DEBRA EnergiNyt. Energibranchen.dk. regeringens energistrategi 4 Mere vindkraft - og slut med nye oliefyr fra 2015

Transkript

1 DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for energianlæg Nr. 4 December 2011 regeringens energistrategi 4 Mere vindkraft - og slut med nye oliefyr fra 2015 Energi- og olieforum 10 Forbud mod oliefyr vil forhindre grøn oliefyring Støj 14 Savner retningslinjer for varmepumpestøj DEBRA, Dansk Energi Brancheforening

2 Vælg varmeteknik - med omtanke Nyhed! Den grønne pakke Pakken består af CTC 950 Kondens Unit, den perfekte kedelunit samt en brugsvands-solpakke. Pakkens hovedkomponent er den effektive CTC 950 Kondens Unit, med lav emission og kompromiløst design. Den 2,5 m 2 store solfanger opvarmer via en pladeveksler vandet i kedlens 120 l store indbyggede varmtvandsbeholder. Kontakt din lokale konsulent idag for mere information eller ring Se mere på

3 Mens vi venter på tilskud Indhold sker der ingenting Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Regeringens energistrategi er farvel til nye oliefyr Regeringen har i sit energioplæg Vores energi, som er nærmere omtalt andetsteds i bladet, afsat 500 millioner kroner i både 2013 og 2014 til etablering af en grøn støtteordning til energirenovering af egen bolig. Husejerne må således vente godt et år, inden den nye tilskudsordning kommer i gang. I 2009 måtte husejerne også vente på Boligrenoveringspuljen nogle måneder, og for den del af branchen, som arbejder med renovering af energianlæg, kedeludskiftninger, varmepumpeinstallationer mv., blev resultatet en periode med stort set totalt dødvande og mange udskudte projekter. Det viste sig desværre, at det tabte ikke blev hentet igen, mens renoveringspuljen eksisterede. Den gang var der endda tale om en tilskudspulje på 1,5 milliard kroner. Godt nok fortsætter den eksisterende BoligJobfradragsordning i 2012, men værdien af det mulige skattefradrag er begrænset i forhold til forventningerne til den kommende renoveringspulje. Desuden viser erfaringerne, at husejerne ikke rigtigt har taget fradragsordningen til sig. Så desværre kan vi risikere, at 2012 bliver et lavpunkt for energirenovering af husenes klimaskærm og omstilling til mere effektive opvarmningsanlæg med en større andel af vedvarende energi. Energibranchens nytårsønske er derfor, at politikere beslutter sig for hurtigere at igangsætte de incitamenter til energirenovering, som indgår den grønne støtteordning. Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side Side 10 Side 11 Side 10 Side 12 Side 12 Side 14 Side 16 Side Side 17 Side 18 Vedvarende energi og energieffektivisering Hvem skal betale for omstillingen? Et amatørfrit servicemarked Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Alternativer til oliefyret? Et forbud mod oliefyring vil også ramme erhvervslivet Løsningen er ikke forbud mod oliefyr Klare retningslinjer for varmepumpestøj savnes Træk solcelleanlægget fra på selvangivelsen Brug elnettet som energilager Ny Wobbe testbrænder fra DGC Side 21 Kursuskalenderen Side 12 Side 22 Nyrevideret olietankbekendtgørelse på vej Energibranchen.dk Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS-Tarm, Peter Abell, Electro-Oil Int. A/S, Simon Uldall, Energiservice A/S, Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Side Redigering og layout: Helge 18Lynggaard Redaktionen afsluttet 14. december Pressebureauet Århus Forside: Vindmøller på Horns Rev. Foto: DONG Energy, Bent Sørensen. Næste nummer Udkommer medio marts 2012 Side 18 Side 16 Side 18 Grønnegade 80, 8000 Århus C Telefon: hl@pressebureauet.dk Tryk Centraltrykkeriet Skive ISSN: Energibranchen.dk 3

4 EnergiStrategi Regeringens energistrategi er farvel til nye oliefyr Naturgas er fredet et stykke tid, men skal udfases inden 2030 Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening Den nye regerings energistrategi Vores energi blev offentliggjort for kort tid siden. Den indebærer: forbud mod olie- og naturgas i nye bygninger fra 2013 forbud mod installering af oliefyr i eksisterende bygninger allerede fra millioner kroner i 2013 og 2014 i grøn støtteordning til energirenovering af egen bolig Vores energi lidt mere ambitiøs end tidligere udspil Det langsigtede mål er det samme, at Danmark i 2050 skal være uafhængigt af kul, olie og naturgas, og Vores energi bygger videre på den forrige regerings udspil til energistrategi, % af det traditionelle elforbrug er dækket af vindkraft Kul udfases fra danske kraftværker. Oliefyr udfases men har på nogle områder lidt højere ambitioner, bl.a. om andelen af vedvarende energi fra Regeringen har listet en række energipolitiske milepæle, som viser vejen frem mod 2050: Energistrategioplægget fremlægger dog i første omgang en række konkrete energipolitiske tiltag frem til 2020 med henblik på at mindske afhængigheden af de fossile brændsler i energisektoren: El- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi Halvering af anvendelsen af fossile brændsler i forhold til 2010 Bruttoenergiforbruget reduceres med knapt 14 % i forhold til 2006 Omstilling fra kul fylder mest Omstillingen fra kul til biomasse på de store, centrale kraftvarmeværker vil sammen med øget vindkraft bidrage mest til reduktionen af fossilbrændsel. Der satses på 65 % reduktion af kulforbruget inden Regeringen ønsker forbud mod installering af oliefyr i eksisterende bygninger allerede fra 2015 Naturgas fredet et stykke tid, men I forhold til den tidligere regerings energistrategi er naturgassen fredet et stykke tid. Det skyldes nok en erkendelse af, at naturgas vil være et nødvendigt onde flere årtier frem, for at fastholde en stabil forsyningssikkerhed med en større og større andel af vindkraft. Men ikke desto mindre satser Vores energi på, at naturgas til elproduktion og opvarmningsformål skal være udfaset inden Det bliver interessant at se regeringens planlagte model og tidsplan for udfasning af naturgas, og hvad der så skal sikre Energibranchen.dk

5 balancen i det meget vindbaserede energisystem. Godt nok skal der satses en del mere på biogas og VE-gasser til erstatning af naturgas, men det er ikke uden tekniske udfordringer og helt sikkert synligt dyrere gastyper. Helt kontant vil regeringen dog allerede fra 2013 forbyde naturgas-kedler i nye huse. Det forekommer ikke særligt hensigtsmæssigt til et nyt hus i et naturgasområde. Den nuværende alternative opvarmningsløsning, en varmepumpe, bliver kun dyrere for husejeren, og reelt opnås ingen CO2-besparelser de første mange år. Det vil jo heller ikke være smart at skulle installere en dyr varmepumpe, hvis området efter nogle år omlægges til fjernvarme. Meget lille effekt af totalt forbud mod nyt oliefyr fra 2015 Udfasningen af individuelle oliefyr fylder meget i politikernes energipolitik, men selv om det handler om oliefyr, så fylder det meget lidt, når det handler om reduktion af CO2. Forbruget af fyringsolie i Danmark udgør ca. 10 pct. af det samlede forbrug af olieprodukter (benzin, diesel, fyringsolie mm.). Af de 10 pct. går knapt halvdelen til individuelle oliefyr, resten bruges til erhvervsformål. Så når der blæses til kamp mod oliefyrene, handler det om ca. fire procent af olieforbruget og ca. to procent af det samlede forbrug af fossile brændsler. Det synes i højere grad at være symbolpolitik end resultatorienteret politik. fortsætter Energibranchen.dk 5

6 EnergiStrategi Biobrændsel - kun til centrale værker? Som det gjaldt for den tidligere regerings energiudspil ignorerer Vores energi også totalt biobrændsel til individuel opvarmning som et middel til at øge andelen af vedvarende energi. Det på trods af, at en biokedel kan være et nærliggende alternativ til en oliekedel. Det skyldes nok, at politikerne helst ser biobrændsel anvendt i de centrale værker, og at større efterspørgsel efter biobrændsel vil få priserne til at stige. Men individuelt forbrug af biobrændsel udgør kun ca. seks procent af totalforbruget i DK. Så mon det har nogen effekt på verdensmarkedspriserne? Biobrændsel til individuelt brug Argumentet om mere effektiv udnyttelse på centrale værker holder heller ikke i praksis. Biobrændsel til individuelle anlæg påvirker næppe verdenspriserne DK-forbrug af træpiller og flis til husholdning er kun på 8 PJ (Total DK-forbrug ca. 150 PJ) Biobrændsel er i høj grad lokale råvarer Lokal anvendelse af biobrændsel sparer transport Vedvarende energi og energieffektivisering Regeringen vil fremlægge markedsfremmende initiativer for effektive varmepumper og solvarme med henblik på at skabe fordele for vedvarende energi. Regeringen vil udover omlægningen til vedvarende energi sætte fokus på, at energiforbruget reduceres. Som led heri øges energiselskabernes besparelsesforpligtelser med 75 pct. i og 100 pct. i Samtidig skal indsatsen målrettes mod bygningsrenovering og konvertering af olie- og naturgasopvarmningen samt mod virksomhederne. I 2012 fortsætter den eksisterende BoligJobfradragsordning, dog er der sandsynlighed for, at fradrag ved oliefyr fjernes! Der afsættes 500 millioner kroner i både 2013 og 2014 til etablering af grøn støtteordning til energirenovering af egen bolig. En ny tilskudsordning som således først kommer i gang om godt et år. Som vi har set ved tidligere tilskudsordninger, vil mange husejere udskyde deres energispareprojekter indtil, de kan få tilskud. Så markedet for nyt opvarmningsudstyr vil køre på vågeblus i 2012 måske bortset fra oliefyr, som sikkert alligevel ikke bliver tilskudsberettigede i den grønne støtteordning. Hvem skal betale for omstillingen? Hvem skal betale for omstillingen til vedvarende energi? Det er der ingen andre end de danske borgere til at gøre. Det er jo olie- og naturgasforbrugerne, der skal investere i alternative og ofte dyrere opvarmningsudstyr. Men det er alle energiforbrugere af el, fjernvarme, naturgas, olie og biobrændsel, der skal betale en ny forsyningssikkerhedsafgift og øgede energiafgifter. Som i den tidligere regerings energistrategi indføres nemlig en ny forsyningssikkerhedsafgift, der skal dække øgede investeringer i VE - vedvarende energi samt kompensere for det faldende afgiftsprovenu fra fossile brændsler. Afgiften pålægges alle energikunder i kollektive energiforsyningsanlæg såvel som dem med individuel opvarmning og uanset brændselstype. Dvs. nu lægges der også afgift på biobrændsler. Endvidere opkræves øgede energiafgifter via nettarifferne i energiselskaberne til indsatsen for energieffektivisering. Samlet bliver den årlige afgiftsregning på 5,6 mia. kr. i Det vil svare til ca kr. pr. husstand pr. år Energibranchen.dk

7 Nu med 4 ÅRS garanti Kig godt på denne kedel. Når først den er installeret, vil du næppe se mere til den i lang, lang tid. Vi giver ordet driftsikkerhed en helt ny betydning. Med EuroPur ZSB 14-3 E får dine kunder en af markedets mest driftsikre naturgaskedler, med deraf følgende minimale service- og vedligeholdelsesomkostninger. Og med markedets højeste årsnyttevirkning og laveste elforbrug, kan de samtidigt glæde sig over at eje Danmarks mest energieffektive kedel - med hele 3 A-mærker. Også kedlens støjniveau er utrolig lavt: max. 35 db. Og som en ægte Bosch, er betjeningen af EuroPur naturligvis ualmindelig gennemtænkt og brugervenlig. Som ekstraudstyr fås den intelligente klimastyring FW 100, som reducerer både gas- og elforbruget yderligere. Selv er vi ikke i tvivl om, at EuroPur sætter helt nye standarder for naturgaskedler. Se mere på

8 Kedelservice Et amatørfrit servicemarked Til store kedler på 5-40 MW er der ikke plads til amatører, men kun til specielt uddannede teknikere på højt plan Af Erik L. Clément, teknisk chef, Robert Bosch A/S I Danmark udføres der service på alle typer energiforbrugende apparater. Det gælder olie- og gaskedler, varmepumper, dampkedler, solfangersystemer med videre. Samtidig kommer der konstant nye, mindre energikrævende produkter på markedet med nyudviklede og sofistikerede styringssystemer. Servicemarkedet og dermed serviceteknikeren vil i de kommende år blive stillet over for nye lovgivningsmæssige krav, der i nogen udstrækning vil ændre den hverdag, vi kender i dag. Ydermere vil det være nødvendigt for teknikeren at opnå et specifikt produktkendskab gennem løbende efteruddannelse hos leverandørerne. God service indbefatter samtidig en optimal forståelse for eksisterende anlægsopbygning og anvendelse. På større industrielle kedelanlæg og procesudstyr gælder ovenstående i særlig grad. Her stilles der ganske store krav til teknikeren og dennes arbejdsmetoder, både når der er tale om normal service og særlig, når der er tale om en nyopstart. et højt sikkerhedsteknisk niveau. LOOS kedler er en del af Boschkoncernen og sælger produkter over hele verdenen, både som damp- og varmtvandskedler. På disse produkter regnes der ikke i kw men altid i MW, for det meste mellem 5 40 MW. Det siger sig selv, at her er der ikke plads til amatører, men kun til specielt uddannede teknikere på højt plan. Særlig udarbejdet checkliste Ved ankomsten til et anlæg af denne type er det nødvendigt at gå frem efter en særlig udarbejdet checkliste med faste rutiner og forståelse af de skærpede sikkerhedskrav, der stilles fra fabrikanten og den gældende lovgivning. Til de faste rutiner hører den indledende kontrol af opstillingsrummet, kedelplacering, rørforbindelser, kontrol af mærkeplader på kedel og brænder. Når disse arbejder er udført, begynder en yderligere række kontroller af eldiagrammer og elforbindelser mellem brænder, kedel og styretavle. Herefter kommer en yderligere kontrol og funktionstest af de styrende komponenter herunder sikkerhedssystemer, en såkaldt koldtest. Prøveopstart Nu udføres den første prøveopstart med lukket gasventil. Dog har samme ventil været åbnet for at skabe de nødvendige tryk. Når alle systemer herved er kontrolleret, startes anlægget op. Skal yde sit bedste At komme ind i et fyrrum, nyt eller gammelt, og skulle udføre en nyopstart på en helt ny kedel, der aldrig har været idriftsat før, er altid noget ganske særligt. I disse situationer skal teknikeren yde sit absolut bedste og arbejde med kedel og anlæg på De store LOOS-kedler kræver spcielt uddannede teknikere, der går frem efter en særlig udarbejdet chekliste med faste rutiner Energibranchen.dk

9 Type Produceret kg/ damp/time Trykområde Op til, bar Temperatur Op til, C. Brændselstyper U-ND U-ND , LFO, Gas LFO, Gas U-MB LFO, Gas *UL-S (I E) UL - SX LFO, HFO, Gas LFO, HFO, Gas ZFR ZFR-X LFO, HFO, Gas LFO, HFO, Gas *Den valgte kedel til Harboe. I E er integreret økonomiser, monteret ved røggasudkastet. Kedel til Harboe Bryggeri Det kan ikke undre, at gamle udslidte kedler bliver skiftet i større og større tempo på vore industrivirksomheder. Der er både god økonomi og en forbedring af miljøet i udsigt. Som eksempel kan jeg nævne en sag fra Harboe Bryggeri i Skælskør, der fik den gode ide at øge kapaciteten med 2 millioner hektoliter til i alt 5,5 millioner hektoliter øl mere end det samlede danske ølforbrug. I forvejen havde bryggeriet to ældre dampkedler med en kapacitet på henholdsvis 4000 kg/h og 6000 kg/h. Harboe ønskede 72 timers vagtfri drift og en forbedret virkningsgrad. LOOS leverede én naturgasfyret dampkedel, type UL-S IE 10000x8,5 med en kapacitet på kg damp ved et tryk på 8,5 bar. For at Harboe kunne opnå den fornødne dampproduktion blev kedlen sammenkoblet med de to ældre, eksisterende kedler. I ovenstående skema vises nogle tekniske informationer, blandt andet om den valgte dampkedel. Den valgte kedel til Harboe er med integreret økonomiser, monteret ved røggasudkastet. Som ovenstående skema viser, er der et stykke imellem disse kedler og kedler anvendt på villamarkedet. Ligeledes er der forskel på damp- og varmtvandskedler. På en dampkedel følges tryk og temperaturer ad, højt tryk kan levere høj temperatur og omvendt. 1 kg/damp er lig med ca. 0,65 kw, så hvis en dampkedel producerer kg/h/ damp, er det ca kw brutto udviklet energi. Brændselstyper: LFO (let fuel olie), HFO (svær fuel olie), gas er naturligvis gas. Konklusion på Harboe blev en N-gas besparelse på Nm3/år samt en reduktion af CO2 på 435 ton/år. Dette opnået med en tilbagebetalingstid på fire år. Selv transporten af en stor kedel har brug for professionelle chauffører. Foto: Bosch Energibranchen.dk 9

10 Oliefyring Jordvarmeanlæg Forbud mod oliefyr vil forhindre grøn oliefyring Udfas det fossile brændsel og ikke selve oliefyret Af Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef, Energi- og Olieforum Regeringen har i sit energiudspil Vores energi foreslået, at oliefyr skal udfases senest i 2030, og at der ikke må installeres nye oliefyr i eksisterende bygninger fra Energi- og olieforum er enig i, at det af hensyn til klimaet er nødvendigt at reducere brugen af fossile brændsler og på længere sigt blive helt uafhængige. Men det skal ske på en intelligent og omkostningseffektiv måde. Og det er et forbud mod oliefyr ikke, fordi forbuddet vil forhindre brugen af bæredygtige biobrændstoffer til opvarmning forbuddet vil tvinge mange boligejere til at vedligeholde et ineffektivt oliefyr, fordi de vil have vanskeligt ved at finansiere et dyrt alternativt varmesystem forbuddet vil presse mange boligejere til at vælge en varmeløsning, der ikke er lige så effektiv og billig som et nyt oliefyr forbuddet vil ramme mange erhvervsvirksomheder og landbrug, der ikke har andre oplagte alternativer end oliefyr til opvarmning på grund af behovet for en højintensiv kilde til varme eller procesenergi Udfasning af fossilt brændsel Forslaget bør derfor alene omfatte en udfasning af brugen af det fossile brændsel og ikke selve oliefyret. I stedet bør der satses på en gradvis indfasning af bæredygtige biobrændstoffer i de danske oliefyr i takt med, at markedet udvikler sig. Bæredygtige biobrændstoffer til opvarmning er den mest effektive måde at reducere CO2 fra oliefyret. Allerede i dag kan mange oliefyr uden problemer fyre med op til 10 procent FAME (fedt syre methyl ester) der også blandes i dieselen til vores biler. Der findes herudover biofyringsolie (HVO eller Hydrotreated Vegetable Oil) baseret på biomasse, som har gennemgået en kemisk proces, så den svarer til den fossile fyringsolie. HVO kan uden tekniske problemer anvendes i de eksisterende oliefyr i både ren form og i forskellige blandingsforhold i fossil fyringsolie. FAME og HVO har en CO2- CO2-udslip ved alternative opvarmningsformer Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010 og VE-direktivet fortrængning i et livscyklusperspektiv på op til 80 procent i forhold til fossil fyringsolie. I tabellen nederst på siden er CO2-udslippet ved forbrænding af fossil fyringsolie, HVO og FAME oplistet. Til sammenligning er der vist CO2-udslippet fra produktionen af en tilsvarende mængde energi i form af elektricitet. De viste tal i tabellen er afrundet, og der er for fossil fyringsolie og elektricitet ikke indregnet CO2-udslippet ved udvinding og raffinering af råolie og ved udvindingen af kul. Hvis det blev indregnet, ville udslippet være procent højere. Stadig kul og gas Som tabellen viser, har elektricitet et langt højere CO2-udslip per kwh end bæredygtige biobrændstoffer. Trods planer om kraftig udbygning med vedvarende energi vil den marginale strømproduktion frem mod 2030 fortsat være baseret på kul og gas. Anerkendte modelberegninger viser nemlig, at driften af et yderligere større antal varmepumper i det nordiske elsystem primært vil være baseret på elektricitet produceret fra kul- og gasfyrede værker. Fossil fyringsolie 1 liter HVO* 1 liter FAME* Elektricitet** 1 liter gennemsnit marginal Energiindhold 10 kwh 10 kwh 10 kwh 10 kwh 10 kwh CO 2 -udslip 2,7 kg 0,6-1,3 kg 0,6 1,7 kg 5 kg 8 kg * Udslippet afhænger af råvaren, der er benyttet ved produktionen af HVO eller FAME. ** CO2-udslippet er vist for den gennemsnitlige danske produktion af elektricitet og fra et kulkraftværk (marginal) Energibranchen.dk

11 Alternativet til oliefyret kan være naturgas, men man flytter først og fremmest forbruget fra en fossil opvarmningsform til en anden. Foto: Helge Lynggaard. Alternativer til oliefyret? Hvis oliefyret forbydes vil boligejeren skulle investere i en alternativ opvarmning. Og hvad er så mulighederne? Hvis det er muligt vil det være naturligt at skifte til fjernvarme. Det kan både miljømæssigt og økonomisk være en fordel. Men spørgsmålet er, om det vil fortsætte på den vis. Med den stigende udbygning med vindkraft falder behovet for samproduktion af el og varme. Og så vil fjernvarme ikke længere være lige så effektiv, hvis der kun produceres varme fra værkerne, uanset om der fyres med biomasse eller kul. Når det samtidig medregnes, at der er et forholdsvis stort varmetab i fjernvarmerørene på op til 30 %, så begynder fjernvarmeproduktionen at være en rigtig dårlig forretning rent energiøkonomisk. I områder med naturgas kan der skiftes til naturgas, men det flytter først og fremmest forbruget fra en fossil opvarmningsform til en anden form for fossil opvarmning og giver ikke nogen væsentlig CO2-reduktion i forhold til et nyt oliefyr. Så hvad er der så tilbage, hvis ikke endnu flere beholder deres gamle oliekedel og forsøger at holde liv i den så længe som muligt en varmepumpe? Men det vil i rigtig mange tilfælde langt fra være en god forretning at skifte til en varmepumpe, hverken for boligejeren eller klimaet. Mange olieopvarmede huse har et varmeanlæg, der kræver høje fremløbstemperaturer for at opvarme huset. Hvis der instal- fortsætter Energibranchen.dk 11

12 Oliefyring leres en varmepumpe i disse huse, vil pumpen ikke fungere optimalt, hvilket vil føre til øget CO2-udslip og højere varmeudgifter for boligejeren sammenlignet med et nyt oliefyr, der bruger bæredygtige biobrændstoffer. Figuren side 11 viser en sammenligning af CO2-udslippet til opvarmning af et olieopvarmet hus. Der er vist forskellige effektiviteter af varmepumpen for at illustrere betydningen for CO2-udslippet. Det er tvivlsomt, om varmepumpen i de fleste af de huse, der i dag opvarmes med olie, vil kunne levere en effektivitet, der lever op til producentens angivelser uden større tilpasninger af radiatorsystemet til en lavtemperaturvarmekilde. Figuren viser samtidig, hvor stor en reduktion bæredygtige biobrændstoffer kan medføre. Som det fremgår, vil det samlede CO2-udslip kunne mere end halveres alene ved at fyre med bæredygtige biobrændstoffer i et eksisterende oliefyr. CO2- udslippet vil også være lavere i forhold til, at der i stedet blev installeret en ny varmepumpe. Når varmepumpen ikke viser et bedre CO2-regnskab, skyldes det dels den anvendte effektivitetsfaktor, dels at der regnes med CO2-udslippet fra den marginale elproduktion. Selv hvis vi antog, at varmepumpen blev drevet med el med et gennemsnitligt CO2-udslip, ville CO2-udslippet stadig være lavere, hvis oliefyret anvendte bæredygtige biobrændstoffer. Samtidig vil individuelle varmepumper ikke kunne træde til som lager for overskydende vindmøllestrøm. Kapaciteten i de enkelte varmtvandsbeholdere er simpelthen for lille. Der skal man op i lagertanke på fjernvarmeværkerne, før det giver mening. Et forbud mod oliefyring vil også ramme erhvervslivet Men det er ikke kun boligejerne, der vil blive ramt af et forbud mod oliefyr. Mere end halvdelen af det samlede forbrug af fyringsolie sker i erhvervslivet. Fyringsolie anvendes her til både opvarmning og som procesenergi, hvor der er behov for en varmekilde, der kan levere hurtig varme med en høj intensitet. Mange virksomheder vil ikke have alternativer til oliefyret. Enten fordi de ligger i områder, hvor der ikke er adgang til naturgasnettet. Eller fordi fjernvarme i mange tilfælde ikke vil være tilstrækkelig til at dække behovet for procesenergi. En varmepumpe vil slet ikke være en løsning. Bæredygtige biobrændstoffer vil derimod være en mulighed. Bæredygtige biobrændstoffer vil kunne levere den samme hurtige varme og med samme høje intensitet som fossil fyringsolie og vil effektivt nedsætte CO2-udslippet. Løsningen: gradvis indfasning af bæredygtige biobrændstoffer Løsningen er ikke forbud mod oliefyr Fjernvarme, naturgas eller en varmepumpe kan i nogle tilfælde være en god løsning. Men set i forhold til målsætningen om at reducere CO2- udslippet fra opvarmning og gøre os uafhængige af fossile brændsler er et forbud ikke vejen. Vi forbyder jo heller ikke varmepumpen, selv om den kører på kulstrøm. I dag blander vi bæredygtige biobrændstoffer i brændstofferne til vores biler, og det vil stige henover de kommende år. Så hvorfor ikke gøre det samme i fyringsolien? Derfor - forbyd fossil fyringsolie gennem en gradvis udfasning, men tillad at oliefyret kan blive udskiftet med et nyt moderne og energieffektivt oliefyr, der kan bruge bæredygtige biobrændstoffer. Og lad så teknologierne og energileverandørerne konkurrere frit om at levere den løsning, som passer bedst til den enkelte boligejer og virksomhed. Tvang og forbud vil i sidste ende kun føre til øgede omkostninger for os alle sammen og resultere i energi- og klimamæssigt tvivlsomme løsninger, som vi vil være bundet til mange år frem i tiden. Erfaringen med etableringen af barmarksværkerne tilbage i 1990 erne bør skræmme enhver i den henseende Energibranchen.dk

13 Milton Grant - kondenserende oliekedel A Brug den nye Milton Grant 20 som døråbner... og kom ind i varmen hos dine kunder! Med Milton Grant 20 præsenterer vi nu en kondenserende oliekedel, der med en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg: Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed Kompakt, effektiv og lydsvag Diskret og moderne design Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten Milton A/S Kornmarksvej Brøndby Telefon Telefax milton@milton.dk Forstand på varme! Milton A/S har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, kedler, varmepumper, solvarme, varmluftblæsere, strålevarmepaneler og gasradiatorer.

14 Varmepumpestøj Klare retningslinjer for varmepumpestøj savnes Generelt tolkes loven, så støjniveauet ikke må være over 35 db i naboskel, men kommunerne svarer forskelligt Af Erik L. Clément, teknisk chef, Robert Bosch A/S Hvor meget må en varmepumpe støje, så den ikke generer hverken ejer eller naboer? Det spørgsmål søger Energistyrelsen nu at finde svar på. I sidste måned barslede klima-, energi- og bygningsministeriet med et udkast til en energiplan gældende frem til I planen indgår blandt meget andet varmepumper som en del af fremtidens vedvarende energi. Af de varmepumpetyper, der i dag sælges på det danske marked, markerer især luft/vandvarmepumpen sig med et stærkt stigende salg. Energistyrelsens støjgruppe skal bidrage til: at give kommuner, rådgivere, installatører og andre parter et overblik over, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med støj fra luft/vand-varmepumper. Det vil sige definition af støjkrav, dimensioneringsregler, sagsbe- handling m.m. Herunder hvilke faktorer, der har indfly- delse på, om kravene i BR10 kan overholdes, placering, af- standsforhold, omgivelser osv. at belyse og i videst muligt omfang at undgå mulige støj- gener for ejerne af varme- pumper både indenfor og udenfor huset, der ligger ud over de lovmæssige krav og konsekvenser. Leverandørerne af varmepumper skal levere de nødvendige data til Energistyrelsen, herunder lydtryksniveauet parret med måleafstanden. Samtidig med indsamlingen af disse data undersøges flere forskellige test og casestories. Projektet forventes færdigt og implementeret i I dag henholder man sig til Miljøbeskyttelsesloven 42, stk. 1, her står: Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævne liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. I praksis vil det sige, at varmepumpestøjen anlægges efter ovenstående og efter en såkaldt natstøjgrænse for tæt lav boliger eller etageboliger, som de fleste skal forholde sig til. Men de klare retningslinjer mangler, indtil støjgruppen er færdig med sit arbejde. Situationen er ikke tilfredsstillende, idet der forekommer forskelligt svar fra kommune til kommune med samme henvisning til ovenstående Miljøbeskyttelseslov. Generelt tolkes ovenstående lov til, at støjniveauet ikke må overskride 35 db, målt i naboskel. Varmeteknik fra AutomatikCentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation RTA Regumat Blandekreds til sikring af returtemperaturen i biokedler A Energibranchen.dk V9020 Trevejs mixerventiler til sikring af returtemperaturen i biokedler Følerelementer til trevejs mixerventiler TS 131 Overtemperaturventil For yderligere information ring mail info@automatikcentret.dk eller se vores hjemmeside

15 Professionelt udstyr Hvis kalken blokker og det varme vand stopper Ring til vores ekspert Harry, og få råd og vejledning om kemi og pumper til VVS-branchen. Cillit Udsyringsanlæg der fås i to størrelser kan løse de fleste opgaver, hvor pladevekslere, varmtvandsbeholdere eller rørsystemer skal renses kemisk for kalkbelægninger. Cillit afkalkningsmidlerne i de gule 20 kg dunke vælges ud fra hvilke materialer de skal anvendes på, f. eks. er det vigtigt at rustfrie materialer ikke påvirkes af saltsyreholdige væsker. Inden man bortskaffer brugt afkalkningsvæske skal syrekraften neutraliseres bort med Cillit Neutra, og hvis man har behov d.v.s hvis man har afkalket en beholder som ikke han tømmes fuldstændigt kan man med Cillit Naw neutralisere evt. syrerester inde i beholderen inden den tages i brug. VVS-NR. Stor maskine: vvs-nr Lille maskine: Cillit-FFW/TW Cillit KW-kalkløser Cillit Naw Cillit Neutra Kondensatpumpe Iltbinder og ph-buffer Tilsættes anlægsvandet i varme- og solfangeranlæg. Ny forbedret formulering! Binder nu 2 x mere ilt! Beskytter effektivt imod iltkorrosion og stabiliserer anlægsvandets ph-værdi. VVS-NR Cillit-PVR 25 l Blue Max kondensatpumpe Plus er en nydesignet kompakt pumpe til bortpumpning til nærmeste afløb af kondensvand fra kedler eller drypvand fra sikkerhedsventiler, klima- og køleanlæg m.m. Nu med 4 x 28 mm tilgangshuller samt adapter for ø19 mm, ø32 mm og ø40 mm tilslutning. Der medfølger seks meter 3/8 pumpeslange. Blue Max Plus tåler syreholdige væsker. Automatisk start og stop via den indbyggede flyderkontakt. Forberedt for tilslut af ekstern signalgiver ved overløb. Ring til vores kundeservice for flere oplysninger. VVS-NR Cillit-PVR er en rensevæske udviklet specielt til rensning af industripladevekslere for kalk- og korrosionsbelægninger i form af rust- og sort magnetitbelægning. Veksleren renses uden adskillelse, ved recirkulation af ufortyndet Cillit-PVR gennem vekslerens belagte side. VVS-NR Wendt & Sørensen A/S leverer kemikalier og pumper til industrien og VVS-branchen til rensning af bl.a. pladevekslere, rørvekslere og varmtvandsbeholdere. Alle vores pumper har magnetkobling, der adskiller elektronikken fra de aggressive væsker der cirkuleres. Vi har forhandlet de gule Cillitkvalitetsprodukter siden 197o og vi formidler gerne vores praktiske erfaringer videre. Wendt&Sørensen Vølundsvej 18, 34oo Hillerød Tlf , info@w-s.dk

16 Solcelleanlæg Træk solcelleanlægget fra på selvangivelsen Private boligejere kan opnå en skattebesparelse på op til kr. de første år ved at investere i et solcelleanlæg I sit forbrugermagasin fra september har REN1ERGI, en organisation under TEKNIQ, sat fokus på den nyeste udvikling på solcelleområdet. På verdensplan er der en rivende vækst på solcellemarkedet. Udbygningen af solceller blev fordoblet fra 2009 til 2011, en stigning i elproduktionskapaciteten, som var større end stigningen for vindenergi. Højere effektivitet og ikke mindst faldende priser på solceller har sammen med politisk støtte været grundlag for den imponerende udvikling. Solcelleteknologien er således blevet et realistisk alternativ til andre investeringer i ny og effektiv energiteknologi I Danmark er der især kommet ekstra vind i sejlene for solcelleanlæg med muligheden for, at boligejere, der har investeret i et solcelleanlæg, årligt kan afskrive 25 pct. af anlæggets værdi. Lægger man oveni de lavere priser på solceller og muligheden for at udnytte BoligJobfradraget, så bliver det lige pludselig en god forretning at investere i et solcelleanlæg. Der har været usikkerhed om afskrivningsreglerne. Men den skulle nu være bragt ud af verden. Skattebesparelser på op til kroner Private boligejere, der vælger at investere i et solcelleanlæg, kan derfor opnå en skattebesparelse på op til kroner de første år. Det viser nye beregninger, som Revisionsfirmaet Ernst & Young har lavet for TEKNIQ. Når solcelleanlægget sluttes til elnettet og registreres hos Energinet.dk, opfattes solcelleanlægget i skattelovgivningen som et produktionsanlæg. Det betyder, at ejeren årligt kan afskrive op til 25 procent af anlægsværdien. Det er denne afskrivning, som skattemæssigt vil betyde, at ejeren årligt sparer op til kroner på sin skattebillet. Det forudsætter dog, at anlægget drives skattemæssigt efter Virksomhedsordningen, som det kendes fra forældrekøbslejligheder. Så der skal laves årsregnskab for anlægget, hvilket kan betyde behov for revisorassistance. BoligJobfradraget giver yderligere besparelse Ud over skattefradraget er der også mulighed for at udnytte det BoligJobfradrag, som blev indført før sommerferien, og som fortsætter i BoligJobfradraget udgøres af den arbejdsløn, der udbetales i forbindelse med installationen af solcelleanlægget, dog højst kroner per voksen over 18 år i hustanden. Skatteværdien af dette beløb er ca kroner. Eksempel på økonomi for et solcelleanlæg: Hvis en husejer investerer i et solcelleanlæg til kroner, der producerer ca kwh pr. år, giver det overskud hvert år i anlæggets levetid. Forudsætninger: Værdi af BoligJobfradrag kroner, Lån 4 % 20 år, elpris nu 2 kroner pr. kwh, elprisstigning 4 % pr. år, skatteprocent 51,5 %, forsikring og service kroner pr. år, revisorassistance kun ved opstart Energibranchen.dk

17 Ud over den direkte skattebesparelse opnås der en sparet udgift på elregningen for hver kwh, som solcelleanlægget producerer. Den el, man producerer og selv bruger, er gratis, da man er fritaget for at betale Forudsætningerne for skattefradrag ved solcellealæg elafgift. Dertil kommer indtægter fra en eventuel overproduktion via nettomålingsordningen. Uddrag af artikel i Fagbladet Dansk VVS, juni-juli En forudsætning for, at solcelleanlægget giver ret til 25-procentafskrivning, er: højst en effekt på 6 kw tilslutning til elnettet med årlig nettoopgørelse (nettomålerordningen) anlæggets stamoplysninger skal være registreret hos Energinet.dk, og kunden skal være tildelt et GSRN-nummer Anlæg, der kun producerer til eget forbrug uden nettilslutning kan ikke afskrives. Endvidere må solcelleanlægget ikke være en integreret del af bygningen. Så betragtes det som en del af bygningen og kan ikke afskrives. Ifølge Ernst & Young kan en gruppe af husstande også få skatterabatten under særlige forudsætninger Brug elnettet som energilager Når solen skinner producerer solcelleanlæg ofte meget mere el, end en familie kan nå at bruge. Men det betyder ikke, at strømmen er spildt. Siden 1. juli 2010 har forsyningsselskaberne været forpligtet til at tage imod overskydende el fra private solcelleanlæg. Det betyder, at man kan sende overskydende strøm ud på elnettet, så andre kan bruge det og senere gratis trække strømmen tilbage, når man selv skal bruge den. På den måde fungerer elnettet som en form for batteri, man kan oplade, når man producerer strøm, og bruge af, når man har behov for det. Det er princippet bag nettomålerordningen. Hvis man bruger mere strøm fra nettet, end man sender ud på nettet, skal man betale normal takst. Hvis man samlet set leverer mere el til nettet, end man henter på nettet i løbet af året, afregnes den overskydende el med 60 øre pr. kwh de første 10 år og 40 øre pr. kwh derefter. Det vil dog sjældent være en god forretning at installere et anlæg, der producerer mere, end familien bruger. Unikke løsninger 72 timers automatisk overvågning Touch-paneler og ny teknologi styrer og overvåger i dag den moderne kedelcentral Forbrændingsteknologi For overholdelse af gældende emissionskrav og vejledninger anvendes multiflam teknologi for olie-, gas- og kombinationsbrændere. I kombination med elektronisk styring opnås en permanent høj virkningsgrad med absolut nøjagtighed i hele reguleringsområdet. For energioptimering reguleres forbrændingsluftblæsere via frekvensstyring i kombination med iltstyring. Således kompenseres for ændringer i lufttryk, luftfugtighed, lufttemperatur samt ændringer i brændstofsammensætning. Kedelcentralen styres nu via de mere overskuelige touchskærme. Overskuelige touchskærme Elektronisk styring af brændere i kombination med anvendelse af PLC-teknologi og touch-paneler har afløst betjeningskontakter og signallamper. I forbindelse med dampkedler er der udviklet individuelt tilpassede styringer for 72 timers drift, som kan logge alle ønskede driftsdata og automatisk registrerer testintervaller for afprøvning af regulerings- og sikkerhedsudstyr. landsdækkende 24 timers service året rundt døgnservice Oliekedler GASkedler SOlvArMe varmepumper Max Weishaupt A/S Erhvervsvej 10 Glostrup Tlf: Aalborg Tlf: Fredericia Tlf: info@weishaupt.dk Energibranchen.dk 17

18 Woppe test Ny Wobbe testbrænder fra DGC Testbrænderen kan bruges til en mere præcis indregulering af gasbrændere i situationer, hvor man ikke kender gaskvaliteten i gasnettet Af Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s Dansk Gasteknisk Center, DGC, har udviklet en Wobbe testbrænder, som på simpel vis kan fastslå Wobbetallet for den aktuelle naturgaskvalitet. Testbrænderen kan derfor bruges til en mere præcis indregulering af gasbrændere i situationer, hvor man ikke kender gaskvaliteten i gasnettet. Funktionsprincip Princippet er, at man i en præcisionsbrænder afbrænder en smule naturgas fra den gasinstallation, hvor man skal indregulere brænderen: Testbrænderen er justeret, så referencegassen G20 (ren metan) giver 4 % O 2 i røg gassen Ved højere Wobbetal i den aktuelle gas bliver O 2 % mindre, og ved lavere Wobbetal højere Der er en lineær sammenhæng mellem O 2 % og Wobbetal, der for kan man nemt bestemme den aktuelle gas Wobbetal Naturgassen til testbrænderen udtages fra en prøvestuds ved brænderanlægget Montøren bruger sit eget måleudstyr til at måle Wobbe testbrænderens aktuelle O 2 % Unøjagtigheder ved montørens måleudstyr bliver herved udlignet Anvendelse Wobbe testbrænderen er primært beregnet til brug på gasanlæg med Opnå store besparelser, selv om forbruget er lille Parcelhus Nedlagt landbrug Landbrug Op til 93% virkningsgrad med bio-økonomisk energi FUMO kedelløsninger er unikt dansk design. De centrale processer i FUMO er designet med anvendelse af de nyeste teknikker, som forbedre ydeevnen markant. Og virkningsgraden er helt i top blandt biobrændselsanlæg. FUMO fyret er specielt udviklet til også at fyre med mere besværlige brændsler, som f.eks. flis og korn. Fabrik Langtidsholdbare materialer giver dig en sikker kedelløsning mange år fremover, med synlig effekt på energibudgettet og begrænset vedligeholdelse og rengøring af anlægget. Gartneri Dansk design Dansk produceret Svinebedrift FUMO aps Limfjordsvej 52 DK-9670 Løgstør T: F: mail@fumo.dk

19 Den nye testbrænder kan på simpel måde fastslå Wobbetallet for den aktuelle gaskvalitet. behov for en præcis indregulering enten af driftsmæssige årsager eller, hvor der kan opnås en økonomisk fordel af en vis størrelse. Det vil typisk være følgende typer anlæg: Store gasblæseluftbrændere Gasmotorer Gasturbiner Anlæg, hvor man ikke umiddelbart kan fabriksindstille, f.eks. ved skift af et gasarmatur eller lignende Markedet DGC vurderer, at der i Danmark vil være et marked på mellem 50 og 100 testbrændere. Hvis man kan få det tyske marked interesseret, vil behovet være væsentligt større. Kundemålgruppen er primært servicevirksomheder og gasselskabernes inspektører, der servicerer større gasanlæg. Industrier og KV-værker med større gasbrændere, gasmotorer og turbiner kunne have udbytte af testbrænderen. Prisen DGC skønner, at Wobbetesterens salgspris vil ende på ca kroner. Alternativt kan den tilbydes i en leasingaftale, hvor der indgår en årlig kalibrering af testbrænderen. Information Yderligere oplysninger om Wobbe testbrænderen kan få ved henvendelse til Bjarne Spiegelhauer, DGC, på tlf.nr eller bsp@dgc.dk Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2012 Balancering af energisystemer Produktion af grøn gas Biogas Gasinstallationer Gastransmission og -distribution Gasmålere og -afregning Kraftvarme april 2012 Munkebjerg Hotel, Vejle Kom til de Gastekniske Dage 2012, hvis du vil vide, hvad der rører sig på det tekniske område. Årets emner vil blandt andet være: Tilmeld dig allerede nu! Fælles indlæg: Smart grids and the future role of gas, Jacob Klimstra EDGaR - biggest European project with focus upon green gas, gasquality etc., Catrinus Jepma, EDGaR Samfundsøkonomisk studie af ændring af de danske krav til naturgaskvaliteten, Jesper Bruun, Energinet.dk Naturgassens rolle i et VE-samfund, Peter Hodal, Energinet.dk Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf: dgc@dgc.dk Energibranchen.dk 19

20 Brændermarkedet Beskeden afvigelse mellem solgte og registrerede gaskedler i kvartal Med kun fire procents afvigelse mellem solgte og registrerede gaskedler tegner det til et godt årsresultat måske på linje med det hidtidige bedste år 2009 med kun tre procents afvigelse. Men der er jo fortsat et underskud på kedler fra 2010, som ikke er hentet ind endnu. DEBRA Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede kedler kvartal kvartal Solgte Registrerede Afvigelse Afvigelse i procent 4 pct. 14 pct. 8 pct. Opgørelsen dækker 98 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, november Uændret antal installerede, registrerede gaskedler Gaskedelmarkedet kvartal 2011 Som det kan ses, er antallet af registrerede kedler stort set som i samme periode i fjor. Udskiftninger er faldet med cirka 650, mens nyinstallationer er steget med cirka 600, som sandsynligvis er skift fra olie til naturgas. DEBRA Hele landet kvartal kvartal 2010 Traditionelle kedler Kondenserende kedler Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw, kvartal 2010 og Gasbrændere kvartal 2011 Oliebrændere kvartal 2011 Stigningen i gasbrændermarkedet fortsætter Gasbrændermarkedet viser 40 procent stigning. Salget af små gasbrændere er steget med 57 procent, og med 35 procent for store brændere. DEBRA Nedgangen for oliebrændermarkedet fortsætter I kvartal 2011 er der solgt 25 procent færre villaoliebrændere end i samme periode i fjor. En del af nedgangen skyldes, at flere og flere oliekedler har integrerede brændere, som ikke indgår i denne opgørelse. Salget af større brændere har en fremgang på syv procent. DEBRA Solgte gasbrændere Under 60 kw Over 60 kw Samlet antal Solgte oliebrændere Under 60 kw (villabrændere) Over 60 kw Samlet antal kvartal kvartal kvartal kvartal Antal solgte gasbrændere. Antal solgte oliebrændere Energibranchen.dk

21 Kalenderen Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser i foråret Oplysningerne stammer fra skolernes og EVU s hjemmeside, Det anbefales dog altid at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb. Olieområdet Kursus Varighed Startdato EUC Syd (Tønder) eftersyn/reparation på oliekedler under 100 kw 15 dage Tlf.: oliefyrsmontør over 120 kw (100 kw) 10 dage B blåflammebrændere og kondenserende oliekedler 3 dage AMU Hoverdal eftersyn/reparation på oliekedler under 100 kw 15 dage Tlf.: Selandia (Slagelse) Oliefyrsmontør under 120 kw 15 dage Tlf.: Tankinstallationer under l 1 dag Gasområdet Construction Collage Aalborg Forkurser til certifikatkursusforløb 2-5 dage Kontakt skolen Tlf.: A-certifikat kursusforløb 16 dage Kontakt skolen EUC Syd (Tønder) Forkurser til certifikatkurser 2-5 dage Tlf.: a-certifikat kursusforløb 16 dage C certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kw 16 dage Selandia (Slagelse) Forkurser til certifikatkurser 2-9 dage Kontakt skolen Tlf.: , A-certifikat kursusforløb 16 dage C certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kw 16 dage Kontakt skolen TEC Teknisk Erhvervsskole Center A-certifikat kursusforløb 16 dage Kontakt skolen Gladsaxe, tlf.: Uddannelsescenter Herning A-certifikat kursusforløb 16 dage Tlf.: Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød A-certifikat kursusforløb 16 dage Kontakt skolen Tlf.: EUC Sjælland (Næstved) biobrændsel KSO-certifikat Biobrændselsområdet 3 dage 16.01, Tlf.: Selandia (Slagelse) Tlf.: Biobrændsel KSO-certifikat 3 dage Kontakt skolen TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Gladsaxe Biobrændsel KSO-certifikat 3 dage Kontakt skolen Tlf.: Uddannelsescenter Herning Tlf.: Biobrændsel KSO-certifikat 3 dage Construction Collage Aalborg Tlf.: Biobrændsel KSO-certifikat 3 dage Kontakt skolen Konferencer, temamøder, kurser o. lign. DEBRA Årsmøde og generalforsamling severin, Middelfart Dansk Gasteknisk Center - DGC Kurser og temadage om gasteknik, sikkerhed, Sjælland, Jylland, Fyn Kontakt DGC Tlf.: miljøforhold mm. Årsprogram fås hos DGC Dansk Gas Forening DGF DGF 100 års møde og generalforsamling Hotel Nyborg Strand Energibranchen.dk 21

22 Internetkontakter fordi kvalitet altid betaler sig Tegn en WEB - Logo annonce Kontakt enten Dansk Energi Brancheforenings sekretariat på tlf /debra@energibranchen.dk eller redaktør Helge Lynggaard på /hl@pressebureauet.dk. Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Industri- og strålevarme Telt- og stålhaller Stillads- og liftudlejning Badebroer Nyrevideret olietankbekendtgørelse på vej En revideret olietankbekendtgørelse ligger i skrivende stund til underskrift på Miljøministerens bord og forventes på gaden ved årsskiftet. Bekendtgørelsen er blevet skrevet igennem, så der er en del sproglige og redaktionelle ændringer i forhold til den seneste udgave fra marts Der er et par ændringer af interesse for branchens aktører på olietankområdet. Sløjfning af tank, herunder sløjfningsår Erhvervs- og produktansvarsforsikring Tankinstallationer skal som bekendt udføres af en sagkyndig, som efter den nye bekendtgørelse nu også skal være omfattet af en erhvervs- og produktansvarsforsikring. DEBRA Olietankoplysninger skal registreres i BBR Kommunen skal bl.a. registrere følgende oplysninger i BBRregisteret: Oplysninger fra tankattesten, som er fremsendt af ejeren/brugeren til kommunen, ved etablering af nedgravet tank under l eller overjordisk anlæg under l Tankattest for ny olietank skal registreres i BBR Energibranchen.dk

23 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar tid og penge med effektive service kits Fremtidssikret service Danfoss BFP servicepumpe, FPHB forvarmer og LE-ventil er klar til Bio10 olie 2331 burner.danfoss.com

24 Kundevarme Tirsdag Ude og installere. Store smil. Ingen bøvl. En ellevild kunde. Gastech-Energi har g jort det super nemt. Nogle måder at samarbejde på giver bare meget mindre bøvl end andre. Så lad os slå det fast med det samme: GASTECH-ENERGI gør din hverdag meget nemmere. Vi sælger kun kvalitetsprodukterne Geminox naturgaskedler og CTC varmepumper. Vi leverer lynhurtigt, og vi kan endda tilbyde både serviceaftaler og tryghedsaftaler på samtlige produkter til dine kunder. For dig betyder det tilfredse kunder, langt mindre bøvl og en meget sjovere hverdag. Kontakt Gastech-Energi på tlf.: eller mail salg@gastech.dk. Så er du godt på vej til at komme ind i varmen. Mindre bøvl gi r ellevilde kunder