Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge"

Transkript

1 Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade Roskilde Tlf

2 Miljøcenter Roskilde KORTLÆGNINGSOMRÅDE SLIMMINGE Trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data/ Sammenfatning af geologisk viden samt opsætning og beskrivelse af geologisk model Oktober 2007 Projektgruppen Michelle Nørmark Kappel, geolog, MCR Charlotte Beiter Bomme, civilingeniør, MCR Joachim Krøyer Mahrt, hydrogeolog, MCR Jens Aabling, civilingeniør, MCR 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Formål Datagrundlag Boringer Geofysik PACES TEM kortlægning MEP kortlægning Potentiale kort Samlet vurdering af datagrundlag Landskabsanalyse Topografiske forhold Terrænnær geologi Geologi Prækvartæret Kvartæret Strukturelle forhold Digital geologisk model Konceptuel geologisk model (forståelses model) for Slimminge Opbygning af MIKE GeoModel projektet Profiler Raiting af boringer Tolkningspukter Interpollation Beskrivelse af den geologiske model Vurdering af modellen Anbefaling og Behov for ny viden Referencer

4 Bilag 1 DATAGRUNDLAG 1.1 Boringer 1.2 Geofysik 1.3 Raiting af boringer på CD-rom. 2 TOLKNINGSPUNKTER 2.1 Toplag 2.2 Sand Sand Sand Sand Prækvartær overflade 2.7 Kerteminde Mergel top 2.8 Grønsandskalk top 2.9 Danienkalk top 3 PROFILER 3.1 Profilplacering 3.2 Profiler fra nord mod syd 3.3 Profiler fra vest med øst 4 INTERPOLLEREDE FLADER 4.1 Bunden af toplag 4.2 Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler Bunden af sand Bunden af ler 4/prækvartæroverfladen 4.10 Bunden af Kerteminde Mergel/ top af Grønsandskalk 4.11 Bunden af Grønsandskalk/ top af Danienkalk 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Nærværende rapport er del af trin 1 i den gebyrfinansierede grundvandskortlægning af Slimminge indsatsområde. I trin 1 kortlægningen skal eksisterende data samles, og ud fra disse skal blandt andet grundvandets sårbarhed overfor nedsivende forurening vurderes. I næste fase, trin 2, indsamles yderligere data, så der opnås det nødvendige grundlag til udarbejdelsen af en indsatsplan for området. Slimminge indsatsområde er geografisk placeret mellem Køge og Ringsted, Kortlægningsområdet dækker et område på ca. 81 km 2. Afgrænsningen af indsatsområdet er udarbejdet af det tidligere Roskilde Amt på baggrund af indvindingsoplande. Det er dette område den geologiske model skal omfatte, inklusiv en bufferzone på 1000 m, for at dække eventuel usikkerhed på indvindingsoplandene. Figur 1.1: Indsatsområdets geografiske placering. Indsatsområdets afgrænsning er her markeret med en rød fed streg og omkranset af en rød bufferzone. 5

6 Den geologiske kortlægning har i tidligere arbejde (i Roskilde Amt) udmundet i blandt andet en digital hydrostratigrafisk model samt lertykkelseskort og prækvartæroverfladekort på baggrund af omfattende geofysiske undersøgelser. Den hydrostratigrafiske model for området dækker hele det tidligere Roskilde Amts geografiske område, og er udarbejdet af Watertech i 2006 /1/ på foranledning af det tidligere amt. I nærværende arbejde er resultater fra tidligere arbejde samlet i en digital geologisk model. En geologisk model kendetegnes ved, at give en fuldstændig tre- dimensional beskrivelse af geologien, hvor geologiske legemers rummelige udstrækning og indbyrdes placering er beskrevet /2/. Om Modeller: Konceptuel Geologisk model/ Geologisk forståelsesmodel: Består hovedsaligt af principskitser og viser helt overordnet geologien i et område på baggrund af udvalgte typeboringer og litteratur studier /3/. Geologisk model: detaljeret og integreret geologisk tolkning af primært boredata og geofysiskedata som indebærer stratigrafisk korrelation af geologiske enheder /3/. Resultatet kan være paleogeografiske kort eller højdemodeller over tilstedeværelsen af de enkelte geologiske lag. Hydrostratigrafisk model: Er baseret på den geologiske model, her grupperes de geologiske enheder i strømningsenheder på baggrund af strømningsdata (potentialer, hydrauliske ledningsevner m.m) /3/. 1.2 Formål Den naturlige beskyttelse af grundvandet afhænger af geologiske forhold. En vigtig faktor for denne beskyttelse er den samlede tykkelse af lerdæklaget over grundvandsmagasinerne. For at kortlægge grundvandsressourcen og bedømme den naturlige beskyttelse fra eventuel nedsivning af forurening, er det essentielt at undersøge geologien i området, dette gøres her ved at opstille en digital geologisk model. Formålet med denne del af trin 1 kortlægningen er således at redegøre for de geologiske forhold, ved dels at sammenfatte tidligere resultater i denne rapport, samt at opstille en digital geologisk model på baggrund af alle tilgængelige relevante data. Delformålene med trin 1 vedrørende den geologiske model er at: vurdere datagrundlaget for kortlægningen (kapitel 2). beskrive de geologiske enheder i området, samt at præsentere den overordnede geologiske opfattelse af området, i form af en konceptuel geologisk model (kapitel 3 og 4). sammenfatte eksisterende viden samt nye tolkninger i en digital geologisk model, som dækker indsatsområdet (kapitel 5). vurdere behovet for indsamling af nye data (kapitel 6). Denne rapport er både en præsentation af tilgængelige data samt en redegørelse for, hvordan geologien tolkes i området. Desuden fungerer nærværende rapport også som dokumentation for opsætningen af den digitale geologiske model, således at der er mulighed for, at brugere af modellen kan søge oplysninger om modelopsætning her. 6

7 2 Datagrundlag Grundlaget for den geologiske sammenfatning og tolkning er primært tidligere udarbejdede rapporter samt anden litteratur og kort, som er listet i referencelisten bagerst i denne rapport. De data, der er anvendt til at opstille den digitale geologiske model, består ligeledes af de tidligere udarbejdede rapporter, en tidligere opstillet model for Roskilde Amt samt boringsdata fra Jupiter databasen og geofysiske data fra Gerda, som begge vil blive gennemgået i nærværende kapitel. Følgende programmer er anvendt i forbindelse opstilling af den geologiske model: Arc View o MIKE Geomodel o Spatial Analyst GeoScene 3D MapInfo o Vertical Mapper SQL Server Microsoft Access Grid Translator Pro for ArcGIS Tabel 2.1: Anvendte programmer og data. Data anvendt i den koncepetuelle geologisk model samt ved opstilling af den digitale geologiske model: Boringer Geofysiske målinger Potentialekort Kort materialer o Per Smed kort (landskabskort) o Jordartskort o Topografisk kort Rapporter Hydrostratigrafisk model for det tidligere Roskilde Amt Data fra Jupiter blev downloadet d. 25/ Data fra Jupiter blev downloadet d. 15/ Boringer Borings kvalitet På figur 2.1 ses et kortudsnit af undersøgelsesområdet, som indeholder indsatsområdet, omkranset af en bufferzone på 1000 m. Dette kortudsnit er anvendt til opsætning af den geologiske model, derfor er det kun boringerne inden for dette område der er anvendt til opstillingen af den geologiske model, og derfor inddraget i analysen af data kvaliteten. Inden for undersøgelsesområdet er der i Jupiterdatabasen registreret i alt 757 boringer, hvoraf de 556 anvendes i modelopsætningen. 201 boringer er valgt fra på grund af manglende geologiske informationer. Da boringerne er indberettet til DGU/GEUS over en lang årrække, er kvaliteten meget varierende. Boreudstyr og procedurer er blevet udviklet meget gennem årene, og udtagning af jordprøver og indberetningen af boringerne er generelt blevet mere konsekvent og omhyggelig i dag. Ældre boredata må derfor generelt forventes, at være behæftet med større usikkerheder end de nyere boredata. Ved prøvebeskrivelsen hos DGU/GEUS vil kvaliteten af beskrivelsen naturligvis også afhænge af den fremsendte prøves kvalitet. De gamle, originale brøndborebeskrivelser og DGU borejournaler kan dog bidrage med detaljer, som ikke nødvendigvis findes i Jupiter databasen, og mange tilfælde kan iagttagelser ved borearbejdet være værdifulde som supplement til DGU prøvebeskrivelserne. 7

8 Om metoden: Boringerne er alle udtrukket fra boringsdatabasen Jupiter via GEUS hjemmeside. For at undersøge hvilke boringer der ikke indeholder lithologisk beskrivelse, er der genereret en forespørgsel med SQL Server. I data basen (i Microsoft Access) er boringerne, der ikke indeholder litholigiske oplysninger, suppleret med en kode, således at det kun er placeringen af disse boringer der vises og de vil ikke fremgå på profiler. Boringer Fravalgte boringer Ekskluderede boringer Anvendte boringer Figur 2.1: Placering af de i alt 757 boringer i projekt området, hvoraf de 201 er fravalgt på baggrund af manglende lithologisk beskrivelse. Kortudsnittet ses også i bilag 1.1. Boringsintensitet I figur 2.2 ses resultatet af, en undersøgelse af, hvorvidt indholdet af boringerne kun er tolket af en brøndborer, eller de også er analyseret fra GEUS side. Desuden er der lavet en undersøgelse af, hvor mange meter ud af et områdes boringer der er tolket af GEUS, således at der opnås et kontureret kort over boringsintensiteten, af gode boringer. Ved denne farvekodning og dette signaturvalg vises dermed boringstætheden i kortlægningsområdet, og samtidig bevidner det også om kvaliteten af boringerne. 8

9 På figur 2.2 ses det desuden, at der er flere dybere boringer i den nordlige del af undersøgelsesområdet, dette kan hænge sammen med, at kalken befinder sig så dybere i forhold til terræn i den nordlige del end i den sydlige, hvorfor det kan være nødvendigt at bore dybere i den nordlige del, for at nå ned til det primære magasin (vandforsyningsboringer). Boringsintensiteten er stor langs åløb i den centrale til nordlige del af området i et NØ-SØ lig strøg, hvor der findes mange vandforsyningsboringer (som pumpes med hævertsystem). Desuden er der en del geotekniske boringer langs motorvejen (udført af Statens Vejlaboratorium). Alle boringer i området er indlæst i projektet, der er således ikke fravalgt boringer under en bestemt længde, da så meget data som muligt ønskes tolket, desuden er de fleste boringer i området forholdsvis dybe. Om Metoden: Boringstætheden er undersøgt ved at placere et kvadratisk net med 1000 x 1000 m masker på området. Boringerne er ved farvekodningen visualiseret efter, hvor stor del af boringerne der er brøndbore tolket, og hvor stor del der er tolket af GEUS (enkelt vs. dobbelt signatur). Størrelsen af cirkeldiagrammet afhænger af, hvor dyb boringen er, dybe boringer har store cirkler. Det kvadratiske net er farvekodet efter, hvor mange meter der tolket af GEUS inden for hver km 2. Ved hjælp af farvekodning og cirkeldiagram vises boringstætheden i kortlægningsområdet, og samtidig giver det også en idé om kvaliteten af boringerne. Signaturforklaring Cirkeldiagram for hvor meget af boringerne der er hhv. Brøndborer tolket og GEUS tolket Brøndboretolket GEUS tolket Farvekodning for kvadrater. Meter af GEUS tolket boring: Figur 2.2. Kort over mængden af de tolkede boringer i området der er tolket af GEUS, samt visualisering af boringsintensiteten. Boringsintensiteten i kortlægningsområdet er beregnet til ca. 4,6 boring pr. km 2 på grundlag af alle boringer. Dette gennemsnit er lavere end boringsintensitets gennemsnittet for det tidligere Roskilde Amt område på ca. 7 boringer pr. km 2 /1/. Udføres denne beregning på de 556 boringer der indeholder lithologiske beskrivelser, er tallet blot ca. 3,4 boringer pr. km 2. Mange boringer ligger i klynger omkring kildepladser. 9

10 I forbindelse med kortlægning af området, blev der september 2006 etableret en ny boring syd for Dalby skov, for at verificere lagserien og geofysikken, foretage en pejling af vandspejlet samt udtage en råvandsprøve. Boringen blev sløjfet efter endt pejling og prøvetagning /4/. Boringen blev udført som en 16 lufthæve og blev boret til 51 meter under terræn (ca. kote -10 meter). Boringen indeholdte, i øverste ca. 36 meter, forskellige lag af moræneler og smeltevandsler med tynde lag af smeltevandssand og grus. Herunder indeholdt boringen ca. 10 meter med grønsandskalk. Bryozokalken befandt sig ca. 47 meter under terræn/4/. Boringen er svær at korrelere med de omgivende data (geofysik og eksisterende boringer), og er derfor et interessant geologisk område. Boringen er på nuværende tidspunkt endnu ikke analyseret af GEUS, og er derfor stadig tilknyttet en del usikkerhed. 2.2 Geofysik Datadækningen af geofysiske undersøgelser kan ses i bilag 1.2. Herunder gives en kort beskrivelse af de geofysiske kortlægninger, der er foretaget i kortlægningsområdet. Geofysisk kortlægning giver indirekte data om geologien, og kan ved sammenholdning med boringsoplysninger give oplysninger om geologien og eventuelle hydrologiske og hydrokemiske anomalier i et større geografisk (tilnærmelsesvist sammenhængende) område PACES PACES blev udført i slutningen af året i Kortlægningen blev udført af Watertech, på vegne af det daværende Roskilde Amt. Der blev i alt udført ca. 208 km profillinjer i kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup. Denne kortlægning dækker også en del af det østlige område i Slimmingeindsatssområde, som ses på figur 2.3. Om metoden: PACES (Pulled Array Continuous Eletrical Sounding), eller slæbegeoelektrik som det også bliver kaldt, er en indirekte geofysisk målemetode, hvor målinger af jordens elektriske modstand finder sted på terrænoverfladen. Målingerne resulterer i en overordnet beskrivelse af jordens elektriske modstand i forskellige dybder indtil max. Ca. 20 m.u.t, og kan ud fra kendskab til modstande i forskellige jordtyper omsættes til geologi. Strømmen sendes i jorden via to elektroder og samtidig måles modstanden i jordlagene på et antal elektroder. Målingerne laves så tæt det ønskes, hastigheden afhænger af terræn og er ca. 1-3 km i timen, hvilket svarer til 1-3 målinger pr. enhed. Dårligere data fjernes og de målte data filtreres. Herefter udtages typisk et repræsentativt datasæt for hver 10 m. Hvis der forekommer lave modstande i toppen af lagserien, kan det give anledning til lavmodstandsækvivalens, hvilket betyder at modstanden på lavmodstandslag bliver underbestemt /5/ Højmodstandsækvivalens forekommer, når et lag med stor resistivitet (f.eks. sand eller grus) befinder sig mellem to lag med mindre resistivitet (f.eks. ler). Ækkvivalens problemerne giver ikke kun anledning til usikkerhed ved bestemmelse af lagparametre, det betyder også, at der er usikkerhed med hensyn til eksistensen visse lag. 10

11 Figur 2.3: PACES profillinjer i indsatsområdet er markeret med orange. Generelt viste PACES resultaterne i kortlægningsområdet Køge, Ejby og Vemmedrup, at området indeholder et lagmodstandslag i de øverste 0-20 meter, svarende til moræneler. Herunder ses et lag med høje modstande, svarende til kalk eller sand. Desuden ses høje modstande helt ved terræn i en Ø-V gående struktur nord for Lellinge og Vemmedrup, som er sammenfaldelde med Køge Ås /5/ TEM kortlægning Landbaserede TEM: Der blev i oktober 2004 udført landbaserede TEM-sonderinger, for at vurdere de generelle elektromagnetiske støjforhold i området, hvorvidt SkyTEM er velegnet til kortlægning af lerdæklagene i området, og om dybden til salint grundvand kunne registreres. Der blev udført 29 sonderinger og de viste, at støjforholdene generelt var acceptable. Alle TEM-sonderingerne ses i figur

12 Om metoden: TEM Ved TEM målinger påvirkes jorden med et magnetfelt, og responset fra jorden måles umiddelbar herefter. Når magnetfeltet henfalder, induceres der elektriske strømme i jorden, og det målte respons, som funktion af tiden, er et udtryk for, hvordan jordens elektriske ledningsevne er i forskellige dybder. Med TEM kan der opnås indtrængningsdybder på ca m, afhængig af resistivitets- og støjforhold. SkyTEM Princippet bag SkyTEM metode svarer i store træk til landbaseret TEM. Den væsentligste forskel er at målingerne bliver foretaget fra luften, og at det bliver anvendt betydelig større moment. I praksis betyder det at TEM-udstyret løftes op fra en helikopter. Målingerne foretages mens der flyves med ca. 20 Km/t Indtrængningsdybde er afhængig af geologiske forhold, og maksimalt ca. 250 m. /6/ Figur 2.4: Oversigtskort hvor blå prikker angiver SkyTEM og TEM målinger. SkyTEM: Formålet med SkyTEM undersøgelsen var at få kortlagt de øvre lerdæklag, og hermed sårbarheden i forhold til det primære kalkmagasin, samt dybden til det salte grundvand. Feltmålingerne blev gennemført i december 2004 og januar 2005, og der blev i alt indsamlet 292,6 km. Tolkningerne af dybden til den gode leder viser en højtliggende god leder i området omkring Køge Ådal. I områderne syd og nord for ligger den gode leder væsentligt dybere. Området kan generelt inddeles i 3 delområder: Det nordlige, højtliggende område nord for Ll. Dalby Området omkring Køge Ådal og Humleore/Slimminge i vest Området syd for Køge Ådal og vest for Slimminge SkyTEM giver et godt overblik over geologien. Dybden til den gode leder er kortlagt i hele området. Længst mod nord ses den gode leder på den største dybde i ca. kote Terrænet er her ca. kote 50. De landbaserede TEM-sonderinger tolker den gode leder til omkring kote I området omkring Køge Ådal viser SkyTEM en højtliggende god leder, der tolkes som optrængende salt grundvand. Optrængningen af det salte vand skyldes formentlig, at de højtliggende områder omkring ådalen giver et spændt grundvandsspejl i de lavere liggende områder. Saltvandsgrænsen er også højtliggende i den nordvestlige del af området, hvor terrænet ligger ca. 20 m højere end i ådalen. I den sydlige del ses den gode leder omkring kote -100 til - 120, og ned til kote 160 i den vestlige del. 12

13 Den terrænnære geologi viser generelt resistiviteter på 20 til 60 ohm-m og tolkes som moræneler. Morænelersdækket i den sydlige del og øst for Slimminge tolkes til mellem 0 og 20 m. Der er dog tendens til, at lertykkelsen undervurderes i SkyTEM tolkningen i forhold til boringsinformationerne. De tolkede lertykkelser skal derfor tillægges en relativ stor usikkerhed (grænsemodstanden 50 ohm-meter er valgt som den er bedst matcher lertykkelsen i boringerne). SkyTEM data er generelt præget af en begrænset opløselighed af det relativt tynde lerdæklag i den sydlige del af undersøgelsesområdet /6/ MEP kortlægning Der blev i sensommeren 2006 udført 66,8 km MEP, fordelt på 77 profiler i de områder som SkyTEM ikke kunne dække. Om metoden: MEP (MultiEletrodeProfilering) metoden kortlægger,som PACES, elektriske modstands variationer i lagserien. Da datatætheden er størst i den øvre del af lagserien er opløseligheden også bedst i den øverste del. Ler og aflejringer med salt grundvand giver lave modstande, mens aflejringer af sand, grus, kalk med eller uden fersk grundvand giver høje modstande. Vandmættede lag giver generelt lavere modstande end ikke vandmættede. Optrængende salint grundvand forstyrrer dette billede da saltindholdet forårsager en lavere modstand, eller med andre ord er en god leder (dette gælder også for TEM og PACES). Figur 2.4: MEP kortlægningen er markeret med gul. Området blev også ved MEP kortlægningen tolket til at kunne deles i området nord for lavning omkring Køge Å og området syd for lavning omkring Køge Å, i forhold til lertykkelsen. Nord for lavningen ses generelt lertykkelser over 15 meter, og i størsteparten af området reelt mere end 20 meter. Den sydlige grænse af området er relativt skarp, hvilket viser, at der geologisk set sker en markant ændring i forhold til området syd for lavningen. Syd for lavningen ses et bredt V-Ø til SV-NØ strøg, hvor lertykkelsen for størstedelen af området er under 10 meter. Der ses vekslende lag af moræneler, smeltevandsler, smeltevandssand og postglaciale ferskvandsaflejringer. Nede i selve ådalen ses typisk sand, grus 13

14 og tørv direkte på de prækvartære aflejringer. Længere sydover bliver den kvartære lagserie generelt lidt tykkere end i området omkring ådalen /4/. Som det kan ses af figur 2.6, hvor alle geofysiske data fra Gerda er hentet ind i projektområdet, er data intensiteten klart størst inden for indsatsområdet inklusiv bufferzonen. Derfor vil geologien i disse data tunge områder sandsynligvis være mere sikker og muligvis indeholde flere geologiske detaljer. Om metoden: De geofysiske data er indhentet ved at lave en forespørgsel i GERDA (Geofysisk Relationel Database) fra GEUS hjemmeside. Herefter er de sat ind i projektområdet ved at tilføje basisdata i projektområdet. Figur 2.6: Alle data fra Gerda i kortlægningsområdet. Kortet ses også i større format i bilag 1.2. Det forventes som udgangspunkt, at de leverede geofysiske data overholder normale standarter for udførelse og databehandling, og en usikkerhedsvurdering på de enkelte datasæt udarbejdes derfor ikke. 2.3 Potentiale kort Ved opstart af kortlægningen af Slimminge Indsatsområde, blev der som det første i området gennemført en pejlerunde for at: Udarbejde et detaljeret potentialekort for det primære og eventuelle sekundære magasiner på baggrund af en synkronpejlerunde Afgrænse indvindingsoplandene til Københavns Energis kildepladser samt de øvrige vandværker i området Kortlægge områder med frit og spændt grundvandsspejl i det primære og evt. sekundære grundvandsmagasiner 14

15 Pejlerunden blev gennemført i oktober 2004, hvor der blev pejlet i alt 94 boringer (se fig. 2.7) omfattende vandværksboringer, enkeltindvindinger og KE s pejleboringer. Desuden blev der pejlet i 6 åbne vandspejl (søer, åer og grusgrave). Pejlingerne er foretaget under en almindelig indvindingssituation, og afspejler således det normale strømningsbillede i området. Potentialebilledet for det primære magasin er håndkontureret og viser at den overordnede strømning er rettet mod Køge Å, således at vandet i den Nordlige del af området strømmer mod syd og vandet i den sydlige del strømmer mod nord. De største gradienter ses i den østlige del af indsatsområdet, hvor potentialet falder fra kote 35-39m (omkring Klosterskov) til kote m omkring åen. Gradienterne vurderes at hænge sammen med, at der her forekommer flere områder med lav transmissivitet, samtidig med en stor indvinding i området (Ravneshave, Ejby og Spanager kildepladser). Syd for åen falder potentialet fra kote 35 m omkring Juellund og igen til kote m omkring åen. I selve ådalen strømmer det primære grundvand mod Køge Bugt. Om metoden: Det håndkonturerede potentialekort er konverteret til datapunkter, Potentialelinjerne er omsat til punkter som er konverteret til en grid fil i Arc View. Punkterne er interpoleret ved hjælp af Kriging, lineær metoden med cellestørrelse på ca. 50 * 50 meter. Figur 2.7: Det håndkonturerede potentialekort ses til venstre, figuren til højre viser kortet efter der er konverteret til et grid. De lyse farver angiver et lavere potentiale end de mørkere farver. På baggrund af potentialekortet er der optegnet indvindingsoplande til kildepladser og vandværker i indsatsområdet. Indvindingsoplandene er defineret som det område af det primære magasin, indenfor hvilket grundvandet vil strømme mod indvindingsboringerne. På baggrund af potentialekortet og koten over prækvartæroverfladen, er der ikke fundet områder med frit magasin. Der er således spændte magasinforhold i hele området, dvs. at trykniveauet i det primære magasin står højere end overkanten af prækvartæroverfladen i hele området /7/. 15

16 Potentialekortet er omdannet til et grid (se figur 2.7) og indsat i den digitale geologiske model, derved ses potentialet på profilerne som en laggrænse, hvormed det kan støtte den geologiske tolkning. 2.4 Samlet vurdering af datagrundlag Da der i modelopsætningen sker en sammenstilling af disse forskellige datasæt, vil de enkelte datasæt kunne understøtte hinanden. Hvilket betyder at usikkerhederne på det enkelte datasæt ikke summeres, men at der i stedet kan se en minimering af den samlede usikkerhed, da sammenstillingen medfører en bedre forståelse for den geologiske opbygning end et enkelt datasæt kan give. Samlet set forekommer Slimminge Indsatsområde at være forholdsvis godt dækket af data, men Datatætheden og kvaliteten af de anvendte data vil fremgå mere tydeligt ved tolkning af profiler, derfor vil en endelig konklusion på datamængden først fremgå af kapitel 6. 16

17 3 Landskabsanalyse Analysen er udarbejdet med henblik at kunne anvendes som støtte til den geologiske tolkning ved opsættelse af den geologiske model. Analysen skal anvendes som supplement til datagrundlaget i datasvage områder, især med henblik på forståelse af geologiske forhold i den øvre del af lagserien. 3.1 Topografiske forhold Landskabets kurvebillede i området kan give værdifulde informationer om variationer i jordlagenes art og struktur da disse, såvel de overfladenære og dybereliggende lags beskaffenhed, afspejles i terrænformerne. Som eksempel på dette kan højtliggende søer og vandløb bevidne om underliggende lerlag, lange retlinede dalstrøg kan pege på indflydelse fra strukturer i den dybereliggende del af lagserien, og stejle skrænter med kilder ved skræntfoden kan pege på en sandet lagserie /1/. Watertech /1/ har på foranledning af Roskilde Amt udarbejdet en topografisk analyse for hele amtet. I nærværende rapport inddrages de vigtigste elementer fra analysen, med fokus på undersøgelsesområdet, desuden er der enkelte tilføjelser af observationer, som er fremkommet ved sammenstilling af højdemodel og Per Smed kortet, se figur 3.1. Indsatsområdet er inddelt i tre delområder 1= Skjoldnæsholm og Borup området, 2 = Køge- Ringsted ås området og 3 = Ringsbjerg Bakker området. Inddelingen er foretaget på baggrund af udarbejdelsen af figur 3.1. Desuden er omtrent samme inddeling anvendt i Watertechs analyse. Skjoldenæsholm og Borup området (1) Mod nord er området præget af et uregelmæssigt opbygget bakkeområde (figur 3.1). Store dele af området mod nord (specielt nord-vest) er præget af dødislandskab, med hyppigt forekommende småbakker og små lavninger og enkelte afløbsløse søer som er kendetegnet for dødislandskab /1/. De højest beliggende områder befinder sig omkring kote 80 meter. Ifølge Per Smed kortet gennemskæres det nordlige område centralt af tunneldal, som er orienteret NØ-SV /8/. Køge-Ringsted ås (2) På tværs af undersøgelsesområdet ses et smalt, langstrakt og lavtliggende område, hvis omtrentlige udbredelse er skraveret med hvidt på figur 3.1. Området udgør et smalt, langstrakt og lavtliggende landskab. Området udviser en tydelig længderetning i landskabselementerne, såvel i dalskrænter som bakker /1/. Selve dalen er tolket til en tunneldal /8/, dannet af smeltevandsstrømme under tryk under gletscherisen /1/. De smalle, meget aflange bakker og rækker af bakker tolkes som som åse /8/ og /1/. Dette tværgående området er eroderet ned i de højereliggende bakkede landskaber mod nord og syd. Ringsbjerg Bakker (3) Den sydlige del af undersøgelseområdet hæver sig i forhold til den centrale del (område 2), og opnår terræn koter på op til knap 60 m. området udviser et uroligt kurve billede, som kan tyde på at være dødislandskab. Desuden ses markante bakkepartier der forløber NV-SØ, der kan tolkes som randmoræner /8/. Den sydligste del af området er tolket som en hedeslette /8/. 17

18 1 2 3 Figur 3.1: Per Smed kort med topografisk kort samt terrænkurver på. Indsatsområdet er inddelt i tre delområder: 1= Skjoldnæsholm og Borup området. 2 = Køge- Ringsted ås området. 3 = Ringsbjerg Bakker området. Åsene i Roskilde Amts område fremstår i store træk uforstyrrede, hvilket tyder på at de er unge og dermed repræsenterer de seneste hændelser under sidste istid/1/. Det tolkes ligeledes at de foretrukne orienteringer, den markante retlinethed og længden af dalene (i hele det tidligere Roskilde Amts område) peger på at forkastningsstrukturer i jordlagene i nogen grad har påvirket landskabsdannelsen. Dermed er det forventeligt at terrænet afspejler såvel glaciale hændelser som struktur og art af de hærdnede prækvartære jordlag, og indflydelsen fra forkastninger må derfor forventes at have størst indflydelse der hvor de prækvartære lag ligger tættest på terræn/1/. 3.2 Terrænnær geologi Figur 3.2 viser den dominerende jordart i den øverste terrænnære meter af jordlagene (jordartskortet) kombineret med højdekurver. Af denne kombination fremgår det, at moræneler er den dominerende bjergart uden for terrænets lavninger. 18

19 Figur 3.2: Jordartskort kombineret med højdekurver. Jordartskortet viser en tolkning af, hvad den øverste meter jord består af (henvisning til jordartskort). I afløbsløse lavninger ses primært ferskvandsaflejringer, typisk bestående af tørv. I lavninger omkring vandløb ses typisk sandede ferskvandsaflejringer, og der er aflejret tørv langs store dele af Køge Å. Når dette sammenholdes med afsnit 3.1 kan det antages at der ligger lerede aflejringer under disse forholdsvis højtliggende søer. Ferskvandsaflejringernes udbredelse i området tyder på, at området må have været mere præget af vådområder, søer og moser end, hvad er tilfældet i dag. Denne landskabs analyse skal nuancere billedet af den øvre del af lagserien ved det geologiske tolkningsarbejde, og dermed bidrage til en forbedret geologisk tolkning. Den vigtige information der kan trækkes ud af den topografiske analyse er at geologien i den øverste del af lagserien fortrinsvist er præget af till aflejringer. I lavninger forekommer der ferskvands aflejringer samt smeltevandsgrus og -sand. Stedvist må der forekomme sandlegemer, specielt i åsen, centralt i den nordlige del samt i den sydligste del. 19

20 4 Geologi Den overordnede geologiske lagfølge i området består nederst af prækvartære marine sedimenter, som er overlejret af kvartære istidssedimenter. De prækvartære (her kun beskrevet fra ca. 65 mio. BP) aflejringer er aflejret marint, i et hav med varierende vanddybder, - temperatur og sedimentationsrater. I Kvartæret har istiderne herefter formet landskabet og de prækvartære aflejringer. I tabel 4.1 ses en oversigt over de geologiske tider, hvor der er fundet aflejringer fra i området. Tid Periode Epoke Etage Aflejring i området Kænozoikum Kvartær Holocæn Recent muld, tørv og ferskvandsaflejringer Pleistocæn Till og smeltevands aflejringer Neogen Pliocæn - Miocæn Paleogen Oligocæn - Eocæn - Paleocæn Thanetien - Selandien Kerteminde Mergel Lellinge Grønsand Formationen Danien Bryozokalk, slamkalk Mesozoikum Kridt Maastrichtien Skrivekridt Tabel 4.1: Oversigtstabel med de geologiske tider og tilhørende aflejringer i området. 4.1 Prækvartæret De ældste og dybeste beliggende aflejringer, der inddrages i denne sammenhæng, består af skrivekridt fra Øvre Kridt. Over skrivekridtet ligger bryozokalk fra Danien. De øverste prækvartære aflejringer udgøres af palæocæne aflejringer fra Selandien bestående af Lellinge Grønsand/kalk og herover Kerteminde Mergel. Tetiære aflejringer af yngre alder end Selandien og ældre end de kvartære istidsaflejringer har sandsynligvis været til stede i området, men blev eroderet væk før (muligvis resultat af det neogene opløft) og under istiden, og ses derfor ikke i dette område. På figur 4.2 ses et oversigtskort med de kalktyper, der træffes som prækvartæroverflade i den centrale del af Sjælland. Det ses her, at det forventes at kalkoverfladen i området udgøres af danienkalk i den østlige del af området og af palæocæne bjergarter i den nordvestlige del. 20

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 Rekvirent Naturstyrelsen Vestjylland Rindumgaards Allé 3 6950 Ringkøbing Halfdan Sckerl harsc@nst.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

Geologiske modeller i Århus Vest

Geologiske modeller i Århus Vest M I L J Ø C E N T E R Å R H US Geologiske modeller i Århus Vest Rumlig geologisk model Rapport, juni 2010 ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Att.: Gudrun Gulbæk 2. januar 2014 Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen har den 14. november 2013 ansøgt

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup 4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

FAST FORBINDELSE ALS-FYN

FAST FORBINDELSE ALS-FYN Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato 2014-10-16 Udarbejdet af

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Formål: Undersøgelsesboringer. Anlæggets art: Alment vandværk. Indvindingsanlæg: Værket i Lejre. Boringernes beliggenhed: Lavringe Kildeplads

Formål: Undersøgelsesboringer. Anlæggets art: Alment vandværk. Indvindingsanlæg: Værket i Lejre. Boringernes beliggenhed: Lavringe Kildeplads HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Center for Byg & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning G E U S Grundvandskortlægning Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning Introduktion Nærværende inspirationspapir er tænkt som oplæg til udarbejdelse af udbudsmateriale for trin 1 af grundvandskortlægningen.

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune

Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune Tønder Kommune Grundvandsredegørelse for Tønder Kommune Februar 2014 Udgivelsesdato : 4. februar 2014 Vores reference : 30.6614.11 Udarbejdet : Klaus Petersen, Charlotte Hessellund Jensen og Anders Brask-Nielsen

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL

WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL WELLPLOT VER. 3 BRUGERMANUAL I GIS 2002 Wellplot ver. 3 BRUGERMANUAL Udarbejdet for: I GIS ApS Titel: Wellplot ver. 3 Brugermanual Dokumenttype: Software manual Udgave: 1 Dato: 20-09-02 Udarbejdet af:

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 125 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 Område Kertinge

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Vandindvinding i Volsted Plantage. Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken

Vandindvinding i Volsted Plantage. Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken Vandindvinding i Volsted Plantage Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken Naturgeografi, 8. semester, Forår 2006 B-studienævnet Aalborg Universitet Sohngaardsholmsvej 57 9000 Aalborg www.bsn.aau.dk

Læs mere