Formanden skriver. Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen Formand OKTOBER ÅRGANG - NR. 4

Transkript

1 Formanden skriver Det har været svært at klage over vejret i ferieperioden. Temperaturen var nærmest tropisk og vandtemperaturen nåede op på 24 grader. Det var herligt, indtil algerne satte en stopper for videre aktiviteter. Vi har haft 2 dejlige guidede rundture i vort område: En meget tidlig fugletur med Thomas Vikstrøm og en trævandring med Peder Agger. I begge tilfælde med medlemmer som deltagere. At så talrige medlemmer viste interesse for at lære mere om naturen i vort område, har naturligvis givet os mod på at arrangere flere ture til næste år. Vi påtænker ligeledes at få holdt foredrag om, hvorledes man bevarer områdets skønhed. At bevare områdets karakter af et sommerhusområde og bevarelse af den smukke natur har været drivkraften for den nu offentlige lokalplan for hele Sandet. Bestyrelsen ønsker vore medlemmer en dejlig sensommer på Sandet. Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen Formand OKTOBER ÅRGANG - NR. 4 Sand p65 1

2 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG: Formand: Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund tlf Næstformand: Steen Jürs Gothersgade 33 B, København K. tlf Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. tlf / (træffes bedst 17-19) Bestyrelsesmedlemmer: Kim Lohse Per Larsen Suppleanter: Erik Keller Hanne Rasmussen Brüsch Revisor: Dann Kobbeltved Revisorsuppleant: Martin Hansen Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk tlf Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Steenstrups Alle 5, 2. th Frederiksberg C. Tlf SANDPAPIRET: Redaktør: Hanne Brüsch Annoncetegning: Hanne Brüsch Guldagervej Vanløse Tlf Redaktion: Leif Bitsch Hanne Brüsch PrePress: Bitsch & Bitsch Tryk: Reprografisk Service Annoncepriser pr. nr: (gældende fra ) 1/1 side kr. 600,00 1/2 side kr. 350,00 1/4 side kr. 250,00 Alle priser er excl. moms. UDGIVELSER: Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 750 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen samt til de lokale by- og amtsrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. MEDLEMSTAKSTER: Kontingent til grundejerforeningen kr. 250,00 Bidrag til vedligehold af grusveje kr. 750,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand kr. 400,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger kr. 100,00 plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato. Udgivelse: Materialefrist: Marts 1. Februar Maj 1. April Juli 1. Juni Oktober 1. September 2 Sand p65 2

3 Indholdsfortegnelse Formanden skriver Side 1 Trævandring 2006 Side 3 Arresøstien bliver 61 km lang Side 4 Naturen i sommerhusområder Side 6 Fugletur med Thomas Wikstrøm Side 10 Fugleobservationer Side 12 Hjortevildt Side 14 Dagsommerfugle på Sandet Side 18 Asserbo Slotsruin Side 24 Trævandring 2006 Gitte Schiær har sendt redaktionen denne liste over træer på Sandet, som vi fik bestemt på trævandringen med Peder Agger 28 juli Rødgran, Vortebirk, Stilkeg, Bøg, Eg, Hængebirk, Bjergfyr, Kastanie, Canadisk Poppel, Spids-Løn, Park-lind, alm. Røn, Bornholmsk Røn, Rødel, Hassel, alm. Hyld, Kaprifolie, Spring Balsami, Tørst, Tjørn, Hunderose, Grå Pil, Sitkagran, Japansk Lærk, Gyvel, Syren, Berberis, Ahorn, Hæg, Humle, Skovranke, Mirabel, Porse, Gråris, Benved, Øret Pil, Mosebølle, Dun Birk, Hjortetrøst. 3 Sand p65 3

4 Arresøstien bliver 61 km lang Det ser nu omsider ud til, at ringen sluttes omkring Arresø via eksisterende og planlagte småveje, grusveje og trampestier. Ifølge Frederiksværk Ugeblad, 16 august 2006, har Amtsrådet behandlet indsigelser og forslag i forbindelse med etableringen, og nu er det endelig besluttet, at Arresøstien bliver realiseret. Den forventes at være tilgængelig for offentligheden allerede i Vi på Sandet kan glæde os over, at vi i fremtiden kan komme videre ud i verden via Store Ryvej. Den vil i fremtiden ikke ende blindt, idet den forlænges med en sti, som kan lede os rundt om søen altså godt og vel en tur på 61 km! Bestyrelsen glæder sig over stiforløbet, som vil åbne landskabet mod sydvest for os på Sandet. Det vil være oplagt med en vandring til den tid en besigtigelses tur med indhold! Store Ryvej 2006 Fotos: Hanne Brüsch Landskab for enden af Store Ryvej 4 Sand p65 4

5 Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf Fax Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * VINDUESKITNING * UDLEJNING AF BRÆNDEFLÆKKER * LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 Tibirke Sand 5 Sand p65 5

6 Publikation: Naturen i sommerhusområder Kårup Skov og Ordrup Næs Sommerhusområderne i Danmark ligger ofte i smukke kystlandskaber på tidligere lyngheder og overdrev, der har været afgræsset gennem århundreder. Dyrenes bid og tråd har i samspil med jordbund og klima fremelsket en mængde vilde blomster og græsser, der er fødegrundlag for insekter, fugle og andre dyr. Disse naturarealer er mange steder blevet fortrængt af tilgroning eller kultivering og værdifulde levesteder og oplevelser er gået tabt. I forordet til ovenstående publikation skriver landskabsarkitekt MAA Charlotte Helsted bl.a.: Publikationen henvender sig dels til områdets beboere, dels til andre grundejerforeninger, grønne foreninger og myndigheder, idet den er et eksempel på, hvordan det er muligt at bevare og pleje naturen og tage hensyn til landskabet i danske sommerhusområder, gamle som nye. Publikationen skal også ses som et bidrag til en diskussion om, hvorvidt sommerhusområdernes natur er oversete levesteder for det vilde plante- og dyreliv. I mange sommerhusområder findes der en mangfoldighed af planter og dyr, og da områderne oftest ligger på de magre jorder, tidligere overdrev og lyngarealer, rummer de et stort naturpotentiale. En naturnær pleje kan tilgodese udviklingen af levesteder for planter og dyr og samtidig øge oplevelsesværdien og genskabe udsyn og udsigter for de mange mennesker, der bor eller kommer i området. Publikationen er beskrevet i URT, Dansk Botanisk Forenings blad, maj 2006, af Jørgen Stoltz som er naturkonsulent og naturvejleder, og som tillige er i forfattergruppen bag Naturen i sommerhusområder. I denne fine artikel diskuteres bl.a. om turister og blomster kan gå hånd i hånd, og om naturen har en fremtid i sommerlandet. Den botaniske variation der naturligt har eller har haft forankring i området, forsøges plejet og givet grobund på ny. Det kan lade sig gøre når der findes indsigt og interesse, og når andre grundejere er lydhøre og deler idéen om at oprindelighed har værdi. 6 Sand p65 6

7 Sand p65 7 7

8 For alt afhængig af den enkeltes forudsætninger og ønsker, kan fritidsgrunden udvikle sig i forskellige retninger. Den kan komme til at ligne en almindelig villahave, hvorom der findes megen litteratur og rådgivning. Den kan få karakter af kolonihave/nyttehave fordi man ønsker at dyrke grøntsager til familiens brug. Den kan udvikle sig som urørt skov, fordi man mener, at naturen bare skal passe sig selv, og endelig kan den plejes som mere eller mindre vild natur efter ejernes bedste bud herpå.. Publikationen beskrives også i Berlingske Tidende, 13. august 2006 i et interview med Charlotte Helsted og Jørgen Stoltz.: Rapporten blev til, fordi tilgroning og det forhold at der kom flere og flere ansøgninger om at bygge nye store huse gav os den ide, at vi måtte have en helhedsplan for området. Vores udgangspunkt var, at vi tror at mange vælger at købe hus i området på grund af den smukke natur. Og, at der ikke nødvendigvis er den store viden om, hvordan man bevarer netop den skønhed, der fik dem hertil. Områdets naturværdier, geologi og kulturhistorie er beskrevet smukt gennem ord, billeder og kort i publikationen. Det er tydeligt at alle forfatterne har et mangeårigt tilknytningsforhold til Kårup Skov og Ordrup Næs, og tydeligt, at de også har en faglig tilgang til området. Naturen i sommerhusområder er en særdeles læseværdig manual. Til inspiration, også til os På Sandet. Se mere på Foto: Hanne Brüsch Landskab NØ for Arresø juli Sand p65 8

9 Sand p65 9 9

10 Fugletur med Thomas Vikstrøm søndag kl den 23. juli Gitte Reinwald, som deltog, beskriver turen således: Det var en fortryllende morgen, med tågen der slørede horisonten, og gav mødet med Thomas Vikstrøm et eventyrligt præg; en sagkyndig mand der mødte naturen med ørerne og en vaks kikkert ved hånden. Fantastisk som han kunne fortælle meget om hver fugleart spændende at høre at blishønen kun har eet kuld unger på en sæson, fordi den ikke har kræfter til mere, mens andre arter har flere kuld, og får de første kuld til at hjælpe med at opfostre de næste. Tænk. Eller, at adfærden kan ændre sig hos arter, bare fordi een original begynder på noget nyt og det virker hensigtsmæssigt på de andre. Hvor bliver de levende de fugle, når vi får noget at vide. Et stort tak for en dejlig oplevelse til Thomas Vikstrøm og Hanne Brüsch. Gitte Reinwald, Lærkevænget Sand p65 10

11 Sand p

12 FUGLEOBSERVATIONER PÅ GRUNDEJER- FORENINGENS MORGENTUR PÅ SANDET Den 23. juli 2006 v/thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Toppet lappedykker: Skarv: Gråand: Fasan: Blishøne: Grønbenet rørhøne: Svaleklire: Svartbag: Sølvmåge: Stormmåge: Hættemåge: Fjordterne: Ringdue: Stor flagspætte: Landsvale: Digesvale: Gærdesmutte: Rødhals: Solsort: Rørsanger: Gransanger: Løvsanger: Tornsanger: Havesanger: Munk: Grå fluesnapper: Musvit: Blåmejse: Sortmejse: Sumpmejse: Spætmejse: Gråkrage: Bogfinke: Grønirisk: Rørspurv: Mange familier i Arresø Almindelig, overflyvende 1 hun opflyvende ved søbredden 1 kaldende Unger hørt tiggende ved bådebroerne Mindst 2 ungfugle ved søbredden 2-3 kaldende, op fra søbredden 1 overflyvende + flere hørt ude fra søen Få overflyvende 1 voksen fugl overflyvende søen Almindelig, overflyvende, både voksne fugle og årsunger 1-2 hørt ude fra søen Almindelig, kurrende Flere set og hørt Enkelte overflyvende 4-5 fouragerende Almindelig, syngende 1 kaldende Få syngende Flere syngende Almindelig, syngende 2 syngende 1 syngende Flere syngende Almindelig, syngende 1 set og hørt syngende Almindelig, dog ingen syngende Almindelig, dog kun 1 syngende 1 syngende 2-3 set Flere hørt kaldende Bl.a. en familie rastende i en gammel pil Almindelig, syngende; desuden 1 han set med guldøje som bytte Almindelig, syngende 1 overflyvende rørsumpen 12 Sand p65 12

13 Sand p

14 Hjortevildt Søren Agerlund sender i al hast en korrektion: I sidste nummer af Sandpapiret, juli nummeret, kunne man læse om hjortevildt i Tisvilde Hegn, bl.a. en omtale af, at der, som et af meget få steder i landet, findes alle 4 vildt levende hjortearter, som kan træffes i Danmark. Jeg så godt kilde-artiklen i Ugeposten. De faktuelle oplysninger i artiklen var ikke korrekte, men jeg tænkte, at det nok ville blive derved. Da I nu imidlertid også tager artiklens oplysninger med i Sandpapiret, føler jeg en forpligtelse til lige at hjælpe tilbage på sporet. Omtalen i Ugeposten passer på Gribskov, i hvilken vi finder alle 4 vildtarter. Oprindeligt har der i vort land alene levet kronvildt og råvildt. (Se tillige tavlen fra Jægersborg Dyrehave) Historien om kronvildtets tilbagekomst som frit levende her på egnen er korrekt gengivet med hegningen Tisvilde Hegn, hvor man siden har set det som sin opgave at lave vinterrefugie for hjortene. Krondyrenes natur er at vandre, og vi ser, at hegnet forlades om sommeren, hvor navnlig hjortene vandrer ud i landskabet. Hinderne er lidt mere standfaste, men også disse kan vandre. Dog bliver et antal hinder i området og sætter deres kalve i de mere stille områder. I takt med at bestanden er blevet større, er det at man ser hjortene omkring på Nordsjælland og nu også hyppigere uden for Hegnet om vinteren. Dåhjorten mener man er indført af vikingerne. Gribskov huser landets største bestand af vildt levende dåvildt. I Tisvilde Hegn er dåvildtet sjældne gæster, men der kan forekomme enkelte strejfere. Det er ikke vores indtryk, at Dåvildtet er ved at sprede sig ud over øen, som det ses med kronvildtet. Sikahjorten findes mig bekendt her på egnen kun i og omkring Gribskov med enkelte besøg til de nært liggende skove. Sikahjorten stammer fra Asien og findes i flere varianter rent størrelsesmæssigt. Sikahjorten er meget sky og ses kun sjældent de steder den overhovedet findes. Med venlig hilsen Søren Agerlund Sand p65 14

15 Kilde: Vandretursfolder for Jægersborg Dyrehave. Antal og tekst refererer til Jægersborg Dyrehave. Sand p65 15

16 Rådyr, hun, fotograferet på Sandet juli Fotos: Hanne Brüsch Sand p65 16

17 KNUD BAHR HELSINGEVEJ FREDERIKSVÆRK ÅBENT ALLE ÅRETS 365 DAGE HÆVEAUTOMAT MED 24 TIMERS SERVICE Sand p65 17

18 DAGSOMMERFUGLE PÅ SANDET Af Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 I sidste nummer af Sandpapiret efterlyste redaktør Hanne Brüsch oplysninger om andre af Sandets dyr end fuglene, der jo tidligere er blevet gennemgået i bladet. Jeg vil derfor her give mit bud på hvilke arter af dagsommerfugle, der kan træffes i området. Selvom jeg kun har haft sommerhus på Sandet i 2½ år, har jeg indtil nu observeret 26 ud af de 54 fastboende arter af dagsommerfugle, vi har i Frederiksborg Amt, hvoraf flere er meget sjældne. Området synes derfor at være et relativt godt levested for dagsommerfugle, en dyregruppe som de fleste mennesker er fascineret af. I gennemgangen nedenfor bruges udtryk som at en art findes på Sandet ; sådanne udtryk refererer alene til mine egne observationer i det ovennævnte tidsrum. De danske dagsommerfugle tilhører familierne bredpander, svalehaler, hvidsværmere, takvinger og blåfugle. Af disse familier har jeg på Sandet fundet repræsentanter for alle undtagen svalehalerne. En god, lille håndbog med farvebilleder af alle arter og opdaterede udbredelseskort er Michael Stoltzes Dagsommerfugle i Danmark, udgivet af Gyldendal i Bredpander Af bredpander er stregbredpande og stor bredpande almindelige på Sandet. Begge arter er ret små, brune og uanselige og flyver tilmed hurtigt, så det er næppe disse arter, der bemærkes af de fleste. Larverne lever på græs, og de voksne dyr ses også ofte siddende kortvarigt på plæner. De er fremme juni-august. Hvidsværmere Familien hvidsværmere rummer dels de allestedsnærværende kålsommerfugle, som er svære at skelne fra hinanden, dels de let kendelige arter aurora og citronsommerfugl. De tre arter af kålsommerfugle på Sandet er stor kålsommerfugl, lille kålsommerfugl og grønåret kålsommerfugl. De bedste kendetegn er at stor kålsommerfugl er betragteligt større end de andre arter og har meget større sorte felter på vingespidserne, samt at grønåret kålsommerfugl har tydelige årer på undersiden af 18 Sand p65 18

19 Sand p

20 vingerne, hvilket kan ses, når den hviler med vingerne slået sammen. Som navnet siger, lever kålsommerfuglenes larver især på kål og beslægtede plantearter. De voksne kålsommerfugle flyver fra april til oktober. Hos auroraen er det mest hannen, man lægger mærke til pga. dens tydelige orange vingefelter og spidser. Det er et rigtigt forårsdyr, som er fremme april-juni, og hvis larver lever på vilde forårsblomster som eng- og løgkarse. Også hos citronsommerfuglen er det hannen, der er bedst kendt med sin citrongule farve og anselige størrelse. Larven lever på mosebusken tørst, der er meget almindelig på Sandet, og de voksne dyr kan ses helt fra marts til oktober. Takvinger Takvingerne er en stor familie med hele 14 arter på Sandet, heriblandt de almindelige, flotte og velkendte arter dagpåfugleøje, admiral og nældens takvinge. Sidstnævnte er udnævnt til Danmarks nationalsommerfugl. Nært beslægtet med disse tre er tidselsommerfugl, det hvide C og nældesommerfugl, der alle tre ligeledes er farvestrålende og ret store, dog er nældesommerfuglen noget mindre end de andre. Larverne af alle seks arter lever især på nælder, og de flyver næsten alle fra marts til oktober. En anden undergruppe af takvinger er de store, smukke perlemorsommerfugle med orange grundfarve og perlemorskinnende pletter på undersiden hos flere arter. Hele gruppen er truet og i tilbagegang herhjemme, men på Sandet findes både storplettet perlemorsommerfugl og overraskende den imponerende kejserkåbe, der ellers anses for forsvundet fra nordkystegnen! Denne sjældne art flyver kun i juli-august, mens storplettet perlemorsommerfugl kan ses maj-september. Begge arters larver lever på violer. En tredje undergruppe af takvinger udgøres af randøjerne som på Sandet er repræsenteret med arterne sandrandøje, græsrandøje, engrandøje, skovrandøje og vejrandøje der alle har karakteristiske små øjepletter på vingerne, meget mindre end hos dagpåfugleøje. Bortset fra den orange vejrandøje er det alle brune og ret anonyme sommerfugle, hvis larver lever på græs og hvoraf græsrandøje anses for landets almindeligste dagsommerfugl. Arterne flyver ca. juni-september, skov- og vejrandøje dog maj- 20 Sand p65 20

21 Sand p

22 oktober. Til takvingerne hører endelig også den smukke iris hvis kraftige blå metalglans hos hannen, ofte får folk til at tro, at der er tale om en tropisk art som er undsluppen fra et opdræt. Larven lever på pil og den voksne sommerfugl flyver kun i juliaugust, hvor den udmærker sig ved at tiltrækkes af ildelugtende objekter såsom ekskrementer, ådsler og svedende mennesker! Blåfugle Den sidste familie, blåfuglene, består af små arter, både blå som almindelig blåfugl, skovblåfugl og blåhale og orange som dukatsommerfugl og lille ildfugl hvortil kommer grøn busksommerfugl. De to egentlige blåfugle flyver april/maj-september, skovblåfuglen først, og hvor larven af almindelig blåfugl lever på forskellige ærteblomstrede planter, findes skovblåfuglens larve især på tørst og vedbend. Denne art er én af de få sommerfugle, der er i stærk fremgang herhjemme. Blåhalen, hvis han med Dagsommerfugle i Danmark s ordvalg er dybt stålblå og hunnen delvis juvelblå, ses desværre kun sjældent, da både larven og den voksne sommerfugl (juli-september) holder til i egetræers kroner. Til gengæld ser man let og ofte de iøjnefaldende, orange arter lille ildfugl og dukatsommerfugl, når de søger føde på blomster, ildfuglen fra maj til oktober og dukatsommerfuglen fra juni til september. Begge arters larver lever på arter af syre og skræppe. Grøn busksommerfugl er brun og uanselig på oversiden, men smukt grøn på undersiden, hvad man lægger mærke til, når den hviler med vingerne klappet sammen. Som auroraen er den en rigtig forårsart, der kun er fremme april-juni. Larven lever på mange forskellige slags buske. Udover de omtalte 26 arter burde i hvert fald følgende også kunne træffes på Sandet: Spættet bredpande, sørgekåbe en flot takvinge der netop i eftersommeren 2006 har indtaget landet med en sand invasion for første gang siden , brunlig perlemorsommerfugl, okkergul randøje, guldhale, dværgblåfugl, isblåfugl og rødplettet blåfugl, men disse arter er det endnu ikke lykkedes mig at finde i området. 22 Sand p65 22

23 Sand p

24 Nationalmuseet har i sommer restaureret Asserbo Slotsruin Asserbo ruin, som også kaldes Asserbo Slotsruin, er resterne af ladegården Asvardebod, formentlig opkaldt efter mandsnavnet Aswarth. Stedet var ejet af Esrum Kloster, og fra 1169 ca af Sorø Kloster. Stedet blev benyttet af franske karteusermunke. Fra 1447 herresæde for rigsråd Peder Oxe og senere hans søn Johan Oxe. Det blev senere overtaget af nordens rigeste mand, rigshofmesteren Poul Laxmand, der ejede det til han blev dræbt 1502, hvorefter stedet blev overtaget af tronen. Ejerskabet tilfaldt dog Laxmands arvinger efter en retssag, og stedet forblev i familiens eje til 1560, hvor de foretog et magtskifte med Kong Frederik II. Ruinens første registrerede udgravning fandt sted på initiativ af Kong Frederik VII i 1849, hvor blandt andet voldgravene blev tømt for flyvesand. Nationalmuseet udgravede voldgraven i Her blotlagde man resterne af den gamle vindelbro, som i klart vejr stadig kan ses under vandoverfladen ved siden af den nuværende bro. Sommerens restaureringsarbejde er først og fremmest gået ud på at forhindre at ruinen nedbrydes. Som ruin er den rigtig flot isoleret i skoven, stærkt forankret i en tidslomme. Her er der ro til at lade bygningsværket fortælle brudstykker af vores forhistorie. Kilde: Frederiksborg Amts Avis 22. juni Fotografiet af muren ligner med lidt god vilje 3 sfinxer der skuer ud i landskabet Foto :Hanne Brüsch juli Sand p65 24

25 Flyttemeddelelse: Jeg/vi har skiftet hjemadresse... fra:... postnr.... by... til:... postnr.... by... Mit/vores sommerhus ligger:... matr.nr.... Evt. nyt telefonnummer:... Ejerskiftemeddelelse: Pr er sommerhuset beliggende:... matr.nr.... solgt til:... Den NYE ejers... postadresse:...postnr... by... evt. telefonnummer:... Medlemsskab koster 250 kroner årligt og opkræves i marts for året Ønsker De yderligere oplysninger: Spørg Kassereren, tlf Sand p65 25

26 Sand p65 26 Grundejerforeningen på Sandet v/kasserer Leif Bitsch Gammel Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. Husk Porto

27 Har du husket at melde evt. flytning og ejerskifte på 27 Sand p65 27

28 G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. B Sand p65 28