Godkendt af: Personalemøde. Vedrørende: MUSLIMER INDLAGT PÅ HOSPICE

Transkript

1 KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: Godkendt af: Personalemøde Side 1 af 8 Udarbejdet af: Lisbeth Arbøl Inge Birthe Sørensen Birgitte Dalgaard Jensen Astrid Mortensen Vedrørende: MUSLIMER INDLAGT PÅ HOSPICE DET KULTURELLE MØDE: En måde at hjælpe os selv på i mødet med den muslimske patient, er at styrke vores opfattelse af, at det først og fremmest er et menneske, der mødes. Det individuelle må være i fokus frem for det kulturelle. Der må bygges bro over den afgrund af ting, vi ikke forstår eller kender til om den anden. Begge parter må være indstillet på imødekommenhed og til at være omstillingsparate. Muslimer indbyrdes er meget forskellige i forhold til kultur, religion og sociale forpligtigelser. Der er forskellig grad af interesse i Islam. Fokus skal ikke udelukkende være rettet mod den kulturelle forskel hos den anden, noget der kan medføre, at vores faglighed undergraves. DEN FREMMEDE: Mødet med den fremmede fremkalder særlige psykologiske reaktioner, som vi skal være bekendte med. Usikkerhed: en usikkerhed overfor den fremmedes holdninger, følelser, tro, værdier og opførsel. Ængstelse: som opstår på grund af negative forventninger til en gruppe fremmede som bygger på stereotypier. Usikkerhed og ængstelse kan medføre manglende opmærksomhed med risiko for forhastede konklusioner om den anden ud fra vores eget univers. Risiko for, at vi trækker løsninger ned over hovedet på den anden med udgangspunkt i vores eget syn på tingene. Den fremmede er defineret ved et menneske, som befinder sig i en kontekst, som er fremmed for os. Det er nødvendigt at have noget kendskab til gruppen for at overkomme den første usikkerhed og for ikke at blive handlingslammet. INTERKULTUREL KOMPETENCE: Hermed forstås ens evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og passende i en given samtalesituation i forhold til mennesker med andre kulturelle forudsætninger. De affektive kompetencer: At kunne igennem følelser og holdninger sætte sig ind i modpartens synspunkter og ikke være bange for nye fortolkninger. De kognitive kompetencer: At have en bred viden og erfaring om kulturforståelse. Kulturforståelse kan bruges til at stille mere kvalificerede spørgsmål. Kulturforståelse indbefatter også indsigt i egen for-forståelse og fordomme. Man må huske, at der er utilpassede personer i alle kulturer, der er ikke nødvendigvis noget i vejen med kulturen. INTERKULTUREL KOMMUNIKATION: Interkulturel kommunikation handler både om at få etableret et ligeværdigt møde, om at vise respekt og om at gøre sig mere umage d.v.s. give mere tid, men også at forstå den andens perspektiv. At forstå den andens perspektiv kræver at: vi taler samme sprog eller har mulighed for kvalificeret tolkning, som ikke er fra børn eller andre pårørende at vi er åbne og engagerede i vores udgangspunkt vi tør spørge til det vi ikke forstår vi tager patienten og pårørende med på råd, når vi skal beslutte, hvad der skal ske vi erkender, at patienten er ekspert på egen kultur og tillader os selv at være ydmyge. 1

2 Vi skal have retningslinjer, have en dialog, være enige og sætte grænser. Alt andet er forvirrende. Fortæl patienten om hvilke muligheder der er, og at ikke alle krav kan imødekommes. Barrierer for kommunikationen: Skjulte holdninger og forventninger både hos personalet og patienterne. Der kan være holdninger om, at denne slags patienter er besværlige. Eller man undlader at bestille en tolk, for når patienten har været her i landet i så mange år, må det forventes, at de forstår og kan udtrykke sig på dansk. Kultur: afdelingens kultur og patientens kultur, får man snakket om, hvordan de kan tilpasses hinanden? Procedure og praksisser: hvordan formidles disse til de nydanske patienter? Har de lige så gode muligheder for at være orienteret som danske patienter? DIALOGEN: En samtale bliver præget af de filtre vi ser og forstår verden igennem og af de rammer, institutionelle som samfundsmæssige, som kommunikationen foregår i. I mødet med en muslim er kultur og religion ikke det største problem, det er kommunikationen og dialogen. Vi må gøre op med fordommene. Det centrale er ikke hvad der bliver sagt, men hvordan det bliver sagt Kulturelle filtre: Det er udtryksformer, som jeg har lært at udtrykke mit budskab igennem. Bliver det pakket ind, eller går jeg direkte til sagen? Hvordan med høflighedsfraser og respekten for den anden i samtalen? Hvilken stil bliver anlagt, og hvordan benyttes kropssproget? Mange tror fejlagtigt, at kropssproget er universelt, men det er det langt fra. Sociokulturelle filtre: Omfatter de nuancer og forskelle, som optræder p.g.a. køn, alder, skolegang, uddannelse, etnicitet, foreningsliv og religiøsitet. Mange voksne nydanskere oplever at blive talt ned til, fordi de ikke taler et fonetisk korrekt dansk på trods af, at de er højtuddannede fra hjemlandet. Psykokulturelle filtre: Her ligger vores fordomme og vores etnocentrisme. Etnocentrisme er en måde at anskue verden på, hvor ens egen gruppe eller kultur er centrum for alt og alle andre måles og vejes i forhold til det. Stereotypier er en slags overgeneralisering som indebærer, at man ikke anerkender interne forskelligheder i en gruppe. Stereotypierne kan stå i vejen for dialogen, og det er derfor nødvendigt at være bevidst om sine egne billeder af de andre. Nydanskere har også stereotypier om os. AT BRUGE TOLK: Når mennesker kommunikerer, er der altid risiko for misforståelser. Denne risiko forøges, når det drejer sig om personer fra forskellige kulturer, hvor der skal tages hensyn til forskellige kulturelle koder. Det er uprofessionelt og uacceptabelt at bruge børn som tolke. Det kan forrykke forældre-barn- relationerne, status og loyalitetsforholdet, ligesom det kan være vanskeligt for forælder at skulle tale om deres problemer, når børnene hører på. Det er vanskeligt for pårørende som tolke ikke at tage parti når de oversætter, hvorved neutraliteten forsvinder. Man risikerer også, at tavshedspligten tilsidesættes. 2

3 Rekvirering af tolk: Rekvirer så vidt muligt en mandlig tolk til en mandlig patient, og en kvindelig tolk til en kvinde. Information til tolken: Hvad er anledningen til samtalen. Hvor mange deltager i samtalen. Forventet tidsforbrug. Tid til at patient og tolk kan blive fortrolig med hinanden. Tal direkte til patienten og ikke til tolken. Tal i korte sætninger, og spørg ikke om tolkens mening under samtalen eller afbryd tolken. Til slut resumer indholdet af samtalen. Det er også nyttigt at have tid til at evaluere samtalen med tolken efterfølgende. Tolkebureau: Jyllands Tolke- og Rådgivningscenter tlf Tilbyder gratis telefontolkning. Døgnåbning. Tlf. udenfor åbningstid: tlf eller Flygtninge Hjælpens Tolkeservice: tlf FAMILIEN: Familien er den mest fundamentale institution i Islam, hvor faderen er overhovedet. Der er stærke æresbegreber for manden. Ansvaret for familien og det enkelte medlem er meget stor. Der er pligt til at beskytte og evt. påtale eventuelle forkerte handlinger. Beskyttelsesforpligtigelsen kan hos en syg vise sig ved, at det er den ressourcestærke i familien, der er valgt til at udtaler sig på den syges vegne. Den muslimske patient modtager mange besøg. Koranen påbyder familie og venner at besøge den syge. Man kommer for at bede om helbredelse og indgyde den syge håb. Samtidig skal de hjælpe den syge til at opfylde sine forpligtigelser, hvis denne ikke er i stand til dette. Undladelse af dette kan medføre straf fra Allah. Det er som regel også familien og ikke den lokale imam, der vil varetage de religiøse pligter såsom bøn og koranlæsning. Familien består også af nære og fjerne slægtninge. Naboer og venner spiller også en stor rolle. Omgivelserne ved god besked med de enkelte medlemmers forhold og bliver involveret ved problemer. Mange muslimer har svært ved at forstå princippet i den tavshedspligt, vi er bundet af i sundhedsvæsenet. For en muslim er det ganske almindeligt, at den syge ikke kender sin diagnose. Man gør det ud fra holdningen, at det er det bedste. Den holdning er formentlig også medvirkende til, at tolke måske ikke oversætter vores informationer direkte. I islam anser man mennesket som værende vigtigere end regler. RELIGION: Islam rækker ud over det de fleste af os forstår ved religion. Den er ikke kun et privat anliggende, men er i lige så høj grad offentlig. Religionen indeholder vejledning og regler for, hvordan familien skal forholde sig indbyrdes til hinanden og skal omgås med sine medmennesker. Muslimer er generelt åbne omkring deres religion. Man skal derfor ikke pga. sin egen blufærdighed i religiøse spørgsmål holde sig tilbage for at drøfte religiøse spørgsmål med patienten. Vi skal være opmærksomme på ikke at fokusere så meget på religionen, at vi glemmer mennesket. Allah er det arabiske ord for Gud. At dyrke andre guder er en utilgivelig synd. Mennesket skal adlyde og frygte Allah, for han ser og hører alting. På dommens dag skal det enkelte menneske stå til ansvar overfor Allah. Islam er præget af mangfoldighed, hvorfor der ikke findes en entydig definition på, hvad islam er. Men der findes fælles religiøse træk, som alle muslimer kan blive enige om på tværs af kultur og etnicitet. 3

4 Koranen er Guds ord og vejledning til mennesket. Den er evig og uforanderlig. Derudover er der hellige skriftsamlinger, hvoraf Sharia er den religiøse juridiske lov. Koranen har sin særlige plads og skal behandles med respekt. Ligger der en arabisk bog hos den muslimske patient, er det en god ide først at spørge, om man må flytte den. Ikke alle muslimer kan lide at ikke muslimer rører Koranen. Religiøse pligter de 5 søjler i Islam. Trosbekendelsen. Der er ingen Gud uden Allah og Muhammed er hans sendebud. Ved fødslen skal trosbekendelsen viskes ind i barnet øre. Ved livets afslutning skal den døende sige trosbekendelsen. Er det ikke muligt, skal et nærtstående familiemedlem sige det for den døende. Bønnen: Er er møde med Gud, som er noget intimt og personligt, og det er en naturlig del af hverdagen at bede 5 gange på faste tidspunkter. Bønnen kan forrettes overalt. Man skal bede på et rent sted, sædvanligvis på et tæppe. Inden bønnen skal der udføres en rituel afvaskning for at være i en ydre ren tilstand i mødet med Gud. Samtidig med recitation fra Koranen foretages en række fysiske bevægelser. Afvaskning består i vask af mund, næsebor, ansigt, hænder, underarme og fødder. Ved toiletbesøg skal desuden udføres nedre toilette. Er rensningsritualet ikke muligt, kan man i stedet benytte en tør afvaskning med et rent håndklæde. Ligeledes med de fysiske bevægelser. Her kan den syge enten sidde eller ligge i sengen vendt mod Mekka. Hvis det er et ønske hos patienten, og hvis de fysiske rammer tillader det, så tilbyd patienten at stille sengen så ansigtet vender mod Mekka. Spørg patienten om retningen. Faste: Tjener til udrenselse af kroppen og dermed af ens synder. Ramadanen afholdes en måned om året, og her må den voksne muslim hverken drikke, spise eller ryge fra solopgang til solnedgang. Det er tiden, hvor man skal reflektere over sit forhold til Gud og sine medmennesker samt føle solidaritet med de fattige. Lider man af en sygdom, hvor helbredet vil tage skade af fasten, kan man blive fritaget. Fasten afsluttes med en fest, som har lige så stor betydning som julen har for en kristen. Til gengæld er aftnerne og nætterne ofte fyldt med fest og socialt samvær. Mange muslimer vil gå ret langt for at overholde fasten. Medicin som ikke indtages gennem mave-tarmkanalen er accepteret at tage. En muslim vil ændre på medicintider, så de passer ind i fasten. Ikke alle muslimer er vidende om, hvad der er tilladt eller forbudt, så nogle patienter kan nægte at tage medikamenter, selv om det er tilladt. Almissen en forpligtigelse til at hjælpe trængende økonomisk og menneskeligt efter bedste evne. Pilgrimsfærden til Mekka som en muslim gerne skal foretage mindst en gang i sit liv. To meget vigtige aspekter af en muslims religiøsitet er opfattelsen af anstændighed og renhed, og hensynet til disse præger den måde vedkommende opfører sig på. Islam har betydning for alle livets forhold: klædedragt, familierelationer, forholdet mellem kønnene, seksualmoral og ægteskab, føden og overholdelsen af renhedsforskrifter i forbindelse med legemets funktioner SYGDOMSFORSTÅELSE: Mange muslimer vil i lighed med den fremherskende vestlige tankegang søge årsagen til sygdom i en fejl i den fysiske organisme. Sygdomsforståelse ud fra en religiøs synsvinkel: I Islam er det en bred opfattelse at sygdom er Guds vilje, at det er noget Gud har bestemt og kan være et udtryk for en prøvelse eller en straf for synd. Der er en guddommelig mening med alt. Gud er tæt på mennesket i prøvelsen, i sygdommen. Derfor skal den syge være tålmodig, udholdende og ikke beklage sin skæbne, da dette kan opfattes som afvisning af 4

5 Allahs dekret. Det betyder dog ikke, at den syge skal afholde sig fra at søge lægehjælp, for Allah har ikke påført et menneske en sygdom, som ikke kan helbredes. Argumentet for, at lægevidenskaben ikke kan kurere alle sygdomme er, at videnskaben endnu ikke har fundet den helbredende kur, som Allah har sendt til jorden. Sygdomsforståelse ud fra kulturelt prægede normer og holdninger: Mennesket kan i sygdommen være besat af en ond ånd. Der er en tro på det onde øje, hvor en person kan påføre en anden sygdom, og det er ofte misundelse, der er den udløsende faktor. En sygdomsopfattelse ud fra en arabisk forståelse kan være ubalance i kropsvæskerne eller misforhold mellem kulde og varme. For muslimer fra andre verdensdele kan sygdom skyldes uorden i de sociale relationer, eller at den syge har tabt sin sjæl. For at beskytte sig mod onde øjne er det udbredt at benytte amuletter, f.eks. Fatimas hånd, som oftest er en blå turkis, hvor der er skrevet et citat fra Koranen på. Andre kan være en lille pose, som indeholder et koranvers. En anden måde at beskytte sig på er ved højlydt klagende adfærd, som derfor ikke har noget med smerter at gøre. Er patienten tavs, fordi lidelse er Allahs vilje, eller er det fordi han ikke føler smerte? Det kan være yderst vanskeligt for personalet at vurdere, hvad der ligger til grund for den syges adfærd. SMERTEOPLEVELSE: Det er kulturbestemt, hvordan men reagerer på smerte. I mange kulturer læres at smerte udtrykker man klart, og at det er accepteret at skrige og råbe i forbindelse med smerte. Sygerollen bliver dermed mere klar og accepteret af andre. Det kan være svært at identificere patientens smerteniveau og dermed, hvordan den skal behandles. En hjælp kan være, at patienten selv markerer på en helkropstegning hvor og hvor udbredt smerten er. BEHANDLING Hvilken behandling der skal iværksættes, det besluttes i familien i samråd. Man kan vælge at bruge professionel medicin sammen med almindelige husråd den alternative medicin. Mange vil også konsultere hjemlandets læger for råd og vejledning. Der er retningslinjer i Koranen for hjemmebehandling. Det er vigtigt at få en klar diagnose med klare behandlingstilbud. Mange vil gerne behandles med mange forskellige præparater og allerhelst, hvis det kan gives som injektion. Andre kan være skeptiske af frygt for fejlbehandling og misforståelser. PERSONLIG PLEJE: Sygeplejersken har pligt til ikke at lade patientens religiøse baggrund være en hindring for sin professionsudøvelse. Plejepersonale bør tilstræbe at tilgodese den muslimske patients behov for anstændighed. Af anstændighedshensyn vil mange undgå at være alene med en af det modsatte køn. Man vil heller ikke berøre, give håndtryk eller knus. En muslim vil altid sørge for at være ærbar påklædt, da nøgenhed er tabu og anses som skamfuldt. Kvindens hår, arme, ben og krop vil oftest være tildækket. Der er variation af, hvordan det gøres. Vi skal respektere blufærdigheden. En kvindes ærbarhed skal under alle omstændigheder respekteres, da brud herpå vil være vanærende ikke bare for hende selv, men også for hele familien. Islamisk etikette påbyder den syge at holde sig selv ren. Særlig omhu omkring kropsbehåring, der skal fjernes, undtagen fra hovedet, da det generelt anses for urent. Mange muslimer ønsker selv at varetage den personlige pleje, fordi den indebærer berøring med de 5

6 intime kropsdele. Toiletbesøg og bad skal foregå i et privat rum. Helst ikke bækkenstol eller urinkolbe på stuen. Højre hånd er ren, og venstre er uren. Derfor benyttes venstre hånd til nedre toilette. Højre hånd bruges til at spise, hilse og overbringe noget til en anden med. Ligeledes anses også den venstre side af kroppen for uren. Det vigtigste er at hilse og give mad med højre hånd. En god huskeregel er, at starte fra højre side når tøj skal hjælpes på, og fra venstre når tøj skal tages af. ERNÆRING: I Islam er føden ikke værdineutral. Der skelnes mellem tilladt og forbudt. Svinekød, alkohol og fødevarer der indeholder blod er forbudt. Man bør også undgå medicin der indeholder de produkter. Da Islam prioriterer livets opretholdelse højt, vil de fleste muslimer dog indtage livsnødvendig medicin. Før og efter måltidet vil den muslimske patient sandsynligvis gerne have vasket hænder. Mange pårørende kommer gerne med mad til patienten. Det kan skyldes, at det er en norm at medbringe mad, men også at den syge føler sig mere tryg ved, at den er tilberedt rigtigt. Forklar hvad der kan lade sig gøre i tilberedning af mad på hospice og opbevaring af mad. DØDEN: I Islamisk forståelse består det menneskelige legeme af en spirituel sjæl og en fysisk krop. Når kroppen dør lever sjælen videre. Det jordiske liv betragtes derfor som et midlertidigt ophold, i hvilket man skal bevise, at man er værdig til et liv i Paradis. Da Allah har forudbestemt vores død, skal døden ikke betragtes som noget negativt. Mennesket skal ikke kæmpe imod døden men acceptere den. Døden er derfor heller ikke noget tabu. Mange muslimer foretrækker at kunne dø i eget hjem. Det anbefales at få skrevet testamente. I det rum, hvor den døende befinder sig, bør der ikke være symboler for andre religioner. Bibelen der ligger i skuffen bør fjernes. Omkring den døende skal der være en atmosfære af højtidelighed. Hverken den døende eller pårørende skal vise sorg eller klage over smerter, men bære det med tålmodighed. Det er ikke forbudt at give smertestillende, så længe hensigten ikke er at fremskynde døden. At bede i denne fase af livet er endnu vigtigere end normalt. Familien står omkring den døende og opfordre til bøn og til at sige trosbekendelsen. Den døendes ansigt skal være vendt mod Mekka. Når respirationen begynder at blive besværet, og andre tegn på dødens snarlige indtræden, skal bønnen reciteres af de pårørende med højere stemme. I denne tilstand må man ikke tale med den døende om det jordiske liv, da den syge ikke må afledes fra sin tro på Allah og det hinsides. Selv om døden trækker i langdrag og er forbundet med store lidelser, er det ikke tilladt at bede for en hurtig afslutning. En bemærkning til den døende som: nu må du gerne slippe livet bør derfor undgås. Hverken aktiv eller passiv dødshjælp er tilladt. Hvad der sker omkring den døende kan have stor betydning for overgangen til evigheden. Umiddelbart efter dødens indtræden skal legemet afvaskes af en muslim af samme køn. Munden lukkes ved at binde et klæde omkring kæben. Øjnene lukkes, fødder og hænder strækkes ud, og fødderne bindes sammen med en tøjstrimmel. Legemet svøbes i et hvidt klæde.. Da den afdøde krop skal være i en rituel ren tilstand ligesom ved bøn, vil nogle muslimer lukke anus med vat, så ekskrementer ikke kan sive efter afvaskningen. Når kroppen er tilhyllet må den ikke mere ses. Det er enhver muslims pligt at sørge for, at forskrifterne omkring et dødsfald bliver overholdt. 6

7 RITUALER: Behov for ritualer er tilstede, men det er meget individuelt for det enkelte menneske. Der er behov for kulturel kompetence til at forstå, hvad der skaber mening for den enkelte, og for hvordan vi kan imødekomme dette behov Sygeplejersken må i det enkelte tilfælde spørge familien om, hvad hun kan være behjælpelig med. Det anbefales at tænde vellugtende røgelse omkring den døde. BEGRAVELSEN: Den døde skal begraves så hurtigt som muligt. Umiddelbar efter istandgørelse af den døde føres denne til et sted, hvor en særlig begravelsesbøn kan siges, og derefter til graven. Begravelsen sker ved, at den døde lægges på jorden med ansigtet mod Mekka. Kremering af liget er ikke tilladt i Islam. Man bruger heller ikke kiste. Herhjemme er en gravs fredningstid ikke evig, medens det er påbudt i Islam. Hver muslim skal have en grav for sig selv. Efter begravelsen inviteres til mad i de pårørendes hjem. Det er ikke personalets opgave at sørge for begravelses forberedelser, men vi kan være behjælpelige. I Danmark er det ved lov påbudt at begrave folk i kiste, men der kan søges dispensation fra kirkeministeriet. Mange muslimer ønsker at blive begravet i deres hjemland, noget der kræver en balsamering og særlig transport af liget. Se i øvrigt i detaljer socialrådgiverens beskrivelse: Begravelse af patienter med anden etnisk baggrund SORGREAKTIONER: Sorgreaktioner vises ikke i det offentlige rum, men det betyder ikke, at man ikke sørger. Ligesom ved den døendes leje skal man også i den efterfølgende periode udvise selvkontrol. At give udtryk for sorg ved at græde indikerer, at Allah har begået en forkert handling. I praksis er det generelt accepteret, at det kun er mændene, der behersker sig, medens kvinderne højlydt giver udtryk for sorgen. Sørgeperioden efter et dødsfald er normalt 3 dage. I disse dage besøger venner og slægtninge de pårørende for at udtrykke deres medfølelse. Sorgen udtrykkes i fællesskab. Der er ingen regler for sorgens udtryk. Sorgens formål er at genoprette det selvstændige individ og komme videre i en forandret tilværelse. De efterladtes adfærd påvirker den dødes ve og vel i det hinsides. Det er svært at afkode de nonverbale signaler omkring sorgreaktionerne, da disse er meget kulturbestemte. RELEVANTE ADRESSER FOR YDERLIGERE INFORMATIONER: Dansk Røde Kors: Tlf Flygtninge og Integrationsteam under Dansk Røde Kors: Tlf (Hanne Holst) Dansk Flygtningehjælp: Tlf Integrationschef Ella Dahl Jacobsen: Tlf Psykosocial enhed: Tlf (Winnie Quarshine) Aalborg Kommunes Ungdomscenter: Tlf Integrationscenter: Tlf (Jacob Berg) Skole og Kulturforvaltningen: Tlf (Helle Tobiassen) Wahid Petersen: Imam med dansk baggrund og skoleleder: Tlf Nawid Baig: Imam og rådgiver på Rigshospitalet: Tlf

8 LITTERATURLISTE Jens Hjort Andersen Etniske minoriteter kulturmøder i sundhedsvæsenet Anne Dorthe Roland Munksgaard 2001 Berit Austveg Sundhedssektoren og indvandrere Hans Ritzel 1997 I Hanssen A. Metz Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund Gads Forlag 1996 Anne Metz Dansk Sygeplejeråd Kultur sundhed og sygdom om indvandrere og flygtninge i sundhedsvæsenet Munksgaard 1992 Lærebog for sygeplejersker Religion, eksistens og sygepleje Arnold Busch 2002 Naveed Baig Den muslimske patient Islamisk, Kristent studiecenter 2007 Lone A. Sperschneider Flerkulturel Håndbog Gyldendal 2007 Mette Mølgaard Thomas Hylland Eriksen Kulturforskelle: Kulturmøder i praksis Gyldendal 2001 Torunn Arntsen Sørheim Iben Jensen Mads Hermansen Vibeke Petersen Grundbog i kulturforståelse Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer ARTIKLER Helle Lykke Pedersen Sygepleje til muslimske patienter Sygeplejersken nr. 19 / 2003 Martina Oberleitner Grundlæggende doktriner i Islam Martina Oberleitner Familien som fundamental institution nr. 20/2003 Martina Oberleitner Kroppen dør og sjælen lever nr. 21/ 2003 Martina Oberleitner Glem ikke mennesket nr. 22/2003 Anne Dorthe Roland Kulturmøder i sundhedsvæsenet Tidsskrift for Sygepl. Tværkulturel kommunikation forskning 2/2002 Temanummer om Etniske minoriteter og sundhedssystemer Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund nr. 7/2007 Sundhedsstyrelsen Sundhedsprofessionelle 2007 i en multikulturel verden 8