Information om religion

Transkript

1 Information om religion Indholdsfortegnelse: Generelle informationer... 2 Kristne... 3 Katolikker... 3 Jehovas Vidner... 3 Mormoner... 4 Buddhister... 4 Hinduister... 5 Muslimer... 6 Jøder... 9 Afrikansk religion Grønland Fremmede kulturer og smerteopfattelse Referencer Hospice Djursland. Marts 2010.

2 Generelle informationer Ritualer og behov knyttet til forskellige trosretninger, definition af begreber Begreb Etnisk oprindelse Religiøse behov/forskelle Kulturelle forskelle Definition Her forstås et generelt tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse m.v. Enhver mangel eller ethvert ønske, der angår handling, aktiviteter, skikke og vaner, der har relation til menneskets gudsforhold, uanset hvilken religion personen tilhører. Kultur er den komplekse helhed som omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre menneskelige vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet. Således vil den kulturelle forskel komme til udtryk i dette samspil. Som medarbejdere i en sundhedsorganisation må vi derfor altid kunne skelne og vide, at der løbende er en forandringsproces i dette skel. Følgende omhandler nogle fællesnævnere inden for religioner og trosretninger. Hensigten er at kaste lys over, hvilke ønsker og behov patienter med en anden etnisk oprindelse, trosretning eller kultur, kan have i forbindelse med indlæggelse på et hospital. Der kan være hensyn der skal tages i forhold til Kost Pleje og behandling (smertebehandling, blodtransfusion etc.) dødsfald tolkning Hensigten er at give plejepersonalet, en idé om, hvilke ønsker /behov disse patienter og deres pårørende har. Der gives også adresser og kontaktpersoner på folk, som kan/skal kontaktes i tilfælde, hvor viden om disse spørgsmål ikke kan besvares af patienten selv. Det skal understreges, at der inden for alle religioner og trosretninger vil være lokale variationer og egnspræg. Derfor er det absolut nødvendigt, at der tales med patienten og hans pårørende om f.eks. deres syn på hygiejne, mad, diæt, plejeregler, accept af behandlings- og hospitalsrutiner, død og begravelse. Forskellige religioner og trosretninger har forskellige udtryksformer i forhold til død, tab, sorg og følelser. Disse udtryksformer kan for os virke meget provokerende og uforståelige. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at forstå for at kunne hjælpe den døende på sin sidste rejse i en ånd/sammenhæng, som for ham giver mening? - om vi ikke blot kan yde den ønskede hjælp ud fra en accept af, at de fremmedartede ritualer giver mening for dem? Vigtigst er det dog at huske på, at først som sidst så har alle patienter krav på at blive behandlet lige forskelligt og på at blive mødt der, hvor de nu engang måtte befinde sig. Hospice Djursland. Marts

3 Kristne Kost og spiseregler Der er ingen specielle hensyn i forhold til kosten, men mange patienter kan have specielle ønsker om speciel kost, vegetarisk mad etc. Indstillingen til obduktion og hjernedødskriteriet er meget individuel. I Danmark bliver man enten begravet (i kiste) eller bisat (kremeret). Det er personalet der gør afdøde i stand, ofte sammen med en pårørende. Mange familier har ønsker og kommer med tøj, de gerne vil, den afdøde skal have på. Eller patienten har bestemt det forinden. Er der brug for yderligere oplysninger: tal med vores hospicepræst. Katolikker Katolicisme er den største kristne trosretning i verden. Katolikker afkræver ingen særlige hensyn i forbindelse med dødsfald, men mange ønsker dog at tale med en katolsk præst. Specielt for katolikkerne er ritualet at give den sidste nadver, og at den døende salves med den sidste olie. Er der brug for yderligere oplysninger: ring og tal med Århus Katolsk Vor Frue Kirke Ryesgade Århus C Jehovas Vidner Kost - Spiseregler Medlemmerne af trossamfundet Jehovas Vidner ryger ikke, og de spiser ikke mad indeholdende blod (f.eks. blodpølse). Pleje/omsorg Blodtransfusion/transplantation Jehovas Vidner tager ikke imod blodtransfusion og modtager heller ikke deres eget blod igen, da blod er helligt. De godtager dog bloderstatningspræparater. Organtransplantation uden brug af blod og blodderivater afgøres af den enkelte person. Abort Jehovas vidner er imod abort og alle former for prævention, der medfører udstødelse af et befrugtet æg. I forhold til sygdom har de fleste Jehovas Vidner udfyldt et udvidet forhåndsdirektiv, der kan være retningsgivende i forhold til den enkeltes ønske om lægebehandling I forbindelse med død er der ingen særlige forholdsregler. Obduktion er tilladt, i så fald omstændighederne kræver det. Hospice Djursland. Marts

4 Er der brug for oplysninger ring: og tal med Jehovas Vidners Rigssal Vævervej 8 A 8800 Viborg Tlf Jehovas Vidners Rigssalsforening-Danmark Hospitalsinformation Stenhusvej 28, 4300 Holbæk Tlf Mormoner Kost og spiseregler Ønsker at holde legemet sundt og rent og indtager derfor ingen stimulerende midler, derfor drikker de ikke kaffe, te og alkohol. De drikker grøn urtete. Derudover ingen særlige spiseregler. Pleje og behandling Nogle bærer særlige symboler på deres undertøj, hvorfor de ønsker at bære eget undertøj under indlæggelse, hvis det er praktisk muligt. Ved død skal familien eller kirken kontaktes, da mange mormoner har specielt begravelses tøj. Kirkens medlemmer sørger selv for at iklæde den døde samt lægge den døde i kiste. Er der brug for oplysninger: ring og tal med Jesu Kristi Kirke af sidste Dages Hellige Bavnehøjvej Silkeborg grensp.silkeborg@mormon.dk Langenæs Allé Århus C biskop.aarhus@mormon.dk Buddhister Kost og spiseregler Der skulle ikke være specielle krav med hensyn til kosten, men de fleste buddhister er vegetarer, fordi de respekterer liv. Generelt kan siges, at vi nok tilbyder for lidt ris, hvidt brød og supper, da denne befolkningsgruppe ikke kender til kold mad (frokost) Hvis yderligere oplysninger ønskes om måltidsmønstre og fødevarer indenfor nedenstående lande se Maden for indvandrere og flygtninge i Danmark på Pleje og behandling Ingen specifikke plejeregler Hospice Djursland. Marts

5 Handlinger, ceremonier og traditioner Obduktion, helst ikke. Buddhister kremeres oftest. Der er ingen vaskehandlinger. Det er af stor betydning, hvordan den døendes sindstilstand er i den terminale fase, da dette er afgørende for, hvordan livet bliver efter døden reinkarnation er endnu et liv i denne verden. Sjælen - atman - er det egentlige væsen, der midlertidigt har taget plads, - bolig i en menneskekrop. Et menneske er en sjæl, der er inkarneret i menneskekroppen. Det er vigtigt, der er en munk / lama tilstede omkring den døende. Munken er med til at bede og hjælpe den dødende i denne fase. Munkene er også vigtige ved begravelseshøjtideligheden efter døden. Er der brug for oplysninger: ring og tal med Buddhistisk gruppe Silkeborg Nyvangen Silkeborg Buddhistisk gruppe Aarhus Peder Skrams gade 52 B Trøjborg 8200 Aarhus N Der findes en tibetansk-buddhistisk urnehal på Bispebjerg kirkegård i København, den blev indviet i Hinduister Kost og spiseregler Spiser ikke oksekød eller kalvekød (koen betragtes som et helligt dyr), men ellers er der store individuelle forskelle, en del er vegetarianere. De strengeste vegetarianere spiser hverken æg, mælkeprodukter eller fisk. Nogle vegetarer afholder sig også fra at spise visse grøntsager, fordi deres røde farve giver associationer til blod, for eksempel tomater og rødbeder. For nogle hinduer har koldt og varmet en speciel betydning, og der findes regler for kolde og varme spiser og drikke, så spørg patienten eller de pårørende. Ofte vil familien bringe maden. Faste praktiseres sædvanligvis ikke under hospitalsophold. Pleje og behandling Efter hvert toiletbesøg vasker hinduer sig som regel med vand. Brug af toiletpapir betragtes som uhygiejnisk. Hinduerne har besøgsforpligtelse. I nogle tilfælde er det nødvendigt at sætte grænser med hensyn til besøg for patientens skyld og for - på den måde - at løse de besøgende fra pligten. Besøgende kan bringe blomster, røgelse og religiøse symboler. Hospice Djursland. Marts

6 Blodtransfusion / transplantation Blodtransfusion har hinduerne ingen indvendinger imod, og transplantation godtages af nogle. Handlinger, ceremonier og traditioner Obduktion helst ikke. Hinduister kremeres oftest. Efter døden skal liget altid være tildækket. Hinduister har vaskeceremonier. Når døden nærmer sig, er det en pligt for slægtninge ikke at gøre døden til et tabu. Familien samles om dødslejet; der læses af de hellige skrifter, gives religiøse belæringer, og man hjælper gerne den døende med de sidste ofringer til guderne. Derved kommer den døende på en bedre vej mod en reinkarnation. Døden er for eksempel "den store rejse" til forfædrenes verden eller en anden hinsides verden, inden man overgår til en ny reinkarnation. Så det er sjælen - atman - der midlertidig har taget ophold i menneskekroppen. Afvaskning af afdøde, med lidt vand eller mælk i kropsåbningerne, kan slægtninge foretage på stuen. Derefter klædes den døde en særlig klædning. Asken skal helst kastes i en af de hellige floder i Indien, helst Ganges. Man kan også vælge at sende noget af asken til familien/professionelle i Indien eller Sri Lanka. På den måde afsluttes ritualet korrekt. Andre vælger at tage asken med på en rejse til Indien hvor de selv strør asken i en hellig flod I 10 dage efter kremeringen, ofres der dagligt hellige riskugler og mælk til afdøde. Først på tiende dagen har den afdøde en ny krop, så han kan begynde sin rejse til forfædrene. Er der brug for oplysninger: ring og tal med Hindu Kulturel Forening Teglvænget Herning Kontaktperson Krishna Sellaswami Tlf eller Muslimer Kost og spiseregler Spiseregler De fleste muslimer spiser aldrig svinekød eller indmad De fleste spiser kun Halal-mad Fisk og æg er tilladt Alkohol er forbudt Under Ramadanen, må muslimerne ikke spise fra solopgang til solnedgang, med enkelte undtagelser. Der skelnes mellem tilladt og forbudt føde - Halal og Haram. Halal - Dyrets hjerte skal være i funktion ved slagtning således at blodet kan pumpes ud. Desuden foregår der et religiøst ritual. Hospice Djursland. Marts

7 Haram - svinekød og produkter der indeholder svinekød (derfor også margarine og husblas). Selvdøde dyr, blod og alkohol (man derfor undgå medicin der indeholder gelatine og alkohol) Hvis yderligere oplysninger ønskes om tilsætningsstoffer i madvarer kan henvises til fødevaredirektoratets pjece "mad uden dyrefedt". I nogle grupper er det forbudt at spise krebs og skaldyr se Maden hos indvandrere og flytninge i Danmark på Unani: Når et menneske, der tror på Unani bliver sygt, opdeles sygdommene i varme og kolde tilstande. Det har intet med temperaturen at gøre, men hvilke egenskaber medicin og fødemidler har. Opfattes sygdommen som "kold" skal der "varme" fødemidler til for at opretholde balancen og omvendt ved varme sygdomme. Eksempler på Varme madvarer: Æg, kød, fisk, sukker, stærke krydderier, nødder, kartofler, en del frugt og grøntsager. Kolde madvarer: Ris, mælk, te, løg, vand, yoghurt, appelsiner, tomater Neutrale madvarer hvidløg, blomkål, bønner, mad der smager bitter eller surt, gule ærter og en del mælkeprodukter Eksempler på patientrelateret påvirkning Gravide kvinder er varme omkring fødslen mister de varmen og overgår til en meget kølig tilstand. Kosten skal derfor tilpasses, så hun kan genskabe balancen. Varm suppe kan stabilisere en nybagt mor til at genskabe balancen. Patienter der har lidt et stort blodtab eller har fået taget mange blodprøver vil kunne hjælpes med varme fødemidler. Unani bygger på islamiske traditioner og er betegnelsen på en medicinsk teori og praksis. Den lægger vægt på forebyggelse af sygdom. Det er meget udbredt i Pakistan og mellemøstlige og asiatiske kontinent. Det er oftest meget stærkt religiøse mennesker. Kroppen består af fire væsker, blod, slim, gul og sort galde. De fire væsker skal være i indbyrdes ligevægt. Hvis en af dem får overtaget, vil der opstå symptomer. Hvert enkelt individ har sit unikke temperament, der er bestemt af kropsvæskerne. Kropsvæskernes kvaliteter er i forskelligt omfang forbundet med varme og kulde, fugtighed og tørhed. Varme og kulde spiller langt større rolle end fugtighed og tørhed. Ramadanen - islamisk faste periode Ramadanen er af 1 måneds varighed, og skifter hvert år i forhold til vores kalender, da den følger månefaserne. Voksne muslimer må hverken spise eller drikke cirka en time før solopgang til efter solnedgang. Derfor skal vi være opmærksomme på Medicinen skal gives på andre tidspunkter Have tilgængelig mad før solopgang og efter solnedgang Diabetes patienter Syge, gamle, gravide, kvinder der har menstruation og børn er fritaget for fasten. Så hvis plejepersonalet skønner, at patienten af helbredsmæssige årsager ikke bør faste, så forklar at ernæring er en del af den medicinske behandling. Helbred går forud for fasten. Patienter der ikke kan overholde fasten vil eventuelt på et senere tidspunkt faste. Hospice Djursland. Marts

8 Hygiejne omkring spisesituationer Skal have mulighed for at vaske hænder før og efter måltidet. Spiser kun med højre hånd, da venstre betragtes som uren. Hvilket vi som plejepersonale bør være opmærksom på, når vi hjælper patienterne med måltidet. Pleje og behandling En muslimsk patient har to overordnede behov: 1. Anstændigheden og blufærdigheden Er betydelig mere opfattende end en gennemsnitsdanskers blufærdighedsfølelse Af anstændighedshensyn vil mange muslimer undgå at være Alene med en af det modsatte køn, som man ikke er i familie med Vil undgå berøring, håndtryk, knus og direkte øjenkontakt Mange kan generelt ikke lide berøring på hovedet Mange muslimske kvinder foretrækker at blive undersøgt af kvindeligt personale. Der bør under alle omstændigheder være en af samme køn tilstede En muslim vil altid sørge for at være ærbar påklædt, da nøgenhed er tabu og anses som skamfuldt for både mand og kvinde undgå at vise sine kønsdele for en anden person, også af samme køn, vil sørge for at tildække kønsdelene, hvis man er nødsaget til at bade i en andens persons tilstedeværelse. overholde de religiøse renhedsforskrifter 2. Renhedsforskrifter Højre hånd anses for ren, og venstre for uren Venstre hånd benyttes til nedre toilette Højre hånd bruges til at spise, hilse, og overbringe noget til andre med. Alle muslimer vasker sig med vand efter hvert toiletbesøg. Familien Islam vægter familien højt, og en hospitalsindlæggelse er derfor hele familiens anliggende. Familien vil ofte være meget synlig på afdelingen. I forhold til information om kritisk sygdom, vil en læge i et muslimsk land aldrig fortælle patienten, at helbredelse ikke er muligt - i nogle tilfælde fortælles det til de pårørende. Der vil altid blive tilbudt en eller anden form for behandling. I plejen og behandlingen må personalet naturligvis tage patientens totalsituation i betragtning, og derfor må hensynet til, hvad familien skønner bedst, veje tungt. Det betragtes som en religiøs pligt, at besøge syge for på den måde at vise solidaritet, derfor vil der komme mange venner og bekendte til patienten. Det kan blive nødvendigt at tale med den syge og familien om begrænsninger og behov for besøg samt ro og hvile. ARTIKEL Kroppen dør, sjælen lever fra Sygeplejersken her Handlinger, ceremonier og traditioner. Obduktion, det er et både - og. Hospice Djursland. Marts

9 Muslimer bliver jordbegravet og helst inden for timer, det er ikke kun grundet varmen, men af omsorg for sjælden, da den ikke forlader legemet før, der er blevet læst begravelsesbønner. Muslimer har vaskeceremonier. I Danmark retter man sig efter vores love om ligsyn og obduktion. Personalet må helst ikke røre den døde, efter at døden er indtrådt. Ifølge muslimsk tro er kroppen hellig både i livet og i døden. Derfor må amputerede legemsdele ikke brændes, men skal begraves således, at personen kan blive begravet samme sted og forenes med de/den amputerede dele/del. Som troende muslim skal man kunne se døden roligt i øjnene, da døden, som livet, er givet af Allah. Når døden nærmer sig, samles familien og helst så mange som muligt. Der sendes bud efter en imam, hvis det er en mand, en bula hvis det er en kvinde. Kan de ikke skaffes er det familiens overhoved der læser op af Koranen. Man kan opleve, at kvinderne bryder ud i klageråb og lovprisninger af den dødes dyder. Når døden er indtrådt vendes den døde mod Mekka. Så hurtigt det kan lade sig gøre, begynder vaskeceremonien. Vaskeceremonien udføres helst af en uddannet person mandlig-imam, kvindlig-bula, men kan også foretages af familien. Vaskeceremonien foregår efter et bestemt mønster. Meget fint beskrevet i Naser Khaders bog Ære og Skam. Til denne afvaskning kræves der et passende rum, da der anvendes meget vand. Skal liget transporteres til hjemlandet er der regler for transport af lig til udlandet, Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. september stk.6. link Mange muslimer har begravelsesforsikring, så de kan blive transporteret til deres hjemland og begravet der. Man bliver i Danmark begravet i kiste, det er ikke skik i de islamiske lande. Er der brug for oplysninger: ring og tal med Islamisk Kulturcenter Christiansgade Århus C Tlf Islamisk Kulturcenter Horsebakken København NV Tlf Jøder Kost og spiseregler Der er en række spiseregler / tilladte fødevarer. Dyrene skal slagtes korrekt, og kødet skal vaskes og renses for blod. Disse regler skal overholdes, for at maden er "KOSHER" det vil sige egnet tilladte fødevarer. Uegnet forbudte fødevarer kaldes "TREFA". Alle former for frugt og grønt må spises Fugle og æg må spises - bare det ikke er rovfugle. I det hele taget er det forbudt at spise rovdyr. Man må spise fisk, hvis de både har finner og skæl. Det betyder at for eksempel ål og pighvar er forbudt. Hospice Djursland. Marts

10 Der er ikke tilladt at spise - heste, svin, skaldyr og bløddyr Af rene dyr må man spise - kvæg, får, geder, høns, ænder og kalkun. Man må drikke og spise mælk og mælkeprodukter fra de tilladte dyr. Kød og mælk må ikke blandes i samme ret og måltid, man må ikke bruge de samme redskaber og skåle til mælke- og kødretter. Hvis der bestilles kosher mad til afdelingen skal det ikke pakkes ud og anrettes, da man nemt kommer til at gøre noget galt. Jødedom indeholder flere enkelte fastedage, men helbred går forud for faste. Pleje og behandling Ingen specifikke plejeregler Blodtransfusion / transplantation der er ingen specielle indvendinger eller forbehold Sabbatten er jødernes ugentlige helligdag. Den begynder fredag aften ved solnedgang og slutter lørdag aften efter solnedgang. De fleste jøder tager dog sabatreglerne ret afslappet i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Handlinger, ceremonier og traditioner Jøder obduceres normalt ikke. I givet fald skal der indhentes tilladelse fra familien, som rådfører sig, med overrabbineren. I alle de jødiske menigheder findes der et broderskab, hvis medlemmer tager sig af døde. Hvis muligt skal man sige den jødiske trosbekendelse sammen med den døende, men hvis den døende ikke har kræfter, kan det gøres af andre tilstedeværende jøder. Det er broderskabets medlemmer, der vasker og iklæder den døde en hvid linneddragt. Herefter lægges den døde i en kiste uden udsmykning - blomster og kranse bruges ikke. Jøderne kan bruge hospitalets kapel. De bliver jordbegravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. Af respekt for den døde skal begravelsen finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Ved dødsfald skal der rettes telefonisk henvendelse til overrabbiner Bent Lexner, kontor tlf ml. kl. 9-15, privat tlf Er der brug for oplysninger: ring og tal med Det Mosaiske Trossamfund Ny Kongensgade København K Tlf Overrabbiner Bent Lexners Kontor Tlf Privat Tlf i meget akutte tilfælde. Afrikansk religion Afrikansk religion er ikke blot én religion, men mange forskellige. Mange tilhører en af de nævnte religioner eller er kristne, mens andre dyrker en såkaldt naturreligion. Hospice Djursland. Marts

11 Død og begravelse Inden for naturreligionerne er døden sørgelig og har stor betydning for dagliglivet i Traditionelle afrikanske samfund. Der findes mange ritualer i forbindelse med døden. Ritualerne skal sikre, at den døde kommer godt til åndernes land. Man skal også beskytte de levende, indtil den døde har nået sit bestemmelsessted. F.eks. sker det, at nogle af den dødes ejendele begraves sammen med den døde til brug i de dødes Verden eller på rejsen. Jordbegravelse er det mest almindelige blandt afrikanere. Grønland Grønland tilhører den luthersk-evangeliske kirke ligesom Danmark. Rituelle kirkelige handlinger er derfor som i Folkekirken herhjemme. I forbindelse med begravelse kan teksten knyttet til de rituelle handlinger, foregå på både dansk og grønlandsk. Mange grønlændere ønsker at blive begravet på Grønland. Da transport af kisten er forbundet med store udgifter, vælger flere og flere den - dog blandt grønlændere mindre anerkendte praksis - at blive kremeret og få sendt urnen hjem. Andre grønlændere vælger enten begravelse på en særlig del af Vestre Kirkegård i København eller lokalt i eget dansk sogn. I forbindelse med dødsfald er der ikke generelt særlige skikke at tage hensyn til. Som kristne danske kan grønlænderne have glæde af et besøg af vores hospitalspræst, af deres egen sognepræst eller af deres grønlandske præst. Yderligere information, kontakt Grønlands præst Jens Kristian Kleist Privattlf , mobil Dronningens Vænge 14, st.tv., 2800 Lyngby Grønlandsk forening Umanakvej Aalborg SØ tlf Fremmede kulturer og smerteopfattelse Smerter er subjektive, kun den enkelte kan opleve og definere sin smerte. Mange faktorer har indflydelse på smerter og hvordan den opleves. Kultur, opvækst, opdragelse, livssyn tidligere erfaringer med smerter etc. Især i relation til patienter med en anden etnisk baggrund, kan det være nødvendigt at have fokus på de kulturelle faktorer. Idet man lærer via sin kultur hvorledes man skal reagerer på smerte. I mange ikke vestlige kulturer lære man, at smerte skal udtrykkes klart og at det er acceptabelt at skrige og råbe når man føler smerte. Smerteadfærd - Smertetærskel Den anderledes måde at udtrykke smerte på er ikke et udtryk for en lavere smertetærskel, men derimod en legal måde at give udtryk for sin smerte. Hospice Djursland. Marts

12 Sygerollen bliver dermed mere klar og accepteret af andre, og patienten får derved den omsorg han har brug for. Når vi som sundhedspersonale skal vurdere smerte, kan der let opstå tvivl om smertens styrke og hvordan smerten skal behandles. Når vi, for at behandle smerten så optimal som muligt, må vi forsøge at få patienten til at identificere smerten så klart som muligt. Her kan man forsøge, at få patienten til at beskrive med billeder og evt. ved at pege på nedenstående skema, hvordan og hvor smerten er og intensiteten i smerten. VAS-skala: beskriver smerteintensiteten Patienten afkrydser sin smerteintensitet på skalaen behandling iværksættes. Ligeledes afkrydser patienten igen smerteintensiteten et passende tidsrum efter smertebehandling er iværksat, for at synliggøre smertelindringen. Smertebehandling Det kan være en god idet, at rådføre sig med patienten, hvad ville han have gjort hvis han ikke var indlagt, det kan ofte give en pejling på smertens styrke og om hvilke forventninger patienten har til os. Patienter fra ikke vestlige lande kan være meget uforstående overfor, at vi her er mere tilbageholdende med at ordinere medicin. En del af de etniske patienter har oplevet sygdomme blive livstruende p.g.a. mangel på medicin, hvor andre af frygt for at skabe ubalance i kroppen eller af frygt for fejlbehandling og misforståelser, ikke ønsker at tage deres medicin. Patienter fra fremmede kulturer adskiller sig således ikke væsentligt fra patienter fra vestlige kulturer, idet der er lige så stor spredning i deres opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, som hos andre patienter. Hospice Djursland. Marts

13 Referencer Materialet er med forfatterens tilladelse tilrettet efter Information om religioner. Mangfoldighed. V. Grethe Nielsen. Regionshospitalet Viborg Øvrige kilder: Lov nr. 546 af 24.juni 2005, kap.5 (Sundhedsloven) ( for alvorligt syge og døende/13 Aaendelige og religioese behov.pdf) Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden Sundhedsstyrelsen Den muslimske patient, Islamisk - Kristent Studiecenter 2007 Åndelig omsorg sygeplejerskens rolle? En litteraturanalyse. Schärfe G. Dansk Sygeplejeråd; København Religion, eksistens og sygepleje Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Oved. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund. Anne Mertz. Gads Forlag. København Kulturforståelse i praksis Imran Rashid. Pfizer Danmark, Hospice Djursland. Marts