Anima. Mink - livet i buret.

Transkript

1 Anima Mink - livet i buret Minkavl er et relativt nyt erhverv, og derfor har minken stadig alle sine naturlige instinkter og er stadig et vildt dyr. Mink i naturen er enspændere. De kan holde territorier som er op til 2,5 km 2, som de ikke deler med andre voksne dyr. Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr. De har svømmehud og bruger en stor del af deres tid i vand. Minken jager også både til lands og til vands. I pelsdyrfabrikkerne lever minken i et lille trådbur med en redekasse. Buret svarer til at 2-5 mink lever på en opslået avis, og der er ikke mulighed for at grave, svømme, jage eller noget af det minken gerne vil. Selvsagt kan minken ikke udføre sin naturlige adfærd i dette bur, hvorfor minkavl strider mod dyreværnsloven. De frustrationer minken oplever ved at være indespærret, gør den ofte sindssyg. Det resulterer i at dyrene udfører tvangsadfærd, såsom at bide i deres egen pels (pelsgnav), at bide i buret og vandre hvileløst frem og tilbage og være fuldkomment apatiske. Omkring 15% - 40% af dyrenes vågne tid på 6 timer i døgnet, bruges på sådan tvangsadfærd. Videnskabelige undersøgelser har også dokumenteret, at mink kan lide af kronisk stress. Pelsavlere påstår at mink er tamme dyr. Hvis det var sandt, hvilket det ikke er, ville det stadig være uforsvarligt at holde minkene under disse forhold. Hvor mange ville være enige i, at en mand kunne passe op til 5000 hunde eller katte som levede i små bure, på en måde så disse dyr havde gode liv? Tamme dyr har behov for social kontakt med mennesker, motion og adspredelse, og ingen af disse ting er mulige på en pelsdyrfabrik. Minkens behov Pelsindustrien er ca. 100 år gammel, hvor de første mink blev importeret fra Nordamerika. Minkavl er således et nyt dyrehold i forhold til andre husdyr, som har vænnet sig til mennesker gennem flere Side 1 af 12

2 tusinde år. Alligevel påstår pelsindustrien, at dyrene er blevet domesticeret (tamme), men det er et tomt udsagn uden egentlig dokumentation. På grund af lovgivningen for pelsdyrhold er det dog vigtigt for industrien at fastholde, at minken ikke længere har sine naturlige behov. I naturen lever mink på territorier der kan strække sig over flere kvadratkilometer, hvor hver enkelt mink ofte har flere huler. Den voksne mink lever alene, og forsvarer sit territorium mod alle indtrængere. Territoriet er ofte nær vand, og minken har også svømmehud, og jager lige godt på land og i vand. Hvordan kan man da erstatte minkens aktive liv med at jage føde, løbe, grave, lege og sikre sin overlevelse, på en minkfarm? Minkens liv på farmen Mens de stadig er i live holdes mink i trådbure på ½ kvadratmeter, meget som burhøns. Burets størrelse svarer til at ca. 3 mink lever sammen på en opslået avis. På denne plads er der naturligvis ikke meget mulighed for at gøre alle de ting, som minkens instinkter fortæller den, at den skal. Minken kan tage få skridt frem og tilbage og har en redekasse at sove i. Dette frustrerer naturligvis et dyr med minkens instinkter voldsomt. Frustrationen over ikke at kunne stimulere sine naturlige behov, giver udslag i stress og destruktiv adfærd med katastrofale konsekvenser for dyrenes velfærd. Ganske som mennesker der udvikler stereotyp adfærd (f.eks. forsømte børnehjemsbørn der ustandseligt rokker frem og tilbage) er dette en kompensation for ekstrem lidelse. De symptomer man ser hos mink er bl.a. at dyrene gnaver i deres egen pels, dræber deres unger, løber endeløst fra side til side i buret og kannibaliserer hinanden. Døden på minkfarmen De mink der ikke udvælges til avlsdyr, har ikke den ringeste chance for at overleve. Efter få måneder vil de blive taget ud af deres bure, og sammen med tusinder af andre dyr blive gasset ihjel. Gasning beskrives af industrien som en human aflivningsform, men EU vil ikke anbefale den, da minken jager under vandet, og dermed er god til at holde vejret. I den rapport der blev fremlagt inden Storbritannien forbød erhvervet, blev det fremført, at der kunne gå 19 sekunder inden mink døde ved gasning. Kvælningen sker altså langsomt og inhumant. Side 2 af 12

3 Filosofi: Dyrefrigørelsens etik Peter Singer er moralfilosof, debattør og professor i filosofi ved Princeton University i USA. Hans moralfilosofi tager sit udgangspunkt i utilitarismen og omfatter bl.a. emner som civil ulydighed og vegetarisme. I 1975 skrev han bogen Animal Liberation (dansk. Dyrenes frigørelse), hvori han anvender begrebet speciesisme, på dansk artchauvinisme, om de rettigheder mennesket fritager dyrene, udelukkende på grund af at vi tilhører en anden art. Individers værdi kommer dog ikke af deres art, men af deres evne til at opleve lidelse og lykke. Artschauvinisme er altså ligeværdigt med racisme, mener Singer og vender sig derfor mod dyreforsøg og kødspisning. Af Peter Singer findes på dansk blot et værk: Praktisk Etik (Hans Reitzel, 1993). På Svensk findes flere bøger: Djurens frigörelse (Nya Doxa, 1995), Praktisk etik (Thales, 2:a uppl. 1996), og Hur ska vi leva? Etik i egennyttans tid (Natur och Kultur, 1997) Bag vore vaner med at spise dyr, jage dem for vor fornøjelses skyld, og anvende dem som redskaber i forskning, ligger antagelsen at dyrs interesser enten overhoved ikke tæller, eller blot tæller meget lidt, når disse kommer i konflikt med menneskelige interesser. Denne antagelse er dog ikke holdbar set i lyset af en upartisk etisk granskning. Der findes intet etisk forsvar for at undlade at udstrække de grundlæggende moralske idéer om lighed og rettigheder til dyrene. Moralske idéer de fleste mennesker, i det mindste i teorien, betragter som gældende for alle menneskelige væsner. Umiddelbart kan dette virke som at gå for langt. Det er klart at dyr ikke skal have lige ret til at stemme, eller ret til ytringsfrihed. Men den slags lighed som dyrerettighedsaktivister vil udstrække til dyrene, er af en speciel art. Og den grundlæggende rettighed som dyr bør have, er retten til lige hensyn til lige interesser. Dette lyder som en vanskelig idé, men den er faktisk ganske enkel. Den indebærer at hvis et dyr kan føle smerte, er denne smerte lige så vigtig for dyret, som når et menneske føler smerte. Smerte er smerte, uanset hvilken art som lider. Her er et eksempel for at illustrere betydningen. Antag at du slår en hest med håndfladen. Hesten kan måske føle lidt, men pga. dens tykke hud føler den antageligt ikke smerte. Side 3 af 12

4 Antag nu at du giver et nøgent spædbarn et lignende slag. Barnet ville føle mere smerte. Derfor er det (hvis der ikke er noget mere at sige om slaget fx en særlig grund til at uddele dette) mere forkert at slå barnet, end at slå hesten. Men der må findes en form for slag, muligvis med en pisk, som ville volde hesten lige så meget smerte som håndfladen voldte barnet. I dette tilfælde, (fortsat under forudsætning af, at det ikke findes nogen særlig grund til at uddele slaget), siger princippet om lige hensyn til interesser at det ville være ligeså forkert at slå hesten, som at slå barnet. Det faktum at barnet er et menneske og at hesten ikke er det, påvirker ikke det fejlagtige i at forårsage smerten. Mange mennesker foretager en kraftig adskillelse mellem mennesker og andre dyr. De siger at alle menneskelige skabninger er uendeligt meget mere værd end alle andre dyr af andre arter. Men de angiver intet skel som retfærdiggør denne overbevisning. Et øjebliks eftertanke viser at der ikke findes nogen moralsk relevante karakteristika som alle mennesker besidder, men som ingen ikke-menneskelige dyr har. Evnen til at lide og nyde livet deler vi med mange andre dyr. Og forsøger vi at finde en form for højere kapacitet, som vor formåen til at tænke rationelt, vor selvbevidsthed, eller vort sprog, så opdager vi at der eksisterer mennesker, (spædbørn, og svært mentalhandikappede), som ikke lever op til disse høje krav. Hvis det ville være absurd at give dyr stemmeret, er det ikke mindre absurd at udstrække denne rettighed til spædbørn eller til svært mentalhandikappede. Alligevel giver vi dem lige hensyn til deres interesser. Vi tester ikke kosmetik i deres øjne. Hvilket vi heller ikke bør gøre. Men vi gør sådanne ting mod ikke-menneskelige dyr. Det til trods for at de viser større færdigheder i at anvende værktøj, kommunikere med hinanden, eller udføre andre handlinger som udnytter de fornuftskapaciteter, vi gerne vil tro skiller mennesker fra dyr. Når vi har indset dette, kan vi med klare øjne se på idéen om at alle mennesker på en eller anden måde er uendeligt meget mere værd end noget dyr. Vi kan tage denne idé for hvad den er; en fordom. Sådanne fordomme er ikke usædvanlige. Racister har tilsvarende fordomme til fordel for deres egen race, og sexister har samme type fordomme til fordel for deres eget køn. Begrebet speciesisme (på dansk artschauvinisme) er blevet anvendt, som en betegnelse for de fordomme mange mennesker har til fordel for deres egen art. Speciesisme er en logisk parallel til racisme og sexisme. Speciesister, racister og sexister siger alle; grænsen for min egen gruppe er også grænsen for mit hensyn. Det spiller ingen rolle hvordan du er. Hvis du tilhører min gruppe, er du overlegen i forhold til alle de som ikke tilhører den. Speciesisten favoriserer en større gruppe end racisten, og har altså en større omsorgscirkel. Men alle disse fordomme er lige fejlagtige. De anvender alle et vilkårligt og Side 4 af 12

5 irrelevant faktum, værende race-, køns- eller artstilhørsforhold, som var dette moralsk afgørende. Hvis vi forkaster racisme og/eller sexisme må vi, for ikke at være inkonsekvente eller foretage vilkårlige distinktioner, også forkaste speciesismen. Pelsdyr Er det okay at gå med genbrugspels? Mode bør handle om sjov og kreativitet..og at gå med en frakke lavet af et dyr, hvis hud blev flået af dens krop, selvom det var årtier siden er ikke særligt sjovt eller kreativt. Uanset om den er købt fra en genbrugsforretning eller fra som en arv, så sender genbrugspels de samme uheldige signaler som en ny pels om at det er OK at knuse dyrs knogler i fælder, trampe på deres hoveder og halse eller at dræbe dem med analt elektrisk stød i forfængelighedens navn. Du bliver med andre ord en omvandrende reklamesøjle for pelsindustrien og som et forbillede for andre beder vi dig bruge dit eksempel til altid at fremme dyrenes sag ved aldrig at bruge pels. Hvad med kaninpels? Er det ikke bare et biprodukt? Forretninger der sælger kaninpels ynder at bruge denne forklaring for at berolige kunder, som bekymrer sig om dyrevelfærd, men intet kunne være længere fra sandheden! FNs organisation for landbrug rapporterer at: få skind kommer nu fra slagterier, og lande som Frankrig dræber så mange som 70 millioner kaniner hvert år for pels. I Danmark opdrættes kaniner også for pels. Som alle andre dyr der opdrættes og dræbes for deres pels bliver kaniner der er utroligt renlige fra naturens side holdt i små beskidte bur. De tilbringer hele deres elendige liv med at stå på trådnettet i deres bur, og har aldrig muligheden for at grave, hoppe eller lege. Slagtemetoderne er inhumane og enhver kan slagte kaniner som hobby uden noget tilsyn. Ofte brækker pelsfarmerne dyrenes hals eller knuser deres kranier med slag inden de hænger dem op i benene og skærer deres hoved af. Er pels fra dyr ikke mere miljøvenligt end syntetisk pels? På ingen måde! Pelsbranchen forsøger manipulativt at overbevise forbrugere om at pels er øko venligt, men pelse er fulde af kemikalier, som er det, der forhindrer dem i at gå i forrådnelse i købernes klædeskabe, og pelsproduktion er per dyreenhed den mest forurenende form for dyrehold i Danmark, langt værre end grisefabrikker. Faktisk kræver det mere end 60 gange så meget energi at producere en pels fra et dyr opdrættet i et bur, som det gør at producere en tilsvarende imiteret pels. Side 5 af 12

6 I mange år har pelsfarme ikke haft pligt til at opsamle gylle, der har forurenet grundvand og skabt flueplager for deres naboer. Formanden for Danmarks pelsdyrsavlerforening Erik Ugilt Hansen er desuden blevet idømt Danmarkshistoriens største bøde for miljøforurening, da han bevidst overtrådte lovgivningen på sine fiskefarme. Dette er lederen af pelsindustrien i Danmarks respekt for miljø. Og glem ikke i modsætning til imiteret pels betyder the real thing intens lidelse for millioner af dyr hvert eneste år. Dyr i bure lider ikke, fordi de aldrig har kendt til noget andet liv, ikke? Helt forkert! Dyr på pelsfarme forhindres i at udleve deres naturlige instinktive adfærd, hvilket betyder, at de lider meget. Dyr som er født i bure har føler stadig behov for at bevæge sig, pleje deres pels at jage, lege og motionere. Alle indespærrede dyr føler intens kedsomhed manglende mulighed for at opføre sig normalt betyder for dyrene, at de begynder at udvise psykisk forstyrrelser såsom at vandre hvileløst fra side til side eller rundt om sig selv i cirkler, selvlemlæstelse eller endog kannibalisme. Har dyr det ikke bedre på pelsfarme, hvor de bliver fodret og beskyttet, end de hard et I naturen, hvor de kan dø af sult og sygdomme? Et lignende argument blev i tidligere tider anvendt for at hævde, at sorte mennesker havde det bedre som slaver på plantager, end ved at være frie mænd og kvinder. Dyr på pelsfarme lider so meget, at det er er næsten ufatteligt, at nogen skulle kunne have det dårligere i naturen! Naturen er et hjem for de dyr, som lever i den og ikke en vildmark, som det kan fremstå for mennesker. At dyrene måske vil opleve lidelse i et frit liv i naturen er der ingen grund til at være helt sikker på, at de kommer til at lide ved at holde dem i fangenskab. Er det sandt, at visse firmaer faktisk bruger hunde- og kattepels i deres produkter? Desværre ja. Der er en stor industri, som handler med hunde- og kattepels i Asien og de fleste af disse skind bliver fejlagtigt mærket som enten kanin (kat) eller ræv (hund), hvis det i det hele taget er mærket. Hunde- og katteskind bliver lavet til pelsfrakker, små figurer med pels på og selv til kattelegetøj og lædersko. Uden en dyr DNA-test er det næsten umuligt at vide nøjagtigt hvilket dyr et pels produkt stammer fra og hverken importører eller butikker har nogen mulighed for at garantere deres produkter. Men hvis du ikke ville gå med en hundepels, hvorfor så gå med pels fra et andet dyr, der er ligeså følsomt og intelligent? Hvad kan jeg gøre for at stoppe pelsindustriens grusomhed? Der er mange måder at sprede et dyrevenligt budskab på. Du kan hjælpe ved at tale med bestyrerne i butikker du handler i som sælger pels eller pelsdetaljer og bede dem undersøge pelsindustrien og vælge en pelsfri politik. Side 6 af 12

7 Bestil informationsmateriale og del det ud til kunder ved butikker, der sælger pels, og hvor mange mennesker passerer forbi. Vi kan sende dig både flyveblade og plakater. Lad folk der går med pels vide, hvad du mener om dyremishandling og hav altid et flyveblad eller visitkort til at give dem. Selvom man kan blive vred over de lidelser dyr bliver udsat for, så kommer man længst med høflighed. Mange der går med pels har ingen anelse om, hvad dyr udsættes for, så giv dem informationen og bed dem overveje om de faktisk har lyst til at lægge ryg til dyremishandling. Anima har også badges og t-shirts som du kan bruge til at sende et klart signal om, hvor du står, når det gælder pels. Du kan også nå tusinder af mennesker ved at skrive læserbreve til din lokalavis om pelsindustriens dyremishandling. Hvad med Grønland, de kan jo ikke klare sig uden at jage sæler? Anima har aldrig ført kapagner mod oprindelige folks jagt. Hovedparten af al sæljagt er dog kommerciel, uanset om den foregår i Canada, Norge eller Grønland. Sæljagt er desuden afhængigt af stort statsstøtte, og denne mener vi ville være givet bedre ud til at opbygge moderne industri, der kan sikre velfærd og give lyse fremtidsudsigter. De som tjener penge på sælpels er forhandlere og designere, mens fangere lever en økonomisk usikker tilværelse. Fangerne har brug for hjælp til at bygge en solid fremtid for sig selv og deres familier. Det vil vi gerne hjælpe dem med, men det kræver en omstilling til fordel for både sæler og fangere. Hvad mener I om de folk, som slipper mink løs fra minkfarme? Anima er en lovlig demokratisk forening, og tager følgende afstand fra de ulovlige metoder, som anvendes af aktivister, der arbejder under fællesbetegnelsen Dyrenes Befrielsesfront (DBF). Da vi ikke arbejder med disse metoder kommenterer vi dem heller ikke i pressen. Hvad skal alle pelsfarmerne leve af, hvis man forbyder industrien, og hvad med den penge industrien tjener til Danmarks økonomi? Folk vil altid have behov for at gå med tøj. Hvis man forbyder pelsindustrien ændrer dette sig ikke, og de mennesker, der i dag arbejder med at dræbe mink kan i stedet producere andet tøj eller kaste sig over en anden branche, som interesserer dem. Vi tror folk i industrien er begavede nok til at kunne omstille sig til en ændret markedssituation. Pelsindustrien har ingen fremtid og de som beskæftiget i den gør klogt i at stille om i god tid. Side 7 af 12

8 Holdning til ulovlig dyreaktivisme HOLDNINGER TIL ULOVLIG DYREAKTIVISME (DBF) Anima er en lovlig demokratisk forening, og tager følgende afstand fra de ulovlige metoder, som anvendes af aktivister, der arbejder under fællesbetegnelsen Dyrenes Befrielsesfront (DBF). At nogle dyreretsaktivister tror, at man kan true sig til samfundsomvæltninger er beklageligt. Skal udnyttelse af dyr ophøre, vil det kræve en etisk evolution i vores samfund. En sådan mener Anima kun kan fremkomme, hvis folk er velinformerede om de faktuelle fordhold i dyrefabrikker, laboratorier og pelsfarme samt de etiske problemstillinger, som disse rejser. Mange års filosofisk debat har vist, at dyrerettighedsbevægelsen har alle argumenter på sin side og det er gennem disse, at dyrenes frigørelse skal ske, ikke ved trusler og hærværk. Ulovlig aktivisme fjerner fokus fra de egentlige problemer og trivialiserer tonen i debatten. Anima arbejder derfor udelukkende med lovlige oplysningskampagner, foredrag, undersøgelser og lobbyisme. Anima tager som naturlig konsekvens af dette fuldstændig afstand fra udslip af mink fra pelsdyrfarme. Dette skader såvel dyrene, der oftest bliver behandlet hårdhændet ved indfangning, hvis de ikke bliver skudt eller kørt ned. Ligeledes skader det den lokale faunas fugleliv. Vi har ofte svaret på spørgsmål om DBF, men ønsker ikke at bidrage yderligere til at fremme den debat, der har DBF som indgangsvinkel til dyreretsaktivisme og arbejde mod pelsdyravl. Det er vor erfaring, at dette altid ender som journalistik, der konstruerer en diskursiv ramme, som udelukkende handler om konflikt, og absolut ikke om de saglige filosofiske og videnskabelige argumenter, der motiverer lovlig politisk modstand mod udnyttelse af dyr. Da vi på ingen måde ønsker at blive associeret med ulovlige handlinger kommenterer vi ikke sådanne sager. Du skal være velkommen til at anvende ovenstående eller kontakte os med spørgsmål, som vedrører pelsdyravl eller andre aspekter af dyreret. Side 8 af 12

9 Kopenhagen Fur Minkavl er etisk forsvarligt Mennesker har draget nytte af dyr som ressource siden mennesket udviklede sig til en selvstændig art, men vores brug af dyr har på forskellige tidspunkter haft forskellig betydning. Før industrialiseringen havde dyrene for eksempel meget større betydning som arbejdskraft end nu, hvor dyrene til gengæld har stor betydning for fødevaresikkerheden, fordi jordens befolkning vokser hastigt. Dyr har således indgået i vores forbrugsmønstre til alle tider, og brugen af dyrepels som beklædningsgenstand har til alle tider været en måde for mennesker at holde varmen på. I dag kan der argumenteres for, at pels er et unødvendigt luksusprodukt, fordi der findes alternativer, som forbrugeren kan bruge til at holde varmen. Det er imidlertid ikke et holdbart argument. Så længe vi som mennesker bruger dyr i forskellige sammenhænge, adskiller pels sig ikke fra bøffer og uld. Det Dyreetiske Råd under Justitsministeriet skriver om emnet: Hvis man som udgangspunkt opfatter pels som en vare på lige fod med andre varer, vi får fra dyr, bliver det vanskeligt at se, på hvilken måde pels skulle adskille sig som et særligt luksusprodukt. I vores samfund omgiver vi os med produkter, der ikke er nødvendige for os, og definitionen af, hvornår noget er luksuriøst, kan derfor forekomme noget tilfældigt. Det er for eksempel vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med erstatningsmuligheder for begge. Og hvis man vælger at brede diskussionen ud til at dække miljøhensyn, kan pels synes mindre luksuriøst end kødspiseri, idet man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer, og mod produktion af kød, som giver større miljøbelastning og ringere energiudnyttelse af jorden end planteproduktionen. Etisk betragtet er det altså ikke rimeligt at betragte pels som en unødvendig luksusvare, så længe vi ikke anlægger den samme betragtning på det at spise kød. For alle dyrehold gælder det, at dyrevelfærden bør have et højt niveau. Alle dyr skal behandles ordentligt, mens de lever, og aflivningen af dyrene skal ske på en ordentlig måde. Dansk minkavl er reguleret af både dansk lovgivning og EU-lovgivning. De danske bestemmelser er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Side 9 af 12

10 Filosofien om dyrs rettigheder Da den australske moralfilosof Peter Singer udgav bogen Animal Liberation i 1975, blev det starten på det, som kaldes dyreretsbevægelsen. Dyreret udgør et lille hjørne af filosofien, og det teoretiske fundament blev altså lagt ud af Peter Singer, men også Tom Regan og hans bog The Case for Animal Rights betyder meget inden for dyreretsbevægelsen. Tilhængerne af dyrerettighedsbegrebet bliver kaldt etiske veganere, fordi de fravælger at bruge animalske produkter af etiske årsager. Grundlæggende går dyreretsfilosofien ud på, at dyr og mennesker bør betragtes som ligeværdige væsner (dyr), og mennesker og dyr bør derfor have samme rettigheder. Den vigtigste af disse rettigheder er retten til eget liv, og konsekvensen af at føre dyreretsfilosofien ud i livet er derfor, at mennesket ikke må bruge dyr til noget formål. Jagt, fiskeri, mad, cirkus, beklædning og medicinsk forskning, som involverer forsøg på dyr, er moralsk forkasteligt ifølge dyreretsfilosofien. Hvis filosofien om dyrs rettigheder skulle gøres til virkelighed, ville det betyde et radikalt opgør med den sociale orden, som gør sig gældende i dag. Mennesket er dyr overlegne i kraft af vores evne til for eksempel at kommunikere med hinanden og reflektere over abstrakte emner. Hvis mennesker og dyr skal tildeles samme rettigheder, vil der være tale om en utrolig social degradering af menneskeheden. Der findes ingen tal for, hvor mange etiske veganere, der findes i verden. I Holland regner man med, at der bor ca veganere. Det svarer til en promille af befolkningen. 100% af minken bruges Hovedformålet med at avle mink er naturligvis pelsen, som er så unik, at mennesker i generationer har anvendt dette materiale til beklædning og andet. Men resten af minken bliver også brugt. Kroppen og fedtet bliver omdannet til energi og gødning. Side 10 af 12

11 Den største del af minkkroppe og minkfedt bliver forarbejdet i Danmark hos Daka Bio-Industries. En mindre del bliver anvendt i biogasanlæg, og endelig bliver en mindre del eksporteret til Tyskland til bioforarbejdning. Mink aflives hjemme på farmen. Minkene lægges derefter til afkøling mange timer inden pelsen fjernes. Når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning. Hos Daka forarbejdes restprodukter fra alle former for animalsk produktion i Danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at optimere ressourceforbrug, hvor restprodukter selvfølgelig genanvendes. Biodiesel Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Omdannelsen fra animalsk fedt til biodiesel sker på Dakas biodieselanlæg ved Vejle. Biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen EN Dette er adgangen for iblanding af biodiesel i almindelig diesel. Dieselnormen EN 590 accepterer iblanding af 7 % biodiesel i fossil diesel - og dette accepteres garantimæssigt af alle bilfabrikanter. Biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en CO2-reduktion. I EU er der vedtaget et direktiv, som forpligtiger landene til at anvende en stigende mængde bio-energi i transportsektoren frem mod Energi og gødning Selve kroppen forarbejdes til kødbenmel. En del af kødbenmelet bliver brugt til varmeformål, og brændværdien svarer til træflis. Asken fra forbrændingsprocessen bliver brugt som komponenter i cement, beton og asfalt. En anden del af kødbenmelet, faktisk langt størstedelen, bliver anvendt som en komponent i gødning. Gødningen anvendes til bl.a. agerbrug, og eksporteres til flere lande i Europa. En andel af minkkroppene forarbejdes i Tyskland. Det sker på anlæg svarende til Dakas med produktion af bl.a. biodiesel og energi. Side 11 af 12

12 Biogas En mindre del af minkkroppene bliver brugt i biogasanlæg. Minkkroppe og minkfedt bliver ensileret med myresyre, og derefter kan ensilagen løbende anvendes i biogasanlægget. Minkkroppe fungerer godt i biogasanlæg. Efter bio-processen returneres restprodukterne til landmændene, som nedfælder resterne i marker som gødning. Side 12 af 12