Marie-Louise Nissen, EU-konsulent i KL TIRSDAG DEN 8. NOVEMBER 2016

Transkript

1 Marie-Louise Nissen, EU-konsulent i KL TIRSDAG DEN 8. NOVEMBER 2016

2 KL i Bruxelles Hvem er vi? To konsulenter og en stagiaire EU-team i København og Bruxelles

3 Program 1. Aktuelt i EU 2. Hvorfor? 3. Hvordan? 4. Eksempler

4 01. AKTUELT I EU

5 Juncker-Kommissionen

6 Juncker-Kommissionens 10 prioriteter: 1. Jobskabelse, vækst og investeringer 2. Et digitalt indre marked 3. En europæisk energiunion 4. Et dybere indre marked med styrket industri 5. Eurozonen 6. Frihandelsaftalen med USA 7. Retfærdighed og rettigheder 8. En ny migrationspolitik 9. EU i verden 10. Demokratisk forandring

7 Processen i KL prioritering af sager Kommissionens arbejdsprogram præsenteres i slutningen af året EU teamet læser arbejdsprogrammet igennem Inddragelse af fagkontorer omkring et givent årsskifte Godkendelse af prioriteringer i Internationalt Udvalg

8 KL s prioriteter i 2016 Miljø, klima og energi - Pakken om cirkulær økonomi (revision af EU s affaldslovgivning) - Direktivet om energieffektivisering og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Digitalisering - Reform af telekommunikationsregler. - Revision af e-databeskyttelsesdirektivet - IKT-standarder og EU s interoperabilitetsramme for offentlige tjenester - Initiativer vedr. dataejerskab, frie datastrømme og cloud-tjenester - EU-handlingsplan for e-forvaltning - Modernisering af EU s ophavsretsregler - Databeskyttelsesforordning (afsluttet) Arbejdsmarked Work-life-balance, herunder revision af barselsdirektivet Udstationeringsdirektivet Andet Midtvejsrevision af EU s budget Better regulation-pakken Stillestående sager - Refit af fugle- og habitatdirektiverne - Arbejdstidsdirektivet - Information og høring af arbejdstagerne - Handels aftale mellem EU og USA (TTIP)

9 02. HVORFOR?

10 Hvorfor arbejder KL med EU? 1. Tæt sammenhæng mellem EU-lovgivning og de danske kommuner 2. At skaffe information og overvåge beslutningsprocessen være så tidligt ude som muligt 3. Kun at fokusere på den danske EU-beslutningsproces i Folketinget er ikke nok og det er for sent! 4. At samarbejde med lignende organisationer

11 EU s påvirkning på kommunerne som myndighed EU påvirker ca. 49 % af dagsordenspunkterne i kommunalbestyrelserne Total EU indflydelse Ingen EU påvirkning Retlig påvirkning Politisk påvirkning 2010 viste 53 % 17% 51% 32%

12 Fordeling af retlig påvirkning 7,2 3,7 Miljølovgivning 23,2 Konkurrencelovgivning 65,9 Revisionslovgivning Andet

13 Fordeling af politisk påvirkning 4,91% 11,65% Beskæftigelse 26,99% Klima og energi Uddannelse 31% Social inklusion 11,66% 14,11% Sundhed Andet

14 Eksempler Direkte VVM-direktivet Kommuner skal ved anlæg foretage en vurdering af miljøeffekten Fugle- og habitatdirektiv beskyttelse af fugle og områder Udbudsdirektivet Kommuner skal sende opgaver på mere end 1,5 mio kr. i EU-udbud Vandrammedirektiv beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand Direktiv om revision af årsregnskaber Affaldsdirektiver Indirekte Europa2020-strategien

15 Eksempler fra Guldborgsund Kommune Dagsordenspunkt (EU-påvirkning) Kommunalbestyrelsesmøde den 21. januar Kommunens køb af produkter og tjenesteydelser (EU s udbudsregler) Kommunalbestyrelsesmøde den 11. februar Endelig vedtagelse af Lokalplan 179, Solvarmeanlæg Gedser (VVM) 27. Reparation af færgeleje til Stubbekøbing-Bogø overfarten (VVM) 28. Udtalelse til Statsforvaltningen klage over manglende genoprettelse af Tingsted Å (fugle- og habitatdirektivet) Kommunalbestyrelsesmøde den 17. marts Kvalitetsrapport for skoleåret (EU2020 på uddannelsesområdet)

16 EU s påvirkning af kommunerne som arbejdsgiver Arbejdsmarkedslovgivning 41 % af den danske arbejdsmarkedslovgivning er baseret på et eller flere EUdirektiver Total EU indflydelse Ingen EU påvirkning EU påvirkning 41% 59%

17 EU s påvirkning af kommunerne som arbejdsgiver Arbejdsmarkedsaftaler 33 % af de generelle aftaler, KL har indgået med de faglige organisationer, er baseret på et EU-direktiv eller en EU rammeaftale Total EU indflydelse Ingen EU påvirkning EU påvirkning 33% 67%

18 Det tager staten sig af! Nej ikke altid Staten har ikke altid samme interesser som KL Staten ser ikke altid de samme problematikker i lovgivningen som KL Staten er ikke altid gode lobbyister over for EP Staten har også brug for ekspertise bistand

19 03. HVORDAN ARBEJDER KL MED EU? 1. EU S REGIONSUDVALG 2. LOBBYISME

20 KL s internationale udvalg Formand: Jens Ive, Borgmester i Rudersdal (V) Næstformand: Erik Nielsen, borgmester i Rødovre (A) Jens Chr. Gjesing, 2. viceborgmester i Haderslev (A) Per Bødker Andersen, byrådsmedlem i Kolding (A) Erik Flyvholm, Borgmester i Lemvig (V) Marc Perera Christensen, 2. viceborgmester i Aarhus (C) Steen Bording Andersen, byrådsmedlem i Aarhus (A) Henrik Brade Johansen, byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk (R) Per Nørhave, byrådsmedlem i Ringsted (DF)

21 Interessevaretagelse på to platforme 1. EU s Regionsudvalg 352 kommunal- og regionspolitikere fra hele EU - blev oprettet i 1994 Danmark har 9 medlemmer: 6 fra KL og 3 fra Danske Regioner KL er formand for den danske delegation 6 underudvalg Plenarforsamling 5-6 gange om året Del i EU's lovgivningsproces fast høringsret på lovgivning der påvirker kommuner og regioner Initativudtalelser

22 Underudvalg i Regionsudvalget CIVEX Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser ENVE Underudvalget for Miljø, Klimaforandring og Energi Underudvalget for Territorial Samhørighed og EU's budget Underudvalget for Naturressourcer COTER NAT Underudvalget for Økonomisk Politik Underudvalget for Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Uddannelse, Beskæftigelse, Forskning og Kultur ECON SEDEC

23 EU s EU s beslutningsproces RU udtalelse Rådet behandler Trilog National implementering Kommissionens forslag EP behandler ØSU udtalelse

24 KL s position København Stor fisk i lille sø Bruxelles Lille fisk i stor sø Få aktører Kendt kultur Permanente samarbejdsmønstre Mange aktører Alliancer nødvendige Skiftende samarbejdsmønstre

25 2. Lobbyisme: Samarbejde med danske MEP er Kontakt med Kommissionen Kontakt med den danske repræsentation til EU ift. Rådet Repræsentation i flere europæiske organisationer: CEMR, CEEP, etc. Repræsentation i de danske ministeriers EU-specialudvalg Kontakt med medlemmerne af FT s udvalg

26 04. EKSEMPLER

27 Revision af affaldsdirektiverne Fremsat 2. december 2015: Cirkulær økonomi handlingsplan Revision af seks affaldsdirektiver KL ønsker: at de foreslåede mål for genanvendelse fastholdes en fælles EU-definition på kommunalt affald, der forenkler og forbedrer sammenligningsgrundlaget i EU at den foreslåede definitions mængde -kriterium fjernes at lokal metodefrihed bibeholdes ikke-bindende initiativer, der kan understøtte kommunernes tiltag i forbindelse med cirkulær økonomi. at definitioner og målemetoder tager højde for forskellige affaldsfraktioners kvalitetsmæssige miljø- og markedsværdi

28 Inden Kommissionens fremsættelse af forslag: Inden Kommissionens fremsættelse af forslag til revision af affaldsdirektiver: Efter Kommissionens fremsættelse af forslag den 2. december 2015: Efter Kommissionens fremsættelse af forslag til revision af affaldsdirektiver 2. december 2015

29 Fremadrettet Fremover:

30 Databeskyttelsesforordningen Januar 2012: Kommissionen foreslår en omfattende reform af EU s lovgivning om databeskyttelse Samme lovgivning for offentlig og privat sektor Store administrative byrder Højt bødeniveau Retten til at blive glemt Arbejdsretlige problematikker

31 Databeskyttelsesforordningen - lobbyindsats 5 personers task force i KBH/BRX Møder med flere danske MEP er Ændringsforslag i Regionsudvalgets udtalelse Tæt kontakt med den danske EU-repræsentation og Justitsministeriet Formand i CEMR s fokusgruppe Høringssvar + holdningspapir til den danske regering Kontakt til og møder med medlemmer af FT s Retsudvalg og Europaudvalg spørgsmål til Morten Bødskov ved Retsudvalgsmøde Kommunikation kronikker og artikler

32 Databeskyttelsesforordningen EP var mere vidtgående end Kommissionen Rådet var meget uenige Fokus på DK regering Resultat: Forordning med et større råderum til medlemsstaterne. Mindre bøder