkelsen i boringerne). SkyTEM data er generelt præget af en begrænset opløselighed af det relativt tynde lerdæklag i den sydlige del af undersøgelsesområdet /6/ MEP kortlægning Der blev i sensommeren 2006 udført 66,8 km MEP, fordelt på 77 profiler i de områder som SkyTEM ikke kunne dække. Om metoden: MEP (MultiEletrodeProfilering) metoden kortlægger,som PACES, elektriske modstands variationer i lagserien. Da datatætheden er størst i den øvre del af lagserien er opløseligheden også bedst i den øverste del. Ler og aflejringer med salt grundvand giver lave modstande, mens aflejringer af sand, grus, kalk med eller uden fersk grundvand giver høje modstande. Vandmættede lag giver generelt lavere modstande end ikke vandmættede. Optrængende salint grundvand forstyrrer dette billede da saltindholdet forårsager en lavere modstand, eller med andre ord er en god leder (dette gælder også for TEM og PACES). Figur 2.4: MEP kortlægningen er markeret med gul. Området blev også ved MEP kortlægningen tolket til at kunne deles i området nord for lavning omkring Køge Å og området syd for lavning omkring Køge Å, i forhold til lertykkelsen. Nord for lavningen ses generelt lertykkelser over 15 meter, og i størsteparten af området reelt mere end 20 meter. Den sydlige grænse af området er relativt skarp, hvilket viser, at der geologisk set sker en markant ændring i forhold til området syd for lavningen. Syd for lavningen ses et bredt V-Ø til SV-NØ strøg, hvor lertykkelsen for størstedelen af området er under 10 meter. Der ses vekslende lag af moræneler, smeltevandsler, smeltevandssand og postglaciale ferskvandsaflejringer. Nede i selve ådalen ses typisk sand, grus 13

14 og tørv direkte på de prækvartære aflejringer. Længere sydover bliver den kvartære lagserie generelt lidt tykkere end i området omkring ådalen /4/. Som det kan ses af figur 2.6, hvor alle geofysiske data fra Gerda er hentet ind i projektområdet, er data intensiteten klart størst inden for indsatsområdet inklusiv bufferzonen. Derfor vil geologien i disse data tunge områder sandsynligvis være mere sikker og muligvis indeholde flere geologiske detaljer. Om metoden: De geofysiske data er indhentet ved at lave en forespørgsel i GERDA (Geofysisk Relationel Database) fra GEUS hjemmeside. Herefter er de sat ind i projektområdet ved at tilføje basisdata i projektområdet. Figur 2.6: Alle data fra Gerda i kortlægningsområdet. Kortet ses også i større format i bilag 1.2. Det forventes som udgangspunkt, at de leverede geofysiske data overholder normale standarter for udførelse og databehandling, og en usikkerhedsvurdering på de enkelte datasæt udarbejdes derfor ikke. 2.3 Potentiale kort Ved opstart af kortlægningen af Slimminge Indsatsområde, blev der som det første i området gennemført en pejlerunde for at: Udarbejde et detaljeret potentialekort for det primære og eventuelle sekundære magasiner på baggrund af en synkronpejlerunde Afgrænse indvindingsoplandene til Københavns Energis kildepladser samt de øvrige vandværker i området Kortlægge områder med frit og spændt grundvandsspejl i det primære og evt. sekundære grundvandsmagasiner 14

15 Pejlerunden blev gennemført i oktober 2004, hvor der blev pejlet i alt 94 boringer (se fig. 2.7) omfattende vandværksboringer, enkeltindvindinger og KE s pejleboringer. Desuden blev der pejlet i 6 åbne vandspejl (søer, åer og grusgrave). Pejlingerne er foretaget under en almindelig indvindingssituation, og afspejler således det normale strømningsbillede i området. Potentialebilledet for det primære magasin er håndkontureret og viser at den overordnede strømning er rettet mod Køge Å, således at vandet i den Nordlige del af området strømmer mod syd og vandet i den sydlige del strømmer mod nord. De største gradienter ses i den østlige del af indsatsområdet, hvor potentialet falder fra kote 35-39m (omkring Klosterskov) til kote m omkring åen. Gradienterne vurderes at hænge sammen med, at der her forekommer flere områder med lav transmissivitet, samtidig med en stor indvinding i området (Ravneshave, Ejby og Spanager kildepladser). Syd for åen falder potentialet fra kote 35 m omkring Juellund og igen til kote m omkring åen. I selve ådalen strømmer det primære grundvand mod Køge Bugt. Om metoden: Det håndkonturerede potentialekort er konverteret til datapunkter, Potentialelinjerne er omsat til punkter som er konverteret til en grid fil i Arc View. Punkterne er interpoleret ved hjælp af Kriging, lineær metoden med cellestørrelse på ca. 50 * 50 meter. Figur 2.7: Det håndkonturerede potentialekort ses til venstre, figuren til højre viser kortet efter der er konverteret til et grid. De lyse farver angiver et lavere potentiale end de mørkere farver. På baggrund af potentialekortet er der optegnet indvindingsoplande til kildepladser og vandværker i indsatsområdet. Indvindingsoplandene er defineret som det område af det primære magasin, indenfor hvilket grundvandet vil strømme mod indvindingsboringerne. På baggrund af potentialekortet og koten over prækvartæroverfladen, er der ikke fundet områder med frit magasin. Der er således spændte magasinforhold i hele området, dvs. at trykniveauet i det primære magasin står højere end overkanten af prækvartæroverfladen i hele området /7/. 15

16 Potentialekortet er omdannet til et grid (se figur 2.7) og indsat i den digitale geologiske model, derved ses potentialet på profilerne som en laggrænse, hvormed det kan støtte den geologiske tolkning. 2.4 Samlet vurdering af datagrundlag Da der i modelopsætningen sker en sammenstilling af disse forskellige datasæt, vil de enkelte datasæt kunne understøtte hinanden. Hvilket betyder at usikkerhederne på det enkelte datasæt ikke summeres, men at der i stedet kan se en minimering af den samlede usikkerhed, da sammenstillingen medfører en bedre forståelse for den geologiske opbygning end et enkelt datasæt kan give. Samlet set forekommer Slimminge Indsatsområde at være forholdsvis godt dækket af data, men Datatætheden og kvaliteten af de anvendte data vil fremgå mere tydeligt ved tolkning af profiler, derfor vil en endelig konklusion på datamængden først fremgå af kapitel 6. 16

17 3 Landskabsanalyse Analysen er udarbejdet med henblik at kunne anvendes som støtte til den geologiske tolkning ved opsættelse af den geologiske model. Analysen skal anvendes som supplement til datagrundlaget i datasvage områder, især med henblik på forståelse af geologiske forhold i den øvre del af lagserien. 3.1 Topografiske forhold Landskabets kurvebillede i området kan give værdifulde informationer om variationer i jordlagenes art og struktur da disse, såvel de overfladenære og dybereliggende lags beskaffenhed, afspejles i terrænformerne. Som eksempel på dette kan højtliggende søer og vandløb bevidne om underliggende lerlag, lange retlinede dalstrøg kan pege på indflydelse fra strukturer i den dybereliggende del af lagserien, og stejle skrænter med kilder ved skræntfoden kan pege på en sandet lagserie /1/. Watertech /1/ har på foranledning af Roskilde Amt udarbejdet en topografisk analyse for hele amtet. I nærværende rapport inddrages de vigtigste elementer fra analysen, med fokus på undersøgelsesområdet, desuden er der enkelte tilføjelser af observationer, som er fremkommet ved sammenstilling af højdemodel og Per Smed kortet, se figur 3.1. Indsatsområdet er inddelt i tre delområder 1= Skjoldnæsholm og Borup området, 2 = Køge- Ringsted ås området og 3 = Ringsbjerg Bakker området. Inddelingen er foretaget på baggrund af udarbejdelsen af figur 3.1. Desuden er omtrent samme inddeling anvendt i Watertechs analyse. Skjoldenæsholm og Borup området (1) Mod nord er området præget af et uregelmæssigt opbygget bakkeområde (figur 3.1). Store dele af området mod nord (specielt nord-vest) er præget af dødislandskab, med hyppigt forekommende småbakker og små lavninger og enkelte afløbsløse søer som er kendetegnet for dødislandskab /1/. De højest beliggende områder befinder sig omkring kote 80 meter. Ifølge Per Smed kortet gennemskæres det nordlige område centralt af tunneldal, som er orienteret NØ-SV /8/. Køge-Ringsted ås (2) På tværs af undersøgelsesområdet ses et smalt, langstrakt og lavtliggende område, hvis omtrentlige udbredelse er skraveret med hvidt på figur 3.1. Området udgør et smalt, langstrakt og lavtliggende landskab. Området udviser en tydelig længderetning i landskabselementerne, såvel i dalskrænter som bakker /1/. Selve dalen er tolket til en tunneldal /8/, dannet af smeltevandsstrømme under tryk under gletscherisen /1/. De smalle, meget aflange bakker og rækker af bakker tolkes som som åse /8/ og /1/. Dette tværgående området er eroderet ned i de højereliggende bakkede landskaber mod nord og syd. Ringsbjerg Bakker (3) Den sydlige del af undersøgelseområdet hæver sig i forhold til den centrale del (område 2), og opnår terræn koter på op til knap 60 m. området udviser et uroligt kurve billede, som kan tyde på at være dødislandskab. Desuden ses markante bakkepartier der forløber NV-SØ, der kan tolkes som randmoræner /8/. Den sydligste del af området er tolket som en hedeslette /8/. 17

18 1 2 3 Figur 3.1: Per Smed kort med topografisk kort samt terrænkurver på. Indsatsområdet er inddelt i tre delområder: 1= Skjoldnæsholm og Borup området. 2 = Køge- Ringsted ås området. 3 = Ringsbjerg Bakker området. Åsene i Roskilde Amts område fremstår i store træk uforstyrrede, hvilket tyder på at de er unge og dermed repræsenterer de seneste hændelser under sidste istid/1/. Det tolkes ligeledes at de foretrukne orienteringer, den markante retlinethed og længden af dalene (i hele det tidligere Roskilde Amts område) peger på at forkastningsstrukturer i jordlagene i nogen grad har påvirket landskabsdannelsen. Dermed er det forventeligt at terrænet afspejler såvel glaciale hændelser som struktur og art af de hærdnede prækvartære jordlag, og indflydelsen fra forkastninger må derfor forventes at have størst indflydelse der hvor de prækvartære lag ligger tættest på terræn/1/. 3.2 Terrænnær geologi Figur 3.2 viser den dominerende jordart i den øverste terrænnære meter af jordlagene (jordartskortet) kombineret med højdekurver. Af denne kombination fremgår det, at moræneler er den dominerende bjergart uden for terrænets lavninger. 18

19 Figur 3.2: Jordartskort kombineret med højdekurver. Jordartskortet viser en tolkning af, hvad den øverste meter jord består af (henvisning til jordartskort). I afløbsløse lavninger ses primært ferskvandsaflejringer, typisk bestående af tørv. I lavninger omkring vandløb ses typisk sandede ferskvandsaflejringer, og der er aflejret tørv langs store dele af Køge Å. Når dette sammenholdes med afsnit 3.1 kan det antages at der ligger lerede aflejringer under disse forholdsvis højtliggende søer. Ferskvandsaflejringernes udbredelse i området tyder på, at området må have været mere præget af vådområder, søer og moser end, hvad er tilfældet i dag. Denne landskabs analyse skal nuancere billedet af den øvre del af lagserien ved det geologiske tolkningsarbejde, og dermed bidrage til en forbedret geologisk tolkning. Den vigtige information der kan trækkes ud af den topografiske analyse er at geologien i den øverste del af lagserien fortrinsvist er præget af till aflejringer. I lavninger forekommer der ferskvands aflejringer samt smeltevandsgrus og -sand. Stedvist må der forekomme sandlegemer, specielt i åsen, centralt i den nordlige del samt i den sydligste del. 19

20 4 Geologi Den overordnede geologiske lagfølge i området består nederst af prækvartære marine sedimenter, som er overlejret af kvartære istidssedimenter. De prækvartære (her kun beskrevet fra ca. 65 mio. BP) aflejringer er aflejret marint, i et hav med varierende vanddybder, - temperatur og sedimentationsrater. I Kvartæret har istiderne herefter formet landskabet og de prækvartære aflejringer. I tabel 4.1 ses en oversigt over de geologiske tider, hvor der er fundet aflejringer fra i området. Tid Periode Epoke Etage Aflejring i området Kænozoikum Kvartær Holocæn Recent muld, tørv og ferskvandsaflejringer Pleistocæn Till og smeltevands aflejringer Neogen Pliocæn - Miocæn Paleogen Oligocæn - Eocæn - Paleocæn Thanetien - Selandien Kerteminde Mergel Lellinge Grønsand Formationen Danien Bryozokalk, slamkalk Mesozoikum Kridt Maastrichtien Skrivekridt Tabel 4.1: Oversigtstabel med de geologiske tider og tilhørende aflejringer i området. 4.1 Prækvartæret De ældste og dybeste beliggende aflejringer, der inddrages i denne sammenhæng, består af skrivekridt fra Øvre Kridt. Over skrivekridtet ligger bryozokalk fra Danien. De øverste prækvartære aflejringer udgøres af palæocæne aflejringer fra Selandien bestående af Lellinge Grønsand/kalk og herover Kerteminde Mergel. Tetiære aflejringer af yngre alder end Selandien og ældre end de kvartære istidsaflejringer har sandsynligvis været til stede i området, men blev eroderet væk før (muligvis resultat af det neogene opløft) og under istiden, og ses derfor ikke i dette område. På figur 4.2 ses et oversigtskort med de kalktyper, der træffes som prækvartæroverflade i den centrale del af Sjælland. Det ses her, at det forventes at kalkoverfladen i området udgøres af danienkalk i den østlige del af området og af palæocæne bjergarter i den nordvestlige del. 20

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere