Vil du også hjælpe? se hvordan midt i bladet. #04 november Paula side 6. René side 10

Transkript

1 #04 november 2010 Paula side 6 Jesper side 8 René side 10 de fik hjælp af blå kors Julia side 4 BLÅ KORS svigter ikke Blå Kors hjælper mennesker, der er ensomme, psykisk syge, har et misbrug eller er ramt af andres misbrug. Mange er blevet svigtet. Blå Kors svigter ikke, men vi har brug for din hjælp. Vil du også hjælpe? se hvordan midt i bladet

2 LEDER AF: JENS ERIK RASMUSSEN, GENERALSEKRETÆR I BLÅ KORS DANMARK Blå Kors har brug for #04 NOVEMBER 2010 DE LP AF FIK HJÆ Jesper side 8 BLÅ KORS Julia side 4 BLÅ KORS SVIGTER IKKE René side 10 Blå Kors hjælper mennesker, der er ensomme, psykisk syge, har et misbrug eller er ramt af andres misbrug. Mange er blevet svigtet. Blå Kors svigter ikke, men vi har brug for din hjælp. Paula side 6 Vil du også hjælpe? se hvordan midt i bladet Blå Kors Bladet Blå Kors Bladet udgives af Blå Kors Danmark, der er en diakonal organisation. Bladet sendes gratis til alle, som vil vide mere om, hvordan vi hjælper mennesker, som er i nød på grund af alkohol eller andre rusmidler. Blå Kors Bladet udkommer i november 2010 i et ekstra stort oplag. Udleveres gratis i Blå Kors genbrugsbutikker. Redaktion Journalist/redaktør Marianne Pilegaard Diakonikonsulent Poul Arne Nyborg Netværkskonsulent Per Søgaard Generalsekretær Jens Erik Rasmussen Kommunikationschef Per Breindahl (ansvarshavende redaktør) 2 Layout Brandstifter as Torvet 10D 8600 Silkeborg Tryk Datagraf Forside Foto: Paula Make, René Bech Jensen, Jesper Vendelsøe, Julia Jeppesen-Sørensen Fotograf: Lars Laursen, Karina Blicher, Helene Bagger Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf Fax: bkd@blaakors.dk Nordea: Landsformand Karl Peter Nielsen Skyttevej 4, Klejs 7130 Juelsminde Tlf ISSN din hjælp I dette nummer af Blå Kors Bladet møder du Paula, René, Jesper og Julia. De er nogle af de mange, der har fået hjælp hos Blå Kors. En hjælp, vi kun kan give, fordi kommunerne betaler for en stor del af vores arbejde, staten giver tilskud, og mange mennesker støtter vores arbejde med pengegaver eller ved at handle i vores genbrugsbutikker. Mange kommuner har i år skåret kraftigt ned og sender kun meget få mennesker med alkoholmisbrug i behandling på Blå Kors bo- og behandlingssteder. Nogle kommuner har for at spare besluttet at sige direkte nej til at give mennesker hjælp af den slags. Konsekvensen er, at færre misbrugere og pårørende får den rigtige hjælp. Nogle mennesker med alkoholmisbrug henvises for eksempel til almindelige plejehjem, som mangler faglig viden om misbrugsproblemer. På grund af nedskæringer har vi set os nødsaget til at lukke Blå Kors Behandlingscenter i Bjæverskov på Sjælland. Vi glæder os over de mange, som har fået behandling for deres misbrug i Bjæverskov, men ærgrer os over, at vi ikke kan fortsætte. Mennesker med alkoholmisbrug har brug for behandling, men ikke alle kan få den. Vi synes, at de bliver svigtet. I Blå Kors har vi travlt med at udvikle nye måder at hjælpe udsatte mennesker og mennesker med alkoholmisbrug samt deres familier på og finde nye finansieringskilder. En vækst i vores gaveindtægter vil gøre det muligt fortsat at yde hjælp til dem, som så hårdt trænger til det. Vi står med alvorlige økonomiske udfordringer i Blå Kors arbejde med udsigt til et underskud på flere institutioner. Vi har derfor mere end nogensinde brug for en god gave til vores arbejde. Juletid er gavetid. Lad julen blive en ekstra tilskyndelse til at støtte Blå Kors-arbejdet. På midtersiderne i bladet får du en lang række tips til, hvordan du kan støtte vores arbejde. Vi håber, at du vil hjælpe. Tak for al din medleven og opbakning. Mennesker, som er i nød på grund af alkohol og andre rusmidler, fik ikke del i overskuddet, da det gik godt i Danmark. Hvorfor skal de så undgælde i nedgangstider? Jens Erik Rasmussen Generalsekretær # JENS ERIK RASMUSSEN generalsekretær i blå kors danmark Jens Erik Rasmussen er fortaler for samfundets svageste. Foruden jobbet som generalsekretær i Blå Kors Danmark sidder han i Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Diakoniråd, De frivilliges Netværk mod misbrug og Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO.

3 INDHOLD Indhold Jeg mødte min bedste veninde på sommerlejr Blå Kors sommerlejre giver udsatte børn og unge en tiltrængt ferie fra ansvar og problemer. Læs om Julias oplevelser. 6 Det var her, jeg begyndte at leve Blå Kors Hjemmet i Espergærde er beboernes netværk længe efter opholdet. Paula fortæller hvorfor. 8 Døgnbehandlingen reddede mig Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup tilbyder døgnbehandling, som er nødvendig for nogle alkoholmisbrugere. Jesper er en af dem. 10 Jeg fik 6000 redskaber til at styre min vrede René fik behandling hos Blå Kors, mens han sad i fængsel. 12 Sådan støtter du Blå Kors Der er mange måder at hjælpe udsatte børn og voksne, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler. Find den, der passer dig. Find ud af, hvordan du kan hjælpe. På midtersiderne finder du otte forskellige måder at støtte Blå Kors på og dermed give indhold til misbrugeres og deres familiers liv. Se side Jeg føler, jeg er blevet et helt menneske Sigrids hjerte har det skidt, men hun er gladere end nogensinde, fordi hun har værestedet og terapeuten Mette. Giv 100 kr. via SMS 17 En blå livline For mange er telefonrådgivningen Den Blå Linie en livline, når alkoholproblemer hober sig op. 18 Alle vidste det, men ingen gjorde noget Ingen talte nogensinde åbent om, at Thomas mor drak. Han fik hjælp hos TUBA. 20 Der har været så meget kaos Susanne har fået mere styr på sit liv med hjælp med fra Blå Kors bostøtte i Herning. 23 Ordet Giv dig rig! Støt livet efter livet Mange mennesker ønsker, at arbejde, som de har haft sympati for i livet, skal betænkes ved deres død. Uanset årsagen, er det let at oprette et testamente og testamentere et beløb til Blå Kors. Køb julegaven i genbrug Nemt med dankort Er du klar til at træffe en hurti beslutning og give et bidra her og nu så er det lettest a bruge din mobiltelefon.-med en sms giver du 100 kr. til Blå Kors. Beløbet + alm. SMS-takst trækkes på næste mobilregning. Gaven kan ikke fortrydes. Sådan gør du: Send en sms med teksten BKD til Vil du give et engangsbeløb og har adgang til internettet, er det nemt at gøre det med dankort. Indtaster du også dit CPR-nummer, overføres det på en sikker forbindelse og du får skattefradrag for beløbet efter Skats regler for fradrag til velgørende foreninger. Blå Kors Genbrug er både velgørenhed og mindre miljøbelastning. Blå Kors Genbrug skal bruge frivillige, der vil arbejde i butikkerne, varer til butikkerne (gerne dødsboer), billige forreturligvis mas- Sådan gør du: Firmaer og fonde Mange firmaer, fonde og foreninger støtter socialt arbejde, enten som donationer eller gennem samarbejdsaftaler. Fonde eller virksomheder kan bruge det i deres markedsføring, at de støtter et t formål. BLÅ KORS BLADET // maj 2010 Hav dit dankort klar, find hjemmesiden

4 sommerlejre Af: marianne pilegaard // foto: helene bagger hun fik hjælp af blå kors Jeg mødte min bedste veninde på sommerlejr Julia Jeppesen-Sørensen 4 Julia var tæt knyttet til sin mormor, som døde i Da hun levede, drak hun og var på piller. Derfor kom Julia på sommerlejr hos Blå Kors Danmark. Julia Jeppesen-Sørensens mormor boede kun fem minutter væk. Julia var tæt knyttet til hende og gik op til bedsteforældrene hver dag efter skole. Da jeg var lille, forstod jeg ikke, hvad der var galt. Jeg fandt først rigtigt ud af, at min bedstemor drak, da jeg var ti år. Julia på 17 år sidder ved køkkenbordet i sine forældres hus. Hun tøver lidt og piller ved et stykke papir på køkkenbordet. Da var jeg ude for en ubehagelig oplevelse. Jeg sov inde hos min bedstemor, og da jeg vågnede, opdagede jeg en våd plet i sengen. Det var Bedste, som havde tisset. Da jeg ville ud af sengen, holdt hun mig fast og ville ikke lade mig gå. Så råbte jeg på bedstefar, som kom og hjalp. Hun var slet ikke sig selv. Siden dengang sov Julia ikke længere hos sin mormor. På det tidspunkt havde hun allerede været på sommerlejr med Blå Kors flere gange. Mor fandt sommerlejren Det var Julias mor, som gik til kommunen og spurgte, om der ikke var mulighed for, at datteren kunne møde andre børn, der havde oplevet alkoholproblemer i familien. Julia aer sig selv på maven. Min mormor lavede verdens bedste pandekager og hjemmelavede leverpostej, siger hun med et blødt smil. Hun havde virkelig stor betydning for mig. Hun stod altid med åbne arme, når jeg var træt af min søster for eksempel og gik op til hende. I familien snakkede de ikke om bedstemorens misbrugsproblemer. Derfor sagde Julia ja til at komme på lejr, men hun glædede sig ikke vildt meget første gang. Jeg var utroligt nervøs, for jeg kendte ikke nogen. Jeg var godt nok plaget af hjemvé første gang. Hun kigger ud i haven. Men det var rigtigt rart at møde andre børn, som havde samme problemer. Jeg sagde dog ikke så meget den første gang. Jeg har svært ved at snakke med fremmede. Et stort skridt Siden har Julia været på mange lejre og er nu med på ungdomslejren, som forældrene selv betaler for. Jeg tror først, at det var tredje eller fjerde år, jeg rigtigt begyndte at tage imod, at der faktisk var voksne og andre børn, jeg kunne snakke med. På ungdomslejren i år tog Julia et stort skridt i sin udvikling. Vi havde en caféaften, hvor vi kunne komme op og fortælle noget fra vores barndom. Det gjorde jeg. Jeg fortalte om episoden med min bedstemor og sengen. Det var utroligt svært at stå foran de andre, og jeg kom til at græde. Men det var også fedt at fortælle dem, jeg kender godt, hvorfor jeg egentlig er med på lejr. På lejrene møder Julia unge, som hun har været sammen med hver sommer i ti år. Den allerbedste oplevelse havde hun på lejren for seks år siden. Mødte sin bedste veninde Jeg mødte min bedste veninde på sommerlejr. Hun hedder Elizabeth. Vi boede på værelse sammen. Hun var utroligt stille og genert. Lidt som mig. Vi udvekslede adresser, og så skrev jeg brev til hende efter lejren i Hun skrev tilbage med det samme. Julia kan ikke lade være med at smile. Siden holdt de to piger kontakt over internettet, og de har været to år på efterskole sammen i Vesthimmerland. Vi kan hygge os uden at stille krav. Hun er der bare for mig.

5 Af: marianne pilegaard // helene bagger / privatfoto sommerlejre Julia har været på Blå Kors lejr ti gange. Her er hun hjemme i haven med sin hund. Man føler sig aldrig ensom Ellers elsker Julia fællesskabet og alt det kreative på sommerlejren. Man føler sig næsten aldrig ensom. Selvom man kender nogle bedre end andre, er der ingen kliker. Man kan bare gå hen og snakke med folk. Når fredag kommer, har man lyst til at tage en uge mere. Ud over gode minder har Julia også i de seneste år fået redskaber med hjem, som hun kan bruge i hverdagen. For eksempel har jeg jo lært, at man godt kan snakke om alkoholproblemer. Hun nikker lidt for sig selv. Og så har jeg lært at tale pænt og ikke komme op at skændes så let. Jeg er noget bedre til at håndtere vrede efter en lejr. For eksempel kan jeg gå ind på mit værelse i stedet for at råbe ad min søster, når vi bliver uvenner. Der er altid masser af leg og konkurrencer på Blå Kors sommerlejre for børn og unge De små voksne holder fri Hvert år inviterer Blå Kors børn og unge på en uges sommerlejr. De kommer fra hjem med sociale problemer og har forældre med alkoholmisbrug Denne sommer var cirka 90 udsatte børn og unge på Blå Kors sommerlejr. Mindst børn i Danmark lever i familier, hvor de oplever svigt fra de voksnes side. Børnene bliver ofte voksne i en tidlig alder, fordi de lever med misbrugsproblemer i hverdagen og må tage ansvar for familien. Disse børn har brug for en pause. Nogle fortæller på tomandshånd, at de står for indkøb, madlavning, rengøring og pasning af mindre søskende derhjemme. som gerne vil dem. Så jeg håber, nogle af dem tager hjem og finder en voksen, for eksempel en lærer, som vil dem og kan støtte dem i hverdagen, siger Linda Engedal Bøge. 5 Vil gerne give tilbage Julia vil gerne på lejr næste sommer også. Men hun ved godt, at der kommer en dag, hvor hun ikke skal med mere. Det bliver svært at undvære lejren. Man knytter sig meget til de voksne der. De kender ens historie. Det er underligt, hvis jeg ikke skal se dem mere. Men hun ser selv en mulighed for at fortsætte med lejrene nogle år endnu. Om et par år kunne hun godt tænke sig at være frivillig leder på en børnelejr. Jeg vil gerne give noget tilbage. Jeg har fået så meget af Blå Kors. Blå Kors vil gerne give disse børn en tiltrængt ferie med voksne, som tager al ansvaret og har tid til at snakke, lege og give omsorg. I år afholdt Blå Kors to lejre for børn og en for unge. Linda Engedal Bøge var sammen med sin mand leder på den ene børnelejr. De var 34 børn og 20 frivillige sammen i en uge i juli på Sandbjerg i Hundslund. På lejren mærker børnene, at de har værdi. En dreng skrev for eksempel i evalueringen Jeg har lært, at jeg ikke er dum. På lejren møder børnene voksne, Mottoet for lejrene er: Du er ikke alene. Du er dig og du duer! Målet er at give børnene en uforglemmelig oplevelse, at vise dem omsorg og kærlighed, lytte til hver enkelt og at genskabe deres tillid til voksne. Lederne er ofte studerende, som har arbejdet med børn i flere år. De skal være motiverede og leve sig 100 procent ind i aktiviteterne med børnene.

6 botilbud Af: marianne pilegaard // foto: lars laursen Paula Det var her, jeg begyndte at leve Make 6 Paula Make, 53 år. Paula er fra Grønland. Hun kom til Danmark, som plejebarn, da hun var 10 år. På Grønland levede Paula på gaden. I familien drak de voksne, fædre kom og gik, og Paula blev udsat for incest. I teenageårene blev Paula sendt frem og tilbage mellem danske institutioner og familien i Grønland. Paulas gang hos Blå Kors Paula boede på Blå Kors Hjemmet i Espergærde i otte måneder i Hun kom til Blå Kors efter mange års alkohol- og hashmisbrug og et selvmordsforsøg, hvor hun stak en kniv i maven på sig selv. Især samtaler med en grønlandsk psykoterapeut har hjulpet hende. Siden opholdet hos Blå Kors har Paula levet rusfrit i sin egen lejlighed på Amager. Paula kommer til fællesspisningen på hjemmet hver måned og tager med på udflugter. Paulas forhold til Blå Kors Espergærde Det var her, jeg begyndte at leve. Menneskene her er søde, og jeg er tryg her. De har kendt mig i mange år nu og fulgt mig siden, jeg var allerlængst nede. Jeg kan altid ringe, hvis jeg har brug for en snak. Blå Kors giver mig støtte, råd, menneskelighed og varme. Jeg vil blive ved med at komme. Nogle gang tager jeg herop og går bare en tur ved stranden. Jeg føler fred her. Her er ikke stresset som i byen. Paulas liv nu De sidste syv år har været de eneste stabile i mit liv. Jeg har lært nye mennesker at kende, som ikke er i misbrug. Hvis jeg kom tilbage i mit gamle miljø, ville jeg dø af det. Nu lever jeg vel et almindeligt liv? Jeg står op om morgenen og spiser morgenmad og drikker kaffe. Så har jeg tit aftaler med veninder. Vi går ud og handler, spiser frokost og går i biffen. Jeg går også til AA-møder. Finn Henry Rheinlænder, 67 år. Finn har været gift tre gange og har tre børn, otte børnebørn og tre oldebørn. Han har festet og drukket næsten hele sit liv som tjener og bartender. Fire gange har Finn forsøgt at begå selvmord. Finns gang hos Blå Kors Finn har boet på Blå Kors Hjemmet i Espergærde tre gange, sidst i Nu kommer han to-tre gange om ugen, får sin antabus og spiser frokost. Han tager med på ferier, udflugter og deltager i fællesspisningen hver måned. Op til jul og nytår ringer souschef Søren Espersen til Finn og minder ham om at komme. Jeg kan godt spekulere noget omkring jul og nytår, og så falder jeg i. Så er der ingen, der kan styre mig. Men når Søren ringer, tager jeg herop i stedet for at drikke. Finn forhold til Blå Kors Espergærde Blå Kors Espergærde er mit andet hjem. Her slapper jeg af. Så snart jeg drejer om hjørnet, bliver mit hoved tømt. Det er som en familie her. Vi snakker om alt og vind og vejr. Da Finn blev konfirmeret, lød morfarens tale: Finn min dreng livet er kun én gang så alle vi det lære må men på livets landevej skuffelserne melder sig alle kampe og besvær det er livet værd tag altid den lige vej tag aldrig sidevejene Men jeg tog alle sidevejene, udbryder Finn Rheinlænder i et latterbrøl. Tonny Petersen, 44 år. Tonnys kone og mor til deres to børn døde for 14 år siden, da børnene var helt små. De blev tvangsfjernet fire år efter, fordi Tonny drak. Tonny har røget hash, siden han var 14 år. Alkohol blev hans primære rusmiddel efter en hashpsykose som 15-årig. Han har været ædru i perioder og i Minnesotabehandling fire gange. Tonnys gang hos Blå Kors Tonny boede på Blå Kors Hjemmet i Espergærde fra oktober 2008 til april Han har været indlagt på sygehuset til afrusning over 60 gange de seneste år. Tonny troede ikke på, at han kunne blive fri af alkohol, men sagde ja til ophold i Espergærde for at genoptage kontakten til sine børn. Tonnys efterværn Tonny har selv planlagt sit efterværn hos Blå Kors. Han bor i egen lejlighed på Frederiksberg og går på HF. Han tager hen til Blå Kors Hjemmet efter skole hver onsdag og får sin Ritalin medicin for ADHD. Da jeg flyttede herfra, spurgte jeg, om jeg måtte hente medicin her en gang om ugen, fordi jeg ville vise ansvar over for huset. Mange siger, at man sagtens kan drikke i weekenden og så komme ædru her om onsdagen. Men hvis jeg drak fredag, så ville jeg fanme ikke være ædru om onsdagen. Tonny sover på Blå Kors Hjemmet til torsdag. Jeg laver lektier her og spiser med. Jeg har valgt at tage dansk i Helsingør, for så kommer jeg forbi Espergærde. Et værested er det eneste alternativ, men der kommer aktive misbrugere, og dem skal jeg væk fra. Tonnys forhold til børnene Siden opholdet hos Blå Kors har Tonny haft sin datter på 14 og sin søn på 15 år hos sig en hel dag en gang om måneden. Desuden har han været på sommerlejr med børnene med Blå Kors to gange.

7 de fik hjælp af blå kors Af: marianne pilegaard // foto: lars laursen botilbud Efterværn hos Blå kors i Espergærde Efterværnet på Blå Kors Hjemmet Espergærde er både omsorg, efterbehandling og netværk. De tidligere beboere definerer selv, hvad de har brug for af hjælp, og botilbuddet henviser gerne til andre personer eller organisationer. Når beboerne flytter ud, bliver de tilbudt postkort til jul og fødselsdag, invitation til fællesspisning og den årlige sommerfest samt opringninger de første seks måneder efter udskrivelsen Derudover er de velkomne til at kontakte og besøge os og deltage i vores udflugter og andre aktiviteter. De kan altid ringe og bede om samvær, et måltid mad, en samtale eller, at vi står for medicinudlevering og kontakt til myndigheder, oplyser leder af Blå Kors Hjemmet i Espergærde, Pernille Folkmann. Hvis folk har behov for meget hjælp, søger vi deres kommune om betaling. Opholdet er kun starten Vi tilbyder efterværn, fordi et ophold her på tre måneder kun er en parentes i folks liv. Desuden tager det tid at opbygge et tillidsfuldt forhold til andre mennesker, og vores beboere falder ikke naturligt ind i andre sociale fællesskaber. Derfor vil vi gerne være det fællesskab, for mennesker har brug for relationer til andre mennesker. Nogle rejser herfra, og vi ser dem aldrig igen. Andre vokser langsomt fra os. Målet er, at vores brugere skal opbygge et liv uafhængigt af os, men vi erkender, at det kan tage tid, siger Pernille Folkmann. Efterværnet skal give deres liv kontinuitet. Vi er det stabile element. 7 så mange bruger efterværnet Paula Make, Tonny Petersen og Finn Rheinlænder har boet på Blå Kors Hjemmet i Espergærde. Nu er hjemmet en del af deres netværk. Efterværn hjælp efter opholdet Efterværn i Blå Kors betyder, at folk bliver tilbudt samtaler, fællesspisning, udflugter og praktisk hjælp efter, at de er færdig på behandlingscentret eller flyttet fra pensionatet eller hjemmet personer deltager i den månedlige fællesspisning, ofte 10 personer. 2 tidligere beboere kommer hver uge, den ene overnatter en gang om ugen. 6 tidligere beboere ringer flere gange hver uge. 10 tidligere beboere ringer en gang om måneden. Derudover får personalet en del sporadiske henvendelser fra tidligere beboere og opringninger fra tidligere beboeres pårørende, der beder om hjælp og vejledning. I alt modtager Blå Kors Espergærde mellem 25 og 50 henvendelser pr. måned.

8 behandling Af: Merethe rømer engel // Foto: lars laursen han fik hjælp af blå kors Jesper Vendelsøe er ude af døgnbehandlingen og arbejder nu som alt-mulig-mand på behandlingscentret. Hvis det ikke var for min søn, ville jeg nok have drukket mig ihjel, siger Jesper Vendelsøe. Det er rart at tale med nogle, der selv har prøvet det, siger Jesper Vendelsøe. 8 Jesper Døgnbehandlingen reddede mig Jesper Vendelsøe er ikke i tvivl. Han havde aldrig klaret dagbehandling, hvor man selv skal møde op hver morgen på behandlingscentret. Døgnbehandling var nødvendigt. Jesper Vendelsøe var 14 år og arbejdsdreng, da han begyndte at drikke øl med sin chef. 20 år gammel skiftede han til et nyt autoværksted, hvor det var almindelig praksis, at hver medarbejder bestilte to kasser øl om ugen. De blev drukket i arbejdstiden og trukket i lønnen. Efter arbejdstid gik vi hjem og drak videre. Jeg ville jo gerne være med i fællesskabet, siger Jesper. I dag er han 46 år og har ikke drukket de seneste fem måneder. I 30 år har han været påvirket det meste af tiden og været til adskillige afrusninger med en promille på over fire. Du ville være død. Men min krop havde vænnet sig til det. Efterhånden skulle jeg have en promille på to for ikke at ryste, fortæller han. Løgne intet problem At det kunne lade sig gøre at fastholde et arbejde hele vejen igennem lyder utroligt. Men Jesper var god til at holde facaden og opdigte historier. Når jeg var nødt til at blive på sygehuset en ekstra dag efter en afrusning, sagde jeg for eksempel, at der var problemer i familien. Faktisk havde Jesper ikke dårlig samvittig- hed over at lyve, selv om det i dag er en stor lettelse at være fri. Alkoholen stod over alt andet. Bare jeg kunne slippe for problemer og få min alkohol, så rørte det mig ikke at lyve dengang. Den store beslutning Jesper fik det dårligere og dårligere, og i dag tror han, at han havde drukket sig ihjel, hvis det ikke lige have været for sønnen. Min søn, som i dag er syv år, skulle ikke have en far, som drak, og som han ikke kunne stole på. Han er grunden til, at jeg sagde ja til at gå i behandling. Jesper var på det tidspunkt for første gang i sit liv arbejdsløs. Sagsbehandleren i jobcentret i Albertslund kunne godt se, at den var helt gal. Hun kontaktede Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup og tog med Jesper til en samtale. Jeg havde frygtet, at personalet ville se ned på mig, og at de andre i døgnbehandlingen ville være ulækre og bumsede. Men det er et meget varmt sted, fortæller Jesper. De blev enige om, at han skulle begynde behandlingen den følgende tirsdag. Han fik nogle venner til at køre sig til afrusning, men om mandagen kom de fra Blå Kors og bankede på for lige at se, om han havde klaret afrusningen. Der følte jeg allerede, at der var nogle, der bekymrede sig om mig, siger Jesper. På vej mod et nyt liv De følgende to måneder var Jesper i døgnbehandling. Vendelsøe Jeg var et skrog, der virkelig trængte til mad, siger han. Med døgnbehandlingen var alt lagt i faste rammer: Fælles måltider, morgenmøde, rengørings- og køkkentjanser, motion, mentaltræning, gruppeterapi samt individuelle samtaler med terapeuter, læger og socialrådgivere. Jeg havde aldrig klaret mig med dagbehandling alene. Jeg ville være begyndt at drikke, når jeg kom hjem om aftenen og ikke være mødt op næste morgen, siger han. Og så var der fællesskabet med de andre på holdet. Om aftenen sad vi og snakkede om vores problemer med alkohol og især om vores børn. Det er rart at tale med nogle, der selv har prøvet det, siger Jesper. Målet er et fuldtidsjob Her to måneder efter, at Jesper blev færdig med både døgnbehandlingen og den efterfølgende dagbehandling, har han opretholdt et venskab med en lidt ældre kvinde fra terapigruppen. Vi ringer til hinanden og spiser sammen indimellem. Hun er et livstykke, men da hun kom ind, måtte vi andre bringe maden til hende. Hun var helt færdig. I dag går Jesper til efterbehandling og er i jobtræning som alt-mulig-mand på Blå Kors Behandlingscenter. Mit mål er igen at kunne få et fuldtidsjob. Jeg tror på det, men jeg har brug for noget tid til at vænne mig helt til det nye liv uden alkohol.

9 behandling Læs mere om behandlingscentret på Alkoholbehandling på Blå Kors Behandlingscenter Taastrup vil holde op med at drikke, og fordi hele familiens adfærdsmønster skal ændres, når far eller mor holder op med at drikke. Desuden øges chancen for succes, når familien inddrages i behandlingen. blå kors alkoholbehandling 9 På Blå Kors behandlingscenter i Taastrup bliver mennesker med alkoholmisbrug behandlet af psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, og en psykiater er tilknyttet. Centret tilbyder både døgnbehandling, hvor folk bor på centret, dagbehandling, hvor folk bor hjemme og møder op til behandling flere timer hver dag, samt ambulant behandling med antabusuddeling og cirka en times samtale hver uge. Vi betragter alkoholproblemer som psykosocialt udviklede. Vi tager derfor hele mennesket og flere aspekter af deres liv i behandling ud over selve afhængigheden af alkohol og andre rusmidler. Vi kigger på økonomien, helbredet, familieforholdene, jobsituationen, psykiske problemer og traumer, forklarer leder af Blå Kors Behandlingscenter Taastrup, Helle Kjær. Familien skal med Målet for alkoholbehandlingen i Blå Kors er ikke kun, at brugeren bliver fri af sit misbrug men også at øge personens livskvalitet i det hele taget. Vi inddrager alt, hvad vi kan af familie og pårørende. Både fordi forholdet til familien er drivkraften for mange, når de Besparelser er en udfordring Den største udfordring for Blå Kors Behandlingscenter lige nu er, at kommunerne sparer og sender færre mennesker i døgn- og dagbehandling. Vi har en del mennesker i ambulant behandling, som har brug for dag- eller døgnbehandling. De magter ikke at møde op til samtaler en gang om ugen og holde sig ædru i mellemtiden. Derfor tilbyder behandlingscentret de ambulante brugere, at de frit kan deltage i undervisning og motionsaktiviteter, ligesom deres pårørende bliver tilbudt samtaleterapi. Vi gør også en del ud af at forlænge behandlingen, når folk får et forholdsvist kort ophold her, for eksempel med jobtræning, siger Helle Kjær. Blå Kors arbejder med fire forhold i behandlingen: 1. Psykisk udvikling (relationen til sig selv/ personlighedsudvikling) 2. Social udvikling (relation til familie og andre nære personer) 3. Eksistentiel udvikling (relation til tro, håb og livet) 4. Fysisk udvikling (relation til kroppen med motion, sund kost og dagligdags praktiske gøremål) Behandlingscenteret drives efter sundhedsloven 141. Borgere kan komme i behandling ved at ringe og aftale tid, hvorefter der søges om tilskud fra hjemkommunen. I behandlingen indgår: Psykoterapi, individuelt eller i gruppe, parsamtaler og familieterapi, individuelle handleplaner, motion, social genopretning, psykiatrisk konsultation, efterbehandling Målgrupper for alkoholbehandling i Blå Kors Tungt belastede personer, som har udviklet en svær alkoholafhængighed over mange år, og hvis hele liv er præget af misbrugets konsekvenser. De bliver tilbudt døgnbehandling. Personer, der er mindre belastede af deres alkoholmisbrug, og hvis ressourcer stadig er relativt intakte. De bliver tilbudt dagbehandling eller ambulant behandling.

10 behandling i fængslet AF: MARIANNE PILEGAARD // FOTO: Karina Blicher han fik hjælp af blå kors Jeg fik 6000 redskaber til at styre min vrede René Bech Jensen I Punktum var terapeuterne mennesker. Det virkede, siger René Bech Jensen. Han fik 6000 redskaber til at styre sin vrede og sin sociale fobi, da han fik behandling i Punktum Blå Kors afdeling i Fængslet Kærshovedgård. 10 René er 37 år, har job som tjener på hotel Hilton i Kastrup Lufthavn og bor i lejlighed med sin kat på Østerbro. Han er lige flyttet fra Pension Kastanienborg, som hører under Kriminalforsorgen. Dermed er han fri efter et par års afsoning for røveri. En del af tiden har René tilbragt i Fængslet Kærshovedgård, hvor Blå Kors har en afdeling kaldet Punktum, der hjælper indsatte med alkoholproblemer. Jeg er ikke alkoholiker, altså afhængig af alkohol, men jeg kan ikke tåle at drikke, fortæller René, der har ADHD og svært ved at styre sit temperament, når han bliver presset. For eksempel har jeg ikke let ved at knytte mig til mennesker, men når jeg gør det, så åbner jeg mig meget og vil gøre alt for min kæreste eller ven. Men hvis de så forlader mig, går min verden under. Når det sker, har jeg haft en tendens til at drikke. Men Renés temperament går slet ikke sammen med alkohol. Hvis jeg først er kørt op og er blevet fuld, så er jeg fuldstændig umulig og konfliktsøgende. Hvis jeg siger, at den røde bil er blå, så er den blå uanset hvad. Svært ved mange mennesker Temperamentet har René døjet med hele sit liv. Han har flyttet skole, boet hos plejefamilie og rodet sig ud i slagsmål mange gange. Det er kun et par år siden, at jeg fik diagnosen ADHD, men nu kan jeg se, at det har fulgt mig som en rød tråd gennem livet. Efter jeg fik medicin, har jeg fået mere styr på mig selv. René har dog stadig svært ved at være sammen med mange mennesker. Alene det at køre i bus kan være en prøvelse. Der kan sidde nogle personer ti rækker bag ved mig og grine, så jeg går ned og konfronterer dem, fordi jeg tror, at de griner af mig. Derefter går det galt, for jeg kan ikke stoppe igen. For nogle år siden kom min daværende kæreste Lone hjem og fortalte, at hun havde mødt min far i Hammel Golfklub. For at være høflig havde hun sagt, at hun skulle hilse fra René. Jeg kender ikke nogen, der hedder René, svarede min far. Først senere reflekterede jeg over, at han egentlig havde nægtet at kende mig, sin søn, fortæller René Bech Jensen. Terapeuterne var mennesker Det var hos Blå Kors Punktum i Fængslet Kærshovedgård, at René blev klar over, at han har en tendens til at bruge alkohol, når han bliver ulykkelig eller presset. I Punktum følger indsatte med alkoholproblemer en fire-ugers behandling med samtaleterapi, rollespil og motion. René fik lov til at køre forløbet igennem to gange. Der følte jeg virkelig, at jeg tog mit liv op med rod og fandt ud af, hvordan jeg er som menneske og tackler livet. Terapeuterne Ditte og Bente nåede virkelig ind til sjælen af René Bech Jensen. Fordi de var mennesker ikke bare terapeuter på arbejde. Der var aldrig noget, som ikke var deres område. Jeg følte, at de var der 24-7, hvis jeg havde brug for at snakke. Dårligt forhold til forældrene René har altid haft et dårligt forhold til sine forældre. Ifølge ham er de karrieremennesker. René var fagligt dygtig i skolen, men kunne ikke sidde stille og lavede ballade. Som 12- årig kom han i familiepleje. Efter et halvt år i familiepleje, mente kommunen, at jeg skulle i behandling for mit temperament. Hver torsdag aften hentede mine forældre mig hos plejefamilien og kørte mig til akupunktør i Rold Skov. De talte ikke til mig, mens jeg lå der med nåle i tæerne. Jeg kunne høre, at de sludrede om, hvad der skete i Randers. Bagefter kørte de mig tilbage. Som om jeg var et produkt, der bare skulle håndteres. I dag har René næsten ingen kontakt med sine forældre. Han føler en stor vrede mod dem begge. Jeg har altid higet efter deres accept og gennemført alle skoleforløb med gode karakterer. Som da min søster blev kok, og de

11 AF: MARIANNE PILEGAARd behandling i fængslet I fremtiden vil René gerne hjælpe unge kriminelle. Hvis jeg kan hjælpe bare ét ungt menneske med at undgå det helvede, jeg har været igennem, føler jeg, at jeg har gjort det godt, som mine forældre gjorde galt. August 2010 blev René valgt til månedens medarbejder af sine kolleger blandt 400 ansatte på hotel Hilton. Alkoholbehandling i fængslet Kriminalforsorgen etablerede sammen med Blå Kors Danmark alkoholbehandlingen Punktum i Fængslet Kærshovedgård i Behandlingen i Punktum bliver tilbudt indsatte med alkoholproblemer, og man kan bede om at blive overflyttet til Kærshovedgård, hvis man gerne vil i behandling hos Blå Kors. rammer uden at falde i? Eller kan du klare en weekend på udgang uden at drikke? Så kommer de større mål senere, fortæller leder af Punktum, psykolog Ditte Rønning Sigaard. Vores mål er også at møde deltagerne som de personer, de er. Vi hører, hvad de fortæller om sig selv uden at vurdere og fordømme dem. blev så glade. Så blev jeg også kok, fordi jeg tænkte, at så blev de nok også glade for mig. Men det gjorde de ikke. Da jeg sluttede på kokkeskolen og fik mit svendebrev til dimissionen, var de der ikke redskaber Jeg har meget af mit liv følt mig forladt og forrådt af alle og behandlet som en kastebold. Det tog min terapeut i Punktum seriøst, og vi fandt ud af, at jeg skal leve meget struktureret for at fungere, i ordnede bokse. Hvis boksene bliver brudt, så kan jeg falde i og drikke for eksempel. Jeg havde ikke overlevet det ophold uden Bente. Hun er et fantastisk varmt menneske. Siden han var i behandling i fængslet hos Punktum, har René levet stabilt. Og han har ikke én gang overvejet at indtage alkohol. Jeg går nu med den fulde overbevisning, at alkohol ikke er en mulighed. Nu bruger jeg andre metoder, når jeg er presset. Jeg fik 6000 redskaber i Punktum. For eksempel, når jeg kører i bus og kan have det svært med de mange mennesker, så ringer jeg til en og taler i telefon på turen. Det sker stadig indimellem, at René mærker raseriet stige i sig, hvis nogen taler grimt, eller han føler sig provokeret. Men så tænker jeg på Punktum, griner lidt af det og tænker: Du har et liv, kom nu videre. Tæl til 10. Behandlingsforløbet Et behandlingsforløb varer fire uger. De indsatte er i behandling hver dag fra cirka 9 til I Punktum gennemgår deltagerne alkoholens konsekvenser, deres egen historie med alkoholmisbrug, fordele og ulemper ved at drikke, personlige ressourcer, og hvordan de undgår tilbagefald. Behandlingen består af gruppesamtaler, undervisning, sportsaktiviteter og dagbogsskrivning. Deltagerne Mange har ADHD, og mange har lidt tab af en nær voksen som barn. Nogle har personlighedsforstyrrelser, og mange lider af depression og angst. Alle har alkoholproblemer, og nogle har også andet misbrug. Målet er håb Målet med behandlingen i Punktum er at så et frø og et håb om, at deltagerne kan ændre deres forhold til alkohol. Vi starter ikke med at kræve fuldkommen afholdenhed af brugerne og, at de lover aldrig at røre alkohol igen. Vi begynder med små skridt og små mål som: Kan du udholde og gennemleve trangen til alkohol, næste gang den Punktums særlige udfordring De, der får behandling i fængslet, mærker ikke deres trang til alkohol så stærkt, da de ikke kan drikke i fængslet og dermed ikke bliver fristet. Det er, når de kommer ud, at trangen virkelig rammer dem. Vi prøver at klæde dem på til det. Faktisk prøver vi at få brugerne til at føle trang til alkohol, så de kan øve sig i at tackle den, siger Ditte Rønning Sigaard. Vil du vide mere om Punktum se punktum 11 13

12 Sådan støtter du Blå Kors Blå Kors hjælper mennesker, der er ensomme, psykisk syge, har et misbrug eller er ramt af andres misbrug. Mange er blevet svigtet. Blå Kors svigter ikke, men vi har brug for din hjælp. Støt via hjemmesiden Gå ind på 12 Støt livet efter livet Mange mennesker ønsker, at arbejde som de har haft sympati for i livet, skal betænkes ved deres død. Det er let at oprette et testamente og testamentere et beløb til Blå Kors. Sådan gør du: Ring til landskontoret tlf Vi giver gratis juridisk bistand til at oprette et testamente. Køb julegaven i genbrug Blå Kors Genbrug er både velgørenhed og mindre miljøbelastning. Blå Kors Genbrug skal bruge frivillige, der vil arbejde i butikkerne, varer til butikkerne (gerne dødsboer), billige forretningslokaler og naturligvis masser af kunder, der vil handle i butikkerne. Overvej at købe nogle af julegaverne i en genbrugsbutik. Giv 100 kr. via SMS Er du klar til at træffe en hurtig beslutning og give et bidrag her og nu så er det lettest at bruge din mobiltelefon. Med en sms giver du 100 kr. til Blå Kors. Beløbet + alm. SMS-takst trækkes på næste mobilregning. SMS en kan ikke fortrydes. Sådan gør du: Send en sms med teksten BKD til Sådan gør du: Kom ind i en af vores butikker, find adresserne på

13 Bliv fast gavegiver Bidrag, der kommer igen og igen, er af stor værdi, fordi vi kan planlægge efter dem. Faste gavegivere bestemmer selv, hvor ofte de vil give. Gaven trækkes automatisk i banken via PBS. Du giver enten som gaveaftale eller gavebrev. En gaveaftale kan opsiges, når du ønsker det. Et gavebrev skal løbe i 10 år. Til gengæld giver et gavebrev skattefradrag for hele beløbet. Sådan gør du: Tilmeld dig via hjemmesiden eller ring til landskontoret, tlf Nemt med dankort Vil du give et engangsbeløb og har adgang til internettet, er det nemt at gøre det med dankort. Indtaster du også dit CPR-nummer, overføres det på en sikker forbindelse, og du får skattefradrag for beløbet efter Skats regler for fradrag til velgørende foreninger. Sådan gør du: Hav dit dankort klar, gå ind på Brug girokortet Med hvert nummer af Blå Kors Bladet følger et girokort til indbetaling af bidrag. Har du abonnement på Blå Kors Bladet, er girokortet fortrykt med navn og adresse, og kortet er forsynet med et nummer, der oplyser, hvem du er. Har du tidligere givet os dit CPR-nummer, vil du automatisk få skattefradrag for beløbet efter Skats regler for fradrag til velgørende foreninger. Hvis du har fået bladet i en af vores butikker, skal du selv udfylde girokortet med navn og adresse. Oplyser du dit CPR-nummer, kan du få skattefradrag. Firmaer og fonde Mange firmaer, fonde og foreninger støtter socialt arbejde, enten som donationer eller gennem samarbejdsaftaler. Fonde eller virksomheder kan bruge det i deres markedsføring, at de støtter et godt formål. Følg os på Facebook På facebook kan du støtte og følge Blå Kors arbejde og møde mennesker, der har fået hjælp af Blå Kors. Der er for eksempel en side for tidligere beboere og ansatte på Blå Kors Behandlingscenter Bjæverskov og en for unge fra Blå Kors sommerlejre. Sådan gør du: Girokortene kan bruges både ved betaling via netbank og på posthuset. 13 Sådan gør du: Find siderne via Er du ejer, ansat eller bestyrelsesmedlem i et firma eller en fond, eller er du engageret i en forening, der støtter velgørende formål, vil du måske lægge et godt ord ind for Blå Kors. Vi hjælper gerne med at finde et projekt, I vil støtte. Sådan gør du: Donationer kan indbetales til vores bankkonto For yderligere oplysninger, ring til landskontoret, tlf

14 værestedet AF: Marianne pilegaard // Foto: Helene bagger hun fik hjælp af blå kors 14 Sigrid Müller er 60 år og har for et år siden fået at vide, at hendes hjerte har det rigtig skidt. Alligevel er Sigrid gladere end nogensinde. Det skyldes værestedet Den Blå Viol i Skive. Jeg føler, jeg er blevet et helt menneske Sigrid Müller Jeg har en alvorlig hjertesygdom. Lige som jeg skulle til at nyde livet men jeg er simpelthen så glad indvendig. Jeg har ikke tid til at være ked af det eller bange. Sigrid Müllers øjne forsvinder fuldstændig i det smil, der bemægtiger sig hele hendes ansigt. Det er, som om solen står op af hendes klare orange bluse lige over for mig. Sigrid har ellers været meget ked af det i sit liv. Hun blev født fem uger for tidligt og led af epilepsi som barn. Og jeg har altid haft et særligt sensitivt sind. Jeg oplever alting stærkere, oplevelser virker stærkere på mig end på andre. Sigrid fortæller, om dengang hun var fire år og ville give sin mor et godnatknus. Moren afviste hende med et hold så op med det pjat. Alt snørede sig sammen indeni. Sigrid tager hånden op til struben, griber sin bluse i halsåbningen og vrider den rundt. Jeg kan stadig mærke det. Min krop blev låst, mine følelser blev låst. En barndom uden kærlighed Sigrid var et barn, som ikke følte sig elsket af sine forældre. Hendes far var ret gammel og misbrugte hende seksuelt, så længe hun kan huske. Hendes mor var neurotisk og ofte syg. Sigrid følte, at hun var en klods om benene på sin mor. Jeg fik meget tidligt ansvar for at få dagligdagen til at fungere. Jeg lavede mad, gjorde rent, ringede efter lægen, hentede sygedagpenge og så videre. Særligt én episode husker Sigrid: Da jeg var otte år, blev jeg sendt ti km væk med bussen for at hente en kødpakke. Men jeg kunne ikke finde slagteren og tabte pungen. Det blev til megen skældud og stuearrest. Familiehygge fik hun hos underboen, som havde seks drenge. Her blev Sigrid ofte sendt ned. Hun gik også tit alene i kirke om søndagen. Nogle gange fulgtes hun med en lærerinde. Så skulle vi holde i hånden, og det var simpelthen bare det bedste. Forældrene er for længst døde, og Sigrid føler ingen vrede mod dem. Om sin mor siger hun: Hun var selv et forsømt barn. Jeg tror ikke, at hun havde evnen til at elske mig.

15 AF: Marianne pilegaard // Foto: Helene bagger værestedet Den Blå Viol er et fristed tiske opgaver som at ringe til udlændingeservice eller lægen. Indimellem opstår der så et øjeblik, hvor jeg for eksempel kan spørge: Er det for altid, at du ikke vil tale med din mor? så vi kommer lidt dybere, fortæller Anne Grete Bøndergaard. Sigrid Müller snakker med medarbejder Anne Grete Bøndergaard på Den Blå Viol i det nye kreative værksted. Vi stiller ingen krav om udvikling, men vi hjælper og motiverer gerne mennesker, som ønsker en forandring i deres liv, siger stedfortrædende leder af Den Blå Viol, Anne Grete Bøndergaard. Ofte er det små basale fremskridt, som at få noget at stå op til, spise ordentlig mad og have samvær med andre. Værestedet hjælper også brugerne med kontakt til sagsbehandleren, at komme i terapi, kontakt til rusmiddelcentret, kontakt til familien og går med til aftaler. Den daglige samtale I det daglige skal værestedet være et hjem for brugerne. Mange dage går med almindelig hyggesnak og hjælp til prak- Den Blå Viol fakta Værestedet har cirka 40 besøgende pr. dag. Værestedet er for: - alkoholmisbrugere - udviklingshæmmede - ensomme ældre - psykisk syge Men det er også for mennesker, der bare gerne vil komme og få en kop kaffe. Brugerne er enlige på 20 år og opefter, dog flest over 50 år. 15 passede ven i fem år I hele sit voksenliv har Sigrid ikke fortalt om sin kærlighedsløse barndom til nogen. Sigrid har dog altid haft let ved at få venner, hun har bare ikke været fortrolig med dem. Men det er hun med Mette Steen Simonsen, som er psykoterapeut på værestedet Den Blå Viol. Der er Sigrid kommet i cirka to år. Jeg passede en nær ven, som var syg af kræft i fem år, indtil han døde. Bagefter var jeg kørt helt ned psykisk og fysisk til min inderste uldtrøje. Og mit hjem var kaotisk. Jeg havde været hos Peter dagen lang i årevis. Så jeg tænkte, at et højskoleophold måske kunne give mig noget energi tilbage. På værestedet efter hjælp Den 60-årige førtidspensionist havde imidlertid ikke råd til et højskoleophold, så hun gik på kommunen for at få støtte til det. Her kom hun dog ingen vegne og fik ikke engang navnet på sin sagsbehandler. På vej hjem derfra gik jeg forbi Den Blå Viol. Jeg havde hørt så meget godt om den tidligere leder, Ole Bjergely, at han var god til det med kommunen. Så jeg gik derind. Ti minutter efter jeg var inde ad døren, havde Ole fået navnet på min sagsbehandler. Sigrids øjne stråler. Hun tager en slurk kaffe og tygger sin bolle med ost, som var det det bedste måltid, hun nogensinde har fået. Viol-familien En dag Sigrid sad og snakkede med to venner på Den Blå Viol, sagde hun: Jeg har ingen familie. Du må godt være med i vores familie, svarede vennerne. Der kræves ikke noget af mig Siden da er Sigrid kommet på Den Blå Viol to-tre gange om ugen. Der er mange ting hun kan lide ved Blå Kors værestedet. Hun understreger, at hun aldrig har haft et misbrug. Den Blå Viol er også for mennesker med andre problemer. Der kræves ikke noget af mig. Jeg kan komme og gå, som jeg vil. Folk siger, hvad de mener. Sigrid har heller ikke svært ved at udtrykke sig. Hun taler uden tøven. Jeg glæder mig til, at det nye kreative værksted er klart. Og jeg kan godt lide morgenandagterne på Violen, og når vi holder basar. Og ja, julearrangementet er et kapitel for sig. Vi har juletræ og får gaver og danser og har konkurrencer. DET er juleaften for mig, fortæller Sigrid med lys i øjnene. Mette betyder allermest Det, der har betydet allermest for Sigrid på Den Blå Viol, er psykoterapeut Mette Steen Simonsen. Samtalerne med hende er grunden til, at Sigrid er så glad, at det ses udvendigt. Mette Steen Simonsen har samtaler med brugerne på værestedet to dage om ugen. Sigrid kom til Mette via det, hun kalder den skjulte omsorg. Jeg begyndte egentlig i terapien for at bearbejde min vens dødsfald, men jeg får vendt så meget også min fars overgreb. Fortsættes næste side

16 værestedet AF: Marianne pilegaard // Foto: Helene bagger samtaleterapi på den blå viol Jeg ser fremskridt, som at folk får livskvaliteten tilbage, får nyt netværk og gang i fritidsaktiviteter. Nogle får energi til at gøre noget for deres sundhed, kommer til tandlægen, går på slankekur eller får briller, som passer dem, fortæller psykoterapeut Mette Steen Simonsen. Personerne i terapi De fleste brugere i terapien har misbrugsproblemer, lavt selvværd og sociale problemer som ensomhed og social fobi. En del er deprimerede og bærer på sorg. Alle har de lidt mange tab i deres liv. 16 Udfordringen i terapi på værestedet Min største udfordring har været at hjælpe de brugere, som stadig er i misbrug og møder påvirkede op til samtalerne. Dem er jeg ofte nødt til at afvise og opfordre til at blive afruset først, siger Mette Steen Simonsen. Sigrid Müller nyder livet Vintergækkerne, morgensang på Violen, en tur med naboens lille hund, at plukke en bunke æbler til værestedet. Overraskelser og tillid Det har overrasket mig, hvor lidt hjælp de her mennesker har fået i deres liv. Hvor taknemmelige de er over at blive lyttet til. De har smertefulde livshistorier, som de fortæller til mig med tillid. Jeg skulle lige vænne mig til at have mennesker omkring mig igen, så jeg plaprede ikke ud med mine sorger med det samme på værestedet. Sigrid løfter en pegefinger og vifter med den. Men personalet har selvfølgelig pejlet mig med det samme og set, at jeg var depressiv, siger hun med et stålsikkert smil. Ud over at Sigrid blev hjulpet til læge og fik medicin, tilbød lederen hende også, at hun kunne tale med psykoterapeut Mette Steen Simonsen. Hos Mette fik jeg lov til at stampe i gulvet, skælde ud og græde og sætte ord på alt det, jeg var vred over, for eksempel datteren til min ven, som døde. Jeg kunne bare fortælle løs. Mette spørger også ind til det svære, men hvis jeg ikke lige kan klare at svare, så får jeg lov til at tænke over det. Jeg begyndte egentlig i terapien for at bearbejde min vens dødsfald, men jeg får vendt så meget også min fars overgreb. Jeg føler, at jeg er blevet et helt menneske af at gå hos Mette. Sigrid læner sig tilbage og fanger mit blik med milde øjne og finder de helt rigtige ord: Det, der kommer ud af min mund, er også det, der er indeni. Terapi på Den Blå Viol Psykoterapeut Mette Steen Simonsen har samtaler med brugere på Den Blå Viol to dage om ugen. I øjeblikket er cirka ti personer i behandling. Terapi på væresteder er et projekt i Blå Kors, som udløber med Brugerne bliver henvist til psykoterapeuten gennem lederen af værestedet.

17 AF: niels sørensen // foto: michael tungelund telefonrådgivning en blå livline Blå Kors telefonrådgivning Den Blå Linie er åben hver aften for alle, der har problemer med alkohol også pårørende Frivillig Kirsten Sommer rådgiver mennesker om alkoholproblemer på Den Blå Linie. 17 Telefonerne er åbne hver aften på Den Blå Linie. For mange er det en livline, når alkoholproblemer hober sig op. Hallo, Efter et øjebliks tavshed fortsætter stemmen i røret: Er det Den Blå Linie? - for nu har jeg brug for nogen at snakke med. Hver aften mellem kl. 18 og 23 er der åbent i Blå Kors Danmarks anonyme telefonrådgivning. Og det er mennesker fra hele Danmark, der trykker Mange finder nummeret til den Blå Linie på nettet, når de søger efter hjælp til at tackle alkoholproblemer. Der kommer også henvendelser, fordi vi har annonceret i f.eks. DSB s blad, Kristeligt Dagblad og forskellige lokalaviser, fortæller Poul Arne Nyborg, der som diakonikonsulent i Blå Kors har ansvaret for den anonyme telefonrådgivning. Nogen at tale med Diakonikonsulenten fortæller, at de fleste ringer, fordi de har behov for nogen at tale med. Og at den største gruppe, der ringer, er pårørende til mennesker med et problematisk alkoholforbrug. Vi møder en bred vifte af problemer på Den Blå Linie, men mange gange handler det om mennesker, der står i en akut situation, hvor de føler sig desperate og ikke kan overskue situationen længere. De synes, at de har prøvet alt, men nu er eksempelvis ægtefællen igen faldet i efter at have været ædru en periode. Og hvad gør man så? Ofte er alkoholproblemer tabubelagte og omgivet af tavshed, forklarer Poul Arne Nyborg. Et medmenneske i røret Bag telefonerne på Den Blå Linie gemmer sig frivillige medarbejdere. Først og fremmest er det vigtigt, at de, der ringer, oplever at få et medmenneske i røret. At der sidder én, som er parat til at lytte, støtte og bakke op. Rådgiverne er op- lært til at lytte aktivt, spørge ind og afdække den konkrete situationen: Hvad er der allerede gjort og hvad kan næste skridt være nu, i morgen og om en uge, forklarer Poul Arne Nyborg. Han tilføjer, at pårørende tit føler, at det er deres ansvar, at alkoholmisbrugeren holder op med at drikke. Mange pålægger sig selv for stort ansvar, og samtalerne handler derfor ofte om at undgå urealistiske og ukonkrete forventninger. Farvel og tak Telefonrådgiverne formidler gerne kontakt til lokale behandlingstilbud eller henviser til Blå Kors socialkonsulenter, men rådgiverne tager ikke selv del i en opfølgning. Begrænsningen ved en anonym linje er, at vi forlader folk, når de lægger røret på. Af og til er der nogle, der ringer tilbage og siger tak for hjælpen. Det sker ikke så tit, men det er guld værd, siger Poul Arne Nyborg.