Internationalt udvalg. Guide til udvalgets arbejde

Transkript

1 Internationalt udvalg Guide til udvalgets arbejde København den 24. april 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Internationalt udvalgs arbejde Arbejdet i Internationalt udvalg Nuværende udvalgsperiode EU s betydning for kommunerne KL s EU-interessevaretagelse Kort om EU-samarbejdet Det Europæiske Råd Ministerrådet Europa-Kommissionen Politisk ledelse Europa-Parlamentet Regionsudvalget EØSU EU-domstolen EU s beslutningsproces EU-lovgivning KL s analyse af EU's påvirkning af kommunerne Ikke-lovgivning Den åbne koordinationsmetode KL s interessevaretagelsesplatforme Regionsudvalget Regionsudvalgets opbygning CEMR den europæiske kommuneforening CLRAE - Europarådets Kommunalkongres Kommunalkongressen og dens arbejde CEEP- Europæiske sammenslutning for offentlige arbejdsgivere KL s deltagelse i CEEP KL s prioriterede EU-sager Konkrete eksempler: Databeskyttelsesforordningen Revision af centrale målsætninger i EU s affaldslovgivning Revision af arbejdstidsdirektivet

3 1 Internationalt udvalgs arbejde Velkommen som medlem i KL s Internationale udvalg. Denne håndbog er udarbejdet for at give faglig introduktion til arbejdet i udvalget. Vi har bestræbt os på at informere så kort og præcist som muligt om de forskellige fora og aspekter af arbejdet i Internationalt udvalg. Udover denne faglige introduktion har vi ligeledes udarbejdet en håndbog med praktiske informationer samt en EU-miniordbog til medlemmerne af Internationalt udvalg. Hvert udvalgsmedlem modtager dermed tre håndbøger, som vi håber, kan være til glæde og gavn i det videre arbejde i Internationalt udvalg. Jura & EU står naturligvis gerne til rådighed med yderligere oplysninger. Vi ser frem til et godt samarbejde om det internationale arbejde i KL. KL s kontor for Jura & EU, april Karsten Thystrup Kontorchef i Jura & EU Sine Sunesen Direktør 1.1 Arbejdet i Internationalt udvalg Arbejdet i Internationalt udvalg er særligt rettet mod følgende områder: Koordinering af KL s EU-interessevaretagelse Politisk deltagelse i Regionsudvalget KL s arbejde i øvrige europæiske samarbejdsorganer (særligt Europarådets Kommunalkongres (CLRAE), Den Europæiske Kommuneforening (CEMR), Den Europæiske Forening af Offentlige Arbejdsgiver (CEEP) Det nordiske samarbejde KL s internationale konsulentarbejde. 1.2 Nuværende udvalgsperiode I den nuværende udvalgsperiode har Internationalt udvalg ni medlemmer, hvor formanden og næstformanden er medlemmer af KL s bestyrelse. Udvalget mødes fire gange om året. De nuværende medlemmer af Internationalt udvalg (IU) er; 3

4 Formand: Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred (A) Næstformand: Jens Ive, borgmester i Rudersdal (V) Søren Pape Poulsen, borgmester i Viborg (C) Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig (V) Henrik Brade Johansen, byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk (B) Jens Chr. Gjesing, byrådsmedlem i Haderslev (A) Lotte Cederskjold, byrådsmedlem i Aarhus (A) Per Bødker Andersen, byrådsmedlem i Kolding (A) Per Nørhave, byrådsmedlem i Ringsted (DF) 4

5 2 EU s betydning for kommunerne De ændrede rammebetingelser for KL s EU-arbejde EU har igennem det seneste årti sat et klart aftryk på rammebetingelserne for de danske kommuner. Der er mange eksempler: statsstøttereglerne, affaldsrammedirektivet, udbudsdirektivet m.fl. Endvidere betyder EU s 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, at der i de senere år er kommet politikker fra EU, som har fået direkte betydning for de kommunale kerneområder fx beskæftigelses-, uddannelses-, social- og sundhedspolitik. Ofte er påvirkningen ikke særligt synlig, da EU s lovgivning og politikker bliver fremsat som nationale regeringsinitiativer og tilpasset de enkelte la n- des indre forhold, når de implementeres dog med undtagelse af forordninger, som implementeres direkte. Derfor er det let at tro, at en given ny lovgivning eller politisk initiativ er noget, som er kommet fra regeringen, selvom den faktisk har sin oprindelse fra EU. Det er derfor vigtigt, at KL følger med i, hvad der foregår på EU-plan, og sørger for en tidlig interessevaretagelse i forhold til de vigtigste EU-sager. Venter KL med at interessevaretage, til initiativerne kommer på den nationale kommunalpolitiske dagsorden, er det for sent at ændre væsentligt på rammer og indhold KL s analyse af EU's påvirkning af kommunerne Jura & EU har i 2014 analyseret EU's påvirkning af kommunerne. Der blev analyseret ti kommuner én stor og én lille i hver region. Samlet set indeholder analysen 40 kommunalbestyrelsesdagsordener, altså fire for hver kommune fordelt over hele året Analysen viser, at 47 % af punkterne på kommunalbestyrelsesmøderne er påvirket af EU. En lignende analyse af dagsordenerne i 2010 viste, at 53 % af dagsordenspunkterne var retligt påvirket af EU. Begge analyser bekræfter altså, at der er en tæt sammenhæng mellem EU og de danske kommuner. 5

6 2.1.2 Ikke-lovgivning EU har også stor indflydelse på en række andre områder, hvor EU ikke har kompetence til at lovgive. Det gælder områder som uddannelse, kultur, folkesundhed m.m. Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009 blev uddannelse et prioriteret område på linje med økonomi, finansog beskæftigelsespolitik. Selv om EU ikke har ret til at lovgive, kan EU fastsætte nogle fælles politiske mål for uddannelsesområdet. De steder hvor EU ikke har lovgivningsmæssige kompetence kan EU- Kommissionen i stedet fremføre en række politikker, som vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet (beslutningsproceduren uddybes nedenfor). Denne måde at træffe beslutninger på kaldes den åbne koordinationsmetode, og er en form for blød lovgivning. 6

7 3 KL s EU-interessevaretagelse KL s samlede EU-interessevaretagelse er på embedsmandsplan forankret i ét kontor Jura og EU. Kontoret varetager medlemmernes interesser på alle kommunalrelevante områder, herunder også arbejdsgiverområdet, og i alle lovfaser fra lovforberedende til EU-domstolens fortolkning af gældende ret. Kommissionens lovgivningsmæssige forslag har i stigende grad et teknisk indhold. Samtidig er Europa-Parlamentet blevet medlovgiver, og er et stærkt politisk organ, men fagteknisk en særdeles svag institution. Derfor er der opstået en gensidig interesse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og interessegrupperne i at udvikle et politisk og fagligt fællesskab og netværk. Baggrunden for EU-interessevaretagelsen er udveksling af informationer og viden. Hvis man har noget at bidrage med eller hvis man har noget godt at bytte med, så er Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet interesserede i samarbejdet. Medierne er også interesserede, hvis man kan pege på klare konsekvenser for de danske kommuner. Der er bred enighed om, at de interessevaretagere, som på et tidligt tidspunkt kan bidrage med viden, der er tilpasset det europæiske perspektiv, kan opnå betydelig indflydelse. En succesfuld interessevaretagelsesindsats baserer sig på et løsningsforslag den politiske pakke, der ikke kun forholder sig til de problemer, forbehold og ønsker, organisationen må have. Tværtimod forholder løsningsforslaget sig til de bekymringer og ønsker de centrale politiske beslutningstagere måtte have. Eller populært sagt: Man flyver ikke til Bruxelles med et problem, man kommer med en europæisk løsning. Derfor baserer KL s interessevaretagelse sig på brede alliancer, hvorigennem løsningerne søges udviklet og opbygget. Dette arbejde finder sted i KL s interessevaretagelsesplatforme, Regionsudvalget, CEEP og CEMR, hvorefter de bringes til de politiske beslutningstagere. 7

8 4 Kort om EU-samarbejdet Nedenfor følger en introduktion til EU s institutioner og beslutningsproces. Først præsenteres de vigtigste institutioner: Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og EU-Domstolen. Dernæst gives der en kort beskrivelse af beslutningsprocessen i EU. 4.1 Det Europæiske Råd Det Europæiske Råds består af EU s stats- og regeringschefer. De mødes på EU s topmøder for at fastlægge de overordnede politiske prioriteter og vigtigste initiativer. Det Europæisk Råd mødes minimum fire gange om året. Den nuværende formand er pt. Herman van Rompuy fra Belgien. Det Europæiske Råd har to opgaver - at fastlægge EU's overordnede politiske retning og prioriteter samt træffe centrale beslutninger om medlemslandenes fælles fremtid og gennemførelse af eventuelle traktatændringer. Selvom det har stor indflydelse på EU's overordnede politiske dagsorden, har det ingen beføjelser til at vedtage lovgivning. Det Europæiske Råd forveksles ofte med Ministerrådet. Forskellen er dog, at Det Europæiske Råd udelukkende består af EU's statsledere, mens Ministerrådet består af de respektive ressortministre. 4.2 Ministerrådet Ministerrådet er de 28 medlemsstaters institution, hvor ministrene for de 28 EU-medlemslande mødes. Det afhænger af emnet, hvilke ministre der mødes. Det kan være ministerrådsmøde for de 28 landbrugsministre, de 28 uddannelsesministre osv. Rådet ledes af det roterende EU-formandskab, som medlemslandene halvårligt skiftes til at have. I første halvår af 2014 er det Grækenland, i anden halvdel af 2014 Italien. 4.3 Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen - eller bare Kommissionen er én af de vigtigste institutioner i EU. Den har hovedsæde i Bruxelles og skal handle uafhængigt af medlemslandenes interesser. Kommissionen er den eneste EUinstitution, der kan stille forslag til ny lovgivning eller forslag til ændring af eksisterende EU-lovgivning. Kommissionen har desuden det overordnede 8

9 ansvar for forvaltningen af EU s budget. Derudover overvåger Kommissionen, om lovgivningen bliver overholdt på nationalt niveau. I tilfælde af at medlemslandene ikke overholder reglerne, kan Kommissionen rejse sag mod dem ved EU-Domstolen Politisk ledelse Kommissionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for hver deres politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslande har én kommissær, hvor den nuværende danske kommissær er Connie Hedegaard (se bilag 2 for en oversigt over kommissærerne). Den nuværende Kommission, under ledelse af formanden José Manuel Barroso (Barroso II-kommissionen), blev udnævnt den 10. februar 2010 og sidder frem til den 31. oktober Der udpeges således en ny Kommission i slutningen af Når Kommissionen træffer beslutninger, sker det med simpelt flertal. Kommissionen fungerer som et kollegium. Derfor er det Kommissionen som helhed, der er ansvarlig for en beslutning og ikke de enkelte kommissærer. Det administrative niveau i Kommissionen består først og fremmest af en række generaldirektorater med ansvar for forskellige fag områder (kan sammenlignes med ministerier i en statsadministration). Kommissionen er inddelt i 33 generaldirektorater. 4.4 Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er den institution, der repræsenterer direkte valgte politikere fra alle 28 medlemslande. Der er 766 medlemmer i Europa- Parlamentet. Hvert medlemsland vælger sine repræsentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte år aktuelt den 25. maj Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets indbyggertal. Danmark har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet må ikke samtidigt være medlemmer af et nationalt parlament, fx Folketinget, men må godt være medlem i kommunalbestyrelser eller regionsråd. Europa-Parlamentet har gennem årene ændret sin rolle. Oprindeligt var det fortrinsvis en rådgivende institution, men gennem de sidste 20 års trakta t- ændringer har Europa-Parlamentet fået stadig større beføjelser i EU s beslutningsproces. Senest med Lissabontraktaten er Europa-Parlamentet ble- 9

10 vet ligestillet med Rådet som lovgiver på langt de fleste områder. Det betyder, at KL i langt højere grad retter sit fokus på Europa-Parlamentet. I Europa-Parlamentet organiserer de valgte politikere sig ikke efter nationalitet, men efter deres politiske tilhørsforhold. Derfor er Europa-Parlamentet delt ind i forskellige politiske grupper. I alt er der otte forskellige grupper. Syv af dem er politiske partier, og i den sidste sidder ne. Derudover foregår det politiske arbejde i Europa-Parlamentets 22 udvalg. Medlemmernes arbejde foregår først og fremmest i Bruxelles, men ca. en uge hver måned er de til plenarforsamling i Strasbourg. 4.5 Regionsudvalget Regionsudvalget er en rådgivende institution, der bistår Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, inden der træffes beslutninger om spørgsmål, der har kommunal eller regional relevans. Udvalget består af 352 medlemmer, heraf ni fra Danmark. KL indstiller de danske kommunale medlemmer til Regionsudvalget. En detaljeret beskrivelse af Regionsudvalgets opbygning, arbejde og funktion følger i afsnit EØSU Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er ligesom Regionsudvalget en rådgivende institution, der bistår inden der træffes beslutninger om økonomiske og socialpolitiske spørgsmål. Udvalget består af 352 medlemmer, heraf ni fra Danmark. EØSU s medlemmer er opdelt i tre grupper lønmodtagere, arbejdsgivere og frivillige organisationer. 4.7 EU-domstolen EU-Domstolen (Domstolen) er den øverste dømmende myndighed i EU ift. EU-lovgivningen. Den blev oprettet 1952 og ligger i Luxembourg. EU kan udstede en række regler, eksempelvis i form af forordninger og direktiver, der direkte forpligter medlemsstaterne og disses borgere. EU har derfor oprettet en domstol, der sikrer, at medlemsstaterne og EU-institutionerne opfylder deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Endvidere har Domstolen til opgave at sikre, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande. Domstolen kan afgøre sager, hvor medlemslande, EUinstitutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter. 10

11 Domstolen består af 28 dommere - hver medlemsstat er således repræsenteret med én dommer. Denne udnævnes af medlemslandenes regeringer for seks år ad gangen. Det er et krav, at dommerne skal være uafhængige, hvilket betyder, at eksempelvis den nuværende danske dommer Lars Bay Larsen (siden januar 2006) ikke må tage særligt hensyn til danske interesser. Udover de 28 dommere består Domstolen af otte generaladvokater, der offentligt og upartisk har til opgave at fremsætte begrundede forslag til afgørelse i de sager, der bringes for retten. Domstolen kan via sine afgørelser påvirke de danske kommuner, hvis domstolen tolker et direktiv anderledes end den måde, hvorpå direktivet er implementeret i en dansk kontekst. 4.8 EU s beslutningsproces Europa-Kommissionen stiller forslag om nye love, og Ministerrådet og Europa-Parlamentet vedtager dem. Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg bliver hørt, hvis forslaget falder inden for deres områder. Procedurerne for EU s beslutningstagen er fastlagt i traktaterne. Hver eneste EU-lov bygger på en bestemt traktatartikel, der omtales som lovgivningens retsgrundlag. Ny EU-lovgivning vedtages efter en af følgende tre procedurer: Den fælles beslutningsprocedure (den vigtigste) Den samstemmende udtalelse Høringsproceduren Den vigtigste forskel på de tre procedurer ligger i samspillet mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Den væsentligste beslutningsprocedure for KL s virke er den fælles beslutningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet deler beslutningsbeføjelsen med Rådet. Når en EU-lov er vedtaget, er det i langt de fleste tilfælde medlemslandene, eller deres kommuner og regioner, der skal føre beslutningen ud i livet. Hvis de ikke gør det korrekt eller hvis der er tvivl om fortolkningen af EUloven, kan sagen indbringes for EU-domstolen EU-lovgivning EU s lovgivning består bl.a. af direktiver og forordninger. Et direktiv er en retsakt, som medlemslandene skal gennemføre i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet som hovedregel 2 år. Medlemslandene kan 11

12 selv bestemme form og midler til at gennemføre direktivet, det kan fx være via en lov eller en bekendtgørelse. Omvendt er en forordning direkte bindende dvs. står over national ret - og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat. KL foretrækker direktiver frem for forordninger, da KL derved har mulighed for at få indflydelse på, hvordan direktiver skal tolkes og implementeres i en dansk kontekst Lovgivning om affaldshåndtering, tjenestetid, ligeløn, vandrammer, udbud m.m. medvirker til, at kommunerne er nødt til at orientere sig om de europæiske aftaler og standarder, som har betydning for den kommunale opgavevaretagelse Den åbne koordinationsmetode Den åbne koordinationsmetode supplerer EU's almindelige arbejdsformer (lovgivning og programmer). Metoden er udviklet for at løse fælles problemer på områder, hvor det kan være vanskeligt at lave fælles regler, fordi der er meget store nationale forskelle. Den åbne koordinationsmetode indebærer, at Ministerrådet kan vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, udbrede god praksis og opnå større konvergens, uden at dette medfører en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning Sådan soft law har fået en stigende betydning pga. EU s 2020-strategi (EU s strategi for vækst og beskæftigelse ). Således berører strategien en række kommunale kerneområder, f.eks. handlingsplaner for folkesundhed, kulturområdet og elektronisk forvaltning i offentlige myndigheder. 12

13 5 KL s interessevaretagelsesplatforme KL er repræsenteret direkte eller har et samarbejde med en række europæiske og nationale fora, som arbejder for at påvirke den europæiske beslutningsproces. Gennem disse fora får KL formel adgang til at give udtryk for de kommunale synspunkter. Derudover er de forskellige fora en god platform for at udøve en mere uformel interessevaretagelse. KL s vigtigste indflydelseskanaler: Direkte repræsentation i Regionsudvalget Medlemskab af den europæiske kommuneforening (CEMR) Repræsentation i Europarådets Kommunalkongres (CLRAE) Den europæiske sammenslutning af offentlige arbejdsgivere (CEEP) Kontakt med medlemmer af Folketingets Europaudvalg Derudover har KL løbende kontakt med Kommissionen, de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, de danske ministerielle EU-specialudvalg og deltagelse i netværk med andre europæiske kommuneforeninger i Bruxelles. 5.1 Regionsudvalget Regionsudvalget er EU's forsamling af regionale og lokale repræsentanter. Der er 353 medlemmer af Regionsudvalget, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder fra EU s 28 medlemslande. Det blev oprettet i 1994, og har fast høringsret på lovgivning, der påvirker lokale og regionale anliggender. Regionsudvalget har et budget på over 650 millioner kr. årligt og ca. 532 ansatte. Høringsret Ifølge Lissabontraktaten skal Regionsudvalget høres af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen på en række fast definerede områder. Regionsudvalgets udtalelser samt et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen inden de vedtager den endelige lovgivning. Obligatoriske høringsområder Økonomisk og social samhørighed Uddannelsesområdet Kultur Folkesundhed Transeuropæiske net (energi og telekommunikation) Transport Beskæftigelsespolitik 13

14 Social- og arbejdsmarkedspolitik Miljø Ungdom Civilbeskyttelse Klimaforandringer Energi Forsyningspligtydelser Fakultative høringer Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet kan, når de finder det hensigtsmæssigt, rådføre sig med Regionsudvalget på områder, som ikke kræver høring i henhold til traktaten. Initiativudtalelser Regionsudvalget kan afgive udtalelser på eget initiativ, når det ønsker at rejse debat om et emne Regionsudvalgets opbygning 352 medlemmer som repræsenterer lokale og regionale myndigheder suppleanter 5 år er mandatperioden ( ). Medlemmerne udpeges af EU s Ministerråd efter indstilling fra medlemslandene. 28 nationale delegationer 6 underudvalg 5 politiske grupper 9 danske medlemmer 6 fra KL og 3 fra Danske Regioner Regionsudvalget vælger af sin midte sin formand for et tidsrum af 2½ år. For konstitueringsperiode er det de første 2½ år en socialdemokrat og derefter en konservativ i 2½ år. Regionsudvalgets opbygning er illustreret i nedenstående figur: 14

15 5.2 CEMR den europæiske kommuneforening CEMR (Council of European Municipalities and Regions) er den europæiske kommuneforening og fungerer som paraplyorganisation for de europæiske kommune- og regionsforeninger. CEMR udgør den europæiske sektion af den internationale verdensorganisation for kommuner og byer, UCLG (United Cities and Local Governments). CEMR har til formål at fremme lokalt og regionalt selvstyre og varetage de lokale og regionale myndigheders internationale interesser ved at øve indflydelse på andre europæiske institutioner og organer. Den danske delegation i CEMR består af 5 medlemmer, 3 fra KL og 2 fra Danske Regioner. CEMR s medlemmer er mere end 50 sammenslutninger af byer, kommuner og regioner fra 41 lande. Sammen repræsenterer disse foreninger ca lokale og regionale myndigheder. CEMR s budget er på omkring 15 mio. kr. 5.3 CLRAE - Europarådets Kommunalkongres Europarådet er en international organisation, der blev oprettet i Europarådet arbejder for at fremme demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og har i dag 47 medlemslande. Europarådet har hovedsæde i Strasbourg. Europarådet har fem ligeværdige institutioner under sig: 1. Ministerkomitéen 2. Den parlamentariske Forsamling 3. Menneskerettighedsdomstolen 4. Menneskerettighedskommissæren 5. Kommunalkongressen for lokale og regionale myndigheder (Congress of Local and Regional Authorities - CLRAE) 15

16 5.3.1 Kommunalkongressen og dens arbejde Europarådets Kommunalkongres har hovedsæde i Strasbourg, Frankrig. Danmark har fem medlemmer og fem suppleanter, 3 fra KL og 2 fra Danske Regioner. Kommunalkongressen er Europarådets organ for samarbejde på det lokale og regionalpolitiske plan. Kommunalkongressen arbejder for at fremme demokratiet blandt de regionale og lokale myndigheder. Den blev etableret i 1957, og består af 315 folkevalgte politikere fra kommuner og regioner i alle Europarådets medlemslande. Kommunalkongressen er rådgivende for både Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, og den Parlamentariske Forsamling i alle spørgsmål, som vedrører det lokale og regionale demokrati i Europa. Kommunalkongressen udarbejder forskellige rekommandationer, resolutioner og rapporter, bl.a. overvågningsrapporter om det lokale og regionale demokrati i medlemslandene. I 2005 og 2013 blev der fx udarbejdet en rapport om det lokale og regionale demokrati i Danmark. Kommunalkongressens øverste organ er plenarforsamlingerne (sessionerne), hvor alle Kongressens medlemmer vedtager landerapporter, udtalelser, strategier mv. 5.4 CEEP- Europæiske sammenslutning for offentlige arbejdsgivere The European Centre of Employers and Enterprises providing Public Services (CEEP - Centre Européen de l Entreprise Publique) blev grundlagt i 1961 og blev i 1965 anerkendt af Europa-Kommissionen som én af de europæiske sociale parter. Dens status som en europæisk social partner medfører, at CEEP regelmæssigt høres i spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedets parter, jf. art. 154 i Lisabon-traktaten. CEEP repræsenterer de offentlige arbejdsgivere i Europa og er en af de tre hovedorganisationer på europæisk plan og indgår således i den Sociale Dialog - EU's svar på trepartsforhandlingerne. CEEP repræsenterer medlemmernes interesser overfor de europæiske institutioner, dvs. Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet. CEEP har 8 medarbejdere. 16

17 5.4.1 KL s deltagelse i CEEP Baggrunden for KL s medlemskab af CEEP er, at kommunerne i Danmark er offentlige arbejdsgivere, og derfor har en stor interesse for europæisk arbejdsmarkedspolitik. Et medlemskab af CEEP giver kommunerne mulighed for, at få indflydelse og blive hørt i forhold til den regulering der kommer fra EU. KL s deltagelse i CEEP finder sted på embedsmandsplan. KL, Moderniseringsstyrelsen og Danske Regioner udgør den danske CEEPsektion. KL har for øjeblikket formandsposten, og Danske Regioner har sekretærposten. Kontorchef i Jura & EU, Karsten Thystrup er således formand for den danske sektion af CEEP. 17

18 6 KL s prioriterede EU-sager 2014 KL s Bestyrelse har vedtaget følgende prioriteter 2014: Vækst og beskæftigelse Den sociale dimension af Den Økonomiske og Monetære Union Generel forordning om databeskyttelse Modernisering af statsstøttereglerne Arbejdsmarked Direktiv om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed Pakke om arbejdskraftens bevægelighed Direktiv om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (udstationeringsdirektiv) Modernisering af de offentlige arbejdsformidlinger Effektive systemer for arbejdsmarkedspensioner Revision af direktiverne om deltidsansættelse Tidsbegrænset ansættelse samt forhandlingerne om arbejdstidsdirektivet Miljø Revision af centrale målsætninger i affaldslovgivningen Velfærdsteknologier Europæiske Tilgængelighedspakke (velfærdsteknologi mv.) I det nedenstående gives eksempler på enkelte af sagerne, som har været en stor del af KL s nuværende EU-interessevaretagelse samt enkelte sager, der tidligere har været grundlag for interessevaretagelsen. 6.1 Konkrete eksempler: Databeskyttelsesforordningen Databeskyttelsesforordningen har, og er stadigvæk en topprioritet i KL s EU-interessevaretagelse siden Kommissionen offentliggjorde sit forslag til forordning i januar KL har vurderet, at hvis forordningen bliver vedtaget i den form som EU- Kommissionen har forslået, vil det skabe mange problemer for kommunerne både i deres myndighedsudøvelse og som arbejdsgiver. Herudover kan forordningen blive en stor bremsklods for den offentlige digitaliserings strategi. 18

19 Baggrund Der er sket en meget stor udvikling i IT og dataudveksling siden 1995, hvor det nuværende persondatadirektiv blev vedtaget. Kommissionen mener, at mange borgere føler sig utrygge ved at handle på internettet, og at det samtidig er uklart for borgeren, hvordan deres data bruges af de store internetaktører. Kommissionen vil styrke borgernes rettigheder og deres tillid til brug af nettet igennem en forordning, der skal harmonisere behandlingen af persondata i EU. Det er KL s holdning, at borgernes rettigheder skal sikres, for borgerne skal føle sig trygge, når de bevæger sig på internettet. Men EU-Kommissionens løsning på problemerne er bestemt ikke den optimale løsning. Forordningen er rettet mod de store sociale medier og har internethandel for øje og derfor passer lovgivningen ikke til en kommunal virkelighed. Der er meget stor forskel på den måde, som kommunerne og de private virksomheder anvender persondata. Kommunernes behandling af borgerens data sker for at hjælpe borgeren, fx når borgeren skal søge om forskellige sociale ydelser. De private aktører indsamler derimod primært persondata med profit for øje. Forordningen vil medføre store administrative byrder for kommunerne - fx vil der skulle bruges ressourcer på tilretning af itsystemer og blanketter, udarbejdelse af konsekvensanalyser og kontrol. Men borgerne i Danmark er trygge ved den offentlige sektors behandling af data, og derfor vurderes det ikke, at de enorme meromkostninger står mål med øget persondatasikkerhed i den kommunale sektor. KL arbejder derfor for, at der i lovgivningen gøres forskel på private og offentlige aktører, da de bruger borgernes data til vidt forskellige formål. KL arbejder både på nati o- nalt og europæisk plan for at påvirke den endelige lovgivning således, at de negative effekter af en evt. forordning minimeres så meget som muligt for kommunerne Revision af centrale målsætninger i EU s affaldslovgivning I begyndelsen af 2013 iværksatte Kommissionen et eftersyn af EU s affaldslovgivning. Eftersynet indebærer en revidering af den eksisterende affaldslovgivning, hvor alle centrale elementer i lovgivningen, dvs. bestemmelserne i affalds-rammedirektivet, deponeringsdirektivet og emballagedirektivet, indgår. Baggrund for revisionen er, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet i juni 2013 blev enige om det 7. miljøhandlingsprogram for miljøpolitikken frem til Visionen for miljøhandlingsprogrammet bygger på, at velfærd og et godt miljø skyldes en innovativ cirkulær økonomi, hvor 19

20 intet spildes, og hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis. Vedtagelsen af programmet understreger, at der i EU er bred enighed om, at fremtidens økonomi skal bygges på investeringer i grøn teknologi og en omstilling til et mindre ressourceforbrugende og mere klimavenligt samfund. Affaldshåndtering er en central kerneopgave hos de danske kommuner, hvorfor KL følger sagen tæt Revision af arbejdstidsdirektivet EU vedtog i 1993 det såkaldte arbejdstidsdirektiv der bl.a. fastsætter regler for lønmodtagernes arbejdstid, rådighedsvagt, hviletid, pauser og ferie. Direktivet var oprindeligt tænkt som et rammedirektiv, men EU-Domstolens mange afgørelser på området har ændret dette. EU-Domstolen har gennem sine afgørelser underkendt den danske ferielov og den kommunale ferieaftale, samt de principper som de danske hviletidsbestemmelser og de danske kommunale arbejdstidsbestemmelser hviler på. Det betyder, at kommunale aftaler om ferie og arbejdstid på nogen punkter er EU-stridige. Næsten alle 27 EU-medlemsstater står i den samme situation som Danmark. Siden 2003 har EU forsøgt at forhandle sig frem til et nyt direktiv og hver gang er forhandlingerne brudt sammen. Det har Kommissionen taget konsekvenserne af og har trukket det nuværende forslag tilbage. Herefter har Kommissionen meldt ud, at de i 2014 vil lave en analyse på området for at se, hvor direktivet og ikke mindst EU-domstolens afgørelse skaber problemer i medlemsstaterne. 20